AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 80: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, og lov om individuel boligstøtte og lov om social service (ændring af 450 timers reglen til en 225 timers regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende forældreansvar m.v.), fra beskæftigelsesministeren

ForslagtilLov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, og lov om individuel boligstøtte og lovom social service(Ændring af 450 times reglen til en 225 timers regel, uændret boligstøtte vednedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende forældreansvarm.v.)§1I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som senest ændret ved§ 4 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 13, stk. 8, nr. 1,og§ 13, stk. 10, 1. og 2. pkt.,ændres ” i sammenlagt to år” til: ”i sammenlagtet år”.2.I§ 13, stk. 8, nr. 2, § 13, stk. 9, § 13, stk. 12, 1. pkt., § 26, stk. 5, 1. pkt.,og§ 26, stk. 6, 1. pktændres ”450” til: ”225 ”, og ”24” til: ”12”.3.I§ 13, stk. 10, 2. pkt., ændres ”i en sammenhængende periode på 2 år” til: ”i ensammenhængende periode på et år”.4.I §13, stk. 11, 1. og 2. pkt.,ændres ”24” til: ”12”.5.I§ 13, stk. 12, 2. pkt., § 26, stk. 5, 2. pkt., og § 26, stk. 6, 3.pkt.,ændres ”450” til: ”225”.6.I§ 34, stk. 3,indsættes somnr. 5:»5) Personer, der modtager introduktionsydelse efter integrationslovens § 28 a, stk. 1, nr. 3 og 4.«7.I§ 34, stk. 4,indsættes som2. pkt.:» Det samme gælder for modtagere af introduktionsydelse, der får nedsat hjælpen efter § 29-31 iintegrationsloven.«

»Stk. 2.Det er en betingelse for, at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, atbarnet er under 18 år og bor i lejligheden, og at der ikke er en afgørelse efter § 7 a, om, at barnetikke skal medregnes.«2.Efter§ 7indsættes:»§7 a.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke medregnes vedberegningen af boligstøtten samtidig med, at der træffes en af følgende afgørelser:1) En afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om etbarns ophold her i landet ikke er opfyldt.2) En afgørelse efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service om manglende efterlevelse af etforældrepålæg.3) En afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales vedmanglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,beskæftigelse m.v.Stk. 2.Et barn medregnes igen ved beregningen af boligstøtte med virkning fra det tidspunkt, hvorafgørelsen efter stk. 1, nr. 1-3, falder bort.3.I§ 8indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.I beregningen af husstandsindkomsten efter stk. 1-4 indgår kontanthjælp med det beløb,der ville være blevet udbetalt, hvis et husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 ogstk. 7-10, og § 42 i lov om aktiv socialpolitik.«Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.4.§ 46 aaffattes således:»§46 a.Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet ikke medregnes vedberegningen af boligstøtten, jf. § 7 a, stk. 1, finder § 46, stk. 2 og stk. 4-6, tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Hvis afgørelsen efter § 7 a, stk. 1, ikke længere er gældende, jf. § 7 a, stk. 2, finder § 43,stk. 1, 2. pkt., og § 44, stk. 1, 2 og 4, tilsvarende anvendelse.«§3I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010, som ændret ved§ 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 4 i lov nr. 624 af 11. juni 2010, § 1 i lov nr. 628 af 11. juni 2010,og § 1 i lov nr. 629 af 11. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 57 a, stk. 6,indsættes efter »lov om en børne- og ungeydelse«: », og for, at det pågældendebarn eller den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. lov om individuelboligstøtte«.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.For ægtepar, der inden 1. juli 2012 har modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktivsocialpolitik i sammenlagt 2 år eller derover, gælder i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, at enægtefælle uanset § 13, stk. 8, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, anses for at udnytte sine

arbejdsmuligheder, hvis vedkommende dokumenterer, at han eller hun har haft 450 timers ordinærtog ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder.Stk. 3.Ægtepar der modtager hjælp ved lovens ikrafttræden og som ikke er omfattet af stk. 2,anses uanset bestemmelsen i § 13, stk.8, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, i perioden 1.juli 2011 – 30. juni 2012 for at udnytte sine arbejdsmuligheder, selvom vedkommende ikke hardokumenteret, at han eller hun har haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.Stk. 4.§ 2 finder anvendelse ved afgørelser efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- ogungeydelse, § 57 a, stk. 7, i lov om social service, § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelseog erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og § 25, stk. 5 og stk. 7-10, og § 42 i lovom aktiv socialpolitik, der træffes 1. juli 2011 eller senere.

Indholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og indhold2. Ændring af 450 timers reglen inden for 2 år til en 225 timers regel inden for 1 år2.1. Gældende ret2.2. Lovforslagets indhold2.2.1. Ikrafttræden3. Ændring af reglerne om særlig støtte efter lov om aktiv socialpolitik4. Uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp og reduktion af boligstøtten ved manglendeforældreansvar4.1. Gældende ret4.2. Lovforslagets indhold4.2.1. Ikrafttræden5. Ligestillingsmæssige overvejelser6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer12. Sammenfattende skema1. Lovforslagets baggrund og indholdSom led i regeringens plan for at forbedre forholdene i ghettoområderne og styrke integrationen, harregeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgået aftale om en fælles ghettostrategi, derblandt andet skal få personer væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser.Som led i denne ghettostrategi er det blevet besluttet at ændre 450 timers reglen til en 225 timersregel. Formålet hermed er at sikre en mere kontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet.Regeringen bygger hermed videre på de positive erfaringer med 300 timers reglen og sidenhen 450timers reglen på kontanthjælpsområdet, der øger tilskyndelsen til at komme i arbejde for deægtepar, som modtager kontanthjælp. Reglen har siden indførelsen bidraget til, at langvarigekontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse.Med 225 timers reglen sigtes der mod at motivere kontanthjælpemodtagere til at have en merekontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette sikres ved, at ægtefæller i et ægtepar, dermodtager kontanthjælp, nu efter sammenlagt 1 år på kontanthjælp skal kunne dokumentere, at dehar udført 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 måneder. Med deteksisterende regelsæt skal man først kunne dokumentere 450 timers ordinært og ustøttet arbejdeefter sammenlagt 2 år på kontanthjælp.Den gældende 450 timers regel blev indført som en udbygning af den daværende 300 timers regel,der var et led i regeringens integrationsplan ” En ny chance til alle”, som i efteråret 2005 blevudmøntet sammen med Dansk Folkeparti. Formålet med reglen var at øge det økonomiskeincitament for ægtepar på kontanthjælp til at søge ordinær beskæftigelse og bringe sig ud afoffentlig forsørgelse. Samtidig skulle reglen understrege, at det er en betingelse for, at ægtepar kanmodtage kontanthjælp i længere tid, at begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder og står tilrådighed for arbejdsmarkedet. Med reglen blev der indført et objektivt kriterium for, hvornår enægtefælle må anses for at være reelt hjemmegående.Regeringen ønsker endvidere, at det skal have yderligere konsekvenser, hviskontanthjælpsmodtagere ikke gør en reel indsats for at komme væk fra passiv forsørgelse, hvisforældre ikke lever op til deres forældreansvar, eller hvis unge mennesker eller deres forældre ikkefølger eller ikke samarbejder om en uddannelsesplan.Det er allerede et gældende princip på kontanthjælpsområdet, at ydelsesudbetalingen er afhængigaf, om modtageren gør en reel indsats for at komme væk fra offentlig forsørgelse. Tilsvarende er derindført en række incitamentsfremmende regler om nedsættelse af hjælpen efter 6 måneder, der skalsikre, at det kan betale sig at arbejde. Efter gældende boligstøtteregler slår disseincitamentsfremmende regler ikke fuldt igennem, idet de i nogle situationer kan blive kompenseretved, at boligstøtte forhøjes.

Det foreslås derfor, at nedsættelse af kontanthjælpen i bestemte situationer ikke længere skal kunnekompenseres gennem en forhøjelse af boligstøtten. Dette betyder fx, at boligstøtten ikke vil bliveopreguleret som følge af, at kontanthjælpen efter 6 måneder nedsættes med 622 kr. (2010-tal) forægtepar.Tilsvarende er der indført en række incitamentsfremmende regler i relation til børne- og ungeydelse(som pr. 1. januar 2011 er det nye navn for børnefamilieydelsen), hvor kommunen skal træffeafgørelse om bortfald af børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke har efterlevet et forældrepålæg,og hvor kommunen kan træffe afgørelse om bortfald af ungeydelsen, hvis den unge eller forældreneikke følger eller ikke samarbejder om en uddannelsesplan (sidstnævnte træder i kraft 1. januar2011).Lovforslaget indeholder forslag om, at den del af boligstøtten, som vedrører et barn, skal bortfalde,hvis kommunen træffer afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om socialservice, eller hvis kommunen træffer afgørelse om bortfald af ungeydelsen som følge af reglerneom unges pligt til at deltage i uddannelse m.v.Lovforslaget indeholder således følgende elementer:-Forslag om at perioden, hvor et ægtepar på kontanthjælp skal have modtaget hjælp for atblive omfattet af reglen i § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, ændres fra sammenlagt 2år til sammenlagt 1 år. Endvidere ændring af kravet om arbejde, således at hver ægtefællefremover skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12kalendermåneder, for at begge ægtefæller kan blive ved med at modtage hjælp.Forslag om uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp og reduktion af boligstøttenved manglende forældreansvar.

Endelig indeholder forslaget en ændring af reglerne om særlig støtte efter lov om aktiv socialpolitik.2. Ændring af 450 timers reglen inden for 2 år til en 225 timers regel inden for 1 år2.1. Gældende retEfter gældende regler skal hver ægtefælle i et ægtepar, der har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år,hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til hjælp efter loven, og hvor hjælpen beregnes pågrundlag af voksensats, dokumentere, at de har haft 450 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 24 kalendermåneder, for at begge ægtefæller kan bevare retten til kontanthjælp.Kravet svarer til ca. 5 timers arbejde ugentligt.Perioden med hjælp i sammenlagt 2 år afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælpefter loven i en sammenhængende periode på 2 år.Hvis en ægtefælles arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse pådet ordinære arbejdsmarked, er han eller hun undtaget fra kravet. Desuden gælder det, at periodenpå 24 måneder kan forlænges, hvis der har været perioder, hvor den pågældende ikke har kunnetarbejde på grund af sygdom, barsel m.v.

Har en ægtefælle mistet retten til hjælp på grund af 450 timers kravet, kan vedkommende igen bliveberettiget til hjælp, hvis han eller hun opnår 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for deseneste 24 kalendermåneder. Alle 450 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor retten til hjælp faldtvæk.Adgangen til igen at få ret til hjælp hvis en ægtefælle opnår 450 timers ordinært og ustøttet arbejdeinden for 24 måneder, og alle timer ligger efter bortfaldstidspunktet, gælder også for en ægtefælle,der har valgt at være hjemmegående.Forslaget berører ikke de eksisterende regler om, hvilke ægtepar der er omfattet af selve kravet omordinært og ustøttet arbejde, reglerne om hvornår en ægtefælles arbejdsevne er så begrænset atvedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og hvad der kanforlænge optjeningsperioden, hvis der har været perioder, hvor den pågældende ikke har kunnetarbejde (”døde perioder”).2.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at perioden, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp for at blive omfattet afregelsættet, ændres fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år.Kravet om 450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder foreslåsændret til et krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12kalendermåneder.Ændringen i timetallet (til 225 timer) og optjeningsperioden (til 12 måneder) skal efter forslagetgælde både den løbende vurdering af hver ægtefælles ret til hjælp, når parret har modtaget hjælp isammenlagt 1 år, og ved vurderingen af om retten til hjælp er generhvervet efter, at den er faldetvæk enten på grund af manglende opfyldelse af timekravet eller på grund af, at ægtefællen har valgtikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.Herudover foreslås det som en konsekvens af at perioden hvor parret sammenlagt skal havemodtaget hjælp for at blive omfattet af regelsættet ændres fra 2 til 1 år, at der samtidig sker ændringi afbrydelsesperioden fra 2 til 1 år. Det betyder, at ægteparret på overgangsdatoen, dvs. fra dettidspunkt, hvor hjælpen til ægteparret vurderes efter loven skal have modtaget hjælp efter loven(kontanthjælp, starthjælp eller tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats) i sammenlagt 1 åreller derover. Hvis ingen af ægtefællerne har modtaget nogen form for hjælp efter loven i ensammenhængende periode på 1 år tælles der forfra.De foreslåede ændringer skal ses i lyset af regeringens strategi for ghettoområderne, hvor der er etønske om at få så mange væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser og i stedet skabe en tætteretilknytning til arbejdsmarkedet.

Ægtefæller, der har ”overgangsdato” (den dato hvorefter retten til hjælpen vil blive vurderet efterregelsættet) i perioden fra 1. juli 2011 til 30. juni 2012, og som opfylder kravet om 450 timersarbejde inden for de seneste 24 måneder, vil først skulle opfylde betingelsen om 225 timers ordinærtog ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder fra 1. juli 2012.Ægtefæller, der har overgangsdato efter 1. juli 2012, bliver omfattet af de nye regler og dermedbetingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder. Fx vil enægtefælle, som har modtaget hjælp efter loven fra 1. marts 2011, og som efter gældende regler harovergangsdato fx 1. marts 2013 (efter at pågældende har modtaget hjælp i sammenlagt 2 år), skulleopfylde forslagets krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 månederden 1. juli 2012. Den pågældende ægtefælle har således ikke som oprindeligt beregnetovergangsdato, når pågældende har modtaget hjælp i 2 år, men på grund af overgangsreglen på ettidligere tidspunkt, dvs. den 1. juli 2012.Det forudsættes i den forbindelse, at kommunerne ved lovens ikrafttræden vejleder de berørteægtepar om konsekvenserne af de ændrede regler.Alle ægtefæller vil fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2011 have 12 måneder til at opfylde detændrede arbejdskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.Der foreslås ingen særlig overgangsregel for ægtefæller, der som følge af 450 timers reglen harmistet retten til hjælp inden lovens ikrafttræden, eller som mister retten til hjælp i perioden 1. juli2011 til 30. juni 2012, eller som har valgt ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lovens § 13,stk. 7. Disse ægtefæller vil således kunne generhverve retten til hjælp, hvis de efter 1. juli 2011 kandokumentere 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.3. Ændring af reglerne om særlig støtte efter lov om aktiv socialpolitikSærlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik gives til personer med særlig høje boligudgifterog/eller store forsørgerbyrder. Særlig støtte gives oftest sammen med kontant- eller starthjælp, menkan også ydes til personer, der f.eks. modtager introduktionsydelse.For personer, der har fået reduceret deres kontant- eller starthjælp som følge af manglendeopfyldelse af deres rådighedsforpligtelse, er lovgivningen udformet således, at der ikke kan skeforhøjelse af den særlige støtte efter § 34, som helt eller delvist kompenserer for nedsættelsen.Det foreslås, at denne regel udstrækkes til også at gælde introduktionsydelsesmodtagere.4. Uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp og reduktion af boligstøtten ved manglendeforældreansvar

4.1. Gældende retBoligstøtte ydes til husstande med relativt lave indkomster som hjælp til betaling af huslejen.Boligstøtten er indtægtsreguleret, hvis indkomsten overstiger en vis grænse, som afhænger afforskellige forhold, jf. nedenfor. Endvidere er boligstøtte målrettet husstande med børn gennem enrække begunstigende beregningsregler for boligstøtten for husstande med hjemmeboende børn.Indtægtsregulering af boligstøtteVed beregning af boligstøtte opgøres husstandsindkomsten som personlig indkomst med tillæg afpositiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7,dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst samt et tillæg for formue,hvis denne overstiger ca. 700.000 kr.Beregning af boligstøtte – og dermed opgørelse af husstandsindkomsten – finder sted vedansøgning om boligstøtte, ved omberegning af boligstøtten i forbindelse med væsentlige ændringer,samt ved årlige omregning af boligstøtten pr. 1. januar. Vedansøgningopgøreshusstandsindkomsten, som den aktuelle indkomst.Omregningaf boligstøtten i løbet af åretforetages bl.a., hvis indkomsten er faldet med mindst 10.000 kr. på årsbasis (ca. 800 kr. pr. måned).Vedårsomregningenpr. 1. januar anvendes som udgangspunkt den indkomst, som senest erregistreret i kommunen. Denne registrerede indkomst opreguleres derefter med den sammeprocentsats, som SKAT anvender ved forskudsregistreringen.Hvis en kontanthjælpsmodtager, som har fået foretaget en nedsættelse af, et fradrag i eller ophør afhjælpen, ansøger om boligstøtte i forbindelse hermed, vil det være personens indkomst efternedsættelsen, som anvendes til beregning af boligstøtte, og vedkommende vil derfor få beregnet enhøjere boligstøtte i forhold til en situation, hvor kontanthjælpen ikke var blevet nedsat.Hvis personen i forvejen modtager boligstøtte, vil vedkommende efter ansøgning være berettiget tilat få omberegnet (dvs. forhøjet) boligstøtten, hvis nedsættelsen af kontanthjælpen har medført etfald i indkomsten på mindst 10.000 kr. på årsbasis.Hvis nedsættelsen af kontanthjælpen ikke har været på mindst 10.000 kr. på årsbasis, sker der ikkeen forhøjelse af boligstøtten, men den nye, lavere indkomst vil alligevel blive registreret ikommunen. Hvis den registrerede, lavere indkomst fortsat er aktuel ved årsskiftet, vil den bliveopreguleret med en procentsats, og derefter anvendt som indkomstgrundlaget fra 1. januar. Derforvil personen også i denne situation få beregnet en højere boligstøtte i forhold til en situation, hvorkontanthjælpen ikke var blevet nedsat.Endelig bemærkes det, at boligstøtten indgår i beregningen af den samlede hjælp, når loftet overydelser til kontant- og starthjælpsmodtagere (”kontanthjælpsloftet”) beregnes, jf. § 25 b-d, i lov omaktiv socialpolitik.Målretning af boligstøtten til husstande med børnSom led i målretningen af boligstøtten til husstande med børn, findes der en række begunstigendeberegningsregler, hvis der er børn i husstanden, herunder:– Boligsikring kan maksimalt udgøre 15 pct. af boligudgiften. Dette maksimum finder ikkeanvendelse, hvis der er børn i husstanden.– Maksimumsbeløbet for den husleje, der kan beregnes boligstøtte af (ca. 75.000 kr.), forøgesmed 5 pct. for hvert barn til og med fire børn.– Ved indtægtsregulering af boligstøtte ses der bort fra husstandens indkomst op til ca. 130.000kr. Denne såkaldte progressionsgrænse øges med ca. 35.000 kr. for hvert barn ud over ét barnop til og med fire børn.

Maksimumsbeløbet for den boligstøtte, som maksimalt kan udbetales (ca. 40.000 kr.) forøgesmed 25 pct., hvis der er 4 eller flere børn i husstanden.– Beboerindskudslån: Ved indflytning i en almen bolig gives som udgangspunkt lån til betaling afbeboerindskuddet, hvis husstandens indkomst ikke overstiger ca. 210.000 kr. årligt. Dette beløbforøges med ca. 35.000 kr. for hvert barn til og med fire børn.Efter de gældende regler skal et barn være under 18 år og have fast ophold i ansøgerens hjem, for atbarnet indgår i husstanden som barn. Endvidere er det en betingelse for, at et barn medregnes, at derikke er truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse (som pr. 1. januar 2011er det nye navnforlov om enbørnefamilieydelse) om, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten tilbørne- og ungeydelse ikke er opfyldt.4.2. Lovforslagets indholdIngen forhøjelse af boligstøtten ved nedsættelse af kontanthjælpRegeringen finder det uhensigtsmæssigt, at nedsættelse af kontanthjælpi bestemte situationerdelvistkan kompenseres gennem en forhøjelse af boligstøtte. Dette er grunden til, at der allerede i dag erregler, der sikrer, at sådanne nedsættelser af kontanthjælpen hverken helt eller delvist kankompenseres gennem en forhøjelse af særlig støtte efter lov om aktiv socialpolitik (som gives tilpersoner med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde).Med dette lovforslag foreslås det derfor, at kommunen ved opgørelse af husstandsindkomsten tilberegning af boligstøtte skal lade kontanthjælp indgå med det beløb, der ville have været udbetalt,hvis det pågældende husstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og stk. 7-10, og§ 42 i lov om aktiv socialpolitik:Nedsættelse af kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og stk. 7-10, i lov om aktiv socialpolitikvedrører densåkaldte ”500 kr.-regel”, hvorefter kontanthjælpen efter 6 måneder nedsættes med 622 kr. (2010-niveau) for ægtepar.Nedsættelse af kontanthjælp efter § 42 i lov om aktiv socialpolitikforetages, når enkontanthjælpsmodtager har arbejde, som personen har undladt at oplyse kommunen om.Konsekvensen af forslaget er, at boligstøtten beregnes efter den indkomst, somkontanthjælpsmodtageren ville have haft, hvis personen ikke havde været omfattet af nedsættelsenaf kontanthjælpen. Dette medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, atboligstøtten ikke kan stige som følge af de pågældende nedsættelser af kontanthjælpen.Reduktion af boligstøtten ved manglende forældreansvarReglerne om forældrepålæg og unges pligt til uddannelse, herunder reglerne om bortfald af børne-og ungeydelsen, skal understøtte forældrene i at leve op til deres forældreansvar.Med dette lovforslag foreslås det, at hvis der træffes afgørelse om manglende efterlevelse af etforældrepålæg, eller hvis der træffes afgørelse om bortfald af ungeydelsen som følge af reglerne omunges pligt til at deltage i uddannelse m.v., skal den del af boligstøtten, som vedrører detpågældende barn, også bortfalde.

Det foreslås endvidere, at kommunen får pligt til at oplyse forældre om, at efterlevelse afforældrepålæg er en betingelse for at modtage den boligstøtte, der vedrører det pågældende barn.I praksis gennemføres forslaget ved, at det pågældende barn ikke skal medregnes i husstanden vedberegningen af boligstøtten. Dette vil have betydning for, om og i hvilken udstrækning de i afsnit3.1 beskrevne begunstigende særregler for beregning af boligstøtte for husstande med børn, fortsatskal finde anvendelse. Det medfører fx, at hvis det pågældende barn er det eneste i husstanden, vilboligstøtten fremover alene kunne beregnes som 15 pct. af huslejen.Afgørelser om reduktion af boligstøtten vil bygge på de afgørelser, der allerede skal træffes afkommunen efter lov om social service og lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligttil uddannelse, beskæftigelse m.v. Nedenfor gives en beskrivelse af reglerne for forældrepålæg ogunges pligt til uddannelse. For en uddybende beskrivelse af formålet med og målgrupperne forforældrepålæg og uddannelsespligt samt retssikkerhed, administrationen m.v. i forbindelse meddisse ordninger henvises til bemærkninger til de to lovforslag, som indførte disse regler (lovforslagnr. L 108 (2005/06), som indførte reglerne om forældrepålæg i lov om social service og lovforslagnr. L 201 (2009/10), som indførte reglerne om uddannelsespligt m.v.).Forældrepålæg og bortfald af børne- og ungeydelsen ved manglende efterlevelseKommunen meddeler forældre et pålæg om at handle på en bestemt måde i forhold til deres barn,hvis der er risiko for, barnets eller den unges udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, atforældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar. Hvis kommunen vurderer, at etforældrepålæg ikke efterleves, skal kommunen træffe en afgørelse om dette, som er gældende i etkvartal. Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af børne- og ungeydelse, at der ikke fordet pågældende kvartal er truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg.Unges uddannelsespligt og mulighed for stop for ungeydelsen ved manglende efterlevelseFra 1. januar 2011 skal kommunen sikre, at 15-17-årige efterlever pligten til uddannelse,beskæftigelse eller anden aktivitet, som indgår i den unges uddannelsesplan. Hvis en ung ikkeefterlever pligten til uddannelse m.v., kan kommunen træffe afgørelse om, at udbetaling afungeydelsen standses.4.2.1. IkrafttrædenDet foreslås, at ændringerne af boligstøtteloven skal have betydning ved afgørelser efter lov om enbørne- og ungeydelse, lov om social service, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samtpligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og lov om aktiv socialpolitik, der træffes 1. juli 2011 ellersenere.Dette betyder, at en afgørelse om fx ophør af børne- og ungeydelsen ikke skal medføre omregningaf boligstøtten, hvis den pågældende afgørelse er truffet inden den 1. juli 2011.Tilsvarende vil husstandsindkomsten skulle opgøres på baggrund af den faktisk udbetaltekontanthjælp, selvom der er truffet afgørelse om nedsættelse, hvis afgørelsen om nedsættelse ertruffet inden den 1. juli 2011.

5. Ligestillingsmæssige overvejelserDer er foretaget en vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af elementerne i forslaget.Forslagene til ændringer i lov om aktiv socialpolitik, om at perioden, hvor ægteparret skal havemodtaget hjælp for at blive omfattet af regelsættet ændres fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 årog kravet om arbejde ændres, således at hver ægtefælle fremover skal dokumentere 225 timersordinært og ustøttet arbejde inden for 12 kalendermåneder, for at begge ægtefæller kan blive vedmed at modtage hjælp, skønnes at have ligestillingsmæssige konsekvenser.Ved fremsættelsen af LF 89, folketingsåret 2005-06, 1. samling, lov nr. 239 af 27. marts 2006(Indførelsen af 300 timers reglen) skønnedes det, at forslaget kunne have ligestillingsmæssigekonsekvenser. Uanset at timekravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde gjaldt beggeægtefæller, var forventningen, at det ofte ville være kvinder, der ville miste kontanthjælpen.Omvendt var det også forventningen, at 300 timers reglen ville øge kvindernes incitament til at søgeud på arbejdsmarkedet.Af en undersøgelse fra SFI fra juni 2008 fremgår, at blandt de interviewede, der havde mistet rettentil kontanthjælp, var 70 pct. kvinder. Blandt de interviewede i risikogruppen, men som ikke havdemistet retten til hjælp, var 52 pct. kvinder.I en rapport fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) fra juni 2008 fremgår det, at mangeindvandrerkvinder har været ude af arbejdsmarkedet af kulturelle årsager. Der har i mange tilfældeværet selvvalgt, men for nogle indvandrekvinder har det ikke været deres eget ønske. For dissekvinder har 300 timers reglen været et argument, de har kunnet bruge over for deres ægtefælle til atkunne søge ud på arbejdsmarkedet.Det er vurderingen, at de effekter, som har kunnet måles af 300 timers og efterfølgende 450 timersreglen, vil blive videreført ved de foreslåede ændringer i lov om aktiv socialpolitik. Som forventeter der flere kvinder end mænd, som er blevet berørt af arbejdskravet og derved har mistet retten tilhjælp og er blevet hjemmegående. Omvendt har reglen også medvirket til, at mange kvinder harfået mulighed for at søge ud på arbejdsmarkedet.De foreslåede ændringer af boligstøtteloven vurderes ikke at have selvstændige ligestillingsmæssigekonsekvenser.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeÆndring af perioden, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp for at blive omfattet af reglen i §13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik ændres fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år. Endvidereændring af kravet om arbejde, således at hver ægtefælle fremover skal dokumentere 225 timersordinært og ustøttet arbejde inden for 12 kalendermåneder, for at begge ægtefæller kan blive vedmed at modtage hjælpDenne del af forslaget skønnes at medføre en offentlig mindreudgift til kontanthjælp på 13,3 mio.kr. Samtidigt skønnes der at blive en afledt merudgift til boligstøtte på 2,3 mio. kr. Den samledeoffentlige mindreudgift skønnes herefter at blive 11,0 mio. kr., når hjælpen er fuldt indfaset i 2013.

Kommunerne finansierer 70 procent af udgifterne til kontanthjælp og 50 procent af udgifterne tilboligstøtte (boligsikring).De øvrige dele af forslaget om uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp skønnes atmedføre offentlige mindreudgifter til boligstøtte på ca. 2,8 mio. kr. om året. Langt størstedelen afmindreudgifterne vedrører boligsikring, hvor der er 50 pct. kommunal medfinansiering. Forslagetom at lade beregningen af boligstøtten være afhængig af, at modtageren ikke har mistet børne- ogungeydelsen m.v. skønnes at ville berøre meget få familier og at ville have ubetydelige offentligeøkonomiske konsekvenser.Tabel 1: Forslagets samlede økonomiske konsekvenser – mio. kr. i 2011-pl.2011Stat- kontanthjælp- boligsikring (225-timersregel)- boligsikring (øvrigeforslag)Kommuner- kontanthjælp- boligsikring (225-timersregel)- boligsikring (øvrigeforslag)Kontanthjælp i altBoligsikring i altI alt-0,9-0,70,5-0,72012-3,0-2,71,1-1,42013-4,2-4,01,2-1,42014-4,2-4,01,2-1,4

8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.11. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været i høring hos følgende:Amnesty International, Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, BoligselskabernesLandsforening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Center for ligebehandling af Handicappede,Danmarks Lejerforeninger, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danskeregioner, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret omRacediskrimination, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,Institut for menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Lejernes Landsorganisation iDanmark, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser / mindreudgifterNegativekonsekvenser /merudgifterIngen

450 timers reglen blev indført ved lov nr. 476 af 12. juni 2009, og er en udbygning af dendaværende 300 timers regel, der blev indført ved lov nr. 238 af 27. marts 2006.Med forslaget ændres perioden, hvor ægteparret skal have modtaget hjælp for at blive omfattet af §13, stk. 8, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, fra sammenlagt 2 år til sammenlagt 1 år.Ved opgørelsen af hjælp i sammenlagt 1 år indgår som efter gældende regler perioder, hvorægteparret har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11. Dvs. perioder, hvor parret harmodtaget starthjælp, kontanthjælp, herunder kontanthjælp på de lave satser, eller hvor en ellerbegge ægtefæller har været i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder iløntilskudsjob.Forslaget berører ikke de eksisterende regler om, hvilke ægtepar, der er omfattet af selve kravet omordinært og ustøttet arbejde i § 13,stk. 8, nr. 1 og 2 og reglerne om, hvornår en ægtefællesarbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinærearbejdsmarked, jf. § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik.Til nr. 2Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.Med forslaget ændres timetallet fra 450 timers ordinært og ustøttet arbejde til 225 timers ordinærtog ustøttet arbejde, og perioden, hvor timetallet skal være opfyldt, fra de seneste 24kalendermåneder til de seneste 12 kalendermåneder. Dette gælder både i forbindelse med denløbende vurdering af, om en ægtefælle opfylder kravet om arbejde og i forbindelse medgenoptjening af retten til hjælp.Til nr. 3Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.1 års perioden afbrydes, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter lov om aktivsocialpolitik § 11 i en sammenhængende periode på 1 år.Til nr. 4Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af perioden, hvori timekravet skalvære opfyldt ændres fra 24 måneder til 12 måneder.Forslaget berører ikke den eksisterende regel om, hvad der kan forlænge optjeningsperioden, hvisder har været perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde (”døde perioder”), jf. § 13,stk. 11, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.Til nr. 5Vedrørende 450 timers reglen henvises til de specielle bemærkninger til nr. 1 indledningsvis.Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at timekravet ændres fra 450 timers ordinært ogustøttet arbejde til 225 timers ordinært og ustøttet arbejde.

Til nr. 6Der er tale om en præcisering af retstilstanden, hvorefter udlændinge under 25 år, som modtagerintroduktionsydelse på de såkaldte ungesatser, i lighed med starthjælpsmodtagere under 25 år påungesats, ikke kan modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv social politik.Til nr. 7Efter integrationslovens § 28 a, stk. 4, kan en introduktionsydelsesmodtager, som har højeboligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling afintroduktionsydelse få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og de regler, derfastsættes i medfør af denne bestemmelse.Efter § 34, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik får personer, der får nedsat hjælpen efter denne lovs §25, stk. 5-10, eller §§ 36-42, udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvisde pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Det indebærer, at der ved nedsættelse afhjælpen efter disse bestemmelser ikke skal ske en ny beregning af den særlige støtte efter § 34, somfølge af en sanktion.Med den foreslåede indsættelse af§ 34, stk. 4, 2. pkt.vil der tilsvarende ikke skulle foretages en nyberegning af den særlige støtte efter § 34, i de tilfælde hvor integrationsydelsesmodtageren harmodtaget en sanktion efter integrationslovens §§ 29-31 i form af fradrag i eller nedsættelse af ellerophør af introduktionsydelsen.

Til § 2Til nr. 1 og 2Efter de gældende regler skal et barn være under 18 år og have fast ophold i ansøgerens hjem for atblive medregnet ved beregningen af boligstøtten. Efter § 7, stk. 2, 2. pkt., i de gældende regler erdet endvidere en betingelse for, at et barn medregnes, at der ikke foreligger en afgørelse efter lovom en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om barnets ophold her i landet for retten til børne-og ungeydelse ikke er opfyldt.I forslaget til affattelse af§ 7, stk. 3,foreslås det, at det fremover gøres til yderligere betingelser for,at et barn medregnes ved beregningen af boligstøtte, at der ikke er truffet afgørelse efter lov omsocial service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, og at der ikke er truffet afgørelse om,at manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.Afgørelser om, at et barn ikke skal medregnes ved beregning af boligstøtten, vil således bygge på deafgørelser, der allerede skal træffes af kommunen efter lov om social service og lov vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.Da der både er samtidighed og direkte forbindelse mellem de to afgørelser, vil det sociale nævn iforbindelse med en klage over en afgørelse om reduceret boligstøtte efter den foreslåedebestemmelse, samtidig skulle tage stilling til den bagvedliggende afgørelse efter lov om socialservice henholdsvis lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,beskæftigelse m.v.

Når det forhold, der har begrundet den bagvedliggende afgørelse, ikke længere er til stede, skalbarnet igen medregnes i husstanden ved beregningen af boligstøtten, under forudsætning af at deøvrige betingelser herfor er til stede. I forslaget til affattelse af§ 7, stk. 4,foreslås det derfortydeliggjort, at et barn skal medregnes igen ved beregningen af boligstøtte med virkning fra dettidspunkt, hvor den bagvedliggende afgørelse falder bort.I forhold tilbetingelsen om barnets ophold her i landetvil den bagvedliggende afgørelse falde bort,hvis kommunen træffer afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse om, at barnet igen opholdersig her i landet. Det bemærkes, at denne bestemmelse i de gældende regler findes i boligstøttelovens§ 46 a, stk. 2.I forhold tilbetingelsen vedrørende forældrepålæger den bagvedliggende afgørelse gældende for etkvartal. Denne tidsmæssige fastsættelse af afgørelsens gyldighedsperiode fremgår af § 57 a, stk. 7,i lov om social service, hvorefter en afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg ergældende for et kvartal.I forhold tilbetingelsen vedrørende pligten til uddannelse m.v.vil den bagvedliggende afgørelsefalde bort, hvis kommunen træffer afgørelse om, at ungeydelsen ikke længere skal være standset.Med hensyn til tidspunktet for omregningen (forhøjelsen) af boligstøtten, når barnet igen skalmedregnes, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.Endvidere foreslås en redaktionel omskrivning af boligstøttelovens § 7, så den hidtidigebestemmelse om barnets ophold her i landet fremgår selvstændigt i stk. 3, nr. 1.Til nr. 3Boligstøttelovens § 8 fastsætter, at kommunen ved opgørelse af husstandsindkomsten til brug forberegning af boligstøtte, skal opgøre den skattepligtige indkomst, se de almindelige bemærkningerafsnit 4.1.Det foreslås, at kontanthjælp skal indgå med det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis ethusstandsmedlem ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og stk. 7-10, og § 42 i lov om aktivsocialpolitik, se nedenfor. Dette medfører, at den beregnede boligstøtte holdes uændret således, atboligstøtten ikke stiger som følge af de pågældende nedsættelser af kontanthjælpen.Nedsættelse af kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og stk. 7-10, i lov om aktiv socialpolitikforetages, nåren af ægtefællerne i et ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1eller 2, stk. 2 eller stk. 3, har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder.Nedsættelsen sker med 622 kr. (2010-niveau) for hver person. Personer, som er gift med en person,der modtager hjælp efter §§ 27, 27 a og 29 i lov om aktiv socialpolitik, folkepension ellerførtidspension eller statens uddannelsesstøtte, får alene kontanthjælpen nedsat med 622 kr.Nedsættelse af kontanthjælp efter § 42 i lov om aktiv socialpolitikforetages, når enkontanthjælpsmodtager har arbejde, som personen har undladt at oplyse kommunen om. Sanktionen

gives i form af 1/3-nedsættelse af hjælpen i 3 uger (ved 1. gangs-tilfælde) og 20 uger (vedgentagelsestilfælde indenfor de seneste 5 år). Endelig gøres den nedsatte hjælptilbagebetalingspligtig, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejdesamtidig med, at pågældende har modtaget kontanthjælp.Til nr. 4Med de gældende regler i bl.a. boligstøttelovens kapitel 9 har ansøgeren oplysningspligt i forhold tilalle ændringer, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Kapitlet indeholderendvidere bestemmelser om, at ved ændringer, der medfører nedsættelse eller bortfald afboligstøtten, omregnes boligstøtten med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmestefter ændringens indtræden.Forslaget til affattelse af§ 7, stk. 3,medfører at en række ændringer af ansøgerens forhold kanmedføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Disse ændringer af ansøgerens forhold består i, atkommunen træffer afgørelse efter lov om social service henholdsvis lov vejledning om uddannelseog erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Der vil derfor være tale om en ændring afansøgerens forhold, som kommunen altid vil være først til at kende til.Det foreslås, at når kommunen har truffet en af de pågældende afgørelser efter lov om social serviceeller lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,omregnes boligstøtten med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter, atafgørelsen er truffet.Med den foreslåede bestemmelse er der lagt vægt på, at der er tale om en ændring, som kommunenaltid selv har oplysning om, og at borgeren derfor som udgangspunkt ikke kan pålægges en pligt tilat oplyse kommunen herom.Det foreslås endvidere, at når afgørelsen om, at barnet ikke skal medregnes, ikke længere ergældende, skal boligstøtten omregnes, når ændringen er indtrådt, hvilket i praksis vil sige frabegyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringen. Hvis afgørelsen ophører med atvære gældende fra den 1. i en måned, kan boligstøtten omregnes fra begyndelsen af denne måned.Efter gældende regler om forhøjelse af boligstøtten kan denne dog tidligst ske med virkning frabegyndelsen af den måned, der følger efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunen. Iforbindelse med årsomregningen kan omberegningen dog foretages med virkning fra 1. januar, hvisansøgeren inden udgangen af januar måned giver meddelelse om ændringen.Efter praksis på boligstøtteområdet kan kommunen kræve, atboligstøttemodtagerens forhold skal indgives direkte til boligstøttekontoret.alleændringeri

Til § 3Med lovforslagets § 3 foreslås en ændring af lov om social service, så kommunen får pligt til atoplyse forældre om, at efterlevelse af forældrepålæg er en betingelse for at modtage den boligstøtte,der vedrører det pågældende barn. Kommunen har allerede en tilsvarende oplysningspligt overforforældrene om, at overholdelse af et forældrepålæg er en betingelse for at modtage børne- ogungeydelse.Til § 4Det foreslås i lovforslagets§ 4, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. juli 2011.Ægtefæller, der har ”overgangsdato” (den dato hvorefter retten til hjælpen vil blive vurderet efterregelsættet) i perioden fra 1. juli 2011 til 30. juni 2012, og som opfylder kravet om 450 timersarbejde inden for de seneste 24 måneder, vil først skulle opfylde betingelsen om 225 timers ordinærtog ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder fra 1. juli 2012.Ægtefæller, der har overgangsdato efter 1. juli 2012, bliver omfattet af de nye regler og dermedbetingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder. Fx vil enægtefælle, som har modtaget hjælp efter lovens § 11 fra 1. marts 2011, og som efter gældenderegler har overgangsdato fx 1. marts 2013 (efter at pågældende har modtaget hjælp i sammenlagt 2år), skulle opfylde forslagets krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste12 måneder den 1. juli 2012. Den pågældende ægtefælle har således ikke som oprindeligt beregnetovergangsdato, når pågældende har modtaget hjælp i 2 år, men på grund af overgangsreglen på ettidligere tidspunkt, dvs. pr. 1. juli 2012.Det forudsættes i den forbindelse, at kommunerne ved lovens ikrafttræden vejleder de berørteægtepar om konsekvenserne af de ændrede regler.Alle ægtefæller vil fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2011 have 12 måneder til at opfylde detændrede arbejdskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 måneder.I§ 4, stk. 4,foreslås det, at de foreslåede ændringerne af boligstøtteloven skal have virkning vedafgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik oglov om integration af udlændinge i Danmark, der træffes 1. juli 2011 eller senere.Dette betyder, at en afgørelse om fx ophør af børne- og ungeydelsen ikke skal medføre omregningaf boligstøtten, hvis den pågældende afgørelse er truffet inden den 1. juli 2011.Tilsvarende vil husstandsindkomsten skulle opgøres på baggrund af den faktisk udbetaltekontanthjælp, selvom der er truffet afgørelse om nedsættelse, hvis afgørelsen om nedsættelse ertruffet inden den 1. juli 2011.

§ 13. [.]Stk. 8.For så vidt angår et ægtepar, hvor en eller1.I§ 13, stk. 8, nr. 1,og§ 13, stk. 10, 1. og 2.begge ægtefæller er berettiget til hjælp efterpkt.ændres ” i sammenlagt to år” til: ”i§ 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnessammenlagt et år”.efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i § 25,stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, anses enægtefælle ikke for at udnytte sinearbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3, når1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 isammenlagt to år eller derover og2) den pågældende ægtefælle ikke hardokumenteret, at han eller hun har haft mindst450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden forde seneste 24 kalendermåneder.I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnetefter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, og § 34, stk. 3.Stk. 9-15.§ 13. [.]Stk. 10.I perioden med hjælp i sammenlagt 2 årtil et ægtepar efter stk. 8, nr. 1, indgår1) perioder med kontanthjælp eller starthjælp,som parret har modtaget, inden det har modtagethjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 ellerstk. 3,2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller hardeltaget i tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller har modtagetengangshjælp efter § 25 a, og3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat ellerbortfaldet efter §§ 36-43.Perioden med hjælp i sammenlagt 2 år afbrydes,hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælpefter § 11 i en sammenhængende periode på 2år.Stk. 11-15.

2.I§ 13, stk. 8, nr. 2, § 13, stk. 9, § 13, stk. 12,§ 13. [.]1. pkt., § 26, stk. 5, 1. pkt.og§ 26, stk. 6, 1. pktStk. 8.For så vidt angår et ægtepar, hvor eneller begge ægtefæller er berettiget til hjælpændres ”450” til: ”225 ”, og ”24” til: ”12”.efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparretberegnes efter § 26, stk. 1, på baggrund afsatserne i § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 ellerstk. 3, anses en ægtefælle ikke for at udnyttesine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3,når1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 isammenlagt to år eller derover og2) den pågældende ægtefælle ikke hardokumenteret, at han eller hun har haft mindst450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden forde seneste 24 kalendermåneder.I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnetefter reglerne i § 26, stk. 5 og 6, og § 34, stk. 3.Stk. 9-15.§ 13. [.]Stk. 9.En ægtefælle, hvis arbejdsevne er såbegrænset, at vedkommende ikke kan opnåbeskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, erikke omfattet af kravet i stk. 8, nr. 2, om 450timers ordinært og ustøttet arbejde inden for deseneste 24 kalendermåneder.Stk. 10-11Stk. 12.En ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efterstk. 7 eller 8, kan igen blive berettiget til hjælp,når den pågældende dokumenterer, at han ellerhun har haft mindst 450 timers ordinært ogustøttet arbejde inden for de seneste 24kalendermåneder. De 450 timers arbejde skalligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørteefter stk. 7 eller 8. Stk. 11, 2. pkt., findertilsvarende anvendelse, hvis ægtefællendokumenterer, at der har foreligget en af denævnte perioder, der kan begrunde enforlængelse.Stk. 13-15.§ 26. [.]Stk. 5.Hvis en ægtefælle har valgt ikke atudnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7,eller ikke opfylder betingelsen om 450 timersordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8, beregnesder alene hjælp til den berettigede ægtefælle

efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen somsummen af de beløb, som hver ægtefælle erberettiget til efter § 25, jf. stk. 1, når denægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sinearbejdsmuligheder eller ikke opfylderbetingelsen om ordinært ustøttet arbejde i § 13,stk. 8, har opnået 450 timers ordinært og ustøttetarbejde, jf. § 13, stk. 12.Stk. 6.Hvis der alene beregnes hjælp til den eneægtefælle efter stk. 5 og denne ægtefælle skalopfylde betingelsen om 450 timers ordinært ogustøttet arbejde inden for de seneste 24kalendermåneder i § 13, stk. 8, men ikkelængere gør det, beregnes der fortsat hjælp tilden af ægtefællerne, der efter kommunensvurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det eren betingelse for udbetaling af hjælp efter 1.pkt., at den pågældende ægtefælle søger atudnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i§ 13, stk. 1-3, og § 13 a. Hjælpen beregnes igenefter stk. 5, når en af ægtefællerne har haft 450timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13,stk. 12.Stk. 7-8.3.I§ 13, stk. 10, 2. pkt., ændres ”i en§ 13. [.]Stk. 10.I perioden med hjælp i sammenlagt 2 år sammenhængende periode på 2 år” til: ”i entil et ægtepar efter stk. 8, nr. 1, indgårsammenhængende periode på et år”.1) perioder med kontanthjælp eller starthjælp,som parret har modtaget, inden det har modtagethjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 ellerstk. 3,2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller hardeltaget i tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller har modtagetengangshjælp efter § 25 a, og3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat ellerbortfaldet efter §§ 36-43.Perioden med hjælp i sammenlagt 2 år afbrydes,hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælpefter § 11 i en sammenhængende periode på 2år.Stk. 11-15.§ 13. [.]Stk. 11.Opgørelsen af arbejde inden for deseneste 24 kalendermåneder efter stk. 8, nr. 2,sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 24

kalendermåneder forlænges med1) perioder, hvor den pågældende ikke harkunnet arbejde på grund af dokumenteretsygdom,2) perioder, hvor den pågældende har haft ret tilfravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf.stk. 4, nr. 4, og perioder medbørnepasningsorlov efter lov ombørnepasningsorlov,3) perioder, hvor den pågældende har modtagetstøtte efter lov om social service til pasning afhandicappet barn, nærtstående med handicapeller alvorlig sygdom eller døende nærtståendeog efter lov om ret til orlov og dagpenge vedbarsel til pasning af alvorligt sygt barn,4) perioder, hvor den pågældende har aftjentværnepligt,5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevnehar været så begrænset, at vedkommende ikkehar kunnet opnå beskæftigelse på det ordinærearbejdsmarked, og6) perioder, hvor den pågældende har væretunder ordinær uddannelse eller har modtaget enanden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke erbetinget af, at vedkommende udnytter sinearbejdsmuligheder.Stk. 12-15.

§ 26. [.]Stk. 6.Hvis der alene beregnes hjælp til den eneægtefælle efter stk. 5 og denne ægtefælle skalopfylde betingelsen om 450 timers ordinært ogustøttet arbejde inden for de seneste 24kalendermåneder i § 13, stk. 8, men ikkelængere gør det, beregnes der fortsat hjælp tilden af ægtefællerne, der efter kommunensvurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det eren betingelse for udbetaling af hjælp efter 1.pkt., at den pågældende ægtefælle søger atudnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i§ 13, stk. 1-3, og § 13 a. Hjælpen beregnes igenefter stk. 5, når en af ægtefællerne har haft 450timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13,stk. 12.Stk. 7-8.§ 34.…Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særligstøtte:1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7 og 8.2) Personer under 25 år, som får hjælp efter §25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3 og 4.3) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lovom børnepasningsorlov.Stk. 4. Personer, der får nedsat hjælpen efter §25, stk. 5-10, §§ 36-42, får særlig støtte med detbeløb, der ville have været udbetalt, hvis depågældende ikke havde været omfattet af6.I§ 34, stk. 3,indsættes somnr. 5:»5) Personer, der modtager introduktionsydelseefter integrationslovens § 28 a, stk. 1, nr. 3og 4.«7.I§ 34, stk. 4,indsættes som2. pkt.:»Det samme gælder for modtagere afintroduktionsydelse, der får nedsat hjælpen efter§§ 29-31 i integrationsloven.«

I lov om individuel boligstøtte, jf.lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008,som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1345 af 19.december 2008, § 3 i lov nr. 1411 af 27.december 2008, § 24 i lov nr. 521 af 12. juni2009, og senest ved § 3 i lov nr. 624 af 11. juni2010, foretages følgende ændringer:§ 7.Som medlemmer af husstanden medregnesansøgeren,dennes ægtefælle, hjemmeværende børn ogandre, der har fastophold i lejligheden uden at være logerende.Stk. 2.For at et barn skal medregnes vedberegningen afboligstøtte, skal det være under 18 år og bo ilejligheden. Hvis der efter lov om en børne- ogungeydelse træffes afgørelser om, at betingelsenom et barns ophold her i landet ikke er opfyldt,skal kommunalbestyrelsen samtidig træffeafgørelse om, at barnet ikke medregnes vedberegningen af boligstøtten.Stk. 3.Lever forældre, der har fællesforældremyndighed,ikke sammen, og opholder barnet sig lige megethos begge forældre, medregnes barnet vedberegningen af boligstøtte til den husstand, påhvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.1.§ 7, stk. 2,affattes således:

»§7a.Kommunalbestyrelsentræfferafgørelse om, at det pågældende barn ikkemedregnes ved beregningen af boligstøttensamtidig med, at der træffes en af følgendeafgørelser:1) En afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov omen børne- og ungeydelse om, at betingelsenom et barns ophold her i landet ikke eropfyldt.2) En afgørelse efter § 57 a, stk. 7, i lov omsocial service om manglende efterlevelse afet forældrepålæg.3) En afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov omen børne- og ungeydelse, ikke skaludbetales ved manglende efterlevelse afpligten til uddannelse, beskæftigelse elleranden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk.3, i lov om vejledning om uddannelse ogerhverv samt pligt til uddannelse,beskæftigelse m.v.

Stk. 2.Et barn medregnes igen ved beregningenaf boligstøtte med virkning fra det tidspunkt,hvor afgørelsen efter stk. 1, nr. 1-3, falder bort.«§ 8. Husstandsindkomsten opgøres somsummen af ansøgerens og denneshusstandsmedlemmers hver for sig opgjorteindkomster. Indkomsterne opgøres sompersonlig indkomst med tillæg af positivkapitalindkomst, der anvendes til beregning afindkomstskat efter personskattelovens § 7, dogfør de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag.Endvidere tillægges aktieindkomst, derbeskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.I husstandsindkomsten indgår ikke1) supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lovom social pension og2) godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positivetransfusionssmittede m.fl. samt erstatning ogafkastet af erstatning, jf. lov om erstatning forskader ved lsd-behandling.Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler for opgørelse af den forventedeindkomst.Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætterregler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, derikke er skattepligtige her i landet, ogindkomster, som er omfattet af § 5 i lov ombeskatning af søfolk, skal indgå ihusstandsindkomsten.Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1og 2 nedsættes med 15.700 kr., jf. § 72, stk. 1,nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb,indgår dette ikke i den samledehusstandsindkomst.Stk. 5. Til den indkomst, der er opgjort efter stk.1-4, lægges et formuetillæg efter § 8 a.Stk. 6. Ved husstandsindkomst for personeromfattet af kapitel 4 a forstås den enkelteansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomstopgjort efter stk. 1-5. Bor en person efter § 24 a,stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen medet eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog ensamlet husstandsindkomst efter stk. 1-5 foransøgeren og dennes børn. Bor begge forældrei bofællesskabet, medtages hvert barn vedopgørelsen af husstandsindkomsten hos en af3.I§ 8indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

inden for de seneste 24 kalendermåneder.Stk. 3.Ægtepar der modtager hjælp ved lovensikrafttræden og som ikke er omfattet af stk. 2,anses uanset bestemmelsen i § 13, stk.8, nr. 2,som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, i perioden1. juli 2011 – 30. juni 2012 for at udnytte sinearbejdsmuligheder, selvom vedkommende ikkehar dokumenteret, at han eller hun har haft 225timers arbejde inden for de seneste 12kalendermåneder.Stk. 4.§ 2 finder anvendelse ved afgørelser efter§ 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- ogungeydelse, § 57 a, stk. 7, i lov om socialservice, § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,beskæftigelse m.v., og § 25, stk. 5 og stk. 7-10,og § 42 i lov om aktiv socialpolitik, der træffes1. juli 2011 eller senere.

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler