Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del Bilag 4
Offentligt
Rapport fra Arbejdsgruppenom ferie og sygdom
September 2010Beskæftigelsesministeriet
IndholdsfortegnelseKap. 1. Indledning1.1. Baggrund for nedsættelse af arbejdsgruppen1.2. Kommissoriet for arbejdsgruppen1.3. Arbejdsgruppens sammensætning og mødeafholdelseKap. 2. Internationale forpligtelser2.1. EU’s arbejdstidsdirektiv2.2. ILO-konvention nr. 52Kap. 3. Gældende dansk ret vedr. ferie og sygdom3.1.3.2.3.3.3.4.3.5.GenereltFerie og sygdomFravigelsesmulighederSygdom som feriehindringAdministrativ praksis4444666777899
Kap. 4. Referat, analyse og vurdering af dommene C-277/08 (Pereda) og de forenede sager C-350/0610og C-520/064.1. Genemgang af dommene4.1.1. Indledning4.1.2. Gennemgang af de forenede sager C-350/06 og C-520/064.1.3. Gennemgang af C-277/084.2. Fremsatte synspunkter og vurdering af dommene4.2.1. Synspunkter fra lønmodtagerside4.2.2. Synspunkter fra arbejdsgiverside4.2.3. Andre synspunkter fremsat udenfor arbejdsgruppen4.3. Beskæftigelsesministeriets diskussion og vurdering af dommene4.4. Arbejdsgruppens anbefaling på baggrund af dommene10101012131313151517
Kap. 5. Andre landes regler om ferie og sygdom og deres eventuelle overvejelser vedr. EU-Domstolens19afgørelser herom5.1. Retstilstanden i udvalget lande5.2. Oversigtsskema1922
Kap. 6. Modeller for erstatningsferie ved sygdom under ferie – herunder modeller for inddæmning af35de økonomiske konsekvenser og beregning heraf6.1. Baggrund6.2. Muligheder for inddæmning af de økonomiske konsekvenser6.3. Modeller353537
2
Kap. 7. Arbejdsgruppens afsluttende bemærkninger og anbefalingerBilag
4650
3
Kapitel 1 - Indledning1.1 Baggrunden for udredningsarbejdets iværksættelseEfter at EU-Domstolen den 10. september 2009 afsagde dom i sag C-277/08 (Pereda) blevspørgsmålet om, hvilke konsekvenser dommen vil kunne få for de danske ferieregler, rejst. Såledesanmodede Folketingets Europaudvalg ved brev af 9. oktober 2009 Beskæftigelsesministeren om atoversende et notat med en beskrivelse af dommen og dens forventelige konsekvenser for de danskeferieregler (spørgsmål nr. 4, EUU alm. del.).Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 18. december 2009 var vedlagt et notatfra december 2009, der kort redegjorde for EU-Domstolens dom i C-277/08 samt de forenede sagerC-350/06 og C-520/06, som ligesom C-277/08 vedrører retten til ferie i forbindelse med sygdom.Desuden oplyste ministeren i besvarelsen af spørgsmål 4, at regeringen havde besluttet, at der i regiaf Implementeringsudvalget, hvor arbejdsmarkedets parter deltager, skulle foretages en nærmerevurdering af dommenes juridiske, økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige implikationer i forholdtil de danske ferieregler. Udvalget skulle komme med forslag, som bedst mest muligt kaninddæmme de mulige økonomiske konsekvenser af en eventuel lovændring.På Implementeringsudvalgets møde den 21. januar 2010 blev det besluttet at lade en arbejdsgruppeunder udvalget varetage opgaven. De i Implementeringsudvalget repræsenterede organisationerkunne stille med en deltager til arbejdsgruppen, mens der fra Beskæftigelsesministeriet, somvaretog sekretariatsfunktionen, ville være deltagelse fra Juridisk, Arbejdsretligt og InternationaltCenter samt fra Pensionsstyrelsens Feriekontor. Arbejdsgruppen skulle færdiggøre arbejdet hurtigstmuligt og gerne inden sommerferien 2010.1.2 Kommissorium for arbejdsgruppenKommissoriet for arbejdsgruppen fremgår af Beskæftigelsesministerens besvarelse af det ovenfornævnte spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Europaudvalg og af det notat fra december 2009, der varvedlagt besvarelsen. På baggrund heraf sammenfattede arbejdsgruppen på sættemødet den 24.februar 2010 kommissoriet således:”Arbejdsgruppens kommissorium består i at foretage en nærmere vurdering af dommenes juridiske,økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige implikationer i forhold til de danske ferieregler, idetarbejdsgruppen i den forbindelse skal undersøge praksis i andre lande, herunder hvordan man iandre lande forholder sig til dommene, og komme med forslag til initiativer, som bedst muligt kaninddæmme de mulige økonomiske konsekvenser af en eventuel lovændring.”1.3 Arbejdsgruppens sammensætning og afholdelse af møderIdet det bemærkes, at der i påkommende tilfælde har været mulighed for at møde med suppleanter,har arbejdsgruppen haft følgende medlemmer:Anders Levy (formand) og Kirsten Weber Olsen (Juridisk, Arbejdsretligt og Internationalt Center)samt Søren Balslev og Carina Vinkler (Feriekontoret, Pensionsstyrelsen), BeskæftigelsesministerietEvelyn Jørgensen, Landsorganisationen i DanmarkMerete Preisler, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
4
Niels Krarup, LederneSusan Brandt, KLLouise Bøllingtoft, Danske RegionerPer Frydenreim Møller, FTFBirgitte Dember, Sammenslutningen af Landbrugets ArbejdsgiverforeningerFlemming Dreesen, Dansk ArbejdsgiverforeningJesper David Jensen, Akademikernes CentralorganisationBirgitte Nielsen/Susanne Højgaard Mens, PersonalestyrelsenArbejdsgruppens første møde fandt sted den 24. februar 2010. Herefter blev der indensommerferien 2010 afholdt 7 møder. Da arbejdsgruppen i juni 2010 fandt, at der var brug for lidtmere tid til at færdiggøre arbejdet, blev det ved brev af 28. juni 2010 meddeltImplementeringsudvalget, at arbejdsgruppen forventede at afslutte arbejdet ultimo august 2010. Iaugust 2010 blev der holdt yderligere 3 møder.
5
Kapitel 2 - Internationale forpligtelser2.1 EU’s arbejdstidsdirektivDet fremgår af artikel 7 i Rådets direktiv (2003/88/EF) af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse medtilrettelæggelse af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet), at en lønmodtager har ret til mindst 4 ugers årlig betalt ferie,og at retten til ferie kun kan erstattes med en finansiel godtgørelse, når arbejdsforholdet ophører.Art. 7 har følgende ordlyd:1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årligbetalt ferie af mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildelingheraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.2. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med en finansiel godtgørelse, medmindrearbejdsforholdet ophører.
2.2 ILO-konvention nr. 52ILO-konvention nr. 52, der stammer fra 1936, er ratificeret af Danmark, og giver blandt andet lønmodtagereret til 1 uges ferie med løn efter 1 års løbende ansættelse.ILO-konvention 132 omhandler også årlig ferie med løn, men Danmark har ikke ratificeret konventionen.
6
Kapitel 3 - Gældende dansk ret vedrørende ferie og sygdom3.1. Generelt.Den første ferielov blev vedtaget i 1938. I 1979 blev ferieloven revideret i overensstemmelse med deresultater, der blev opnået ved overenskomstforhandlingerne. Der blev indført 5 ugers ferie fra optjeningsåret1980 og feriegodtgørelsen fastsat til 12½ procent. I 2000 blev ferieloven ændret, således at det fra 2001 blevmuligt at overføre den 5. ferieuge. Fra 2004 har det været muligt at få den 5. ferieuge udbetalt. Selvom derløbende er blevet foretaget ændringer af ferieloven, har lovens grundlæggende principper om optjening afferie og afholdelse heraf ikke ændret sig væsentligt.Den danske ferielov kan fraviges i kollektive overenskomster, så den kan tilpasses de forskellige brancher.Der er naturligvis visse minimumsstandarder, som fx retten til 5 ugers årlig ferie, som ikke kan fravigeshverken ved kollektiv eller individuel aftale. Hvis ferieloven er indskrevet i en kollektiv overenskomst, vilfortolkning og brud på denne del af overenskomsten skulle behandles af overenskomstens parter i detarbejdsretlige system.Efter den danske ferielov optjener alle lønmodtagere ret til 5 ugers betalt ferie, hvis de har været ansat i ethelt optjeningsår (kalenderår). Ved kortere ansættelse i optjeningsåret reduceres retten til betalt ferietilsvarende. I sådanne tilfælde har alle ret til at supplere op til 5 ugers ferie, men for egen regning.Efter den danske ferielov afholdes ferien i det ferieår, der følger efter optjeningsåret. Ferieåret går fra 1. majefter optjeningsåret til 30. april året efter. Ferien holdes efter aftale med arbejdsgiveren, der ved uenighed omferiens placering har retten til at fastsætte ferien med henholdsvis 3 måneders og 1 måneds varsel for så vidtangår de 3 ugers hovedferie og de 2 ugers øvrige feriedage.Hvis ferien ikke holdes i ferieåret, er den som udgangspunkt gået tabt for lønmodtageren, og lønmodtagerenkan ikke få udbetalt sine dertil svarende feriepenge, der i så tilfælde overføres til feriefonde. Det skyldes fordet første, at det giver lønmodtageren incitament til at holde ferien i ferieåret og for det andet, atarbejdsgiveren ikke skal tjene på, at lønmodtageren ikke holder sin ferie. Der gælder dog en rækkeundtagelser, som primært omhandler følgende situationer:1. En arbejdsgiver og en lønmodtager kan inden ferieårets udløb skriftlig aftale, at optjent ferie ud over 20dage kan overføres til det følgende ferieår. Af hensyn til arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 11, derbeskytter de først 4 ugers ferie med løn, skal lønmodtageren altså hvert år som udgangspunkt holdemindst 4 ugers optjent ferie, før der kan overføres ferie.2. Af samme grund kan en lønmodtager altid efter ferieårets afslutning kræve at få udbetalt optjent ferie udover 20 dage, med mindre lønmodtageren har fået visse offentlige ydelser i ferieåret.3. En lønmodtager, der er fratrådt, kan efter ferieårets afslutning kontant få udbetalt sine uhævedeferiepenge, med mindre lønmodtageren har fået visse offentlige ydelser i ferieåret. Der henvises tilartikel 7, stk. 2, i arbejdstidsdirektivet, hvoraf følger, at ferie kan erstattes med en kontant udbetaling, nårarbejdsforholdet er ophør.3.2. Ferie og sygdom.Frem til ændringen af ferieloven i 2001 bar lønmodtageren efter fast praksis risikoen for sygdom iforbindelse med ferie allerede fra arbejdstids ophør på den sidste arbejdsdag (typisk fredag eftermiddag) ogikke først ved arbejdstid begyndelse første feriedag (typisk mandag morgen).Siden 2001 begynder ferien efter § 13, stk. 1 og stk. 2, ved arbejdstids begyndelse den første feriedag. Detbetyder, at ferien for langt de fleste lønmodtagere begynder ved normal arbejdstid mandag morgen, såledesat ferieugen går fra mandag morgen ved normal arbejdstids begyndelse til fredag aften ved normal1
Rådets direktiv, nr. 2003/88/EF af 4. november 2003
7
arbejdstids ophør. Det er den enkelte lønmodtagers normale arbejdstids begyndelse og ophør der erafgørende for, hvornår ferien begynder henholdsvis slutter.Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. Hvislønmodtageren vælger ikke at påbegynde ferien, vil lønmodtageren have ret til en erstatningsferie på etsenere tidspunkt for de mistede feriedage, det vil sige, at ferien suspenderes. Når lønmodtageren bliver rask,skal lønmodtageren møde på arbejde igen, medmindre lønmodtageren vælger at afholde resten af ferieninden for den fastlagte ferieperiode. Hvis lønmodtageren i stedet ønsker en ny ”hel” ferieperiode, målønmodtageren møde på arbejde efter raskmelding. Dette gælder, selv om lønmodtageren bliver rask indenfor den periode, hvor lønmodtageren skulle have holdt sin ferie.Omvendt betyder det efter dansk ferieret, at en lønmodtager, der bliver syg efter at have påbegyndt sin ferie,selv bærer risikoen for sygdommen og har ikke ret til en erstatningsferie for de feriedage, hvorlønmodtageren er syg. Det vil sige, at ferien ikke suspenderes. Det er den altovervejende hovedregel, at detgælder, uanset sygdommens længde og hvor alvorlig sygdommen er.Der er ikke et særligt sygdomsbegreb i ferieloven. Det er ikke længere af betydning, om lønmodtageren kananses for at kunne holde ferien med et rekreativt udbytte. Det er alene afgørende, om lønmodtageren ansesfor syg i forhold til at kunne udføre sit arbejde. At der ikke længere skal foretages en vurdering af detrekreative udbytte af ferien skyldes, at det er hensigtsmæssigt med en klar regel på området.Der er ikke regler i ferieloven om sygemelding eller dokumentation i forbindelse med sygdom efter § 13, stk.1 og stk. 2. Lønmodtageren skal i overensstemmelse med de regler om sygemelding, der i øvrigt måtte gældefor ansættelsesforholdet, sygemelde sig over for arbejdsgiveren. Det vil normalt betyde, at lønmodtagerensygemelder sig over for arbejdsgiveren den første feriedag.Efter ferielovens § 25 optjener lønmodtagere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, efter nærmereangivne betingelser ret til sygeferiegodtgørelse. Efter stk. 5, kan arbejdsgiveren bede lønmodtageren om atdokumentere, at sygdom eller tilskadekomst er årsag til fraværet. Lønmodtageren skal alene dokumentereårsagen til fraværet og har efter ferieloven hverken pligt til at oplyse om sygdommens eller tilskadekomstensart eller varighed. Det er arbejdsgiveren, der bestemmer, hvilken dokumentation der ønskes, ligesom det erarbejdsgiveren, der må betale lønmodtagerens eventuelle omkostninger ved at fremskaffe dokumentationen.Det forhold, at der ikke er ret til erstatningsferie for sygdom, der opstår under ferien, skal dog modificeresfor så vidt angår graviditetsbetinget sygdom, hvilket er en følge af EF-domstolens afgørelse af 19. november1998 (Høj-Pedersen C-66/96). På samme måde har lønmodtagere, der begynder barselsorlov under ferien rettil erstatningsferie for de mistede feriedage. Det følger af EF-domstolens dom af 18. marts 2004 (MerinoGómez C-342/01).3.3. FravigelsesmulighederFerielovens § 13, stk. 1 og stk. 2, kan ikke fraviges hverken ved en kollektiv eller en individuel aftale tilugunst for lønmodtageren. En arbejdsgiver kan dog altid i kraft af ledelsesretten stille en lønmodtager bedreend ferieloven, og kan derfor ensidigt beslutte at give en medarbejder en erstatningsferie, selv ommedarbejderen bliver syg under ferien.I § 12 i bekendtgørelsen til ferieloven er det reguleret, at en lønmodtager, der er sygemeldt, når den fastlagteferie begynder, har ret til at holde resten af ferien i forlængelse af sin raskmelding. Desuden kan varslet på 3måneder i ferielovens § 15, stk. 2, forkortes, således at hovedferien kan holdes inden ferieperiodens udløb.Disse bestemmelser i bekendtgørelsen kan fraviges ved kollektiv overenskomst.
8
I de offentlige ferieoverenskomster på statens og det kommunale/regionale område er der indført enfakultativ mulighed for myndigheden til i særlige tilfælde at suspendere ferie ved sygdom, der opstår underferien. Tilsvarende bestemmelser er aftalt i en række private overenskomster, bl.a. på akademikerområdet.Det følger af § 14 i Finansministeriets cirkulære om ferieaftalen, § 22 i aftale om ferie for personale ansat ikommuner og § 22 i aftale om ferie for personale ansat i regioner, at hvis en ansat bliver syg under ferien,kan ferien helt eller delvist suspenderes, hvis arbejdsgiveren/ansættelsesmyndigheden skønner, at særligeomstændigheder taler herfor. Ved afgørelsen af, om ferien skal suspenderes, kan der tages hensyn tilsygdommens varighed og karakter, om sygdommen er til hinder for en rimelig udnyttelse af ferien, omsygdommen er af alvorligere karakter, eller om sygdommen skyldes tilskadekomst under tjeneste før ferienspåbegyndelse. Ansættelsesmyndigheden/arbejdsgiveren kan beslutte, at den ansatte skal dokumenteresygdommen ved lægeerklæring. Det er arbejdsgiveren, der afholder udgiften til lægeerklæringen.Som det fremgår af ovennævnte ferieoverenskomster, foretager arbejdsgiveren/ansættelsesmyndighedensåledes i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af, om ferien skal suspenderes.3.4. Sygdom som feriehindringDet fremgår af ferielovens § 38, stk. 1, at hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra atholde ferien inden ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg tillønmodtageren. Sygdom er en sådan feriehindring.Det betyder, at en lønmodtager, som på grund af sygdom er helt eller delvist forhindret i at holde sinhovedferie op til ferieperiodens (1. maj – 30. september) udløb, har ret til at få udbetalt feriepengene forhovedferien (op til 3 ugers ferie) umiddelbart efter ferieperiodens udløb og senest ved ferieårets afslutning.Lønmodtageren kan i stedet vælge at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.På samme måde skal en lønmodtager, der er forhindret i at holde sin ferie umiddelbart op til ferieårets udløbpå grund af sygdom, have udbetalt feriepengene for ferien, uden at ferien holdes, medmindre ferien eroverført til næste ferieår efter § 40 i ferieloven.Det fremgår af § 40 i ferieloven, at det ved en kollektiv overenskomst kan aftales, at ferie omfattet af § 38,stk. 1, i stedet afholdes det følgende ferieår. Det betyder, at en lønmodtager har mulighed for at få overførtferie, der ikke kan afholdes i ferieåret på grund af sygdom, til næste ferieår i stedet for at få feriepengeneudbetalt. De nærmere betingelser afhænger af indholdet af den kollektive overenskomst. Ferieloven giversåledes ikke lønmodtageren et krav på at holde erstatningsferie i næstfølgende ferieår, kun adgang til kontantudbetaling, hvis lønmodtageren har en feriehindring i form af sygdom.3.5. Administrativ praksis.Der er siden ændringen af ferieloven i 2001 stort set ikke administrativ praksis om reglerne om sygdom ogferie i ferielovens § 13, stk. 1 og stk. 2, fordi der ikke indgår sager om tvister mellem arbejdsgiver oglønmodtager om retten til erstatningsferie under sygdom.
9
Kapitel 4 - Referat, analyse og vurdering af dommene C-277/08 (Pereda) og deforenede sager C-350/06 og C-520/064.1 Gennemgang af dommene4.1.1. IndledningI 2009 traf EU-Domstolen afgørelse i to sager – de forenede sager C-350/06 og C-520/06 samt C-277/08 –som har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt retstilstanden i Danmark, hvorefter lønmodtagerenbærer risikoen for sygdom, som opstår under ferien, kan opretholdes, eller om det er nødvendigt at ændreferieloven, så lønmodtagere har ret til erstatningsferie, hvis de bliver syge under deres ferie.Analysen indledes med arbejdsgruppens gennemgang af dommene i form af en beskrivelse af sagernesfaktiske omstændigheder og identifikation af relevante eller væsentlige præmisser, overvejelser og udtalelseri dommene (afsnit 4.1.2. – 4.1.3). I afsnit 4.2. redegøres der for forskellige de synspunkter, der blandt andeter blevet fremsat i arbejdsgruppen fra henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiverside, om forståelsen afdommene og deres betydning i relation til gældende dansk ret. Herefter indeholder afsnit 4.3.Beskæftigelsesministeriets diskussion, argumentation og vurdering af dommene.Det vurderes som hensigtsmæssigt at indlede gennemgangen af dommene med de forenede sager C-350/06og C-520/06, som er afgjort først og som på visse punkter kan anskues som en forløber for C-277/08, oggennemgangen af førstnævnte afgørelse vil være koncentreret om de aspekter af denne dom, der har relevansi relation til spørgsmålet om risikoen for sygdom, der opstår under ferien. De dele af afgørelsen, der angårbesvarelsen af de præjudicielle spørgsmål vedrørende en finansiel godtgørelse, vil således ikke blive berørt ividere omfang i denne fremstilling.I kap. 4 tages alene stilling til, om ferieloven bør ændres som beskrevet, mens spørgsmålet om, hvordan ensådan ændring kan udformes og de økonomiske og arbejdsmarkedspolitiske konsekvenser heraf, behandles ikap. 6.4.1.2. Gennemgang af de forenede sager C-350/06 og C-520/06Sag C-520/06angik en gruppe offentligt ansatte lønmodtagere i UK. En af disse lønmodtagere havde underen langvarig sygefraværsperiode meddelt arbejdsgiver, at hun ønskede at afholde sin årlige, betalte ferieindenfor to måneder, hvilket arbejdsgiver afslog, og efter at spørgsmålet om hendes ret til at holde ferieunder en sygeperiode havde været behandlet ved relevante instanser, besluttede House of Lords at forelæggespørgsmålet præjudicielt for EU-Domstolen.Det første præjudicielle spørgsmålI dommens præmis 20 formulerer domstolen, at den forelæggende ret nærmere ønsker oplyst, om artikel 7,stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter eller praksis,hvorefter en arbejdstager, som er på sygeorlov, ikke er berettiget til at holde årlig betalt ferie i løbet af denperiode, hvor han har sygeorlov.I dommens præmis 25 fastslår domstolen, at der er forskel på formålet med retten til årlig betalt ferie (at givearbejdstageren mulighed for at hvile ud og have en periode til rådighed, hvor denne kan slappe af og nyde sinfritid) og formålet med retten til sygeorlov (at arbejdstageren skal have mulighed for at komme sig over ensygdom). I præmis 26 henvises til princippet om, at en arbejdstager med krav på en orlov medfællesskabsretlig hjemmel ikke er afskåret fra at tage en anden orlov med fællesskabsretlig hjemmel, men ipræmis 27 anføres, at retten til sygeorlov ikke er fællesskabsretligt reguleret, og det nævnes, at ovennævnteprincip udspringer af en sag vedrørende kvinders rettigheder i forbindelse med barsel.
10
I præmis 28 fremhæver domstolen, at det er overladt til medlemsstaterne at fastsætte betingelserne forudøvelsen og gennemførelsen af retten til årlig betalt ferie i national lovgivning ved at præcisere de konkreteomstændigheder, hvorunder arbejdstagerne kan gøre brug af denne ret, idet der dog ikke kan fastsættesbetingelser for stiftelsen af denne ret, der er direkte fastsat i direktivet. Dette betyder, jf. præmis 29, at artikel7, stk. 1, i princippet ikke er til hinder for nationale bestemmelser eller praksis, hvorefter en arbejdstager ikkekan holde ferie under en sygeorlov, hvis arbejdstageren har mulighed for at gøre brug af retten til årlig betaltferie på et andet tidspunkt.I forlængelse heraf anføres i præmis 30, at domstolen ganske vist tidligere har fastslået, at feriens fuldepositive virkning opnås, hvis ferien holdes i ferieåret, men ferien har dog fortsat betydning, selvom denholdes efterfølgende. I præmis 31 bemærker domstolen, at man nationalt kan beslutte, at ferie kan holdesunder sygeorlov, men – som det konkluderes i præmis 32 – er artikel 7, stk. 1, ikke til hinder for nationalebestemmelser eller praksis, hvorefter en arbejdstager ikke kan holde den årlige betalte ferie under ensygeorlov.Sag C-350/06angik en tysk lønmodtager, Gerhard Schutz-Hoff, som havde været på sygeorlov fra primoseptember 2004 til den 30. september 2005, hvor ansættelsesforholdet ophørte. Han havde i maj 2005anmodet om at afholde den årligt betalte ferie, som han på grund af sygdommen ikke havde holdt i 2004, fraden 1. juni 2005, hvilket var blevet afslået af arbejdsgiver under henvisning til, at han ikke var konstateretarbejdsdygtig. Efter at Schutz-Hoff i september 2005 var blevet tilkendt pension lagde han sag an medpåstand om godtgørelse for den ferie, som han ikke havde holdt i 2004 og 2005.Schutz-Hoffs tidligere arbejdsgiver gjorde gældende, at han havde været uarbejdsdygtig i længere tid endden i den relevante tyske lovgivning fastsatte overførselsperiode for ferie, og at retten til årlig betalt feriedermed efter tysk ret var bortfaldet. Arbejdsgiveren fik medhold i første instans, men ankeinstansen fandt, atder var en sådan tvivl om tysk rets overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2003/88, at man besluttede atforelægge dette præjudicielt for EU-Domstolen.Det andet og det tredje præjudicielle spørgsmålI dommens præmis 33 formulerer domstolen, at den forelæggende ret nærmere ønsker oplyst, om artikel 7,stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter eller praksis,hvorefter retten til årlig betalt ferie bortfalder ved udløbet af referenceperioden og/eller enoverførselsperiode, som er fastsat ved national ret, selv når arbejdstageren har haft sygeorlov inden for heleeller en del af referenceperioden og været uarbejdsdygtig indtil arbejdsforholdets ophør.Domstolen tiltræder i præmis 34 og 35, at det i princippet er op til medlemsstaterne at fastsætte de nærmerebetingelser for udøvelse og gennemførelse af retten til årlig betalt ferie, hvilket omfatter spørgsmål omoverførsel af ferie og fastlæggelse af den periode, hvor overført ferie kan holdes, men domstolen angiversamtidig, at medlemsstaternes råderum i denne henseende ikke er ubegrænset. På baggrund af sagens særligeomstændigheder undersøger domstolen herefter, hvilke begrænsninger der gælder for dette princip.I relation til sygeorlov, der varer hele referenceperioden og eventuelt også overførselsperioden med, fastslårdomstolen således i præmis 41 efter at have henvist til ILO konvention 132 og til, at artikel 7, stk. 1, idirektiv 2003/88 gælder alle arbejdstagere, at retten til årlig betalt ferie ikke kan gøres betinget af, at denpågældende arbejdstager faktisk har arbejdet inden for referenceperioden.I forlængelse heraf fastslår domstolen i præmis 43, at artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 ikke er til hinder fornational lovgivning, hvorefter en ret til årlig betalt ferie fortabes ved udløbet af reference- elleroverførselsperioden, idet det imidlertid forudsættes, at den pågældende arbejdstager faktisk har haftmulighed for at gøre brug af denne ret. I præmis 44 konstaterer domstolen, at Schutz-Hoff ikke havdemulighed for at nyde godt af sin årlige betalte ferie inden for nogen periode.
11
I præmis 45-48 forklarer domstolen, at hvis man godtog, at medlemsstaterne kan fastsætte, at retten til årligbetalt ferie under disse i præmis 44 beskrevne omstændigheder fortabes, ville man gribe ind i en socialrettighed, som efter artikel 7 i direktiv 2003/88 tilkommer alle arbejdstagere, og at såvel stiftelsen someksistensen af denne ret efter retspraksis (C-173/99) ikke kan underkastes betingelser eller udelukkes. Nårretten til årlig betalt ferie ikke må undergraves af nationale forskrifter, som er til hinder for, at retten hertilstiftes eller opstår, så er nationale forskrifter om, at retten bortfalder i en situation som den, Schutz-Hoffbefandt sig i i år 2005, ikke i overensstemmelse med direktivet. I præmis 49 konkluderer domstolen således,at artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 er til hinder for nationale retsforskrifter eller praksis, hvorefter retten tilårlig betalt ferie bortfalder ved udløbet af referenceperioden og/eller en overførselsperiode, som er fastsatved national ret, selv når arbejdstageren har haft sygeorlov inden for hele eller en del af referenceperioden ogværet uarbejdsdygtig indtil arbejdsforholdets ophør.I præmis 50-52 anvender domstolen samme ræsonnement i relation til den situation, hvor arbejdstageren hararbejdet i en del af referenceperioden, hvilket var tilfældet for Schutz-Hoff i 2004. Det anføres således, atenhver arbejdstager, som udelukkes fra muligheden for at nyde godt af den årlige betalte ferie på grund af enlangvarig sygeorlov, befinder sig i samme situation som den, der er beskrevet i præmis 44, da det er umuligtat forudse en uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.4.1.3. Gennemgang af C-277/08Sag C-277/08angik en spansk lønmodtager, Francisco Vicente Pereda, der som følge af en arbejdsulykkevar sygemeldt i næsten hele den periode, hvor han i henhold til virksomhedens ferieplan var tildelt sin årligebetalte ferie i 2007. Arbejdsulykken og dermed sygdommen var indtruffet før den fastsatte dato for ferienspåbegyndelse. Derfor anmodede han i september 2007 sin arbejdsgiver om at få en ny årlig betalt ferie foråret 2007 fra 15. november på grund af sygeorloven under den ferie, som han oprindelig var tildelt.Arbejdsgiveren afslog denne anmodning, og da sagen kom for retten, besluttede den spanske domstol atforelægge EU-Domstolen spørgsmålet om Peredas ret til erstatningsferie præjudicielt.Det præjudicielle spørgsmålDet spørgsmål, som den spanske domstol forelagde, er gengivet i dommens præmis 16 og indeholderfølgende formulering:”Skal artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 fortolkes således, at i tilfælde hvor den ferie, der erfastsat i virksomhedens ferieplan, tidsmæssigt falder sammen med midlertidiguarbejdsdygtighed som følge af en arbejdsulykke, der er indtruffet før den fastsatte dato forferiens påbegyndelse, har den berørte arbejdstager efter at være raskmeldt ret til at afholdeferien på andre tidspunkter end de oprindeligt fastsatte, uanset om det relevante kalenderår erudløbet eller ej?«I dommens præmis 17 ses EU-Domstolens omformulering af, hvad den forelæggende ret nærmere ønskeroplyst:”Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 7, stk. 1,i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser ellerkollektive overenskomster, hvorefter en arbejdstager, der er sygemeldt under sin årlige feriesom fastsat i ferieplanen for den virksomhed, hvor han er ansat, ikke har ret til efterraskmelding at afholde sin årlige ferie på et andet tidspunkt end oprindeligt fastsat, eventueltuden for den omhandlede referenceperiode.”
I præmis 18 fastslår domstolen, at artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 om retten til betalt årlig ferie ikke kanfraviges, og at denne ret bør betragtes som et særligt vigtigt princip i EU’s sociallovgivning. I forlængelseheraf henvises i præmis 19 til, at national lovgivning om, at retten til betalt årlig ferie fortabes, forudsætter,at en arbejdstager, der har fortabt retten hertil, faktisk har haft mulighed for at gøre brug af denne ret. Rettenbortfalder således ikke ved udløbet af den nationalt fastsatte referenceperiode, jf. blandt andet C-350/06 og
12
C-520/06, når arbejdstageren har haft sygeorlov inden for hele eller en del af referenceperioden og rentfaktisk ikke har haft mulighed for at gøre brug af denne ret.Domstolen henviser i præmis 20 og 21 til, at retten til årlig betalt ferie kun kan erstattes med en finansielgodtgørelse, når ansættelsesforholdet er ophørt, og til at formålet med retten til ferie er forskelligt fraformålet med sygeorlov, jf. C-350/06 og C-520/06, og fastslår i præmis 22 som en følge af de forudgåendepræmisser, at en arbejdstager, der har sygeorlov under sin forud fastlagte årlige ferie, efter anmodning har rettil at afholde ferie på et tidspunkt, der ikke falder sammen med sygeorloven. Den nye årlige ferie, hvislængde skal svare til det tidsmæssige sammenfald mellem den oprindeligt fastsatte årlige ferie ogsygeorloven, fastlægges i henhold til nationale regler og procedurer under hensyntagen til de forskelligeinteresser, herunder navnlig tvingende hensyn vedrørende virksomhedens interesser.Hvis de netop ovenfor beskrevne hensyn taler imod en imødekommelse af arbejdstagerens anmodning om enny ferieperiode, fastslår domstolen i præmis 23, at arbejdsgiveren er forpligtet til at give arbejdstageren feriei en anden periode, idet det ikke kan udelukkes, at denne periode kan ligge uden for referenceperioden forden årlige ferie. Selvom det som anført i præmis 24 tidligere er fastslået af domstolen, at den årlige feriesfulde positive virkning kun opnås, hvis ferien holdes i referenceperioden, har ferien dog fortsat betydning,selvom den holdes efterfølgende.I præmis 25 og 26 konkluderer domstolen, at selvom direktiv 2003/88 ikke er til hinder for nationaleretsforskrifter eller praksis, hvorefter en arbejdstager er berettiget til at holde ferie under en sygeorlov, jf. C-350/06 og C-520/06, følger det af præmis 22, at en arbejdstager, der ikke ønsker at holde ferie undersygeorloven, skal have tildelt ferie i en anden periode. Derfor skal det forelagte spørgsmål besvares med, atartikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser ellerkollektive overenskomster, hvorefter en arbejdstager, der er sygemeldt under sin årlige ferie, ikke har ret tilefter raskmelding at afholde sin ferie på et andet tidspunkt.4.2. Fremsatte synspunkter og vurdering af dommenePå baggrund af de tilkendegivelser vedrørende dommene, der er fremkommet i den afImplementeringsudvalget nedsatte arbejdsgruppe, og ud fra af de vurderinger, der er fremsat i andresammenhænge, står det klart, at lønmodtagersiden over en bred kam finder, at ferieloven må ændres somfølge af EU-Domstolens afgørelser, mens arbejdsgiversiden generelt afviser, at afgørelserne nødvendiggør ensådan ændring.4.2.1. Synspunkter fra lønmodtagersideFralønmodtagersidegøres det først og fremmest gældende, at EU-Domstolens udtalelser om retten til årligbetalt ferie, jf. artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88, i relation til lønmodtagers sygdom er så klare oghåndgribelige, at den gældende danske ordning i ferieloven, hvor lønmodtager selv bærer risikoen forsygdom, som opstår under ferien, ikke kan opretholdes. I de to domme tages der stilling til sygdom underferie i det hele taget, og på baggrund af domstolens udtalelser om årlig, betalt ferie som en ubetingetrettighed er det ikke muligt at have en undtagelse fra lønmodtagerens ret til erstatningsferie som i dengældende, danske ordning. Lønmodtagersiden har i øvrigt fremsat tilsvarende argumenter somBeskæftigelsesministeriet, som de er anført under Beskæftigelsesministeriets diskussion og vurdering afdommene under pkt. 4.3..
4.2.2. Synspunkter fra arbejdsgiversideFraarbejdsgiversidehar der været fremført en række specifikke argumenter, idet det bærende synspunkt er,at der ikke med de to domme tages stilling til den gældende, danske ordning i relation til sygdom, som opstårunder ferien. Således har Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgiverforening, Danske Regioner, KL og Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtalt følgende:
13
At dommene angår lønmodtagere, der allerede er syge, herunder sygemeldte, inden ferien, og atdomstolen slet ikke har haft en ordning som den danske for øje i de udtalelser, der fremsættes.At domstolen i sin endelige konklusion sprogligt alene forholder sig til, at lønmodtageren er syg underferien, ikke når lønmodtager bliver syg under ferien.At andre forhold ved afgørelsen i C-277/08 – manglende udtalelse fra Generaladvokaten, de få dommere,manglende intervention fra andre stater og manglende mulighed for intervention om sygdom opståetefter ferien er startet og omformuleringen af det præjudicielle spørgsmål – indebærer, at dommenspræjudikatsværdi ud over den faktiske retlige problemstilling, som den spanske ret forelagde EU-Domstolen, må anses for begrænsetI den forelagte spanske sag var der tale om sygdom, der strækker sig stort set over hele den planlagteferie. EU-Domstolen kunne muligvis være kommet til et andet resultat, hvis der havde været tale omsygdom af et mere beskedent omfangAt det ikke er muligt at få afklaret, hvorfor EU-Domstolen omformulerede det stillede spørgsmål ogbetydningen af omformuleringen. Den i arbejdsgruppen forelagte juridiske teori om domstolens praksisom omformulering af spørgsmål finder arbejdsgiverne netop understøtter, at det har formodningen imodsig, at Domstolen med omformuleringen har villet forandre det retsfaktum, som den fik forelagt og atafgørelsen på trods af omformuleringen ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan/skal anvendes ud over denfaktiske forelagte retlige situation i den spanske sag, hvor lønmodtageren var syg, før ferien startedeEn række andre medlemsstater end Danmark giver heller ikke ret til erstatningsferie ved sygdom, derstarter under ferie. I andre stater kender man til ordninger med karenstid m.v. Ingen af disse staterintervenerede i den forelagte spanske sag og har heller ikke efter afgørelsen efter det oplyste påbegyndtreelle overvejelser om ændringer af deres lovgivningAt EU-Domstolens domme bl.a. har til formål at løse de tvister, der fremgår i de konkrete sager og atman derfor generelt bør være varsom med at udbrede konklusionerne til andre situationer, der adskillersig fra den, EU-Domstolen konkret har baseret sin afgørelse på, jf. således notat af 18. september 2009udarbejdet af Folketingets EU-konsulent til Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget ogSundhedsudvalget.At regler om sygdom og ferie skal ses i sammenhæng med både sygdomsreglerne og feriereglerne i enmedlemsstat. EU-Domstolen udtaler selv i C-520/06, at regler om sygdom i henhold til EU-retten ernational kompetence. Dette taler således også for en begrænset præjudikatværdi for dommen ud over dennationale retsorden, sagen vedrørerAt der er forskelle på dansk retstilstand og den retstilstand, som Domstolen fik forelagt i henhold tilspansk ret med hensyn til risikoens overgang ved ferie og sygdom. Dette medfører, at afgørelsen, hvisdet lægges til grund, at den alligevel også vedrører sygdom opstået under ferien, skal tillægges begrænsetpræjudikatsværdi for andre stater, henset navnlig til at:1) Den eksisterende danske ferielovs § 13 medfører, at efter dansk ret mister lønmodtagerenikke ferien, idet sygdom opstået efter feriens start medfører, at lønmodtageren forbliver på ferie og ikkeovergår til sygdom: Der er således ikke tale om tab af ferierettigheder. Dette er modsat spansk ret, hvorlønmodtageren efter det oplyste mister ferieretten, hvis ferien ikke holdes i den nationale defineredeferieperiode2) Alternativet for en dansk lønmodtager, der overgår fra ferie til regler om sygdom dels vilovergå til sygdomsydelse (f.eks. sygedagpenge), som for mange lønmodtagere ville være lavere endderes ferieydelse (løn under ferie eller feriegodtgørelse), dels ville overgå til en specifik og omfattenderettigheds- og pligtzone i forhold til retten til sygedagpenge og sygeløn i dagpengeloven. Der er således
14
væsentlig forskel for en dansk lønmodtager om vedkommende er syg eller på ferie. Den spanskeretstilstand herom foreligger ikke oplyst, men i mange andre stater er sygdomsydelsen på samme niveaufor ferieydelsen. Dette kan have ligget bag domstolens beslutning, at det ydelsesmæssigt er udenbetydning om lønmodtageren er på sygeydelse eller ferieydelse3) Den danske ferielov giver arbejdsgivere mulighed for at give lønmodtagere erstatningsferie,overførsel af ferie eller kontant udbetaling, hvis sygdom er en kvalificeret feriehindring. Denne mulighedbestod ikke i SpanienAt medlemsstaterne som også nævnt af EU-Domstolen selv har et råderum i forbindelse medgennemførelsen af arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1, navnlig for så vidt angår de omstændigheder,hvorunder retten til 4 ugers betalt frihed udøves, og at den danske ordning vedrørende sygdom, deropstår under ferien, ligger inden for dette råderumAt EU-Domstolen i sin fortolkning af arbejdstidsdirektivets art. 7, i sin retspraksis går meget langt i enudvidende fortolkning, som arbejdsgiverne naturligvis har noteret sig, men der kan stilles retlige ogjuridiske spørgsmålstegn ved, hvorvidt denne udvidende detailfortolkning af en artikel, som aleneudtrykker et generelt princip er direktivmedholdelig, hvilket diversiteten i medlemsstaternes regelsæt isig selv taler for
4.2.3. Andre synspunkter fremsat udenfor arbejdsgruppenI en artikel iEU-Menneskeretnr. 5/2009 side 321 (online udgivelse via DJØF) behandler konsulent FrejaSine Thorsboe og kommitteret Nina Holst Christensen C-277/08. I artiklen, der ikke skal gennemgåsnærmere her, tages der ikke direkte stilling til den danske ferielovs ordning i relation til sygdom, der opstårunder ferien, eller spørgsmålet om ændring heraf, men de to forfattere anfører i de afsluttende bemærkningerfølgende:”Med sin omformulering af spørgsmålet og sin endelige besvarelse heraf må det antages, atEFD imidlertid mere generelt har forholdt sig til en arbejdstagers ret til erstatningsferie.Således konkluderede EFD, at en arbejdstager, der er sygemeldt under sin ellers planlagteferie, har ret til at afholde ferie på et andet tidspunkt, uden at Domstolen tilsyneladende lagdevægt på, hvornår sygdommen i givet fald er indtrådt. Denne generelt formulerede afgørelsetyder på, at retten til erstatningsferie dermed også gælder i tilfælde af sygdom opstået efterferiens påbegyndelse. En sådan læsning underbygges af det anførte formål bag retten til betaltferie, idet det kan anføres, at sygdom opstået under ferieperioden i lige så høj grad fratagerarbejdstageren dennes mulighed for at hvile ud og nyde sin fritid, som sygdom opstået førferiens påbegyndelse.”4.3. Beskæftigelsesministeriets diskussion og vurdering af dommeneDet forekommer nærliggende i forbindelse med en diskussion af og stillingtagen til, hvad der kan udledes afde to domstolsafgørelser i relation til den gældende, danske ordning vedrørende sygdom, der opstår underferien, at tage de ovenfor gengivne hovedargumenter, som er fremført fra arbejdsgiverside:Ad argumentet om, at Domstolen ikke tager stilling til, når der opstår sygdom under ferienDet må indledningsvis fastslås, at domstolen ikke har forholdt sig konkret til den gældende danske ordning,hvor lønmodtager bærer risikoen for sygdom, der opstår under ferien.Domstolen forholder sig på baggrund af specifikke spørgsmål om reguleringen i UK, Tyskland og Spanientil forskellige situationer, hvor sygdom har betydet, at lønmodtagers ret til årlig, betalt ferie, jf. artikel 7 idirektiv 2003/88, er blevet begrænset eller fortabes. Men domstolens udtalelser er samtidig i høj grad
15
generelle vedrørende selve karakteren af retten til årlig, betalt ferie og hvordan lønmodtagers sygdom ikkemå give anledning til, at denne rettighed begrænses.En stillingtagen til, om de to afgørelser fra EU-Domstolen giver anledning til at ændre ferielovens gældendeordning i relation til sygdom, der opstår under lønmodtagers ferie, må således bygge på en vurdering af, omdomstolen overhovedet åbner op for, at retten til årlig, betalt ferie ved nationale forskrifter begrænses somfølge af lønmodtagers sygdom, og hvorvidt domstolen vil acceptere en sådan begrænsning i retten til årlig,betalt ferie, som ligger i ferielovens gældende ordning. Det kan således anføres, at selvom domstolen ikketager konkret stilling til en specifik ordning, hvor lønmodtager bærer risikoen for sygdom, der opstår underferien, tager domstolen generel stilling til ordninger, hvor retten til årlig, betalt ferie fortabes i forbindelsemed lønmodtagers sygdom, og underkender sådanne ordninger.Allerede i den første afgørelse (de forenede sager C-350/06 ogC-520/06) fastslås det i præmis 43, at nationallovgivning om, at retten til årlig, betalt ferie fortabes, forudsætter, at lønmodtageren faktisk har haftmulighed for at gøre brug af denne ret, hvilket som anført i præmis 44 ikke er muligt for en lønmodtager, derhar sygeorlov i hele referenceperioden. Når det herefter i præmis 51 fastslås, at ”enhver arbejdstager, somudelukkes fra muligheden for at nyde godt af den årlige betalte ferie på grund af en langvarig sygeorlov,befinder sig i samme situation som den, der er beskrevet i denne doms præmis 44, da det er umuligt atforudse en uarbejdsdygtighed på grund af sygdom”, er det nærliggende at antage, at også en lønmodtager,der på grund af sygdom, der opstår under ferien, udelukkes fra at nyde godt af den årligt betalte ferie,befinder sig i samme situation som den, der er beskrevet i dommens præmis 44.I forlængelse heraf kan det videre nævnes, at det i samme afgørelses præmis 48 er anført, at når retten tilårlig betalt ferie ikke må undergraves af nationale retsforskrifter, der udelukker, at retten stiftes eller opstår,må det samme antages hvad angår nationale retsforskrifter, hvorefter retten til årlig betalt ferie bortfalder foren arbejdstager, der ikke har haft mulighed for at gøre brug af denne ret. Det afgørende synes således ikke atvære sygeorlovens længde, men hvorvidt lønmodtageren har haft mulighed for at gøre brug af denne ret (jf.igen det i præmis 43 anførte). Der kan i den forbindelse tillige henvises til præmis 19 i C-277/08, hvordomstolen fastslår, at retten til årlig betalt ferie ikke bortfalder ved udløbet af den i national ret fastsattereferenceperiode, når arbejdstageren har haft sygeorlov inden for hele eller en del af referenceperioden, ogrent faktisk ikke har haft mulighed for at gøre brug af den nævnte ret.Sidstnævnte passus dækker efter sin ordlyd også situationen, hvor lønmodtageren bliver syg under ferien. Dadet heller ikke kan antages, at det nationalt kan foreskrives, at retten til årlig betalt ferie kan bortfaldeallerede inden udløbet af referenceperioden, er det svært at se, at der fra domstolens side gives mulighed fornationalt at fastsætte, at en lønmodtager, der bliver syg under ferien, mister retten til årlig betalt ferie. Ipræmis 22 i C-277/08 angiver domstolen, at erstatningsferiens længde skal svare til det tidsmæssigesammenfald mellem den oprindeligt fastsatte årlige ferie og sygeorloven, og i præmis 25 fastslår domstolen –ligesom i præmis 22 uden at åbne for undtagelser – at en arbejdstager, der ikke ønsker at afholde ferie undersygeorloven, skal have tildelt ferie i en anden periode.Vedrørende argumentet om, at dommene angår lønmodtagere, der allerede er syge og sygemeldte indenferien, og dermed ikke vedrører en ordning som den danske, kan det således anføres, at de pågældendelønmodtagere ganske vist var syge inden ferien, men at domstolens udtalelser ikke ses kun at adressere densituation, jf. det ovenfor anførte. Domstolen vælger i såvel de forenede sager C-350/06 og C-520/06 som i C-277/08 at udtale sig mere generelt om retten til årlig, betalt ferie i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 oghvorledes det ikke i nationale forskrifter kan fastsættes, at denne ret fortabes, når lønmodtageren ikke rentfaktisk har haft mulighed for at gøre brug af denne ret.Ad argumentet om , at Domstolen alene tager stilling til, når lønmodtager er syg under ferienFor så vidt angår argumentet om, at domstolen ikke forholder sig til situationen, hvor lønmodtager bliver sygunder ferien, henvises til det i ovennævnte præmis 22 anførte om erstatningsferiens længde; en lønmodtager,
16
derbliversyg i løbet af ferien,erjo syg under en del af ferien, og denne lønmodtager må således skulletildeles erstatningsferie i overensstemmelse med det i nævnte præmis 22 anførte.Ad argumentet om præjudikatsværdien af C-277/08I forhold til argumentet om, at C-277/08 må tillægges begrænset præjudikatsværdi, kan det for det førsteanføres, at det i henhold til EU-Domstolens statuts artikel 16 er udgangspunktet, at en sag pådømmes af 3eller 5 dommere, og at en medlemsstat eller en af Unionens institutioner, der er part i sagen, kan anmode omat få sagen behandlet i stor afdeling. For det andet fremgår det af statuttens artikel 20, at hvis domstolenfinder, at sagen ikke rejser nye retsspørgsmål, kan den efter at have hørt generaladvokaten beslutte, at sagenskal pådømmes uden generaladvokatens forslag til afgørelse.For det tredje kan det nævnes, at omformuleringen af det præjudicielle spørgsmål i C-277/08 netop kan sessom udtryk for, at domstolen mener, at denne sag ikke rejser nogen nye retsspørgsmål, og at domstolen påden baggrund vælger at tage stilling til retten til årlig betalt ferie i forbindelse med lønmodtagers sygdomgenerelt. Der synes således ikke at være grundlag for at antage, at præjudikatsværdien af C-277/08 erafsvækket under henvisning til det fra arbejdsgiverside anførte, og der ses ikke at være grundlag for atfrakende C-277/08 retsvirkning.Ad argumentet om råderummet for national reguleringTil argumentet om, at den gældende, danske ordning i ferieloven ligger inden for det råderum, sommedlemsstaterne har ved gennemførelsen af artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88, kan det anføres, at domstolennetop afviser, at der er et sådant råderum for så vidt angår muligheden for at lade retten til årlig, betalt feriebortfalde, da nationale bestemmelser herom kun kan opretholdes, hvis lønmodtageren har haft mulighed forat gøre brug af denne ret. Derimod er der et råderum for nationalt at bestemme, eksempelvis hvornårlønmodtageren har ret til at holde en erstatningsferie, der skal gives som følge af, at lønmodtageren har væretsyg under den oprindeligt fastsatte ferieperiode.Ad selve formålet med årlig betalt ferieBeskæftigelsesministeriet hæfter sig ved, at Domstolen i begge sager (jf. præmis 25 i de forenede sager C-350/06 og C-520/06, og præmis 21 i C-277/08) har udtalt sig om selve formålet med retten til årlig betaltferie efter i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88. Domstolen anfører således følgende ”Det er i øvrigt ubestridt,at formålet med retten til en årlig betalt ferie er at give arbejdstageren mulighed for at hvile ud og have enperiode til rådighed, hvorunder han kan slappe af og nyde sin fritid. Dette formål er forskelligt fra formåletmed retten til sygeorlov, som er begrundet i, at arbejdstageren skal have mulighed for at komme sig over ensygdom”. Ud fra en formålsfortolkning af direktivets art. 7, således som den er foretaget af domstolen, er detnærliggende at antage, at domstolen ville nå frem til, at en lønmodtager har ret til erstatningsferie også forsygdom opstået under ferien.Beskæftigelsesministeriets samlede vurderingPå baggrund af domstolens udtalelser i de to afgørelser er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ertvivlsomt om ferielovens gældende ordning, hvorefter lønmodtager bærer risikoen for sygdom, der opstårunder ferien, fuldt ud vil kunne opretholdes, hvis spørgsmålet om ordningens overensstemmelse med artikel7, stk. 1, i direktiv 2003/88 forelægges EU-Domstolen.4.4. Arbejdsgruppens anbefaling på baggrund af dommeneUnder henvisning til de synspunkter som er gjort gældende under pkt. 4.2.2., mener arbejdsgiversiden iarbejdsgruppen ikke, at der med de afsagte domme i de forenede sager C-350/06 og C-520/06, samt C-277/08 er tilstrækkeligt grundlag for at anbefale en ændring af ferieloven, og at en ændring af ferieloven ikkeer nødvendig.Lederne mener, at dansk ret bør indrettes i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, og at ferielovenderfor bør ændres.
17
Lønmodtagersiden i arbejdsgruppen mener, at EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet somudtrykt bl.a. ved de ovenfor anførte domme, medfører at ferieloven snarest muligt bør ændres for at blivebragt i overensstemmelse med direktivet.Endelig mener Beskæftigelsesministeriet og Personalestyrelsen, at der under henvisning til gennemgangenog vurderingen af dommene under pkt. 4.3. er tvivlsomt, om ferielovens gældende ordning, hvorefter enlønmodtager bærer risikoen for sygdom, der opstår under ferien, er i overensstemmelse med art. 7, stk. 1, idirektiv 2003/99 (arbejdstidsdirektivet).
18
Kapitel 5 - Andre landes regler om ferie og sygdom og deres eventuelleovervejelser vedrørende EU-Domstolens afgørelser herom5.1. Retstilstanden i udvalgte landeNedenfor beskrives retstilstanden i udvalgte lande. Oplysningerne stammer fra de besvarelser, som de danskeambassader har indhentet hos ministerier i Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig.Norge:Sygdom før ferienDet følger af den norske ferielov, at en lønmodtager, som bliver syg før ferien, kan kræve at ferien udsættestil et senere tidspunkt i ferieåret.Sygdom under ferienBliver lønmodtageren syg under ferien, og er lønmodtageren syg på mindst 6 hverdage i løbet af ferien, kanlønmodtageren kræve, at et tilsvarende antal dage udsættes og gives som ny ferie på et senere tidspunkt iferieåret. Det betyder, at har lønmodtageren under ferien fx været syg på 8 hverdage, vil lønmodtageren fåalle 8 dages ferie udsat. Er lønmodtageren under ferien derimod syg på 5 hverdage, vil lønmodtageren ikkefå de 5 dage udsat.Lægelig dokumentationKravet om erstatningsferie skal i begge tilfælde dokumenteres med en lægeerklæring. Lønmodtageren bærerselv omkostningerne for indhentelse af lægeerklæringen.Sygdommens karakterFor at lønmodtageren er berettiget til en erstatningsferie, skal lønmodtageren være helt uarbejdsdygtig.Hvilke sygdomme eller skader som vil medføre en sådan grad af uarbejdsdygtighed beror på en medicinskvurdering i det enkelte tilfælde. Det gælder uanset om sygdommen eller skaden opstår i Norge eller iudlandet, og uafhængigt af, om sygdoms- eller skadetilfældet er selvforskyldt eller ikke.Betydningen af dommene fra EU-domstolenDet norske Arbeidsdepartements vil vurdere, om dommene fra EU-domstolen vedrørende sygdom og ferieeventuelt har betydning for norsk ret.Finland:Sygdom før ferienDet følger af den finske ferielov, at en lønmodtager som bliver syg før ferien, kan kræve at ferien udsættes tilet senere tidspunkt i ferieåret.Sygdom under ferienBliver lønmodtageren syg under ferien, og er lønmodtageren syg på mere end 7 kalenderdage under ferien,anses den del af sygdommen under ferien som overstiger de 7 kalenderdage ikke som værende en del afferien, forudsat at lønmodtageren uden ugrundet ophold gør krav på, at den overskydende ferie ikke skalanses som værende ferie. De overskydende feriedage udsættes til afholdelse på et senere tidspunkt i ferieåret,hvis lønmodtageren anmoder herom. De første 7 dage anses for at være ferie.Lægelig dokumentationAnmoder arbejdsgiveren om en lægeerklæring, skal lønmodtageren indhente lægelig dokumentation for atkunne fastholde kravet.
19
Sygdommens karakterUdgangspunktet for sygdommens karakter er, at der gælder samme regler som på arbejdspladsen. Harlønmodtageren handlet groft uagtsomt eller forsætligt i forbindelse med sygdommens opståen, erlønmodtageren dog ikke berettiget til erstatningsferie.Betydningen af dommene fra EU-domstolenDe finske myndigheder overvejer, om dommene fra EU-domstolen skal føre til en ændring i de finskeferieregler.
Sverige:Sygdom før ferienDet følger af den svenske ferielov, at en lønmodtager, som bliver syg før ferien, kan kræve at ferien udsættestil et senere tidspunkt i ferieåret.Sygdom under ferienBliver lønmodtageren syg under ferien, tæller sygdom eller arbejdsskade under ferie ikke som feriedage,såfremt lønmodtageren umiddelbart begærer dette. Der er ingen karenstid (risikoperiode).Lægelig dokumentationDer er ingen dokumentationskrav i lovgivningen. En arbejdsgiver kan dog kræve, at lønmodtagerenbekræfter, at lønmodtageren har været syg, hvortil en lægeerklæring vil kunne udgøre et sådant bevis.Sygdommens karakterUdgangspunktet for sygdommens karakter er, at der gælder samme regler som på arbejdspladsen. Hvislønmodtagerens sygdom under ferien ville have medført sygemelding på arbejdspladsen, kan disse dage,såfremt det meddeles arbejdsgiveren, fraregnes som feriedage. Der skal dog være tale om en hel dagssygdom. Lønmodtageren kan ikke kræve, at en halv dags sygdom fraregnes antallet af feriedage, eftersomdisse ifølge ferielovgivningen opgøres i hele dage.Betydningen af dommene fra EU-domstolenDer er ingen overvejelser om at ændre loven som følge af dommene.Tyskland:Sygdom før ferienDet følger af de tyske regler for erstatningsferie ved sygdom, at ferie er fritagelse fra arbejdsydelsen. Derforer det ikke muligt at holde ferie, når en lønmodtager er syg. Bliver lønmodtageren syg inden eller vedbegyndelsen af ferien, skal ferien udskydes og indpasses på et andet tidspunkt af arbejdsgiveren. I dennesammenhæng drejer det sig dog ikke om en ”erstatningsferie”, men derimod om virkeliggørelse af denoprindelige ret til ferie.Sygdom under ferienBliver lønmodtageren syg under ferien, tæller de dage, hvor vedkommende var uarbejdsdygtig, såfremt derforeligger en lægeerklæring, ikke med i årets samlede antal feriedage.Der gælder ikke en karenstid (risikoperiode).Lægelig dokumentationLønmodtageren skal kunne fremvise en lægeerklæring som dokumentation for de dage, hvor lønmodtagerenikke var arbejdsdygtig. Grundlæggende er en udenlandsk lægeerklæring også egnet som dokumentation.
20
Tysk ret indeholder ingen bestemmelser vedr. oversættelse af lægeerklæringer udstedt i udlandet. Derfor erarbejdsgiveren nødt til at udfærdige en oversættelse for egne midler.Sygdommens karakterFor så vidt angår selvforskyldt sygdom, fremgår det af § 3 i den tyske sygedagpengelov, at en lønmodtagerhar krav på sygedagpenge i op til 6 uger, hvis lønmodtageren på grund af sygdom er uforskyldtuarbejdsdygtig. Selvforskyldt uarbejdsdygtighed må ifølge tysk lov eksempelvis antages i forbindelse medfølgende tilfælde:Ved tilbagefald efter alkoholrehabilitering (men ikke i forbindelse med almindeligt alkoholmisbrug)Ved et færdselsuheld som følge af beruselseVed udøvelse af særligt farlige sportsgrene.Fodbold, skihop, amatørboksning samt sågar faldskærmsspring og paragliding hører ifølge retsplejen ikke tildenne kategori, såfremt alle sikkerhedsforskrifter fra de enkelte sportsforbund er overholdt.Betydningen af dommene fra EU-domstolenI forbindelse med beslutningen fra EU-domstolen angående Schultz-Hoff, har den højeste tyske domstolvedrørende arbejdsret ændret retspraksis i forhold til udlægningen af § 7 i forbundsferieloven. § 7foreskriver, at ferie, som ikke er afholdt på grund af en lønmodtagers langvarige sygdom, kan bortfalde.Forbundsdomstolen vedrørende arbejdsret har nu afgjort, at kravet om betalt ferie ikke kan falde bort, selvomlønmodtageren i slutningen af ferieåret og/eller i det førstkommende kvartal det følgende år på grund afuarbejdsdygtighed ikke har været i stand til at afholde sin ferie.Frankrig:Sygdom før ferienEn lønmodtager kan få udskudt sin ferie ved sygdom opstået inden ferieafholdelsen og ved dokumentation iform af lægeerklæring.Sygdom under ferienBliver en lønmodtager syg under sin ferie, har lønmodtageren pligt til at genoptage arbejdet på den aftaltedato for feriens afslutning (naturligvis givet at perioden for lønmodtagerens lægeerklæring for sygdom erafsluttet). Dvs. at en lønmodtager ikke kan forlange, at ferien forlænges med samme varighed somsygdomsperioden. Under denne periode får en lønmodtager sideløbende sin ret til betalt ferie som normaltberegnet sammen med sygedagpenge udbetalt af sygesikringen. Til gengæld modtager lønmodtageren ikkeekstra kompensation fra arbejdsgiver i tilfælde af sygdom.Betydningen af dommene fra EU-domstolenDer er p.t. ikke taget skridt til ændring af retspraksis som følge af seneste EU-domme om rækkevidden afarbejdstidsdirektivets bestemmelser om ferie.
21
5.2 Oversigtsskema
Oplysninger om ferie/sygdom i relevante EU/EØS-lande:I forbindelse med arbejdet i Implementeringsudvalget blev det besluttet at anmode en række danske ambassader om at indhente oplysninger om hvilkenretsstilling, der gælder i andre EU/EØS-lande for lønmodtagere, der bliver syge under deres ferie.Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?JaRet tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?Særligeregler ellerpraksis?Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?Ja, der ernedsat enarbejdsgruppe underImplementeringsudvalget, hvordommenedrøftes.Er derkarenstid(risikoperiode)?Er derdokumentationskrav?Krav omuarbejdsdygtighed?Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
Danmark
Nej
Graviditetsbetingetsygdom ogbarsel
Norge
Ja
Ja
Barsels/foræ
På statensog detkommunale/regionaleområde erder indførten fakultativmulighed formyndigheden til isærligetilfælde atsuspendereferie vedsygdom, deropstår underferien.Intet oplyst
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Den norske
Er
Ja, krav om
Ja, skal være
Lønmodtage
Ja.
Ja.
Ikke oplyst
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?(EØS)
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?regeringovervejer,om der skalske enændring afferielovensom følge afdommene.
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
ldreorlov ogværnepligt.
omeventuelleoverenskomstforhold
Sverige
Ja
Ja
Barselorlovellergraviditetskomplikationer, pleje afnærtståendefamiliemedlem, risikoforsmittefare,vissesærskilteuddannelseskurser og
Ikkefuldstændigtoverblikoveroverenskomstaftaler
Nej
lønmodtageren syg imindst 6dage iferien, kanlønmodtagerenkræve ettilsvarende antaldageerstattet.Nej
lægeerklæring ilovgivningen. Dettegælder ogsåhvorsygdommenopstår iudlandet.Lønmodtager betaler.Skalumiddelbartunderrettearbejdsgiveren omsygdom oganmode omerstatningsferie. Meningendokumentationskrav ilovgivningen.
heltuarbejdsdygtig.
r
Gældersammeregler omsygdomunder ferie,som nårlønmodtagerbliver sygifm. arbejde.Skal dogvære syg påfuld tid.
Arbejdsgiver
Ja.
Ja.
Arbejdsgiver bæreromkostningerne.
23
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
værnepligt.
Finland
Ja
ja
Barsel
Kan fravigesi fxoverenskomster, hvis detsker ioverensstemmelse medloven.
Underovervejelse
Ja, 7 dage.Kun ferieud over 7sygedageerstattes.
Tyskland
Ja
Ja
Barsel. Vedværnepligtharlønmodtageren ret til atafholdeferien efteraftjent
Nej
Ja, somfølge afSchultz-Hoff-dommen kanferie, somikke erafholdt pga.
Nej
Arbejdsgiver kan dogkrævedokumentation.Skal meldesygdom tilarbejdsgiverog anmodeomerstatningsferie, ogarbejdsgiverkan anmodeomdokumentation forsygdommen.Lægeerklæring. Vedsygdom iudlandet erudenlandsklægeerklæring egnetsom
Kunnefremviselægeerklæring ved kravfraarbejdsgiver
Ikke oplyst
Udgpkt.: JaModif.: Ikkeved grovuagtsomhedeller forsæt
Ja, dog ikkeved grovuagtsomhedeller forsæt.
Ikke oplyst
En læge skalmed enlægeerklæringdokumentere atlønmodtageren er
Arbejdsgiver
Ikke vedselforskyldtuarbejdsdygtighed somfxfærdselsuheld som følgeaf beruselse
Udg.pkt.: Ja,også vedfaldskærmsspring/paragliding, hvorsikkerhedsforskrifter eroverholdt.
Nej
24
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?sygdom,ikke faldebort vedferieåretsafslutningog/eller i detførstkommende kvartaldet følgendeår.I lyset afdommenevil denbritiskeregeringafholde enhøring omreguleringenaf ferie ogsygdomhenoversommeren,og evt. nyreguleringellerlovændringe
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
værnepligt.
dokumentation.
uarbejdsdygtig.
ellertilbagefaldefteralkoholrehabilisering
Modif.:særligtfarligesportsgrene
Storbritannien
Ikkeoplyst omder er enbestemmelse heromilovgivningen.
Nej, ikke ilovgivningen
Barselorlov
Det britiskearbejdsmarked har etlovreguleretminimum,hvor en stordel aflønmodtagerneherudover erdækket afkontrakter,som giverbedrerettigheder.Sædvanlig
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
25
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?r vil bliveudarbejdet iefteråret. Idisseovervejelserindgårsærligedokumentationskrav ogselvforskyldt sygdom.
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
praksisunder dissekontrakter,bl.a.indenfor detoffentlige,har været, atman ikke,såfremt manblev sygunder ferien,havde ret tilerstatningsferie.Men i lysetaf EF-dommene,erregeringensvejledningtilvirksomhederne blevetændret,således atdet fremgår,
26
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
Irland
Ja
Ja
Oplyst at derer ret tiloptjening afferie underbarsel.
atlønmodtageren kanmelde sigsyg underferien ogkonverteredagene fraferie tilsygedage.Det sammegælder, hvislønmodtageren bliver sygumiddelbartfør ferienspåbegyndelse.Der synesikke atgældebetydeligesærrettigheder i destørsteoverenskom
Ja, påbaggrund afflereafgørelserafsagt af EF-domstolen.Ikke oplysthvilke.
Nej
Lægeerklæring udstedt afautoriseretpraktiserende læge.
Krav omlægeerklæring
Arbejdsgiver bærer alleomkostninger vederstatningsferie
Ja
Ja.
Arbejdsgiver bære alleomkostninger
27
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?BelgienIkkeafgivetsvarHolland
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
ster
Ja
Ja
Ikke oplyst
Intet oplystomeventuelleoverenskomstforhold
Ikke oplyst
Ikkeoplyst
Frankrig
Ja
Nej. Undersygdomunder ferienfår enlønmodtagersideløbendesin ret tilbetalt feriesom normaltberegnetsammenmedsygedagpenge udbetalt
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Nej
Ikkerelevant
Fremgårikke klart,menformentligkrav omlægeerklæringIkkerelevant
Ja. Enlægeerklæring dannergrundlag forvurdering afsygdommenIkkerelevant
Ikke oplyst
Ja
Ja
Ikke oplyst
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
28
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
Spanien
Nej, ikkehvis feriener fastsat.
afsygesikringen. Tilgengældmodtagerlønmodtagerikke ekstrakompensation fraarbejdsgiveri tilfælde afsygdom.Nej
Graviditet,fødsel ogamning.
Ioverenskomster eller vedpraksis ivirksomheder kanerstatningsferie vedsygdomaftales.
Detovervejes atgive ret tilerstaningsferie vedsygdom,men der eringenkonkreteplaner om atændrelovgivningen.Domstolene
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
Ikkerelevant
29
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?harmulighed foratgennemføreændringer iretspraksis ilyset afdommene.Nej
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
Portugal
Ja
Ja
Ja, vedforhold somlønmodtagerikke eransvarligfor, fxværnepligt.
Kan stillesbedre ioverenskomster.
Udg.pkt.:Ja, 2 dage.Modif.:Vedhospitalsindlæggelse ingenkarensdage/risikodage.
Skal meldesygdom tilarbejdsgiver,ogfremlæggelægeerklæring. Fraudlandetacceptereslægeerklæring udstedt afdetoffentligesundhedsvæsen.
Ingensærligebestemmelser
Ikke oplyst
Ja
Ja.
Første ogandensygedagafholdes aflønmodtager/arbejdgiver(karensdagene).Dereftermodtagerlønmodtagersygedagpenge fra denstatsligesocialsikring(65% af løn)De sammeregler
30
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
gælder forerstatningsferie.ItalienJaJaBarselArbejdsgiver kan stillelønmodtagerbedre endefterlovgivningenNejNejLønmodtager skalsygemeldesig og kunnefremviselægeerklæring. Skalværearbejdsgiverog detnationaleinstitut forsocialforsorg ihændesenest 48timer eftersygemeldingJa,lønmodtagerskal udenKunsygdom, derkomprimittererarbejdstagerensmulighed forhvile giverret tilerstatningsferie.Afhænger ilagt de flestetilfælde afarbejdsgiversbedømmelseafsituationen.Ja, dvs. atlønmodtagerikke villeArbejdsgiverJa, medmindre derer tale omlovovertrædelseJa, medmindre derer tale omlovovertrædelse.Bæres afarbejdsgiver
Østrig*
Ja, udenindskænkninger.
Ja
Barsel,militærtjeneste, en mors
Nej
nej
Hvissygdommen varer
Lønmodtager, menarbejdsgiver
Hvislønmodtagerhar handlet
Farlig/aktivferie er ikkegroft
Nej.Omkostninger dækkes af
31
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
pleje af etsygtmindreårigtbarn ogpleje af sygægtefælleifm.udlandsrejse.
mere end3 dageydeserstatningsdage fordearbejdsdage somlønmodtageren harværet syg.
ophold(efter de 3dagessygdom)orienterearbejdsgiveromsygdommenogfremlæggedokumentation, som kanbestå ierklæring fralæge ellersygekasse.Ved sygdomunder ferie iudlandetskal denudenlandskelægeerklæring bekræftesaf relevantemyndigheder, fx
kunne haveudført sitnormalearbejde.Beror pålægeligvurdering.+Lønmodtager må ikkehave udført(andet)erhvervsarbejde underferien.
skal betale,hvis derkrævesundersøgelse af lægeefterarbejdsgivers valg.
forsætligteller groftuagtsomt erder ikke rettilerstatningsferie.Restriktivfortolkningafforsætlighed/grovuagtsomhed.
uagtsomt.Krævermere.
arbejdsgiver
32
Ret tilerstatningsferieforsygdom,opståetførferienspåbegyndelse?
Ret tilerstatningsferie forsygdom deropstårunderferien?
Andreferiehindringer, somgiver ret tilerstatningsferie?
Særligeregler ellerpraksis?
Giver EF-dommeneanledningtilovervejelseromændringer iferielovgivningen?
Er derkarenstid(risikoperiode)?
Er derdokumentationskrav?
Krav omuarbejdsdygtighed?
Hvem skalbetale fordokumentation ogoversættelse?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenerselvforskyldt?
Er der rettilerstatningsferie, hvissygdommenskyldes ensærlig farligferiemåde?
Særligfinansieringaf ret tilerstatningsferie
Vedtægten fortjenestemænd ogomansættelsesvilkårene for deøvrigeansatte iDeteuropæiskeøkonomiskeFællesskab og DeteuropæiskeAtomenergifællesskab
Hvistjenestemanden undersin årligeferiepådrager sigen sygdom,der villehavehindret hami at gøretjeneste,såfremt hanikke havdehaft ferie,forlængesdenårlige feriepå grundlagaf enlægeattestmed ettilsvarendeantal dage.
ambassade/konsulat iferielandet.Krav omlægeerklæring
33
* For Østrig gælder, at ferieloven i udgangspunktet kun gælder for privatansatte. Offentligt ansattes ferieret er reguleret af lov om offentligt ansatte og overenskomster.Bestemmelserne om ret til erstatningsferie ved sygdom er dog identiske for praktisk talt alle ansatte.
34
Kapitel 6 - Modeller for erstatningsferie ved sygdom under ferie – herundermodeller for inddæmning af de økonomiske konsekvenser6.1. BaggrundEfter gældende ret kan en lønmodtager påberåbe sig en feriehindring, hvis sygdommen opstårindenferien.Hvis sygdommen derimod opstårefterferiens påbegyndelse, så er risikoen overgået til lønmodtageren ogder gives – bortset fra i særlige tilfælde i kommune/regioner- og statsoverenskomsterne – ikke ret tilerstatningsferie.Såfremt der indføres erstatningsferie for sygdom, der opstår under ferien, vil det medføre betydeligemerudgifter for arbejdsgiverne. Pensionsstyrelsen vurderer, at de økonomiske konsekvenser med betydeligusikkerhed vil føre til en reduktion i arbejdsudbuddet på ca. 2.500 personer og merudgifter forarbejdsgiverne på ca. 1 mia. kr., se bilag 1. Det følger af arbejdsgruppens kommissorium, at der skal stillesforslag til initiativer, som bedst muligt kan inddæmme de økonomiske konsekvenser af en lovændring. I denforbindelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) udarbejdetestimater over de administrative konsekvenser forbundet med disse initiativer.6.2. Muligheder for inddæmning af de økonomiske konsekvenserDer kan peges på forskellige værktøjer, der kan anvendes for at inddæmme de økonomiske konsekvenser afen lovændring, hvorefter arbejdsgiveren bærer risikoen for sygdom, der opstår under lønmodtagers ferie. Deværktøjer, som først og fremmest har været overvejet og behandlet i arbejdsgruppen, er indførelse af risiko-eller ventedage og brug af obligatorisk lægeerklæring.Blandt de andre værktøjer, der har været bragt i spil, men som ikke indgår i de modeller, der præsenteres idette kapitel, er indførelse af et ændret sygdomsbegreb, så en lønmodtager for at få erstatningsferie ikkealene skal være uarbejdsdygtig på grund af sygdommen, men tillige skal være ude af stand til at få udbytte afferien som følge af sygdommen. Det ville fx betyde, at en kok, som har skåret sig i tommelfingeren, ikkenødvendigvis ville kunne få erstattet sin ferie, hvis en læge vurderede, at kokken kunne slappe af og nyde sinfritid på trods af, at kokken var kommet til skade med tommelfingeren. En ændring af sygdomsbegrebet erimidlertid et spørgsmål, der synes at række videre end den problemstilling, som arbejdsgruppen har skulletforholde sig til, og derfor har der fortrinsvis været arbejdet med indførelse af risikodage og obligatorisklægeerklæring i arbejdsgruppen.6.2.1. Indførelse af risikodageEn mulighed er at indføre en risikoperiode, hvor lønmodtageren selv bærer risikoen for egen sygdom, deropstår i forbindelse med ferie. Det følger af arbejdstidsdirektivet, at alle lønmodtagere har ret til en årligbetalt ferie af mindst 4 ugers varighed (mindsteperioden).Dette betyder, at det forudsættes som i den gældende danske ferielov, at optjent ferie ud overmindsteperioden ikke er beskyttet af arbejdstidsdirektivet. Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 5ugers ferie, så er det alene en forholdsmæssig andel af den optjente ferie (4/5 af de optjente uger), der erbeskyttet af arbejdstidsdirektivet.En risikoperiode på 5 dage griber ikke ind i mindsteperioden, hvis lønmodtageren har optjent 25 dages ferie.Eksempel 1:
Lønmodtageren har optjent ret til 5 ugers ferie. Det er blevet fastlagt, at lønmodtageren skal afholde 3 ugershovedferie. I tilfælde af sygdom under ferien bliver der tale om at lønmodtageren bærer risikoen forsygdommen under ferien i 5 dage.Har lønmodtageren optjent mindre end 25 dages ferie, vil længden af risikoperioden afhænge af, hvor megetferie lønmodtageren har optjent hos enten en tidligere arbejdsgiver eller den nuværende arbejdsgiver. Det vilsige, at der indføres en forholdsmæssig risikoperiode afhængig af optjeningsperioden. Dette er ioverensstemmelse med arbejdstidsdirektivets art. 7, stk. 1, om, at medlemslandene skal sikre, at allearbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed, i overensstemmelse med de kriterier foropnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. I Danmark harlønmodtageren således ikke ret til 25 dages betalt ferie fra første arbejdsdag, men optjener 2,08 dages betaltferie pr. måned, som lønmodtageren er ansat.Risikoperiodens længde vil således afhænge af hvor mange dage, lønmodtageren har optjent, så den enkeltelønmodtager i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet sikres sin ret til betalt ferie.Eksempel 2:Har lønmodtageren optjent 5 dages ferie i optjeningsåret til afholdelse i det efterfølgende ferieår, vil antalletaf dage i risikoperioden svare til 1/5 af 5 dages ferie, dvs. at lønmodtageren bærer risikoen for 1 dagssygdom.Eksempel 3:Lønmodtageren har optjent ret til 4 ugers betalt ferie. I dette tilfælde vil antallet af dage med risiko svare til1/5 af 20 dages ferie, dvs. en 4 dages risikoperiode.Lønmodtageren får altså først ret til erstatningsferie, når sygeperioden rækker ind i mindsteperioden.For ikke at komme i strid med arbejdstidsdirektivet, vil lønmodtageren som udgangspunkt højst skulle bærerisikoen for sygdom under ferie i 5 dage årligt, selvom lønmodtageren har flere ferieperioder med sygdom iferieåret.Eksempel 4:En lønmodtager holder 15 dages ferie i juli 2010. Under ferien bliver lønmodtageren syg i 2 dage, derefterbliver lønmodtageren rask igen og ferien fortsætter. I oktober holder lønmodtageren 5 dages ferie, oglønmodtageren er syg alle 5 dage i ferien. Forudsat at lønmodtageren overholder de regler, der eventueltmåtte gælde for sygemelding og eventuelle dokumentationskrav, vil 2 af de 5 risikodage ligge i juli måned ogde sidste 3 risikodage i ferien i oktober måned. Lønmodtageren vil således få de sidste 2 dage af ferien ioktober måned erstattet.I risikoperioden anses lønmodtageren for at holde ferie, selvom lønmodtageren er syg. Da ferie afholdes ihele dage, antages det, at også risikodage afholdes i hele dage.6.2.2. Indførelse af obligatorisk lægeerklæringDet er endvidere en mulighed at indføre regler om, at lønmodtageren skal indhente og eventuelt betale for enlægeerklæring som dokumentation for sygdommen fra første sygedag, hvis denne vil påberåbe sig ret tilerstatningsferie. Dette kan begrundes med, at situationen, hvor en lønmodtager bliver syg under ferien, oftevil adskille sig fra den situation, hvor en lønmodtager bliver syg udenfor en ferieperiode. I en ferie kan dervære virksomhedslukket, og lønmodtageren kan fx ved sygdommens indtræden befinde sig i udlandet, hvordet kan være svært at opnå kontakt og forholdene kan være anderledes.
36
Indførelse af obligatorisk lægeerklæring har til formål at sikre dokumentation for, at lønmodtageren rentfaktisk er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.6.2.2.1. Betaling for lægeerklæringer.Såfremt der stilles krav om en obligatorisk lægeerklæring, vil der yderligere kunne sættes som betingelse forret til erstatningsferie, at lønmodtageren selv skal betale for den, fordi det er i lønmodtagerens interesse at fåen erstatningsferie, og da det kan antages, at en sådan betingelse vil være med til at inddæmme deøkonomiske konsekvenser6.2.3. Krav om erstatningsferie skal fremsættes med det samme.Det kan endelig af hensyn til arbejdsgiveren fastsættes som en betingelse for ret til erstatningsferie, atlønmodtageren snarest muligt og senest i forbindelse med raskmeldingen skal fremsætte sit krav omerstatningsferie over for arbejdsgiveren.6.3. ModellerI dette afsnit vil effekten af de ovennævnte værktøjer blive eksemplificeret ved 4 modeller.De 4 modeller i oversigtsform:Model 1: Ingen risikodage hverken ved sygdom, der opstår før ferie, og som rækker ind i fastlagt ferieeller ved sygdom, der opstår under ferie. Ikke krav om obligatorisk lægeerklæring.Model 2: 5 risikodage ved sygdom der opstår under ferie. Lønmodtageren skal snarest muligt og senest iforbindelse med raskmelding fremsætte krav om erstatningsferie. Der indføres obligatorisklægeerklæring fra første sygedag, som lønmodtageren selv skal betale for.Model 3: 5 risikodage både ved sygdom, der opstår før ferie, og som rækker ind i fastlagt ferie og vedsygdom, der opstår under ferie. Lønmodtageren skal snarest muligt og senest i forbindelse medraskmeldingen fremsætte krav om erstatningsferie. Der indføres obligatorisk lægeerklæring fra førstesygedag, som lønmodtageren selv skal betale for.Model 4: Et færre antal risikodage både ved sygdom, der opstår før ferie, og som rækker ind i fastlagtferie og ved sygdom, der opstår under ferie. Ikke krav om obligatorisk lægeerklæring.Da de forskellige værktøjer, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2, vil kunne kombineres og anvendes på fleremåder, vil der kunne opstilles yderligere modeller ud over de nævnte 4. Fx vil der kunne opstilles en model,hvor lønmodtager skal have holdt 4 ugers ferie, inden der kan blive tale om risikodage, hvorved det alene vilvære den 5. ferieuge, der ikke erstattes. De 4 modeller skal således anskues som eksempler på, hvordan deforskellige værktøjer kan anvendes, hvordan de økonomiske konsekvenser kan inddæmmes samt eventuelleadministrative konsekvenser for arbejdsgiverne, og de 4 modeller er således på ingen måde en udtømmendegennemgang af de muligheder, der er.Modellerne kan føre til mindre ændringer af sygedagpengeloven. Der er således et vigtigt samspil mellemferielovens og sygedagpengelovens regler. I beskrivelsen af modellerne er der dog ikke taget stilling tildenne problemstilling.6.3.1. Model 1 – Udvidelse af ferielovens § 13, stk. 2Det følger af ferielovens § 13, stk. 2, at en lønmodtager ikke bliver pålagt risikodage eller pålægges atfremvise lægeerklæring, hvis lønmodtageren er syg, når ferien begynder, og lønmodtageren ønskererstatningsferie på et senere tidspunkt i ferieåret. Model 1 er en udvidelse af den eksisterende § 13, stk. 2,således at også sygdom opstået efter feriens begyndelse vil kunne påberåbes som en feriehindring.I model 1 vil lønmodtageren ikke blive pålagt risikodage, hverken ved sygdom der opstår før ferie, og somrækker ind i ferien, eller ved sygdom der opstår under ferien, og det gøres heller ikke til et lovkrav, at
37
lønmodtageren skal fremvise en lægeerklæring som dokumentation for sin sygdom. Arbejdsgiveren kan dogfortsat anmode om en lægeerklæring i overensstemmelse med, hvad der er gældende ret i dag.6.3.1.1. Fordele og ulemper ved modellenFordele ved modellen:For arbejdsgiversiden betyder modellen, at den administrativt er let at håndtere, da arbejdsgiveren kunskal holde kontrol med lønmodtagernes sygemeldinger under ferie og planlægge erstatningsferie. Det vilsige, at der som udgangspunkt ikke er administrative byrder forbundet med modellen.For lønmodtagersiden betyder modellen, at lønmodtageren har ret til erstatningsferie både ved sygdom,der opstår før ferie, og ved sygdom der opstår under ferie, uden at lønmodtageren underlæggesyderligere restriktioner end dem, der findes i den gældende ferielovs regler om sygdom i forbindelse medferie.Ulemper ved modellen:De økonomiske konsekvenser inddæmmes ikke med denne model.6.3.1.2. Økonomiske og administrative konsekvenser af modellenØkonomiske konsekvenserPensionsstyrelsens beregning af de økonomiske konsekvenser indikerer med betydelig usikkerhed, atmerudgifterne for arbejdsgiverne ved model 1 vil være på ca. 1 mia. kr.Tabel 1Antal fuldtidssyge og udgifter i mio. kr.Fuldtidssyge under ferieDen offentlige sektor i altDen statslige sektorDen kommunale sektorDen regionale sektorDen private sektorI alt1.0932147181621.4232.516Udgifter (mio. kr.)3979723664568966
Administrative konsekvenserErhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering skønner ud fra et groft estimat, atder ikke vil være yderligere administrative omkostninger forbundet med denne model.6.3.1.3. Forslag til bestemmelse§ 13…..Stk. 2.Hvis en lønmodtager er syg på ferietidspunktet, har lønmodtageren ikke pligt til at afholde ferien.
….Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om placeringen af erstatningsferien, mv.
6.3.2. Model 2 – sygdom der opstår under ferienI denne model vil den nugældende § 13, stk. 2, i ferieloven forblive uændret. Derimod indsættes der et nytstykke 4 i § 13, hvoraf det følger, at lønmodtageren under visse forudsætninger har ret til en erstatningsferie,hvis lønmodtageren bliver syg i sin ferie.
38
Der indføres en risikoperiode på op til 5 dage for sygdom, der opstår under ferien. Lønmodtageren skaldesuden snarest muligt og senest i forbindelse med raskmeldingen fremsætte krav om erstatningsferie for atvære berettiget til erstatningsferie. Derudover indføres der krav om obligatorisk lægeerklæring fra førstesygedag i lovgivningen, som lønmodtageren selv skal betale for, hvis lønmodtageren vil påberåbe sig ret tilerstatningsferie. Denne hjemmel indføres under henvisning til de særlige omstændigheder, der ofte gør siggældende ved sygdom under ferie, hvor virksomheden fx kan holde ferielukket eller lønmodtageren opholdersig i udlandet.Eksempel:En lønmodtager, som har optjent 5 ugers ferie, holder ferie fra mandag den 5. juli 2010 til fredag den 23.juli 2010. Lønmodtageren bliver syg onsdag den 7. juli og sygemelder sig i henhold til de regler det eventueltmåtte gælde for sygemelding. Lønmodtageren er syg i den resterende del af ferien. Lønmodtageren bærerselv risikoen for sygdommen onsdag den 7., torsdag den 8., fredag den 9., mandag den 12. og tirsdag den 13.juli. Den resterende del af ferien kan holdes på et senere tidspunkt i ferieåret, og lønmodtageren modtagerløn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra onsdag den 14. juli, i det omfangsygedagpengelovens bestemmelser er opfyldt, eller der i henhold til overenskomst eller lovgivning er ret tilløn under sygdom. Lønmodtageren skal snarest muligt og senest i forbindelse med raskmeldingen fremsættekrav om erstatningsferie overfor arbejdsgiveren for at være berettiget til erstatningsferie.6.3.2.1. Fordele og ulemper ved modellenFordele ved modellen:De økonomiske konsekvenser forsøges inddæmmet, da der indføres en risikoperiode på op til 5 dage forsygdom, der opstår under ferien. Der indføres obligatorisk lægeerklæring fra første sygedag, somlønmodtageren skal fremvise som dokumentation for sygdommen. Desuden skal lønmodtageren snarestmuligt og senest i forbindelse med raskmeldingen stille krav om erstatningsferie.For lønmodtagersiden betyder modellen, at reglerne for sygdom, der opstår før feriens begyndelse, ogsom rækker ind i ferien, vil være uændrede, det vil sige, at lønmodtagerne i denne situation ikke vil blivepålagt risikodage.Ulemper ved modellen:Der vil gælde to forskellige regelsæt for sygdom, der opstår i forbindelse med sygdom, hvilket vil gørereglerne om sygdom og ferie mere uoverskuelige. Opstår sygdom før feriens begyndelse og rækker ind iferien, vil lønmodtageren ikke blive pålagt risikodage. Opstår sygdommen derimod under ferien, villønmodtageren blandt andet blive pålagt risikodage.For arbejdsgiversiden betyder modellen, at arbejdsgiveren skal have oplysning om, hvor mange dagelønmodtageren har optjent, hvilket arbejdsgiveren ikke i dag altid har viden om. Dette problem kenderarbejdsgiverne dog allerede til i dag. Har lønmodtageren ikke optjent 25 dages ferie, skal arbejdsgiverenberegne, hvor mange risikodage lønmodtageren kan pålægges. Arbejdsgiver skal registrerelønmodtagerens sygdom i forbindelse med ferie, og arbejdsgiveren skal modtage og kontrollerelægeerklæringen. Desuden skal arbejdsgiveren planlægge ny ferie i større omfang end han skal i dag, osv.For lønmodtagersiden betyder modellen, at lønmodtageren ved arbejdsgiverskifte skal kunnedokumentere en eventuel risikoperiode hos den tidligere arbejdsgiver. Hvis lønmodtageren hos entidligere arbejdsgiver fx har haft 2 dages sygedage i forbindelse med sin første ferie og senere har 4sygedage, da skal den nye arbejdsgiver vide, at der er anvendt 2 dages risikoperiode hos den førstearbejdsgiver. Desuden skal lønmodtageren melde sygdom til arbejdsgiveren og indhente lægeligdokumentation for sygdommen fra første sygedag, osv.Har en lønmodtager været syg i forbindelse med ferie i ferieåret og i den forbindelse selv båret risikoenfor 5 dages sygdom under ferien, vil lønmodtageren ikke ved slutningen af ferieåret kunne overføre 5dages ferie til det efterfølgende ferieår eller få feriepengene udbetalt.6.3.2.2. Økonomiske og administrative konsekvenser af modellen
39
Økonomiske konsekvenserDe økonomiske konsekvenser inddæmmes ved at indføre risikodage og lægeerklæring. Der indføres op til 5risikodage, fordi arbejdsdirektivet kun beskytter 4 ugers ferie.Pensionsstyrelsen skønner, at ved at indføre op til 5 risikodage vil de i første omgang skønnede merudgifterpå omkring 1 mia. kr. med betydelig usikkerhed blive reduceret med omkring 500 mio. kr.Indførelse af obligatorisk lægeerklæring forudsættes ligeledes at reducere de økonomiske konsekvensermed 50 pct. Ved at indføre op til 5 risikodage og lægeerklæring, skønnes de samlede merudgifter forarbejdsgiverne at udgøre i alt ca. 250 mio. kr.Hvis det derimod lægges til grund, at lægeerklæringerne medfører en reduktion på 25 pct., vil merudgifternemed betydelig usikkerhed begrænses til 375 mio. kr.Lægges det til grund, at lægeerklæringer medfører en reduktion på 75 pct., vil merudgifterne med betydeligusikkerhed begrænses til 125 mio. kr.I tabellen nedenfor vises udgifterne ved at indføre 5 risikodage og obligatorisk lægeerklæring. I denneberegning er det forudsat, at indførelse af lægeerklæring vil reducere de økonomiske konsekvenser med 50pct. I bilag 5 er der en oversigt over udgifterne ved at indføre 1-4 risikodage i model 2.Tabel 2Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under ferie–5risikodage og obligatorisk lægeerklæringMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
103147,5251
Baggrunden for at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed skyldes, at statistikken på området ermeget begrænset, og det har derfor været nødvendigt at foretage skøn og beregningstekniske forudsætningeri forbindelse med centrale dele af beregningerne.Selve udgifterne til udfærdigelse af lægeerklæringer skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 30.mio. kr. årligt.Administrative konsekvenserErhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har udarbejdet et groftestimat over de administrative konsekvenser forbundet med modellen for erhvervslivet. Estimatet har tagetudgangspunkt i beregningerne af de økonomiske konsekvenser ved modellen. CKR har opstillet tre scenarieri forhold til de administrative konsekvenser af denne model.Scenarium 1:Dette scenarium er hændelsesudløst, dvs. at arbejdsgiveren først mærker de administrative konsekvenser afreglerne, når en lønmodtager rent faktisk bliver syg i sin ferie.Arbejdsgiveren vil skulle udføre følgende forpligtelser for at efterleve de ændrede ferieregler:Beregne og registrere antallet af mulige risikodage i forhold til antallet af feriedage med lønOpgørelse af antallet af erstatningsferiedageOverførsel af risikoopgørelser mellem arbejdsgivere ved jobskiftKontrol med medarbejdernes sygemeldinger under ferie, herunder af lægeerklæringer.
40
I henhold til dette scenarium skal arbejdsgiveren kun, i tilfælde af at en lønmodtager bliver syg under sinferie, udføre de fire opstillede informationsforpligtelser. Dette skal arbejdsgiveren som udgangspunkt kungøre én gang årligt. I de tilfælde hvor lønmodtageren bliver syg for anden gang i en ferie i ferieåret, vilarbejdsgiveren for eksempel endnu en gang skulle registrere antallet af erstatningsferiedage, men der vilvære mindre arbejde forbundet med de forskellige forpligtelser, da størstedelen af arbejdet blev udført iforbindelse med den første sygemelding. På grund af den meget mindre administrative byrde, og da detantages, at det vil være et fåtal af lønmodtagere, der vil blive syge for anden gang i en ferie i ferieåret,skønner CKR ud fra et groft estimat, at dette ikke vil få yderligere administrative konsekvenser.CKR har med betydelig usikkerhed estimeret, at det vil medføre nye administrative omkostninger forvirksomhederne på ca. 47 mio. kr. (svarende til ca. 178.000 timer administrativt forbrug forvirksomhederne).Scenarium 2:Dette scenarium er løbende, dvs. at arbejdsgiveren mærker konsekvensen, når loven træder i kraft og ikkeførst, når en konkret lønmodtager bliver syg i sin ferie. Denne løsning forudsætter, at oplysningerneindberettes til et fælles system, fx indkomstregistret, således at oplysningerne er samlet ét centralt sted.I dette scenarium vil arbejdsgiveren skulle udføre de samme forpligtelser, som nævnt under scenarium 1,men tidsintervallet og måden at udføre forpligtelserne er anderledes i scenarium 2.Alle arbejdsgivere udfører forpligtelserne én gang årligt og indberetter oplysningerne til det centrale system,fx indkomstregistret. 12 gange om året skal arbejdsgiveren dog opdatere antallet af afholdte risikodage.CKR har med betydelig usikkerhed estimeret, at en løbende administration vil pålægge virksomhederne nyeadministrative omkostninger for ca. 63 mio. kr. (svarende til ca. 235.000 timer administrativt forbrug forvirksomhederne).Scenarium 3:Dette scenarium pålægger borgeren at dokumentere berettigelsen til erstatningsferie. Arbejdsgiveren skalsåledes ikke indberette data og opdatere data. Arbejdsgiveren skal således alene kontrollere dokumentationeni det øjeblik, lønmodtageren er berettiget til erstatningsferie.CKR har med betydelig usikkerhed estimeret, at denne løsning vil pålægge virksomhederne nyeadministrative omkostninger på ca. 200.000 kr.6.3.2.3. Forslag til bestemmelse§ 13…..Stk. 4.En lønmodtager, der bliver syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferieefter 5 dages sygdom under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent mindre end 25 dages ferie, harret til erstatningsferie beregnet forholdsmæssigt på baggrund af de optjente feriedage. For en lønmodtagerder som følge af bestemmelsen i § 19 har krav på flere feriedage end 25 i ferieåret, lægges antallet af dage udover 25 dage til antallet af dage efter 1. punktum.Stk. 5.Retten efter stk. 4 gælder først fra den dag, hvor lønmodtageren under den fastlagte ferie meddelersygdommen til arbejdsgiveren, medmindre lønmodtageren godtgør, at det ikke har været muligt at underrettearbejdsgiveren om sygdommen på et tidligere tidspunkt.stk. 6.Retten til erstatningsferie forudsætter, at lønmodtageren snarest muligt og senest i forbindelse medraskmeldingen har fremsat krav om erstatningsferie og forevist lægelig dokumentation, jf. stk. 4.
41
Stk. 7.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om hvornår lønmodtagerens sygdom giver ret tilerstatningsferie, om lønmodtagers betaling for lægeerklæring, om lønmodtagerens meddelelse og krav tilarbejdsgiveren, om placeringen af erstatningsferien mv.6.3.3. Model 3 – sygdom i forbindelse med fastlagt ferieRisikoperioden udvides i denne model til at gælde for sygdom, der opstår før feriens begyndelse, og somrækker ind ifastlagtferie, og ikke kun for sygdom, der opstår under ferien. Lønmodtageren pålæggesdesuden 5 risikodage, og der stilles i lovgivningen krav om obligatorisk lægeerklæring fra første sygedag.Det skal bemærkes, at arbejdsgiveren ikke vil kunne benytte denne regel til at varsle ferie for en periode,hvor arbejdsgiveren ved, at der er en væsentlig risiko for, at lønmodtageren er syg, hvilket heller ikke ermuligt efter de nugældende regler.Dette vil føre til en ændring af ferielovens § 13, stk. 2.I de 3 nedenstående eksempler blev det i februar 2010 fastlagt, at lønmodtageren skal holde ferie fra den 5.juli 2010 til og med fredag den 23. juli 2010. Lønmodtageren har optjent 25 dages betalt ferie til afholdelse iferieåret 2010/2011. Lønmodtageren arbejder i en 5-dages uge på hverdage.Eksempel 1:Lønmodtageren bliver syg lørdag den 3. juli og er syg i hele ferieperioden.Det følger af ferielovens § 13, stk. 1, at ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.Lønmodtageren bliver således syg før feriens begyndelse. Fra mandag den 5. juli til og med fredag den 9.juli anses lønmodtageren for at holde ferie. Fra mandag den 12. juli modtager lønmodtageren løn undersygdom eller sygedagpenge i det omfang sygedagpengelovens bestemmelser er opfyldt, elleroverenskomstens betingelser for udbetaling af løn under sygdom, og lønmodtageren får erstattet 10feriedage.Eksempel 2:Lønmodtageren bliver syg torsdag den 1. juli og stadig syg på det tidspunkt, hvor den fastlagte ferie skalbegynde, og er syg i hele ferieperioden.Lønmodtageren modtager løn under sygdom eller sygedagpenge torsdag den 1. juli og fredag den 2. juli. Framandag den 5. juli til og med fredag den 9. juli anses lønmodtageren for at holde ferie. Fra mandag den 12.juli modtager lønmodtageren løn under sygdom eller sygedagpenge i det omfang betingelserne er opfyldt, oglønmodtageren får erstattet 10 feriedage.Eksempel 3:Den 15. juni 2010 bliver lønmodtageren syg. Lønmodtageren er stadig syg på det tidspunkt, hvor denfastlagte ferie skal begynde, og er syg i hele ferieperioden.Frem til feriens begyndelse modtager lønmodtageren løn under sygdom eller sygedagpenge fra sinarbejdsgiver i det omfang betingelserne er opfyldt. Fra mandag den 5. juli til og med fredag den 9. juli anseslønmodtageren for at holde ferie. Sygdomsperioden afbrydes derfor og fortsætter efter at risikoperioden erudløbet. Det vil sige, at fra mandag den 12. juli modtager lønmodtageren løn under sygdom ellersygedagpenge igen, og lønmodtageren får erstattet 10 feriedage.I alle ovenstående eksempler gælder, at lønmodtageren snarest muligt og senest i forbindelse medraskmeldingen skal fremsætte krav om erstatningsferie overfor arbejdsgiveren for at være berettiget tilerstatningsferie.6.3.3.1. Fordele og ulemper ved modellen
42
Fordele ved modellen:De økonomiske konsekvenser inddæmmes mest muligt.Der vil alene gælde ét regelsæt for sygdom, der opstår i forbindelse med sygdom, hvilket vil gørereglerne om sygdom og ferie mere overskuelige. Både sygdom, der opstår før ferien, og sygdom deropstår under ferien, skal behandles ens.Ulemper ved modellen:Der vil fortsat være de samme udfordringer for henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, somnævnt under ulemper ved model 2, prik 2 og 3.For lønmodtagersiden betyder modellen desuden, at lønmodtageren pålægges at holde ferie, selvomsygdommen er opstået før fastlagt ferie. Det er en forringelse for lønmodtageren i forhold til degældende regler, hvor der ikke er pligt for en syg lønmodtager til at påbegynde ferie.Har en lønmodtager været syg i forbindelse med ferie i ferieåret og i den forbindelse selv båret risikoenfor 5 dages sygdom under ferien, vil lønmodtageren ligesom i model 2 ikke ved slutningen af ferieåretkunne overføre 5 dages ferie til det efterfølgende ferieår eller få feriepengene udbetalt.6.3.3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser af modellenØkonomiske konsekvenserPensionsstyrelsens beregning af de økonomiske konsekvenser indikerer med betydelig usikkerhed, at en pligtfor en lønmodtager til at påbegynde fastlagt ferie til trods for sygdom vil medføre en yderligere besparelse på10 mio. kr., således at udgifterne reduceres til i alt ca. 240 mio. kr. Ved denne beregning er det lagt til grund,at indførelse af obligatorisk lægeerklæring vil begrænse merudgifterne med 50 pct.
Tabel 3Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under feriemed lægeerklæringer og 5 risikodage (model 2)Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
Sygdom i forbindelse med fastlagt ferie, mio. kr. – 5risikodage (model 3)Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
103148251
100141241
Administrative konsekvenserErhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har vurderet, at antallet afde forpligtelser, som de private arbejdsgiverne skal udføre, vil stige, og derved vil også de administrativeomkostninger stige. CKR skønner ud fra et groft estimat og med betydelig usikkerhed, at antallet afhændelser vil stige med 30.000, hvilket svarer til en yderligere stigning i de administrative omkostninger påca. 4,9 mio. kr. for scenarie 1 og 2 (som beskrives i model 2 under afsnittet om administrative konsekvenser)til i alt henholdsvis 51,9 mio. kr. og 67,9 mio. kr. For scenarium 3 skønner CKR ud fra et groft estimat, at dervil være en meget ubetydelig stigning i de administrative omkostninger, således at tallet for scenarium 3 vilvære ca. 200.000 ligesom i model 2.6.3.3.3. Forslag til bestemmelse§ 13…..Stk. 2.En lønmodtager, der er syg under fastlagt ferie, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferieefter 5 dages sygdom under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent mindre end 25 dages ferie, harret til erstatningsferie beregnet forholdsmæssigt på baggrund af de optjente feriedage. For en lønmodtagerder som følge af bestemmelsen i § 19 har krav på flere feriedage end 25 i ferieåret, lægges antallet af dage udover 25 dage til antallet af dage efter 1. punktum.
43
…..Stk. 4.Retten efter stk. 2 gælder først fra den dag, hvor lønmodtageren meddeler sygdommen tilarbejdsgiveren.stk. 5.Bliver lønmodtageren syg under ferien, forudsætter retten til erstatningsferie, at lønmodtageren snarestmuligt og senest i forbindelse med raskmeldingen har fremsat krav om erstatningsferie og forevist lægeligdokumentation for sygdommen.Stk. 6.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om hvornår lønmodtagerens sygdom giver ret tilerstatningsferie, om lønmodtagers betaling for lægeerklæring, om lønmodtagerens meddelelse og krav tilarbejdsgiveren, om placeringen af erstatningsferien mv.6.3.4. Model 4 – sygdom i forbindelse med fastlagt ferie og et færre antal risikodageI denne model udvides risikoperioden ligesom i model 3 til også at gælde for sygdom, der opstår før feriensbegyndelse, og som rækker ind ifastlagtferie, og ikke kun for sygdom, der opstår under ferien. Derimodstilles der ikke krav om obligatorisk lægeerklæring i ferieloven. Desuden indføres der et færre antalrisikodage end 5.Det skal bemærkes, at arbejdsgiveren ikke vil kunne benytte denne regel til at varsle ferie for en periode,hvor arbejdsgiveren ved, at der er en væsentlig risiko for, at lønmodtageren er syg, hvilket heller ikke ermuligt efter de nugældende regler.Denne model vil ligesom ved model 3 betyde en ændring af ferielovens § 13, stk. 2, således atlønmodtageren altid vil blive pålagt et vist antal risikodage, uanset om sygdommen opstår før eller underferien.Rationalet bag denne model er et forenklingshensyn, hvor der skal gælde ensartede regler for sygdom, derhindrer en lønmodtager i at holde ferie, uanset om sygdommen opstår før eller under ferien. Desuden erformålet med modellen at mindske de administrative omkostninger mest muligt ved at se bort fra kravet omen obligatorisk lægeerklæring og indføre et færre antal risikodage.Lønmodtageren pålægges 1 eller højst 2 risikodage ialleferier i ferieåret. Dette antages ikke at være i stridmed arbejdstidsdirektivet, da lønmodtageren skal være syg i fastlagt ferie mindst 3 gange i løbet af et ferieår,før lønmodtageren reelt er blevet pålagt 6 risikodage i ferieåret. Det må anses for at være forholdsvistusandsynligt, at dette skulle ske.6.3.4.1. Fordele og ulemper ved modellenFordele ved modellen:For arbejdsgiversiden betyder modellen, at der vil være færre administrative omkostninger, daarbejdsgiveren ikke skal tjekke lægeerklæringer og i mindre omfang skal beregne og registrere antallet afmulige risikodage og lave risikoopgørelser, når lønmodtageren skifter job. At de administrativeomkostninger ikke helt kan nedbringes, skyldes for det første, at arbejdsgiveren fortsat skal udføre disseopgaver i forhold til lønmodtagere, som kun har optjent ganske få dages ferie, og derved ikke kanpålægges 1 eller 2 risikodage ved sygdom i en eller flere ferier i ferieåret. For det andet skalarbejdsgiveren også fortsat opgøre antallet af erstatningsferiedage og holde kontrol med lønmodtagernessygemeldinger under ferie.For lønmodtageren betyder modellen, at lønmodtageren vil blive pålagt et færre antal risikodage, og atdet ikke gøres obligatorisk for lønmodtageren at fremvise dokumentation for sygdommen.Ulemper ved modellen:De økonomiske konsekvenser inddæmmes ikke bedst muligt med denne model.
44
Ligesom i forhold til model 3 pålægges lønmodtageren at holde ferie, selvom sygdommen er opstået førfastlagt ferie. Det er en forringelse for lønmodtageren i forhold til de gældende regler, hvor der ikke erpligt for en syg lønmodtager til at påbegynde ferie.
6.3.4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser af modellenØkonomiske konsekvenserPensionsstyrelsens beregning af de økonomiske konsekvenser ved model 4 indikerer med betydeligusikkerhed, at ved at indføre 1 eller 2 risikodage og fjerne lægeerklæringen, vil de samlede udgifter ved rettil erstatningsferie reduceres til ca. henholdsvis 880 og 760 mio. kr., hvilket vises i tabellerne nedenfor. Ibilag 5 er der en oversigt over udgifterne ved at indføre 3-5 risikodage i model 4.Tabel 4Sygdom i forbindelse med fastlagt ferie, mio. kr. – 1risikodagMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
362516878
Tabel 5Sygdom i forbindelse med fastlagt ferie, mio. kr. – 2risikodageMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
314448762
Administrative konsekvenserDe administrative omkostninger for erhvervslivet vil falde med denne model. Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering skønner ud fra et groft estimat, at denne modelpålægger virksomhederne byrder for ca. 2,5 mio.kr . I dette tal er der dog ikke taget højde for delønmodtagere, som ikke har optjent fuld ferie, og hvor arbejdsgiveren således fortsat skal foretageberegninger.6.3.4.3. Forslag til bestemmelse§ 13…..Stk. 2.En lønmodtager, der er syg under fastlagt ferie, har ret til erstatningsferie efter X dages sygdom underferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferieberegnet forholdsmæssigt på baggrund af de optjente feriedage.…..Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om placeringen af erstatningsferien, mv.
45
Kapitel 7 - Arbejdsgruppens anbefalingerBeskæftigelsesministerietvurderer, at i tilfælde af, at den gældende danske ordning, hvorlønmodtager bærer risikoen for sygdom, der opstår under ferien, forelægges EU-Domstolen, er detsandsynligt, at domstolen vil underkende ordningen. Beskæftigelsesministeriet henviser til, at der erfremlagt modeller, der i varierende omfang inddæmmer de økonomiske konsekvenser,men ministeriet vil ikke på nuværende tidspunkt anbefale én bestemt model.Personalestyrelsenkan henholde sig til det, som Beskæftigelsesministeriet har anført.Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Regioner og KLfinder ikke, at de afsagte EU-domme gørdet nødvendigt - end sige giver et tilstrækkeligt grundlag for - at ændre ferieloven, jf. punkt 4.4 i rapportenskap. 4.Hvis det alligevel besluttes politisk, at ferieloven skal ændres, således at lønmodtager får ret tilerstatningsferie ved sygdom under ferie, skal arbejdsgiverne bemærke, at det uanset valg af model, vil dettepåføre arbejdsgiverne væsentlige merudgifter. Med hensyn til valg af modeller, finder arbejdsgiverne, atmodel 3 er den model, der bedst muligt, henset til både lønmodtagers og arbejdsgivers interesser, fordelerrisikoen for sygdom mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Model 3 er tillige den model, der bedst muligtinddæmmer de økonomiske konsekvenser af alle de opstillede modeller i rapporten. Arbejdsgiverne læggervægt på, at implementering af model 3 sker på den for arbejdsgiver mest hensigtsmæssige måde. Vedimplementering af model 3 peger arbejdsgiverne på scenarie 3, der pålægger borgeren at dokumentereberettigelsen til erstatningsferie. Arbejdsgiveren skal således ikke indberette og opdatere data.Arbejdsgiverne skal således alene kontrollere dokumentationen i det øjeblik, lønmodtageren er berettiget tilerstatningsferie.Ved valg af model har arbejdsgiverne set på, hvilken model, der inddæmmer de økonomiske økonsekvenserbedst muligt, hvilken model der bedst sikre mod misbrug og hvilken model der er administrerbar:Inddæmning af de økonomiske konsekvenser:I model 3 inddæmmes de økonomiske konsekvenser ved at indføre 5 ventedage, krav om obligatorisklægeerklæring samt ens regler for erstatningsferie ved sygdom opstået før og under ferie.Sikre mod misbrug:Arbejdsgiverne finder, at et krav om obligatorisk lægeerklæring vil sikre dokumentation og dermedhindre mod misbrug af reglerne, når lønmodtageren er "ude af syne". Arbejdsgiverne frygter, at deråbnes op for adgang til misbrug ved indførelse af regler om ret til erstatningsferie ved sygdom underferie. Her tænkes specielt på misbrug i forbindelse med sygdom opstået under ferien, hvis ferien kanafbrydes alene med en sygemelding, dvs, uden krav om lægeerklæring. Det er derfor nødvendigeelementer i modellen, at der er klare anmeldelsesregler, og at lønmodtager skal dokumentere sinsygdom ved en lægeerklæring. Da det er lønmodtager, der påberåber sig sygdom og derved kræver, atarbejdsgiveren på et senere tidspunkt skal ændre arbejdsdage til feriedage, er det arbejdsgiversopfattelse, at det er lønmodtager, der er nærmest til at bære udgiften til lægeerklæringen.Arbejdsgiverne finder, at reglerne om udstedelse af lægeerklæringer skal være så klare, at der ikke kanstilles spørgsmålstegn ved deres udstedelse og berettigelse.Let administrerbar:Under hensyntagen til, at ordningen skal være let administrerbar, er det arbejdsgivernes vurdering, atden anbefalede model har ensartede regler for al sygdom i forbindelse med ferie, således at der ikke
46
opereres med to forskellige regelsæt for ferie og sygdom alt efter, hvornår sygdom er opstået. Enferielovsændring med ovenstående elementer bør derfor også omfatte sygdom før ferie. Dette er tilligei overensstemmelse med den fortolkning af C-277/08, som fremført af flertallet under rapportens kap.4.I Pensionsstyrelsens økonomiske beregninger har Pensionsstyrelsen reduceret merudgiften for de offentligeog private arbejdsgivere ved at forudsætte, at lønmodtagere er 50% mindre syge under ferie i forhold til, hvisde skulle på arbejde. Samtidig har Pensionsstyrelsen skønnet, at indførelse af obligatorisk lægeerklæring vilmedfører en yderligere reduktion på 50%, jf. bilag 1 og bilag 2 i rapporten.Arbejdsgiversiden frygter, at Pensionsstyrelsens forudsætning om, at lønmodtagere er 50% mindre sygeunder ferie i forhold til, hvis de skulle på arbejde er sat alt for højt. Se bilag 4, hvor der efter arbejdsgivernesforespørgsel, er foretaget beregninger baseret på, at der kun foretages en reduktion af merudgifterne forarbejdsgiverne på henholdsvis 40% og 30%, dvs, at der er regnet på, at lønmodtagere er 40% henholdsvis30% mindre syge under ferie i forhold til, hvis de skulle på arbejde. Disse beregninger viser, at udgifternekan være højere.På det kommunale område viser tal fra 3 kommuner eksempelvis, at hvis man sammenligner det oplystesygefravær i januar med sygefraværet i september måned, så falder sygefraværet med 18%.Efter arbejdsgivernes opfattelse kan de reelle udgifter tillige være endnu højere end Pensionsstyrelsensberegninger på grund af risiko for f.eks. misbrug, hvis ferien kan afbrydes med en sygemelding, idet det eren attraktiv mulighed for at få en ny ferieperiode.Da en lovændring vil påføre arbejdsgiverne væsentlige merudgifter forbeholder KL og Danske Regioner sigret til DUT, dvs, ret til økonomisk kompensation for de udgifter, der bliver pålagt de offentligearbejdsgivere.Arbejdsgiverne skal samtidig pege på, at en ændring vil forrykke den balance i ferieloven, som var indeholdtlovændringen i 2000 og som er indarbejdet i mange kollektive overenskomster.Lederne:Det er Ledernes vurdering at domstolens seneste praksis og Danmarks forpligtelser til implementering afArbejdstidsdirektivet, art 7, nødvendiggør en ændring af ferielovens § 13.Ved ændringen af ferieloven bør lønmodtagerens ret til erstatningsferie sikres mest muligt. Retten til ferie,jfr. Arbejdstidsdirektivets art 7, bør endvidere vurderes i forhold lønmodtagernes samlede ferie og ikke kunden ferie som er reguleret via ferieloven.Lønmodtagerens forpligtelse til at fremskaffe lægeerklæring bør ikke ændres til en retstilstand, hvorlønmodtageren obligatorisk, og for egen regning, er forpligtet til at fremskaffe en lægeerklæring udenanmodning fra arbejdsgiveren.Lønmodtagerens ret til erstatningsferie og lønmodtageres fremsættelse af krav om erstatningsferie, bør ansessom fremsat i kraft af lønmodtagerens sygemelding. Det påhviler herefter arbejdsgiveren i dialog medlønmodtageren eller via sin ledelsesret at fastlægge feriens afholdelse i overensstemmelse med ferielovensalmindelige regler for varsling af ferie.De økonomiske omkostninger kan ikke fastsættes med sikkerhed, men det synes sikkert, at de administrativeopgaver i form af registrering af sygedage, hvilke der er risikodage, planlægning af erstatningsferie samthvorvidt sygdommen er indtrådt før eller under ferien vil være byrdefylde. De administrative opgaver børderfor formindskes ved en – så vidt mulig – ensartet praksis. Således bør der ikke sondres imellem hvorvidtsygdommen er opstået før eller under ferien.
47
En gennemførelse af principperne i model 1 ville således være nærliggende, men under hensyn til deøkonomiske konsekvenser, den manglende mulighed for finansiering samt udsigten til en faldende fremtidigarbejdsstyrke anbefales en ændring der anvender principperne i model 4.Lønmodtagersidensafsluttende udtalelse.Som fremført i kap. 4 er det lønmodtagersidens konklusion, at den nugældende regel i den danskeferielovens § 13 ikke er i overensstemmelse med den seneste praksis fra EU-domstolen, og at en ændring afferieloven derfor er påkrævet til iagttagelse af Danmarks forpligtelser til at implementerearbejdstidsdirektivet, og særskilt art. 7, korrekt.Lønmodtagersiden finder det i drøftelserne nødvendigt at holde sig for øje, at arbejdstidsdirektivet er etminimumsdirektiv og at det danske arbejdsmarked har bevæget sig langt siden 1979, hvor den 5. ferieugeblev reguleret af ferieloven. Ikke mindst det danske arbejdsmarkeds forventninger til lønmodtagerensproduktivitet er afstemt med de 5 ugers ferie og på en række overenskomstområder med yderligere uger.Lønmodtagersiden lægger derfor afgørende vægt på at lønmodtagerne bevarer retten til minimum 5 ugersbetalt ferie.FTF finder, at det på grundlag af Pereda-dommen (C-277/08) må henstå som overvejende sandsynligt, atogså EU-domstolen – forelagt spørgsmålet - vil fortolke arbejdstidsdirektivet således, at den samledenationalt bestemte ferieperiode nyder beskyttelse og derfor ikke kan bortfalde som forbrugte risikodage, menenten skal afholdes eller værdien heraf erlægges lønmodtageren.Uagtet at erhvervslivet i de fleste europæiske lande, herunder Sverige allerede har direktivkonforme reglersynes arbejdsgiversiden at opfatte en regelændring som en merudgift, der bør findes kompensation for i formaf risikodage m.v.Det må imidlertid tages i betragtning, at arbejdstidsdirektivets art. 7 og indholdet af dommen C-277/08principielt har været gældende ret siden 1996 og at lønmodtagernes rettigheder i denne lange periode derforhar været krænket.Faktum er således, at en regelændring alene reparerer på en direktivstridig implementering.En fokusering på erhvervslivets interesser og en ensidig inddæmning af de økonomiske konsekvenser forerhvervslivet uden iagttagelse af det tab som arbejdstagersiden har haft i spændet mellem de nugældenderegler og den korrekte forståelse af arbejdstidsdirektivet, eksempelvis som ved den beskrevne model nr. 2,hvor der indføres 5 risikodage, forekommer ikke betimelig.En forringelse for lønmodtageren af allerede gældende regler og muligheder for at suspendere ferie undersygdom, som ved den beskrevne model nr. 3, hvor risikodagene også anvendes på sygdom opstået før ferien,forekommer i dette lys i særhed uacceptabelt for lønmodtagersiden.I forhold til de beregninger, der er anført til beskrivelse af de enkelte modeller finder lønmodtagersidenanledning til rejse alvorlig tvivl herom.De anvendte parametre er i hovedsagen udtryk for ikke nærmere underbyggede skøn, og beregningerne tagerkun i ringe grad højde for adfærdsmønstre, der nedsætter den økonomiske betydning af en regelændring. Defremlagte beregninger bliver derfor udtryk for worst-case-scenarier, der efter lønmodtagersidens opfattelseligger langt fra den reelle økonomiske betydning af de foreslåede regler.
48
Selve opfattelsen af sygdom og det tærskelniveau, der overkommes under ferie vil i langt mindre grad føre tilsygemelding under ferie sammenholdt med de samme tilstande indtrådt på en arbejdsdag. Derudoverforekommer det evident, at selve arbejdet (lyd, lys, luft, arbejdstempo) i et ikke ubetydeligt omfang i sig selvvil være den faktor, der udløser sygdommen, eller bringer en fysisk tilstand, der har et andet udspring, til etniveau, der af den enkelte opleves som uarbejdsdygtighed (sygdom).Forslaget om i ferieloven at indføre skærpet krav til dokumentation i forbindelse med sygemelding, virkerhelt ude af trit med det moderne arbejdsmarked, som er båret af et tillidsfuldt samarbejde og en betydeligloyalitet fra lønmodtagers side. Lønmodtagersiden skal derfor på det kraftigste tage afstand til anvendelsen afde foreslåede instrumenter. Lønmodtagersiden finder ikke, at der er påvist et behov for at kræve skærpetdokumentation.Forslaget om at lade lønmodtageren bære udgiften til lægeerklæringer (hvad enten disse bliver obligatoriskeeller som i dag kun skal fremlægges efter påkrav) vil være uden betydning for det reelle sygdomsomfang. Ensådan regelændring kan alene have et fordelingspolitisk sigte. Udgiften til lægeerklæringer er derudover ensfor alle, og lønmodtagerens afholdelse af udgiften vil derfor have en social slagside, der kan inciterelavtlønnede til at undlade at sygemelde sig.Lønmodtagersiden anerkender at der bør tages rimelige hensyn til arbejdsgivers mulighed for at tilrettelæggedriften, hvorfor meddelelser om lønmodtagerens krav på erstatningsferie m.v. bør fremsættes så snart der erklarhed over situations karakter og kravets omfang.Lønmodtagersiden tager imidlertid afstand fra de foreslåede skærpede krav til anmeldelse af ogdokumentation for sygdom eller unødigt korte frister for lønmodtagerens påberåbelse af rettighederne ihenhold til ferieloven alene med det økonomiske motiv at afskære ellers berettigede krav.Lønmodtagersiden tager ligeledes afstand fra eventuelt at ændre ferielovens sygdomsbegreb til et skøn overlønmodtagerens rekreative oplevelse af ferien trods sygdom.Dette sygdomsbegreb blev forladt ved ferielovens ændring i 2000 og skabte dermed et for allegennemskueligt og ensrettet system, der ikke bør ændres. Det hensyn til hensigtsmæssighed, der vargældende for ændringen i 2000 er fortsat eksisterende. Udviklingen i mønstrene for ferieafholdelse harderudover skabt et større spektrum for det rekreative indhold ved inkluderingen af også ganskestrabadserende aktiviteter. Vurderingen af hvilke fysiske tilstande, der hindrer ferieafholdelse synes derformest gennemskueligt og afvejet at kunne ske i overensstemmelse med hvilke tilstande, der hindrer udførslenaf den pågældendes arbejdet.Lønmodtagersidens anbefaling:Det er lønmodtagersidens opfattelse, at ferieloven skal bringes i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet,jf. den seneste retspraksis fra EU-domstolen, således at også sygdom, der indtræderefterferiens begyndelse,af lønmodtageren kan påberåbes som en feriehindring.Da ferielovens 5 ugers ferie alle har et rekreativt formål, bør al sygdom kunne påberåbes som enferiehindring, uanset om sygdommen opstår straks ved feriens begyndelse eller eksempelvis umiddelbartefter.Lønmodtagersiden kan ikke støtte forslag om, at lønmodtageren for at opnå sin ret til at påberåbe sig sygdomsom feriehindring, pålægges skærpede dokumentationskrav mv., herunder pålægges selv at afholde udgiftentil en lægeerklæringLønmodtagersiden er derfor fortaler for, at der vælges en løsning svarende til model 1 beskrevet i pkt. 6.3.1.Denne model har ingen yderligere administrative udgifter eller -konsekvenser for erhvervslivet end deallerede i dag kendte og medfører et ensartet og overskueligt regelsæt uanset tidspunktet for sygdommensopståen og anmeldelse.
49
BILAG: Beregningsnotater:Følgende bilag viser beregningerne der ligger til grund for de økonomiske konsekvenser ved ret tilerstatningsferie for sygdom under ferie, og de forskellige modeller for mulighederne for atbegrænse merudgifterne.Bilagene indeholder beregninger for de samlede merudgifter ved ret til erstatningsferie for sygdomunder ferie, og beregninger for hvor meget merudgifterne kan begrænses under 3 forskelligemodeller, herunder følsomhedsberegninger.Bilag 1 viser beregninger for de samlede økonomiske konsekvenser ved ret til erstatningsferie, ogindeholder også beregninger for en model 2 hvor merudgifterne forsøges inddæmmet viaindførelse af 5 risikodage for lønmodtagere samt obligatorisk lægeerklæring.Bilag 2 viser beregninger for en model i lighed med model 2, men med yderligere inddæmning afmerudgifterne, ved indførelse af pligt til afholdelse af ferie ved sygdom der rækker ind i ferien,dvs. model 3.Bilag 3 viser beregninger for en model i lighed model 3, men med et varierende antal risikodage,og uden fremvisning af obligatorisk lægeerklæring, dvs. model 4.Bilag 4 viser følsomhedsberegninger for model 2.Bilag 5 viser udgifterne ved at indføre 1-4 risikodage i model 2 og udgifterne ved at indføre 3-5risikodage i model 4.
50
Bilag 1. Økonomiske konsekvenser ved ret tilerstatningsferie for sygdom opstået under ferie –model 1 og 2.
De umiddelbare økonomiske konsekvenser af en lovændring, så sygdom opstået under ferien giveren lønmodtager ret til erstatningsferie, vil indebære en markant merudgift for arbejdsgiverne – ogreducere arbejdsudbuddet.Foreløbige beregninger indikerer med betydelig usikkerhed en reduktion i arbejdsudbuddet på ca.2.500 personer og merudgifter for arbejdsgiverne på ca. 1 mia.kr., heraf merudgifter for deoffentlige arbejdsgivere på ca. 400 mio.kr.Det vurderes at være muligt at inddæmme de økonomiske konsekvenser bl.a. ved indførelse afrisikodage og lægeerklæring. Der kan indføres op til fem risikodage, fordi arbejdsdirektivet kunbeskytter 4 ugers ferie. Et krav om en obligatorisk lægeerklæring formodes ligeledes at reducere deøkonomiske konsekvenser betragteligt.Indføres der for at inddæmme de økonomiske virkninger op til 5 risikodage og obligatorisklægeerklæring skønnes de samlede merudgifter for arbejdsgiverne at udgøre i alt ca. 250 mio. kr. –og medføre en reduktion af arbejdsstyrken på ca. 500 fuldtidspersoner. Heraf vil de offentligemerudgifter udgøre ca. 100 mio.kr. Kommuner og regioner vil rejse krav om DUT-kompensation.Dertil kommer yderligere udgifter til obligatoriske lægeerklæringer som skønnes at udgøre ca. 30mio. kr. årligt. Det er ikke taget stilling til hvem, der skal afholde udgifterne til disse erklæringer.Det bemærkes, at der vil være administrative byrder for arbejdsgivere i forbindelse med opgørelsenaf medarbejdernes risikodage, i forbindelse med medarbejderes jobskift og i forbindelse med denobligatoriske lægeerklæring.Det skal understreges, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Statistikken påområdet er meget begrænset, og det har derfor været nødvendigt at foretage skøn ogberegningstekniske forudsætninger i forbindelse med centrale dele af beregningerne.1. De økonomiske konsekvenserMed udgangspunkt i oplysninger om det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat grundetsygdom samt antallet af fuldtidsbeskæftigede kan antallet af sygedage, der med betydeligusikkerhed forventes at falde i de beskæftigedes ferie samt antal fuldtidssyge under ferie opgøres tilhenholdsvis 637.000 sygedage og 2.500 fuldtidssyge,jf. tabel 1.Tabel 1Antal fuldtidsbeskæftigede, gennemsnitlig sygefravær, sygedage i ferien og fuldtidssyge
51
Gns. sygefraværunder 5 uger (dageFuldtids-beskæftigedeDen offentlige sektor i altDen statslige sektorDen kommunale sektorDen regionale sektorDen private sektorI altI alt efter reduktion sfa. laveresygefravær under ferie (50 pct.)--636.5812.516100832.875228.338476.581127.9561.464.3502.297.225pr.fuldtidsbeskæftiget)-4,92487,9236,6695,1129-Sygedage iferien(i alt)553.251108.127363.07382.051719.9111.273.162Fuldtids-syge iferien2.1874271.4353242.8455.032Andel affuldtidssygepct.43829657100
Kilde: DST, statistikbanken tabel BESK13 (2008), samt FLDnet (2007).Anm.: Antal sygedage i ferien, der berettiger erstatningsferie, er beregnet somantal fuldtidsbeskæftigede×gns.sygefravær×(5/52).Opdelingen af fuldtidsbeskæftigede på kommuner og regioner er foretaget på baggrund af fordeling fra FLDnet (2007).Fraværsprocenterne er korrigeret for, at fravær ud over 5 uger ikke kan medføre erstatningsferie, ca. 60 pct. af fraværet ligger indenfor 5 uger, hvorfor fraværsprocenterne er ganget med 0,6.
Antallet af fraværsdage er dels korrigeret for, at der maksimalt kan ydes 5 ugers erstatningsferie2–og dels at antallet af sygedage generelt forudsættes 50 pct. lavere under ferie end ved normaltarbejde.Sidstnævnte antagelse afspejler, at noget af sygefraværet i dag dækker over sygemeldinger, somsker for at begrænse sygdommen i at sprede sig (f.eks. lærere, pædagoger og sygeplejersker o. lign.)eller fordi arbejdet er fysisk betonet, hvilket ikke behøver at gå udover afholdelse af ferie. Dertilkommer, at sygefraværet generelt vurderes at ligge lavere i sommermånederne, hvor hovedferientypisk er placeret. Forudsætningen om, at antallet af sygedage under ferie er 50 % lavere end vednormalt arbejde bygger således på et skøn og ikke på tal fra konkrete undersøgelser. I vedlagte bilag4 er gennemført beregninger af forslaget ved alternative forudsætninger.De samlede umiddelbare merudgifter for arbejdsgiverne i forbindelse med ret til erstatningsferieunder sygdom skønnes at udgøre ca. 1 mia. kr., heraf ca. 400 mio. for de offentlige arbejdsgivere,jf.tabel 2.Tabel 2Antal fuldtidssyge og udgifter i mio. kr. (2010-pl).Fuldtidssyge under ferieDen offentlige sektor i altDen statslige sektorDen kommunale sektorDen regionale sektor2
Udgifter (mio. kr.)3979723664
1.093214718162
Sandsynligheden for at sygdommen falder i ferien er 5 ud af 52 uger, og det er således antaget at sygdom er ligesandsynligt i alle 5 ferieuger.
52
Den private sektorI alt
1.4232.516
568966
Kilde: DST, statistikbanken tabel LSUM13 (2008), BESK13 (2007), samt FLDnet (2007).Anm: Udgifterne er beregnet som gns.årsløn × fuldtidssyge under ferie. Den gennemsnitlige årsløn beregnes på baggrund afoplysninger fra Danmarks Statistik om den årlige lønsum samt antal fuldtidsbeskæftigede. Den årlige lønsum er fremskrevet med denforventede lønstigningssats.
I langt de fleste kortere sygdomsforløb vil der ikke blive ansat vikarer, hvorfor der for dissevirksomheder vil være tale om et produktionstab frem for en merudgift til lønninger.Det bemærkes, at udgifterne for private og offentlige arbejdsgivere er skønnet under antagelse af atalle arbejdsgivere udbetaler fuld løn under sygdom, idet der ikke findes et register med oplysningerom arbejdsgivernes faktiske udbetalinger i forbindelse med sygdom.Det betyder, at de estimerede udgifter er et overkantsskøn, idet der vil være arbejdsgivere i denprivate sektor, der udbetaler løn svarende til sygedagpengesatsen (og ikke den højeregennemsnitsløn) til deres medarbejdere under sygdom. Det skønnes dog, at det i overvejende grader lavtlønnede, der får udbetalt sygedagpengesatsen (og ikke fuld løn) under sygdom, hvilketisoleret set mindsker problemets omfang, idet forskellen mellem sygedagpengesatsen og lønniveauvil være begrænset. Derudover vil udbetalingen af løn svarende til sygedagpenge oftest først træde ikraft efter en længere periode med sygefravær, som kun i meget få tilfælde forventes at indtræffe iindeværende sammenhæng.2. Risikoperiode på 5 dageEn mulighed for at begrænse de økonomiske konsekvenser af ret til erstatningsferie under sygdomer at indføre en risikoperiode på 5 dage, idet EU’s regler kun beskytter 4 ugers ferie. Det betyder, atikke alle sygefraværsforløb vil udløse erstatningsferie.Risikoperioden betyder konkret, at sygefravær i ferien først udløser erstatningsferie, når en person iløbet af et år har haft mere end 5 sygedage i ferien. Personen skal således have enten en enkeltsygeperiode på mere end 5 dage eller også skal personen i løbet af året have haft i alt 5 sygedageder starter i ferieperioder før der udløses erstatningsferie.På baggrund af fordelingen af varigheden af påbegyndte sygefraværsforløb for ansatte i mindreforsikrede virksomheder i 2008 skønnes det, at ca. 60 pct. af sygedagene, der ligger i ferien ikke vilmedføre erstatningsferie som konsekvens af indførelsen af i alt 5 risikodage pr. år3, idet de vedrørerde første 5 risikodage.For at sikre, at forslaget ikke har konsekvenser i forhold til den i arbejdstidsdirektivets sikrede ret til4 ugers ferie med løn, skal antallet af risikodage tilpasses således, at lønmodtagere med mellem 4og 5 ugers ferie med løn, ikke vil få mindre end 4 ugers ferie.. I forhold til at skønne over de
Baggrunden for at betragte sygefraværet hos ansatte i mindre forsikrede virksomheder er, at arbejdsgiverne modtagersygedagpengerefusion fra 2. fraværsdag og dermed foreligger der oplysninger om fordelingen af det korte fravær. Demindre forsikrede virksomheder antages, at være repræsentative i forhold til at afdække sygdom for hele populationen.Der er i beregningerne derudover antaget, at fraværsforløb på 1 dags varighed udgør 12 pct. af det samlede fravær, jf.DAs fraværsstatistik.
3
53
udgiftsmæssige konsekvenser af de 5 risikodage friholdes beregningsteknisk personer med højest 4ugers ferie med løn for risikoperioder.Der findes ikke en central opgørelse, over i hvilket omfang lønmodtagere har optjent og afholderferie med løn, men det skønnes med betydelig usikkerhed, at der årligt er omkring 500.000personer, der af forskellige årsager4ikke har optjent 5 ugers ferie med løn. Disse 500.000 personervil ikke i samme omfang være omfattet af risikoperioden, svarende til at ca. 20 pct. af sygefraværetikke fuldt ud er omfattet af risikoperioden på 5 dage. Beregningsteknisk er de 20 pct. holdt ude afden besparelse som de 5 risikodage kan reducere de samlede udgifter ved erstatningsferie med. Herskal det bemærkes at de 20 pct. stadig vil være omfattet af et lavere antal tilpasset risikodage, ogdette tilpasset antal risikodage, vil reducere de samlede udgifter ved erstatningsferie yderligere. Derer dog set bort fra denne besparelse i de økonomiske konsekvenser.De i første omgang skønnede merudgifter for arbejdsgiverne kan derfor reduceres i alt ca. 500 mio.kr. (20 pct. holdes ude af beregningerne, da de ikke er omfattet af risikoperioden og 80 pct. bliverreduceret med 60 pct.),jf. tabel 3.Tabel 3Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under ferie med 5 risikodage og krav om lægeerklæring mio. kr. (2010-pl).5 risikodage samt5 risikodageDen offentlige sektor i altDen statslige sektorDen kommunale sektorDen regionale sektorDen private sektorI alt
lægeerklæringer103256117148251
2075112333295502
Anm. Der er i bilag 4 anført en beregning, hvor de 20 pct. er indeholdt i beregningerne for besparelsen ved risikodagene.
3. LægeerklæringerEn obligatorisk lægeerklæring i forbindelse med sygefravær under ferie, skønnes yderligere medbetydelig usikkerhed at begrænse merudgifterne med 50 pct. – til i alt 250 mio.kr., jf. tabel 3 Der ertale om et skøn, idet effekten af lægeerklæringer ikke er dokumenteret i videnskabeligeundersøgelser. Erfaringer fra konkret brug i virksomheder peger dog på, at erklæringerne kan haveen betydelig effekt. De 5 risikodage vil formentlig betyde, at mange lønmodtagere ikke vil finde, atdet er besværet værd at gå til lægen og få en erklæring, fordi den erstatningsferie de kan få, vil væremeget kort.Dertil kommer udgifter i forbindelse med indhentning af lægeerklæringer, der skønnes at udgøre ca.30 mio. kr. årligt5. Beregningen er foretaget under antagelse af, at der udformes en ny kort ogDet kan fx være unge der lige er kommet ind på arbejdsmarkedet eller personer der har været ledige i længere tid.Det er forudsat at hver lønmodtager har 2,5 fraværsperiode (DS fraværsstatistik), sandsynligheden for atfraværsperioden ligger i ferien er 5/52, at lægeerklæringer kun indhentes for forløb på mindst 2 dage, at fraværet er 50pct. lavere i ferier, at 50 pct. ikke indhenter en lægeerklæring og at en lægeerklæring koster 350 kr. De 500.000lønmodtagere, der ikke skønnes at have mere end 4 ugers ferie med løn indgår ikke, da de ikke har en venteperiode.54
54
ukompliceret lægeerklæring. Det er ikke afklaret, hvem der skal betale for lægeerklæringerne. Detmå forventes, at hvis det er lønmodtagerne, der skal afholde udgifterne alene, vil det afholde endnuflere fra at rejse krav om erstatningsferie.4. Offentlige sygedagpenge udgifterForslaget vil betyde øgede sygedagpengeudgifter for det offentlige, idet sygdom opstået under ferienu vil blive anmeldt tidligere i sygdomsforløbet. Dette vil medføre at flere sygefraværsforløb vil nåop over arbejdsgiverperioden, og der vil derfor kunne udbetales sygedagpenge i en længere del afsygdomsperioden.Samlet betyder dette, at staten afholder i alt 14 mio. kr. af merudgifterne til sygedagpenge, menskommunerne vil skulle afholde 11 mio. kr.,jf. tabel 4.Tabel 4Fordeling af merudgifter til sygedagpenge mellem stat og kommuner, mio. kr. (2010-pl).mio. kr.Statens merudgifter til sygedagpengeKommunernes udgifter til sygedagpengeI alt141125
5. Administrative konsekvenserDet vurderes, at ret til erstatningsferie for sygdom vil medføre en betydelig administrativmerbelastning for arbejdsgiverne. Merbelastningen for arbejdsgiverne vil bestå iregistrering af medarbejdernes antal af risikodage, opgørelse af mulige risikodage i forholdtil antallet af feriedage med lønopgørelse af antallet af erstatningsferiedageoverførsel af risikodagsopgørelser mellem arbejdsgivere ved jobskiftkontrol med medarbejdernes sygemeldinger under ferie, herunder kontrol aflægeerklæringer.
For arbejdsgiverne skal der således etableres nye rutiner i de eksisterende administrative systemerog samtidig vil de nye opgaver kræve en betydelig administrativ indsats.Endvidere skal der udarbejdes en ny type lægeerklæring, hvis faglige indhold er, at lægenbekræfter, at medarbejderen er syg. Blanketten til denne type lægeerklæring blev afskaffet iforbindelse med sygefraværshandlingsplanene på grund af deres manglende fokus påarbejdsfastholdelse.
55
6. Samlede økonomiske konsekvenserSamlet set vil ret til erstatningsferie for sygdom med 5 risikodage og obligatoriske lægeerklæringermedføre udgifter på ca. 250 mio. kr.,jf. tabel 5.Dertil kommer udgifter til lægeerklæringer på 30mio. kr.Staten og den kommunale sektor har udgifter som arbejdsgiver, men samtidig også både indtægterfra og udgifter til sygedagpengerefusion. Staten har i alt udgifter på 37 mio. kr., kommunerne harudgifter på 65 mio. kr., regionerne har udgifter på 15 mio. kr. og endelig har den private sektorudgifter på 134 mio. kr. Derudover kommer udgifter på 30 mio. kr. til lægeerklæringer.Kommuner og regioner vil kræve DUT-kompensation, såfremt der lovgives om ret tilerstatningsferie under sygdom.
Tabel 5Samlede udgifter ved ret til erstatningsferie med 5 risikodage og krav om lægeerklæring, mio. kr. (2010-pl).mio. kr.Den statslige sektorOffentlige udgifter til sygedagpengeLønudgifterModtaget sygedagpengerefusionDen kommunale sektorUdgifter til sygedagpengeLønudgifterModtaget sygedagpengerefusion (arbejdsgivere)Den regionale sektorLønudgifterModtaget sygedagpengerefusionDen offentlige sektor i altDen private sektor i altLønudgifterModtaget sygedagpengerefusionI altUdgifter til lægeerklæringer37142526511617151721171341481425130
56
Bilag 2. Økonomiske konsekvenser ved ret tilerstatningsferie med ændrede regler ifm. sygdom,der rækker ind i fastlagt ferie – model 3.
Resume:De økonomiske konsekvenser af en lovændring, så sygdom opstået under ferie giver en lønmodtager ret tilerstatningsferie, vil indebære en markant merudgift for arbejdsgiverne. Foreløbige beregninger indikerer medbetydelig usikkerhed merudgifter på ca. 1 mia. kr., heraf merudgifter for de offentlige arbejdsgivere på ca.400 mio.kr.Ved indførelse af model 2 (dvs. ret til erstatningsferie med maksimal risikoperiode op til 5 risikodage oglægeerklæring) skønnes de samlede merudgifter for arbejdsgivere reduceret til i alt ca. 250 mio. kr., jf.tidligere fremsendte notat.I dette notat redegøres der for de økonomiske konsekvenser af at indføre en pligt for lønmodtager til atpåbegynde fastlagt ferie til trods for sygdom - model 3.Det vurderes med betydelig usikkerhed, at en sådan model vil kunne medføre en yderligere besparelse påomkring 10 mio. kr. og at de samlede udgifter ved ret til erstatningsferie dermed reduceres til ca. 240 mio.kr.Reglerne i dag
I dag har lønmodtagere ikke pligt til at starte ferie, hvis lønmodtagerens sygdomsperiode rækker ind i fastlagtferie.Forslag
Det foreslås, at lønmodtagere fremover har pligt til at påbegynde ferien i de tilfælde, hvor lønmodtagerenssygdomsperiode rækker ind i fastlagt ferie, og der er således ikke mulighed for erstatningsferie.Lønmodtageren har fortsat ret til 4 ugers ferie med løn, og der kan således maksimalt indføres en periode på5 risikodage.Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed. Statistikken på området er megetbegrænset, og det har derfor - i lighed med model 2 (som beskrives i bilag 1) - været nødvendigt at foretageskøn i forbindelse med centrale dele af beregningerne.Der er taget udgangspunkt i en antagelse om, at en lønmodtager i gennemsnit har 2 sygdomsperioder i løbetaf et år. Det er endvidere antaget, at disse sygdomsperioder i gennemsnit varer 2,5 dage. Antallet af dagehvorpå disse sygeperioder kan udløse erstatningsferie er 236 dage ((365-5*7)*5/7). Da forslaget vedrører,dem der bliver syge inden ferien, må minimum én dag af sygeperioden ligge udenfor ferien. Derfor antagesdet at 1,56dage af sygdomsperioden kan udløse erstatningsferie (1,5/365). Det betyder, at sandsynlighedenfor at en sygdomsperiode påbegyndes på et tidspunkt, hvor den kan udløse erstatningsferie er:(1,5/365)*236/365=0,00265.
6
2,5 sygedag minus 1 dag udenfor ferien der ikke erstattes = 1,5.
57
På den baggrund vurderes det med betydelig usikkerhed, at reglen om ret til erstatningsferie ved sygdom, derrækker ind i ferien indebærer udgifter for arbejdsgiverne på omkring 10 mio. kr. En obligatorisklægeerklæring i forbindelse med sygefravær, der går ind i en ferie, skønnes med betydelig usikkerhed atbegrænse udgifterne med 50 pct., dvs. udgifterne til denne type af erstatningsferie vil være omkring 5 mio.kr. Antagelsen i model 2 om en reduktion på 50 pct. ved indførelsen af lægeerklæringer er således fastholdt.I forbindelse med antallet af risikodage, kan der maksimalt fjernes ret til erstatningsferie i 5 dage, som følgeaf arbejdstagernes ret til 4 ugers ferie. Det er mest sandsynligt, at de første dage i ferien udløser krav omerstatningsferie, og derfor skønnes det, at de 2 første risikodage vil give en relativt større besparelse ift. den3., 4. og 5. risikodag. På den baggrund vurderes det, at en kortere risikoperiode på eksempelvis 2 dage viloppebære halvdelen af den ovennævnte besparelse.Der er tale om et meget usikkert skøn, da der ikke forefindes data for i hvilket omfang, lønmodtagere bliversyge umiddelbart før en fastlagt ferie og hvor sygdomsforløbene rækker ind i denne.
Antal sygedage der udløsererstatningsferieDen offentligesektor i altDen private sektorI alt2210,43886,36096,7
Fuldtidss Udgifter tilygeerstatningsferie8,715,424,13,36,19,4
Reduktion medlægerklæringer1,63,14,7
Note: Antal sygedage der udløser erstatningsferie=0,00265*antal fuldtidsbeskæftigede.
Den samlede økonomi på forslaget om erstatningsferie ser efterfølgende således ud:Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under feriemed 5 Risikodage, mio. kr. (2010-pl). –medlægeerklæringer og 5 risikodage (model 2)Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
Afskaffe ret til erstatningsferie ved sygdom, derrækker ind i fastlagt ferie, mio. kr. (2010-pl). (model 3)Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
103148251
100141241
58
Bilag 3. Økonomiske konsekvenser ved ret tilerstatningsferie med ændrede regler ifm. sygdom,der rækker ind i fastlagt ferie og varierende antalrisikodage – model 4.
Resume:De økonomiske konsekvenser af en lovændring, så sygdom opstået under ferie giver en lønmodtager ret tilerstatningsferie, vil indebære en markant merudgift for arbejdsgiverne. Foreløbige beregninger indikerer medbetydelig usikkerhed merudgifter på ca. 1 mia. kr., heraf merudgifter for de offentlige arbejdsgivere på ca.400 mio.kr.Ved indførelse af model 2 (dvs. ret til erstatningsferie med maksimal risikoperiode op til 5 risikodage oglægeerklæring) skønnes de samlede merudgifter for arbejdsgivere reduceret til i alt ca. 250 mio. kr., jf.tidligere fremsendte notat.Ved indførelse af model 3 (model 2 men udvidet med indførelsen af pligt for lønmodtager til at påbegyndefastlagt ferie til trods for sygdom) skønnes de samlede merudgifter for arbejdsgivere reduceret til i alt ca. 240mio. kr.)I dette notat redegøres der for de økonomiske konsekvenser af at indføre hhv. 1, 2, 3, 4, 5 risikodage i model3, og fjerne lægeerklæringen – model 4.Det vurderes med betydelig usikkerhed, at model 4 vil medføre at de samlede udgifter ved ret tilerstatningsferie dermed reduceres til ca. hhv. 890, 760, 650, 570 og 490 mio. kr., ved indførelse af hhv. 1, 2,3, 4 og 5 risikodage.Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed. Statistikken på området er megetbegrænset, og det har derfor - i lighed med model 2 og 3 - været nødvendigt at foretage skøn i forbindelsemed centrale dele af beregningerne.Der er taget udgangspunkt i beregningerne i model 2 og model 3. Antallet af risikodage påvirker det samledeudgiftsniveau i model 2, da det beregnings teknisk afgør hvor mange af erstatningsferiedagene der kanreduceres. Derimod er besparelserne fra model 3, ved at indføre pligt til at afholde ferie stadig de samme omder er tale om 1, 2, 3, 4 eller 5 risikodage. Her er besparelserne stadig 10 mio. kr. hvis der ikke skalfremvises en lægeerklæring og 5 mio. kr. hvis der skal fremvises en lægeerklæring.Antal sygedage der udløsererstatningsferieDen offentligesektor i altDen private sektorI alt2210,43886,36096,7Fuldtidss Udgifter tilygeerstatningsferie8,715,424,13,36,19,4Reduktion medlægerklæringer1,63,14,7
Note: Antal sygedage der udløser erstatningsferie=0,00265*antal fuldtidsbeskæftigede.
59
I model 2 blev det på baggrund af fordelingen af varigheden af påbegyndte sygefraværsforløb for ansatte imindre forsikrede virksomheder i 2008, skønnet at ca.60pct. af sygedagene, der ligger i ferien ikke vilmedføre erstatningsferie som konsekvens af indførelsen af i alt5risikodage pr. år, idet de vedrører de første5 risikodage. Ved at reducerer antallet af risikodage vil flere sygedage i ferien udløse erstatningsferie. Detskønnes på baggrund af samme fordeling, at hhv. 10, 25, 40, 50 og 60 pct. af sygedagene der ligger i ferienikke vil medføre erstatningsferie ved indførelse af hhv. 1, 2, 3, 4 og 5 risikodage.Herefter følger beregningerne antagelserne i model 2 og 3, med den undtagelse at de skønnede merudgifterreduceres med den til risikodagene tilsvarende andel.Nedenstående skøn er, da der er taget udgangspunkt i beregningerne i model 2 og 3 behæftet med sammeusikkerhed.Den samlede økonomi på forslaget om erstatningsferie ser efterfølgende således ud:Model 4 scenarioer – varierende antal risikodage, og pligt til afholdelse af ferie. – kombination af model 2 ogmodel 3 uden lægeerklæringer.Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under ferie 1risikodag, mio. kr. (2010-pl).Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI altAfskaffe ret til erstatningsferie ved sygdom, derrækker ind i fastlagt ferie, mio. kr. (2010-pl).Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
365523888
362516878
Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under feriemed 2 risikodage, mio. kr. (2010-pl).Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
Afskaffe ret til erstatningsferie ved sygdom, derrækker ind i fastlagt ferie, mio. kr. (2010-pl).Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
317454772
314448762
Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under feriemed 3 risikodage, mio. kr. – (2010-pl).Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
Afskaffe ret til erstatningsferie ved sygdom, derrækker ind i fastlagt ferie, mio. kr. (2010-pl).Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
270386656
267380647
Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under feriemed 4 risikodage, mio. kr. (2010-pl)Mio. kr.Den offentlige sektor i alt
Afskaffe ret til erstatningsferie ved sygdom, derrækker ind i fastlagt ferie, mio. kr. (2010-pl).Mio. kr.Den offentlige sektor i alt
238
235
60
Den private sektorI alt
341579
Den private sektorI alt
335570
Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under feriemed 5 risikodage, mio. kr. (2010-pl)Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
Afskaffe ret til erstatningsferie ved sygdom, derrækker ind i fastlagt ferie, mio. kr. (2010-pl)Mio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
206295502
203289492
61
Bilag 4. Følsomhedsberegninger på antagelser imodel 2.
Som opfølgning på mødet med arbejdsgruppen under Implementeringsudvalget fredag d. 13. august, er derudarbejdet nedenstående svar på et spørgsmål rejst af arbejdsgiversiden.Arbejdsgiversiden mener, at de 50 % sygefravær der er antaget i ferie, er for højt sat og ønsker at derforetages yderligere beregninger med eksempelvis 30 eller 40 % reduktion i sygefraværet i ferie.De samlede økonomiske konsekvenser med antaget hhv. 30 pct. og 40 pct. reduktion i sygefravær i ferier, eropstillet i Tabel 2 og Tabel 3.Tabel 2Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under ferie med 5 risikodage og krav om lægeerklæring mio. kr. medet antaget sygefravær der er 30 pct. lavere i ferier5 risikodage samt5 risikodageDen offentlige sektor i altDen statslige sektorDen kommunale sektorDen regionale sektorDen private sektorI alt
lægeerklæringer144358623207351
2897017247414702
Tabel 3Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under ferie med 5 risikodage og krav om lægeerklæring mio. kr. medet antaget sygefravær der er 40 pct. lavere i ferier5 risikodage samt5 risikodageDen offentlige sektor i altDen statslige sektorDen kommunale sektorDen regionale sektorDen private sektorI alt
lægeerklæringer124307420177301
2486014740354602
62
Bilag 5. Oversigtsbillede over udgifterne ved atindføre 1-4 risikodage i model 2 og udgifterne ved atindføre 3-5 risikodage i model 4.
I tabellerne nedenfor beskrives betydningen af at indføre 1-4 risikodage i model 2. Ved en forudsætning om,at indførelse af obligatorisk lægeerklæring vil reducere de økonomiske konsekvenser med 50 pct. indikererberegningerne med betydelig usikkerhed at indførelse af henholdsvis 1, 2, 3 og 4 risikodage vil reducere desamlede udgifter til ca. henholdsvis 440, 390, 330 og 290 mio. kr.
Tabel 1Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under ferie –1risikodag og obligatorisk lægeerklæringMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
182,5261,5444
Tabel 2Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under ferie –2risikodage og obligatorisk lægeerklæringMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
158,5227386
Tabel 3Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under ferie –3risikodage og obligatorisk lægeerklæringMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
135193328
63
Tabel 4Udgifter ved erstatningsferie ved sygdom under ferie–4risikodage og obligatorisk lægeerklæringMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
119170,5289,5
I tabellerne nedenfor beskrives betydningen af at indføre 3-5 risikodage i model 4. Beregningerne indikerermed betydelig usikkerhed at indførelse af henholdsvis 3, 4 og 5 og fjernelse af lægeerklæringen, vil reducerede samlede udgifter til ca. henholdsvis 650, 570 og 490 mio. kr.
Tabel 5Sygdom i forbindelse med fastlagt ferie, mio. kr. – 3risikodageMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
267380647
Tabel 6Sygdom i forbindelse med fastlagt ferie, mio. kr. – 4risikodageMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
235335570
Tabel 7Sygdom i forbindelse med fastlagt ferie, mio. kr. – 5risikodageMio. kr.Den offentlige sektor i altDen private sektorI alt
203289492
64
