Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del Bilag 65
Offentligt
danmarks foreløbigenationalereformprogram
RegeRingen
november 2010
Indholdsfortegnelse
IndholdsfortegnelseIndledning: ................................................................................................................11.Den økonomiske ramme ....................................................................................21.1 De økonomiske udsigter ............................................................................21.2 Mellemfristede strategier og målsætninger................................................51.3 Makroøkonomiske ubalancer .....................................................................92.De nationale mål i Europa2020-strategien........................................................142.1 Det nationale mål for beskæftigelse .........................................................142.2 Det nationale mål for forskning og udvikling ............................................172.3 Det nationale mål for klima og energi.......................................................202.4 Det nationale mål for Uddannelse ............................................................242.5 Det nationale mål for social inklusion .......................................................273.Identificering af flaskehalse .............................................................................313.1 Demografiske udfordringer......................................................................323.2 Væksten i arbejdsproduktiviteten er lav ...................................................343.3 Konkurrence ............................................................................................363.4 uddannelsesmæssige udfordringer ..........................................................383.5 Et samfund uafhængigt af fossile brændsler .............................................413.6 Højt privat gældsniveau i Danmark...........................................................434.Deltagelse, kommunikation og identificering afgood practice.........................45
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
1
Indledning
IndledningGivet behovet for at udvikle holdbare og vækstfremmende politikker og reformer iEU-landene og for at sikre koordination på EU-plan, skal medlemsstaterne inden deteuropæiske semesterbegynder i 2011 påbegynde at identificere vigtige strukturelle re-former med stor makroøkonomisk effekt, der på én gang sikrer konsolidering af deoffentlige finanser og understøtter højere vækst og beskæftigelse. Kommissionen harforeslået, at dette gøres ved at medlemslandene den 12. november 2010 afleverer etforeløbigt Nationalt Reformprogram til Kommissionen. I forbindelse med denneovergang til det nye europæiske semester fremsendes hermed Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram.Nationalt har regeringen sat det mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de 10 rige-ste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger, have et samlet arbejdsudbud blandtde 10 højeste i verden, være blandet de dygtigste i verden og være et grønt bæredyg-tigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande. Derudover skal denøkonomiske politik være holdbar på længere sigt.Formålet med det foreløbige Nationale Reformprogram er at beskrive de tiltag, somDanmark allerede har taget og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af Europa2020strategiens 5 overordnede mål samt at identificere flaskehalse for vækst med henblikpå at skabe nye vækstmuligheder og en forbedret konkurrenceevne.Det skal påpeges, at de nationale målsætninger, der er indeholdt i reformprogrammeter foreløbige. De endelige danske målsætninger vil fremgå af det Nationale Reform-program, der skal afleveres til Kommissionen i april 2011. Dette foreløbige NationaleReformprogram er baseret på den mellemfristede fremskrivning, som Konvergens-programmet fra februar 2010 er baseret på. Der fremlægges en ny plan til 2020 i for-året 2011, som kan medføre at målene på centrale områder bliver revideret.Strukturen i det Nationale Reformprogram er bygget op om Kommissionens frem-lagte struktur for det endelige Nationale Reformprogram, der skal afleveres i april.•Kapitel 1 omhandler de overordnede rammer for dansk økonomi, herunderde økonomiske udsigter, mellemfristede økonomiske mål samt en identifice-ring af makroøkonomiske ubalancer•Kapitel 2 fokuserer på de danske nationale målsætninger, der skal bidrage tilopfyldelsen Europa2020 strategien samt strategier hertil•Kapitel 3 omhandler identificering af flaskehalse for vækst i Danmark•Kapitel 4 beskriver inddragelsen af relevante ministerier og interesseorganisa-tioner i forbindelse med europapolitiske spørgsmål af relevans for Euro-pa2020-strategien, herunder inddragelse i udformningen af det Nationale Re-formprogram.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
1
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
1. Den økonomiske rammeDer er igen fremgang i dansk økonomi efter et betydeligt fald i produktionen i forlængelse af finans-krisen. Fremgangen understøttes af markante penge- og finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010,som også virker med tiltagende styrke ind i 2011. Den lempelige finanspolitik har været med til atvende udviklingen, men har samtidig bidraget til svækkelsen af de offentlige finanser.Det centrale mellemfristede finanspolitiske mål er at sikre strukturel balance på de offentlige finan-ser i 2015, jf. Danmarks Konvergensprogram 2009. Hertil kommer at Danmark i juli 2010modtog en henstilling fra EU’s Ministerråd (ECOFIN) om at forbedre den strukturelle offentligesaldo med 1½ pct. af BNP i perioden 2011 til 2013.Med aftalen om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010 styrkes den offentlige økonomi viainitiativer for 24 mia. kr. frem mod 2013 og med yderligere godt 2 mia. kr. frem mod 2015. Der-med indfris henstillingen fra EU, og samtidig tages et væsentligt skridt mod balance i 2015. Konso-lideringen sker ad tre veje: gennem lavere vækst i de offentlige udgifter end hidtil planlagt, højere ind-tægter og en reform af dagpengesystemet, der samtidig øger beskæftigelsen og vækstpotentialet fremmod 2015. Reformen af dagpengesystemet ligger i forlængelse af tidligere års reformer, herunder bl.a.Velfærdsaftalen fra 2006, Jobplanen fra 2008 og skattereformen fra 2009, og samlet er det vurde-ringen at genopretningsaftalen kan styrke arbejdsudbuddet med godt 10.000 personer.1.1 De økonomiske udsigter
Dansk økonomi er igen i vækst. Det store fald i produktion og efterspørgsel, derfulgte i kølvandet på finanskrisen, er vendt til pæn fremgang siden sommeren 2009.Beskæftigelsesudviklingen i første halvår 2010 peger på, at arbejdsmarkedet er stabili-seret, og stigningen i bruttoledigheden har været mere afdæmpet end ventet. Der erfortsat usikkerhed om væksten de næste år blandt andet som følge af den internatio-nale statsgældskrise, men væksten understøttes blandt andet af lave renter og begyn-dende fremgang på boligmarkedet, ret høj realindkomstfremgang og at den internati-onale økonomi er inde i et moderat opsving.I den seneste konjunkturvurdering fra august 2010 ventes det, at produktionen vilstige med 1,4 pct. i 2010 og 1,7 pct. i 2011,jf. figur 1.1a.De seneste oplysninger pegerdog på noget større vækst i år1. Fremgangen har især været drevet af det kraftige faldi renterne siden efteråret 2008 og usædvanligt lempelig finanspolitik. De offentligeinvesteringer er planlagt til at stige med godt 40 pct. i alt i 2009 og 2010, og det of-fentlige forbrug er steget mere end planlagt, hvilket kan forklare en væsentlig del afvæksten i år,jf. figur 1.1b og Økonomisk Redegørelse, august 2010.Samtidig understøttesdet private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SP-opsparingen i andet halvår 2009. Til næste år ventes væksten at blive mere selvbæ-1
Efter udarbejdelsen af konjunkturvurderingen i august er der offentliggjort nationalregnskabstal for 2. kvartal 2010,som viser væsentligt større fremgang i BNP i 2. kvartal end forudsat i augustvurderingen.
2
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
rende med fortsat fremgang i privatforbruget og stigende eksport, mens den offentli-ge efterspørgsel bidrager negativt til BNP-væksten.Figur 1.1aReal BNP-vækst i Danmark og EU15Pct.Pct.
Figur 1.1bEfterspørgselssammensætningen skifterfra offentlig til privat fra 2009 til 2011Pct.-enhederPct.-enheder
6420-2-4-6
6420-2-4-6
3210-1-2-3-4-5-6200920102011Offentlig efterspørgselEksportIndenlandsk privat efterspørgsel
3210-1-2-3-4-5-6
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10DanmarkEU15
Anm: I figur 1.1b indgår skøn for efterspørgslen fra Økonomisk Redegørelse, august 2010.Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.
Beskæftigelsen er faldet markant med ca. 160.000 personer (5½ pct.) siden ”toppen”i 4. kvartal 2008. Faldet i beskæftigelsen er sket i den private sektor, hvor tabet harværet på ca. 180.000 personer. Samlet er beskæftigelsesniveauet således fortsat lidtstørre end i 2005, der betragtes som et forholdsvist normalt konjunkturår. Det skalses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse skønsmæssigt er steget med omkring90.000 personer siden 2005 blandt andet som følge af større erhvervsaktiv befolk-ning, og at den strukturelle ledighed er reduceret,jf. figur 1.2a.Figur 1.2aLedighed og strukturel ledighed,1980-2011Pct. af arbejdsstyrken131211109876543210Pct. af arbejdsstyrken
Figur 1.2bLangtidsledigheden i EU-landene,1. kvartal 2010131211109876543210Pct. af arbejdsstyrkenPct. af arbejdsstyrken
86420NLDAUTDKCYPSWELUXFINUKRUMSVNCZEPOLMALDEUFRABELITABULGRCHUNPRTIRELITESPESTLATSVK
86EU-gennemsnit
420
80
84
88
92
96
00
04
08
Strukturel ledighed
Faktisk ledighed
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM, Eurostat og egne beregninger.
Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i kon-junkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sam-menligning,jf. figur 1.2b.Det skal bl.a. ses i sammenhæng med at langtidsledighedenvar ekstraordinært lav da krisen eskalerede, og de fleksible regler for afskedigelser og
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
3
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
ansættelser og den aktive arbejdsmarkedspolitik, der bidrager til høj jobomsætning,og til at ledige kan finde beskæftigelse.Krisen og den lempelige finanspolitik har svækket de offentlige finanser, og det of-fentlige underskud ventes at udgøre godt 4½ pct. af BNP i 2010. Det strukturelleunderskud forventes øget til 1� pct. af BNP i 2010 som følge af lempelserne. I fra-vær af nye konsolideringstiltag ventes det strukturelle underskud at stige de næste år-tier,jf. afsnit 2.Det er derfor nødvendigt at stramme finanspolitikken.Figur 1.3aFaktisk og strukturel saldo, 2001-2011Pct. af BNPPct. af BNP
Figur 1.3bØMU-gæld og nettogældPct. af BNPPct. af BNP
6420-2-4-601 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Faktisk saldoStrukturel saldo
6420-2-4-6
80706050403020100-10
80706050403020100-1095 97 99 01 03 05 07 09 11Offentlig bruttogældOffentlig nettogældDK2015DK2015
Kilde: Danmarks Statistik,Mod nye Mål – Danmark 2015og egne skøn.
Forværringen af de offentlige finanser har medført, at Danmark er inde i Stabilitets-og Vækstpagtens ”procedure for uforholdsmæssigt store underskud” og modtog imidten af juli en henstilling fra Rådet af EU’s økonomi- og finansministre (ECO-FIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelleoffentlige saldo skal forbedres med i alt 1½ pct. af BNP i perioden 2011 til 2013 sva-rende til nye initiativer for i alt 24 mia. kr. Henstillingen til Danmark er mildere endfor stort set alle andre EU-lande i proceduren. Det afspejler et bedre udgangspunktfor de offentlige finanser da krisen eskalerede end i andre lande, fordi der blev sparetop og afdraget på gælden under højkonjunkturen.Danmark påbegynder konsolideringen i 2011 i overensstemmelse med EU's henstil-ling. Det skal ses i lyset af at rentefaldet siden 2008 og den lempelige finanspolitik i2009 og 2010 fortsat giver pæne vækstbidrag også næste år, som mere end opvejervirkningerne af konsolideringen.Rettidig konsolidering vil desuden styrke troværdigheden om den økonomiske poli-tik. Det er afgørende i en tid, hvor mange landes statsgældsproblemer har medførturo og usikkerhed på de finansielle markeder. Danmarks fastkurspolitik stiller endvi-dere særlige krav til ansvarlighed i finanspolitikken. I fravær af konsolidering øgesrisikoen for at Danmark som i efteråret 2008 igen kan blive udsat for pres på kronen.
4
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
Konsolidering af de offentlige finanser vil desuden reducere rentebetalingerne på denoffentlige gæld. Det skaber grundlag for lidt større finanspolitiske handlemulighederend ellers senere i forløbet.Med genopretningsaftalen fra maj 2010 er der truffet konkrete beslutninger om kon-solidering af den offentlige økonomi i årene 2011 til 2013, som indfrier EU-henstillingen. Genopretningsaftalen indebærer en forøgelse af beskatningen, mindreudgiftsvækst end planlagt hidtil og en forkortelse af dagpengeperioden, som øger ar-bejdsudbuddet på længere sigt,jf. afsnit 1.2.Finanspolitikken i 2011 indebærer samlet set, at ca. en tredjedel af de lempelser, somer gennemført i 2009 og 2010, trækkes tilbage igen. Finanspolitikken i årene 2009-2011 skønnes samlet set og med nogen usikkerhed at være ca. neutral for væksten iefterspørgslen i 2011 (målt ved den flerårige finanseffekt), selv om den planlagte fi-nanspolitik i 2011 isoleret set har en negativ aktivitetsvirkning, som skønnes til ½pct. af BNP. Det skal ses i lyset af, at lempelserne i 2009 og især i 2010 også har for-sinkede positive virkninger på efterspørgslen i 2011. Derudover skal finanspolitikkeni 2011 navnlig ses i sammenhæng med den meget lempelige pengepolitik og de lavelange renter i Danmark.1.2 Mellemfristede strategier og målsætninger
De centrale omdrejningspunkter for finanspolitikken i 2015-planen er at sikre struk-turel balance på de offentlige finanser i 2015 og langsigtet finanspolitisk holdbarhed,jf. Danmark 2015 – Mod Nye Mål, august 2007.2015-planen er senest blevet opdateret iKonvergensprogram 2009, hvor de centrale finanspolitiske mål, som konsoliderings-forløbet er bygget op om, er:
••
Fastholdelse af den centrale målsætning i 2015-planen om strukturel balance i2015 (Danmarks Medium Term Objective). Det indebærer at finanspolitikkenopfylder kravet om holdbarhed.Efterlevelse af EU-henstillingen om en forbedring af den strukturelle offentli-ge saldo med i alt 1½ pct. af BNP i perioden 2011 til 2013.
I Konvergensprogrammet er den konsolidering, som kræves for at efterleve EU-henstillingen opgjort til nye initiativer for 24 mia. kr. (før tilbageløb mv.) Det kræveryderligere tiltag for ca. 7 mia. kr. og samlet konsolidering for 31 mia. kr. at nå måletom strukturel balance i 2015,jf. tabel 1.1.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
5
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
Tabel 1.12Konsolideringskrav for at sikre opfyldelse af centrale mål (Konvergensprogram 2009)Konsolideringskrav24 mia. kr.31 mia. kr.
EU-henstilling 2011-2013Strukturel balance i 2015
Med genopretningsaftalen forbedres den strukturelle saldo samlet med 1½ pct. afBNP i perioden 2011-2013. Aftalen forbedrer derudover finanserne med yderligeregodt 2 mia. kr. frem mod 2015, navnlig som følge af beskæftigelsesvirkningerne afdagpengereformen. Dermed udestår initiativer for ca. 5 mia. kr. for at indfri målsæt-ningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 2015.Figur 1.4aFaktisk saldo samt strukturel saldo med oguden genopretning, 2005-15Pct. af BNPPct. af BNP
Figur 1.4bOffentligt forbrug, realvækst 2008-2015Pct.Pct.
6420-2-4-60506 07 08 09 10 11 12 13 14 15Faktisk saldoStrukturel saldo inkl. genopretningsaftale mv.Strukturel saldo uden tiltag
6420-2-4-6
3,53,02,52,01,51,00,50,0-0,50809101112131415Genopretnings-aftaleKP09
3,53,02,52,01,51,00,50,0-0,5
DK2015
ØR august 2010
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2010 og Konvergensprogram 2009.
Af den samlede forbedring af de offentlige finanser i genopretningsaftalen kan ca.10½ mia. kr. henføres til mindreudgifter til offentligt forbrug i forhold til den tidlige-re planlagte udgiftsvækst,jf. figur 1.4b.Aftalen indebærer, at det offentlige forbrug sti-ger med henholdsvis 0,6 og 0,3 pct. i 2011 og 2012 og falder lidt i 2013. I 2011 bi-drager mindreudgifter til offentligt forbrug til en forbedring af de offentlige finanserpå ca. 2½ mia. kr. i forhold til den udgiftsvækst, der før finanskrisen var planlagt iKonvergensprogram 2007 og 2008, jf. tabel 1.2.Det er en central udfordring at sikre at udgifterne følger det planlagte spor i 2011-2013, og det er et vigtigt element i genopretningsaftalen. Derfor er der truffet beslut-ning om skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug,jf. boks 1.1.
2
EU-henstillingen om at styrke den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP svarer til en forbedring på ca. 27 mia. kr.Omkring 5 mia. kr. af denne forbedring skønnes opnået i kraft af tidligere initiativer mv., herunder normalisering afoffentlige investeringer og indfasningen af finansieringselementer iForårspakke 2.0,som mere end opvejer nedadgå-ende pres på finanserne fra demografi mv. Genopretningsaftalen styrker netop struktursaldoen med de resterende 22mia. kr. Genopretningsaftalen indeholder initiativer for i alt 24½ mia. kr., som efter tilbageløb mv., styrker den struk-turelle saldo med 22 mia. kr..
6
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
Boks 1.1Nye styringsmekanismer for det offentlige forbrug i genopretningsaftalenMed henblik på at understøtte målsætningen om at holde det offentlige forbrug i ro i 2011-13, efterat væksten gennem en årrække har været højere end planlagt, indgår der i genopretningsaftalenskærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug.Mekanismerne indebærer, at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvisde faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. Hertil kommeren væsentlig skærpelse af sanktionen overfor de kommuner, der sætter skatten op i en situation, hvorkommunerne under ét ikke lever op til aftalen om den kommunale beskatning. Med finansloven for2011 er der desuden truffet beslutning om at en eventuel modregning af budgetoverskridelser ikommunernes bloktilskud foretages 60 pct. individuelt og 40 pct. kollektivt.De foreløbige nationalregnskabstal for første halvår 2010 viser en realvækst i det offentlige forbrugpå 2� pct. på årsbasis. Det er noget højere end den i Økonomisk Redegørelse, august 2010 forudsat-te nulvækst i det reale offentlige forbrug for 2010. Det peger i retning af, at der må forventes en stør-re vækst i det offentlige forbrug end lagt til grund i august. Væksten i det offentlige forbrug i 2010 –det vil sige året før den periode henstillingen vedrører – har ikke direkte betydning for indfrielsen afhenstillingens krav om en strukturel saldo forbedring på 1½ pct. af BNP i løbet af 2011-13. Et eventu-elt skred i forbrugsudgifterne i 2010 vil alt andet lige – og givet de aftaler, der er indgået om budget-terne for 2011 – indebære en mindre forbrugsvækst i 2011.
Udover lavere vækst i det offentlige forbrug indebærer genopretningsaftalen, at denplanlagte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes, at der indføres loft overfradrag for fagforeningskontingent mv., samt at de automatiske reguleringer af be-løbsgrænser i skattesystemet suspenderes i perioden 2011-2013. Samlet set bidragerskatteelementerne i genopretningsaftalen til, at den offentlige saldo forbedres med 5mia. kr. i 2011 og godt 10 mia. kr. i 2013 i forhold til forløbet i Konvergensprogram2009. Heraf er ca. 2 mia. kr. udtryk for at en planlagt reduktion af beskatningen ud-skydes til 2014 (før tilbageløb mv.).Endeligt indebærer genopretningsaftalen, at den maksimale dagpengeperiode halve-res fra 4 til 2 år, og reglerne for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmo-niseres, så der nu i alle tilfælde kræves 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse indenfor de se-neste 3 år (mod før 26 uger). Dermed forbedres strukturerne på arbejdsmarkedetpermanent, og det anslås, at reformen sammen med de øvrige tiltag i genopretnings-aftalen medfører en stigning i beskæftigelsen på lidt længere sigt svarende til omkring10.000 personer. Reformen af dagpengesystemet ventes isoleret set at styrke den of-fentlige saldo med 1� mia. kr. i 2013 ekskl. virkningerne på arbejdsudbuddet. Fra2015 og frem, hvor beskæftigelsesvirkningerne er indregnet, styrkes saldoen perma-nent med 4� mia. kr. som følge af reformen.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
7
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
Tabel 1.2Konsolidering af offentlige finanser i genopretningsaftalen (sammenlignet med KP09)Mia. kr.Konvergensprogram 2009 (beregningsteknisk)- heraf: offentligt forbrug holdes i ro- heraf: besparelser på øvrige udgifterAftale om genopretning af dansk økonomi- offentligt forbrug- skatter- Suspension af § 20-regulering- Topskattegrænse, fradragsloft fagligt kontingent mv1)- andre udgifter og reformer mv., netto20115508�2½523�201215½105½15�5�7�4�3½2�20132413½1124½10½10�6½3½3�20152413½112610½8�6½1½7�
Memoposter- bidrag fra dagpengereform- offentligt forbrug i forhold til KP09-2½�4�1�34�3
Anm.: Mindreudgifterne til offentligt forbrug (13½ mia. kr. i KP09 og 10½ mia. kr. i genopretningsaftalen i2013) er opgjort i forhold til den tidligere planlagte udgiftsvækst på 13½ mia. kr. fra 2010 til 2013,jf. KP08. Budgetforbedringerne som følge af dagpengereformen (1� mia. kr. i 2013 og 4� mia. kr. i2015) er inklusive afledte mindreudgifter til aktivering, der indgår i det offentlige forbrug, samt af-ledte virkninger af højere beskæftigelse ved fuld indfasning.1)Inkl. virkning af dagpengereform bortset fra mindreudgifter til aktivering, der indgår i offentligtforbrug.
Det fremgår af regeringens arbejdsprogram og af genopretningsaftalen, at regeringenvil tage de nødvendige initiativer for at øge det samlede arbejdsudbud frem mod2020. Bl.a. vil regeringen fremlægge forslag vedrørende førtidspension og hurtigerestudiegennemførelse, som kan bidrage til at indfri de resterende 5 mia. kr.Den planlagte konsolidering og de yderligere forudsatte forbedringer for 5 mia. kr.frem mod 2015 styrker ligeledes de offentlige finanser på lang sigt, jf. figur 1.2a og1.2b. Fra 2019 styrkes saldoen desuden af tilbagetrækningsreformerne, som blev ved-taget i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006, og som indebærer, at efterløns- ogpensionsalderen forøges med 2 år og derefter indekseres med udviklingen i levetiden.På trods af dette er der ved uændret finanspolitik udsigt til en markant forværring afden strukturelle saldo efter 2015, og det strukturelle underskud kan i en periode blivestørre end 3 pct. af BNP. Finanserne forbedres i forløbet efter omkring 2040, efter-hånden som Velfærdsaftalen har fuld virkning på den mulige periode med efterlønog pension, og fordi det demografiske pres på finanserne aftager. Forløbet indebærersom nævnt, at gælden stabiliseres på langt sigt, og at finanspolitikken er holdbar.Det internationale økonomiske tilbageslag har i Danmark – som i andre OECD-lande – medført en nedjustering afproduktionspotentialet, jf. Økonomisk Redegørelse, august2009.Samlet er det lagt til grund at den potentielle vækst er ca. 1 pct. årligt i perioden2009-2011.
8
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
Figur 1.5aFaktisk og primær saldo med og uden konso-lideringPct. af BNPPct. af BNP
Figur 1.5bØMU- og nettogæld med og uden konsolide-ringPct. af BNPPct. af BNP
420-2-4-6-8-10200020102020203020402050
420-2-4-6-8-102060
200150100500-50200020102020203020402050
200150100500-502060
Saldo KP09Saldo uden tiltag
Primær saldo KP09Primær saldo uden tiltag
Nettogæld uden tiltagØMUgæld uden tiltag
Nettogæld KP09ØMUgæld KP09
Væksten i produktionspotentialet for dansk økonomi er for perioden 2012-15 anslåettil ca. 1,4 pct. i gennemsnit pr. år med de forudsætninger om blandt andet produkti-vitetsvæksten, som indgår iKonvergensprogram 2009.Skønnet afspejler blandt andet, atdet underliggende fald i den strukturelle beskæftigelse i timer som følge af den de-mografiske udvikling delvist modsvares af gennemførte reformer. For perioden2015-2020 forudsættes potentiel BNP tilsvarende at vokse med knap 1½ pct. årligt.Det er her antaget, at timeproduktiviteten underliggende vokser med 1½ pct. omåret.Væksten i produktionspotentialet frem mod 2020 er lavere end i perioden 1991-2006. Det afspejler navnlig, at faldet i den strukturelle ledighed på godt 5 pct.-enheder fra starten af 1990’erne ikke kan gentages. Strukturledigheden er på et histo-risk lavt niveau og anslås at udgøre 3,7 pct. af arbejdsstyrken i 2009.Yderligere vækst i produktionspotentialet udover 1½ pct. vil kræve reformer, somkan øge beskæftigelsen, og navnlig øget vækst i produktiviteten. Der er de seneste årgennemført betydelige reformer af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken, og fremtidigtreformpotentiale skal ses i lyset heraf. Tabel 3.1 i afsnit 3.1. indeholder en samlet op-gørelse over vækst i produktionspotentialet i forskellige perioder.1.3. Makroøkonomiske ubalancer
I internationale sammenligninger fremstår de underliggende strukturer og rammebe-tingelser i dansk økonomi grundlæggende gode. Ledigheden og langtidsledigheden erforholdsvis lav, beskæftigelsen er ret høj og rammebetingelserne for vækst anses nor-malt for at være gode,jf. OECD Economic Survey of Denmark 2009.Danmark står ikkedesto mindre overfor vigtige udfordringer i de kommende år.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
9
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
Med henblik på at håndtere vækstudfordringen har regeringen nedsat et vækstforum,der skal rådgive regeringen og bidrage til at analysere og besvare udfordringerne forvækst,jf. boks 1.2.Boks 1.2Ti udfordringer for vækst i DanmarkDanmark står i lighed med det meste af Europa over for alvorlige udfordringer, som er blevet skærpetaf den internationale krise. Regeringens vækstforum har identificeret ti udfordringer for vækst:••••••••••Produktiviteten står i stampe. Den værdi, en dansker skaber på en arbejdstime (produkti-viteten), er ikke vokset så hurtigt som i andre rige lande.Konkurrenceevnen er under pres. Lønomkostningerne i Danmark er ikke desto mindresteget mere end i udlandet gennem en årrække. Det er en udfordring i det omfang produk-tivitetsudviklingen ikke følger med.Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande. Det uddannelsesforspring, somDanmark tidligere har haft, er ved at blive indsnævret.Demografisk modvind. Den demografiske udvikling vil fra 2010 til 2020 reducere arbejds-styrken (strukturelt) med ca. 50.000 personer.Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD. Lav arbejdstiden sammenlignet medandre betyder, at arbejdsudbuddet i Danmark arbejdsudbuddet per indbygger ligger ligeunder gennemsnittet for OECD-landene.Fornyelse og innovation ikke i top. Dansk erhvervsliv ligger i det internationale midter-felt, når det handler om innovation og om at omsætte forskning til konkrete ideer.For få nye vækstvirksomheder. Danmark indtager en midterplacering blandt OECD-landene, når det drejer sig om at skabe nye vækstvirksomheder.Behov for en mere effektiv offentlig sektor. Fortsat høj vækst i de offentlige udgifter vilbegrænse væksten i resten af økonomien.For lidt konkurrence. Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige landeog Danmark har de højeste forbrugerpriser blandt OECD-landene.Et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Omstillingen af den danske økonomi modet samfund uafhængigt af fossile brændsler indebærer betydelige omkostninger.
Produktivitetsvæksten i Danmarkhar i årene 1995-2008 været blandt de laveste iOECD,jf. figur 1.6a3.Den svagere produktivitetsudvikling vedrører særligt service-erhvervene og bygge- og anlægsvirksomhed, mens produktivitetsudviklingen i indu-strien har holdt momentum. Den lave produktivitetsvækst i årene op til den økono-miske krise skal imidlertid også ses i lyset af en kraftig fremgang i beskæftigelsen,hvilket kan have givet grupper med lavere produktivitet fodfæste på arbejdsmarke-det, medført omkostninger til oplæring og dæmpet væksten i mængden af kapitalud-styr pr. medarbejder i forhold til tidligere perioder.I forbindelse med den kraftige internationale økonomiske krise har der i de senesteår været betydelige udsving i produktiviteten. Tilpasningen af medarbejderstaben ivirksomhederne efter det kraftige tilbageslag er sket med en vis forsinkelse, hvilketmedførte et markant fald i produktiviteten. Efterfølgende er der sket en genopret-ning, idet virksomhederne først typisk begynder at øge beskæftigelsen igen et stykke3
Foretages sammenligningen over andre perioder fås et lidt andet resultat, men det ændrer ikke ved, at timeproduk-tiviteten de sidste 15-20 år er vokset langsommere end i andre lande med et sammenligneligt velstandsniveau. Denlavere produktivitetsvækst er kun delvist blevet modsvaret af en forbedring i det danske bytteforhold over perioden.
10
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
tid efter, at produktionsvæksten er taget til. Disse udsving igennem de seneste årændrer imidlertid ikke ved, at der siden midten af 1990’erne efter alt at dømme ersket en trendmæssig nedgang i produktivitetsstigningerne i Danmark.Lav produktivitetsvækst kan bidrage til opbygning af makroøkonomiske ubalancer,hvis ikke lønudviklingen er afpasset med produktiviteten, eller hvis ikke udviklingen ide offentlige forbrugsudgifter afstemmes med den langsommere vækst i skattegrund-laget. Husholdninger og virksomheders forventninger til fremtidig vækst er ogsåmedbestemmende for privatforbrug og investeringer.Danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet er blevet svækket siden2000 (hvor kursen på euroen og den danske krone imidlertid også var relativt lavover for bl.a. den amerikanske dollar og en række andre valutaer). Lønomkostnin-gerne i Danmark er således steget mere end i udlandet i gennemsnit gennem en år-række – hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at lønstigningerne i navnlig Tyskland har væretmeget afdæmpede. I den danske fremstillingssektor er lønomkostningerne større endi alle andre OECD-lande, bortset fra Norge.Det er en udfordring som skærpes af, at produktivitetsudviklingen som nævnt harligget under udlandets. Det svækker afsætningsmuligheder for eksportvirksomheder-ne og for virksomheder, der konkurrerer med udenlandske virksomheder på det dan-ske marked. Samtidig er det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medførtstørre fokus på pris som konkurrenceparameter.Regeringen kan bidrage til en sund lønudvikling ved at føre en stabilitetsorienteretøkonomisk politik og ved at sikre gode strukturer på arbejdsmarkedet. Løndannelseni Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets parter og på den enkelte arbejdspladsmellem medarbejdere og ledelse. Løndannelsen afspejler dermed bl.a. markedsvilkå-rene og lønudviklingen i udlandet, når der indgås centrale overenskomster.Figur 1.6aLav arbejdsproduktivitetsvækst i Danmark,1995-2008Pct.Pct.
Figur 1.6bUdviklingen i lønkonkurrenceevnen siden2000 (relative enhedslønomkostninger)Pct.Pct.
654321SVKKORPOLIRLCZEHUNISLGRCFINUKUSASWEJPNAUSPRTFRANORAUTDEUCANNZLLUXCHEBELNLDMEXESPDKITA
6543210
50-5-10-15-20-25-3001 02 03 04 05 06 07 08 09LønudviklingProduktivitet
50-5-10-15-20-25-30Effektiv nominel kronekurs
0
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
11
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
Trods svækkelsen af konkurrenceevnen er der fortsat store overskud på betalingsba-lancen,jf. figur 1.7a.Det skyldes blandt andet, at et bedre bytteforhold delvist harmodgået en markant svækkelse af nettovareeksporten i mængder. Samtidig harDanmark endnu betydelig olie- og gasproduktion, der forbedrer betalingsbalancenvia reduceret nettoenergiimport, men som på mellemfristet sigt ventes at aftage. Tje-nestebalancen er samtidig styrket markant gennem de seneste godt ti år, trukket aføget eksport af søtransport. Endelig har der været en generel stigning i nettoformue-indkomsten fra udlandet siden årtusindeskiftet, blandt andet fordi udlandsgælden ernedbragt,jf. figur 1.7b.Figur 1.7aBetalingsbalancens løbende posterPct. af BNPPct. af BNP
Figur 1.7bDanmarks nettoaktiver over for udlandetPct. af BNPPct. af BNP
86420-2-4-600 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11Varer og tjenesterLøbende overførsler
86420-2-4-6Løn- og formueindkomstBetalingsbalance
151050-5-10-15-20-25-30-35
96
98
00
02
04
06
08
10
151050-5-10-15-20-25-30-35
Det store, nuværende betalingsbalanceoverskud afspejler en meget stor privat, finan-siel opsparing, som mere end opvejer underskuddet i den offentlige sektor. Det storeprivate opsparingsoverskud skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der løbendeer gennemført reformer, som har styrket incitamentet til opsparing. Det samme ertilfældet fremadrettet, idet skattereformen i Forårspakke 2.0 fra 2009 gradvist reduce-rer rentefradraget over en årrække.Det danske boligmarked er stabiliseret efter en stor nedgang i boligpriserne i de tokvartaler lige efter den finansielle krise eskalerede i september 2008,jf. figur 1.8a.Sta-biliseringen af boligmarkedet skal bl.a. ses i lyset af det kraftige fald i renteniveauetgennem 2009 og i år, både for fastforrentede lån og rentetilpasningslån.Set i forhold til lønudviklingen ligger boligpriserne nu omtrent på niveauet fra førden seneste højkonjunktur. Samtidig peger en udbuds- og efterspørgselsmodel forboligmarkedet på, at det nuværende niveau for både boligpriser og -investeringer ertæt på et beregnet ligevægtsniveau4.
4
Jf. arbejdspapiret ” House prices in Denmark: are they far from equilibrium?”, der kan findes på www.fm.dk.
12
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 1. Den økonomiske ramme
Figur 1.8aReal kontantpris på enfamiliehuseIndeks 1995=100Indeks 1995=100
Figur 1.8bHusholdningernes aktiver, gæld og netto-formue relativt til disp. indkomstPct.Pct.
2502001501005008084889296000408Løndeflateret kontantpris
250200150100
800600400200
800600400200073788388Gæld
500Real kontantpris
093980308Aktiver
Nettoformue
Nedgangen i boligpriserne siden toppen i 2006 har medført et fald i husholdninger-nes formuer, idet boligformuen udgør over halvdelen af husholdningernes aktiver.Danmark er samtidig det EU-land, hvor husholdningerne har de højeste boliglånmålt som andel af BNP. Det bidrager til, at de danske husholdningernes bruttogælder høj i international sammenhæng. Den høje bruttogæld skal imidlertid ses i sam-menhæng med, at danske husholdninger har en relativt stor formue i form af bolig-aktiver og navnlig private pensionsformuer sammenlignet med andre lande. Den op-sparede private pensionsformue svarer ved udgangen af 2009 til knap 150 pct. afBNP, hvoraf efter-skat værdien for husholdningerne groft kan anslås til ca. det halve(idet pensionsopsparingen primært indkomstbeskattes på udbetalingstidspunktet).Inklusive private pensionsopsparinger ligger den gennemsnitlig nettoformue i hus-holdningerne på 1,3 mio. kr.Den høje nettoformue indebærer, at husholdningerne samlet set er velpolstrede. Selvefter tilpasningen på boligmarkedet siden 2006 er nettoformuen 3½-4 gange den di-sponible indkomst. Det er noget højere end i perioden frem til 2003,jf. figur 1.8b.Nettoformuen pr. husholdning ligger ved udgangen af 2009 på omkring 900.000 kr.(målt som bolig- og finansielle aktiver eksklusive pensionsopsparing). Det er på linjemed niveauet i begyndelsen af 2005.Omvendt er pensionsdelen ad den samlede formue relativt illikvid, og høj bruttogældindebærer, at husholdningerne i Danmark påvirkes relativt meget af ændrede renter.Dansk økonomi vil være relativt følsom overfor stigende renter, og det er derfor –navnlig i det nuværende finansielle klima – vigtigt at tilrettelægge den økonomiskepolitik, så tilliden til dansk økonomi og fastkurspolitikken fastholdes.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
13
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
2. De nationale mål i Europa2020-strategienI Danmark er der blevet arbejdet på, at fastsætte de danske nationale mål, der skal bidrage til op-fyldelsen af Europa2020 strategiens 5 overordnede mål. På lige fod med de overordnede EU-målpågår der på flere af områderne et fortsat arbejde med fastsættelsen af målene og de endelige danskemål vil fremgå af det Nationale Reformprogram, der skal afleveres til april 2011. De foreløbigedanske mål er som følger:Danske foreløbige nationale målMål i 2020Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 78,5 pct.3 pct. af BNPAbsolut reduktion i bruttoenergiforbruget på 4 pct.reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct for de 18 - 24-årige og øge den andel af de 30-34-årige, der har afslutteten videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40pct22.000 personer skal løftes ud af fattigdom eller social eks-klusion
Det nationale mål for beskæftigelseDet nationale mål for forskning og udvik-lingDet nationale mål for klima og energiDet nationale mål for uddannelse
Det nationale mål for social inklusion
Fra dansk side er der allerede igangsat en del tiltag og flere vil blive taget med henblik på at nå defastsatte nationale mål, der skal bidrage til de fem overordnede EU-målsætninger.2.1. Det nationale mål for Beskæftigelse
En styrkelse af arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er af central betydning for detdanske samfunds velstand og finansieringen af den offentlige sektor. Regeringen harderfor sat sig det mål, at arbejdsudbuddet i 2020 skal være blandt de 10 højeste i ver-den1. Det vil kræve flere reformer at nå hertil. I foråret 2011 vil regeringen fremlæggeen 2020-plan, hvor nye mål og midler vil blive præsenteret.Indtil den nye plan foreligger er det nationale mål en beskæftigelsesfrekvens på 78½ i2020. Det svarer til beskæftigelsesfrekvensen i den aktuelle økonomiske flerårsplan.Målet er baseret på den strukturelle beskæftigelse (dvs. beskæftigelsen renset for kon-junkturudsving), og vil kræve betydelige strukturreformer, udover de initiativer somer gennemført på det seneste, herunder forkortelsen af dagpengeperioden.Det nationale beskæftigelsesmål skal ses i lyset af, at det historisk set kun er ganske fålande, der har formået at opretholde en strukturel beskæftigelse på dette niveau overen længere periode.
1
Jf. regeringens arbejdsprogram ”Danmark 2020 – Viden, Vækst, Velstand, Velfærd”.
14
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
Strategier til at nå måletMed henblik på at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er der de seneste år blevetgennemført en række arbejdsmarkedsreformer og flere nye initiativer er under im-plementering. Boks 2.1 viser et udvalg af de seneste reformer og nye initiativer til atfremme arbejdsudbud og beskæftigelse.Indfrielsen af det nationale beskæftigelsesmål stiller krav om yderligere reformer.Disse forventes både at skulle styrke tilskyndelsen til at arbejde og en fortsat styrkelseaf indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for bl.a. unge, seniorer, etniskeminoriteter og personer med nedsat arbejdsevne.Yderligere arbejdes der på et forslag til en SU-reform, der forventes lanceret i efter-året 2010. Sammenlignet med andre lande er den danske uddannelsesstøtte høj, ogder er i det nuværende SU-system incitamenter, som er uhensigtsmæssige i forhold tilat få unge hurtigere igennem studiet. Formålet med SU-reformen er at justere SU-systemet, så det i højere grad sikres, at unge tilskyndes til at færdiggøre deres uddan-nelse hurtigere, hvilket øger udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft.Det har under den finansielle og økonomiske krise været centralt, at sikre at så man-ge som muligt fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet og vedligeholder kompe-tencerne, uden samtidig at begrænse det effektive arbejdsudbud og øge den struktu-relle ledighed. Målrettede justeringer i flexicurity-modellen, herunder i den aktive ar-bejdsmarkedspolitik f.eks. via midlertidig øget fleksibilitet i arbejdsfordelingsordnin-ger, styrket indsats ved varsling af større afskedigelser mv., har bidraget hertil.Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen i de seneste ti år fremgår af tabel 2.1.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
15
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
Boks 2.1Initiativer til fremme af arbejdsudbud og beskæftigelse•Aftale om velfærdsreformen (2006). Med aftalen er der indført en mekanisme, der betyder, atpensionsalderen udskydes i takt med længere levetid. Velfærdsaftalen indebærer desuden bl.a., atefterlønsalderen gradvist sættes op fra 60 til 62 år i perioden 2019-2022. Velfærdsaftalen indehol-der desuden en række initiativer indenfor arbejdsmarkedet, integration og uddannelse.•En aftale om en jobplan (2008). Med jobplanen vil der blive tilført mere arbejdskraft i Danmark –både på kort og lidt længere sigt. Aftalen om jobplanen indeholder bl.a. sikkerhed for retten til før-tidspension, hvis en førtidspensionist forsøger at træde ind på arbejdsmarkedet, folkepensionisterskal have bedre muligheder for at arbejde, skattenedslag til 64-årige i arbejde, reglerne om supple-rende dagpenge justeres samtidig med, at der arbejdes for flere fuldtidsstillinger, øget indsats for in-ternational rekruttering, nedbringelse af sygefravær og flere voksenlærlinge•Aftale om nedbringelse af sygefraværet (2008). Regeringen indgik forlig om en trepartsaftaleindgået af arbejdsmarkedets parter om nedbringelse af sygefraværet. Aftalen, som er udmøntet i2009 betyder, at der sættes ind med 39 initiativer til i alt 170 mio. kr. Centrale initiativer er en tidligindsats ved sygdom fx i form af samtaler efter senest fire ugers sygdom, fokus på at den syge kanvære aktiv under sygemeldingen, kampagner m.m. Aftalen skønnes at øge arbejdsudbuddet medca. 4.000 personer. ”Nye veje til et bedre arbejdsmiljø” målretter arbejdsmiljøindsatsen bl.a. mod atbidrage til at sikre et større arbejdsudbud. Forebyggelsesfondens virksomhedsområde udvides fra2011.•Skattereform (2009), med lavere marginalskatter pr. 1 januar 2010. Reformen indebærer ned-sættelse af indkomstskatten mv. med ca. 29 mia. kr. Bl.a. nedsættes den højeste marginalskat på ar-bejdsindkomst fra 63,0 til 56,1 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Indkomstskattenedsættelserne om-fatter afskaffelse af mellemskatten på 6 pct. og en forhøjelse af topskattegrænsen med 54.400 kr. i2009-niveau samt en nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentenheder. Det skrå skatteloft sæn-kes fra 59 pct. til 51,5 pct. Reformen betyder, at ca. 350.000 skatteydere fremover ikke længere skalbetale den højeste marginalskat. Reformen vurderes at bidrage til en forøgelse af arbejdsudbuddetmed godt 19.000 fuldtidspersoner. Aftalen om genopretning af dansk økonomi (2010) indebærerbl.a., at den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i 2011 udskydes i 3 år.•Ungepakkerne I og II (2009). Ungepakkerne indeholder en række nye initiativer til at hjælpe flereunge i uddannelse og job. På beskæftigelsesområdet indeholder pakkene bl.a. initiativer, der giverunge på 18-19 år på kontanthjælp et strakstilbud, en udvidet mentorordning, fritidsjob til ungem.m.•Handlingsplan mod langtidsledighed (2010). Planen indebærer, at der bliver brugt cirka 270 mio.kroner på uddannelse og kompetenceløft. Bl.a. er der afsat midler til dels en regional pulje til jobret-tet opkvalificering, dels midler til finansiering af læse-, skrive- og regnekurser til ledige.•Genopretningsaftalen (2010), herunder dagpengereform. Aftalen indeholder en reform af dag-pengesystemet, hvor dagpengeperioden pr. 1. juli 2010 nedsættes fra 4 år inden for 6 år til 2 år in-den for 3 år. Beskæftigelseskravet for at få ret til dagpenge harmoniseres, så kravet i alle tilfælde er52 ugers beskæftigelse. Harmoniseringen træder i kraft 2. juli 2012. Genopretningsaftalen bidragersamlet til at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 10.000 personer, inklusiv virkningerne afskatteelementerne i aftalen.•En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker (2010). Regeringen har indgået to politiske aftaler til atforstærke kommunernes økonomiske tilskyndelse til en mere effektiv beskæftigelsesindsats medstørre fokus på den virksomhedsrettede indsats. Aftalerne medfører bl.a., at kommunerne kanhjemtage høj refusion for forsørgelsesudgifter (50 pct.) i perioder med virksomhedsrettet aktiveringog ordinær uddannelse og lav refusion (30 pct.) i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering(fx kurser og aktiveringsprojekter) og passiv forsørgelse. Samtidig sænkes og harmoniseres refusi-onssatserne på tværs af dagpenge, kontant- og starthjælp, revalidering og ledighedsydelse. Der ind-føres også et fælles loft for driftsudgifter pr. årselev for uddannelser, der tages som led i forsikredelediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.•Regeringen har fremlagt sit udspil til en reform af SU-systemet (2010). Regeringen vil bl.a. fornySU-systemet ved at begrænse SU til den tid, uddannelsen er normeret til og ved at indføre en kon-tant bonus til studerende, der starter tidligt og bliver hurtigt færdige med studierne. Derudover in-deholder udspillet bl.a. en forhøjelse af fribeløbet, lån på attraktive vilkår til betaling af studieafgifteri udlandet og endelig en reduktion af andelen, der optages via kvote 2. Med udspillet vil udbuddet afarbejdskraft blive øget med cirka 4.000 personer.•Regeringen vil fremlægge forslag til en førtidspensionreform (2010). Regeringen vil optage for-handlinger med partierne om et helt nyt regime for førtidspension og fleksjob.
16
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
Tabel 2.1Beskæftigelsesfrekvenser for unge, ældre og hele arbejdsstyrken. Fordeling på køn i perioden1998-2009 (ikke konjunkturkorrigeret). Pct.19982000200220042006200720082009
20-64 årigeAlle76,978,077,777,679,479,279,977,815-64 årigeMænd80,280,880,079,781,281,081,978,3Kvinder70,371,671,771,673,473,274,373,1Alle75,376,375,975,777,477,178,175,715-29 årigeMænd74,174,973,269,872,273,274,768,6Kvinder68,867,866,065,868,268,970,968,555-64 årigeMænd58,564,164,567,367,164,964,364,1Kvinder41,546,650,453,354,352,449,850,955-59 årigeMænd75,680,481,381,483,583,984,382,6Kvinder59,664,669,772,475,074,974,574,460-64 årigeMænd39,742,843,949,349,545,744,645,8Kvinder21,124,124,228,631,129,926,227,3Note. Beskæftigelsesfrekvenserne er opgjort med udgangspunkt i EUROSTAT's opgørelse, der er stikprø-vebaseret. Beskæftigelsesfrekvensen i 2020 i den overordnede økonomiske plan, der arbejdes efter i øje-blikket, og i den kommende 2020-plan opgøres strukturelt og med udgangspunkt i principperne bag Na-tionalregnskabet.Kilde: EUROSTAT og egne beregninger.
2.2. Det nationale mål for forskning og udvikling
Den danske regering har fastlagt et nationalt mål for forskning og udvikling på 3 pct.af BNP i 2020. Den offentligt finansierede forskning baseret på den danske bereg-ningsmetode, som er den andel af det samlede mål, der direkte kan styres, er fastsattil 1 pct. af BNP2.Det nationale mål for forskning og udvikling er sammensat af private og offentligeforskningsudgifter. Danmarks offentlige forskningsbudget har været stigende siden2005. I 2010 er der budgetteret med 1,05 pct. af BNP til forskning,jf. figur 2.1b.
2Kommissionen opgør landenes forskningsprocenter på grundlag af regnskabstal fra de institutioner og virksomhe-
der, der har udført forskningen. For den private sektor svarer det til den danske opgørelse. Men for den offentligesektor er der en forskel. Det skyldes, at de offentlige udgifter styres ex-ante over finansloven. På grund af denne for-skel i opgørelsesmetode kan der opstå forskelle mellem Kommissionens tal og de tal, der anvendes i den nationaleopgørelse af forskningsprocenterne.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
17
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
Figur 2.1aPrivate investeringer i forskning og udvik-ling i pct. af BNP, 1993-2008Pct.Pct.
Figur 2.1bOffentlige bevillinger til forskning og ud-vikling i pct. af BNP, 1995-2010Pct.Pct.
2,521,510,50199319951997199920012003 20052007
2,521,510,50
1,210,80,60,40,20199519971999200120032005 20072009
1,210,80,60,40,20
Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik udgør den private forsknings an-del af BNP i 2008 2,01 pct.,jf. figur 2.1a.og tabel 2.2.Tabel 2.2Udvikling i offentlige og private forskningsinvesteringer 2005-20102005Offentlig/budgettalPrivat/regnskabstal0,781,6820060,821,6620070,771,7920080,872,012,8820091,022,20*3,22*20101,052,20*3,25*20201,002,00*3,00
I alt2,462,482,56*Videnskabsministeriets prognose for den private forskning
Strategier til at nå måletDen danske strategi for fremme af offentlig og privat forskning, udvikling og innova-tion sætter fokus på at øge produktivitetseffekterne i samfundet af forskningsindsat-sen. Etablering af synergi mellem den offentlige forskningsindsats og udnyttelsenheraf inden for erhvervslivet er central. Danmark vil derfor fortsat arbejde for at:•sikre en bedre udnyttelse af den offentlige forsknings- og udviklingsindsats –og resultaterne heraf•etablere bedre koblinger mellem offentlige forsknings- og udviklingsinstitutio-ner og erhvervslivet•reducere tidsrummet fra ny viden udvikles til den omsættes i nye produkter ogprocesser•styrke internationalt samarbejde, international videnhjemtagning og deltagelsei internationale forsknings- og innovationprogrammer•styrke anvendelsen af outputrelaterede indikatorer for forskning, udvikling oginnovation.For at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og innovationsevne, skal der sættesøget fokus på at få en hurtigere kommercialisering af universiteternes forskning,hvilket skal ske gennem:
18
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
•••
få flere igennem de forskningsbaserede universitetsuddannelser med stærkerekompetencer inden for entreprenørskab, iværksætteri og innovationstyrkelse af videndelig og videnspredning fra universiteterne ved øget kon-traktforskning finansieret af virksomhederneen mere effektiv videnspredning til de små og mellemstore virksomheder
Nye større regeringsinitiativer inden for forskning og innovation i 2009/2010 fremgåraf nedenståendeBoks 2.3.På innovationsområdet har den danske regering sat det mål, at Danmark i 2020 skalvære blandt de lande, hvor virksomhederne er mest innovative.En række indikatorer peger imidlertid på, at fornyelsen i de danske virksomheder ermindre end hos de udenlandske konkurrenter. I danske virksomheder kommer om-kring 5 pct. af omsætningen fra nye produkter, hvilket er lavere end de fleste OECDlande. Den seneste undersøgelse af andelen af innovative virksomheder viser, at ca.32 pct. af virksomhederne introducerede produkt- og/eller procesinnovationer i pe-rioden fra 2006-2008, hvilket placerer Danmark i det internationale midterfelt.Den virksomhedsrettede innovationsindsats skal ses i sammenhæng med en rækkeområder med betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter, som eksempel-vis styrket konkurrence, styrket indsats på uddannelsesområdet, herunder de videre-gående uddannelser, styrket adgang til risikovillig kapital, indsatsen for iværksættereog offentlig-privat samarbejde m.fl.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
19
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
Boks 2.3Nye initiativer 2009/2010Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation:•Etablering af Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i 2010-2012, der har til formål at støtte innovationog markedsmodning inden for det grønne område og velfærdsområdet for at skabe vækst, be-skæftigelse og eksport i danske virksomheder.•Regeringen har i august 2010 fremlagt oplægget ”Styrket innovation i virksomheder” med 37konkrete initiativer, der styrker rammerne for virksomhedernes innovation med særligt fokus påsmå og mellemstore virksomheder, bl.a. ved at udbyde et innovationstjek for små og mellemsto-re virksomheder og udvidelse af videnkupon-ordningen. Endvidere har regeringen i efteråret2010 inviteret til dialogmøder med vidensinstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationerfor at drøfte eventuelle yderligere tiltag, der styrker innovation i virksomhederne, herunder mål-retning af eksisterende tilbud mv.•Nem adgang til offentlige innovationstilbud i kraft af en brugervenlig webportal for virksomhe-derne. Regeringen vil derudover oprette et call-center i regi af de regionale væksthuse, så virk-somhederne kan få hjælp til at finde de tilbud, der matcher deres behov.Offentlig forskning og universiteter:•8 mia. kr. til forskning og innovation i perioden 2010-12 fra globaliseringspuljen. Der er afsat mid-ler til et talentudviklingsprogram for forskereliten, en omfattende modernisering af universite-ternes laboratorier, en forhøjelse af uddannelsestaxametrene, et løft i universiteternes basisbevil-linger, en Matchfond som skal styrke universiteternes incitament til at tiltrække eksterne midler,en fokusering af strategisk forskning inden for få områder, hvor Danmark har en internationalstyrkeposition, en grøn forskningspakke, styrkelse af en række initiativer inden for innovation ogvidenoverførsel mv.•Universitetssamarbejde med Kina med et dansk universitetscenter i Beijing. Det ventes at få 300kandidatstuderende samt 75 ph.d.-studerende og 100 forskere ligelig fordelt fra de to lande.•Europæisk Forskningsanlæg, hvor Danmark får medværtskab med Sverige for et ønsket europæ-isk forskningsanlæg, European Spallation Source.•Styrket samarbejde med universiteter. Med finansloven for 2010 har regeringen sikret 3. mia. kr.til stærkere samarbejde mellem universiteter og private virksomheder.Iværksættere:•Adgang til finansiering og internationalisering via Erhverspakken for små og mellemstore virk-somheder. Blandt de vigtigste initiativer kan nævnes en styrkelse af Vækstkautionsordningenmed 1,5 mia. kr. Herudover er adgangen til eksportfinansiering blevet styrket og markedet for ri-sikovillig kapital er blevet tilført 0,5 mia. kr. i venturekapital.•Uddannelsesstrategi i entreprenørskab, hvori der indgår etablering af Fonden for Entreprenør-skab, som skal skabe en sammenhængende national indsats på området.•Regeringen har lanceret en handlingsplan for kvindelige iværksættere.•Regeringen har sammen med regioner og kommuner etableret Etnisk Erhvervsfremme, der skalhjælpe etniske iværksætteres virksomheder med at overleve og få succes.Kilde: Konkurrenceevneredegørelse, 2010
2.3. Det nationale mål for klima og energi
Danmarks bidrag til det samlede europæiske energieffektiviseringsmål stammer fraen række forskellige indsatser:
•••
reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. i 2020 forhold tilniveauet i 2005øge den andel af det udvidede endelige energiforbrug, der stammer fra vedva-rende energikilder (VE) fra 17 pct. i 2005 til 30 pct. i 2020.en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på 4 pct. i forhold til 2006,svarende til et fald på 0,83 Mtoe
20
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
KlimaSom led i Klima- og Energipakkens målsætninger om en samlet EU drivhusgasre-duktion på 20 pct. i 2020 i forhold til 1990, har Danmark påtaget sig at reducere deikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005. De ikke-kvoteregulerede sektorer stod i 2005 for 59 pct. af de samlede danske udledninger.Tabel 2.3 viser de forskellige sektorers bidrag til de samlede ikke-kvoteregulerede ud-ledninger i 2008. Udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteregulerede sektorersker primært i form af CO2, som udgør 65 pct. af de ikke-kvoteregulerede udlednin-ger.Forpligtigelserne i perioden 2013-2020 er årlige. Det betyder, at Danmark fra 2013hvert år skal leve op til et fast reduktionsmål, der skærpes med en fast rate fra start-niveauet i 2013 frem mod den endelige målsætning i 2020. Dermed dannes en reduk-tionssti bestående af de årlige delmål. Der er dog mulighed for at overføre overop-fyldelse til efterfølgende år.Indfrielsen af den ambitiøse Kyoto-målsætning om en 21 pct. reduktion i forhold til1990 i årene 2008-2012 udgør et skridt på vejen mod 2020-målsætningen. Danmarksindsats vil i øvrigt blive nærmere specificeret i forbindelse med opfølgningen på Kli-makommissionens rapport.Tabel 2.3Udledningerne i de ikke kvoteregulerede sektorer i 2008.Pct.6,038,033,011,09,03,0
Energi og forsyningTransportLandbrugErhvervHusholdningerAffaldKilde: Energistyrelsen
EnergiDanmark har i Klima- og Energipakken påtaget sig at øge den andel af det udvidedeendelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) fra 17 pct. i2005 til 30 pct. i 2020. Endvidere skal Danmark på lige fod med de øvrige medlems-stater leve op til et krav om at mindst 10 pct. af energiforbruget i transportsektorenskal dækkes af vedvarende energikilder.Regeringen har desuden i den seneste energiaftale forpligtet sig til absolut reduktion ibruttoenergiforbruget i 2020 på 4 pct. i forhold til 2006, svarende til et fald på 0,83Mtoe. Energiforbruget i 2006 var på 20,35 Mtoe og skal dermed være 19,52 Mtoe i2020. Da fokus i den danske aftale er på det absolutte energiforbrug har det også be-tydning i forhold til udledningen af CO2 og til forsyningssikkerhed.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
21
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
For VE andelen af det endelige energiforbrug skal målet nås gennem en række 2-årlige delmål, der skærpes frem mod 2020. De 2-årlige delmål er udformet således, atforløbet ikke er lineært, men svagt ”hængekøjeformet”, dvs. at niveauet for VE-andelen i den første del af perioden ikke stiger så meget, mens det mod slutningenstiger relativt mere.Endvidere skal Danmark på lige fod med de øvrige medlemslande leve op til et kravom at mindst 10 pct. af energiforbruget i transportsektoren skal dækkes af vedvaren-de energikilder, og der er redegjort for målopfyldelsen i Danmarks nationale hand-lingsplan for vedvarende energi.Energiaftalen fra 2008 udløber i 2011 og skal derfor fornyes. Regeringen har i VE-handlingsplanen tilkendegivet, at den efter fremlæggelsen af Klimakommissionensrapport,jf. afsnit 3.5.,vil fremlægge et regeringsudspil, der kan danne grundlag for enny energipolitisk aftale om yderligere initiativer til fremme af vedvarende energi ogenergibesparelser.Danmark har uafhængigt af øvrige klimamålsætninger vedtaget en langsigtet målsæt-ning om uafhængighed af fossile brændstoffer i 2050, se kapitel 3.5Strategier til at nå måletRegeringen har taget en række initiativer for at understøtte og udbygge den danskeposition på klima- og energiområdet. Der er etableret en infrastrukturfond på 94 mia.kr., hvoraf størstedelen vil blive anvendt til en styrkelse af jernbanenettet, der er rela-tivt mindre energiintensivt end fx vejtransport. Med skattereformen er skatten på ar-bejde sænket og skatten på energi hævet. Med aftalen om Grøn Vækst er der lagtspor for fortsat forbedring af Danmarks vandmiljø og natur. Og der er etableret enfond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som bl.a. skal understøtte ud-viklingen af nye klimavenlige løsninger,jf. Boks 2.4.Boks 2.4De første skridt mod en grøn omstilling – større initiativerEnergiaftalen (2008)Mere vedvarende energi, mindre energiforbrug. Aftalen erblandt andet udmøntet ved udbud af en ny havvindmøllepark,og en strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger.Prioritering af jernbanen og anden kollektiv trafik frem for veje.Grønne kørselsafgifter.Mindre skat på arbejde, mere skat på forbrug af energi og andreressourcerMindre kvælstof og fosfor og færre pesticider, større rolle forlandbruget som energileverandør, samt bedre naturbeskyttelseog en tilgængelig naturIndeholder 22 konkrete tiltag til at nedbringe energiforbruget isåvel nybyggeri som i eksisterende bygninger.Fokus på iværksætteri, kommercialisering, demonstration ogoffentligt-privat samarbejde om grønne løsninger.
Aftale om en grøn transportpolitik (2009)Forårspakke 2.0 (2009)Aftale om Grøn Vækst (2009)
Bygningsstrategien (2009)Erhvervsklimastrategien (2009)
22
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
KlimaInitiativer allerede taget er blandt andet med til at sikre at Danmark vil indfri sinKyotoforpligtelse for 2008-12. Beregninger viser, at der inklusiv brug af de fleksibleJI- og CDM kreditter vil være et foreløbigt overskud i 2008-12. Der er dog en rækkeusikkerhedselementer knyttet til skønnet, herunder vedrørende CO2-optag fra jordeog skove samt karbonindholdet i affald.I forhold til det danske CO2-reduktionsmål på 20 procent i 2020 i forhold til 2005 erDanmark i årene frem til 2015 foran i forhold til den fastlagte reduktionssti. Denneoveropfyldelse vil kunne anvendes som en del af målopfyldelsen i de senere år. Detvil dog kræve en indsats i de sidste år frem mod 2020 at opfylde det samlede reduk-tionsmål,jf. figur 2.2a.Figur 2.2aUdledning i mio. ton CO2Mio. tonMio. ton
Figur 2.2bVE-andel, 2005-2020Pct.Pct.
40353025202013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
4035302520
3530252015105005 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
35302520151050
Forventet udledning30 procent reduktion
20 procent reduktion
EU mål for VE-andel
Forventet VE-andel
EnergiFor VE-målsætningernes vedkommende viser Energistyrelsens seneste basisfrem-skrivning fra april 2010, at Danmark uden at iværksætte flere initiativer, end hvadman allerede har gjort, forventes at nå 28,3 pct. VE-andel i 2020, hvor målkravetsom nævnt er 30 pct. På transportområdet forventes Danmark at nå en VE-andel på6 pct. i 2020, hvor målkravet er 10 pct. i 2020.Figur 2.2b. viser det forventede indfasningsforløb i VE-handlingsplanen for at opfyl-de det overordnede 30 pct.-mål frem mod 2020. Som det fremgår af figuren forven-tes EU-målene overopfyldt frem til 2018.Den Nationale Handlingsplan for Vedvarende Energi, som Danmark indsendte tilKommissionen i juni 2010, viste beregningsteknisk, hvordan Danmark kan lukkeVE-mankoen. Mankoen kan lukkes ved at gennemføre tiltag, der indfrier VE-forpligtelsen i transportsektoren samt den nationale målsætning om en reduktion ibruttoenergiforbruget på 4 pct. i 2020 ifht. 2006. Opfyldelsen af disse forpligtelserefterlader en reduceret manko, der beregningsteknisk lukkes ved at fordele behovet
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
23
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
for de resterende VE-andele på først en mindre andel varmepumper og derefter lige-ligt på øget anvendelse af henholdsvis vind og biomasse.2.4. Det nationale mål for Uddannelse
Regeringen har vedtaget et foreløbigt nationalt mål, der stemmer overens med ho-vedmålsætningen på uddannelsesområdet - at reducere skolefrafaldet til mindre end10 pct for de 18 - 24-årige og ved at øge den andel af de 30-34-årige, der har afslutteten videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct. De nuværende danskeglobaliseringsmålsætninger om, at mindst 95 pct. af unge skal have gennemført enungdomsuddannelse i 2015 og at mindst 50 pct. af unge skal have gennemført en vi-deregående uddannelse i 2015 samt bagvedliggende høje ambitioner på uddannelses-området vil være udgangspunktet for at bidrage positivt til at opfylde hovedmålsæt-ningen på uddannelsesområdet i Europa 2020-strategien.Strategier til at nå måletDer er i de senere år igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet for at sikre,at Danmark når sit mål om et uddannelsessystem i verdensklasse.Der er medAftale om udmøntning af globaliseringspuljenafsat i alt ca. 15 mia. kr. til styr-kelse af ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksen- og efter-uddannelserne i perioden 2007-2012,jf. tabel 2.4.Konkret er der i perioden 2007 til2012 afsat ca. 8,8 mia. kr. til styrkelse af ungdomsuddannelserne, ca. 4,3 mia. kr. tilinitiativer på de videregående uddannelser og ca. 2,2 mia. kr. til at styrke voksen- ogefteruddannelsesområdet.Tabel 2.4 Overordnet udmøntning af globaliseringspuljenMio. kr. 2007-pl.I altAlle unge skal have enungdomsuddannelseFlere skal have en videre-gående uddannelseStyrket voksen- og efter-uddannelse200764930820014120081.60078128553420092.2971.22053754020102.8991.70265054720113.5962.2321.14721720124.2982.6201.461217
Kilde: Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, 2006.
Investeringerne har til formål at øge andelen af unge med en ungdomsuddannelseog/eller en videregående uddannelse samt øge kvaliteten i uddannelserne. Boks 2.5viser udvalgte eksempler på initiativer finansieret af globaliseringspuljen.Der har siden 2006 med globaliseringsmålsætningerne været fokus på, at flere ungegennemfører en ungdomsuddannelse. På ungdomsuddannelsesområdet er der i2009/2010 gennemført omfattende ændringer medAftale om flere unge i uddannelse ogjob.3Denne aftale indeholder en række nye initiativer, der skal hjælpe flere unge i ud-3Aftale om flere unge i uddannelse og jobblev indgået 5. november 2009 mellem regeringen Dansk Folkeparti, Socialde-
mokraterne og de Radikale.
24
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
dannelse og job. I november 2010 har parterne desuden indgåetAftale om flere prak-tikpladser i 2011med en samlet økonomisk ramme på 2,4 mia. kr., som bl.a. skal sikreekstra 8.900 praktikpladser i 2011 inden for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.Boks 2.5Eksempler på udvalgte initiativer finansieret af globaliseringspuljenUngdomsuddannelserne
••••
De videregående uddannelser
•••••
Voksen- og efteruddannelserne
••••
Fornyelse af erhvervsrettede ungdomsuddannelser, fx flere prak-tikpladser og en styrket indsats for gennemførelse på hovedfor-løbØget indsats for flere praktikpladserAlle 15-17-årige skal være i uddannelse, beskæftigelse mv. ogkommunerne skal følge op herpå,Målrettet vejledning i overgangen fra grundskole til ungdoms-uddannelserne med henblik på fastholdelseOprettelse af Akkrediteringsinstitutionen, som skal sikre og do-kumentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelserÆndring af undervisningsformer, styrket studievejledning og ef-teruddannelse af undervisereEfteruddannelse af undervisere og praktikvejledere på professi-onsbacheloruddannelserneKvalitetsløft og styrkelse af sammenhængen mellem teori ogpraksis på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbache-loruddannelserneEliteuddannelser på de lange videregående uddannelserBedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomhederØget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentli-ge uddannelsessystemBedre tilbud til tosprogedeFlere og bedre tilbud til voksne på videregående niveau
Kilde: Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, 2006.
Endvidere er der som led iAftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtideniværksat en række initiativer på universitetsområdet for at sikre, at flere unge får envideregående uddannelse og for at reducere færdiggørelsesalderen,jf. boks 2.6.Boks 2.6Initiativer bl.a. til understøttelse af målet om, at flere unge får en videregående uddannelse•Med virkning fra optagelsen i 2008 er de specifikke adgangskrav (dvs. krav til fag og niveau-er) for optagelse på universiteternes bacheloruddannelser ensrettet og skærpet. Målet er atsikre et ensartet og højere fagligt indgangsniveau og dermed et lavere frafald.•Fra optaget 2009 foretages justeringer af optagelsessystemet for at tilskynde unge til at på-begynde en videregående uddannelse hurtigt efter den adgangsgivende eksamen. Ansøgeremed en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt to år gammel, får ganget det adgangs-givende gennemsnit med 1,08 for på den måde at øge sandsynligheden for optagelse på deuddannelser, hvor der er grænsekvotient.•Med virkning fra 1. september 2007 er der gennemført en tidsbegrænsning på de studeren-des specialeskrivning, således at specialet skal gennemføres indenfor det halve år, det typisker normeret til. Der er desuden iværksat hurtigere mulighed for reeksamination og automa-tisk tilmelding til eksamen.•Som led i styrket studievejledning er universiteterne pr. 1. februar 2008 forpligtet til at følgeop på frafaldstruede studerende (dvs. studerende, der er mere end ½ år bagud på deres stu-
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
25
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
•
dium), fx ved tilbud om en samtale.Fra 2009 indføres den såkaldte N+1– ordning, der indebærer, at universiteterne får bachelor-bonus for de bachelorer, der fuldfører inden for normeret tid plus 1 år, samt kandidatbonusfor de kandidater, der fuldfører inden for normeret tid.
Kilde: Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden, 2006.
Derudover skal nævnes to vigtige initiativer:•
•
Teknologisk løft af universiteternes laboratorier: Regeringen har med finanslo-ven 2010 afsat 6 mia. kroner til et teknologisk løft af universiteternes laborato-rielokaler. Bevillingen vil dels blive brugt som tilskud til erstatningsbyggerier,dvs. nybyggerier der erstatter forældede laboratorielokaler, dels til genopret-ning af eksisterende laboratorielokaler. Moderniseringen forventes samlet atstrække sig over de næste 6-7 år.Bedre studie- og forskermiljøer på campus: Campusloven som trådte i kraft 1.juli 2010 giver universiteternes mulighed for at bruge midler på at bygge kolle-gieboliger, forskerparker samt leje ud til serviceerhverv på universitetscampus.Formålet er at give universiteterne redskaber til at skabe endnu bedre studie-og forskermiljøer på campus.
Der er ligeledes igangsat flere initiativer, der skal styrke fagligheden i folkeskolen,jf.boks 2.7.Det er målet, at danske skolebørn i 2020 skal være i top 5 internationalt ibåde læsning, matematik, naturfag og engelsk.Boks 2.7Initiativer, der skal styrke fagligheden i folkeskolenI 2003 blev der indført bindende trinmål, og der blev udarbejdet nye Fælles Mål for folkeskolens fagog obligatoriske emner.I forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi blev en revision af Fælles Mål sat i gang i 2006. Udfra den nye formålsparagraf for folkeskolen skulle alle fagenes formål revideres, trinmålene skulletilpasses, og fagene læsning, matematik, naturfag og engelsk skulle styrkes. Fælles Mål 2009 trådte ikraft fra skoleåret 2009-10 og omfatter nye mål og indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen samtreviderede fagformål, slutmål, trinmål og læseplaner.
Flere initiativer i de kommende årDer er sat fokus på uddannelsesområdet i arbejdsprogrammet Danmark 2020 fra fe-bruar 2010: ”Deter afgørende for Danmarks muligheder for vækst, at vi har et uddannelsessy-stem, som kan måle sig med de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Og fundamen-tet for videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen”.Som opfølgning på arbejdsprogrammet blev der blevet gennemført et 360-gradersserviceeftersyn af folkeskolen, der afdækker styrker og svagheder ved folkeskolen ogkomme med konkrete forslag til forbedringer. Serviceeftersynet blev udført af etuafhængigt rejsehold med kompetencer og viden om uddannelsesområdet. Regerin-gen har ved folketingets åbning i efteråret 2010 præsenteret syv ambitiøse mål for
26
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
folkeskolen. Regeringen arbejder på et samlet folkeskoleudspil, som forventes præ-senteret ultimo 2010.Endvidere arbejdes der på at gennemføre en reform af de styringsmæssige rammerfor de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner4. Reformen skal medvir-ke til at sikre mere og bedre uddannelse for pengene. Det kan fx ske ved at opsamlede data, der ligger i institutionernes it-systemer om stort set alle relevante aktiviteter isektoren, så de både centralt og decentralt kan øge gennemsigtigheden omkring ud-dannelsesinstitutionernes ressourceanvendelse og resultater.Derudover arbejder regeringen som nævnt på et forslag til en SU-reform, der skaljustere SU-systemet, så de studerende tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelsehurtigere – og derved øge udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft. Forslaget til enSU-reform forventes lanceret i efteråret 2010.Det af regeringen nedsatte Vækstforum fokuserer bl.a. på uddannelsesområdet, ogdet forventes, at Vækstforum bl.a. vil overveje hvordan der skabes mere og bedreuddannelse for pengene. Vækstforum forventes også at se nærmere på, hvordan der ihøjere grad sikres et match mellem de uddannelser, der udbydes og samfun-dets/virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft.2.5. Det nationale mål for Social inklusion
Danmark er det land i EU hvor indkomstforskellene er mindst og hvor færrest harrelativt lav indkomst og er i risiko for fattigdom.Regeringen har fastsat et foreløbigt nationalt mål på 22.000 personer, som forventesat blive løftet ud af risiko for fattigdom og social eksklusion frem mod 2020. Måletkan blive justeret frem mod fastlæggelsen af det endelige mål i april 2011.Endvidere har den danske regering et mål om, at Danmark i 2020 fortsat skal væreblandt de lande i Europa, hvor indkomstforskellene er mindst, og hvor man er bedsttil at skabe lige muligheder for alle.Baggrund for måletOpgøres målgruppen i Danmark på baggrund af de tre overordnede EU-indikatorer,består den af 900.000 personer5, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse.Ifølge analyser udarbejdet af EUROSTAT består gruppen i stort omfang af stude-rende og ledige. Hertil kommer bl.a. 19 pct. fuldtidsbeskæftigede, hvilket delvist skyl-des, at også selvstændige, der periodisk kan have en ganske lav indkomst, indgår idenne gruppe. Samtidig er den EU-indikatorbaserede danske målgruppe karakterise-ret ved, at overlappet mellem de tre grupper er begrænset. Antallet af personer, derSelvejende institutioner er defineret som institutioner, der er organisatorisk placeret uden for det ministerielle hie-rarki, og hvor institutionens bestyrelse er ansvarlig for institutionen overordnede virksomhed og opgavevaretagelse.5De tre EU-indikatorer er: personer der 1) har en indkomst på under 60 pct. af den nationale medianindkomst, eller2) lider under mindst 4 ud af 9 definerede materielle afsavn, eller 3) bor i husholdninger med meget lav beskæftigelse.4
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
27
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
optræder i mere end en af de tre grupper, er således kun på 200.000 personer. Samleter det vurderingen at målgruppen ikke giver et retvisende billede af antallet af perso-ner, der er i risiko for fattigdom og social udstødelse i Danmark. Der er derfor behovfor en grundig analyse af hver målgruppe for sig for at afdække den reelle risiko-gruppe.Ifølge Eurostats beregninger oplever forholdsmæssigt få personer i Danmark materi-elle afsavn. 2 pct. oplever disse afsavn i Danmark i forhold til et EU-gennemsnit på8,2 pct. Antallet af personer, der lever i husholdninger med meget lav beskæftigelseer 6,6 pct., hvilket ligger noget under EU gennemsnittet på 8,2 pct.Tabel 2.5. EU målgruppe og indikatorerSamlet i risiko for fattigdom og social udstødelsePct.20052006200720082005Antal i tusinder200620072008
EU27DK
:17,4
:16,93
24,917,0
24,516,5
:928
:909
121.345915
120.322896
I risiko for fattigdomi%20052006200720082005Antal i tusinder200620072008
EU27DK
:11,8
:11,7
16,711,7
16,611,9
:632
:628
81.704627
81.355643
Materielle afsavnPct.20052006200720082005Antal i tusinder200620072008
EU27DK
:3,1
:3,1
8,83,2
8,22,0
:167
:163
42.968170
40.353106
Personer i husholdninger med meget lav beskæftigelsePct.20052006200720082005Antal i tusinder200620072008
EU27DK
:8,0
:7,8
8,38,0
8,26,6
:428
:416
40.489431
40.245356
Kilde: Eurostat beregninger.
Ved den foreløbige fastlæggelse af et niveau for en dansk indsats, skal det bl.a. ses ilyset af, at ledigheden i Danmark op til den økonomiske og finansielle krise begynd-te, faldt til det laveste niveau i nyere tid. Det er samtidig slået igennem på antallet afpersoner i husholdninger med meget lav beskæftigelse, som fra fx 2007 til 2008 faldtfra 8,0 til 6,6 pct.,jf. tabel 2.5.
28
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
Strategier til at nå måletDanmark vil frem mod april 2011 fastsætte det endelige måltal og tilhørende indika-tor(er) for social inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Dette vil indgå i Danmarksendelige Nationale Reformprogram.Det er første gang, Danmark skal fastsætte mål og udvælge indikatorer på det socialeområde, og det er af afgørende betydning, at dette sker ud fra en grundig analyse ogvurdering af område og målgruppen, da indikatorerne skal være aktuelle, realistiskeog robuste, også over de næste 10 år. Analysen er bl.a. afgørende for at målrette ind-satsen mod de forskelligartede, bagvedliggende årsager til fattigdom, såsom bl.a. lavuddannelsesgrad, helbredsproblemer, ressourcesvage forældre, arbejdsløshed m.v.I Danmark er igangsat et nationalt arbejde med udvikling af retvisende nationale fat-tigdomsindikatorer. Arbejdet forventes afsluttet i 2011, og der skal sikres overens-stemmelse mellem de to processer. Blandt andet vil det analysearbejde, som afsluttesinden april 2011 være relevant i begge henseender.Forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion har gennem mange årværet vigtige prioriteter for den danske regering,jf. Boks 2.8.Den grundlæggende so-ciale arkitektur er dermed på plads og suppleres løbende af initiativer, som tager sigtepå social inklusion.Boks 2.8Initiativer til fremme af social inklusionLov om social service•Ifølge lov om social service kan der ydes kompensation og hjæl-peforanstaltninger på en lang række områder, herunder til ældremennesker, mennesker med handicap, mennesker i udsatte situ-ationer samt ikke mindst udsatte børn og unge.Sundhedsområdet•I Danmark er det offentlige sundhedssystem universelt, og sy-stemet er skattefinansieret. Alle er således sikret fri adgang tilsundhedsordningerne uanset social status.Børn og unge har lige adgang til gratis uddannelse på grundsko-leniveau og ungdomsuddannelsesniveau. Videregående uddan-nelse er som hovedregel gratis og alle studerende har mulighedfor at uddannelsesstøtte.Integrationsloven har til formål at sikre, at nyankomne flygtningeog indvandrere får mulighed for at udnytte deres evner og res-sourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende ogydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.Regeringen lancerede i oktober 2010 en omfattende plan medoverskriften ”Ghettoen tilbage til samfundet”. Planen indeholderfem hovedindsatsområder, der har til formål atskabe mere attraktive boligområder, der bryder isolationenskabe bedre balance i beboersammensætningenstyrke indsatsen over for børn og ungefå beboerne væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelserbekæmpe socialt bedrageri og anden kriminalitet
Uddannelsesområdet
•
Integration
•
Ghettoplanen
••••••
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
29
Kapitel 2. De nationale mål i Europa2020-strategien
Barnets reform
En lov med titlen ”barnets reform” træder i kraft i januar 2011. I den-ne lægges der blandt andet vægt på•tidlig forebyggende indsats•tryghed i opvæksten•børns rettigheder•kvalitet i indsatsenSom et led i satspuljeforliget for 2008 blev der afsat mere end 630millioner kr. med henblik på at styrke de personlige ressourcer hosbørn og unge, der er udsatte eller i risiko for at blive udsatte samtderes forældre, således at de bliver i stand til at skabe sig en god til-værelse med ansvar for deres eget liv. Initiativer består bl.a. af•oprettelse af familieambulatorier i hver region til at støtte gravi-de misbrugere•etablering af kollegier for unge sårbare, enlige mødre netværk ogsamtalegrupper for udsatte børn og unge
Lige muligheder
30
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
3. Identificering af flaskehalseDe centrale fokusområder i den økonomiske politik er at sikre sunde offentlige finanser efter krisensamt at styrke betingelserne for vækst i velstanden og høj beskæftigelse de kommende år. Der er gen-nemfært en række reformer de senere år, som understøtter højere vækst, bl.a. som en del af krise-håndteringen og aftalen om genopretning af den offentlige økonomi. Reformerne omfatter bl.a. skat-teaftalen fra 2009, som sænker marginalskatten markant, samt halveringen af dagpengeperiodenslængde.Den danske regering har desuden nedsat et vækstforum, der er sammensat af førende erhvervsledere,forskere og andre, som har bred erfaring med forhold, der har betydning for Danmarks vækstmulig-heder og konkurrenceevne. Vækstforum skal give gode råd til hvordan væksten kan styrkes..Vækstforum har identificeret ti udfordringer for væksten i Danmark, som overordnet set flugter medde flaskehalse for vækst, som Kommissionen har identificeret, jf. nedenstående tabel.Identificering af flaskehalse for vækstKommissionenHøjt privat gældsniveauFaldende vækst i produktivitetenVækstforumProduktiviteten står i stampeKonkurrenceevnen er under presFornyelse og innovation ikke i topFor få nye vækstvirksomhederBehov for mere effektiv offentlig sektorDemografisk modvindLav årlig arbejdstid per indbyggerFor lidt konkurrenceUddannelsesniveauet sakker efterSamlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECDSamfund uafhængigt af fossile brændsler
Ej fuld udnyttelse af økonomiens arbejdskraftpoten-tialeSvag konkurrence i dele af økonomienMangelfuld omkostningseffektivitet af uddannelseog færdiggørelse
På baggrund Kommissionens og Vækstforums identificering af flaskehalse for vækst vil følgende fla-skehalse blive gennemgået i nedenstående:•Demografiske udfordringer•Realvæksten i produktiviteten er relativt lav•Konkurrence•Uddannelsesmæssige udfordringer•Et samfund uafhængigt af fossile brændslerKommissionen har peget på at det høje private brutto gældsniveau i Danmark er et problem. Hus-holdningerne har imidlertid en positiv nettoformue, jf. kapitel 1, og derfor vurderes bruttogældsni-veauet ikke i sig selv at være et problem. Den høje bruttogæld skyldes især det velfungerende danskerealkreditsystem, der tillader unge mennesker at erhverve egen bolig tidligt i deres livsforløb.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
31
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
3.1. Demografiske udfordringer
I de kommende år vil de årgange, der går på pension, være større end de årgange, derkommer ind på arbejdsmarkedet,jf. figur 3.1a.Som udgangspunkt ventes udviklingeni den strukturelle beskæftigelse (uden de seneste reformer og eventuelle nye tiltag) atreducere vækstpotentialet fra 2012-15 med 0,4 pct.-enheder om året, mens udviklin-gen fra 2016-20 ventes at være omtrent neutralt for vækstpotentialet,jf. tabel 3.1.Samtidig vokser den del af befolkningen, som ikke er på arbejdsmarkedet, med om-kring 180.000 personer frem mod 2020. Danmark er dermed kommet ind i en perio-de, hvor demografiske forandringer udgør en væsentlig udfordring for finansieringenaf velfærdssamfundetDen demografiske udvikling modvirkes imidlertid af en række reformer beskrevet ikapitel 2.1, som øger den strukturelle beskæftigelse og arbejdsstyrke samt den struk-turelle arbejdstid frem mod 2015,jf. figur 3.1b og tabel 3.1.Genopretningsaftalen bidrager samlet til at øge den strukturelle beskæftigelse medgodt 10.000 personer, således at vækstpotentialet isoleret set øges med 0,1 pct.-enheder i årene 2012-15. Tilsvarende opvejes det forventede fald i den strukturellearbejdstid af initiativerne i Forårspakke 2.0, som tilskynder til at arbejde mere. Dertilkommer et bidrag fra endnu ikke gennemførte reformer, som i henhold til 2015-planen skal bidrage til at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2015. Dis-se reformer omfatter blandt andet Førtidspensionsområdet og hurtigere studiegen-nemførelse.Figur 3.1aBefolkning fordelt på alder1.000 pers.100Efterløn Pension
Figur 3.1bStrukturel beskæftigelse i personer og itimer1.000 pers.1001.000 personerIndeks 2010=100
2.8302.8202.810
101,0100,5100,0
806040200010203040 50 60 70 80 90+Alder20152020
806040200
2.8002.7902.78010 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
99,599,0Beskæftigelse, personerBeskæftigelse, timer (h.akse)
2010
Kilde: DREAM og Konvergensprogram 2009
Samlet forudsættes reformer frem mod 2015 isoleret set at styrke beskæftigelse ogarbejdstid, således at vækstpotentialet øges med ca. 0,4 pct.-enheder pr. år i perioden2012-15. Som nævnt modsvares reformerne imidlertid af - primært demografisk be-
32
Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
tingede - fald i arbejdsstyrke og arbejdstid, hvorfor vækstpotentialet frem mod 2020er relativt beskedent.Tabel 3.1Vækst i produktionspotentiale2009-2011Bidrag til potentiel vækstTimeproduktivitet (strukturelt)Strukturel beskæftigelseStrukturel arbejdstid1,2-0,1-0,1---1,02012-151,5-0,4-0,10,10,10,21,42016-20201,40,00,0---1,4
Reformer:- Forårspakke 2.0 (skattereform)- Genopretningsaftale- Resterende ikke udmøntet krav i 2015-planProduktionspotentiale
Den strukturelle ledighed er nedbragt markant gennem de seneste 15-20 år, blandtandet som en konsekvens af reformer af arbejdsmarkedet, senest i forbindelse medgenopretningsaftalen. Den strukturelle ledighed ventes således at være omkring 3½pct. fremadrettet. Inden for de sidste 10 år er marginalskatten desuden nedbragt, ogder er indført et beskæftigelsesfradrag, som tilskynder folk til at deltage på arbejds-markedet og gøre en ekstra indsats.På lang sigt øges arbejdsstyrken markant i medfør af Velfærdsaftalen fra 2006. Det ersåledes besluttet at hæve efterlønsalderen med 2 år i perioden 2019-2022 og at forhø-je pensionsalderen tilsvarende i 2024-2027. Herefter indekseres efterløns- og pensi-onsalderen med restlevetiden for 60-årige, således at den forventede periode på efter-løn og pension på længere sigt udgør ca. 20 år. Det forudsættes, at aldersgrænsernemaksimalt hæves med 1 år hvert femte år. Med den stigning levetiden som der aktu-elt er udsigt til, vil antallet af år med efterløn og pension falde gradvist de kommened årtier,jf. figur 3.2a.Forhøjelsen og indekseringen af efterløns- og pensionsalderen betyder, at den struk-turelle beskæftigelse, som ellers ville falde frem mod 2040 i kraft af den demografiskeudvikling, øges markant efter 2019,jf. figur 3.2b.Beskæftigelsen øges med ca. 9 pct. i2040 som følge af reformen (givet den stigning i levetiden som der i dag er forvent-ninger om), hvoraf noget dog skal henføres til støttet beskæftigelse.Forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen betyder, at faldet i arbejdstimer pr. ind-bygger bremses. Antallet af arbejdstimer pr. indbygger er således omtrent konstant iårene 2020-2040, hvor den demografiske udvikling i særlig grad sætter arbejdsstyrkenunder pres,jf. figur 3.3a.Velfærdsaftalen bidrager dermed til en væsentlig forbedringaf vækstpotentialet på lang sigt, samt en markant forbedring af den finanspolitiskeholdbarhed og den strukturelle saldo efter 2019,jf. figur 3.3b.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
33
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
Figur 3.2aForventet antal år på efterløn og pensionÅrÅr
Figur 3.2bStrukturel beskæftigelse med og uden vel-færdsaftalen og reformkrav1.000 personer1.000 personer
3025201590 00 10 20 30 40 50 60Med VAUden VA
30252015
3.2003.1003.0002.9002.8002.7002.6002.5002.4008090
3.2003.1003.0002.9002.8002.7002.6002.5002.400Beskæftigelse inkl. VABeskæftigelse ekskl. VA00102030405060
Anm: Beskæftigelse inkl. VA er også inkl. reformkrav frem mod 2015.Figur 3.3aArbejdstimer pr. indbygger med og udenvelfærdsaftalenTimer pr. årTimer pr. år
Figur 3.3bÆndring i strukturel saldo fra 2015 med oguden Velfærdsaftalen (VA)Pct. af BNPPct. af BNP
82080078076074072070068000 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60Med Velfærdsaftalen
820800780760740720700680Uden Velfærdsaftalen
20-2-4-615202530354045505560Med Velfærdsaftalen
20-2-4-6Uden Velfærdsaftalen
Den offentlige sektor udgør i dag en større del af samfundsøkonomien end nogen-sinde før og den offentlige beskæftigelse er vokset til et historisk højt niveau. Vel-standsniveauet og finansieringen af den offentlige sektor i fremtiden er imidlertidknyttet til vækst og indtjening i den private sektor. Beskæftigelsen i den offentligesektor skal derfor balanceres i forhold til arbejdsudbuddet, så den private sektorsmuligheder for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft ikke svækkes. Balancenmellem offentlig beskæftigelse og samlet arbejdsudbud skal også ses i lyset af, at an-tallet af ældre vil stige og behovet for især ældrepleje og sundhedsbehandling derforbliver større.3.2. Væksten i produktiviteten er lav
Danmark har fra 1998 til 2008 haft den næstlaveste årlige vækst i produktivitetenblandt OECD-landene,jf. figur 3.4a.Det har ført til en øget afstand til de mest pro-duktive lande. I 2008 blev der således i de OECD-lande med højest produktivitets-
34
Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
vækst skabt knap 35 pct. mere værdi per arbejdstime end i Danmark. I 1995 var talletomkring 10 pct.,jf. figur 3.4b.Figur 3.4aProduktivitetsvækst, 1998-2008, pr. årPct.Pct.
Figur 3.4bAfstand til top 5, 1995-2008Pct.Pct.
543210ITADNKESPCHEBELMEXCANAUSNLDPRTNZLNORDEUAUTFRASWEFINJPNGBRUSAICEGREHUNIRECZEPOLKORSLV
543210
3530252015105095 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08
35302520151050
Kilde: Konkurrenceevneredegørelse
Den svage produktivitetsvækst hænger formentlig sammen med en række faktorer.For det første kan produktivitetsvæksten hænge sammen med svag innovation i virk-somhederne. I danske virksomheder stammer godt 5 pct. af omsætningen fra nyeprodukter, hvilket er lavere end i de fleste andre OECD-lande. Samtidig angiver over60 pct. af de danske virksomheder, at de ikke har introduceret nye produkter og/ellerprocesser de seneste fem år.For det andet kan svag konkurrence være en del af forklaringen. Den relativt svagedanske produktivitetsvækst hænger især sammen med en svag vækst i serviceerhver-vene under ét og i byggeriet. Inden for industrien har produktivitetsvæksten derimodværet nogenlunde på niveau med udviklingen i EU27. Store dele af serviceområdet erhovedsageligt rettet mod det danske hjemmemarked, hvor konkurrencen fra uden-landske producenter er begrænset. Det kan være en del af forklaringen på, at danskeservicevirksomheder ikke i højere grad har effektiviseret og fornyet produktionen deseneste år. Det samme gør sig gældende inden for byggeriet.Endelig udgør det også i den offentlige sektor en udfordring, at der ikke alle steder ertilstrækkelig konkurrence om opgaveløsningen, der kan sikre fokus på effektivitet ogfornyelse. Udfordringen forstærkes af, at den offentlige sektor er relativt stor i Dan-mark. Det offentlige forbrug i Danmark udgjorde i 2008 således knap en tredjedel afdet samlede, årlige bruttonationalprodukt, hvilket er højere end i noget andetOECD-land.Boks 3.1 præsenter en række initiativer der allerede er eller planlægges iværksat ogsom bl.a. har til formål at øge væksten i produktiviteten.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
35
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
Boks 3.1Initiativer med henblik på at øge væksten i produktiviteten•Selskabsskat og personskat. Regeringen har løbende sænket både selskabsskattesatsen ogskatten på arbejde, senest med Forårspakke 2.0. De gennemførte lettelser i personskatten inde-bærer, at skatten på den sidst tjente krone er reduceret med 5-10 pct.-point for stort set allelønmodtagergrupper. Den seneste lempelse trådte i kraft 1. januar 2010.Innovation. Regeringen har fremlagt et oplæg med en række initiativer, der forbedrer de offent-lige innovationstilbud til virksomhederne, og vil udarbejde en strategi for styrket innovation ivirksomhederne. Regeringen skal også drøfte innovationsindsatsen med Vækstforum i novem-ber 2010.Kapital. Tilstrækkelig kapital er en forudsætning for, at nye ideer kan omsættes til vækst og be-skæftigelse. Med Erhvervspakken har regeringen styrket lånemulighederne for små og mellem-store virksomheder, og markedet for risikovillig kapital er styrket til gavn for nye virksomheder.Erhvervspakken er i september 2010 blevet forlænget ind i 2011. Med aftale om finansloven for2011 er der enighed om, at staten kan indgå aftale med pensionssektoren om, at der i samarbej-de mellem pensionsinstitutterne og staten stilles yderligere mindst 5 mia. kr. til rådighed som ri-sikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder.Konkurrence. Regeringen har de seneste år fjernet en række konkurrencebarrierer. Regeringenvil fortsætte indsatsen for at styrke konkurrencen og konkurrencekulturen i Danmark med særligfokus på servicesektoren og vil bl.a. give konkurrencemyndighederne bedre redskaber til athåndtere konkurrencesager, jf. nedenfor.
•
•
•
3.3. Konkurrence
Effektiv konkurrence er en dynamo for vækst og velstand. En fri og effektiv konkur-rence er med til at sikre fornyelse i erhvervslivet, og at de knappe ressourcer anven-des effektivt. Konkurrence er også en betingelse for lave priser og et varieret udbudaf varer og tjenester. Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i en række andrevestlige lande, hvilket fremgår af en række forskellige indikatorer.For det første har Danmark høje priser sammenlignet med alle andre OECD-lande.Sammenligner man med seks udvalgte sammenlignelige OECD-lande er priserne så-ledes højest i Danmark, når der korrigeres for moms, afgifter og velstandsniveau,jf.figur 3.5.Især de danske priser på serviceydelser ligger højere end OECD-gennemsnittet,mens prisforskellen til de øvrige lande er mindre, når det gælder varer. Det tyder på,at den svagere konkurrencesituation i servicesektoren har betydning. Servicesektorener i mindre grad udsat for konkurrence fra udenlandske virksomheder end de vare-producerende erhverv.For det andet kan en medvirkende faktor til den svage konkurrence i Danmark, væreen svagere konkurrencekultur i Danmark end i andre lande. Danske virksomhederangiver fx i mindre grad end tyske og engelske virksomheder, at de har fokus på eks-pansion, rivalisering og indtjening.
36
Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
Endeligt kan en permanent højere overskudsgrad i virksomhederne end i andre lan-de indikere en svag konkurrence. Den gennemsnitlige overskudsgrad i danske virk-somheder lå i 2002-2007 i midterfeltet blandt OECD-landene.Figur 3.5Velstandskorrigerede nettopriser 2008. Afvigelser fra EU-gennemsnit i procent.Pct.Pct.
151050-5-10-15-20DKFIFRITBEDENL
151050-5-10-15-20
SamletKilde: Eurostat, OECD og egne beregninger
Varer
Tjenester
Til at styrke konkurrencen i Danmark er der gennemført forskellige initiativer ogrammevilkårene for en effektiv konkurrence er forbedret i 2009 og 2010.Folketinget vedtog i april 2010 en ændring af konkurrenceloven, hvor konkurrence-myndighederne bl.a. fik forbedret muligheden for at gribe ind over for fusioner. Detvurderes, at de nye fusionsregler vil give en årlig økonomisk gevinst til forbrugernepå omkring 400 mio. kr., mens de forventede meromkostninger for konkurrence-myndighederne og virksomhederne skønnes at være 55 mio. kr.Endvidere gør den nye lov det muligt for Klagenævnet for Udbud at give påbud om,at indgåede kontrakter skal bringes til ophør, ligesom ordregivere kan pålægges øko-nomiske sanktioner, hvis der er sket en grov overtrædelse af udbudsreglerne.Yderligere konkurrencebegrænsende regulering blevet afskaffet på flere områder.Lukkeloven er blevet liberaliseret i 2010, og i 2012 sker der en reel ophævelse af luk-ketidsreglerne undtagen på helligdage og andre særlige dage. Derudover bliver bog-markedet liberaliseret fuldt ud i 2011.Sidst i 2009 blev der nedsat et udvalg om konkurrencelovgivningen, der skal belysefølgende:
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
37
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
•••
om der er behov for at styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelleinformations- og vejledningsindsats med henblik på at forebygge konkurren-celovsovertrædelser og sikre efterlevelse af lovenom processerne for sager efter konkurrencelovgivningen kan tilrettelæggesmere effektivt og samtidig på en måde, som er mindst muligt belastende forvirksomhederneom indførelse af fængselsstraf vil kunne bidrage til en styrket håndhævelse afkonkurrencelovgivningen i kartelsager
Udvalget skal færdiggøre sit arbejde og afrapportere til økonomi- og erhvervsmini-steren i 2011.Yderligere vil Regeringens Vækstforum i slutningen af november 2010 diskutere po-litiske initiativer, der kan øge konkurrencen i Danmark.Endelig vil regeringen lancere en strategi for offentligt-privat samarbejde, som skalfremme vækst og produktivitet gennem en mere effektiv offentlig opgaveløsning.Strategien skal skabe mere konkurrence om de offentlige opgaver og gøre det nem-mere for det offentlige og det private at samarbejde om opgaverne.3.4. Uddannelsesmæssige udfordringer
Danmark bruger flere penge på uddannelse end de fleste andre lande, men resulta-terne har i international sammenhæng ikke matchet investeringernes niveau. I 2007var de danske offentlige udgifter til uddannelse på 7,8 pct. af BNP, mens EU19-landene i gennemsnit brugte 5,3 pct. af BNP,jf. figur 3.6a.Heri indgår relativt storeudgifter til uddannelsesstøtte til studerende og drift sammenlignet med andreOECD-lande. Danmark bruger også relativt mange ressourcer på voksen- og efter-uddannelse sammenlignet med de øvrige OECD-lande.Danmarks høje udgifter til uddannelsessystemet giver sig ikke udslag i, at Danmarkligger tilsvarende højt i internationale sammenligninger på resultaterne i forhold tilandre OECD-lande. Eksempelvis viser OECD’s PISA-undersøgelser, at de danske15-åriges faglige færdigheder i naturvidenskab, læsning og matematik ikke matcher debedste OECD-lande,jf. figur 3.6b.Et andet eksempel er et stort frafald på de danskeungdomsuddannelser – særligt erhvervsuddannelserne. Her har globaliseringsindsat-sen imidlertid givet en forbedring på frafaldssiden.
38
Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
Figur 3.6aOffentlige udgifter til uddannelse i pct. afBNP, 2000 og 2007Pct. af BNP9876543210Pct. af BNP9876543210
Figur 3.6bPISA-score i læsning, matematik og natur-videnskab, 2006ScoreScore
DK ISL SWE NOR FIN FRA GBR NLD
600580560540520500480460440420400NaturvidenskabDK
600580560540520500480460440420400LæsningOECD gnst.
DE EU19
MatematikBedst
2000
2007
Anm.: Inkluderer udgifter til uddannelsesstøtte(SU).Kilde: OECD, Education at a Glance 2010Figur 3.7aTilgang, fuldførte og fuldførelsespct. vederhvervsuddannelser (EUD), 2003-20081.000 personerPct.
Kilde: OECD, PISA 2006, Factbook.dk.
Figur 3.7bMedianalder ved tilgangen til den førsteMVU eller LVU, 2007ÅrÅr
70605040302010003Tilgang0405Fuldførte060708
6560555045403530
24232221201918SWEDKCHEDEUISLNORNLDGBRFIN
24232221201918
Fuldførelsespct. (h.akse)
Anm.: Fuldførelsesprocenten er andelen af elever.der er påbegyndt en uddannelse et givet år,og som forventes at fuldføre.Kilde: Undervisningsministeriets databank ogfinanslove.
Anm.: MVU = Mellemlang videregående uddan-nelse. LVU = Lang videregående uddan-nelse.Kilde: OECD, Education at a Glance 2009
Det er også en udfordring, at de danske unge først starter første videregående ud-dannelse i en forholdsvis sen alder,jf. figur 3.7b.I 2007 var medianalderen ved tilgangtil den første videregående uddannelse 22,3 år i gennemsnit i Danmark, mens den var20,3 år i Norge og 19½ år i Holland og England. Den sene påbegyndelse medvirkertil, at danske unge færdiggør deres uddannelser i en forholdsvis sen alder. Det redu-cerer det samfundsmæssige afkast af investeringerne i uddannelse, fordi det samledeudbud af højtuddannet arbejdskraft i Danmark dermed bliver reduceret.Endelig peger flere analyser på, at danske uddannelsesinstitutioner anvender for-holdsvis mange ressourcer på andre opgaver end den egentlige kerneopgave – som er’undervisning’. Fx viser opgørelser over lærernes arbejdstid i folkeskolen, at der gen-
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
39
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
nemsnitligt undervises 42 pct. af den samlede nettoarbejdstid1,jf. figur 3.8a.Under-visningstiden på ungdomsuddannelserne er endnu lavere. Fx underviser en gymnasie-lærer i gennemsnit 22 pct. af den samlede arbejdstid,jf. figur 3.8a.Figur 3.8aLærernes arbejdstid, ungdomsuddannelserog folkeskolen 2006/2008Pct.Pct.
Figur 3.8bUniversiteternes anvendelse af ressourcerpå opgaver, 2008Pct.Pct.
100806040200Erhvervsuddannelse(EUD)Social/sundhedsuddannelse (SOSU)Højerehandelseksamen(HHX)Studentereksamen(STX)Højere tekniskeksamen (HTX)Folkeskolen
100806040200
50403020100
663625517
50403020100
Uddannelse
Formidling
Rådgivning
Forskning
Undervisning
Forberedelse
Øvrige opgaver
Administrative aktiviteter i tilknytning til kerneopgaverKerneopgaver
Anm.: Nettoarbejdstid (dvs. ekskl. ferie og frida-ge). ’Øvrige opgaver’ omfatter en rækkeforskellige administrative opgaver, møde-tid, rette- og eksamenstid samt pauser mv.For folkeskolen omfatter ’øvrige opgaver’også forberedelse. Der tages udgangspunkti et ’udvidet’ undervisningsbegreb for be-regningerne vedr. folkeskolen. Beregnin-gerne vedr. folkeskolen er fra 2008, mensde resterende beregninger er fra 2006.Kilde: Rambøll Management A/S, Undervis-ningsministeriets beregninger, UNI-C Sta-tistik & Analyse og egne beregninger.
Kilde: McKinsey & Co., Analyse af universiteter-nes og sektorforskningsinstitutionernes fi-nansiering og organisering
På de videregående uddannelser bruges også meget tid på andet end kerneopgaverne.En kortlægning af universiteternes ressourceanvendelse viser, at universiteterne an-vender 69 pct. af deres ressourcer på kerneopgaver, dvs. forskning, uddannelse, for-midling og rådgivning,jf. figur 3.8b.Administration i tilknytning til formål (forsk-ningsadministration, studieadministration m.v.) udgør 14 pct., mens de resterende 17pct. anvendes på administration af mere generel karakter (IT, HR, Rektorat m.v.).Regeringen har fokus på at effektivisere de offentlige institutioners administration ogherunder også universiteternes. Med aftale om genopretning af dansk økonomi framaj 2010 er det fastlagt, at universiteterne skal effektivisere deres administration ogstøttefunktioner.Regeringen har allerede igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet i de se-nere år for at imødekomme de uddannelsesmæssige udfordringer. Disse er beskreveti kapitel 2.4, hvor strategier til at opnå det nationale mål for uddannelse er beskrevet.1
Nettoarbejdstiden er opgjort til 1661,5 timer, hvilket svarer til at ferie, søgnehelligdage og halvdelen af feriefridage-ne ikke medregnes i lærernes arbejdstid.
40
Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram¶november 2010
Genereladministrationog drift
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
3.5. Et samfund uafhængigt af fossile brændsler
Regeringen har truffet beslutning om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fos-sile brændsler. Denne vision ligger i forlængelse af de politiske bestræbelser, der fo-regår i EU og på globalt plan om at imødegå de negative virkninger af klimaforan-dringer. Visionen skal ses i lyset af to store udfordringer:For det første koncentreres fossile brændsler – især olie og gas - på færre og ofte po-litisk ustabile lande. Det har betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og øgerrisikoen for stigende og ustabile priser.For det andet bidrager afbrænding af fossile brændsler til klimaforandringer, der kanblive dramatiske, hvis der ikke handles globalt. The Intergovernmental Panel on Cli-mate Change (IPCC) anbefaler, at rige lande reducerer udledningerne med 80-95 pct.i 2050 ifht. 1990, så temperaturstigningen holdes under 2 grader. Det er et mål, somfremgår af Copenhagen Accord, og som EU har tilsluttet sig.Omstillingen af den danske økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile brænds-ler indebærer betydelige omkostninger og må ikke belaste de offentlige finanser.Samtidig giver den også et stort erhvervspotentiale, som understøttes af den grønneomstilling af økonomierne, der finder sted i store dele af verden.De centrale udfordringer vedrører hvordan og hvornår, der sættes mest effektivt ind.Hvilke instrumenter giver færrest omkostninger for det danske samfund. Hvordansikres en koordinering af de mange grønne investeringer. Hvordan kan hensynet tilerhvervslivet spille sammen med miljøhensynet.Der er taget en række initiativer for at understøtte og udbygge vores position på kli-ma- og energiområdet, jf. kapitel 2.3.Effektiv omstilling
Regeringen nedsatte i 2008 en uafhængig klimakommission. I september 2010 of-fentliggjorde klimakommission sine resultater.Som opfølgning på klimakommissionen vil regeringen præsentere en strategi for,hvordan målet om uafhængighed af fossile brændsler kan nås. Strategien følge treoverordnede pejlemærker:
•••
Vi skal vælge løsninger, hvor vi får mest for pengene.Vi må ikke sætte vores konkurrenceevne og beskæftigelse over styr.Der skal findes finansiering til alle nye initiativer. Krav om offentlige sundefinanser gælder også på energiområdet.
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
41
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
Det er blandt andet en udfordring at finansiere det fald i indtægterne, som vil ske nårforbruget af fossile afgifter – som er højt beskattet i Danmark – falder til et megetlavere niveau end i dag.Der er usikkerhed om, hvordan omverden og teknologien udvikler sig frem mod2050. Strategien må derfor nødvendigvis være fleksibel med fokus på de omkost-ningseffektive valg i de kommende år. Strategien forudsætter, at der også ydes en væ-sentlig indsats globalt, idet det er centralt, at danske virksomheders konkurrenceevneikke belastes. Ligeledes vil en global indsats sikre, at de samlede udledninger mind-skes og ikke blot udflyttes til andre lande. Blandt andet i lyset heraf arbejder Dan-mark for, at EU påtager sig en reduktionsforpligtelse på 30 pct. i 2020 i forhold til1990.Nye grønne erhvervsmuligheder
En international omstilling til en grøn økonomi vil åbne muligheder for at styrkeeksporten af grønne løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse. Det globale mar-ked for grønne løsninger forventes med stor usikkerhed at vokse med 6-14 pct. omåret, og for fx brændselsceller forventes væksten at være endnu højere, på over 20pct. om året.En række danske virksomheder er godt positioneret til at nyde godt af de nye mar-kedsmuligheder. Men konkurrencen vil også blive skærpet. Mange lande iværksætterprogrammer for at sikre, at deres egne virksomheder kan drage nytte af den grønnevækst.Det vil være op til de danske cleantech-virksomheder i samspil med det øvrige er-hvervsliv at finde de rigtige løsninger, så de kan udnytte de nye markedsmuligheder.Men staten og EU kan bidrage til virksomhedernes konkurrenceevne ved gode ram-mevilkår, forskning og udvikling og offentlig-privat samarbejde.Det er regeringens mål, at Danmark skal blive et attraktivt sted for udvikling og af-prøvning af grønne teknologier. Det skal blandt andet ske gennem et tæt samarbejdemellem offentlige myndigheder, virksomheder og videninstitutioner om test og de-monstration af grønne løsninger i stor skala og markedsmodning af nye teknologierog produkter. Indsatsen skal bidrage til, at Danmark kan fastholde og udvikle kerne-kompetencer og markedsandele på markeder i vækst.Ambitionen om Danmark som et grønt teknologilaboratorium kan understøttes påflere måder. Danmark er ofte blevet fremhævet som et land med godt offentligt-privat samarbejde, og et af de seneste eksempler er etableringen af et vindmølletest-center i Østerild i Thy. Endvidere har regeringen igangsat et program til støtte afstørre test- og demonstrationsanlæg.
42
Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
3.6. Højt privat gældsniveau i Danmark
Kommissionen har peget på at det høje private brutto gældsniveau i Danmark er etproblem. Den høje bruttogæld skal imidlertid ses i sammenhæng med, at danske hus-holdninger har en relativt stor formue i form af boligaktiver og navnlig private pen-sionsformuer sammenlignet med andre lande. Danske husholdninger havde således igennemsnit pr. husholdning ved udgangen af 2009 en nettoformue ekskl. pensionerpå omkring 900.000 kr. Trods det store fald i formuerne i forbindelse med finanskri-sen, fremstår husholdningerne således forholdsvist velkonsoliderede i gennemsnit.Nettoformuen er således forholdsvis høj i et langsigtet historisk perspektiv. Analyserpå mikroniveau peger ligeledes på, at det kun er en mindre andel af familierne, derhar relativt høj gæld, og derfor økonomisk er meget følsomme overfor renteændrin-ger. Men regeringen følger udviklingen nøje, bl.a. gennem tilbagevendende analyseraf familiernes økonomi og af kreditmulighederne samt overvågning af udviklingen irestancer.Den høje danske boliggæld hænger sammen med, at der i Danmark er både en andenejerstruktur og en anden boligfinansieringsstuktur end i en række andre lande. Såle-des er danske førstegangs boligkøbere som gennemsnit relativt unge, og Danmark erblandt de EU lande, hvor den største andel af unge under 30 år har egen bolig. Nårdet er muligt, skyldes det for en stor del den unikke danske boligfinansieringsmodel iform af realkreditbelåning, jf. boks 3.2.Det er ikke vurderingen, at husholdningernes relativt høje bruttogældsniveau udgøren trussel for dansk finansiel stabilitet. Erfaringen fra de senere års finansielle krisehar været, at det snarere var store erhvervsudlån, der gav problemer i de kreditinsti-tutter, der i særlig grad blev ramt hårdt.Det understøttes af, at selv om der i kølvandet på den finansielle krise og de betyde-lige prisfald på ejerboliger har været en stigning i antallet af tvangsauktioner siden2006, så er niveauet fortsat meget lavt i forhold til starten af 90’erne. Antallet aftvangsauktioner toppede i marts 2010, og har siden har været vigende.Udviklingen på boligmarkedet og i husholdningernes økonomi følges nøje. Det kaneksempelvis nævnes, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2010 har udgivet to dyb-degående analysepapirer herom.Generelt vil den høje bruttogæld betyde at husholdningernes økonomi umiddelbarter mere følsom overfor renteændringer, idet pensionsopsparingen ikke er lige så li-kvid. Følsomhedsberegninger vedrørende renteniveauet viser at en rentestigning på 1pct. vil øge medianboligejernes renteudgifter svarende til 1,2 pct. af indkomsten2.Afhængig af de specifikke omstændigheder, kan dette udgøre et problem for noglehusholdninger. Det er dog kun 9 pct. af husholdningerne, der har høje renteudgifter,
2
Boligmarkedet og boligejernes økonomi,Økonomi- og Erhvervsministeriet, april 2010
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
43
Kapitel 3. Identificering af flaskehalse
defineret som en renteudgiftsandel i forhold til bruttoindkomsten på mere end 20pct.Andelen af husholdninger med nettogæld har været faldende i perioden fra 1997 til2008, som er det seneste år, der foreligger tal for3. Andelen med høj nettogæld harværet stort set konstant i perioden. Samtidig er der stor mobilitet ud af gruppen, somhar relativt høj nettogæld. Med udgangspunkt i gruppen af husholdninger med rela-tivt høj nettogæld i 1997 var det efter 3, 5, 8 og 11 år kun henholdsvis 38, 32, 29 og23 pct., der fortsat havde høj gæld.Boks 3.2Det danske realkreditsystemDansk boligfinansieringAlmindelige ejerboliger kan realkreditbelånes op til 80 pct., og her ud over kan der optages banklånmed sikkerhed i en andel af de sidste 20 pct. af ejendomsværdien. Derfor kræves der mindre forudgå-ende opsparing, end det er tilfældet i en række andre lande, hvor eksempelvis længere tids opsparingibuilding societieseller lignende er en forudsætning for boligkøb.Der er stor gennemsigtighed på realkreditlånemarkedet samtidig med, at vilkårene er de samme foralle lånere. Det giver et relativt ’demokratisk’ boligmarked, hvor indkomstens højde ikke er eneafgø-rende for valget af ejerform.RealkreditsystemetDansk realkredit er karakteriseret ved en høj grad af gennemsigtighed, sikkerhed og konkurrence.Realkreditsystemet har vist sig meget modstandsdygtigt og stabilt – også i forbindelse med de sene-re års finansielle krise. Blandt andet var erfaringen fra 2008 og 2009, at realkreditobligationerne varfuldt likvide selv under meget unormale markedsforhold.Det hænger sammen med det balanceprincip, der ligger bag realkredittens udlån. Det sikrer, at real-kreditinstitutter kun har kreditrisiko. I forbindelse med SDO-lån, som nu udgør hovedparten af real-kreditmarkedet, begrænses kreditrisikoen ved, at LTV (loan to value) løbende skal overholde 80 pcts.belåningsgrænsen. Det kan evt. opfyldes ved supplerende sikkerhedsstillelse, hvis markedsudviklin-gen kræver det.Det er også af stor betydning, at realkreditinstituttet har forrang i tilfælde af konkurs og efterfølgen-de tvangsauktion.
Det er samlet set ikke den danske vurdering, at husholdningssektorens finansiellebruttogældsniveau indebærer en forøget risiko for finansiel ustabilitet og deraf for-ringede danske vækstmuligheder.
3
Familiernes økonomi,Økonomi- og Erhvervsministeriet, august 2010
44
Danmarks foreløbigeNationale Reformprogram¶november 2010
Kapitel 4 Deltagelse, kommunikation og identificering afgood practice
4. Deltagelse, kommunikation og identificering afgood
practiceI Danmark er der nedsat et kontaktudvalg med repræsentanter fra relevante ministerier, regionaleog lokale myndigheder samt interesseorganisationer, der løbende holdes orienteret om europapolitiskespørgsmål af relevans for Europa2020-strategien, og som høres i forbindelse med udformningen af deNationale Reformprogrammer. Folketinget er også blevet løbende inddraget og orienteret om drøftel-serne af både Europa2020-strategien og de Nationale Reformprogrammer.I forlængelse af Lissabon-strategiens vedtagelse besluttede Regeringen i 2001 at ned-sætte et kontaktudvalg for Lissabon-strategien. Hensigten var at skabe en platformfor en mere systematisk og koordineret udveksling af informationer og synspunktermellem relevante ministerier, regionale og lokale myndigheder samt interesseorgani-sationer vedrørende den samlede Lissabon-proces. Sammensætningen af Kontaktud-valget fremgår af tabel 4.1.Boks 4.1Medlemmer af Kontaktudvalget3FAkademikernes CentralorganisationArbejderbevægelsens ErhvervsrådDansk ArbejdsgiverforeningDansk EnergiDansk ErhvervDI – Organisation for ErhvervslivetDansk MetalDansk Ungdoms FællesrådDanske HandicaporganisationerDanske RegionerDet Økologiske RådFTFFødevareforbundetGreenpeaceHKHåndværksrådetIngeniørforeningen IDAIT-branchenKommunernes LandsforeningLandbrug og FødevarerLederneLOSALAWWF – Verdensnaturfonden
Kontaktudvalget indeholder ikke-offentlige organisationer. Kontaktudvalget består endvidere af en rækkeministerier og styrelser, som alle har snitflader til Europa 2020-strategien.
Kontaktudvalget er gennem årene blevet inddraget i Lissabon-strategiens udmønt-ning. Konkret inddrages Kontaktudvalget ved, at udvalgets medlemmer løbendeholdes orienteret om aktuelle europapolitiske emner af relevans for Lissabon- og Eu-ropa2020-strategien, inddrages i udformningen af de Nationale Reformprogrammereller i forbindelse med revisioner af strategien og inddrages forud for den årlige drøf-telse af strategien på forårstopmødet i Det Europæiske Råd (se Boks 4.2).Kontaktudvalget har på den ene side sikret en national forankring hos de væsentlig-ste interessenter og aktører. På den anden side har det styrket beslutningsgrundlagetfor arbejdet. Inddragelsen er sket på både formelt og uformelt plan, hvilket har skabt
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
45
Kapitel 4. Deltagelse, kommunikation og identificering af good practice
en god mulighed for en løbende dialog. Samtidig får medlemmerne af Kontaktudval-get en direkte kanal til beslutningsprocessen, hvilket skaber både gennemsigtighed ogoverblik.Boks 4.2Møder i kontaktudvalget i forbindelse med Europa2020-strategien28. januar 2010 (forberedelse af dansk høringssvar)16. marts 2010 (optakt til forårstopmødet)27. maj 2010 (optakt til Det Europæiske Råd)1. juli 2010 (afrapportering fra Det Europæiske Råd)3. september 2010 (foreløbige Nationale Reformprogram)11. oktober 2010 (møde med EU-Kommissionen om det foreløbige Nationale Reformprogram)
Kontaktudvalget er fra starten blevet inddraget i forbindelse med udarbejdelsen afDanmarks foreløbige Nationale Reformprogram 2010. På samme vis vil Kontaktud-valget blive hørt forud for, at det endelige Nationale Reformprogram afleveres i april2011.Med overgangen til Europa2020-strategien og indførelsen af ”Det europæiske seme-ster” kan der f.eks. være behov for at se på Kontaktudvalgets sammensætning. Lige-ledes kan der være behov for at overveje formatet og omfanget af Kontaktudvalgetsmøder. Kontaktudvalget vil blive indbudt til en drøftelse heraf.Foruden Kontaktudvalget er også Folketinget blevet løbende inddraget og orienteretom drøftelserne af både Lissabon- og Europa2020-strategien. Som led i EU-beslutningsproceduren inddrages Folketingets Europaudvalg altid, når Europa2020-strategien er på dagsordenen i de enkelte EU-rådsformationer samt i Det EuropæiskeRåd. Folketingets Europaudvalg afholdt ligeledes i maj måned 2010 en særskilt hø-ring om Europa2020-strategien. Folketinget vil også fremadrettet blive holdt løbendeorienteret, herunder om det Nationale Reformprogram.Endeligt er Danmarks Reformprogram hvert år blevet fremsendt til adskillige udvalgi Folketinget forud for afleveringen til Kommissionen.
46
Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram¶november 2010
