Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
BOU Alm.del Bilag 16
Offentligt
Løber Løkke fra Fogh’s løfte til lejerne?Hver gang den siddende Venstre-ledede regering er blevet valgt, er det sket bl.a. på grundlag af etløfte til landets lejere. Anders Fogh Rasmussen har under valgkampen hver gang udstedt et løfte tillandets lejere - en garanti om, at der ikke under en regering med Venstre som statsminister villeblive gennemført lovændringer, der medfører lejeforhøjelser. I praksis handler dette først ogfremmest om en garanti om at bibeholde lejelovgivningens forskellige lofter over huslejeniveauet,først og fremmest den omkostningsbestemte lejefastsættelse.Dette løfte blev på et ministersamråd i forgangne uge undsagt af den nuværende ”bolig”-minister,socialminister Benedikte Kiær. Hun afviste gentagne gange at bekræfte garantien, når der blevspurgt, om ministeren kunne garantere, at regeringen ikke ville gennemføre ændringer ilejelovgivningen, der medfører lejeforhøjelser. Ministeren kom med en afværge-formulering om, atregeringen ikke har planer om sådanne lovændringer. I en sådan formulering ligger jo netop etforbehold for siden hen – faktisk når som helst - at fremkomme med forslag om sådannelovændringer.Dette er i skærende modsætning til Anders Fogh Rasmussens løfte til lejerne forud for senestefolketingsvalg:”…Venstre har i sidste valgkamp givet en garanti for, at huslejereguleringen ikke sættes fri. Og denholder vi.…Venstres kurs er klippefast. Der bliver ikke tale om fri huslejeregulering. Vi ændrer ikkeforholdene for landets lejere.”Danmarks Lejerforeninger skal på den baggrund rejse spørgsmålet, om den borgerlige regering somhelhed agter at leve op til Anders Fogh Rasmussens ovennævnte valgløfte, eller omsocialministerens undsigelse heraf dækker regeringens nuværende holdning?
Lejelovgivningen skal forenkles - udlejere og lejere har et forslag!Gennem 4 lange år har lejer- og udlejerorganisationerne i Danmark ført forhandlinger om enforenkling af lejelovgivningen. Det er sket på direkte opfordring fra den daværende socialminister,der samtidig stillede i udsigt, at blev der opnået enighed mellem organisationerne, så villeregeringen udarbejde lovforslag ud fra forhandlingsresultatet og fremsætte dette i Folketinget.Forhandlingerne førte faktisk til et frugtbart resultat, nemlig den såkaldte Enighedsliste på 57punkter. De to landsdækkende udlejerorganisationer og de tre landsdækkende lejer-organisationerer alle enige herom.Enighedslisten lever op til ministerens kommissorium og ændrer ikke på de grundlæggendeprincipper for lejeberegning og forrykker ikke styrkeforholdet mellem lejerne og udlejerne, hverkenjuridisk eller økonomisk. Alligevel vil gennemførelse af Enighedslisten indebære den største reformaf lejelovgivningen siden 1970-erne, bl.a. omfattende en fuld sammenskrivning afBoligreguleringsloven og Lejeloven.Desværre har regeringen hidtil afvist at leve op til sit løfte om at gennemføre forhandlingsresultatet.Dette er sket med en henvisning til, at man ønskede der blev taget nogle flere emner med. Gang pågang har ministeren således krævet, at organisationerne forhandler videre og inddrager nyeproblemstillinger i forhandlingerne, før man ”eventuelt” vil overveje at indfri løftet.Tilsyneladende er det regeringens strategi, at der skal forhandles, uden at opnåede resultaternogensinde gennemføres. Regeringen kan så meget praktisk henvise til de igangværendeforhandlinger, når man bliver kritiseret for mangler på lejelovsområdet.Organisationerne har sagt nej til på denne måde fortsat at være et alibi for regeringens manglendeinitiativer. De har krævet, at regeringen forpligter sig til at gennemføre Enighedslisten, før man igensætter sig til forhandlingsbordet på regeringens initiativ.Hvis regeringen fortsat undlader at indfri sit løfte om gennemførelse, vil landet gå glip af enomfattende og mærkbar forenkling og forbedring af lejelovgivningen.- Og samtidig vil det være gift for et fremtidigt konstruktivt samarbejde med den nuværenderegering om lovforberedende arbejde.
Regeringens virkningsløse ghetto-udspilRegeringens såkaldte ghettoinitiativ indeholder nogle meget diskutable definition på ghettoer.Selve ghettobegrebet er dybt problematisk og diskriminerende. Ud over det indeholder publika-tionen, Ghettoen tilbage til samfundet”, gode intentioner, men mangler virkemidler, der står målmed problemernes omfang. Regeringen bidrager selv til at skabe problemerne gennem sin fattig-domsskabende politik på bla. social- beskæftigelses- og flygtninge- områderne. Regeringenssåkaldte ghettoinitiativ er en sørgelig understregning af regeringens egen manglende evne til at løsealvorlige samfundsproblemer.JobskabelseEt eksempel er regeringens idé om at skabe flere jobs i de udsatte boligområder. Det er etsympatisk, men virkelighedsfjernt ønske. Det fremsættes samtidig med at regeringen tvingerkommunerne til at fyre tusinder af medarbejdere og samtidig med at den private sektor nedlæggerstillinger i stort omfang. Der er heller ikke i udspillet nævnt en eneste konkret idé til hvordan mankan skabe disse jobs. Realiteten er, at der ikke er nogen udsigt til bedring af beskæftigelsen i deudsatte boligområder, så længe arbejdsløsheden er høj i det øvrige samfund. – Tværtimod harregeringens samlede politik den helt modsatte virkning.NedrivningerPå det almene boligområde indeholder udspillet nogle få konkrete forslag, f.eks. planen om at riveboligblokke ned, for at åbne de udsatte boligområder mod samfundet udenfor. Regeringens tanke erLandsbyggefonden skal tvinges til at afsætte ½ milliard kroner over de næste tre år til nedrivning afboliger. Vi må advare mod dette forslag. Sandsynligvis vil pengene være spildt. En nedrivning afgode boliger løser intet i sig selv. For det første fordi folk skal genhuses et andet sted. For det andetfordi ideen forudsætter, at de frigjorte arealer inde i de udsatte boligområder kan bruges til nogetandet, f.eks. aktive rekreative friarealer, erhvervsbyggeri eller andet. Det giver kun mening, hvis deri øvrigt er et behov for sådanne projekter, og i så fald er der adgang til at gennemføre saneringenefter nugældende byfornyelseslovgivning. Der er altså tale om gammel vin på nye flasker. Det er iøvrigt typisk for regeringen, at den ikke vil afsætte penge til at realisere disse nedrivningsplaner.Regeringen regner angiveligt med, at det er de almene beboere, der gennem deres opsparing iLandsbyggefonden skal betale nedrivningerne. Vi vil indtrængende opfordre partierne bag de tid-ligere beslaglæggelser af Landsbyggefondens penge – Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti ogDe Radikale - til, at de modsætter sig at der på denne måde nyttesløst bruges løs af lejernes penge.UdsmidningerRegeringen ønsker, at det skal blive lettere for udlejere at udsætte lejere, der beskyldes for groft atovertræde ejendommens husorden. Det skal ske ved indførelse af en slags lynjustits. Boligretterneskal øjensynlig sættes ud af spillet ved husordensager. Fogedretten skal efter afhøring af nogle fåvidner kunne beslutte, om et lejemål skal ophæves. Man må formode, at anke af fogedretterneskendelser ikke skal kunne få opsættende virkning, for ellers vil man ikke kunne nå målet om enhurtigere udsættelse af lejerne. En sådan lovændring vil betyde tilsidesættelse af heltgrundlæggende retssikkerhed, og det må Danmarks Lejerforeninger på det kraftigste modsætte sigog advare imod. Indførelse af lynjustits og standretter hører ikke til i et civiliseret samfund.Vi ser gerne en mere effektiv og frem for alt hurtigere domfældelse af dem, der faktisk overtræderhusordenen, men det må ikke ske på bekostning af retssikkerheden.- Enhver indskrænkning i retssikkerheden vil ramme uskyldige. Den manglende retssikkerhed vildesuden kunne misbruges til at udhule lejelovgivningens opsigelsesbeskyttelse.