Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del Bilag 49
Offentligt
NOTATUdkast4. november 2010
Høringssvar fra den danske regering vedrørendeKommissionens Grønbog om sikre, tilstrækkelige ogbæredygtigepensionssystemeriEuropa,KOM(2010)365.
J.nr. 2010-0012209/tsh
JØP/tsh
Den danske regering takker for modtagelsen af Kommissionens grønbog, som harværet sendt i høring hos en bred kreds af berørte myndigheder og organisationer.På baggrund af bl.a. de indkomne høringssvar, der vedlægges til Kommissionensorientering, skal regeringen herved afgive følgende høringssvar:
1. Generelle bemærkningerDen danske regering hilser det velkomment, at Kommissionen med grønbogen øn-sker at debattere udfordringerne til pensionssystemerne i EU og deres rammebetin-gelser på EU-niveau med henblik på at sikre tilstrækkelighed og bæredygtighed.Den danske regering finder, at det er en forudsætning for denne debat, at der – somogså anført i grønbogen - ikke sættes spørgsmålstegn ved medlemsstaternes befø-jelser med hensyn til pensioner eller ved arbejdsmarkedsparternes rolle og at detikke antydes, at der kun findes én ideel udformning af pensionssystemer.Den danske regering er enig i, at pensionsområdet må ses i en større sammenhængmed udgangspunkt i en koordineret indsats på alle tre områder i den strategi, derblev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm i 2001 med henblik påat tackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen: En hurtig nedbringelse afgælden, en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen og produktiviteten og reformer afpensions-, sundheds og langtidsplejesystemerne.Den danske regering støtter således, at debatten bl.a. fokuserer på pensionsområdeti relation til kravene i stabilitets- og vækstpagten, og på at skabe overensstemmelsemellem pensionsreformer og Europa 2020-strategien samt det indre markeds funk-tion og udveksling af varer og tjenester over grænserne i EU til gavn for forbrugereog virksomheder.Som også den finansielle og økonomiske krise har bekræftet, kan den størreudbredelse af opsparingsbaserede pensionsordninger i en række medlemslande,hvilket har bidraget til at sikre en større finansiel bæredygtighed, i sagens naturindebære markedsrelaterede risici med hensyn til størrelsen afpensionsudbetalingerne, der afviger fra de finanspolitiske eller makroøkonomiskerisici, der kan knytte sig til offentlige pensionsordninger. Fra dansk side kanregeringen derfor støtte, at Kommissionens overvejelser også fokuserer påspørgsmål i relation til pensionernes sikkerhed, herunder afvejning mellem afkastog sikkerhed ved pensionsopsparingDen danske regering mener generelt, at EU bør støtte medlemslandene i bestræbel-serne på at gennemføre reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, herunder øge den
gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dette vil på samme tid aflaste de offentligefinanser og bidrage til sikre tilstrækkelige og holdbare pensioner i overensstemmel-se med, at holdbare offentlige finanser og holdbare pensioner er to sider af sammesag.EU bør endvidere støtte medlemslandene i bestræbelserne på at forbedre de offent-lige finansers holdbarhed gennem reformer, der tilskynder til øget opsparing til al-derspension og mindre afhængighed af offentligt finansierede pensioner. Reformer,der giver anledning til større privat medansvar for opnåelsen af supplerende pensi-onsrettigheder, kan på mange måder bidrage til løsningen af de generelle økonomi-ske og demografiske udfordringer.I Danmark har arbejdsmarkedspensionsordninger etableret af arbejdsmarkedetsparter således fået stigende betydning som supplement til de offentligepensionsordninger, der dels omfatter en universel, ikke-bidragspligtig, opholds-baseret alderspension, der finansieres via den almindelige beskatning på en pay-as-you-go "-basis, dels er en funded og bidragsbaseret ordning (ATP), der finansieresfra obligatoriske bidrag fra alle beskæftigede og modtagere af midlertidigeoverførselsindkomster (arbejdsløshedsunderstøttelse etc.).Arbejdsmarkedspensionsordninger etableret af arbejdsmarkedets parter er et obli-gatorisk, bidragsdefineret og fuldt fundede supplement til de offentlige pensioner.Ordningerne omfatter alle medarbejdere omfattet af den kollektive overenskomst ibranchen. Man optager alle uden brug af forudgående helbredskontrol. Pensions-ordningerne er omfattet af reguleringen i livsforsikringsdirektiverne.Da der stilles krav om fuld funding og ekstern kapitaldækning af alle rettigheder,bliver arbejdsgivere ikke præsenteret for krav om yderligere indskud i krisetider.Pensionsudgifterne er og bliver en fast og endelig del af arbejdsomkostningerne.Pensionsrettigheder er generelt fuldt portable, og pensionsordninger medfører stortset ingen begrænsninger for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det skyldes dels, atpensionerne er fuldt fundede, dels at pensionsselskaberne har indgået en jobskifte-aftale om overførsel af pensionsordninger mellem pensionsselskaber i forbindelsemed jobskifte. Samtidig sikres pensionstagerne generelt et – sammenlignet medandre lande – forholdsvis lavt omkostningsniveau.De danske pensionsselskaber og tværgående pensionskasser er omfattet af EU'slivsforsikringsdirektiv og ikke af pensionskassedirektivet (IORP), som omfatterfirmapensionskasser i Danmark. De danske pensionsselskaber bliver endvidere un-derlagt de nye solvens II-regler. Dermed er størstedelen af de danske selskaber un-derlagt mere omfattende regulering for så vidt angår tilsynsvirksomhed, kapital-kravsregler m.v., end hvad der gør sig gældende for de udenlandske pensionskas-ser, der alene er underlagt pensionskassedirektivet.På baggrund af ovenstående ser den danske regering det ikke som en opgave forEU at arbejde for ændringer i den danske pensionsmodel i retning af anderledesfordeling af risici på henholdsvis pensionstager, arbejdsgiver og pensionsselskab.Set fra et dansk synspunkt, er det af afgørende betydning, at drøftelserne om grøn-bogen ikke fører til forslag, som kan vanskeliggøre grundlaget for disse ordningershidtidige virke og dermed skade et centralt element i et velfungerende dansk pensi-onssystem.
2
2. Svar på spørgsmålene i grønbogenRegeringen har følgende bemærkninger til de konkrete spørgsmål:Under pkt. 3.1. om overordnede mål: tilstrækkelighed og bæredygtighedspørges:
(1)
Hvordan EU kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at skabemere tilstrækkelige pensionssystemer? Skal EU søge at fastlægge enbedre definition af, hvad en tilstrækkelig pensionsindkomst er?
Den bedste måde, som EU kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at skabemere tilstrækkelige pensionssystemer, er overordnet set ved at gennemføre politik-ker, som understøtter skabelse af økonomisk vækst i EU, herunder gennemførsel af2020-strategien.På pensionsområdet specifikt bør Kommissionen fortsætte arbejdet i den åbne ko-ordinationsmetode, hvor medlemsstaterne gennem opbygning og udveksling af er-faringer får mulighed for at perspektivere deres pensionssystemer i forhold til sy-stemerne i andre lande.De danske arbejdsmarkedspensionsordninger og firmapensionsaftaler udgør en væ-sentlig del af grundlaget for befolkningens pensionsindkomster. Pensionsordnin-gerne er blevet til som led i frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Afta-lefriheden på det danske arbejdsmarked bør respekteres.Formålet med en pensionsopsparing er at overføre købekraft fra de erhvervsaktiveår til pensionsalderen I forhold til Kommissionens ønske om sikre, tilstrækkeligeog bæredygtige pensionssystemer er det en væsentlig pointe, at det rigtige pensi-onsprodukt er et, der sikrer den reale købekraft..Der udbydes kun enkelte produkter på det danske marked, som har fokus på at sik-re den reale købekraft.EU bør ikke forsøge at fastlægge niveauet for en tilstrækkelig pensionsindkomstgældende for hele EU eller for den enkelte medlemsstat. De forbrugsmuligheder,som pensionister i forskellige lande har, hænger snævert sammen med de enkeltelandes social- og skattelovgivning, opsparing i fx frie midler eller egen bolig, mu-lighederne for at arbejde ved siden af mv. Afgørelsen af, om en pensionsindkomster tilstrækkelig, er et nationalt anliggende, som i sidste instans er udtryk for et poli-tisk valg baseret på historiske og samfundsmæssige forudsætninger mv.
(2)
Er de eksisterende pensionsregler på EU-niveau egnede til at sikrebæredygtige offentlige finanser?
Det er ikke via pensionsregler på EU-niveau, at man skal sikre bæredygtige offent-lige finanser. Sikring af bæredygtige offentlige finanser kan selvsagt ikke ses iso-leret fra pensionsudgifterne. Det er den danske regerings opfattelse, at EU kan bi-drage til at skabe rammerne for bæredygtige pensioner og offentlige finanser ved atstøtte medlemslandene i bestræbelserne på at gennemføre reformer, der tilskyndertil etablering af pensionssystemer med en rimelig balance mellem de forskelligesøjler i pensionssystemet, og som indeholder incitamenter til fortsat arbejdsmar-kedsdeltagelse og opbygning af pensionsrettigheder.
3
Efter den danske regerings opfattelse nødvendiggør dette ikke nye pensionsreglerpå EU-niveau.
Under pkt. 3.2. om en bæredygtig balance mellem tiden som erhvervsaktiv ogsom pensionist spørges:
(3)
Hvordan kan man bedst opnå, at arbejdstagerne trækker sig seneretilbage (dvs. opnå en højere faktisk pensionsalder), og i hvilketomfang hjælper det at hæve pensionsalderen? Skal der indføresautomatiske justeringsmekanismer i pensionssystemerne for at tagehøjde for demografiske ændringer og skabe balance mellem tidensom erhvervsaktiv og pensionist? Hvilken rolle kan EU spille i denhenseende?
Udover den bopælsbaserede og skattefinansierede folkepension, så udgør bidrags-finansierede pensionsordninger langt størstedelen af pensionsordningerne i Dan-mark. Disse ordninger har den indbyggede fordel, at de i sig selv giver incitamentfor den enkelte til at udskyde tilbagetrækningsalderen. Senere tilbagetrækning gi-ver en længere periode med bidragsindbetalinger, og dertil kommer den effekt for-rentningen har på alderspensionens størrelse.Den velfærdsreform, der blev gennemført i Danmark i 2006, indebar, at pensions-alderen fremover indekseres med udviklingen i den forventede levetid for 60-årige.Derved opnås en bedre balance mellem den enkeltes tid som erhvervsaktiv og pen-sionist.Den danske regering mener, at EU’s rolle inden for rammerne af den åbne koordi-nationsmetode bør være at tilskynde medlemslandene til at knytte pensionsalderentil udviklingen i levetiden, så vidt muligt fjerne eventuelle øvre aldersgrænser i re-lation til ansættelsesforhold, og i øvrigt understøtte, at borgerne får bedre incita-menter til at udskyde tilbagetrækningsalderen.En højere pensionsalder bør samtidigt understøttes af et fleksibelt arbejdsmarked,således at lønmodtagerne kan søge der hen, hvor der er størst efterspørgsel efter de-res evner og kompetencer. En højere pensionsalder bør endvidere understøttes aftiltag for at forbedre seniorernes beskæftigelsesmuligheder gennem livslang kom-petenceudvikling, fleksibel arbejdstilrettelæggelse, arbejdsmiljø, bekæmpelse afaldersdiskrimination m.v. Sådanne tiltag bør ske i respekt for arbejdsmarkedetsparters aftalefrihed.For så vidt angår betydningen af at hæve den formelle pensionsalder gælder, at dererfaringsmæssigt er tæt sammenhæng mellem den faktiske gennemsnitlige tilbage-trækningsalder og muligheden for tilbagetrækning.
(4)
Hvordan kan gennemførelsen af Europa 2020-strategien bidrage tilat holde arbejdstagerne på arbejdsmarkedet og til at gøreopmærksom på fordelene herved for virksomhederne og løseproblemerne med forskelsbehandling på grund af alder påarbejdsmarkedet?
4
Mulighederne for at fastholde arbejdstagere på arbejdsmarkedet hænger bl.a. sam-men med tilstedeværelsen af økonomiske incitamenter, et gunstigt arbejdsmiljø ogen positiv holdning til ældre som en ressource og ikke et problem i virksomhederneog samfundet generelt.I relation til indkomst- og forbrugsmulighederne som pensionist er det væsentligt atsikre, at størrelsen af de pensionsudbetalinger den enkelte kan imødese, fortsatvokser, så længe vedkommende er på arbejdsmarkedet. Dette kan sikres ved, at depensionsmæssige konsekvenser af at udskyde pensionstidspunktet så vidt muligt erbaserede på aktuarmæssige principper.Samtidig er det væsentligt for gennemførelsen af Europa 2020 strategien, at denenkelte arbejdstager har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet påen fleksibel måde efter opnåelsen af pensionsalderen. Det vil kunne bidrage til atøge arbejdskraftudbuddet for de ældste dele af befolkningerne i EU-landene.Det er derfor den danske regerings opfattelse, at EU på pensionsområdet inden forden åbne koordinationsmetode kan bidrage til at nå Europa 2020 strategiens målom et øget arbejdsudbud ved at støtte medlemslandene i at gennemføre reformer,der sigter mod at gøre det nemmere for arbejdstagere og arbejdsgivere at aftalefleksible tilbagetrækningsordninger.Den danske regering skal også pege på, at bl.a. Kommissionens flagskibsinitiativunder 2020-strategien om at modernisere arbejdsmarkederne og gøre borgerne istand til at udvikle deres kvalifikationer hele livet igennem vil øge erhvervsfre-kvensen og skabe bedre match mellem udbuddet af og efterspørgslen efter arbejds-kraft. Desuden vil arbejdskraftens mobilitet bidrage til at udskyde tilbagetræk-ningsalderen og dermed til tilstrækkelige og bæredygtige pensioner.
Under pkt. 3.3.1. om at styrke det indre marked for pensioner spørges:(5)Hvordanskaldirektivetomarbejdsmarkedsrelateredepensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed ændres for at skabebedre forhold for grænseoverskridende aktiviteter?
Direktivet skønnes ikke at have nævneværdig betydning i Danmark, hvor arbejds-markedspensionsordningerne som altovervejende hovedregel er omfattet af livsfor-sikringsdirektiverne. Umiddelbart kan den danske regering ikke se behov for at fo-retage ændringer i direktivet.
Under pkt. 3.3.2. om mobile pensioner spørges:(6)Hvilke ordninger skal omfattes af EU's foranstaltninger for at fjernehindringer for mobilitet?
Den danske regering er enig i det ønskelige i at fjerne foranstaltninger, som hindrereller begrænser mobiliteten på arbejdsmarkedet. Efter dansk opfattelse er der i dagikke væsentlige hindringer i det danske pensionssystem for arbejdstagernes mobili-tet.
5
I Danmark er lønmodtagerne, via Jobskifteaftalen indgået af Pensionsinstitutterne,sikret ret til at tage en pensionsordning med sig i tilfælde af jobskifte. Aftalen sik-rer lønmodtagerne, at det afgivende pensionsselskab alene må opkræve et mindregebyr for at flytte pensionsordningen, mens det modtagende selskab ikke må krævesig betalt for at modtage ordningen. Aftalen regulerer endvidere det modtagendeselskabs adgang til at kræve helbredsoplysninger ved flytning.I relation til mobilitet på tværs af EU-lande og medflytning af pensionsrettighederer danske lønmodtagere stillet relativt gunstigt. Da de danske pensionsordninger erfuldt fundede kan de - afhængigt af det enkelte pensionsselskabs vilkår - genkøbes,og den frigivne værdi kan anvendes til erhvervelse af nye rettigheder.For så vidt angår specielt lovbestemte og obligatoriske arbejdsmarkedsrelateredeordninger, der som ATP-ordningen er omfattet af reglerne i forordning 883/04 omkoordinering af sociale sikringsordninger, så sikrer disse regler, at vandrende ar-bejdstagere ikke stilles ringere end personer med bopæl i Danmark og yder effektivbeskyttelse af vandrende arbejdstagere.Som anført under spørgsmål 7, er det den danske regerings opfattelse, at det ikke erønskeligt eller realiserbart på nuværende tidspunkt at udarbejde EU-regler om rettil overførsel af pensionsrettigheder.
(7)
Skal EU igen undersøge spørgsmålet om overførsler eller ermindsteforskrifter om optjening og bevarelse af rettigheder samt etsporingssystem for alle typer pensionsrettigheder en bedre løsning?
Det er efter den danske regerings opfattelse ikke ønskeligt eller realiserbart på nu-værende tidspunkt at udarbejde EU-regler om overførsel af pensionsrettigheder gi-vet de forskelle der er i landenes pensionsmodeller, i sociallovgivning og i denskattemæssige behandling af pensionsindbetalinger og – udbetalinger.Efter dansk opfattelse er det væsentligere at sikre, at de rettigheder, der én gang eropnået i ét system, ikke fortabes eller taber i værdi i de tilfælde, hvor rettighederneaf den ene eller anden grund ikke kan flyttes.Angående et sporingssystem kan det oplyses, at i Danmark er en række pensions-kasser, livsforsikringsselskaber og offentlige myndigheder m.v. gået sammen om atetablere PensionsInfo, der giver pensionsejere et konsolideret overblik over derespensionsrettigheder, uanset hvor mange pensionsselskaber rettighederne er spredtpå. PensionsInfo er et web-baseret system, hvor pensionsselskaber og andre insti-tutter leverer information om den enkeltes pensionsopsparing, -rettigheder, dæk-ninger ved forskellige forsikringsmæssige hændelser mv. Systemet har kørt i 10 år.99 procent af pensionsselskaberne leverer data til systemet.Forud for en eventuel beslutning om at implementere et sporingssystem på EU-niveau bør der foretages en grundig analyse, der bl.a. kan afdække de produktmæs-sige og tekniske forudsætninger i de enkelte EU-lande. Eventuel implementering afet sporingssystem på EU-niveau bør under alle omstændigheder ske i respekt af al-lerede eksisterende nationale sporingssystemer.
6
Under pkt. 3.4.1. om at korrigere skævheder i EU-lovgivningenspørges:(8)Skal EU's nuværende lovgivning revideres for at sikre ensartetregulering og tilsyn med fondsbaserede (altså baseret på en fond afaktiver) pensionsordninger og produkter? Og hvilke dele aflovgivningen skal i så fald revideres?
Det danske pensionsmarked er i langt overvejende grad domineret af pensionsfor-sikringsselskaber, som er underlagt reglerne i Lov om Finansiel Virksomhed (FIL),der bl.a. implementerer EU's 3. Livsforsikringsdirektiv i dansk lovgivning.Det er den danske regerings holdning, at ensartede produkter skal reguleres ens.Det er baggrunden for den danske regulering af firmapensionskasser underlagt pen-sionskassedirektivet, som indeholder følgende væsentlige punkter:Krav om fuld funding, dvs. at der er aktiver nok til at dække hensættelserne tilpensionsforpligtelser.Hensættelserne skal opgøres til markedsværdi.
Tilsammen resulterer kravene i, at pensionskasserne skal være fuldt fundede til en-hver tid.Med introduktionen af Solvens II, der træder i kraft 1. januar 2013, for selskaberunderlagt livsforsikringsdirektivet, indføres risikobaserede kapitalkrav. Kapitalkra-vet under Solvens II er fastlagt så risikoen for insolvens er meget lav (0,5 % på 1års sigt). I Solvens II er der bl.a. også krav om fuld funding samt opgørelse af hen-sættelserne til markedsværdi.Et fremtidigt regime for firmapensionskasser under pensionskassedirektivet børvære ækvivalent i form af samme høje grad af forbrugerbeskyttelse som defineretunder Solvens II.I forhold til en forbedring af beskyttelsen mod de negative virkninger af arbejdsgi-verens konkurs er det den danske regerings holdning, at et system som det danskemed fuldt fundede ordninger, er en væsentlig beskyttelse af arbejdstagernes pensi-onsordninger ved arbejdsgiverens konkurs.Det er den danske regerings opfattelse, at der ikke er behov for revision af den nu-værende EU-lovgivning, der regulerer danske pensionsforsikringsselskaber.EU-lovgivningen bør efter dansk opfattelse stræbe mod en ensartet regulering afensartede risici. På den baggrund kan der være behov for en revision af pensions-kassedirektivet, således at regulering og solvenskrav til firmapensionskasser løftestil samme niveau som gælder for forsikringsselskaber omfattet af 3. Livsforsik-ringsdirektiv.
(9)
Hvordan kan europæiske regler eller en adfærdskodeks hjælpemedlemsstaterne til at skabe en bedre balance for pensionsopsparereog pensionsselskaber mellem risiko, sikkerhed og pris?
Konkurrencen på det danske marked er ganske kraftig og har ført til udvikling af enrække produkter, som bl.a. gør det muligt for forbrugerne at overføre risikoen for
7
en negativ udvikling på de finansielle markeder til pensionsselskabet. Konkurren-cen bidrager til at sikre en rimelig balance mellem pensionskunder og pensionssel-skaber hvad angår risiko, sikkerhed og pris.Myndighedernes rolle i relation til reguleringen af pensionsprodukter er som ud-gangspunkt at sørge for, at pensionsselskaber er underlagt passende krav til kapi-talbase og at sikre opretholdelsen af sunde konkurrenceforhold. Heri kan indgåkrav til information og fokus på forbrugernes forståelse af finansielle forhold mv.Der er som nævnt ovenfor ikke efter den danske regerings opfattelse behov for re-videring af den nuværende EU-lovgivning, der regulerer danske pensionsforsik-ringsselskaber.
Under pkt. 3.4.2. om bedre solvensregler for pensionskasser spørges:(10)Hvordan skal en tilsvarende solvensordning for pensionskasserudformes?
I Danmark bliver såvel pensionsselskaber som tværgående pensionskasser under-lagt nye, risikobaserede solvensregler (Solvens II), som træder i kraft 1. januar2013. Disse regler vil ikke umiddelbart blive implementeret i pensionskassedirekti-vet.Den danske regering støtter, at firmapensionskasser på samme måde som forsik-ringsselskaber underlægges Solvens II reglerne ud fra det grundsynspunkt, at ens-artede risici bør underlægges ensartede regulerings- og kapitalkrav.På den baggrund kan der være behov for en revision af pensionskassedirektivet, så-ledes at regulering og solvenskrav til firmapensionskasser løftes til samme niveausom gælder for forsikringsselskaber omfattet af 3. Livsforsikringsdirektiv.Dette må naturligvis ske under hensyntagen til systemerne i de forskellige med-lemsstater og de omkostningsmæssige konsekvenser.
Under pkt. 3.4.3. om risiko for arbejdsgiverens konkurs spørges:(11)Skal EU-lovgivningens beskyttelse i tilfælde af, at den arbejdsgiver,der finansierer pensionsordningen, går konkurs, forbedres, oghvordan?
I Danmark kan en lønmodtagers allerede opnåede pensionsrettigheder alene påvir-kes af arbejdsgiverens konkurs i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har indbetaltde skyldige pensionsbidrag.Som nævnt tidligere er langt den største del af de danske arbejdsmarkedsordningerbaseret på fuld funding og ekstern kapitaldækning af alle rettigheder. Der er såle-des ikke med baggrund i de danske erfaringer et stort behov for at indføre yderlige-re beskyttelsesforanstaltninger sammenlignet med situationen i andre lande. Efterden danske regerings opfattelse er spørgsmålet om beskyttelsesforanstaltninger doget spørgsmål, som det kan være relevant at drøfte nærmere på EU-niveau.
8
Under pkt. 3.4.4. om at fremme kvalificerede beslutninger spørges:(12)Erderbehovforatmoderniseredenuværendeminimumsbestemmelser om oplysningspligt for pensionsprodukter(f.eks. med hensyn til sammenlignelighed, standardisering ogklarhed)?
Ønsket om at fremme kvalificerede beslutninger via øget gennemsigtighed for pen-sionsprodukter er åbenbart rigtigt og fornuftigt også set i lyset af den større udbre-delse af bidragsfinansierede ordninger baseret på markedsrente. Det samme gælderdet ønskelige i, at befolkningen får bedre viden og lettere adgang til viden om fi-nansielle forhold.I forhold til det konkrete spørgsmål om behov for modernisering af de nuværendeminimumsbestemmelser om oplysningspligt, skal regeringen pege på vigtighedenaf, at informationerne kan lagdeles og målrettes.
(13)
Skal EU udforme en fælles strategi for standardoptioner ved valg afmedlemskab og investeringer?
De nationale arbejdsmarkeder, pensionssystemer, sociale systemer mv. fungerer påmeget forskellige måder på tværs af EU-landene. Hvad der kan være optimalt isammenhæng med ét lands forhold er næppe optimalt i alle andre lande.På den baggrund mener den danske regering ikke, at der på EU-niveau skal forsø-ges udformet en fælles strategi for standardoptioner ved valg af medlemskab og in-vesteringer eller i øvrigt forsøges udformet en fælles strategi om, hvad der er opti-malt på de enkelte nationale arbejdsmarkeder, de nationale pensionssystemer m.v.Det er, efter dansk opfattelse, vigtigere, at de enkelte lande har en national strategifor at udvikle tilstrækkelige og bæredygtige pensionsordninger, end at samme stra-tegi anvendes over hele unionen. Her kan EU bidrage ved inden for rammer af denåbne koordinationsmetode at tilskynde landene til at udvikle og følge en sådan na-tional strategi.
Under pkt. 5 om bedre forvaltning af pensionspolitikken på EU-niveau spør-ges:
(14)
Skal rammerne for politisk koordinering på EU-niveau styrkes? Hvisja, hvilke elementer skal da styrkes med henblik på at forbedreudformningen og gennemførelsen af pensionspolitikken ved hjælp afen integreret strategi? Skal oprettelsen af en platform til integreretovervågning af alle aspekter af pensionspolitik indgå i denkommende strategi?
Set fra en dansk betragtning er der ikke umiddelbart behov for en øget politisk ko-ordinering på EU-niveau.EU kan bedst understøtte udviklingen af de nationale pensionssystemer gennemopbygningen af erfaringsbaseret viden, som gør det muligt at sammenligne lande-nes pensionssystemer, og drage nytte af hinandens erfaringer, dvs. via en fortsæt-
9
telse af det hidtidige samarbejde inden for rammerne af den udvidede koordinati-ons metode.
10
