AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 4/1-11 fra Henrik Herløv Lund vedr. beregninger vedr. afskaffelse af efterlønnen

IndholdRESUME:.......................................................................................................................................................... 3INDLEDNING:................................................................................................................................................. 6DEL I: MYTER OG REALITER OM BESPARELSER VED EFTERLØNNENS AFSKAFFELSE............. 71.1. Udgiften til efterlønnen.......................................................................................................................... 71.2. Bortfald af efterlønsudbetaling...............................................................................................................71.3. Men udbetaling af dagpenge i stedet...................................................................................................... 81.4. Udgift ved efterlønneres overgang til førtidspension mm...................................................................... 81.5. Tilbagebetaling af egenbetaling..............................................................................................................91.6. Staten sparer skat....................................................................................................................................91.7. Delkonklusion: Afskaffelse af efterlønnen vil koste 8½ mia. kr............................................................ 9DEL II: UDSIGT TIL STIGENDE EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT ?.................................112.1. Beskæftigelsesudsigterne nøglespørgsmålet........................................................................................ 112.2. Øget arbejdsudbud ikke lig øget beskæftigelse................................................................................... 112.3. Lavvækst så langt øjet rækker.............................................................................................................. 122.4. Afskaffelse af efterløn vil øge arbejdsløsheden....................................................................................132.5. Ændrer den demografiske udvikling herpå?.........................................................................................142.6. Kan det offentlige beskæftige de 140.000?.......................................................................................... 15DEL III: UDBUDSØKONOMISK TANKEGANG BAG FORVENTNINGER OMBESKÆFTIGELSESFREMGANG VED AFSKAFFFELSE AF EF/TERLØNNEN?................................. 173.1. Udbudsøkonomiske teorier bag afskaffelse af efterløn........................................................................ 173.2. Strukturøkonomisk ”paralleløkonomi”.................................................................................................183.3. Holder de udbudsøkonomiske forventninger?......................................................................................203.4. Hvad bliver konsekvenserne hvis disse forventninger indfries?.......................................................... 21

RESUME:BESPARELSE ELLER MERUDGIFT VED EFTERLØNNENS AFSKAFFELSE?Statsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at efterlønnen skal afskaffes. De nærmerdetaljer heri foreligger ikke. Det hævdes fra arbejdsgivere, borgerlige partier og denborgerlige presse, at der kan spares penge – mange penge - på at afskaffe efterlønnen: 18mia. kr, 24 mia. kr, ja helt op til 37 mia. kr er nævnt. Penge, som kan det hævdes, kunnebruges bedre til anden velfærd.Det er imidlertid en myte. Realiteterne er, at det i den nuværende beskæftigelsessituation ogmed høj og vedvarende arbejdsløsheden frem til 2013-2015 i en årrække ikke vil give nogenbesparelse, men tværtimod koste penge, mange penge, at afskaffe efterlønnen – mindst 8½mia. kr. årligt.Dette hænger sammen med, at der pt. består en bruttoledighed på 170.000 = der mangler170.000 jobs til at beskæftige arbejdsstyrken. Og der er ikke afskaffelse af efterlønnennoget, der umiddelbart øger efterspørgslen efter arbejdskraft og antallet af job. Afskaffelseaf efterlønnen øger alene arbejdsudbuddet. Men øges arbejdsstyrken med 140.000efterlønnere ved uændret jobmængde, vil ledigheden stige med 140.000Ved afskaffelse af efterlønnen vil det offentlige selvsagt kunne spare udbetalingen af efterløn= godt 22 mia. kr. Men mister dog også en indtægt på 5 mia. kr årligt fra indbetaling afefterlønsbidrag.Men kan efterlønnerne ikke finde beskæftigelse og dermed en løn at leve, skal de have eteksistensgrundlag på anden vis. Som arbejdssøgende vil efterlønnerne alt overvejende væreberettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Men dagpengesatsen er med 195.000 kr. om året forfuldtidsforsikrede højere end den gennemsnitlige årlige efterløn på 155.000 kr. Antages, at110.000 af efterlønnerne henvises til arbejdsløshedsdagpenge, vil det offentlige i dennuværende beskæftigelsessituation påføres en udgift på omkring 21,5 mia. kr. Hertilkommer udgifter til aktivering på omkring 1,5 mia. kr. I alt 23 mia. kr.Andre af efterlønnerne vil være berettiget til førtidspension på grund af helbredsproblemer.Antages denne gruppe at være 20 pct. = omkring 30.000 efterlønnere, vil det offentlige vedefterlønnens afskaffelse også påføres udgifter hertil, som vil udgøre omkring 5 mia. Et lilleplaster på såret for det offentlige vil dog være merindtægter fra større skatteindtægter, fordisåvel arbejdsløshedsdagpenge og førtidspension er højere end efterløn. Det offentlige viltjene op til +2,5 mia. kr. herpå.Men samlet vil efterlønnens afskaffelse i den nuværende beskæftigelsessituation påføre detoffentlige en merudgift 22 mia. kr – 5 mia. kr. – 23 mia. kr. – 5 mia. kr + 2½ mia. kr = - 8,5mia. kr. Dvs. man opnår ingen besparelse ved efterlønnens afskaffelse, men en merudgift på8½ mia. kr.

ER DER UDSIGT TIL BESKÆFTIGELSE AF EFTERLØNNERNE?Afskaffelse af efterlønnen øger som anført i sig selv kun arbejdsudbuddet. Men der kommerkun beskæftigelse herudaf, hvis også EFTERSPØRGSLEN efter arbejdskraft voksertilsvarende. Det er der i den nærmeste årrække imidlertid ringe udsigt til, fordi der iforvejen er en bruttoledighed på 170.000 og fordi ledigheden tegner til at ville forblive højen række år frem.Skal efterspørgslen efter arbejdskraft vokse, kræver det en tilsvarende stigning i densamfundsøkonomiske efterspørgsel fra stigende eksport eller fra stigende private forbrug ogprivate investeringer i Danmark eller stigende offentligt forbrug og investeringer.Imidlertid tegner udviklingen ikke lyst på nogen af områderne. Ganske vist har eksporten tilTyskland rettet sig. Men hele det omkringliggende EU er på grund af gældskrisen ved atspare opsvinget væk og vil i de nærmeste år udgøre et hav af lavvækst og heller ikke USAog Japan tegner særlig høj vækst. Derfor må eksportfremgangen forventes at falde igen.Den anden mulighed for vækst i den private sektor er stigning i det private forbrug. Men sålænge boligkrisen ikke vender klart, vil boligejerne og dermed forbrugerne fortsætte med atspare og nedbringe gæld. Og når der ikke er udsigt til væsentlig ordrefremgang, vilvirksomhederne vedblivende være tilbageholdende med investeringer. Og meget tydertilmed på, at de investeringer, der trods alt kommer, i høj grad vil blive lagt i udlandet fra destore eksportfirmaer side eller vil handle om øget produktivitet. Alle vegne fra tegner detsåledes til fortsat lavvækst så langt vi kan se og til at den vækst, der kommer, bliver jobløs.Den demografiske udvikling bevirker frem til 2020, at arbejdsstyrken falder med brutto50.000. Tages der dog højde for effekten af samtidig stigende uddannelsesniveau reduceresdette dog til 10.000. offentlige vil med en stor afgang de kommende. I den private sektor vildette dog ikke føre til mærkbart øget beskæftigelse med mindre afsætning og produktionsom anført vokser.Det vil også i højere grad være den offentlige sektor, som i de kommende år mærkerafgangen på grund af pensionering. Det offentlige vil have et betydeligt rekrutteringsbehov.MEN: VKO s nulvækstplan og offentlige besparelser svarer til en årlig reduktion af offentligbeskæftigelse på mellem 5 og 10.000 personer offentligt. Derfor er der næppe udsigt til atdet offentlige kan beskæftige 140.000 efterlønnere.Udsigterne for beskæftigelse af en forøgelse af arbejdsstyrken med 140.000 efterlønnere eraltså så langt vi kan se frem til 2013/2015 ringe. Tilsvarende er udsigterne til at efterlønnensafskaffelse vil forbedre beskæftigelse og offentlige finanser hermed også indenfor enoverskuelig årrække ringe.

HVORPÅ BYGGER BORGERLIGE FORVENTNINGER OM ØGET BESKÆFTIGELSEVED NEDLÆGGELSE AF EFTERLØNNEN?Øget beskæftigelse gennem afskaffelse af efterlønnen kan ifølge nyliberalistisk inspireredesåkaldte "udbudsøkonomiske teorier" imidlertid opstå på en anden måde, nemlig ved at detøgede arbejdsudbud skaber øget arbejdsløshed, som så igen bremser så lønudviklingen,hvorved det i en fjern fremtid bliver profitabelt for arbejdsgiverne at investere og at ansætteflere.Men så vil der inden den "gyldne fjerne fremtid" med øget beskæftigelse ligger en række årmed indkomststagnation og høj arbejdsløshed.Den beskæftigelsesmæssige fremgang vil tilmed afhænge af, at lønmodtagere ogfagbevægelse accepterer lønstagnation. Eller accepterer i stedet at opretholde deresdisponible indkomster kun gennem bestikkelse med skattelettelser, som til gengæld bliverpå bekostning af bortsparet velfærd. Mon befolkning, fagbevægelse og arbejderbevægelsekøber den? Hvis befolkning og lønmodtagere modsætter sig denne velstandsforringelse,forlænges perioden, hvor arbejdsløsheden forbliver høj.De økonomiske realiteter handler derfor om, at afskaffelse af efterlønnen en årrække fremtværtimod vil indebære øget arbejdsløshed og statsunderskud. Og de dystre kendsgerninger idansk økonomi er, at vi over nogle år har tabt 200.000 arbejdspladser, at de offentligefinanser er forværret med over 150 mia. kr. og at produktivitet og økonomisk vækst er på ethistorisk lavpunkt. Men disse økonomiske problemer er alt for store til, at vi kan bruge løsepåstande og ideologiske patentmediciner om efterlønnens afskaffelse til noget.

1.1. Udgiften til efterlønnen.Der er omkring 137.000 efterlønsmodtagere. Efterlønnere modtager i gennemsnit lidt over 150.000kr i efterlønsudbetaling årligt (før skat). Den årlige udgift til efterlønsudbetalingerne til disse udgørbrutto op mod 22 mia. kr. (21,7)1Beløbet er før skat. I det følgende vil vi for enkelheds skyld ogsåvil se regne uden skat og først medtage dette til sidst)Heri er egenbetalingen til efterlønnen ikke fratrukket (efterlønsbidraget). De er jo erlagt gennemarbejdslivet FØR efterlønnen. Men for at opnå efterløn skal man betale et efterlønsbidrag på årligtomkring 5.300 kr.Man regner imidlertid med, at omkring 20 pct. af udgiften finansieres gennem efterlønsbidragetregnet over et helt liv. Årligt altså omkring 5 mia. kr af den samlede udgift.Det vil sige, at nettoudbetalingsbeløbet fratrukket egen indbetaling årligt udgør omkring 16 til 17mia. kr.

1.2. Bortfald af efterlønsudbetaling.Afvikles efterlønnen vil man selvsagt spare udbetalingerne til efterløn. Brutto altså de 22 mia. kr.Samtidig bortfalder dog også indtægten fra egenbetalingen (efterlønsbidragene), der som anførtudgør årligt omkring 5 mia. kr.Men afvikles efterlønnen, kan man roligt antage, at en del af efterlønsmodtagerne vil søge over ifleksjob, førtidspension o. l. Borgerlige økonomer såsom DØR opererer her med 20 pct. Jeg vilmene, at det snarere vil være det dobbelte. Men lad os nu bruge de 20 pct. Udgiften hertil vil vibehandle nedenfor.Så er der imidlertid omkring 110.000 efterlønnere tilbage, som ved afskaffelse af efterløn,fastholdes på arbejdsmarkedet.

1.3. Men udbetaling af dagpenge i stedet.Men da der i forvejen er en bruttoledighed på omkring 170.000, vil de herved flere tilkommende tilarbejdsmarkedet i denne beskæftigelsessituationen enten ikke finde job og derved selv vil blivearbejdsløse. Eller hvis de fastholder beskæftigelse, vil det til gengæld forhindre andre i at kommeud af arbejdsløshed, fordi de pågældende jobs nu ikke bliver ledige.Det vil i parentes bemærket ofte ramme de unge. Efterlønnens afskaffelse kan altså paradoksalt nokkomme til at medføre ikke blot en almindeligt stigende arbejdsløshed, men på en og samme tidsærligt medføre stigende ældre – og ungdomsarbejdsløshed.Det årlige dagpengepengebeløb pr fuldtidsforsikret udgør omkring 195.000 kr før skat2, hvilketgiver for 110.000 personer giver en samlet dagpengeudbetaling på omkring 21,5 mia. kr.Denne udgift må imidlertid betragtes som værende i underkanten, da der herudover på et tidspunktville påløbe yderligere udgifter til aktivering mv. De årlige merudgifter hertil ville udgør omkring1,5 mia. kr.3Samlet udgift til dagpenge og aktivering = 21,5+1,5 = 23 mia. kr

1.4. Udgift ved efterlønneres overgang til førtidspension mm.Men vi har jo endvidere forudsat, at 20 % af efterlønsmodtagerne vil overgå til førtidspension.Denne merudgift skal jo også modregnes i de sparede efterlønsudbetalinger.Der er i dag op mod 250.000 førtidspensionister. De årlige udbetalinger til førtidspensionister udgøromkring 36 mia. kr. Jf. ovenstående – med et formentligt for alt lavt skøn - ville det tal blive forøgetmed 30.000 hidtidige efterlønnere, hvis efterlønsordningen nedlægges.Førtidspensionssatsen udgør omkring 195.000 kr årligt før skat for enlige og 165.000 kr. forsamlevende.4I gennemsnit altså omkring 175.000 (før skat)Ved nedlæggelse af efterlønnen vil de 30.000 flere tilkommende førtidspensionister koste et stedomkring 5 mia. kr. årligt brutto (før skat).Ovenstående må imidlertid også betragtes som værende i underkanten. Alternativet tilførtidspension kunne imidlertid i en periode være sygedagpenge. Da sygedagpengemaksisum udgør

1.5. Tilbagebetaling af egenbetaling.Hvis efterlønnens kritikere får held til at få lukket den omstridte ordning, bliver der imidlertid enregning, som skal betales. Siden 1999 har arbejdstagerne nemlig skullet betale et særligtefterlønsbidrag for at være med i ordningen. De penge kan man hæve, hvis man alligevel ikke vil gåpå efterløn, og afskaffes ordningen, skal de mange opsparede penge også returneres.I alt er der ifølge Finansministeriet blevet indbetalt 62 mia. kr. siden 1999.De mange penge står ikke på en spærret konto men er i stedet blevet brugt til at finansiere statensløbende udgifter, så derfor er penge, man skal ud og finde, hvis ordningen besluttes afskaffet.

1.7. Delkonklusion: Afskaffelse af efterlønnen vil koste 8½ mia. kr.Samlet vil der imidlertid ikke være nogen nettobesparelse ved evt. at afvikle efterlønnen.Ganske vist ville der bortfalde en bruttoudbetaling til efterlønnerne på 22 mia. kr, men der tabesindtægter fra efterlønsbidrag på godt 5 mia. kr. Og til gengæld ville der komme udgifter tildagpenge på godt 23 mia. kr til dagpenge og aktivering af største delen (110.000 personer) afefterlønnerne samt udgifter på godt 5 mia. kr til efterlønnere, som tildeles førtidspension. Som etlille plaster på såret øges de offentlige skatteindtægter.Den samlede besparelse bliver således: 22 mia. kr – 5 mia. kr. – 23 mia. kr. – 5 mia. kr + 2½ mia. kr= - 8,5 mia. kr. Dvs. ingen besparelse, men en merudgift på 8½ mia. kr.5

2.1. Beskæftigelsesudsigterne nøglespørgsmålet.Afgørende for, om en evt. afskaffelse af efterlønnen vil medføre offentlige besparelser ellermerudgifter er spørgsmålet om, hvorvidt de 137.000 efterlønnere nu eller i en overskuelig fremtidvil have udsigt til beskæftigelse.Kommer de i beskæftigelse, vil det offentlige ikke alene spare udgiften til efterløn, men også vindepå en højere skatteindbetaling. Omvendt – som påvist foran – bliver det ikke tilfældet og eralternativet til efterløn tværtimod dagpenge og førtidspension, ja så indebærer afskaffelse afefterlønnen som anført INGEN besparelse, men påfører tværtimod det offentlige merudgifter.Når det fra de borgerlige partier, arbejdsgiverorganisationerne, CEPOS, ja selv Det ØkonomiskeRåd hævdes, at afskaffelse af efterlønnen vil give besparelser og forbedring af de offentligefinanser, bygger dette således implicit på en antagelse/påstand om, at der kan sikres efterlønnernebeskæftigelse.Den økonomisk teoretiske argumentation bag denne antagelse vil blive belyst til sidst i denneanalyse. Her vil vi først se på de konkrete økonomisk politiske udsigter hertil.

2.3. Lavvækst så langt øjet rækker.Ganske vist har eksporten rettet sig noget, navnlig i kraft af, at Danmarks største eksportmarked,Tyskland, i øjeblikket har økonomisk fremgang. Men dette positive forhold modvirkes af, at heledet omkringliggende EU på grund af gældskrisen er ved at spare opsvinget væk gennem massiveoffentlige besparelser. Alt tyder på, at EU de nærmeste år vil udgøre et hav af lavvækst med kun 1½pct. realvækst i BNP. Hermed vil arbejdsløsheden og krisen vokse i hele EU og det er derfor mereend sandsynligt, at denne situation også vil smitte af på Tyskland og igen forringe danskeeksportmuligheder hertil.Den anden mulighed for vækst i den private sektor er /en stærk stigning i det indenlandske privateforbrug. Men uanset at VKO har hældt milliarder ud i skattelettelser, er det ikke lykkedes afgørende) Kilde: Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. Prognosen revideret.www.henrikherloevlund.dk/artikler/krisepolitik.doc7

at bryde den tilbageholdenhed i det private forbrug, som satte ind med boligkrisen. For VKOlykkedes jo med under højkonjunkturens boligboble at få boligejerne til at gældsætte sig overskorstenene, men så brast boblen og boligpriserne styrtdykkede og med dem friværdierne.Så længe boligkrisen ikke vender klart, vil boligejerne og dermed forbrugerne derfor fortsætte medat spare og nedbringe gæld.Og med VKO s nulvækstplan og offentlige besparelser kan det offentlige heller ikke få lov til atblive en løftestand under økonomien og beskæftigelsen. Tværtimod vil besparelserne øge ledighed.Og det samme er som anført ved at ske i hele resten af EU. Og heller ikke i USA og Japan tegnerdet de kommende år til overvældende høj vækst, jf. OECD seneste prognose.8Og når der ikke er udsigt til væsentlig ordrefremgang, vil virksomhederne naturligvis også fortsætteden hidtidige tilbageholdenhed med deres investeringer. Alle vegne fra tegner den økonomiskeudvikling således til fortsat lavvækst så langt vi kan se.

2.4. Afskaffelse af efterløn vil øge arbejdsløsheden.Når der således er udsigt til lavvækst, så langt øjet rækker, så vokser efterspørgslen efterarbejdskraft heller ikke, tværtimod. En afskaffelse af efterlønnen har således ingen udsigt til at øgebeskæftigelsen.Og dette gælder jf. foran ikke blot i dag med den nuværende beskæftigelsessituation, men altså enlængere årrække frem til 2013/2015.Tværtimod vil en stærk forøgelse af arbejdsudbuddet med omkring 140.000 personer gennemafskaffelse af efterlønnen som anført blot betyde flere arbejdssøgende, men hvis de ikke kan findejob, får dette kun en effekt - at øge arbejdsløsheden vedvarende i tilsvarende omfang9.

Og hvad der sker herefter, kan ingen sige. Herunder heller ikke om vi står overfor en længere 10årig periode med lavvækst og vedvarende høj arbejdsløshed.Så langt vi kan se, vil afskaffelse af efterlønnen således ikke føre til den afarbejdsgiverorganisationer, borgerlige partier og presse og borgerlige økonomer postuleredebeskæftigelsesfremgang og forbedring af de offentlige finanser.Tværtimod vil afskaffelse af efterlønnen i en situation med høj og vedvarende arbejdsløshedgrundet utilstrækkelig efterspørgsel fra den private sektor efter arbejdskraft forøge arbejdsløshedenog dermed forringe de offentlige finanser.

2.6. Kan det offentlige beskæftige de 140.000?Det skal også tages i betragtning, at en ganske stor del af afgangen fra arbejdsmarkedet i dekommende på grund af pensionering vil ramme den offentlige sektor. Her kunne givet skabes øgedebeskæftigelsesmuligheder.Men for den offentlige sektor har VKO jo som bekendt imidlertid med opbakning fraarbejdsgiverorganisationer og borgerlige økonomer har indført nulvækst frem til 2013 og taler nuåben om at forlænge denne nulvækst helt frem til 2020. Da nulvækst indebærer besparelsersvarende til mellem 5 og 9.000 fuldtidsstillinger årligt, vil det kraftigt reducere omfanget af detoffentliges rekruttering.

3.1. Udbudsøkonomiske teorier bag afskaffelse af efterløn.Som fremgået kan der således ikke fra økonomiens efterspørgselsside indenfor en overskueligårrække forventes skabt beskæftigelse til 140.000 efterlønnere, såfremt efterlønnen afskaffes.Hvorpå bygger da arbejdsgivere, borgerlige økonomer og politikere deres forventning om enforøgelse af beskæftigelsen ved afskaffelse af efterlønnen?Disse forventninger bygger på en i dansk ”mainstream” økonomisk teori udbredt udbudsøkonomisktænkning, som er tankemæssigt beslægtet med nyliberalisme og monetaristisk økonomisk tænkning.Kernen i denne udbudsøkonomiske tænkning er, at øget arbejdsudbud PÅ SIGT skaber sin egenefterspørgsel og dermed danner grundlag for øget produktion, vækst og beskæftigelse. Ved at øgearbejdsudbuddet gennem såkaldt strukturpolitik forøges det såkaldte potentielle BNP (også kaldetden potentielle nationalindkomst) og teorien siger så, at dette potentielle BNP før eller siden vilblive realiseret i faktisk økonomisk vækst.I nedenstående figur forøges arbejdsudbuddet (SU lang) og forskydes dermed mod højre fra SULang 1 til SU Lang2) og hermed forøges det potentielle BNP.Figur: Effekt af forøgelse af øget arbejdsudbud13,

Men noget sådan sker selvsagt ikke af sig selv. Ifølge den udbudsøkonomiske teori er der da ogsåen række ”mellemregninger”, som formidler den ”gyldne beskæftigelsesfremtid”. Disse”mellemregninger” består i, at det øgede arbejdsudbud på kortere sigt rent faktisk skaber øgetarbejdsløshed. En øget arbejdsstyrke vil nemlig isoleret set øge ledigheden.Ifølge denne markedsøkonomisk inspirerede tænkning vil denne øgede arbejdsløshed så bremselønudviklingen og tilpasse det danske lønniveau nedad til udlandets samt reducere inflation,hvorved eksporten øges og det på langt sigt samtidig bliver profitabelt for arbejdsgiverne atinvestere.Herefter forventes arbejdsgiverne så – stadig på langt sigt - at producere mere og derigennem atansætte flere. I figuren ses den øgede produktion til lavere lønninger og priser som en forskydningaf faktisk BNP /faktisk nationalindkomst nedad og mod højre fra Y1 til Y2.

3.2. Strukturøkonomisk ”paralleløkonomi”.Den potentielle nationalindkomst forstås her som den situation, hvor økonomien er i ligevægt ogder er en normal kapacitetsudnyttelse i virksomhederne og balance mellem udbud og efterspørgselpå arbejdsmarkedet. Til den potentielle nationalindkomst svarer derfor given det monetaristiskebegreb ”naturlig arbejdsløshed” eller mere gængst anvendte begreb ”strukturel arbejdsløshed” såvelsom en hermed samhørende given naturlig eller ”strukturel beskæftigelse”.14.Når økonomi, beskæftigelse og ledighed befinder sig i ”ligevægtstilstand”, er de ikke præget afkonjunktur op – eller nedsving, som altid præger de offentlige finanser stærkt med enten stigendeoverskud eller underskud. Svarende til en sådan ligevægtstilstand opereres også med en ”strukturelsaldo” på de offentlige finanser = den offentlige saldo renset for effekt af økonomiske op – ellernedsving.15Denne ”strukturelle saldo” antager man altså ligeledes at kunne forbedre gennem øgetarbejdsudbud, fordi det jo i teorien sættes lig en forbedring af den strukturelle beskæftigelse.Det er i denne forstand, at regeringsøkonomerne i finansministeriet, DØR mv. taler om, at enforøgelse af arbejdsudbuddet gennem afskaffelse af efterlønnen vil forbedre beskæftigelsen og deoffentlige finanser. Man taler ikke om den faktiske beskæftigelse og de faktiske offentlige finanservil blive forbedret, men om, at den strukturelle beskæftigelse og saldo vil blive det.

Men det betragtes som beskrevet som en given ting, at dette ”på sigt” vil blive realiseret i enforbedring af faktisk BNP, beskæftigelse og offentlig saldo. Og den mekanisme, hvorigennem detteformidles er som anført, at den faktiske ledighed stiger og presser lønningerne og dermed gørproduktionen mere profitabel for arbejdsgiverne.Denne mekanisme næres fra nyliberalistisk og udbudsøkonomisk hold en sand tyrkertro på. Her erdet simpelthen en etableret og indiskutabel sandhed, at øget arbejdsudbud skaber øgetbeskæftigelse.Uanset at enhver rent faktisk kan se, at der ikke gennem afskaffelse af efterlønnen umiddelbartkommer flere i beskæftigelse, tværtimod, og at der heller ikke er udsigt hertil indenfor enoverskuelig tidshorisont, handler argumentationen fra regeringsøkonomerne, DØR, DA, DI,CEPOS, De Radikale og De Konservative m.fl., altså om en i dag fiktiv, mulig fremtidigøkonomisk fremgang som ikke har meget med den faktiske ledighed og de faktiske offentligefinanser at høre.Man opererer - fristes man til at sige – i en ”strukturel paralleløkonomi” eller man fristes til at kaldedet ”spøgelsesøkonomi” med beskæftigelses-fremgang ved siden af den virkelige økonomi med højledighed. Men en ”spøgelsesøkonomi”, som man med basis i disse ideologisk prægede økonomisketeorier, som sagt nærer en tyrkertro på nok skal komme – EN DAG.At det så bygger på en lang periode med høj arbejdsløshed og indkomststagnation for landetslønmodtagere taler man selvsagt ikke højt om. Der står ikke noget på forsiden af Jyllandsposten,Berlingske, Politiken og så videre om, at udsagnene om en forbedring af beskæftigelsen med over100.000 gennem afskaffelse af efterlønnen handler om en udefinerbar fremtid – engang.Og der står heller ikke noget om, at danske lønmodtagere inden skal igennem en lang proces medstigende arbejdsløshed, stagnerende lønninger og velstand. Værsgo og spis.Hvis den almindelige befolkning føler sig forvirret og opfatter de gyldne beskæftigelsesprognosersom noget umiddelbart kommende og nært forestående, er det sådan set ikke så underligt. Men deter reelt ikke det, som udbudsøkonomerne taler om. De taler her og nu egentlig om, at afskaffelse afefterlønnen vil øge arbejdsløsheden, Men de taler ikke højt om lige det aspekt.Denne med nyliberalismen beslægtede økonomiske optik peger selvsagt på en økonomisk politik afnyliberalistisk karakter dvs. på en ideologisk farvet økonomisk politik. Men den kan man jo ikkesælge til befolkningen ved at tale om øget arbejdsløshed.Ikke underligt, hvis den almindelige befolkning føler sig forvirret og synes, at økonomer synes atleve i helt forskellige verdener, når borgerlige økonomer taler om, at efterlønnens afskaffelse vilskabe øget beskæftigelse og bedre offentlige finanser, mens progressive økonomer peger på, at detumiddelbart vil øge ledigheden og forværre de offentlige finanser.Og noget er der om det. For de borgerlige økonomer taler reelt ikke om den faktiske ledighed ogsaldo, men om ledighed og saldo i den ”strukturelle spøgelsesøkonomi”.

3.3. Holder de udbudsøkonomiske forventninger?Det er imidlertid et spørgsmål, om disse udbudsøkonomiske teorier og forventninger holder. Denhelt grundlæggende antagelse om at øget udbud af arbejdskraft på sigt vil skabe øget efterspørgseler teoretisk omstridt. Den engelske økonom Keynes påviste således, at det i førkrigstiden rentfaktisk ikke forholdt sig sådan, idet økonomien i lang perioder stabiliserede sig med meget højarbejdsløshed og lav kapacitetsudnyttelse.Der hvor teorien haltede, var, at lønmodtagerne og fagbevægelsen på trods af ledigheden IKKE varmed på en kraftig forringelse af lønningerne og dermed i deres levestandard, men gennemfagbevægelse og arbejderbevægelse modsatte sig forringelsen af deres indkomst og levestandard.Også i efterkrigstiden har vi i 70 ´erne og 80 ´erne set langvarige perioder, hvor økonomienvedvarende har været præget af høj arbejdsløshed, om end ikke i på helt samme høje niveau som iførkrigstiden.

Man kan i hvert fald sige, at de historiske erfaringer klart viser, at når de udbudsøkonomiske teoriertaler om, at efterspørgslen efter arbejdskraft og beskæftigelsen PÅ SIGT vil stige efter øgetarbejdsudbud, så kan dette sigt blive meget langt. Og ingen ved, hvornår der indtræffer stigendeefterspørgsel efter arbejdskraft?Perioden med høj arbejdsløshed og ringe lønudvikling kan med andre blive lang. Der vil efter allesolemærker ikke mindst blive tilfældet i Danmark med en stærk fagbevægelse, som givet vilmodsætte sig forsøgene fra arbejdsgiverside på at sætte lønudviklingen i stå eller endog skrue dentilbage. Men hermed vil der blive stukket en kæp i hjulet på den udbudsøkonomiske mekanisme,som skulle skaffe beskæftigelse til 140.000 efterlønnere.

Og eneste resultat kan derfor blive en vedvarende høj arbejdsløshed og en vedvarende økonomiskkrise.Hertil kommer det åbne spørgsmål om, hvorvidt dansk industri selv med en betydeligt forbedretlønkonkurrenceevne virkelig vil investere i Danmark eller vil fortsætte tendensen til at outsource oginvestere i udlandet, herunder Østeuropa og Asien/Kina. Herved kommer beskæftigelsen så ikke iDanmark.Og skal det danske lønniveau tilpasses hertil, skal der ske en voldsom forringelse af danskelønmodtageres velstand og dermed også af den velfærd, som den danske befolkning i dag nydergodt af, men som selvsagt ikke lader sig opretholde, hvis velstanden i øvrigt skal sættes drastiskned.Man kan givet forvente, hvis den nuværende regering fortsætter, at man vil søge at gennemføre enmodel, hvor lønstagnation for almindelige lønmodtagere gennem skattelettelser, som til gengældbliver på bekostning af bortsparet velfærd.Men mon befolkning, fagbevægelse og arbejderbevægelse køber den udhuling af velfærdensgrundlag, hvis konsekvenser i form af velfærdsforringelse nu er blevet åbenbar med nulvæksten?Hvis befolkning og lønmodtagere modsætter sig denne model forvelstandsforringelse, forlængesperioden, hvor arbejdsløsheden forbliver høj.De økonomiske realiteter kan derfor meget let handle derfor om, at afskaffelse af efterlønnen enårrække frem ikke vil sikre beskæftigelse, offentlige finanser og velfærd, men tværtimod vilindebære øget arbejdsløshed og statsunderskud og velfærdsforringelser.Efterlønnens afskaffelse som løsningen på problemerne i dansk økonomi kan således vise sig enideologisk patentmedicin uden hold i virkeligheden.Og de dystre kendsgerninger i dansk økonomi er, at vi over nogle år har tabt 200.000arbejdspladser, at de offentlige finanser er forværret med over 150 mia. kr. og at produktivitet ogøkonomisk vækst er på et historisk lavpunkt. Men disse økonomiske problemer er alt for store til, atvi kan bruge ideologiske patentmediciner om efterlønnens afskaffelse til noget.