AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 29/12-10 fra Aalborg Kommune vedrørende omlægning af refusionssystemet.

De økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningenKære Inger Støjberg,Jeg kan forstå, at du på møde i Nordjylland har hævdet, at Aalborg Kommu-ne ikke kan regne og dermed sået tvivl om de økonomiske konsekvenser,som vi i Aalborg Kommune har regnet os frem til på baggrund af refusions-omlægningen.Men jeg kan samtidig konstatere, at du i svar til Folketingets Arbejdsmar-kedsudvalg på ”spørgsmål nr. 26” den 16. december 2010 bekræfter voresberegning.Det er glædeligt, at vi nu er enige om tallene, og at Aalborg Kommune ikkelængere fremstår, som nogen, der ikke kan regne.Når nu du kender de reelle konsekvenser af refusionsomlægningen – herun-der at der er kommuner, som tjener omkring 35.000 kr. pr. ledig, mens andrekommuner taber (vi taber ca. 5.000 pr. ledig), er det mig meget uforståeligt,hvordan at du, som minister for alle ledige, kan være med til i den grad atskabe ulighed mellem kommunerne og dermed direkte være med til at forrin-ge vilkårene for de ledige.Der er ingen tvivl om, at det rammer kommuner, som i forvejen er hårdestramt af ledighed, og det vil komme til at gå udover de svageste ledige.I dit svar på ”spørgsmål nr. 26” er du inde på, at ”kommunerne har gode mu-ligheder for at tilpasse sig, så de byrdefordelingsmæssige konsekvenser afreformen bliver begrænsede”.Hermed mener du sikkert, at kommunerne kan nedbringe de byrdeforde-lingsmæssige konsekvenser ved i højere grad at anvende virksomhedsrette-de tilbud, hvor der fremover opnås 50% refusion.Samtlige kommuner vil nu forsøge denne mulighed, selvom det er svært medden nuværende krisesituation på arbejdsmarkedet.

Og så er økonomien på beskæftigelsesområdet sådan skruet sammen, athvis samtlige kommuner udvider antallet af virksomhedsplaceringer medf.eks. 20%, så henter kommunerne mere hjem i direkte refusion, men skalbetale bloktilskudsmidler tilbage til staten som følge af budgetgarantien.Hvis samtlige kommuner gør det samme ift. virksomhedsrettede tilbud – hvil-ket også er det politiske ønske og forventning - vil det altså ikke være muligt(eller i hvert fald kun i meget begrænset omfang) for den enkelte kommune,at begrænse de byrdefordelingsmæssige konsekvenser.Der er altså ikke, som du skriver, gode muligheder for at tilpasse sig. Detholder simpelthen ikke.Det vil med den nuværende situation på arbejdsmarkedet være vanskeligt atudvide antallet af virksomhedsplaceringer markant. Det gælder selvfølgeligisær i de kommuner, som er hårdest ramt af arbejdsløshed. Hvilket netop erde kommuner, som oplever store byrdefordelingsmæssige konsekvenser afrefusionsomlægningen.Det skyldes jo, at refusionsomlægningen især rammer kommuner med man-ge ledige, idet bloktilskuddet fordeles efter indbyggertal frem for efter antalletaf ledige og sygedagpengemodtagere.Det havde været let for dig og forligspartierne at udbygge overgangsordnin-gen, uden at det ville have nogen økonomisk betydning for Statens budget;herunder aftalen forbundet med Finansloven.Det kunne være ved at nedsætte grænsen for kompensation til f.eks. 0,03pct. af beskatningsgrundlaget og samtidig beslutte, at kompensationsbeløbe-ne, som følge af overgangsordningen, skal dækkes af de kommuner, somstår til at tjene på refusionsomlægningen.Hermed ville den økonomiske konsekvens være mere udjævnet mellemkommunerne. Og kommunerne ville være stillet mere lige ift. den videre be-skæftigelsesrettede indsats.Jeg tænker, at du stadig kan nå at ændre på de byrdefordelingsmæssigekonsekvenser, hvis du reelt vil hjælpe ledige i kommuner, som er hårdestramt af arbejdsløshed.Venlig hilsen