Lov om ændring af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. oglov om retssikkerhed og administration på det sociale område(Stikprøvekontrol, forenklinger og tilpasninger som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet)§1I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, som ændret ved lov nr. 1420 af 22. december2004, § 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 5 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 1235 af 24. oktober2007, lov nr. 480 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og lov nr. 702 af 25. juni 2010 foretagesfølgende ændringer:1.I§ 1indsættes som nyt stykke:”Stk.3.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler for, hvornår en medarbejder har afgørendeindflydelse på den virksomhed, som personen er ansat i, og dermed ikke er omfattet af loven.”2.I§ 4, stk. 3,ændres ”jf. også § 44, stk. 1” til: ”jf. dog § 44, stk. 3”.3.§ 16, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Hvis lønmodtageren er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de perioder,der er nævnt i § 15, stk. 2, og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden. Det er en betingelse, atlønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsfristerne.”4.I§ 16indsættes som nyt stykke:”Stk.3.Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan ferien anses for afholdt, hvis lønmodtageren har flerearbejdsgivere på tidspunktet for fritstillingen, og lønmodtageren i den periode, hvor ferien kan anses forafholdt, ikke påtager sig mere arbejde hos den arbejdsgiver, der ikke har fritstillet lønmodtageren.”5.§ 19, stk. 1,affattes således:”En lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til detfølgende ferieår, medmindre andet følger af en kollektiv overenskomst.”6.I§ 19, stk. 2og3,ændres ”ferieårets udløb” til: ”den 30. september efter ferieårets udløb”.7.§ 19, stk. 5,ophæves.8.§ 23, stk. 6, 2. pkt.,og§ 24, 2. pkt.ophæves.9.I§ 26indsættes efter stykke 2 som nyt stykke:”Stk. 3.Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode omkring et årsskifte, anses for optjent idet år, som den sidste dag i lønperioden kan henføres til.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.10.§ 28, stk. 2,affattes således:

11.

I§ 28indsættes som nyt stykke:”Stk.3.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet om betaling af renter efterstk. 2.”12.I§ 30, stk. 6, § 43, stk. 1,to steder, og i§ 43 aændres ”§ 36, stk. 3” til: ”§ 36, stk. 2”.13.§ 31, stk. 2,ophæves.14.I§ 32, stk. 1,indsættes efter ”administrativ bistand”: ”og finansiel rådgivning”.15.I§ 32indsættes som nyt stykke:”Stk.3.I det omfang renterne ikke dækker FerieKontos driftsomkostninger, skal de uhævede feriepengehos FerieKonto efter § 36, stk. 1, dække den resterende del af omkostningerne.”16.I§ 33, stk. 2,indsættes efter ”om indbetaling”: ”, herunder forfaldsdato,”.17.I§ 33, stk. 3,indsættes efter ”jf. § 29”: ”, herunder regler om udbetaling fra en feriekortordning omfattetaf § 28, stk. 2”.18.§ 34 b, stk. 1,ophæves.Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.19.I§ 34 b, stk. 2og3,som bliver stk. 1 og 2, ændres ”stk. 4” til: ”stk. 3”.20.I§ 34 b, stk. 2,som bliver stk. 1, indsættes som3. pkt.:”Udbetaling efter stk. 2 hindrer ikke udbetaling efter stk. 1.”21.I§ 34 b, stk. 3,som bliver stk. 2, indsættes som3. pkt.:”Udbetaling efter stk. 1 hindrer ikke udbetaling efter stk. 2.”22.I§ 34 b, stk. 4,som bliver stk. 3, ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 1 og 2”.23.I§ 34 b, stk. 5,som bliver stk. 4, ændres ”stk. 1-3” til: ”stk. 1 og 2”, og ”jf. stk. 4” til: ”jf. stk. 3”.24.I§ 34 c, stk. 2,udgår ”og § 34 b, stk. 1”.25.§ 35affattes således:”§35.Hvis feriepengene er indbetalt til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. §36, stk. 2, og ferien er holdt i ferieåret, fortabes muligheden for udbetaling af feriegodtgørelse, løn underferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb retter henvendelse til fonden.Hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien, skal henvendelse i stedet ske til Pensionsstyrelsen inden 3 år efterferieårets udløb.Stk. 2.Hvis feriepengene ikke er indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, fortabesretten til feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieåretsudløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, indgivelse afkonkursbegæring eller ved at rette skriftlig henvendelse til Pensionsstyrelsen. Efterkommes kravet ikke, skalkravet søges gennemført på anden vis uden ugrundet ophold.

Stk. 3.Pensionsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde se bort fra fristerne i stk. 1 og 2.”26.§ 36affattes således:”§36.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferieeller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter§§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.Stk. 2.Inden for områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren forPensionsstyrelsen tillade, at den andel af uhævede eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 1 skal tilfaldeArbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål. Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.Stk. 3.Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, skal senest den 15.november efter ferieårets udløb afregne beløb omfattet af stk. 1, til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til enprivat feriefond, jf. § 36, stk. 2.Stk. 4.Ved forsinket indbetaling af uhævede feriepenge efter stk. 3, skal arbejdsgiveren eller den, der imedfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnetfra forfaldsdagen, til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2.Stk. 5.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet om betaling af renter efter stk.4.”27.I§ 40og§ 41, stk. 1,ændres ”§ 38, stk. 1” til: ”§ 38”.28.I§ 41, stk. 2,ophæves sidste punktum.29.§ 42, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af de beløbder er nævnt i § 36, herunder om betaling af renter ved forsinket indbetaling. Direktøren forPensionsstyrelsen fastsætter desuden regler om udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter § 41,stk. 2.”30.Overskriftentil kapitel 7 affattes således:”Stikprøvekontrol, indhentning og videregivelse af oplysninger, dokumentation og digital kommunikation”31.Efter § 43 a indsættes ikapitel 7:”§43 b.Arbejdsmarkedets Feriefond kan føre stikprøvekontrol med, om arbejdsgiveren indbetaler beløbefter § 36 til Arbejdsmarkedets Feriefond. Tilsvarende mulighed for kontrol gælder en privat feriefond, jf. §36, stk. 2. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontrollen.§ 43 c.FerieKonto kan videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser og kommunale ogstatslige myndigheder om optjent ferie, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1,herunder om videregivelse af oplysninger i elektronisk form.Stk. 3.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes og kommunernesbetaling for indhentelse af oplysninger fra FerieKonto.”32.§ 44,affattes således:”§44.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister mellem en lønmodtager og enarbejdsgiver om ret til ferie, feriegodtgørelse og ferie med løn eller ferietillæg, medmindre forholdet erreguleret ved kollektiv overenskomst.Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse i tvister i sager:1) om feriepenge der er mindre end 1.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.2) som er ressourcekrævende og kræver egentlig bevisførelse,3) hvor feriepengekravet kun er del af en større helhed,

4) som er til genstand for forhandling mellem parterne, eller5) hvor lønmodtageren har kvalificeret bistand.Stk. 3.Afgørelser efter stk. 2 og 4-10, skal uanset bestemmelsen i stk. 1, og § 4, stk. 3, træffes afdirektøren for Pensionsstyrelsen.Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer på foranledning af en anden offentlig myndighed elleranerkendt arbejdsløshedskasse, eller hvis særlige hensyn tilsiger det, afgørelse om en lønmodtagers ret tilferie efter § 7.Stk. 5.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret iat afholde ferien, jf. § 38, kan få udbetalt feriegodtgørelse, ferie med løn eller ferietillæg, når beløbet ertilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 31.Stk. 6.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28, stk. 2og 3, § 36, stk. 4 og 5, og § 42, stk. 2.Stk. 7.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister om forældelse og indbetaling af beløb,der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. 36,stk. 2.Stk. 8.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 3, ellerbeløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andetferieformål, jf. § 36, stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, kan dogudbetale uhævede feriepenge, hvis ferien er holdt i ferieåret, jf. dog § 35, stk. 1. Fonden kan tilbageføreferiepenge til en arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren godtgør, at feriepengene er indbetalt til fonden ved en fejl.Ved tvister mellem fonden og lønmodtageren eller fonden og arbejdsgiveren træffer Pensionsstyrelsenafgørelse om udbetalingen.Stk. 9.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om indbetaling af feriegodtgørelse, løn underferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 37.Stk. 10.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan træffe afgørelse om administrationen af de beløb, deranvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2, samt om afregning af disse beløb til ArbejdsmarkedetsFeriefond.Stk. 11.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan delegere afgørelseskompetence, som tilkommer direktørenefter stk. 1-10, til Feriekonto.”33.I§ 45, stk. 1,ændres ”§ 44, stk. 8” til: ”§ 44, stk. 11”.34.I§ 45, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Afgørelser truffet efter § 44, stk. 6 og 10, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.”I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, som senest ændret vedlov nr. 912 af 13. juli 2010, foretages følgende ændring:§2Efter§ 90 bindsættes som ny paragraf:”§90 c.Arbejdsløshedskasserne kan til brug for administrationen af forsikringssystemet få adgang til udensamtykke at indhente oplysninger fra Feriekonto om optjent ferie, tidspunktet for afholdelsen af ferie samtudbetalinger af feriepenge vedrørende egne medlemmer. Ved indhentelse af oplysningerne skalarbejdsløshedskasserne benytte den digitale adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.Stk. 2.Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.Stk. 3.Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-ffinder anvendelse.

Stk. 4.Pensionsstyrelsen kan til brug for tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser fåterminaladgang til at indhente oplysninger fra Feriekonto om optjent ferie, tidspunktet for afholdelsen afferie samt udbetalinger af feriepenge.§3I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7.september 2010, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 628 af 11. juni 2010,foretages følgende ændring:1.I§ 11 aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Myndigheden kan uden samtykke via en adgang indhente oplysninger fra FerieKonto om enpersons optjente ferie, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til brug forbehandlingen af en enkelt sag eller til generel kontrol. Oplysningerne kan indhentes med henblik påregistersamkøring i kontroløjemed. Ved indhentelse af oplysningerne skal myndigheden benytte den digitaleadgang, som FerieKonto stiller til rådighed.”Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.2.I§ 11 c, stk. 1,ændres ”stk. 1 og 5” til: ”stk. 1 og 6”.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. maj 2011.Stk. 2.§ 1, nr. 3, finder anvendelse for fritstillinger efter 1. maj 2011.Stk. 3.§ 1, nr. 5 og 7, finder anvendelse på aftaler vedrørende optjeningsåret 2010 og frem.Stk. 4.§ 1, nr. 6, finder anvendelse på aftaler vedrørende optjeningsåret 2009 og frem.Stk. 5.§ 1, nr. 25 og 31, finder anvendelse for optjeningsåret 2009 og frem.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Stikprøvekontrol af arbejdsgiverens indbetaling til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslagets indhold2.2. Arbejdsfri periode i fritstillingsperioden2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslagets indhold2.3. FerieKontos videregivelse af oplysninger2.3.1. Gældende ret2.3.2. Lovforslagets indhold2.4. Driften af FerieKonto2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslagets indhold2.5. Ophævelse af reglerne om forældelse mellem lønmodtager og arbejdsgiver2.5.1. Gældende regler2.5.2. Lovforslagets indhold2.6. Afvisning af visse typer af sager2.6.1. Gældende ret2.6.2. Lovforslagets indhold2.7. Overførsel af ferie2.7.1. Gældende ret2.7.2. Lovforslagets indhold2.8. Ændring af forfaldstidspunktet for betaling af feriegodtgørelse2.8.1. Gældende regler2.8.2. Lovforslagets indhold2.9. Optjening af feriegodtgørelse og ferietillæg omkring årsskiftet2.9.1. Gældende regler2.9.2. Lovforslagets indhold2.10. Selvstændig virksomhed2.10.1. Gældende ret2.10.2. Lovforslagets indhold77888888999121212121213131313141414141415151515151516

1. IndledningRegeringen foreslår, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får mulighed for at førestikprøvekontrol med arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb. Dennekontrolmulighed vil samtidig sikre, at arbejdsgiveren ikke opnår en økonomisk gevinst ved, atlønmodtageren ikke holder sin ferie.Samtidig foreslår regeringen at forenkle og tilpasse loven til udviklingen på arbejdsmarkedet.Forslaget indebærer ikke grundlæggende ændringer af ferielovens principper, forholdet mellemarbejdsmarkedets parter eller forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.2. Lovforslagets hovedindholdDet foreslås, at:Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får mulighed for at lave stikprøvekontrolmed arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge til fonden.Arbejdsgiverens mulighed for at anse ferie for afholdt i en fritstillingsperiode begrænses.FerieKonto kan videregive feriedata til en arbejdsløshedskasse og en kommunal og statsligmyndighed.Forfaldstidspunktet for indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto udskydes.Der indføres et periodiseringsprincip ved indberetning af ferie omkring årsskiftet.Lønmodtageren får i højere grad mulighed for at overføre optjent ferie ud over 20 dage (den 5.ferieuge).Såfremt FerieKontos driftsomkostninger ikke kan dækkes af FerieKontos renteindtægter, skal deuhævede feriepenge hos FerieKonto dække resten af omkostningerne.Der indføres regler, der skal sikre, at arbejdsgiveren rettidigt afregner de uhævede feriepenge efterferieårets udløb til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Samtidig sikrerforslaget i højere grad, at feriefondene rettidigt afregner statsandelen til statskassen.Pensionsstyrelsen får kompetence til at træffe afgørelse om, at de fondsmidler, der hidrører fraakkumulerede og uhævede feriepenge i de private feriefonde, skal betales til ArbejdsmarkedetsFeriefond, hvis fonden ikke har en betryggende administration.Der foretages mindre justeringer af forskellige bestemmelser i ferieloven, herunder justering afreglerne om udbetaling af feriepenge efter ferieårets afslutning.

2.1. Stikprøvekontrol af arbejdsgiverens indbetaling til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond2.1.1. Gældende retHvis en lønmodtager ikke holder ferien i ferieåret eller ikke opfylder lovens regler om udbetaling afferiepenge, uden at ferien er holdt, tilfalder feriepengene Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privatferiefond og statskassen. Arbejdsgiveren skal således efter 30. september efter ferieårets udløb afregne deuhævede feriepenge til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Baggrunden er, at enarbejdsgiver ikke skal tjene på, at en lønmodtager ikke holder sin ferie.Arbejdsmarkedets Feriefond har efter gældende regler ikke mulighed for at kontrollere, om arbejdsgiverenafregner alle de uhævede feriepenge. For private feriefonde, der er oprettet efter den 1. januar 2005, er det enbetingelse for selve oprettelsen af fonden, at arbejdsgiverne giver tilsagn om årligt at ville indsende enblanket med en revisorerklæring om korrekt og rettidig afregning af uhævede feriepenge til fonden.Feriefonde oprettet før dette tidspunkt har ligesom Arbejdsmarkedets Feriefond ikke mulighed for at førekontrol med, om arbejdsgiveren afregner alle de uhævede feriepenge.2.1.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at alle feriefonde får mulighed for at føre stikprøvekontrol med arbejdsgiverens indbetalingeraf uhævede feriepenge efter ferieårets udløb. Dette skal sikre, at fondene får de uhævede feriepenge, som dehar krav på. Hermed opnås der større sikkerhed for, at en arbejdsgiver ikke opnår en økonomisk gevinst ved,at lønmodtageren ikke holder sin ferie.2.2. Arbejdsfri periode i fritstillingsperioden2.2.1. Gældende retHvis en lønmodtager er fritstillet, anses ferie for afholdt, uanset om ferien er fastsat, hvis ferien ogferielovens varslingsperioder kan ligge indenfor fritstillingsperioden.Bestemmelsen skal samtidig ses i sammenhæng med funktionærlovens regler om fritstilling. Det fremgårheraf, at en lønmodtager i fritstillingsperioden skal modtage sin sædvanlige løn. Lønmodtageren er desuden ifritstillingsperioden berettiget og forpligtet til at søge og påtage sig anden beskæftigelse. Hvis lønmodtagerenfår et nyt job i fritstillingsperioden, kan arbejdsgiveren som hovedregel modregne indtægterne fra det nye jobi lønmodtagerens løn for den resterende del af fritstillingsperioden. Dog kan den arbejdsgiver, der harfritstillet lønmodtageren, ikke modregne løn fra en eventuel ny arbejdsgiver i de første 3 måneder affritstillingsperioden (minimalgodtgørelse).Samspillet mellem ferielovens regler om fritstilling og funktionærlovens regler betyder i praksis betyde, aten lønmodtager, som er fritstillet og påbegyndt nyt arbejde i fritstillingsperioden, kan miste sin ferie, daferien kan anses for afholdt, selvom lønmodtageren rent faktisk arbejder. Samtidig kan den arbejdsgiver, derhar fritstillet lønmodtageren, modregne lønnen under ferie i den løn, som lønmodtageren får fra den nyearbejdsgiver. Dette er særligt aktuelt i længere fritstillingsperioder. Denne praksis er udledt af U1987.505H.2.2.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at lovens fritstillingsregler ændres. Baggrunden er, at den praksis, der kan udledes afU1987.505H, har fået større betydning på arbejdsmarkedet. Denne praksis kan betyde, at en lønmodtagerikke får mulighed for at holde den ferie, som lønmodtageren har optjent, hvis lønmodtageren ikke kan holdeferien hos en ny arbejdsgiver. I de tilfælde, hvor den sidste del af fritstillingsperioden ligger i maj eller junimåned, det vil sige i starten af et ferieår, vil der være lønmodtagere, som i ferieårets resterende 10 eller 11måneder kan risikere ikke at have feriegodtgørelse til rådighed til at holde ferie for.I de tilfælde, hvor lønmodtageren ikke kan indgå en aftale med den nye arbejdsgiver om at holde ferien,modtager lønmodtageren løn fra sin nye arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor lønmodtageren anses for at holdeferie. Som følge af modregningsreglerne i funktionærloven kan den gamle arbejdsgiver derved modregnelønnen under ferie i den løn, som lønmodtageren modtager fra den nye arbejdsgiver. Samspillet mellem

funktionærlovens regler om fritstilling og ferielovens regler om fritstilling kan derfor være til hinder for, aten lønmodtager vil søge nyt arbejde i fritstillingsperioden.Det foreslås derfor, at fritstillingsreglerne i ferieloven ændres således, at lønmodtagerens ferie somudgangspunkt kun kan anses for afholdt, hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende tilferiens længde efter udløbet af varslingsfristerne.Forslaget sikrer, at den arbejdsgiver, der har fritstillet lønmodtageren, ikke kan anse ferien for holdt, ogderved heller ikke kan modregne løn under ferie i den løn, som lønmodtageren modtager fra en nyarbejdsgiver, hvis lønmodtageren ikke har mulighed for at holde ferien hos den nye arbejdsgiver.2.3. FerieKontos videregivelse af oplysninger2.3.1. Gældende retKommunerne har efter lovgivningen ansvaret for, at de sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag,det vil sige på det grundlag og efter de kriterier, der er fastlagt i lovgivningen. Arbejdsløshedskasserne hartilsvarende ansvaret for, at ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales på det grundlag ogefter kriterier, der er fastlagt i loven.Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har i den forbindelse en forpligtelse til løbende at følge op på, atder ikke sker fejludbetaling og dobbeltforsørgelse.I relation til feriepenge følger det af de gældende regler, at FerieKonto udsteder et feriebevis til personer,der har optjent feriegodtgørelse hos en arbejdsgiver, som ikke har egen feriekortordning, jf. § 28, stk. 1. Nårpersonen ønsker at holde ferien og få feriepengene udbetalt, skal feriebeviset attesteres afarbejdsløshedskassen, hvis personen modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse, eller af en kommune, hvispersonen modtager ydelser fra kommunen. I andre situationer skal kommunen også attestere feriebeviset,medmindre personen er lønmodtager, selvstændig eller værnepligtig.Attestationen af feriebeviset sikrer så vidt muligt, at der ikke samtidig med afholdelsen af ferien skerudbetaling af ydelser, som personen ikke er berettiget til.Efter de gældende regler er der ikke hjemmel i ferieloven til, at FerieKonto af egen drift kan stilleoplysninger om optjent ferie, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighedfor arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder.2.3.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at der etableres hjemmel til, at FerieKonto kan stille oplysninger om optjent ferie, tidspunktetfor afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne ogkommunale og statslige myndigheder til brug for kontrol med, at der ikke sker uberettiget udbetaling afarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens afbureaukratiseringsplaner og regeringens ønske omøget digitalisering i det offentlige.De fysiske feriebeviser i FerieKonto forventes fra 2011 at blive erstattet af digital selvbetjening. Detbetyder, at ydelsesmodtagere, som har fået udstedt et feriebevis af FerieKonto, ikke længere skal have enkommune eller en arbejdsløshedskasse til at skrive under på, at der ikke udbetales offentlige ydelser iferieperioden. Fra dette tidspunkt vil udbetaling af feriegodtgørelse derimod ske ved hjælp af digital signaturpå FerieKontos hjemmeside eller via TastSelv-telefon ved brug af en 5-cifret TastSelv-kode.For at sikre mod dobbeltforsørgelse er det i den sammenhæng nødvendigt, at arbejdsløshedskasserne ogkommunerne kan føre kontrol med, at der ikke samtidig med udbetaling af feriepenge også udbetalesoffentlige ydelser. Udbetaling af egen optjent ferie medfører som udgangspunkt således fradrag/modregningi offentlige ydelser. Som erstatning for den kontrolmulighed, som arbejdsløshedskasserne og kommunerne idag har ved attestation af FerieKontos feriebeviser, skal arbejdsløshedskasserne og kommunerne derfor haveen elektronisk adgang til FerieKontos oplysninger.Arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan ikke ét sted indhente oplysninger om ferie i de privateferiekortordninger. Det skyldes, at der ikke findes et samlet system over alle de feriepenge, der optjenes ogudbetales. Arbejdsløshedskasserne og kommunerne skal derfor fortsat attestere feriekort fra enferiekortordning. Der henvises til forslagets § 1, nr. 17.

Ved afviklingen af de fysiske feriebeviser forudsættes det, at kommunerne i mindst samme omfang somhidtil vil kontrollere, at der ikke udbetales en ydelse, som lønmodtageren ikke har ret til.For så vidt angår arbejdsløshedskasserne, vil der med hjemmel i § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. blive fastsat nærmere regler om omfanget af arbejdsløshedskassernes kontrol.Det foreslås i den forbindelse, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. etableres hjemmel til, atarbejdsløshedskasserne får adgang til at indhente oplysninger fra FerieKonto om optjent ferie, tidspunktet forafholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge vedrørende egne medlemmer. For så vidt angåroplysningerne om optjent ferie kan arbejdsløshedskassen anvende oplysningerne, når et medlem første ganghenvender sig til arbejdsløshedskassen for i samarbejde med medlemmet at få et overblik overtilgodehavende ferie.Oplysningerne kan indhentes enten som enkeltopslag, elektronisk adgang eller ved data dump med henblikpå registersamkøring i kontroløjemed. Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at anvende dendigitale adgang, som FerieKonto stiller til rådighed ved indhentelse af oplysningerne.Arbejdsløshedskasserne kan således ikke tilvejebringe oplysningerne på anden vis.Ved en omstrukturering af Beskæftigelsesministeriet i oktober 2010 er de tilsynsopgaver, der hidtil harværet udført af Arbejdsdirektoratet, blevet overført til Pensionsstyrelsen. Det foreslås i den forbindelse, atPensionsstyrelsen får elektronisk adgang til at indhente oplysninger til brug for tilsynet medarbejdsløshedskasserne.Det foreslås endvidere, at der i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område etablereshjemmel til, at kommunerne uden samtykke kan indhente oplysninger fra FerieKonto om optjent ferie,tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.Kommunerne får adgang til at indhente oplysningerne ved enkeltopslag via elektronisk adgang til brug forbehandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse, fx kontanthjælp. Kommunerne får endvidereadgang til at indhente oplysninger om afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge for en størrepersonkreds med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt enydelse i den periode, hvor eventuelle feriepenge er udbetalt.Det foreslås også, at kommunerne får pligt til at benytte den digitale adgang, som FerieKonto stiller tilrådighed ved indhentelse af oplysningerne. Kommunerne kan således ikke tilvejebringe oplysningerne påanden vis.Desuden foreslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om kommunernes ogarbejdsløshedskassernes betaling for indhentelse af oplysninger fra FerieKonto. Når en arbejdsløshedskasseeller en kommune indhenter oplysninger i FerieKonto, skal arbejdsløshedskassen eller kommunen haveudviklet et system, som kan forespørge på oplysninger i FerieKonto. Samtidig skal systemet kunne modtageog behandle FerieKontos oplysninger. Der vil være omkostninger forbundet med etableringen og brugen afet sådan system, og direktøren for Pensionsstyrelsen får således hjemmel til at pålægge arbejdsløshedskasserog kommuner, at de skal have et system, der kan indhente og behandle sådanne oplysninger. I det omfang,der er indgået en aftale om betaling for brugen af oplysninger i FerieKonto, vil det ikke være nødvendigt atanvende hjemlen.2.3.3. Forholdet til PersondatalovenSom nævnt under afsnit 2.3.2. udsteder FerieKonto fra 2011 ikke længere feriebeviser, og en lønmodtagerskal herefter ikke længere have en arbejdsløshedskasse eller en kommune til at attestere feriebeviset, når enlønmodtager holder ferien og skal have feriepengene udbetalt. Den kontrolmulighed, som arbejdsløsheds-kasserne og kommunerne har i den forbindelse, bortfalder fra 2011.Efter forslaget vil de oplysninger, som FerieKonto stiller til rådighed for arbejdsløshedskasserne og dekommunale og statslige myndigheder, alene vedrøre oplysninger om optjent ferie, afholdelse af ferie ogudbetaling af feriepenge. Oplysningerne kan indhentes ved enkeltopslag via en elektronisk adgang til brug ien aktuel sag, hvor der er konkret mistanke om uberettiget udbetaling af offentlige ydelser.Indhentelse af oplysninger kan også foretages ved såkaldte data-dump til en generel kontrolkørsel(registersamkøring) af, om der er ydelsesmodtagere, der har fået udbetalt feriepenge samtidig med udbetalingaf en offentlig ydelse, hvor der skal ske fradrag/modregning for ferie. Der er således ikke alene tale omkontrol i løbende sager, men også i sager, hvor der ikke konkret er mistanke om uberettiget udbetaling af

offentlige ydelser, da det er samkørslen af oplysninger, der kan afdække eventuelle uberettigede udbetalinger.Med denne kontrolmulighed kan det fortsat sikres, at der ikke sker uberettiget udbetaling afarbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp m.v. samtidig med, at der udbetales feriepenge for perioden(dobbeltforsørgelse). Kravet i Persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal væresagligt og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, må således anses for at være opfyldt med lovforslaget.Det er herudover et krav, at indhentelse af oplysninger uden forudgående samtykke fra borgeren vil skulleske inden for rammerne af Persondataloven. Det vil blandt andet sige, at arbejdsløshedskasserne og dekommunale og statslige myndigheder skal overholde Persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senerebehandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.Det er herudover kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, der kan indhentes, og de oplysninger,der indhentes, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerneindsamles, jf. Persondatalovens 5, stk. 3. Det er således alene oplysninger om optjent ferie, afholdelse af ferieog udbetaling af feriepenge, som arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder fåradgang til.Adgangen til at indhente oplysninger fra FerieKontos register må endvidere anses for at opfylde kravet iPersondataloven om proportionalitet, idet behovet for kontrol med, at der ikke sker dobbeltforsørgelse, ikkekan opfyldes med mindre indgribende midler, når der er tale om store persongrupper, som tilfældet er medpersoner, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp m.v.Der er i forbindelse med vurderingen af kravet om proportionalitet taget i betragtning, at oplysninger omindkomstforhold betragtes som almindelige ikke-følsomme oplysninger jf. Persondatalovens § 6.Det er ligeledes indgået i vurderingen, at arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statsligemyndigheder i dag har hjemmel til at indhente bestemte oplysninger om økonomiske forhold til brug forkontrol i forhold til en række andre kontante ydelser uden samtykke fra borgeren og uden, at der foreligger enkonkret mistanke om misbrug af sociale ydelser.Efter Persondataloven er der som udgangspunkt et krav om, at indhentelse og behandling af oplysningerkun må finde sted efter samtykke fra den, som oplysningerne vedrører.Det er uhensigtsmæssigt, at arbejdsløshedskassen og den kommunale og statslige myndighed, forinden denødvendige oplysninger fra Feriekonto indhentes til brug for stikprøvekontrol, skal forsøge at indhentesamtykke fra borgeren. For kommunernes vedkommende, er dette ikke nødvendigt efter gældende regler iforbindelse med indhentelse af andre oplysninger om økonomiske forhold fra andre myndigheder ogarbejdsløshedskasser til brug for efterfølgende kontrol efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed på detsociale område.Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, at arbejdsløshedskassen og den kommunale og statslige myndighed skalbede borgeren om at indhente oplysningerne selv, idet borgere, der ikke har overholdt deres oplysningspligt,ikke altid kan forventes at ville give de fornødne og relevante oplysninger.Indhentelsen af oplysningerne må anses for nødvendig for at forfølge en berettiget interesse, der overstigerhensynet til den registrerede, idet indhentelsen af oplysningerne sker med henblik på at sikre, at der ikke skerdobbeltforsørgelse.Efter det ovenfor beskrevne kan arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndighederbenytte de indhentede oplysninger til registersamkøring i kontroløjemed. Efter Datatilsynets praksis, sombygger på en flertalstilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalg i betænkningen over lovforslag nr. L 50 af16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (Folketingstidende 1990-91 2.samling, tillæg B 751), er det en forudsætning, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling ogsamkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på. Dette sikres ved, at det i§ 90 c i lov om arbejdsløshedsforsikring, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, og § 11 a, stk. 4, og lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1, eksplicitnævnes, hvilken type oplysninger, der kan indhentes uden samtykke, og fra hvem og til hvilke formål. Detpræciseres herudover, at de indhentede oplysninger kan registersammenkøres med andre relevanteøkonomiske oplysninger med henblik på kontrol af, om der er sket dobbeltforsørgelse i forbindelse medudbetaling.Arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder skal herudover iagttagePersondatalovens § 29, når der i forbindelse med stikprøvekontrol indhentes oplysninger. Efter § 29 har dendataansvarlige – i dette tilfælde arbejdsløshedskasserne, og de kommunale og statslige myndigheder –

oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningen ikke er indsamlet hos den registrerede.Oplysningen til borgeren skal indeholde en række specificerede oplysninger, jf. Persondatalovens § 29, stk. 1-3. Det betyder blandt andet, at arbejdsløshedskassen eller den kommunale og statslige myndighed skal giveborgere, der bliver undergivet stikprøvekontrol, besked om, at der uden samtykke er behandletdataoplysninger, og hvilke typer af oplysninger, det drejer sig om. Desuden skal borgeren orienteres omPersondatalovens regler om indsigt og berigtigelse af oplysninger. Det må dog antages, at der ikke vil være enpligt for arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder til at underrette de berørtepersoner om indhentelsen af oplysninger, hvor den gennemførte kontrol ikke har vist uregelmæssigheder, oghvor der ikke er anledning til at foretage yderligere.Det er i lovforslaget forudsat, at ydelsesmodtagere gøres bekendt med den nye mulighed for at indhenteoplysninger uden samtykke fra ydelsesmodtageren til brug for stikprøvekontrol. Der er således taget højdefor, at kontrol så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelseom kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. For så vidt angår personer, der alleredemodtager ydelser, skal disse også gøres bekendt med den nye mulighed for kontrol uden samtykke.Arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder skal anmelde sammenstilling ogsamkøring af oplysninger i kontroløjemed til Datatilsynet, jf. Persondatalovens §§ 43 og 44, og skal indhentetilsynets udtalelse inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4. Dette vil også være tilfældet iforbindelse med, at arbejdsløshedskasserne, kommunerne og Pensionsstyrelsen skal kunne anvende de nyemuligheder for kontrol, der foreslås indført med dette lovforslag.For at sikre mod misbrug af oplysningerne fra FerieKonto, vil der blive etableret procedurer, der sikrer, atder ikke kan opnås uberettiget adgang til oplysningerne. Det forudsættes, at der vil blive etableret procedurer,der sikrer, at elektronisk adgang til oplysningerne kun vil blive givet til medarbejdere, der er beskæftiget medbehandling af personoplysninger, eller for hvem adgang til oplysninger er nødvendig med henblik på revisioneller drifts- og systemtekniske opgaver.2.4. Driften af FerieKonto2.4.1. Gældende retFerieKonto administreres af Pensionsstyrelsen med teknisk administrativ bistand fra ATP.Administrationsomkostningerne af FerieKonto dækkes forlods af renterne fra arbejdsgivernes indbetalinger tilFerieKonto samt af renterne af de for sent indbetalte feriegodtgørelsesbeløb. Af de resterende renter tilfalderop til 200 mio. kr. statskassen, og såfremt der herefter måtte være renter, tilfalder disse ArbejdsmarkedetsFeriefond. Uhævede feriepenge i FerieKonto tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, hvoraf staten har et afledtkrav.2.4.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at såfremt renterne af FerieKonto ikke kan dække udgifterne til administrationen afFerieKonto, skal de uhævede feriepenge hos FerieKonto dække den resterende del af omkostningerne.Forslaget skal ses i sammenhæng med det nuværende generelt lave renteniveau.Desuden foreslås det, at ATP ud over at yde teknisk administrativ bistand i forbindelse medadministrationen af FerieKonto også kan yde finansiel rådgivning til direktøren for Pensionsstyrelsen påikke-kommerciel basis, således at omkostningerne dertil begrænses mest muligt.Med dette forslag kan direktøren for Pensionsstyrelsen få finansiel rådgivning hos ATP om placering afarbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto med det formål, at de indbetalte midler kan forrentes bedstmuligt. I forvejen yder ATP finansiel bistand til ordningerne: Supplerende arbejdsmarkedspension,Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og ATP på ikke-kommerciel basis.2.5. Ophævelse af reglerne om forældelse mellem lønmodtager og arbejdsgiver2.5.1. Gældende reglerEfter ferieloven gælder der to regelsæt om forældelse af feriepenge. Det ene regelsæt medfører, atlønmodtageren mister retten til feriepenge, der ikke er anerkendt eller indbetalt, hvis lønmodtageren ikke

rejser kravet over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb. Hvis arbejdsgiverenikke efterkommer kravet, forældes det, medmindre lønmodtageren senest den 30. november efter ferieåretsudløb søger kravet gennemført. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan dog i helt særlige tilfælde, hvorlønmodtageren enten af fysiske eller psykiske årsager har været forhindret i at gøre sit krav gældende,dispensere fra forældelsen mellem lønmodtager og arbejdsgiver, jf. § 34, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1285 af14. december 2004, om ferie.Den anden forældelsesregel vedrører feriepenge, der enten er indbetalt eller anerkendt af arbejdsgiverenog medfører, at feriepenge forældes 3 år efter, at ferieåret er udløbet. Den 3-årige forældelse er en fravigelseaf forældelseslovens 5-årige forældelse, som gælder for krav på løn, herunder krav på feriepenge.Reglen kom ind i ferieloven ved lovændringen i 2003. Grunden hertil var, at i de få sager, hvorlønmodtageren senere end 3 år efter ferieårets udløb anmodede om at få feriepengene udbetalt, var det oftesvært at få sagen tilstrækkeligt belyst.2.5.2. Lovforslagets indholdForældelsesreglen mellem lønmodtager og arbejdsgiver foreslås ophævet, således at det alene er lovens 3-årige forældelsesregel, der finder anvendelse. Forslaget vil gøre det lettere for lønmodtageren at få sineuhævede feriepenge udbetalt, da lønmodtageren ikke længere skal dokumentere, at kravet rettidigt er gjortgældende og eventuelt forfulgt overfor arbejdsgiveren. Dette kan fx være tilfældet, hvor lønmodtagerenfinder ud af, at lønmodtageren har krav på feriepenge af flere lønandele, end arbejdsgiveren har beregnetferiepenge af flere år tilbage. Forslaget betyder således, at feriepenge først forældes 3 år efter ferieåretsudløb.Forslaget giver mulighed for at fravige forældelsesfristen i helt særlige tilfælde.Forslaget er udtømmende og gør op med mulighederne for at afbryde forældelsesfristen. Reglerne omafbrydelse og foreløbig afbrydelse i kap. 5 og 6, §§ 15 – 22, i lov nr. 522 af 6. juni 2007, om forældelse affordringer, finder herefter ikke anvendelse.2.6. Afvisning af visse typer af sager2.6.1. Gældende retDirektøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager,medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst. Modtager Pensionsstyrelsen en sag, hvorPensionsstyrelsen skal træffe afgørelse i en tvist mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, harPensionsstyrelsen ikke hjemmel til at afvise klagen, medmindre forholdet er reguleret ved kollektivoverenskomst.Efter langvarig praksis hjælper Pensionsstyrelsen lønmodtagere med at inddrive deres feriepengekrav, hvisarbejdsgiveren ikke har indbetalt feriepengene. I sådanne inddrivelsessager er der typisk ikke tale om en tvistmellem en lønmodtager og en arbejdsgiver. Hvis arbejdsgiveren ikke indbetaler feriepengekravet udengyldig grund, kan Pensionsstyrelsen sende sagen til politiet, da manglende betaling af feriepengekrav erstrafsanktioneret. Pensionsstyrelsen afviser at inddrive feriepengekravet, hvis lønmodtageren enten harkvalificeret bistand i form af enten et medlemskab af en fagforening, eller lønmodtageren i forvejen harkontakt med en advokat. Pensionsstyrelsen har desuden afvist at behandle sager, hvor feriepengebeløbet ermindre end 1.000 kr. efter skat m.v.Hvis der undervejs i behandlingen af en inddrivelsessag opstår en tvist mellem arbejdsgiver oglønmodtager, fx ved at arbejdsgiveren ikke anser lønmodtageren for at være lønmodtager i ferielovensforstand, ændrer sagen sig fra at være en inddrivelsessag til at være en tvistsag. I sager om tvister mellem enarbejdsgiver og lønmodtager vil Pensionsstyrelsen ikke kunne afvise at træffe afgørelse fx med henvisning tilkvalificeret bistand eller på grund af beløbets størrelse.2.6.2. Lovforslagets indholdI sager, hvor der alene er tale om et mindre feriepengekrav, sager som kræver store ressourcer tilundersøgelse af faktum, sager hvor feriepengekravet kun er del af en større helhed, sager hvor parterne er iforligsforhandlinger, eller sager hvor en lønmodtager har kvalificeret bistand fra for eksempel en advokat

eller en fagforening, foreslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse, hvor derforeligger en tvist mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager.Formålet er at forhindre, at statslige ressourcer bliver brugt til at træffe afgørelse i tvister om privatretligekrav, uden at staten bliver kompenseret herfor af sagens parter. I forvejen kan Pensionsstyrelsen afvise atinddrive feriepenge, hvis der er tale om et lille beløb, eller hvor lønmodtageren har kvalificeret bistand.Denne praksis foreslås overført til tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver.I sager, hvor der er tale om, at feriepengene er mindre end 1.000 kr. efter skat m.v., foreslås det, atdirektøren for Pensionsstyrelsen kan afvise at behandle sagen, da det kræver uforholdsmæssigt storeressourcer at træffe afgørelser i sager, hvor det drejer sig om mindre beløb.I sager, hvor feriepengekravet er en del af en større sag, der kører ved domstolene, men hvor feriedelentages ud til selvstændig behandling i Pensionsstyrelsen, vil det være en bedre udnyttelse af ressourcerne, athele sagen behandles ved domstolene.Hvor behandlingen af en sag kræver egentlig bevisførelse, anses det for mere hensigtsmæssigt, at sådannesager behandles ved domstolene, da Pensionsstyrelsen ikke har mulighed for at foretage egentligpartsafhøring, men alene kan lægge objektivt konstaterbare forhold i sagen til grund.Desuden bliver statens ressourcer anvendt til at træffe afgørelse i sager, som indbringes af en advokat elleren fagforening, som ikke kan blive enige med modparten. Der er tale om sagkyndige parter, som kan indgåforlig eller i sidste ende kan indbringe sagen for domstolene.Forslaget vil betyde, at især uorganiserede lønmodtagere selv vil skulle afholde omkostningerne ved atsøge deres krav på feriepenge gennemført, fx ved domstolene. Hvis feriesagen har en økonomisk værdi påhøjst 50.000 kr., kan sagen eventuelt behandles som en småsag ved domstolene, hvilket betyder, atbehandlingen af sagen vil være hurtigere og vil være forbundet med færre omkostninger end veddomstolenes behandling af almindelige civile søgsmål. Det står endvidere enhver frit at anmelde enarbejdsgiver til politiet.2.7. Overførsel af ferie2.7.1. Gældende retEn lønmodtager, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, har efter gældende regler ikke mulighed forat aftale overførsel af optjent ferie udover 20 dage med arbejdsgiveren, medmindre det udtrykkeligt fremgåraf overenskomsten. En lønmodtager, som ikke er omfattet af en overenskomst, har derimod umiddelbart rettil at aftale overførsel af ferie med sin arbejdsgiver.En lønmodtager og en arbejdsgiver skal inden ferieårets udløb skriftligt aftale, at ferie udover 20 dage kanoverføres fra et ferieår til et efterfølgende ferieår. Såfremt der er optjent feriegodtgørelse, skal arbejdsgiverendesuden give den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, besked om overførslen inden ferieårets udløb.2.7.2. Lovforslagets indholdDet vil skabe større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, at alle lønmodtagere, overenskomstansatte som ikke-overenskomstansatte, får ret til at aftale overførsel af ferie. Dette gælder dog ikke, hvis lønmodtageren eromfattet af en overenskomst, som afskærer denne mulighed.Det foreslås, at en arbejdsgiver og en lønmodtager kan indgå aftale om overførsel af ferie, hvor det drejersig om optjent ferie udover 20 dage, medmindre denne mulighed er afskåret ved kollektiv overenskomst.Desuden foreslås det, at lønmodtagere og arbejdsgivere kan indgå aftale om overførsel af ferie udover 20dage fra et ferieår til det efterfølgende ferieår frem til den 30. september efter ferieårets udløb. Såledesforlænges fristen fra den 30. april til den 30. september. Fristen for meddelelse om overførslen af ferien tilden, der skal udbetale feriepengene, forlænges ligeledes til den 30. september.2.8. Ændring af forfaldstidspunktet for betaling af feriegodtgørelse2.8.1. Gældende reglerDet følger af § 23, stk. 6, sidste pkt., at en lønmodtager, der får løn under ferie, ved fratrædelsen fårferiegodtgørelse for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren

ikke har holdt ferie for endnu. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling senest den 1. i måneden efterfratrædelsestidspunktet. Det følger af § 24, sidste pkt., at lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, fårferiegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling den 1. imåneden efter kvartalets udløb. Reglerne gælder kun for indbetalinger til FerieKonto.Det følger af lov nr. 702 af 25. juni 2010 om lov om ændring af lov om ferie, lov om et indkomstregisterog lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v., at direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler om, at oplysninger om ferie kan indberettes til indkomstregisteret. I lov om etindkomstregister er der indsat en angivelse af, at der skal ske indberetning til indkomstregisteret afoplysninger, som direktøren for Pensionsstyrelsen bestemmer, skal indberettes til indkomstregisteret. Somfølge af denne lov forventes det, at arbejdsgivernes indberetningspligt til FerieKonto ophæves, og atindberetningen af ferie til FerieKonto i stedet for skal ske via indkomstregistret fra optjeningsåret 2012. Deindbyggede frister for indberetninger i indkomstregistret bevirker, at fristerne for arbejdsgivernes indbetalingaf feriepenge til FerieKonto vil blive forsinket med ca. 20-30 dage i forhold til i dag.Som følge af, at ferie skal indberettes til indkomstregisteret, vil reglerne om forfaldstidspunktet forindbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto skulle ændres2.8.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte forfaldsdatoen forindbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto.Det endelige arbejde omkring indberetning af ferie til indkomstregistret er ikke endeligt afklaret pånuværende tidspunkt, og det er derfor ikke muligt at fastsætte et nyt forfaldstidspunkt i loven. På denbaggrund foreslås det, at forfaldstidspunktet vil blive fastsat i en bekendtgørelse.Arbejdsgivernes indberetningspligt til FerieKonto er endnu ikke ophævet, og arbejdsgiverne skal såledesindberette ferie til FerieKonto, indtil direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om, at oplysninger omferie skal indberettes til indkomstregistret. Da det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. maj 2011,det vil sige på et tidspunkt, hvor arbejdsgiverne fortsat skal indberette ferie til FerieKonto, vil der medhjemmel i den foreslåede bestemmelse blive fastsat regler for forfaldstidspunktet, som svarer til de regler,der findes i dag. Det betyder, at forfaldstidspunktet fortsat skal være den 1. i måneden efter henholdsvisfratrædelsestidspunktet og kvartalets udløb. Når reglerne om indberetning af feriepenge til indkomstregistrettræder i kraft, vil forfaldstidspunktet i bekendtgørelsen blive ændret, så det passer til de indbyggede fristerfor indberetninger i indkomstregistret.2.9. Optjening af feriegodtgørelse og ferietillæg omkring årsskiftet2.9.1. Gældende reglerEfter gældende regler optjener en lønmodtager ret til betalt ferie i et kalenderår. Optjeningen sker i forholdtil ansættelsestidspunktet. En arbejdsgiver skal således henføre optjeningen til det år, hvor lønmodtageren eransat, uanset hvornår lønnen rent faktisk udbetales. Feriepengene for en lønmodtager, som har enindtjeningsperiode, som går ind over et årsskifte, skal have feriepenge, som vedrører arbejdet i decemberhenført til december, og arbejdet der er udført i januar henført til januar.2.9.2. Lovforslagets indholdSom en administrativ lettelse for arbejdsgiverne forslås det, at den sidste lønperiode i året skal henføres tildet år, som sidste dag i perioden kan henføres til. Det betyder, at optjeningen for en lønmodtager, som har enlønperiode hen over et årskifte, og som får udbetalt feriepengene i det nye år, skal henføres til det nye år.2.10. Selvstændig virksomhed2.10.1. Gældende retEn lønmodtager har ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn og ferietillæg. En lønmodtager er en person,som modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold.

Undtaget herfra er visse former for tjenestemandsansættelse, søfarende og militært personel.Kravet, om at en person skal være lønmodtager for at have ret til feriepenge, betyder, at selvstændige ikkeer omfattet af ferieloven. Dette betyder bl.a., at personer som i kraft af ejerskab/indflydelse på virksomhedenbetragtes som selvstændige i forhold til ferieloven. En vurdering af, om en person er lønmodtager ellerselvstændig, er en konkret vurdering.2.10.2. Lovforslagets indholdMed forslaget får direktøren for Pensionsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om,hvornår en person ikke er lønmodtager i ferielovens forstand, hvis personen har afgørende indflydelse i detselskab, hvor personen er ansat.Det er i dag vanskeligt at afgøre, hvornår en person har så afgørende indflydelse på den virksomhed, somvedkommende er ansat i, at vedkommende ikke længere anses for lønmodtager i ferielovens forstand.Det foreslås derfor, at der skabes klare retningslinjer og større gennemsigtighed med hensyn til, hvornår enperson har så afgørende indflydelse på en virksomhed, at vedkommende ikke længere er omfattet afferielovens lønmodtagerbegreb.Ved at benytte bemyndigelsen opnås en større gennemsigtighed med hensyn til, hvornår en person, som ikraft af ejerskab/indflydelse på virksomheden, er selvstændig i forhold til ferieloven. Borgeren får hervedbedre kendskab til de forhold, de skal indrette sig efter.Anden praksis omkring lønmodtagerbegrebet vil derimod ikke blive berørt. Der henvises til lovforslagets §1, nr. 1.2.11. Renter ved for sen afregning af uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privatferiefond2.11.1. Gældende retEn arbejdsgiver eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, skal afregne uhævede feriepenge tilArbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Ferieloven fastsætter imidlertid ikke en betalingsfristfor indbetalingen af disse beløb, ligesom der ikke er hjemmel til at kræve betaling af renter ved manglendeeller for sen indbetaling.2.11.2. Lovforslagets indholdDet er nødvendigt i højere grad at sikre, at arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 administrererferiegodtgørelsen, afregner de uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonderettidigt.Det foreslås, at der skal ske afregning af de uhævede feriepenge senest den 15. november efter ferieåretsudløb til Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde, hvilket svarer til de gældende administrativtfastsatte regler. Det foreslås samtidig, at arbejdsgiveren bliver pålagt at betale renter ved manglende eller forsen indbetaling af de uhævede feriepenge. Renterne tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de privateferiefonde. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer endelig administrativ afgørelse i tvister om betaling afrenter.2.12. Renter ved for sen afregning af statsandelen til statskassen2.12.1. Gældende retEfter gældende regler skal de private feriefonde afregne statskassens andel af de uhævede feriepenge indenfor en administrativt fastsat frist.2.12.2. Lovforslagets indholdDet er nødvendigt i højere grad at sikre, at de private feriefonde indbetaler statskassens andel.Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at de privateferiefonde skal betale morarenter ved manglende eller for sen indbetaling af statskassens andel.

2.13. Udvidelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og de private feriefondes kompetence2.13.1. Gældende retUhævede feriepenge tilfalder som udgangspunkt Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde ogstatskassen efter ferieårets udløb.Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af feriepenge fra Arbejdsmarkedets Feriefond eller deprivate feriefonde. Dette sker, hvis lønmodtageren enten har holdt ferien i ferieåret, hvis lønmodtageren harhaft en feriehindring i ferieåret, eller hvis lønmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for at fåferiepengene udbetalt.Det følger af praksis, at arbejdsgiveren kan anmode om at få tilbageført feriepengene, hvis arbejdsgiverenved en fejl har indbetalt et beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Dette sker ved, atarbejdsgiveren erklærer, at indbetalingen er sket ved en fejl. Fonden skal herefter anmode om at fåstatsandelen af de uhævede feriepenge tilbageført fra statskassen.2.13.2. Lovforslagets indholdSom en forenkling foreslås det, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får kompetence tilat udbetale feriepengene, hvis ferien er holdt. Det er en forudsætning, at feriepengene er afregnet til fonden.Pensionsstyrelsen skal derfor ikke længere godkende udbetalingen, før fonden kan udbetale feriepengene.Feriefondene kan således selv behandle sådanne sager, uden at Pensionsstyrelsen først skal godkendeudbetalingen. Lønmodtageren vil herved hurtigere få behandlet sin sag og herved hurtigere få udbetalt sineferiepenge. Ved tvister mellem en lønmodtager og en fond om udbetalingen skal sagen indbringes forPensionsstyrelsen, som herefter træffer afgørelse.Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får samtidig direkte hjemmel til at tilbageførefejlindbetalte beløb til en arbejdsgiver. Ved tvister mellem arbejdsgiveren og fonden om udbetalingen, skalsagen indbringes for Pensionsstyrelsen.2.14. Andre justeringer og forenklingerDet foreslås, at en arbejdsgiver, som anvender FerieKonto, men som ikke er forpligtet til det, skal følgereglerne for indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Såfremt reglerne ikke følges, skal det være muligtat pålægge arbejdsgiveren morarenter ved for sen indbetaling af feriegodtgørelse og straf for meresystematiske overtrædelser af FerieKonto systemet.Det foreslås ligeledes, at direktøren for Pensionsstyrelsen bemyndiges til i særlige tilfælde at fravige kravetom morarenter, når en arbejdsgiver indbetaler feriepenge for sent til FerieKonto. Der kan således foreliggesærlige omstændigheder ved for sen indbetaling, hvor der skal kunne ses bort fra kravet om opkrævning afrenter fra arbejdsgiveren.Som led i en regelforenkling indebærer forslaget, at bestemmelsen om, at kollektive overenskomster, derfraviger reglerne om indbetaling til FerieKonto, skal sendes til direktøren for Pensionsstyrelsen, ophæves,fordi den er overflødig som følge af, at bestemmelsen ikke følges, og at den ikke kan håndhæves.Det foreslås endvidere som et led i forenkling af ferieloven at ophæve reglen om, at en lønmodtager efterferieårets udløb kan søge om at få beløb under 3.000 kr. udbetalt.For at sikre en lettere adgang for lønmodtageren til at få sine uhævede feriepenge udbetalt, når beløbet ertilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, indebærer forslaget, at alene direktøren forPensionsstyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager har haft enferiehindring i ferieåret, selvom lønmodtageren er omfattet af en overenskomst, som indeholder regler omferiehindringer.Direktøren for Pensionsstyrelsen får med forslaget bemyndigelse til at træffe afgørelse om optjening afferie, selvom arbejdsgiveren og lønmodtageren aftaler, at lønmodtageren har optjent et færre antal dage endefter ferieloven med et højere beløb pr. dag. Det kan få den betydning, at lønmodtageren skal afholde etmindre antal feriedage for at få udbetalt en offentlig ydelse. Direktøren for Pensionsstyrelsen fårbemyndigelse til at træffe afgørelse, uanset om lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Dette skal ses i sammenhæng med, at lønmodtageren ved at få nedskrevet antallet af feriedage kan fåoffentlige ydelser fra et tidligere tidspunkt og dermed opnå dobbeltforsørgelse.Desuden foreslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til at træffe afgørelse om, atmidler, der er tilfaldet en privat feriefond, skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond, når direktøren forPensionsstyrelsen trods gentagne henvendelser konstaterer, at der ikke føres et betryggende tilsyn medmidlernes anvendelse. Ved at lade midlerne tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond sikres, at de fortsat går tilferieformål.Derudover foreslås det, at afgørelser truffet af direktøren for Pensionsstyrelsen i fondssager ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed.Endeligt foreslås det, at afgørelser, truffet af direktøren for Pensionsstyrelsen om morarenter ved for senafregning af feriepenge til FerieKonto og ved for sen afregning af uhævede feriepenge til ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond og staten, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe fysiske feriebeviser i FerieKonto forventes fra 2011 at blive erstattet af digital selvbetjening. Som følgeheraf skal ledige, som har fået udstedt et feriebevis af FerieKonto, ikke længere have en kommune eller enarbejdsløshedskasse til at skrive under på, at der ikke udbetales offentlige ydelser i ferieperioden. Dette vilbetyde en administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne og kommunerne, da de ikke længere skal attestereferiebeviserne fra FerieKonto. Som erstatning for denne kontrol foreslås det, at arbejdsløshedskasserne ogkommunerne via en web-baseret adgang til FerieKontos oplysninger har pligt til at kontrollere, omlønmodtageren samtidig med udbetaling af offentlige ydelser har modtaget feriepenge. Det vurderes, atdenne pligt til at kontrollere, om en lønmodtager har fået udbetalt feriepenge i forbindelse med udbetaling afoffentlige ydelser, ikke vil føre til meromkostninger for arbejdsløshedskasserne og kommunale og statsligemyndigheder.Forslaget, om at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen forferiegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efterlønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Den senere forfaldsdato for indbetaling afferiegodtgørelse bevirker et rentetab på 25-30 rentedage for FerieKonto. Det vurderes med betydeligusikkerhed og ud fra det gældende renteniveau, at det vil betyde et årligt rentetab på ca. 5 mio. kr. forstatskassen, da staten har krav på FerieKontos renteafkast på op til 200 mio. kr., efter atdriftsomkostningerne af Feriekonto er betalt.Forslaget, om såfremt FerieKontos renter ikke dækker driftsomkostningerne af FerieKonto, så skal restenaf omkostningerne dækkes af de uhævede feriepenge, kan medføre et tab for statskassen, da staten har etafledt krav på de uhævede feriepenge.3.2. Offentlige arbejdsgivereForslaget, om at give Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde mulighed for at førestikprøvekontrol med arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge, vil i beskedent omfang øge denadministrative og økonomiske byrde for de offentlige arbejdsgivere. Det skyldes, at arbejdsgiverne ifornødent omfang skal tilvejebringe dokumentation for korrekt afregning af de uhævede feriepenge.Forslaget, om ændring af fritstillingsreglerne således, at en lønmodtagers ferie kun kan anses for afholdt,hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet afvarslingsfristerne, skønnes at medføre øgede omkostninger for arbejdsgiverne svarende til ca. 3 mio. kr.årligt.Forslaget, om at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen forferiegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efterlønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Som følge heraf kan de offentligearbejdsgivere beholde de endnu ikke afregnede feriepenge i virksomheden i en lidt længere periode, svarendetil 2½ mio. kr.

3.3. PensionsstyrelsenForslaget forventes ikke at medføre nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser forPensionsstyrelsen.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.4.1. Private arbejdsgivereForslaget, om at give Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde mulighed for at førestikprøvekontrol med arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge, vil i beskedent omfang øge denadministrative og økonomiske byrde for de private arbejdsgivere. Det skyldes, at arbejdsgiverne i fornødentomfang skal tilvejebringe revisorerklæringer eller anden dokumentation for korrekt afregning af uhævedeferiepenge.Forslaget, om ændring i fritstillingsreglerne således, at en lønmodtagers ferie kun kan anses for afholdt,hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet afvarslingsfristerne, skønnes at medføre øgede omkostninger for arbejdsgiverne svarende til ca. 6 mio. kr.årligt.Forslaget, om at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen forferiegodtgørelse forventes, at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efterlønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Som følge heraf kan arbejdsgivernebeholde de endnu ikke afregnede feriepenge i virksomheden i en lidt længere periode. Dermed opnårarbejdsgiverne en gevinst svarende til FerieKontos tab på ca. 2½ mio. kr. årligt.4.2. Arbejdsmarkedets Feriefond, de private feriefonde.Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde vil få en administrativ byrde som følge af forslagetom kontrol med arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge. Denne byrde vil dog kunne opvejes afen øget tilførsel af uhævede feriepenge.Som følge af forslaget, om at arbejdsgivere kan pålægges renter ved manglende eller for sen indbetaling afde uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond, sikres fondene i højere grad indtægten fra deuhævede feriepenge til tiden og en lille renteindtægt.Forslaget, om at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen forferiegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efterlønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Den senere forfaldsdato for indbetaling afferiegodtgørelse bevirker et rentetab på 25-30 rentedage for FerieKonto. I tilfælde af et højt renteniveau,hvor renterne er større end driftsomkostningerne og de 200 mio. kr., der tilfalder statskassen, vilArbejdsmarkedets Feriefond lide et tab på ca. 5 mio. kr. årligt.Forslaget, om at såfremt FerieKontos renter ikke dækker driftsomkostningerne af FerieKonto, skal denresterende del af omkostninger dækkes af de uhævede feriepenge, kan medføre et tab for ArbejdsmarkedetsFeriefond.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget indeholder flere regelforenklinger, herunder ophævelse af § 34 b, stk. 1, ophævelse af den korteforældelse af feriepenge mellem arbejdsgiver og lønmodtager samt lettere adgang til udbetaling afferiepenge, der er overført til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond.Disse forenklinger medfører administrative lettelser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det følger af lovens § 1, stk. 1, at en lønmodtager har ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn ogferietillæg. Kravet, om at en person skal være lønmodtager for at have ret til feriepenge, betyder, atselvstændige ikke er omfattet af ferieloven. Dette betyder bl.a., at personer, som i kraft afejerskab/indflydelse på virksomheden, kan være selvstændige i henhold til ferieloven. Om en person erlønmodtager eller selvstændig, er en konkret vurdering.I praksis betyder et medejerskab på en 10-15 procent som udgangspunkt, at pågældende ikke mister sinstatus som lønmodtager. Omvendt betyder ejerskab på 50 procent eller derover, at vedkommende somudgangspunkt ikke kan betragtes som lønmodtager. Om en person kan anses for lønmodtager, hvis personenejer andele i en virksomhed mellem 10-15 procent og 50 procent, vil bero på en konkret vurdering afpågældendes ansættelsesvilkår og beføjelser i virksomheden.Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for,hvornår en person har en sådan afgørende indflydelse i det hvervgivende selskab, at beskæftigelsen i relationtil ferieloven - uanset den formelle status som lønmodtager - skal anses for selvstændig virksomhed.En person, der er kapitalindehaver i et selskab, hvori pågældende selv er beskæftiget, kan samtidig væreansat på helt almindelige lønmodtagervilkår i selskabet.Der vil blive lagt vægt på følgende kriterier:hvor stor en aktiemajoritet den ansatte har,hvilken stemmevægt personen kan have i virksomheden, før personen kan anses for at have så afgørendeindflydelse på virksomheden, at personen ikke længere er lønmodtager i ferielovens forstand, ogindirekte indflydelse via søsterselskaber eller moderselskaber.Direktøren for Pensionsstyrelsen vil i hver enkelt sag foretage en vurdering af sagen i forhold til deovennævnte kriterier. Fastlæggelsen vil så vidt muligt ske i overensstemmelse med nuværende praksis.Der kan i henhold til de gældende regler i § 45 klages over Pensionsstyrelsens afgørelse til AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg.Til nr. 2Ændringen er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 44 om direktøren for Pensionsstyrelsenskompetence til at træffe afgørelse i bestemte situationer. Der henvises til § 1, nr. 32.Til nr. 3 og 4Det følger af lovens § 16, stk. 2, at hvis en lønmodtager er fritstillet, anses ferie for afholdt, uanset omferien er fastsat, hvis ferien og ferielovens varslingsperioder kan ligge indenfor fritstillingsperioden. Denneretstilstand kan være problematisk for de lønmodtagere, som i fritstillingsperioden finder et nyt arbejde, daden arbejdsgiver, som lønmodtageren er blevet fritstillet af, kan anse al ferie for afholdt ifritstillingsperioden, selvom lønmodtageren ikke har mulighed for at holde ferien hos den nye arbejdsgiver.Når lønmodtageren endeligt fratræder efter fritstillingsperioden, kan den arbejdsgiver, som har fritstilletlønmodtageren, således anse al ferie for afholdt, hvis varslingsperioder og selve ferien kan ligge indenforfritstillingsperioden. Denne problemstilling er særlig relevant for de lønmodtagere, der fritstilles på en sådanmåde, at den sidste del af fritstillingsperioden ligger i starten af et nyt ferieår.Eksempel 1:En lønmodtager bliver fritstillet den 31. december 2009 til endelig fratræden den 31. maj 2010.Lønmodtageren begynder nyt arbejde den 1. februar 2010. Arbejdsgiveren, der har fritstillet lønmodtageren,kan anse mest mulig ferie for afholdt i fritstillingsperioden. Når lønmodtageren fratræder den 31. maj 2010

kan arbejdsgiveren anse 19 feriedage for ferieårets 2010/2011 for afholdt og skal alene afregne 6 feriedage tilFerieKonto. Dette gælder selvom lønmodtageren ikke har haft mulighed for at holde ferie hos den nyearbejdsgiver i maj måned. Lønmodtageren har derefter 6 feriedage til resten af ferieåret.Som nævnt i de almindelige bemærkninger til afsnit 2.2, skal denne problemstilling ses i sammenhængmed funktionærlovens regler om fritstilling. Det følger af disse regler, at hvis lønmodtageren finder et nytjob i fritstillingsperioden, kan arbejdsgiveren som udgangspunkt modregne indtægterne fra det nye job ilønmodtagerens løn for den resterende del af fritstillingsperioden. Lønmodtageren er dog berettiget til enminimalgodtgørelse.Det følger også af de almindelige bemærkninger til afsnit 2.2, at samspillet mellem ferielovens ogfunktionærlovens regler i praksis betyder, at en fritstillet lønmodtager, som i fritstillingsperioden erpåbegyndt nyt arbejde, kan anses for at holde ferie, selvom lønmodtageren har tiltrådt et nyt arbejde. Daferien kan anses for afholdt, er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at afregne feriepenge til lønmodtageren, nårlønmodtageren endeligt fratræder.I forhold til ovennævnte eksempel, betyder det, at den arbejdsgiver, der har fritstillet lønmodtageren, ikkealene kan anse 19 feriedage for afholdt, men arbejdsgiveren kan samtidig modregne indtægterne fra den nyearbejdsgiver i den løn, som lønmodtageren havde krav på under de 19 dages ferie i maj måned.Det foreslås derfor, at en lønmodtager, der er fritstillet, alene kan anses for at have afholdt sin ferie, hvislønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsfristerne.Dage i den arbejdsfri periode, hvor en lønmodtager er syg eller på anden måde er forhindret i at afholdeferie, jf. § 38, kan dog ikke anses for afholdt. Det betyder fx, at lønmodtageren kun kan anses for at afholdehovedferien i fritstillingsperioden, hvis der er en sammenhængende periode på 3 uger efter udløbet afvarslingsperioden på 3 måneder, hvor lønmodtageren ikke er syg, eller i øvrigt har en feriehindring efterferieloven.Har lønmodtageren ikke haft en arbejdsfri periode i fritstillingsperioden efter udløbet af varslingsfristerne,kan arbejdsgiveren ikke anse ferien for holdt, og arbejdsgiveren skal, når lønmodtageren fratræder, afregneikke afholdt ferie.Eksempel 2:En lønmodtager bliver fritstillet den 1. maj med endelig fratræden den 31. december 2010. Lønmodtagerenfår nyt arbejde den 1. august 2010. Lønmodtagerens øvrige ferie kan anses for afholdt, da varslingsfristen påen måned og de 2 ugers øvrige ferie kan ligge indenfor den arbejdsfri periode på 3 måneder. Derimod kanlønmodtagerens hovedferie ikke anses for afholdt, da denne ikke kan holdes efter udløbet afvarslingsperioden på de 3 måneder. Dette skyldes at lønmodtageren tiltræder nyt arbejde fra den 1. august,hvor det ikke er muligt at holde ferie.For at ferien ikke kan anses for afholdt, skal lønmodtageren overfor arbejdsgiveren bevise, atlønmodtageren ikke har en arbejdsfri periode hos en ny arbejdsgiver. Dette kan ske ved fx fremvisning aflønsedler eller erklæring fra den nye arbejdsgiver.I praksis vil der kunne opstå situationer, hvor det først er muligt efter fritstillingsperiodens udløb atkonstatere, om der reelt har været en arbejdsfri periode i fritstillingsperioden. Det er i overensstemmelse medreglerne om afregning af feriepenge, at arbejdsgiveren venter med at afregne eventuelle feriepenge, tillønmodtageren er endeligt fratrådt.Den arbejdsgiver, der har fritstillet lønmodtageren, og som ikke kan anse ferien for holdt, skal afregne ikkeafholdt ferie til FerieKonto eller udstede et feriekort for de resterende dage.En lønmodtager, som har flere arbejdsgivere, kan være i den situation, at lønmodtageren er fritstillet hos énarbejdsgiver men fortsat arbejder hos en anden arbejdsgiver. Ferieloven er ikke til hinder for, at enlønmodtager holder ferie fra den ene arbejdsgiver og fortsat arbejder for den anden arbejdsgiver, forudsat atlønmodtageren ikke påtager sig mere arbejde hos den arbejdsgiver, der ikke holdes ferie fra.

Det foreslås, at hvis lønmodtageren i fritstillingsperioden arbejder i samme omfang hos den arbejdsgiver,som lønmodtageren ikke er fritstillet fra, kan den arbejdsgiver, som har fritstillet lønmodtageren, anse ferienfor afholdt, såfremt ferien efter varslingsperiodens udløb kan ligge i en i øvrigt arbejdsfri periode.Eksempel 3:En lønmodtager er ansat hos arbejdsgiver 1, med 37 timer om ugen. Lønmodtageren er samtidig ansat hosarbejdsgiver 2, hvor han arbejder 15 timer om ugen. Lønmodtageren fritstilles af arbejdsgiver 1 med enfritstillingsperiode på 6 måneder. Lønmodtageren påtager sig herefter arbejde på fuld tid hos arbejdsgiver 2 ide første 3 måneder af fritstillingsperioden. Herefter arbejder lønmodtageren 15 timer om ugen hosarbejdsgiver 2 i resten af fritstillingsperioden. Arbejdsgiver 1 kan herefter anse al ferien for holdt, dalønmodtageren efter varslingsperioden på de 3 måneder ikke arbejder mere hos arbejdsgiver 2 end førfritstillingen. Havde lønmodtageren fortsat med at arbejde 37 timer efter de 3 måneder, vil arbejdsgiver 1ikke kunne anse ferien for afholdt, da lønmodtageren har påtaget sig mere arbejde hos arbejdsgiver 2 end førfritstillingen.Til nr. 5Det følger af § 19, stk. 1, at en lønmodtager, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, ikke harmulighed for at aftale overførsel af optjent ferie udover 20 dage med arbejdsgiveren, medmindre detudtrykkeligt fremgår af overenskomsten. En lønmodtager, som ikke er omfattet af en overenskomst, harderimod umiddelbart ret til at aftale overførsel af ferie med sin arbejdsgiver, jf. § 19, stk. 5.Forslaget medfører, at en arbejdsgiver og en lønmodtager kan indgå aftale om overførsel af optjent ferieudover 20 dage, medmindre denne mulighed er afskåret ved en kollektiv overenskomst, som lønmodtagerener omfattet af. Der henvises til pkt. 2.7. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6Det følger af § 19, stk. 2 og 3, at en lønmodtager og en arbejdsgiver inden ferieårets udløb skriftligt skalaftale, at ferie udover 20 dage kan overføres fra et ferieår til et efterfølgende ferieår. Såfremt der er optjentferiegodtgørelse, skal arbejdsgiveren desuden give den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, besked omoverførslen inden ferieårets udløb.Fristen for at afregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond blevmed lov nr. 1200 af 27. december 2003 rykket til efter den 30. september. Der er således ikke nogen grundtil, at have en frist vedrørende overførsel af ferie allerede den 30. april.På den baggrund foreslås det, at lønmodtagere og arbejdsgivere kan indgå aftale om overførsel af ferieudover 20 dage fra et ferieår til det efterfølgende ferieår frem til den 30. september efter ferieårets udløb.Fristen, for meddelelse om overførslen af ferien til den, der skal udbetale feriepengene, forlænges ligeledestil den 30. september.Til nr. 7§ 19, stk. 5, foreslås ophævet som en konsekvens af ændringen i § 19, stk. 1, som affattet ved denne lovs §1, nr. 5.Til nr. 8Det følger af §§ 23, stk. 6 og 24, at forfaldstidspunktet for feriegodtgørelse er henholdsvis den 1. imåneden efter fratrædelsestidspunktet for lønmodtagere, der under ansættelsen har fået løn under ferie, ogden 1. i måneden efter kvartalets udløb for lønmodtagere, der får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen ioptjeningsåret.

Det foreslås, at forfaldstidspunktet ikke længere skal fremgå af ferieloven. Derimod skalforfaldstidspunktet fastsættes i bekendtgørelsesform. Der henvises til § 1, nr. 16.Til nr. 9Det følger af lovens § 7, at ret til betalt ferie optjenes i et kalenderår. Feriepengene for en lønmodtager,som har en indtjeningsperiode, der går ind over et årsskifte, skal have feriepenge, som vedrører arbejde, derer udført i december, henført til december, og arbejdet, der er udført i januar, henført til januar.Det forslås, at den sidste lønperiode i året skal henføres til det år, som sidste dag i perioden kan henførestil. Det betyder, at optjeningen for en lønmodtager, som har en lønperiode hen over et årskifte, og som fårudbetalt feriepengene i det nye år, skal henføres til det nye år. Forslaget er en tilpasning af ferielovens reglerom optjening af feriepenge ved et årsskifte til mange arbejdsgiveres praksis.Til nr. 10Det følger af lovens § 28, stk. 1, at feriegodtgørelse indbetales til FerieKonto, medmindre arbejdsgiveren eromfattet af en overenskomst, som giver mulighed for at anvende egen feriekortordning.Ved for sen indbetaling af feriegodtgørelsen, skal arbejdsgiveren betale morarenter med 1,5 pct. af beløbetpr. påbegyndt måned, jf. § 28, stk. 2.En arbejdsgiver, som overtræder feriebekendtgørelsens regler om indbetaling og indberetning afferiegodtgørelse til FerieKonto, kan straffes med bøde, jf. § 37, stk. 1, i feriebekendtgørelsen.Efter langvarig administrativ praksis med støtte i retspraksis har der ikke været sondret mellemarbejdsgivere, der indbetaler, fordi det er en pligt, og arbejdsgivere, der indbetaler frivilligt. Det skyldes, atdet ikke er muligt at skelne mellem disse arbejdsgivere. Som følge af Arbejdsmarkedets Ankenævnsafgørelse af 21. maj 2008, er der imidlertid tvivl om, hvorvidt FerieKonto kan pålægge en arbejdsgiver, somikke er forpligtet til at anvende FerieKonto, at betale morarenter ved forsinket betaling.Det foreslås derfor af administrative grunde, at der bliver klar hjemmel til at pålægge alle arbejdsgivere,der indbetaler til FerieKonto, at overholde reglerne om indbetaling til FerieKonto og dermed også at betalemorarenter ved forsinket betaling.Det står arbejdsgivere, der af denne grund ikke længere ønsker at benytte FerieKontos service, og som ikkeer forpligtet dertil, som hidtil frit for at undlade at indberette og indbetale feriepenge til FerieKonto.Til nr. 11Det følger af § 28, stk. 2, at en arbejdsgiver, der ikke rettidigt indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto,skal betale 1,5 pct. i morarenter pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen. Der er ikke mulighed for atfravige rentekravet.Det forslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til i særlige tilfælde at fravige kravet ommorarenter. Det kan være tilfældet, når der er tale om særligt undskyldelige omstændigheder fraarbejdsgivers side, fx at arbejdsgiver har været omfattet af en ferieoverenskomst, men skal overgå tilindbetaling til FerieKonto. Det kan også være tilfældet, hvor inddrivelse af kravet er uformålstjenligt, fx itilfælde hvor arbejdsgiveren ikke har mulighed for at opgøre kravet på et tidligere tidspunkt, eller nårarbejdsgiver er ophørt.

Med ændringen af ferieloven i 2001 ved lov nr. 396 af 31. maj 2000 skulle Pensionsstyrelsen ikke længeregodkende ferieoverenskomster, som fraviger kravet om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Manopretholdt dog bestemmelsen om, at et eksemplar af den kollektive overenskomst skulle indsendes tilPensionsstyrelsen. Formålet var ifølge forarbejderne, at det af hensyn til FerieKontos administration varnødvendigt, at der blev givet meddelelse om, at en arbejdsgiver ikke længere indgik i FerieKontosystemet,således at FerieKonto kunne ajourføre sit system og ikke længere skulle sende opkrævninger ud til enframeldt arbejdsgiver.Det har vist sig, at bestemmelsen ikke bruges, og at den ikke kan håndhæves.Det foreslås derfor, at den ophæves. Fremover vil en ajourføring af FerieKontos register overarbejdsgivere, der ikke skal have tilsendt opkrævninger, komme til at hvile på, at arbejdsgiverforeningernefortsat i egen interesse sørger for at holde FerieKonto ajour, så deres medlemmer ikke modtager unødigeopkrævninger.Til nr. 14Det følger af lovens § 32, at FerieKonto administreres af Pensionsstyrelsen med teknisk administrativbistand fra ATP.Det foreslås, at ATP ud over at yde teknisk administrativ bistand i forbindelse med administrationen afFerieKonto også kan yde finansiel rådgivning til direktøren for Pensionsstyrelsen på ikke-kommerciel basis.Med dette forslag kan direktøren for Pensionsstyrelsen få finansiel rådgivning hos ATP om placering afarbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto med det formål, at de indbetalte midler kan forrentes bedstmuligt. Der henvises til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 15Det følger af lovens § 32, stk. stk. 2, at udgifterne til administrationen af FerieKonto dækkes forlods afrenterne fra arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto samt af renterne af de for sent indbetalteferiegodtgørelsesbeløb. Af de resterende renter tilfalder op til 200 mio. kr. statskassen, og såfremt derherefter måtte være renter, tilfalder disse Arbejdsmarkedets Feriefond. Uhævede feriepenge i FerieKontotilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, hvoraf staten har et afledt krav.I det omfang renterne af FerieKonto ikke kan dække udgifterne til administrationen af FerieKonto, foreslåsdet, at de uhævede feriepenge fra FerieKonto skal dække den resterende del af omkostningerne. Deresterende uhævede feriepenge vil fortsat tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond. Der henvises i øvrigt til afsnit2.4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 16Det følger af lovens §§ 23, stk. 6 og 24, at forfaldstidspunktet for feriegodtgørelse er henholdsvis den 1. imåneden efter fratrædelsestidspunktet for lønmodtagere, der under ansættelsen har fået løn under ferie, ogden 1. i måneden efter kvartalets udløb for lønmodtagere, der får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen ioptjeningsåret.Af §§ 14, stk. 2, og 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie fremgår det, at forbeløb som efter §§ 23, stk. 5 og 6, 24 og 25, forfalder til betaling den 1. i måneden efter henholdsviskvartalets udløb eller fratrædelsestidspunktet, er den sidste rettidige betalingsdag den 10. i måneden.Hvis for eksempel en funktionær er fratrådt med udgangen af januar måned er forfaldsdatoen den 1.februar. Sidste rettidige betalingsdag er den 10. februar.Det følger af lov nr. 702 af 25. juni 2010 om lov om ændring af lov om ferie, mv., at arbejdsgiverensindberetningspligt til FerieKonto ophæves fra optjeningsåret 2012, og at indberetningen af ferie tilFerieKonto i stedet for skal ske via indkomstregistret. FerieKonto kan herefter indhente de relevanteoplysninger fra indkomstregistret.De indbyggede frister for indberetninger i indkomstregistret bevirker, at fristerne for arbejdsgivernesindbetaling af feriepenge ændres. Hvis en lønmodtager fx er fratrådt med udgangen af januar måned, har

arbejdsgiveren mulighed for at indberette til indkomstregisteret frem til den 10. i den efterfølgende måned.Først når indberetningen er sket til indkomstregistret, kan der dannes et kendt krav på feriepenge, det vil sigeen beregnet opkrævning til arbejdsgiveren. Arbejdsgivernes indbetaling af feriepenge til FerieKontoforsinkes hermed med ca. 20-30 dage i forhold til i dag.Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen i § 33, stk. 2, får hjemmel til at fastsætte de nærmere reglerom forfaldsdatoen for feriegodtgørelse. Det forventes, at forfaldsdatoen vil blive ca. 20-30 dage senere endefter de nugældende regler, da arbejdsgiverne fra 2012 skal indberette til indkomstregisteret.Eksempel 1:Lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret. Ihenhold til den nugældende § 24, forfalder feriegodtgørelsen til betaling den 1. i måneden efter kvartaletsudløb. Forfaldsdatoerne er p.t. den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Forfaldsdatoerne forventesfremover at være den 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.Eksempel 2:En funktionær, som får ferie med løn, fratræder den 31. maj. I henhold til den nugældende § 23, stk. 6,forfalder feriegodtgørelsen til betaling den 1. juni med sidste rettidige betaling den 10. juni. Som følge afforslaget antages forfaldsdatoen at blive rykket til den 1. juli.Sidste rettidige betalingsdag fastsættes også i en bekendtgørelse.At forfaldsdatoen bliver ca. 20 – 30 dage senere kan få betydning for de funktionærer, der fratræderumiddelbart før afholdelse af deres ferie. I forhold til eksempel 2 kan lønmodtageren have planlagt at holdeferie fra den 15. juni. Feriepengene vil ikke være forfaldet til betaling på tidspunktet for feriens begyndelse,og lønmodtageren vil som følge heraf ikke have feriegodtgørelse til rådighed ved feriens begyndelse.Denne problemstilling kan løses ved, at direktøren for Pensionsstyrelsen indenfor den allerede gældende §33, stk. 3, kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter fratræden, men før sidste rettidige betalingsdag kanudbetale løn under ferie.Det foreslås i § 4, stk. 1, at ændringerne i ferieloven skal træde i kraft den 1. maj 2011. Det betyder, atforfaldstidspunktet ikke vil fremgå af ferieloven fra ikrafttrædelsestidspunktet. I perioden fraikrafttrædelsestidspunktet til overgangen til indberetning af ferie til indkomstregistret, forventes det, at der ibekendtgørelsesform vil blive fastsat regler om, at forfaldstidspunktet for feriegodtgørelse fortsat vil væreden 1. i måneden efter fratrædelsestidspunktet for de lønmodtagere, der får løn under ferie. Det er ikkenødvendigt at fastsætte forfaldstidspunkt for feriegodtgørelse for de lønmodtagere, der ikke får ferie med løn,da forfaldstidspunkt for disse betalinger allerede fremgår af den gældende bekendtgørelse om ferie. Det vilsige den 1. i måneden efter kvartalets udløb.Til nr. 17Det følger af lovens § 33, stk. 3, at direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om udbetaling afferiegodtgørelse, i forbindelse med at ferien holdes. Det følger af forarbejderne til lov nr. 396 af 31. maj2000 til § 33, at denne bestemmelse giver direktøren for Pensionsstyrelsen hjemmel til at fastsætte denærmere regler om FerieKontos udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtageren, når ferien holdes.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan således ifølge forarbejderne fastsætte regler om udbetaling afferiepenge fra FerieKonto, men har ikke beføjelse til at fastsætte regler om udbetaling af feriepenge fra enferiekortordning omfattet af § 28. Det vil sige feriekortordninger, som er baseret på en kollektivoverenskomst, der regulerer, hvordan feriegodtgørelsen skal håndteres, når det ikke sker via FerieKonto-systemet. Som oftest beholder arbejdsgiveren feriegodtgørelsen i virksomheden, indtil lønmodtageren holderferie.En lønmodtager, der optjener feriegodtgørelse, får udbetalt feriegodtgørelsen af arbejdsgiveren, når ferienholdes. Ved årets udgang får lønmodtageren et feriekort.

Når en lønmodtager fratræder, udsteder arbejdsgiveren ligeledes et feriekort til lønmodtageren.Modtager en lønmodtager offentlige ydelser på ferietidspunktet, skal feriekortet attesteres af enarbejdsløshedskasse, hvis lønmodtageren modtager en ydelse fra a-kasse eller en kommune, hvislønmodtageren modtager en ydelse fra kommunen. Tilsvarende skal kommunen i andre situationer attestereferiekortet, medmindre vedkommende er lønmodtager, selvstændig eller værnepligtig. Disse regler fremgåraf § 1 nr. 1, i bekendtgørelse nr. 156 af 25. februar 2009, om ændring af bekendtgørelse om ferie.Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om udbetaling af feriepenge fra enferiekortordning.Hjemlen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler, om at en aftale i en kollektiv overenskomst omophævelse af en arbejdsløshedskasses eller en kommunes attestation af en ledig lønmodtagerens feriekortkun kan indgås, hvis der er betryggende sikkerhed for, at lønmodtageren ikke modtager offentlige ydelser iferieperioden. Der henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.3.Til nr. 18Efter de gældende regler har lønmodtageren to muligheder for at søge om udbetaling af feriepenge efterferieårets udløb for ferie, som er holdt i et ansættelsesforhold.Lønmodtageren kan for det første få feriepengene udbetalt i op til 3 år efter ferieårets udløb, jf. § 34, stk. 1,i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004, om ferie. Der gælder ikke en beløbsgrænse efter denneregel.Den anden mulighed følger af lovens § 34 b, stk. 1, hvorefter lønmodtageren efter ferieårets udløb kan søgeom at få beløb under 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag udbetalt ved på en blanket at erklære, atferien er holdt i et ansættelsesforhold.Det foreslås at ophæve § 34 b, stk. 1, da bestemmelsen er overflødig, idet muligheden for at få feriepengefor afholdt ferie udbetalt efter ferieårets udløb allerede følger af § 34 i bekendtgørelse nr. 1285 af 14.december 2004, om ferie.Ændringsforslaget er et bidrag til den samlede forenkling af reglerne om udbetaling af uhævede feriepengeefter ferieårets udløb efter ferielovens kap. 5 a.Til nr. 19De foreslåede ændringer er redaktionelle ændringer som følge af den foreslåede ophævelse af § 34 b, stk.1.Til nr. 20 og 21Efter gældende regler udbetaler arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen,uhævede feriepenge ved ferieårets udløb efter anmodning fra lønmodtageren, hvis ferien er holdt, hvis feriener optjent i et ophørt ansættelsesforhold, eller hvis ferien stammer fra den 5. ferieuge, jf. § 34 b, stk. 2 og 3.Af bekendtgørelsen samt forarbejderne til lov nr. 1200 af 27. december 2003 fremgår det, at der ikke kanske udbetaling af feriepenge, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold samtidig med, at der udbetalesferiepenge, som er optjent ud over 4 uger.Dette foreslås ændret, således at en lønmodtager både kan få udbetalt beløb, der vedrører et ophørtansættelsesforhold og beløb, som stammer fra den 5. ferieuge.Til nr. 22, 23 og 24De foreslåede ændringer er redaktionelle som følge af den foreslåede ophævelse af § 34 b, stk. 1.Til nr. 25 (§ 35)Til stk. 1

I den nugældende ferielov gælder der to regelsæt for forældelse af feriepenge. Den ene forældelsesregelhandler om, at lønmodtageren mister retten til feriepenge, der ikke er anerkendt eller indbetalt, hvislønmodtageren ikke rejser kravet over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb.Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes det, medmindre lønmodtageren senest den 30.november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført. Pensionsstyrelsen kan i helt særlige tilfælde, hvorlønmodtageren enten af fysiske eller psykiske årsager har været forhindret i at gøre sit krav gældendedispensere fra forældelsen mellem lønmodtager og arbejdsgiver, jf. § 34, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1285 af14. december, om ferie.Hvis feriepengene derimod er indbetalt/anerkendt, så forældes feriepengene 3 år efter, at ferieåret er slut.Det foreslås, at muligheden for udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg fortabes,hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb, retter henvendelse til feriefonden, hvortilferiepengene er indbetalt, hvis lønmodtageren har holdt ferien, men glemt at hæve feriepengene. Hvislønmodtageren ikke har holdt ferien i ferieåret, skal henvendelse ske til Pensionsstyrelsen. Dette kan fx væretilfældet, hvis lønmodtageren har haft en feriehindring i ferieåret, jf. § 38, og lønmodtageren i denforbindelse kan få feriepengene udbetalt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 44,stk. 8, 2. pkt., hvorefter fonden kan udbetale feriepengene, hvis lønmodtageren har holdt ferien i ferieåret.Hvis feriepengene ikke er indbetalt til hverken Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond, erkravet på feriepengene som udgangspunkt ikke anerkendt. Lønmodtageren skal derfor i første omgang rejsekravet overfor sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan herefter udbetale feriepengene til lønmodtageren, hvislønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser for at få feriepengene udbetalt. Hvis betingelserne forudbetaling ikke er opfyldt, skal arbejdsgiveren afregne feriepengene til enten Arbejdsmarkedets Feriefondeller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 3.Til stk. 2Hvis arbejdsgiveren derimod ikke efterkommer kravet, skal lønmodtageren inden 3 år efter ferieårets udløbsøge kravet gennemført på den i den foreslåede § 35, stk. 2, foreskrevne måde. Dvs. enten ved at rettehenvendelse til sin fagforening, ved anlæggelse af civilt søgsmål, politianmeldelse, ved at indgivekonkursbegæring eller ved at rette skriftlig henvendelse til Pensionsstyrelsen. Hvis kravet herefter ikkeefterkommes, enten fordi politiet opgiver tiltale, eller fordi Pensionsstyrelsen ikke har kompetence til atbehandle sagen, eller fordi fagforeningen ikke vil forfølge kravet, skal lønmodtageren uden ugrundet opholdsøge kravet gennemført på anden vis. Anden vis kan illustreres ved følgende eksempler: Opgiver politiettiltale kan kravet rejses ved de civile domstole. Hvis Pensionsstyrelsen ikke har kompetence til at behandlesagen, fordi forholdet er omfattet af overenskomst, kan kravet rejses i det fagretlige system. Hvis enfagforening ikke vil rejse kravet, kan kravet rejses ved de civile domstole.Hvis feriepengene er forældede efter den foreslåede § 35, stk. 2, tilfalder feriepengene ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 3.Til stk. 3Det foreslås, at Pensionsstyrelsen efter § 35, stk. 3, i helt særlige tilfælde kan tillade, at en lønmodtager kanfå udbetalt uhævede feriepenge, som er forældede efter den foreslåede § 35, stk. 1 eller 2. Det kan fx væretilfældet i situationer, hvor det er helt umuligt for lønmodtageren at rette henvendelse til Pensionsstyrelsenpga. langvarig kidnapning af lønmodtageren, eller i tilfælde, hvor lønmodtageren er ude af stand til atvaretage egne forhold fx ved betydelige mentale handicap, og hvor lønmodtageren samtidig er uden værge.Private problemer såsom skilsmisse, dødsfald eller arbejdsmæssige problemer i form af travlhed m.m., vilderimod ikke kunne danne grundlag for en tilladelse efter den foreslåede § 35, stk. 2.Til nr. 26Ophævelsen af lovens § 36, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 35. Der henvises tilforslagets § 1, nr. 25.

De nugældende bestemmelser i § 36, stk. 2 og 3, som med forslaget bliver stk. 1 og 2, forbliver uændrede.Det har hidtil fulgt af administrativ praksis, at uhævede feriepenge skal afregnes til ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond senest den 15. november efter ferieårets afslutning. Det foreslås i § 36, stk.3, at fastsætte en frist for, hvornår arbejdsgiver eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, senest skalafregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond. Det foreslås, atfristen sættes til den 15. november, hvilket svarer til de gældende administrativt fastsatte regler.Det foreslås desuden i § 36, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde m.v. fårmulighed for at pålægge renter ved manglende eller for sen indbetaling af de uhævede feriepenge. Renternetilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde m.v.I § 36, stk. 5, foreslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsen træffer endelig administrativ afgørelse itvister om betaling af renter. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 34, og de almindeligebemærkninger til pkt. 2.11.Til nr. 27Forslaget er redaktionelt, da § 38 kun indeholder et stykke.Til nr. 28Forslaget skal ses i forlængelse af forslaget om at ophæve forældelsen af lønmodtagerens krav påferiepenge mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 25.Til nr. 29Efter gældende regler skal Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde afregne statskassens andelaf de uhævede feriepenge inden for en administrativt fastsat frist.For at sikre, at de private feriefonde indbetaler statskassens andel, foreslås det, at direktøren forPensionsstyrelsen kan fastsætte regler om, at de private feriefonde m.v. skal betale renter til staten vedmanglende eller for sen indbetaling. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.12.Til nr. 30Som følge af forslagets § 1, nr. 31 tilføjes ordene ”stikprøvekontrol” og ”videregivelse” i overskriften tilkapitel 7.Til nr. 31Til § 43 bDet følger af lovens § 36, at hvis en lønmodtager ikke holder ferien i ferieåret, eller opfylderlønmodtageren ikke ferielovens regler om udbetaling af feriepenge, uden at ferien er holdt, tilfalderferiepengene Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond og statskassen.Arbejdsmarkedets Feriefond har efter gældende regler ikke mulighed for at kontrollere, om arbejdsgiverenafregner alle de uhævede feriepenge. For private feriefonde, der er oprettet efter den 1. januar 2005, er det enbetingelse for selve oprettelsen af fonden, at arbejdsgiverne giver tilsagn om årligt at ville indsende enblanket med en revisorerklæring om korrekt og rettidig afregning af uhævede feriepenge til fonden.Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde kan føre stikprøvekontrol med, atarbejdsgiverne overholder reglerne om indbetaling af uhævede og forældede feriepenge efter § 36.Bestemmelsen indebærer desuden, at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte nærmereregler om kontrollen, herunder om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgivere.Bemyndigelsen forventes bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om, at kontrollen skal udføres som enstikprøvekontrol, hvor en virksomhed kan blive bedt om at indsende revisorerklæringer eller anden form fordokumentation for korrekt afregning af uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond i henhold til §

36. Der kan samtidig fastsættes regler om, hvem der skal betale for en revisorerklæring. Som udgangspunktvil det være den, der anmoder om en revisorerklæring, der skal betale for den.Desuden forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at arbejdsgiverens tilsidesættelse af at indsenderevisorerklæringer eller anden form for dokumentation for korrekt afregning, kan straffes med bøde, jf.lovens § 47, stk. 3.Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.Til § 43 cEfter gældende ret er der ikke hjemmel i ferieloven til, at FerieKonto kan videregive oplysninger omferiedata til arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder.FerieKonto registrerer feriegodtgørelse for knap 1 million lønmodtagere årligt. Den feriegodtgørelse, somFerieKonto ikke registrer, udbetales fra virksomhedernes feriekortordninger. Disse feriekortordninger er ikkeregistreret centralt, og arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan derfor ikke indhente oplysninger om feriei disse ordninger.Formålet med lovforslaget er, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan føre kontrol med, at enlønmodtager ikke uretmæssigt modtager en offentlig ydelse, samtidig med at lønmodtageren holder feriemed feriepenge. Denne kontrol erstatter den kontrol, som arbejdsløshedskasserne og kommunerne udførerved den hidtidige attestation.Ved en omstrukturering af Beskæftigelsesministeriet i oktober 2010 er de tilsynsopgaver, der hidtil harværet udført af Arbejdsdirektoratet, blevet overført til Pensionsstyrelsen. Det foreslås i den forbindelse, atPensionsstyrelsen får elektronisk adgang til at indhente oplysninger til brug for tilsynet medarbejdsløshedskasserne.Det forventes, at FerieKonto kan videregive oplysninger om, hvor mange feriedage og feriepenge enlønmodtager har optjent, dato for første feriedag, antallet af feriedage, nettobeløb til udbetaling,udbetalingsdato, udbetalingsårsag, ferieår, saldo på dage og beløb pr. ferieår.Det foreslås i § 43 c, stk. 2, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om videregivelse afoplysninger efter stk. 1, herunder om udveksling af oplysninger i elektronisk form. Videregivelse afoplysninger vil ske i overensstemmelse med Persondatalovens regler herom. Der henvises til de almindeligebemærkninger pkt. 2.3.3. Der vil hermed være adgang for arbejdsløshedskasserne og de kommunale ogstatslige myndigheder til via system til system at sende forespørgsler på et specifikt cpr-nr. til en aktuelsagsbehandling og til at indhente datadump (forespørgsel vedrørende flere cpr-nr.) til kontrolkørsler. Der erikke i forbindelse med adgangen til FerieKontos data tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens regler.Ved kontrolkørsler, vil samkøringen ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen.Myndighederne kan indhente oplysninger i FerieKonto i det omfang, det efter en konkret vurdering ernødvendigt og sagligt fx at sikre mod misbrug. Der henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.3.3.Endvidere foreslås det i § 43 c, stk. 3, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler omarbejdsløshedskassernes og kommunernes betaling for indhentelse af oplysninger fra FerieKonto. Med detteforslag kan direktøren for Pensionsstyrelsen desuden pålægge kommuner og arbejdsløshedskasser, at de skaludvikle et system, der kan forespørge på oplysninger i FerieKonto. Samtidig skal systemet kunne modtageog behandle oplysninger fra FerieKonto. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.3.2.

ved kollektiv overenskomst. Modtager Pensionsstyrelsen en sag, har Pensionsstyrelsen ikke hjemmel til atafvise sagen, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse i sager, hvor der alene er taleom et feriepengekrav på et lille beløb, sager hvor der kræves store ressourcer til undersøgelse af faktum,sager hvor feriepengekravet kun er del af en større helhed, sager hvor parterne er i forligsforhandlinger, ellersager hvor en lønmodtager har kvalificeret bistand fra for eksempel en advokat eller en fagforening.Direktøren for Pensionsstyrelsen vil i hver enkelt sag foretage en vurdering i forhold til de ovennævntekriterier.Hvis der er tale om en sag, hvor feriepengene anses for at udgøre mindre end 1.000 kr. efter skat ogarbejdsmarkedsbidrag, forventes vurderingen af feriepengekravet at ske på baggrund af lønsedler og/ellerudskrift fra SKAT.I de ressourcekrævende sager, som kræver egentlig bevisførelse, vil vurderingen ske på baggrund af deudsagn og dokumenter, som der fremgår af sagen. Der kan fx være tale om sager, hvor der er faktuellemodstridende oplysninger.Hvor feriepengekravet kun er en del af en større helhed, vil vurderingen ske på baggrund af eventuellestævninger og svarskrifter, som fremgår af sagen. Verserer der således i forvejen en sag mellem enlønmodtager og en arbejdsgiver, vil Pensionsstyrelsen kunne afvise at behandle sagen, da det vil værenaturligt, at hele mellemværendet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren afgøres ved domstolene.I sager, som er genstand for forhandling mellem parterne, vil vurderingen ske på baggrund af eventuelledokumenter i sagen, hvoraf det fremgår, at parterne forsøger at nå frem til en fælles forståelse.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan desuden spørge til, om lønmodtageren har kvalificeret bistand foreksempel i form af medlemskab af en fagforening eller repræsentation af en advokat.Til stk. 3Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er afskåret fra at holde sin ferie indenferieårets udløb, kan få feriepengene udbetalt, medmindre der er tale om et forhold, der er reguleret vedkollektiv overenskomst, jf. § 44, stk. 2. Pensionsstyrelsen træffer også afgørelse i tvister om morarenter, jf. §44, stk. 3, og i tvister om forældelse og indbetaling af beløb, der er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond ellerde private feriefonde, jf. § 44, stk. 4. Pensionsstyrelsen træffer desuden afgørelse om udbetaling af feriepengeefter § 34 b, stk. 4, eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen, Arbejdsmarkedets Feriefond elleren privat feriefond, jf. § 44, stk. 5. Endelig træffer Pensionsstyrelsen afgørelse om indbetaling af beløb efter §37 til Arbejdsmarkedets Feriefond.Forslaget fastslår, at det kun er direktøren for Pensionsstyrelsen og ikke overenskomstparterne, der harafgørelseskompetencen i de nævnte situationer. Pensionsstyrelsen får desuden enekompetence til at træffeafgørelse om optjening af feriedage. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 44, stk. 4, jf.nedenfor.Til stk. 4Direktøren for Pensionsstyrelsen har efter gældende regler ikke en klar hjemmel til at træffe afgørelse isager, hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren efter aftale omgår reglerne om optjening af ferie ved atnedskrive antallet af optjente feriedage. Det skyldes, at der ikke er en tvist mellem arbejdsgiveren oglønmodtageren, jf. § 44, stk. 1.Ikke alene er der tale om en omgåelse af ferielovens regler, men det vil samtidig medføre risiko fordobbeltforsørgelse, da lønmodtageren vil kunne få udbetalt offentlige ydelser på et tidligere tidspunkt.Eksempel: Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, som har optjent 25 feriedage, aftaler med sin tidligerearbejdsgiver, at antallet af feriedage kun er 5. Den ledige melder herefter ferie i arbejdsløshedskassen og fårudbetalt hele sin feriegodtgørelse ved kun at få fradrag for 5 dage.

Det foreslås derfor, at direktøren for Pensionsstyrelsen får en hjemmel i ferieloven til at træffe afgørelse omantallet af optjente feriedage, uanset om der er en tvist mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, og uansetom lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst. Det er regeringens opfattelse, atoverenskomstparterne ikke skal kunne træffe afgørelser i sager, som vedrører offentlige midler.En arbejdsløshedskasse eller en kommune vil herefter fx kunne rette henvendelse til Pensionsstyrelsen og fåen afgørelse om, hvor mange dage lønmodtageren har optjent efter ferieloven.Til stk. 5Direktøren for Pensionsstyrelsen skal efter gældende regler træffe afgørelse om udbetaling af uhævedeferiepenge, når feriepengene er tilfaldet enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond m.v.Hvis lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som indeholder regler om feriehindringer,har direktøren for Pensionsstyrelsen ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt lønmodtageren harhaft en feriehindring efter overenskomsten. Overenskomstens parter skal derfor først blive enige om,hvorvidt lønmodtageren har haft en feriehindring efter overenskomstens regler, før direktøren forPensionsstyrelsen kan godkende udbetalingen.Samtidig er det direktøren for Pensionsstyrelsen, der fastsætter regler for, hvad der er feriehindringer efterferieloven. Reglerne kan ikke fraviges ved overenskomst. Selvom overenskomstens parter er enige om, at fxtravlhed er en feriehindring efter overenskomsten, godkender direktøren for Pensionsstyrelsen ikkeudbetalingen, da travlhed på arbejdspladsen ikke er en feriehindring efter ferieloven.Det foreslås derfor, at alene direktøren for Pensionsstyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelse omudbetaling fra Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond m.v., uanset om lønmodtageren eromfattet af en kollektiv overenskomst eller ej. Ændringen medfører samtidig en mere smidig sagsbehandlingfor lønmodtageren.Til stk. 6Som følge af, at forslaget giver mulighed for at pålægge morarenter ikke alene ved for sen indbetaling afferiegodtgørelse til FerieKonto, men også ved for sen afregning til fondene og ved for sen afregning tilstaten, forslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsens også kan træffe afgørelse i tvister om dissemorarenter. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 26 og 29.Til stk. 7 og 9.Der er ikke foreslået indholdsmæssige ændringer i § 44, stk. 4 og 6, som med forslaget bliver stk. 7 og 9.Til stk. 8, 1. pkt.Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget om ophævelse af§ 34 b, stk. 1.Sebemærkninger til forslagets § 1, nr. 18.Til stk. 8, 2. pkt.Det følger af lovens § 44, stk. 5, at direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling afferiepenge, der er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde. Dette sker, hvislønmodtageren enten har holdt ferien i ferieåret, hvis lønmodtageren har haft en feriehindring i ferieåret, ellerhvis lønmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for at få feriepengene udbetalt.Desuden følger det af praksis, at hvis en arbejdsgiver ved en fejl indbetaler et beløb til ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond, skal arbejdsgiveren anmode om at få tilbageført feriepengene ved aterklære, at pengene er blevet indbetalt ved en fejl. Fonden skal herefter anmode om at få statsandelen af deuhævede feriepenge tilbageført.Det foreslås, at en lønmodtager skal henvende sig til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefondfor at få sine uhævede feriepenge udbetalt, hvis lønmodtageren har holdt sin ferie i ferieåret.

Pensionsstyrelsen skal således ikke længere godkende, at fonden skal udbetale feriepengene. Herved fårlønmodtageren lettere ved at få sine uhævede feriepenge udbetalt, når pengene først er indbetalt til fonden.Hvis lønmodtageren derimod har haft en feriehindring i ferieåret, skal Pensionsstyrelsen fortsat godkendeudbetalingen. Som noget nyt gælder dette, uanset om lønmodtageren er omfattet af en overenskomst.Udbetalinger på andet grundlag skal fortsat også godkendes af Pensionsstyrelsen. Der henvises endvidere tilde almindelige bemærkninger pkt. 2.13.Til stk. 10Pensionsstyrelsen fører tilsyn med, at de forældede og uhævede feriepenge, der ikke tilfalderArbejdsmarkedets Feriefond, men private feriefonde, kun bruges til ferieformål for de begunstigede iferiefondenes vedtægter. Baggrunden for, at Civilstyrelsen i medfør af lov om fonde og visse foreninger hartilladt, at Pensionsstyrelsen fører tilsyn med feriefondene er, at Pensionsstyrelsen har ansvaret for ferielovenog administrationen heraf ferieloven og derfor bedre er i stand til at sikre, at midler, der stammer fraforældelse og uhævede feriepenge, anvendes til ferieformål.Grunden til, at man har valgt, at uhævede og forældede feriepenge indbetales til fonde i henhold til lov omfonde og visse foreninger, er, at man ved denne konstruktion bedst muligt sikrer uafhængighed mellem fxvirksomheden eller kommunen, der indbetaler feriepengene til fonden, og fonden, således at fondensbestyrelse kun skal varetage fondens formål i henhold til loven og vedtægterne.I nogle få tilfælde har det vist sig overordentligt vanskeligt eller umuligt at få fondens bestyrelse til atindsende relevant materiale, således at der kan føres betryggende tilsyn med anvendelsen af midlerne. I dissetilfælde er praksis at fratage fondene muligheden for at modtage yderligere midler.Det foreslås, at Pensionsstyrelsen i disse tilfælde også skal kunne træffe afgørelse om, at alleredemodtagne midler skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond, som ville have været rette modtager afpengene, hvis der ikke var givet særlig tilladelse til, at den private fond kunne modtage de forældede oguhævede feriepenge. Fonden vil herefter overgå til Civilstyrelsens tilsyn efter de almindelige regler herom.Til stk. 11Som følge af at Pensionsstyrelsen får en udvidet kompetence, jf. forslaget til § 44, stk. 3 og 4, kanPensionsstyrelsen også delegere denne kompetence til FerieKonto.Til nr. 33Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget om at indsætte 3 nye stykker i § 44.Til nr. 34Direktøren for Pensionsstyrelsen optræder som fondsmyndighed for fonde med andet ferieformål, idet deer undtaget fra fondsloven og dermed fra Civilstyrelsens tilsyn. Civilstyrelsens afgørelser somfondsmyndighed kan imidlertid ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det har ikke værethensigten, at ferieloven skulle give de private feriefonde m.v. en bedre retsstilling end den, der følger affondsloven. Hertil kommer, at regeringen ikke ønsker, at arbejdsmarkedets parter gennem AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg kan træffe afgørelser af fondsretlig karakter. På denne baggrund foreslås det, atafgørelser truffet af direktøren for Pensionsstyrelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Det foreslås desuden, at afgørelser truffet af direktøren for Pensionsstyrelsen om morarenter ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed. Dette skal ses på baggrund af, at sager om morarentervedrører utvivlsomme krav, som ikke kan bære en egentlig klagesagsbehandling.Forslaget indebærer derfor, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke har kompetence til at behandleklager over direktøren for Pensionsstyrelsens afgørelser efter forslagene i § 44, stk. 6 og 10.Til § 2

Til nr. 1 (§ 90 c)Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne kan indhente oplysninger fra FerieKonto om optjent ferie,tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge vedrørende egne medlemmer. Forslagetskal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 31, hvorefter der etableres hjemmel til, at FerieKonto kanstille oplysninger om optjent ferie, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge tilrådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunerne til brug for kontrol med, at der ikke sker fejludbetalingaf arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.Arbejdsløshedskasserne får adgang til at indhente oplysningerne ved enkeltopslag via elektronisk adgangtil brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge.Arbejdsløshedskasserne får endvidere adgang til at indhente oplysninger om udbetaling af feriepenge for etstørre antal personer med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalten ydelse i den periode, hvor feriepengene er udbetalt.Ved videregivelse af oplysninger til en arbejdsløshedskasse, kan der kun videregives oplysningervedrørende arbejdsløshedskassens egne medlemmer.Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at anvende den digitale adgang, som FerieKonto stillertil rådighed ved indhentelse af oplysningerne. Pligten til at indhente oplysninger fra FerieKonto omudbetaling af feriepenge mv. via FerieKontos digitale adgang udelukker ikke, at arbejdsløshedskassen altidkan anmode borgeren om at oplyse om optjent ferie, optjente feriepenge, afholdt ferie og udbetaling afferiepenge.Desuden foreslås det, at de oplysninger, som arbejdsløshedskasserne får adgang til, undergivestavshedspligt og omfattes af straffelovens §§ 152 og 152 c-f. Forslaget skyldes, at arbejdsløshedskasserneikke direkte er omfattet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven og straffeloven.Det foreslås også, at Pensionsstyrelsen får elektronisk adgang til at indhente oplysninger til brug fortilsynet med arbejdsløshedskasserne.

Til § 3Til nr. 1 (§ 11 a)Det foreslås, at kommunerne uden samtykke kan indhente oplysninger fra FerieKonto om en personsoptjente ferie, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge. Forslaget skal ses isammenhæng med nærværende lovforslags § 1, nr. 31, hvorefter der etableres hjemmel til, at FerieKonto kanstille oplysninger om optjent ferie, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge tilrådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunerne til brug for kontrol med, at der ikke sker fejludbetalingaf arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.Kommunerne får adgang til at indhente oplysningerne ved enkeltopslag via elektronisk adgang til brug forbehandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse, fx kontanthjælp. Kommunerne får endvidereadgang til at indhente oplysninger om udbetaling af feriepenge for et større antal personer med henblik påregistersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvorferiepengene er udbetalt.Det foreslås også, at kommunerne får pligt til at benytte den digitale adgang, som FerieKonto stiller tilrådighed ved indhentelse af oplysningerne, og kommunerne kan således ikke kræve oplysningernevideregivet fra FerieKonto på anden måde, fx på papir. Pligten til at indhente oplysninger fra FerieKonto omudbetaling af feriepenge mv. via FerieKontos digitale adgang udelukker ikke, at kommunen altid kananmode borgeren om at oplyse om optjent ferie, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger afferiepenge.Til nr. 2 (11 c)I lovforslagets § 2, nr. 1, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 11 a, stk. 3, og som følge herafbliver de gældende stk. 4 og 5 til stk. 5 og 6. Henvisningen i § 11 c, stk. 1, til § 11 a, stk. 5,konsekvensændres som følge heraf.

Til § 4Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2011. Ved lovens ikrafttræden træder bekendtgørelse, somudstedt i medfør af § 33, stk. 2, også i kraft. Der henvises til bemærkningerne til nr. 16.Til stk. 2Det foreslås, at ændringen i § 16, stk. 2, først finder anvendelse på fritstillinger, som arbejdsgiveren hargivet efter 1. maj 2011. En arbejdsgiveren, som før dette tidspunkt har fritstillet lønmodtageren, kan derforanse ferien for afholdt i samme omfang efter gældende regler, da fritstillingen må anses for givet i tillid til deeksisterende regler. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3.Til stk. 3Det forslås, at ændringen i § 19, stk. 1, først finder anvendelse for ferie optjent i 2010 og frem, daoverenskomstparterne skal have mulighed for at indrette overenskomsterne til den nye retstilstand. Dette kanhave betydning i de tilfælde, hvor overenskomsten ikke har regler om overførsel af ferie, fordi parterne ikkeønsker denne mulighed. Lønmodtagere vil med forslaget kunne overføre ferie, da muligheden ikke erafskåret ved overenskomst.Til stk. 4Det foreslås, at ændringen i § 19, stk. 2 og 3, finder anvendelse for optjeningsåret 2009 og frem. Detpræciseres således, at arbejdsgiveren og lønmodtageren kan indgå aftale om overførsel, selvom ferieåret2010/2011 teknisk set er udløbet på ikrafttrædelsestidspunktet.Til stk. 5.Det foreslås, at ophævelsen af forældelsen mellem lønmodtager og arbejdsgiver finder anvendelse påferiepenge optjent i 2009 eller senere. Lønmodtageren fortaber herefter først retten til feriepengene efterudløbet af den 3 årige forældelse. Feriepenge, som på ikrafttrædelsestidspunktet allerede er forældet mellemlønmodtageren og arbejdsgiveren, forbliver derfor forældede.Det foreslås desuden, at FerieKonto kun kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse og enkommunal og statslig myndighed for ferie optjent i 2009 eller senere.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende retLovforslaget§1I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28.maj 2004, som ændret ved lov nr. 1420 af 22.december 2004, § 94 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, §5 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 1235 af24. oktober 2007, lov nr. 480 af 17. juni 2008, § 4 ilov nr. 482 af 12. juni 2009 og lov nr. 702 af 25. juni2010 foretages følgende ændringer:§ 1.En lønmodtager har ret til ferie ogferiegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillægefter denne lovs bestemmelser.Stk. 2.Ved lønmodtager forstås i denne lov enperson, der modtager vederlag for personligt arbejdei tjenesteforhold.§ 4…Stk. 3.I det omfang lovens bestemmelser indgår ien kollektiv overenskomst, indebærer dette, atfortolkning og brud på disse bestemmelser skalafgøres i det fagretlige system, jf. også § 44, stk. 1.§ 16…Stk. 2.Hvis lønmodtageren er fritstillet, anses feriefor holdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i § 15,stk. 2, nævnte perioder og ferien kan rummes indenfor fritstillingsperioden.1.I§ 1indsættes som nyt stykke:”Stk.3.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler for, hvornår en medarbejder harafgørende indflydelse på den virksomhed, sompersonen er ansat i, og dermed ikke er omfattet afloven.”2.I§ 4, stk. 3,ændres ”jf. også § 44, stk. 1” til: ”jf.dog § 44, stk. 3”.

overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden ferieåretsudløb skriftligt meddele den, der skal udbetaleferiegodtgørelsen, at ferien overføres.Stk. 4.Hvis en lønmodtager, der har overført ferie,fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten tilefter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie iét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud over 25udbetales efter reglerne i § 30, stk. 4.Stk. 5.En lønmodtager, der ikke er omfattet af enkollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår,kan aftale med arbejdsgiveren, at optjent ferie udover 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.Bestemmelserne i stk. 2-4 finder tilsvarendeanvendelse. Den overførte ferie holdes efter reglernei dette kapitel.§ 23…Stk. 6.En lønmodtager, der fratræder, fårferiegodtgørelse, jf. § 24, for det løbendeoptjeningsår og for den del af de tidligereoptjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdtferie for endnu. Feriegodtgørelsen forfalder tilbetaling senest den 1. i måneden efterfratrædelsestidspunktet, jf. § 28.§ 24.En lønmodtager, der ikke er omfattet af § 23,får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen ioptjeningsåret. Feriegodtgørelsen forfalder tilbetaling den 1. i måneden efter kvartalets udløb, jf.§ 28.§ 26…Stk. 2…Stk. 3.Arbejdsgiveren skal ikke beregneferiegodtgørelse og ferietillæg af feriegodtgørelse,løn under ferie eller ferietillæg.

Stk. 6.Retten til udbetaling af feriegodtgørelseefter stk. 1 fortabes, hvis lønmodtageren ikke, senest6 måneder efter at betingelserne i stk. 1 er opfyldt,anmoder arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der imedfør af § 36, stk. 3, administrererferiegodtgørelsen, om at udbetale feriepengene.Pensionsstyrelsen kan dog efter ansøgning i heltsærlige tilfælde dispensere fra denne frist.§ 43.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanindhente oplysninger til brug for administrationen afdenne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere ogdisses organisationer, andre offentlige myndigheder,arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond,Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, deradministrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3, ogArbejdsmarkedets Feriefond, herunder i elektroniskform,1) om, hvilke personer der har været ansat hos enarbejdsgiver,2) om, hos hvilke arbejdsgivere en person har væretansat,3) om, i hvilke perioder en person har holdt ferie,4) om, hvornår en person er ophørt hos enarbejdsgiver,5) om, i hvilken periode og i hvilket omfang enperson har været beskæftiget,6) om, hvilken løn der er udbetalt til en person,7) om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt til enperson,8) om feriegodtgørelse, der ikke er hævet, eller lønunder ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt,herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b,9) om meddelelser af betydning for opkrævning ogkontrol med indbetaling til FerieKonto,10) om meddelelser af betydning for kontrol medudbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie ogferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunderpersoners skriftlige erklæringer, og11) om regnskabsoplysninger m.v. af betydning forkontrol med den, der administrerer beløb omfattetaf § 36, stk. 3.Stk. 2…Stk. 3…Stk. 4…Stk. 5…§ 43 a.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler om muligheden for digitalkommunikation mellem lønmodtagere,arbejdsgivere, dem, der i medfør af § 31administrerer feriegodtgørelse, FerieKonto,Arbejdsmarkedets Feriefond, dem, der administrerer

§ 33…Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætterregler om indbetaling af feriegodtgørelse, jf. § 28.Stk. 3.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætterregler om udbetaling af feriegodtgørelse iforbindelse med, at ferien holdes, jf. § 29.Stk. 4…Stk. 5…Stk. 6…§ 34 b.Feriegodtgørelse for ferie, som er holdt,men hvor beløbet ikke er hævet af lønmodtagereninden udløbet af ferieåret, og hvor beløbet er mindreend 3.000 kr. efter fradrag af skat ogarbejdsmarkedsbidrag, udbetales efter anmodning tillønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medføraf § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 34a. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligterklærer, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold.Stk. 2.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet aflønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som eroptjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senestved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodningtil lønmodtageren af FerieKonto eller den, der imedfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf.dog stk. 4. Det er en betingelse, at lønmodtagerenskriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt.Stk. 3.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet aflønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller lønunder ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt tillønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og somvedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½måneds samlet varighed i et optjeningsår, og somikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetalesefter anmodning til lønmodtageren af

arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af§ 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligterklærer, at beløbet vedrører optjent ferie forbeskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed iet optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter§§ 19 eller 40.Stk. 4.Har lønmodtageren modtagetarbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse,ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse ellerydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret,kan udbetaling af feriepenge efter stk. 2 og 3 kunske efter direktøren for Pensionsstyrelsensforudgående godkendelse. Antallet af dage med denævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, deuhævede feriepenge svarer til. Hvis der resterer etantal feriedage, meddeler direktøren forPensionsstyrelsen arbejdsgiveren, Feriekonto ellerden, der i medfør af § 31 administrererferiegodtgørelsen, for hvor mange dage der kanudbetales til lønmodtagerenStk. 5.Muligheden for udbetaling efter stk. 1-3fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30.september efter ferieårets udløb skriftligt anmoderarbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af§ 31 administrerer feriegodtgørelsen, om udbetalingefter disse regler. Muligheden for udbetaling eftergodkendelse, jf. stk. 4, fortabes, hvis lønmodtagerenikke senest den 30. september efter ferieårets udløbskriftligt anmoder direktøren for Pensionsstyrelsenom udbetaling efter disse regler.§ 34 c…Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanregulere beløbet efter § 34 a og § 34 b, stk. 1.§ 35.Krav på feriegodtgørelse, løn under ferieeller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses overfor arbejdsgiveren senest den 30. september efterferieårets udløb.Stk. 2.Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommerkravet, forældes det, medmindre lønmodtagerensenest den 30. november efter ferieårets udløb søgerkravet gennemført ved retssag, ved fagretligbehandling, ved politianmeldelse eller ved at rettehenvendelse til direktøren for Pensionsstyrelsen.24.I§ 34 c, stk. 2,udgår ”og § 34 b, stk. 1”.

gennemført ved retssag, fagretlig behandling,politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæringeller ved at rette skriftlig henvendelse tilPensionsstyrelsen. Efterkommes kravet ikke, skalkravet søges gennemført på anden vis uden ugrundetophold.Stk. 3.Pensionsstyrelsen kan i ganske særligetilfælde se bort fra fristerne i stk. 1 og 2.”§ 36.Krav på feriegodtgørelse, løn under ferieeller ferietillæg, der er forældet efter § 35, tilfalderstatskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.Stk. 2.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet aflønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller lønunder ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt tillønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og somikke udbetales efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalderstatskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog§§ 19 og 40.Stk. 3.Inden for områder, hvor der er indgået enkollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren forPensionsstyrelsen tillade, at den andel af uhævedeeller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 2 skaltilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedetanvendes til andet ferieformål. Direktøren forPensionsstyrelsen kan fastsætte regler for og føretilsyn med anvendelsen af sådanne midler.26.§ 36affattes således:”§36.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet aflønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller lønunder ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt tillønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og somikke udbetales efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalderstatskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog§§ 19 og 40.Stk. 2.Inden for områder, hvor der er indgået enkollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren forPensionsstyrelsen tillade, at den andel af uhævedeeller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 1 skaltilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedetanvendes til andet ferieformål. Direktøren forPensionsstyrelsen kan fastsætte regler for og føretilsyn med anvendelsen af sådanne midler.”Stk.3.Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af §31 administrerer feriegodtgørelsen, skal senest den15. november efter ferieårets udløb afregne beløbomfattet af stk. 1, til Arbejdsmarkedets Feriefondeller til en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2.Stk. 4.Ved forsinket indbetaling af uhævedeferiepenge efter stk. 3, skal arbejdsgiveren eller den,der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt månedregnet fra forfaldsdagen, til ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2.Stk. 5.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan isærlige tilfælde fravige kravet om betaling af renterefter stk. 4.”27.I§ 40og§ 41, stk. 1,ændres ”§ 38, stk. 1” til: ”§38”.

Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætterregler om udbetaling af feriegodtgørelse, løn underferie eller ferietillæg, der er omfattet af §§ 36 og 38.Muligheden for udbetaling fortabes, hvislønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb,jf. dog § 34 b, stk. 5, retter henvendelse tildirektøren for pensionsstyrelsen.§ 42…Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætterregler om indbetaling af statskassens andel af de i§ 36 nævnte beløb og om udbetaling af statskassensandel af udbetalinger efter § 41, stk. 2.29.§ 42, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætterregler om indbetaling af statskassens andel af debeløb der er nævnt i § 36, herunder om betaling afrenter ved forsinket indbetaling. Direktøren forPensionsstyrelsen fastsætter desuden regler omudbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter§ 41, stk. 2.”30.Overskriftentil kapitel 7 affattes således:”Stikprøvekontrol, indhentning og videregivelse afoplysninger, dokumentation og digitalkommunikation”31.Efter § 43 a indsættes ikapitel 7:”§43 b.Arbejdsmarkedets Feriefond kan førestikprøvekontrol med, om arbejdsgiveren indbetalerbeløb efter § 36 til Arbejdsmarkedets Feriefond.Tilsvarende mulighed for kontrol gælder en privatferiefond, jf. § 36, stk. 2. Direktøren forPensionsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler omkontrollen.§ 43 c.FerieKonto kan videregive oplysninger tilanerkendte arbejdsløshedskasser og kommunale ogstatslige myndigheder om optjent ferie, tidspunktetfor afholdelsen af ferie samt udbetalinger afferiepenge.Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler om videregivelse af oplysningerefter stk. 1, herunder om videregivelse afoplysninger i elektronisk form.Stk. 3.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler om arbejdsløshedskassernes ogkommunernes betaling for indhentelse afoplysninger fra FerieKonto.”

og feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg,indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse m.v.,herunder ved ferieårets udløb efter §§ 34 a eller 34b, og modregning efter § 39, medmindre der er taleom forhold, der er reguleret ved kollektivoverenskomst, jf. dog stk. 5.Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der erafskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf.§ 38, kan få feriegodtgørelse, løn under ferie ellerferietillæg udbetalt, medmindre der er tale omforhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst.Stk. 3.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28,stk. 2.Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse i tvister om forældelse og indbetaling afbeløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen ellerArbejdsmarkedets Feriefond eller et andetferieformål.Stk. 5.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 4,eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldetstatskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller etandet ferieformål.Stk. 6.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om indbetaling af feriegodtgørelse, lønunder ferie eller ferietillæg til ArbejdsmarkedetsFeriefond, jf. § 37.Stk. 7.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan træffeafgørelse om administrationen af de beløb, deranvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 3.Stk. 8.Direktøren for Pensionsstyrelsen kandelegere afgørelseskompetence, som tilkommerdirektøren efter stk. 1-7, til Feriekonto.

afgørelse i tvister mellem en lønmodtager og enarbejdsgiver om ret til ferie, feriegodtgørelse ogferie med løn eller ferietillæg, medmindre forholdeter reguleret ved kollektiv overenskomst.Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan afviseat træffe afgørelse i tvister i sager:6) om feriepenge der er mindre end 1.000 kr. efterskat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.7) som er ressourcekrævende og kræver egentligbevisførelse,8) hvor feriepengekravet kun er del af en størrehelhed,9) som er til genstand for forhandling mellemparterne, eller10) hvor lønmodtageren har kvalificeret bistand.Stk. 3.Afgørelser efter stk. 2 og 4-10, skal uansetbestemmelsen i stk. 1, og § 4, stk. 3, træffes afdirektøren for Pensionsstyrelsen.Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer påforanledning af en anden offentlig myndighed elleranerkendt arbejdsløshedskasse, eller hvis særligehensyn tilsiger det, afgørelse om en lønmodtagers rettil ferie efter § 7.Stk. 5.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der erforhindret i at afholde ferien, jf. § 38, kan få udbetaltferiegodtgørelse, ferie med løn eller ferietillæg, nårbeløbet er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond elleren privat feriefond, jf. § 31.Stk. 6.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28,stk. 2 og 3, § 36, stk. 4 og 5, og § 42, stk. 2.Stk. 7.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse i tvister om forældelse og indbetaling afbeløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen ellerArbejdsmarkedets Feriefond eller et andetferieformål, jf. 36, stk. 2.Stk. 8.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 3,eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldetstatskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller etandet ferieformål, jf. § 36, stk. 2. ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2,kan dog udbetale uhævede feriepenge, hvis ferien erholdt i ferieåret, jf. dog § 35, stk. 1. Fonden kantilbageføre feriepenge til en arbejdsgiver, hvisarbejdsgiveren godtgør, at feriepengene er indbetalttil fonden ved en fejl. Ved tvister mellem fonden oglønmodtageren eller fonden og arbejdsgiverentræffer Pensionsstyrelsen afgørelse om udbetalingen.Stk. 9.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om indbetaling af feriegodtgørelse, løn

§2I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, somsenest ændret ved lov nr. 912 af 13. juli 2010,foretages følgende ændring:Efter§ 90 bindsættes som ny paragraf:”§90 c.Arbejdsløshedskasserne kan til brug foradministrationen af forsikringssystemet få adgang tiluden samtykke at indhente oplysninger fraFeriekonto om optjent ferie, tidspunktet forafholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepengevedrørende egne medlemmer. Ved indhentelse afoplysningerne skal arbejdsløshedskasserne benytteden digitale adgang, som Feriekonto stiller tilrådighed.Stk. 2.Arbejdsløshedskasserne kan benytteoplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.Stk. 3.Oplysningerne er undergivet tavshedspligt iarbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152c-f finder anvendelse.Stk. 4.Pensionsstyrelsen kan til brug for tilsynetmed de anerkendte arbejdsløshedskasser fåterminaladgang til at indhente oplysninger fraFeriekonto om optjent ferie, tidspunktet forafholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.

I lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7.september 2010, som ændret ved § 11 i lov nr. 434af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 628 af 11. juni 2010,foretages følgende ændring:§ 11 a.Myndigheden kan efter forudgåendesamtykke fra den, der søger om eller får hjælp,forlange, at andre offentlige myndigheder,uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger,psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigtog personer, der handler på disses ansvar,arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivereog private, der udfører opgaver for det offentlige,giver oplysninger om den pågældende, der ernødvendige for at behandle sagen. Dette gælder ogsåoplysninger om en persons rent private forhold ogandre fortrolige oplysninger, ligesom myndighedenkan indhente lægejournaler, sygehusjournaler ellerudskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at deroptages retsligt forhør i overensstemmelse medretsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikkevideregives.Stk. 2.Myndigheden kan uden samtykke til brugfor behandlingen af en enkelt sag eller til brug forgenerel kontrol kræve oplysninger om økonomiskeforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, ogdennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentligemyndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andrehusstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres ogsammenstilles med data fra myndighedens egne,andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere,om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt,herunder med henblik på efterfølgende kontrol af,om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse medydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selvom den person, som oplysningerne vedrører, ikkebor i den kommune, som indhenter oplysningerne.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan uden samtykkefra borgeren forlange at få nødvendige oplysningerom økonomiske forhold fra pengeinstitutter ogarbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sagerefter lov om social pension og lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v. med henblik på at kontrollerepensionistens indkomst- og formueforhold.Oplysningerne kan sammenstilles med øvrigeoplysninger om økonomiske forhold, somkommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol

af, om der er sket misbrug i forbindelse medudbetaling af social pension.Stk. 4.Myndigheden kan få terminaladgang til denødvendige oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 iindkomstregisteret, jf. § 7 i lov om etindkomstregister. I det omfang oplysningerne somnævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skalmyndigheden indhente oplysningerne herfra.Stk. 5.Ved klage til det sociale nævn,beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen ogved behandlingen af sager i Sikringsstyrelsen kansamtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a,stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftligebekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjortopmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kanblive nødvendigt at indhente, og får en frist tileventuelt at gøre indsigelse imod dette.§ 11 c.Hvis det er nødvendigt for sagensbehandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a,stk. 1 og 5, fraviges i sager om1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 ilov om social service, hvor myndighederne kanpåbegynde en sag eller træffe afgørelse udenforældrenes samtykke, samt i forbindelse medundersøgelser efter § 50 i lov om social service,2) førtidspension, hvor myndigheden kanpåbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag,uden af den pågældende person selv har rettethenvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov omsocial pension,3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, ilov om social pension, og frakendelse elleroverflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, ilov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v.,4) tilbagebetaling af sociale ydelser og5) mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for såvidt angår følgende oplysninger om den borger,der ydes refusion for:a) Cpr-nummer.b) Hjemmel til udgiften.c) Udgiftens elementer.d) Antal af enheder.2.I§ 11 c, stk. 1,ændres ”stk. 1 og 5” til: ”stk. 1og 6”.