AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 82: Henvendelse af 21/12-10 fra HK vedr. fleksjobberne.

25 forslag og kommentarer til mulighederne for at begrænse tilgangentil fleksjobordningen. Indsamlet i midten af december 2010 blandtbrugerne på facebook-gruppen ”Stop jagten på fleksjobberne”Brug revalidering noget mereRevalidering bliver næsten ikke brugt mere. Når personer i forbindelse medlangtidssygemelding, også efter det er konstateret, at de ikke kan fortsætteindenfor deres tidligere beskæftigelsesområde, forespørger om muligheden for atblive revalideret, får langt de fleste et nej.Antallet af revalidender er faldet markant i de seneste 12 år, altså efterfleksjobordningen blev indført. Hvis revalidering blev tilrettelagt med hensyn tilde begrænsninger den sygemeldte har - vil en del formentlig kunne fastholdes iordinær beskæftigelse - i det mindste i en årrække, alt efter hvad årsagen er tilrevalideringen.Merete H., 60 årForebyg i stedet for at vente til skaden er sketJeg vil foreslå, at regeringen lægger mere vægt på revalidering. Ankestyrelsen harændret praksis, således det nærmest er umuligt at få tilkendt en længerevarenderevalideringsplan - fx ny uddannelse. Mange borgere, som er blevet nedslidtindenfor deres fagområde, henvises blot til at skifte erhverv - den typiskehenvisning er: Du kan jo altid blive p-vagt, for det kan du vel holde til.På den baggrund forbliver de nedslidte borgere indenfor deres fagområde, ogderfor bliver de mere og mere dårlige, hvilket medfører, at de til sidst er sådårlige, at fleksjob er den eneste mulighed, der er tilbage.Jeg vil derfor appellere til, at regeringen lægger fokus på revalideringsområdet.Det drejer sig om at forebygge og ikke vente, til skaden er sket!!Lene H. P., 31 årForbind fleksjob og revalidering med hinandenNu hører jeg til i gruppen af psykisk syge unge, under 40.Til bedst mulig forebyggelse vil jeg foreslå, at man, hvis en person har måttetopgive sit job som følge af stress og depression, får undersøgt, hvad grundendertil var, i samarbejde med en psykolog. Således at det bliver undersøgt tilbunds, hvad der startede det hele, og hvilke ting der skal gøres anderledes iforhold til at undgå en gentagelse.Der bør også være mere hjælp til det rent administrative til den syge. Man sigerdet kræver et godt helbred at være syg, og det er ikke uden grund. At skullerende, frem og tilbage, mellem læge, psykolog og sagsbehandler og forsøge atholde alle trådene sammen, så alle trækker på samme hammel, er utroligvanskeligt. Og er helt sikkert med til at forlænge tiden, det tager at komme sig.Instanserne bør selv sørge for at snakke sammen og have fællesrundbordssamtaler. Det giver langt bedre resultater og muligheder.

Gentagne depressioner er fatale for ens fremtidige arbejdsevne, det kan jeg ihvert fald konstatere for mit eget vedkommende den dag i dag.Psykologer i det hele taget bør til psykisk syge være noget der er fuldt dækket afdet offentlige. Medicin virker her og nu, men det er psykologerne, der kan findeårsagerne og give de syge værktøjer til at være bedre rustet i fremtiden.I mit eget tilfælde gik jeg fra lærlingeløn til sygedagpenge. Og meget heldigt formig havde jeg en privat sygeforsikring gennem min tidligere arbejdsgiver, så jegkunne få dækket udgifterne til psykologbehandling. Men det havde jeg ikke haften kinamands chance for selv at betale, uden den forsikring, da sygedagpenge afen lærlingeløn er noget der ligner eller er lidt mindre end kontanthjælp.En time hos min psykolog kostede 850 kr. Eller ca. 1/3 del af det rådighedsbeløbjeg havde efter de faste udgifter. Og i starten var det nødvendigt at gå til psykologmindst én gang om ugen.Men alle depressionsramte skulle have den mulighed via det offentligesundhedsvæsen, for det er og bliver den bedste hjælp.Via det offentlige kan man i dag godt få tilskud til psykolog, men kun til 24 gangeså vidt jeg ved. Efter bedste hukommelse mener jeg tilskuddet er noget der ligner65 % De sidste 35 % er så for egen regning. Det er stadig en betydelig udgift. Jeghar selv brugt de 24 gange, og klarede at betale de 600 kr. i md. det kostede mig,for 2 x psykolog når tilskuddet var trukket fra, min indtægt her er kontanthjælp.Da de så var opbrugt var jeg nødt til at stoppe, fordi jeg ikke havde pengene til atfortsætte.Min psykolog skønner at min behandling ikke er færdig, og en speciallæge ipsykiatri skønnede også, at en fortsættelse af samtalerne var at anbefale.Fattigdom er også noget der virkelig er med til at forlænge en depression. Og atder er så store udgifter forbundet i dag, for folk på kontanthjælp eller lignende lavydelse, med at komme sig, er ikke holdbart. Der bør være en paragraf der går indog betaler udgifterne til helingen af den psykiske syge.Så man kan sige, der skal investeres i de psykisk syge, og hvis udviklingsforløbetbliver til noget i den ny reform, så skal den syge garanteres, at der efter de 5 årforeligger en afklaring på enten fleksjob eller, hvad det nu kan være.Jeg har selv været ramt flere gange af depression, og har nu brugt 3 år på atkomme mig. I skrivende stund er min arbejdsevne ved at blive afprøvet. Havde derværet de ønskede muligheder for hjælp til behandling, havde jeg i hvert faldkunnet skære et halvt år væk. Fordi jeg var nødt til at strække mine samtaler vedpsykologen, ud over en længere periode til sidst. For at få det til at række bedstmuligt.Jeg kunne så også godt ønske mig, at fleksjob og revalidering var mere forbundetmed hinanden. Lad os sige at min arbejdsevne rækker til 12 timer om ugen.Udover at fleksjob så er min mulighed for at være på arbejdsmarkedet, bør jegsamtidig kunne vælge et revalideringsforløb, til 12 timer om ugen jeg kan klare.Så jeg er i gang, og opkvalificerer mig. I stedet for at blive sat på ledighedsydelseog almindelige aktiverings tilbud, indtil der viser sig et fleksjob.I det hele taget bør revalidering bruges noget mere, og også hurtigere end det gøri dag.Medicin, psykolog, revalidering, og vurdering for fremtiden, sådan burde det værefor folk, der går ned med flaget pga. psykisk sygdom. Uanset ens baggrund. Forat forhindre varig nedsættelse af arbejdsevnen, og behovet for fleksjob.

At så stor en andel af de nye førtidspensionister i dag er folk med psykisksygdom, taler sit eget tydelige sprog.Thomas B., 29 årJagt forebyggelsenSæt jagten ind på forebyggelse af stressbetingede lidelser med samme kraft, somman i sin tid jagede ensidigt gentaget arbejde.Derudover så kvalificer rådgivningen og afklaringen vedrørende revalidering,således at man får flere den vej på vej til noget brugbart.Thomas H. J., 50 årEn kamp at blive revalideretEr selv fleksjobber..Jeg har været igennem arbejdsprøvning og rigtig meget sagsbehandling ogaktivering før jeg fik mit fleksjob. Jeg har kæmpet siden jeg var 18 for at få hjælppå den ene eller anden måde, da jeg var syg, men ingen læge ville tro mig ellerundersøge mig.Jeg fik først konstateret HMS (hypermobilitetssyndrom), da jeg var 23. Da havdejeg allerede nået at slide min krop ned i form af forkert holdning + hårdt fysiskarbejde, da jeg ikke kunne afslutte uddannelse pga smerter og træthed, og blevnødt til at arbejde hårdt fuldtid.Men trods at jeg fik en dom HMS og endeligt blev anerkendt af læge, var det enKAMP at komme igennem det kommunale system. Jeg søgte revalidering tiluddannelse til at starte med, men min sagsbehandler mente, jeg var ung ogsagtens kunne arbejde på fabrik eller tage en uddannelse på normale vilkår.Bare den kamp om revalidering tog 2 år. Efter de 2 år var jeg så udkørt, jeg ikkeønskede studie, for kunne se at jeg aldrig ville gennemføre. Jeg startede derfor ensag om fleksjob, og er først blevet tilkendt det nu! Desværre har jeg opbrugt minressurce og min restevne er nomineret til 15 timer ugen. Det er desværre formeget for mig, så jeg skal igennem en ny prøvning for at komme ned i timer :( Ognår man er nede på så få timer- så er der meget lidt sansynlighed for at få job, såjeg vil nu samle kræfter til det næste - førtidspension!Hvis regeringen ikke tvang folk igennem et menneskeløst system fuld afparagraffer, så var der langt færre fleksjobber- end førtidspensionister og måskeoven i købet fuldt arbejdsdygtige. Jeg har mødt folk på vej ind i systemet, somblev mere syge, mere depressive og mindre arbejdsdygtige takket været denbehandling, de har fået! Det kan ikke passe, at man skal trynes, skubbes ogsparkes på, fordi man er syg, har et handicap eller er udlænding! Det er misbrugaf resurser!Hvis fleksjobber oven i skal have frataget ret til ordentlig løn, så vil jeg spå, atmange flere fleksjobbere vil opsige deres job/sygemelde sig og så søgeførtidspension! For ingen vil bruge deres restevne for sjov!Bare dette lille indlæg har taget en ½ time at skrive, jeg har ondt i hænder skuldreog finger, og drænet for energi! Men tag endeligt håbet fra alle andrefleksjobbere! I vil intet få ud af det!Mina, 27 år7 konkrete forslag1) Kortere ventetid på sygehusbehandling.

2) Flere midler til genoptræning og OPFØLGNING efter genoptræning.3) Nyttige kurser som f.eks kurser i "løfteteknik".4) Det skal være lettere at få en individuelt indrettet arbejdsplads - oghjælpemidler.5) Mulighed for at starte langsomt op igen. evt med supplerende sygedagpenge.6) Økonomisk sikkerhedsnet, så man ikke bruger ressourcer til "frygt for at mistesygedagpengene" i stedet for at blive rask.7) Det siges at "det tager dobbelt så lang tid at komme sig oven på en skade, somden tid skaden har stået på" - dvs hurtigere behandling!Fia S., 28 årIngen ønsker at ligge samfundet til lastJeg har fleksjob 20 timer om ugen pga. fysisk handicap. I mit arbejde beskæftigerjeg mig primært med udsatte og psykisk syge.Der er meget snak om psykisk syge og førtidspension/fleksjob. Jeg tror på, at endel psykisk syge kan få det så meget bedre, at de kan varetage et arbejde i eneller anden form. MEN det kræver en kæmpestor, massiv og mangeårig indsats iform af terapi, støtte, medicinering osv., som er så dyr, at jeg næppe tror nogenkommune vil have råd til det. Men det ville da uden tvivl være det bedste. Der eringen - INGEN - der ønsker at være syg og ligge samfundet til last. Læs blot bogen"Glaspigen" til skræk og advarsel - men også til inspiration.Dorthe, 34 årSkær ikke på distriktspsykiatrienForebyggelse: Modsat psykiatrien i 90'erne, har jeg oplevet en god støtte idistriktspsykiatrien og kommer til samtaler hos en sygeplejerske hver måned. Deter med til at holde min sygdom nede (maniodepressiv) Her skal der absolut ikkeskæres.Sussie D., 35 årPas på arbejdsmiljøetDet, der skal ses på, er forebyggelse og arbejdsmiljø. Mange af vores godekollegaer bliver syge og kræver behandling på grund af dårligt arbejdsmiljø, hertænkes på slitage grundet gentagne ensidige bevægelser ved samlebånd -skærmarbejde - rengøring med mere.Er det ikke bedre at have fleksjobber, der er der med viden og erfaring, betaler sinskat af den indkomst de får, end at de skal gå på passiv forsørgelse - jeg forstårikke den politik der bliver ført?Vibeke K. N., 57 årLæg loft over tilskuddet til fleksjobFørst og fremmest - fleksjob-ordningen er en rigtig god ordning både forsamfundet, arbejdsgiver og de, der gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, menikke kan gøre det på fuld kraft.Det er i forvejen meget meget vanskeligt at få fleksjob, og hvad er alternativet?Hvis man reelt ikke kan arbejde fuld tid eller på fuld kraft, så er der jo kunarbejdsløshed eller førtidspension tilbage. Er det det vi ønsker? Flere ulykkeligemennesker på kontanthjælp og pension? Mennesker der har en masse at byde på?I min optik drejer det sig ikke om at få færre på fleksjob, men flere.

Hvis det betyder at der må loft på tilskuddene, så man ikke kan tjene mere end 3-400.000 pr år, så er det fint nok for mig.Malene J., 42 årLæg loft over fleksjobbernes lønHvorfor ikke bare sætte et loft for hvor meget en fleksjobber må tjene, hvis det erdet der er problemet.Loftet kunne være 500.000 kroner om året, hvilket de fleste på fleks alligevel ikkekommer i nærheden af.Maibritt K., 43 årFlere fleksjobarbejdspladserSelvom man har en sygdom, er det ikke sikkert, man er færdig medarbejdsmarkedet.Jeg er fleksjobber pga. gigt og dårlig ryg, men heldigvis var der en arbejdsgiver,som havde brug for mig.Psykisk betyder det også meget, at der stadig er nogen, der har brug for os,selvom vores kræfter ikke er optimale.Der skulle laves flere arbejdspladser med fleksjob. Tror også der vil blive undgåetat "tabe" folk, der føler, der ikke er brug for dem. Det vil også spare samfundet foromkostninger. Her tænker jeg på, nogen kan måske bliver alkoholiker, andre skalhave medicin pga. psyken og anden hjælp.Anne-Marie B., 58 årHvor er arbejdspladserne?Hey. Hvad med at lade os der gerne vil arbejde arbejde??Jeg står i den situation at jeg har Asperger Syndrom, men jeg kan ikke få nogetarbejde..Og hvis jeg skal have hjælp, skal jeg gå på kontanthjælp. Dvs. en forringelse medover 50 % af, hvad jeg kan få fra min A-kasse. Hjælp dem der gerne vil hjælpes ogfred dem som virkelig har problemer. Selvfølgelig skal det ikke være en sovepude.Men helt ærligt. HVOR ER ARBEJDSPLADSERNE?Niels Kristian B., 28 årFjern varighedsbegrænsningen på sygedagpengeSygedagpengereglerne skal ændres.Hvis man falder for tidsfristen for udbetaling af sygedagpenge, betyder det ikke,at man er rask. Det giver sygemeldte et utrolig stort pres at vide, at det er enbegrænset periode, som man kan få sygedagpenge i. Det i sig selv kan givesygdommen et skub i den forkerte retning. En ændring i reglerne vil måske kunnehjælpe på antallet af førtidspensionister og fleksjobbere.Trine H., 30 årMindre strikse reglerUnder sygdomsforløbet:Økonomisk tilskud til psykolog/psykiatribehandling.Økonomisk tilskud til medicinsk behandling.Hjælp til planlægning af behandling og det at kunne overskue sin livssituation.Den psykiske nedtur, som min søster igennem adskillige år har været ude for, er

ikke behandlet af mange årsager. Der blev ikke taget hånd om ovennævntepunkter under det lange sygdomsforløb op til bevillingen af fleksjob.Måske kunne fleksjob være undgået, såfremt der var tid, regler ikke var såstrikse/stramme, og sagsbehandler eller andre havde mere tid til at hjælpe.Socialrådgiver er ikke "social" mere.Yrsa B., 48 årPrøv en uge i mine sko!Hvis man rent faktisk holder de årlige møder med alle ansatte fleksjobbere, sådansom det er meningen, så vil der være mulighed for at vurdere, om arbejdstidenkan ændres, og på den måde vil problemet med mistanken om, at noglefleksjobbere arbejder mindre end de kan, være elimineret.Derudover bør man ændre tilskuddet - evt. så det bliver mere i retningen aftimebaseret, så man kan få det helt skræddersyet til det antal timer, der passeren.Og for guds skyld så se på reglerne for at få fleksjob. Det er slet ikke så nemt atfå et fleksjob, som det har været fremstillet den seneste tid. Jeg selv kæmper påandet år, og det har kostet mig depression, og nu må jeg muligvis sælge mit hus,og jeg har stadig intet svar, og mine sygedagpenge er stoppet.Jeg ville med glæde tilbyde enhver politiker en uge i mine sko, så ville man have etrealistisk indblik i, hvad det faktisk vil sige dels at være kronisk syg og dels, at altbliver taget fra en blot pga. en varighedsbegrænsning.Pernille T., 26 årFleksjobbere har en varig nedsat arbejdsevneLad være med at køre hetz på de svage i samfundet, de kæmper nok i hverdagenfor at få det til at hænge sammen. At gøre fleksjobordning ringere, gør det endnusværere at få hverdagen til at hænge sammen. Her vil jeg specielt fremhæve det atforsøge at øge arbejdstimerne hos personer som kun kan arbejde f.eks. 15 timerom ugen. Samtidigt vil jeg fremhæve det, at nedbringe tilskuddet tilfleksjobberen.Hvis en person på fleksjob skal arbejde på lige vilkår som en almindelig ansat,men med skånebehov, så ved jeg da godt hvem arbejdsgiveren vil ansætte. Der eri forvejen kamp om at få et job som fleksjobber og dette vil ikke gøre det lettere.Derudover vil det gøre det enormt svært for mange at klare sig økonomisk, hvisde kun får løn for f.eks. 15 timer, fordi de ikke kan arbejde mere.Der er en årsag til man har fået fleksjob - man har en VARIG NEDSAT arbejdsevne.Det betyder at man ikke bare kan øge sine arbejdstimer. Et fleksjob gør, at vi kanklare hverdagen både økonomisk og psykisk/fysisk, vi kan være med til at bidragetil samfundet og føle vi er noget værd.Jeg synes de svage i samfundet får færre muligheder for at få hjælp og de rige fårlangt flere muligheder.Stine A., 30 årSænk loftet over lønrefusionenLad være med at tage vores sikkerhedsnet, så vi ikke bliver mere syge eller sygeigen.Griber I mig, hvis jeg igen igen får en stresspsykose?Sæt loftet for lønrefusion ned f.eks. til 200.000 kr.

Hvis I i fremtiden har tænkt jer kun at betale arbejdsgiverne 1/3 i lønrefusion, såkan I være 110 % sikker på, at ingen vil ansætte os!Ud af 4 fleksjobs har jeg i 2 fleksjobs oplevet, at arbejdsgiveren forsøgte at opnå2/3 i lønrefusion, selvom jeg er visiteret til 1/2 i lønrefusion! Hvordan tror I lige,at man så føler sig som fleksjobber ved sådan en behandling!? Vi føler os taget forgivet til en lille penge!Kommuniker bedre ud til DA og virksomhederne, hvad fleksjob betyder, og at detogså handler om at tage et socialt ansvar!Ingen af os fleksjobbere kan gøre for, at vi er blevet så syge, at vi er visiteret tilfleksjob. Husk det! Vi har måtte gennem arbejdsprøvninger, gennemspeciallægeundersøgelser, gennem mistænkeliggørelse, gennem nedværdigelserog ikke mindst har vi mistet selvværd, fordi vi ikke mere kan bestride et ordinærtjob.Hold mere økonomisk styr på virksomheder, der har fleksjobbere, skånejobbereetc. ansat. Alarmklokkerne i kommunen burde ringe, når en lille virksomhed med ialt 6 ansatte i ordinært job, har adskillige mennesker med kommunal lønrefusioneller til kommunal 0-tarif i firmaet.Jeg håber, at I vil overvejer alternativer til jeres 16 initiativer.Jeg er taknemmelig for, at der findes fleksjob for en som mig, men jeg vil ogsågerne kunne opretholde en værdig levestandard og føle, at jeg med minvideregående uddannelse og færdigheder bliver værdsat.Laila S., 41 årAvis om arbejdsmarkedetIndtil 2008 havde vi en kommunal avis her i Kalundborg/Vestsjælland, der blevfordelt til mere end 3.000 virksomheder to gange om året. Avisen hedArbejdsmarkedet.Heri skrev kommunerne bl.a. om fleksjobordningen.Tillige fik fleksjobbere lov til at profilere sig i annoncerubrikker iArbejdsmarkedet.Jeg fik med det samme et fleksjob ved at profilere mig i Arbejdsmarkedet.Men avisen eksisterer ikke mere. Jeg forstår ikke hvorfor.Måske var det en ide at genindføre lignende i landets regioner. Derved fårkommunerne kommunikeret deres overordnede budskaber om fleksjobordningenud, og vi fleksjobbere har en reel chance for at få et job.Laila S., 41 årPålæg arbejdsgivere mere ansvarArbejdsgiverne bør pålægges større ansvar for de mennesker, der ufrivilligtkommer til skade eller nedslides. Så der burde være en vis procentdel af envirksomheds ansatte, der er ansat på særlige vilkår.Stop jobsøgningskurser for ledige fleksjobbere, det er spildt krudt. For det førsteer der stort set ingen ledige fleksjob. For det andet er der alt for mange ledigefleksjobbere. For det tredje, tvinges kursisterne til at sende uanede mængder afuopfordrede ansøgninger, som arbejdsgiverne ikke har ressourcer til at besvare.For det 4. er der ikke ret mange arbejdsgivere, der kender til fleksjobordningenog derfor ikke tør ansætte nogen. For det 5. anerkender "andre aktører" ikke, atde ledige fleksjobbere har skånehensyn, eller at de reelt har en nedsatarbejdsevne.

Det samme gør sig gældende for mange af sagsbehandlerne, som er af denopfattelse at uanset om man er rask eller ikke, skal møde på kursus hver dag. Derer endda de sagsbehandlere, der truer den ledige fleksjobbere med, at hvis deikke møder op hver dag så mister de deres ledighedsydelse og ryger påkontanthjælp.Der er ledige fleksjobbere, der har så mange smerter at de ikke kan sidde ved etskrivebord i 4 timer og alligevel tvinges til at deltage på "fuld tid". Hvis man ikkekan sidde i de 4 timer der "undervises" i hver dag, så må de bare gå rundt. De kanjo bruge tiden på, at tørre borde af, fylde toiletpapir op eller lignende. De pengeder bliver brugt på disse kurser, er skidt givet ud, da det er begrænset, hvad derkommer ud af det, og kursisterne bliver demotiverede, da de sjældent ender medet fleksjob.Der bliver til gengæld lavet mange "praktikaftaler", hvor arbejdsgiveren i enperiode har gratis arbejdskraft. Disse praktikperioder er typisk på 4 uger, men sesoprettet på 3 måneder fra starten, hvilket er fuldstændig urimeligt. Det er/kanvære konkurrenceforvridende.Mit forslag vil være, at der allerede ved visiteringen til fleksjob bruges flereressourcer, således at der med det samme skal være et fleksjob, så denskadesramte/nedslidte borger ikke efterlades i et tomrum. Hvis borgerenefterfølgende bliver dårligere/svagere skal der straks tages stilling til, hvad derskal ske, om det evt. er en pension borgeren skal have, eller om der skal findes etandet og mere skånsomt job.Den offentlige sektor skal normeres til, at have et vist antal fleksjob til gavn forborgerne, men også set i forhold til statskassen. På nuværende tidspunkt brugespengene helt forkert. Det er da bedre, at borgerne har et fleksjob i stedet for, atde forsørges af det offentlige og tillige med SKAL deltage i intetsigende kurser,der stort set kun tilgodeser "andre aktørers" pengekasse.Når fleksjobbene er etableret, fungerer de fint efter de gældende regler medenten halvdelen eller to tredjedele i tilskud til arbejdsgiveren. Det nye forslag vilvære alt for svært for arbejdsgiveren/kommunen at administrere, hvilket kanmedføre, at borgeren ikke får udbetalt sine penge til tiden.Med hensyn til arbejdsmiljøet, kan arbejdsgiveren selv gøre en del. Bl.a. bør derikke vaskes gulv på glatte flader, imens arbejdstageren er på job. Derved kan endel faldskader undgås. Der bør generelt tænkes mere på sikkerhed påarbejdspladserne, og arbejdstageren bør inddrages og ikke mindst tages med påråd mindst en gang om året.Unge mennesker bør revalideres i stedet for at visiteres til fleksjob medmindre, atdet er åbenlyst, at de er berettiget til pension.Arbejdsgiveren skal tilbyde den arbejdsskadede medarbejder at få dennødvendige sygebehandling, samt evt. psykolog, fysioterapeut, kiropraktor ellerlignende, så den enkelte fastholdes i sit job. Måske på nedsat tid. Det kunnemåske skabe et fleksjob til en anden i den resterende arbejdstid.Fagforeninger skal ligeledes tage ansvar og etablere et vist antal fleksjob.Jenni B., 52 årLad os arbejde, når vi nu kan og gerne vilHej..Har ikke nogen konkrete forslag på det men kan fortælle, at da jeg blev syg for 8år siden, blev jeg tilbudt førtidspension men afslog det prompte, da jeg selv

mente, at det var bedre at komme ud og klare et arbejde/fleksjob på mellem 15og 20 timer om ugen end slet ikke at lave noget, da jeg så var bange for helt at gåi stå.Men havde jeg skulle klare mig lønmæssigt for kun de 15 timer, havde dette ikkekunnet lade sig gøre, og kommunen ville have skullet betale mig for at laveingenting. Nu yder jeg trods alt noget for pengene i det omfang, min sygdomtillader det, og det har vel også noget at sige både for kommunen, staten og ikkemindst ens eget selvværd og behov.Desuden har jeg selv skaffet mig de jobs, jeg har haft og man kan roligt sige, atdet ikke er kommunens fortjeneste, at jeg hænger ved arbejdsmarkedet endnu!Men skal man til at have dem hængene over hovedet igen, ja så ender det med, atman måske ikke psykisk kan klare det, og så ender man måske alligevel på enførtidspension.Lad os dog være og lad os udrette det vi kan, når vi kan, når vi nu gerne vil!!!!Tanja M., 39 årBehandl os som individerAt man behandler det enkelte individ, individuelt og som et menneske. Ikke somet sagsnummer eller objekt. Og man i kommunen lytter til den enkelte person ogalle de konsulenter, der bruges af kommunen ændres til, at man evt. mødes meddem, så vi sammen kan lave en konklusion.Karina Elisabeth F., 40 årFagligt personale ønskesDet skal være fagligt personale, med viden om den enkeltes sygdom, der skalvurdere den enkelte person i arbejdsprøvning, og derefter opfølges med enpersonlig samtale med lægen, der skal vurdere din arbejdsevne.Susanne B., 47 årSagsbehandlere mangler videnDer bør findes den bedste løsning for at forebygge/forbedre folks sygdom og ikkebare give den hurtigste og lettelse løsning. Et eksempel kan være langvarig terapitil de psykiske syge og ikke bare kun medicin.Tror det ville give en besparelse i længden, hvis man forsøger at hjælpe de sygemed den helt rigtige behandling. Lægerne bør også have et vist ansvar at hjælpede syge ved bl.a. at henvise til videre behandling på hospitalerne.Såfremt en akupunktur behandling kan afhjælpe stress eller lignende, bør manoverveje, om alternative behandlinger kan godkendes som hjælp til, at de sygekan blive raske.Sagsbehandlere bør have bedre viden om andre muligheder såsom hjælpemidlerpå arbejdspladsen og personlig assistance mv. som løsninger. Førhen havde vifaktisk handicapkonsulenter i jobcentre (tidligere AF). Hvorfor ikke få dem tilbage?En løsning ved at gøre brug af personlig assistance kan muligvis i nogle tilfældenedbringe fleksjob-oprettelser.Det ses i dag, at sagsbehandlere/jobkonsulenter ikke har ret megen viden omhjælpemidler til arbejdsredskaber som hjælpemidler eller til personlig assistance.Majbrit, 33 år