Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del Bilag 89
Offentligt
Statsforvaltningen HovedstadenDirektørenBorups Allé 177, Blok D-E2400 København NV
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Den 14. januar 2011J.nr. 2010-0017993
I et brev af 28. oktober 2010 har Direktøren for Statsforvaltningen Midtjylland ogdirektøren for Statsforvaltningen Hovedstaden orienteret Beskæftigelsesministerietog Socialministeriet om, at de to statsforvaltninger agter at indgå aftale om over-flytning af 400 sygedagpengesager fra Beskæftigelsesankenævnet og 400 sager,fortrinsvis boligstøttesager, fra Det Sociale Nævn i Midtjylland til Beskæftigelses-ankenævnet og Det Sociale Nævn i Hovedstaden.Baggrunden er en ophobet meget stor sagspukkel i Statsforvaltningen Midtjylland,som det ikke vil være muligt at afvikle inden for en rimelig tid.Statsforvaltningerne henviser til, at der er tale om sideordnet delegation, som derikke er udtrykkelig hjemmel til i lovgivningen, men at delegation vurderes at væreubetænkelig, da de stedlige kompetenceregler for nævnene ikke er begrundet i hen-syn til særligt lokalkendskab, og alene er udtryk for en praktisk arbejdsdeling. Di-rektørerne henviser til bl.a. Forvaltningsret, Hans Gammeltoft Hansen m.fl., 2. ud-gave, side 136 f.Statsforvaltningen Hovedstaden henviser endvidere til Ankestyrelsens udtalelse omspørgsmålet. Ankestyrelsen har oplyst, at den påtænkte sideordnede delegation in-debærer en fravigelse af kompetencefordelingen i lovgivningen, men at afgørelsertruffet i henhold til en sådan delegation ikke af den grund vil være ugyldige. Anke-styrelsen har endvidere peget på, at konkrete forhold i en sag kan indebære, atkompetencen til at afgøre sagen ikke bør delegeres, hvilket statsforvaltningerne vilvære opmærksomme på.Beskæftigelsesministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enigt i, atsagspuklen af hensyn til borgerne og deres klagesager bør afvikles hurtigst muligt.Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse rummer den stedlige kompetence ikkeet forbud mod delegation. I den konkrete situation afventer 800 borgere deres afgø-relse fra beskæftigelsesankenævn og det sociale nævn. De 800 borgere vil hverisær blive spurgt, om han eller hun vil godkende overflytningen. Hvis borgeren ik-ke kan godkende overflytningen af sin sag, bliver sagen behandlet i nævnet i Stats-forvaltningen Midtjylland.Det fremgår endvidere, at det en samlet sagsmængde, der som en engangsoverflyt-ning vil gavne sagsbehandlingstiden for borgeren, og at sagerne er afsluttet senestden 1. juli 2011.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at hensynene bag beskæfti-gelsessankenævnets sammensætning af nævnsmedlemmer, som er indstillet af par-terne og organisationerne, vil tilgodese borgerens retssikkerhed også, når sagerneafgøres af et andet nævn.Beskæftigelsesministeriet er enigt med Statsforvaltningerne i, at der ikke er et ud-trykkeligt forbud mod en overflytning, men der ses heller ikke at være en klarhjemmel.På baggrund af vægtningen af de enkelte nævnte hensyn til retssikkerheden er derefter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke betænkeligheder ved at overflyttebeskæftigelsesankenævnets sager (sygedagpengesager) og det sociale nævns sager(boligstøttesager) til nævnene i Statsforvaltningen Hovedstaden.
Venlig hilsen
Lise FangelafdelingschefJuridisk, Arbejdsretligt og Internationalt Center
2