IndholdsfortegnelseForord ................................................................................................................. 21.2.3.4.5.6.7.8.9.Borgeren før systemet................................................................................. 3Kontakt der gør en forskel ......................................................................... 6En aktiv og tidlig indsats, der virker .......................................................... 8Vidensbaseret kvalitets- og metodeudvikling ......................................... 11Samvirke med virksomheder .................................................................... 13En sammenhængende indsats .................................................................. 15Indsatsen over for sygemeldte ................................................................. 17Styring efter resultater .............................................................................. 19Incitamenter .............................................................................................. 22

ForordUdfordringerne på arbejdsmarkedet er mange. Ledigheden har i en periodeværet stigende. Men vi ved også, at Danmark i en nær fremtid står over formangel på højt kvalificeret arbejdskraft – samtidig med overskud af ar-bejdskraft uden kompetencegivende uddannelse. Og der vil forsat væreborgere på kanten af arbejdsmarkedet, som kræver en ekstra indsats.Beskæftigelsesindsatsen er et kommunalt ansvar. Der er mange gode grundetil, at jobcentrene er bedst placeret i kommunen, og at ansvaret for goderesultater af indsatsen for de ledige er placeret i kommunalbestyrelsen.Arbejdsmarkedspolitikken har afgørende betydning for samfundsøkonomi-en. Regering og Folketing skal kunne føre en national arbejdsmarkedspolitikog sætte rammer for kommunernes beskæftigelsesindsats.KL og kommunerne bakker op om den aktive linje i arbejdsmarkedspolitik-ken, og vores ambition er en effektiv og resultatorienteret indsats, der sæt-ter de ledige borgere i centrum. Derfor er vi også stærkt optaget af, at derammer, som staten lægger for kommunernes indsats, passer bedst muligtmed denne ambition.Jobcentrene skaber gode resultater, men de kan blive endnu bedre. Der erbrug for en reform, som holder kommunerne klart op på resultaterne, mensamtidig giver kommunerne og jobcentrene bedre mulighed for at tilpasseog prioritere indsatsen, så den passer til den enkelte lediges behov. Og derer brug for at flytte ressourcer fra papirarbejde, kontrol og procesreguleringtil kerneopgaven med at hjælpe de ledige borgere.I dette udspil præsenterer KL en lang række forslag, som vi mener, vil bi-drage til at udvikle rammerne for beskæftigelsesindsatsen i den rigtige ret-ning.KL og kommunerne ser frem til en konstruktiv dialog med regeringen, Fol-ketinget og arbejdsmarkedsparter om nytænkning af beskæftigelsesindsat-sen.København, oktober 2010

1. Borgeren før systemetEt velfungerende arbejdsmarked med en effektiv beskæftigelsesindsats erhelt afgørende både for at opretholde velfærden i samfundet og for at ledigekan komme i job.Kommunerne bakker op om den aktive beskæftigelsespolitik. Vi vil gøre enforskel for hver enkelt ledig. Men kommunerne bruger i dag alt for megettid på alt muligt andet end det, der reelt tæller – at få ledige i beskæftigelse.Det er muligt at give ledige borgere en aktiv og målrettet indsats med højkvalitet, hvis der skæres ned på de 45 minutter af hver time, som i dag bru-ges på kontrol og administration.Borgernes og virksomhedernes behov – og ikke andet – skal stå i centrumfor indsatsen.KL inviterer derfor til dialog om en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen,og foreslår tre pejlemærker for at sætte borgeren i centrum for nytænkningaf beskæftigelsesindsatsen:Ledige er forskellige og har ikke behov for den samme indsatsBeskæftigelsesindsatsen kan ikke stå alene – der er behov for helheds-orienterede løsningerRessourcerne skal anvendes mere effektivt og målrettet.Ledige er forskellige og har ikke behov for den samme indsats

Indsatsen skal stå mål med de konkrete udfordringer, som borgerne ståroverfor. Kort uddannede ledige står over for helt andre udfordringer påarbejdsmarkedet end ledige med længere uddannelser. En borger med psy-kiske problemer har behov for en helt anden støtte end en borger, somumiddelbart kan tage et job.Der er mange udfordringer på fremtidens arbejdsmarked. Danmark står i ennær fremtid over for mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. Samtidig vilder være overskud af arbejdskraft uden kompetencegivende uddannelse.Desuden vil der forsat være en stor gruppe på kanten af arbejdsmarkedet,som ikke kan honorere de stigende effektivitets- og kompetencekrav påvirksomhederne.Ressourcerne skal målrettes effektivt mod virksomhedernes og de ledigesbehov.

Beskæftigelsesindsatsen har sine grænser. Jobbene skabes i virksomhederneog uddannelse foregår på uddannelsesinstitutionerne.Kommunerne kan styrke de lediges chancer på arbejdsmarkedet, men ledigekommer kun i job, hvis der er efterspørgsel efter deres kvalifikationer ivirksomhederne.Kommunerne kan bygge bro til uddannelsesinstitutionerne, men de kanikke alene sikre opkvalificering af arbejdsstyrken.Kommunerne kan derfor kun løse opgaven i et tæt og forpligtende samspilmed virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.Kommunerne har, som de eneste, mulighed for at skabe helhedsorienteredeløsninger i beskæftigelsesindsatsen. Og der er også god økonomi i goderesultater. Hver gang en borger kommer i job, får bopælskommunen et bed-re skattegrundlag og sparer penge til overførselsindkomster. En effektivbeskæftigelsesindsats sikrer med andre ord penge til velfærd og udvikling afkommunerne i området.Kommunerne har hovedansvaret for at skabe sammenhæng i indsatsen forborgerne. En god folkeskole ruster de unge til at klare sig godt gennem enuddannelse, så 95%-målsætningen opfyldes, og videre i arbejdslivet. Et ef-fektivt jobcenter forbedrer de lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet ogforebygger i forbindelse hermed sociale problemer.

Jobcentrene bruger mange ressourcer på samtaler og aktivering med detprimære formål at kontrollere, at ledige står til rådighed for arbejdsmarke-det.EksempelAlle dagpengemodtagere under 30 år – uanset behov – skal bl.a. til samtalei jobcenteret før der er gået en måned, langtidsaktiveres i et halvt år efter 3måneder, gentilmeldes hver uge og gå til samtaler (med stort set det sammecentralt fastsatte indhold) i både jobcenter og a-kasse hver tredje måned.Den danske flexicuritymodel med høje overførselsindkomster er kun bære-dygtig, hvis ledige står aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Men den meget intensive kontrolorienterede indsats er ikke det eneste svarpå en effektiv indsats. Spørgsmålet er, om de ressourcer, der i dag anvendespå kontrol, står mål med resultaterne?Der er mange velkvalificerede og højt motiverede ledige, der ikke har behovfor en hyppig intensiv indsats. Omvendt er der også mange, som har brugfor en indsats, der rækker videre, og hvor kontrol ikke er løsningen. Derforer der ikke kun ét svar på, hvad der er den bedste indsats for den enkelte.EksempelEvalueringen af ”aktive – hurtigere tilbage”iviser, at en meget intensiv mo-tiverende ”all-round” indsats for sygedagpengemodtagere ikke virker. Un-dersøgelsen indikerer, at den første afklarende kontakt er vigtig, og at deaktiveringstilbud, som virker, er direkte målrettet den enkeltes behov.Den enkelte borgers behov skal i centrum for indsatsen. Ressourcerne skalbruges målrettet. Der er behov for en indsats, som bygger på kvalitet, sy-stematisk metodeudvikling og viden om hvilke løsninger, der virker forhvem.Det forudsætter en konsekvent afbureaukratisering af det nuværende regel-system. Nye regler må indrettes, så de kan håndteres i IT-systemer, som erhelt anderledes effektive og brugervenlige. Kun på den måde bliver det mu-ligt at realisere det fulde potentiale for at effektivisere beskæftigelsesindsat-sen.Det må undgås, at individuelle mål for den enkelte ledige skævvrides af etuigennemskueligt system af refusioner til kommunerne. Derfor bør der ta-ges skridt til en reform af det samlede finansieringssystem på beskæftigel-sesområdet. Arbejdsmarkedskommissionens forslag om alene at gøre refu-sionen til kommunerne afhængig af, hvor længe borgeren har været på of-fentlig forsørgelse, er et godt sted at starte overvejelserne. Forslaget flugtergodt med en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, hvor der er mindrekontrol og regelstyring og mere mål- og resultatstyring.KL inviterer hermed til dialog om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.Der er mange udfordringer på fremtidens arbejdsmarked. Ressourcerne skalmålrettes effektivt mod virksomhedernes og de lediges behov.

2. Kontakt der gør en forskel”En ægte samtale forudsætter, at ingen af samtaleparterne på forhånd ved, hvordan detforholder sig.” (Johannes Sløk)Tidlig og tæt kontakt til ledige er afgørende, men kontakten skal tage ud-gangspunkt i borgernes behov. Derfor bør der være større vægt på, at kon-takten gør en forskel, end på overholdelse af tidsfrister for samtaler og akti-vering.Den aktive arbejdsmarkedspolitik er en af hovedhjørnestenene i den danskearbejdsmarkedsmodel. Den har været effektiv i mange år både under lav- oghøjkonjunkturer. Kernen i den danske beskæftigelseslovgivning er effektivog levedygtig - også den tidlige og tætte kontakt med borgerne - men dele afkontrollen og styringen trækker den forkerte vej.Obligatoriske samtaler med jobcenteret hver 3. måned omtales ofte som envigtig brik i lediges minimumsrettigheder. Rettidighed i samtaleafholdelsener i dag et af de centrale mål for beskæftigelsesindsatsen. Derfor har jobcen-teret stort fokus på at gennemføre samtalerne til tiden – også selvom dernetop på det tidspunkt ikke er nyt at snakke om. For mange borgere er detsvært at se behovet for at gå til parallelle samtaler med stort set samme ind-hold i både a-kassen og jobcenteret hver 3. måned.Samtaler er ikke et mål i sig selv, og behovet for kontakt med jobcenteret erikke det samme for alle ledige. Målet må være, at kontakten med jobcenterethjælper borgeren med at komme i beskæftigelse og dermed opleves som enægterettighed. Borgerne skal have enægteret til samtaler, når de har behovfor det. Jobcenteret skal have pligt til en tidlig og tæt kontakt, men der skalvære større fleksibilitet i procesreglerne om samtaleafholdelse.KL foreslår, at det nuværende kontaktforløb med firkantede detailkrav omform, indhold og overholdelse af tidsfrister afskaffes. I stedet indføres étenkelt og fleksibelt kontaktforløb, der tager udgangspunkt i ægte mini-mumsrettigheder til borgerne.KL foreslår:•Ledige har ret til en samtale med jobcenteret, når de ønsker det. Der måhøjst gå fx 10 dage, fra borgeren beder om en samtale, til samtalen af-holdes.•Jobcenteret er generelt forpligtet til at holde kontakt med alle ledige, fx igennemsnit hver 3. måned i løbet af et år.

3. En aktiv og tidlig indsats, der virker”Når ledigheden stiger så kraftigt som gennem det seneste år, må vi prioritere og ti lbydehjælpen til de grupper, der har mest brug for den – for eksempel de ufaglærte.” (ProfessorMichael Rosholm)Kommunerne bakker op om den aktive beskæftigelsesindsats. Men indsat-sen kan både blive bedre og mere effektiv. Der er behov for en skarpereprioritering og større fleksibilitet i lovgivningen, så indsatsen i højere gradmålrettes borgernes behov og matcher de beskæftigelsespolitiske udfordrin-ger.Aktivering virker ikke for alle ledige. For nogen virker aktivering direktemodsat - den forlænger deres ledighedsperiodeii. Derfor skal vi finde enbedre vej end obligatorisk langtidsaktivering og statslige refusionssatser,som belønner masseaktivering uanset behov. Aktiveringen skal målrettes deaktuelle udfordringer.Både af medmenneskelige og samfundsøkonomiske grunde bør grundlagetfor den aktive indsats være;•at ledige, som kan selv, skal have et større ansvar for selv at finde jobhurtigst muligt•at medvirke til at ledige, der ikke kan komme i beskæftigelse, bliver bed-re rustet til uddannelse og job for at modvirke længerevarende offentligforsørgelse•at ledige, der er langt fra arbejdsmarkedet, får en helhedsorienteret ind-sats, som kan mindske fx psykiske problemer, kriminalitet, misbrug, ind-læggelser, anbringelse af børn uden for hjemmet og effektivt styrke mu-lighederne for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.Kommunerne ønsker en målrettet beskæftigelsesindsats, som tager ud-gangspunkt i de aktuelle og fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet.Den vigtigste forudsætning for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet erkompetencegivende uddannelse. Risikoen for langtidsledighed er tre gangestørre for personer uden en kompetencegivende uddannelse end for perso-ner med en kompetencegivende uddannelse. Og 70 pct. af alle under 30 åruden arbejde er kontant- og starthjælpsmodtagere eller medlem af 3F ogTræ-Industri-Bygs a-kasse.Et økonomisk opsving vil øge efterspørgslen også efter de kortuddannede,men jobbene til kortuddannede kommer næppe tilbage i samme omfang

som tidligere – snarere tværtimod. Mange kortuddannede står derfor overfor et jobskifte, hvis de skal sikre sig beskæftigelse fremover.Den virksomhedsvendte indsats er vigtig. Derfor har kommunerne øget denvirksomhedsvendte aktivering. Antallet af ledige i privat løntilskud er fi r-doblet i den periode, kommuner har haft det fulde ansvar for jobcentrene.Men den virksomhedsvendte indsats vil næppe kunne sikre ordinære job tilde kortuddannede i tilstrækkeligt omfang fremover, da virksomhederne ikkevil efterspørge kortuddannet arbejdskraft i samme omfang som tidligere.Kommunerne skal være kompetente og effektive til at bygge bro til uddan-nelsessystemet for ledige borgere, men jobcentrene kan ikke - og skal ikke -alene løse den nationale kompetenceudfordring.Selv i perioder med meget gode beskæftigelsesmuligheder er der rigtig man-ge, som ikke finder en plads på arbejdsmarkedet. 78.000 borgere er på lang-varig kontanthjælp eller ledighedsydelseiii. Disse borgere må ikke opgives.Men for mange er vejen til at få fodfæste på arbejdsmarkedet meget lang.Der er brug for, at virksomhederne i højere grad åbner dørene for borgere,som ikke passer ind i kulturen på arbejdspladserne og ikke kan leve op til denormale effektivitetskrav.KL foreslår:Velkvalificerede ledige skal have større ansvar for selv at finde job•Jobcenteret rolle er primært at rådgive, vejlede, motivere og afstemmeforventninger til jobsøgning. Der skal som udgangspunkt kun iværksæt-tes en mere intensiv indsats, hvis der er behov for det.•Jobcenteret skal give alle ledige tilbud om aktivering i eksempelvis mi-nimum 4 uger om året. Det første tilbud skal gives inden 6 måneders le-dighed.Kortuddannede ledige over 30 år skal have tilbud om kompetence og uddannelsesafkla-ring•Der bør udarbejdes en national strategi for opkvalificering af arbejds-styrken. Der er behov for at afklare ambitionsniveauet for voksenud-dannelse af kortuddannede. Efteruddannelsen for kortuddannede (bådede i job og de uden job) bør styrkes inden for brancher med begrænsedebeskæftigelsesmuligheder.•Alle kortuddannede ledige over 30 år inden for ”truede” brancher børtilbydes en uddannelses- og kompetenceafklaring. Jobcentre, a-kasserneog virksomheder indgår i et samarbejde om jobskifte for kortuddannedeledige, når de fremtidige jobmulighederne i den branche, de kommer fra,er begrænsede.

Unge under 30 år skal i uddannelse•Der er generelt behov for en intensiv indsats for at sikre, at flere ungegennemfører en kompetencegivende uddannelse.•Alle unge ledige under 25 år uden en kompetencegivende uddannelseskal være i en aktivitet, der har et uddannelsesperspektiv (fx mindsthalvdelen af året) – med mindre særlige forhold gør, at det ikke er mu-ligt.Indsatsen for de svageste ledige skal i en mere realistisk ramme•Der skal satses mere på en intensiv indsats. Der er behov for øget flek-sibilitet og metodeudvikling af indsatsen for de svageste borgere – detkræver ressourcer og fleksible rammer til at kombinere sundheds-, soci-al- og beskæftigelsesindsats.•Der bør sættes langt stærkere fokus på virksomhedernes rummelighed iforhold til de borgere, som er på kanten af arbejdsmarkedet.

4. Vidensbaseret kvalitets- og metodeudvikling”Hvisvi ikke skaber viden om, hvad der virker, kan vi jo ikke vide, hvad vi gør” (Di-rektør Jørgen Søndergaard, SFI)Det kræver stor viden og professionalisme at gøre en forskel for, at ledigekommer i job. Der er behov for at analysere, om de ressourcer, som brugesihelebeskæftigelsessystemet, bruges effektivt. KL mener, at der kan flyttesmange ressourcer fra administration til en øget satsning på kvalitet og me-todeudvikling.Der skal mere fokus – både på landsplan og i den enkelte kommune – påkvaliteten af indsatsen og især på den evidensbaserede viden om hvilke me-toder, der virker. Der iværksættes mange initiativer uden klar viden om de-res effekt. Fx koster overholdelse af tidsfrister i beskæftigelsesindsatsenmange ressourcer. Men det har aldrig været muligt at konstatere, at det fårflere i job.Der er behov for at få mere viden om, hvilken rådgivning og indsats job-centrene skal iværksætte over for forskellige grupper af borgere for at mål-rette indsatsen og få den bedste effekt – især for de svageste grupper.Kommunerne skal konstant udfordre sig selv – virker det, vi plejer at gøre,godt nok? Er der klare mål med indsatsen, veldefineret brug af metoder, derunderstøtter målene, og systematisk evaluering af resultater?Særlig for de svageste grupper er der behov for mere viden om, hvad dervirker. Der er behov for kontrollerede lokalt forankrede forsøg med klartdefinerede metoder og målgrupper. Og den viden, som høstes, skal udbre-des til alle kommuner.KL foreslår:•For at øge den evidensbaserede viden bør der afsættes midler af puljentil de lokale beskæftigelsesråd til at iværksætte veldefinerede lokale for-søg for afgrænsede målgrupper, hvor langtidseffekten af indsatsen bliverafprøvet.•At der udvikles en kvalitetsmodel for indsatsen på beskæftigelsesområ-det, som kommunerne kan anvende systematisk til at udvikle kvalitetenaf indsats og tilbud til de ledige. Kvalitetsmodellen skal tage afsæt i denfælleskommunale kvalitetsmodel og udvikles i dialog med relevante vi-denscentre som fx SFI, AKF og CABI.•Efteruddannelsestilbuddene til medarbejderne i jobcentrene bør målret-tes og systematiseres. Der er behov for en systematisk og vedholdende

5. Samvirke med virksomheder”Succeskriteriet er enkelt: Samarbejdet mellem jobcentret og virksomheden virker efterhensigten, når det skaber optimale betingelser for, at mennesker kan blive på eller kom-me tilbage til arbejdsmarkedet.” (Arbejdsmarkedsstyrelsen)Jobcentrenes samspil med virksomhederne skal tilrettelægges, så der blivertale om win–win–win situation for de tre parter i form af virksomhederne,borgerne og kommunerne:Virksomhederne opnår støtte til rekruttering af arbejdskraft med pas-sende kvalifikationer her og nu og på lidt længere sigt•Ledige borgere opnår støtte til at vinde fodfæste på det ordinære ar-bejdsmarked•Jobcentrene lykkes med deres primære opgave at få borgere i job.•

Den borgervendte og den virksomhedsvendte indsats er to sider af sammesag. Ideelt set bør der være tale om et samvirke, hvor virksomheder og job-centre trækker på samme hammel.Samspillet med virksomhederne må have særlig fokus på de unge, som ud-gør morgendagens arbejdskraft. Det er helt afgørende for Danmarks kon-kurrenceevne, at det lykkes at realisere målsætningen om, at 95% af en ung-domsårgang får en ungdomsuddannelse. Det gælder her ikke mindst om atinspirere og anspore virksomhederne til at etablere det nødvendige antalpraktikpladser.Det er helt centralt for et frugtbart samspil mellem jobcentrene og virk-somhederne, at der sker en tydelig afstemning af forventninger. Det betyderblandt andet, at jobcentrene primært understøtter virksomhedernes rekrut-tering, når en virksomhedselvhenvender sig.Jobcentrene må tilrettelægge en strategi for virksomhedskontakten, somsikrer,delsat de har kontakt til et relevant udpluk af virksomheder i lokal-området,delsat såvel virksomhedernes som jobcentrenes ressourcer anven-des mest hensigtsmæssigt. Mange jobcentre har gode erfaringer med kon-takt til virksomhederne i form af kampagner, temadage, fyraftensmødereller partnerskabsaftaler.Virksomhedskontakten tager udgangspunkt i den enkelte ledige borger, somhar brug for støtte til at komme i job. Der indgår en række elementer i de n-ne strategi:

Alle aktiviteter og tilbud om opkvalificering bør så vidt mulig sigte på kon-krete job. Det gælder også i indsatsen for borgere med andre problemer endledighed, der så tidligt som muligt bør omfatte virksomhedsrettede tilbud.Det forudsætter, at virksomhederne også er parate til at medvirke i forløbfor borgere, som endnu ikke er helt arbejdsmarkedsparate.Virksomhederne efterlyser med rette, at samspillet med jobcentret ikke be-lastes af unødvendigt bureaukrati. Der er især brug for en yderligere forenk-ling af reglerne for virksomhedspraktik og de forskellige løntilskudsordnin-ger.KL foreslår:•For at understøtte et effektivt samspil med virksomhederne bør derforetages en samlet gennemgang af reglerne for virksomhedspraktik ogde forskellige løntilskudsordninger med henblik på forenkling og afbu-reaukratisering.

6. En sammenhængende indsats”Flere indgange – Én udvejSkanderborg Kommune er båret af helhedstænkning, opmærksomhed og insisteren på, atder i al’ kontakt med borgeren er fokus på uddannelse og job” (Jørgen Gaarde Borgm e-ster i Skanderborg Kommune)Kommunerne sidder inde med nøglen til at skabe helhedsorienterede løs-ninger i beskæftigelsesindsatsen.Kun kommunerne kan levere den sammenhængende og helhedsorienteretindsats for borgerne, som er forudsætningen for en succesfuld beskæftigel-sesindsats. Men en fuld udnyttelse af potentialet i den sammenhængendeindsats kræver dels stærkt politisk fokus i kommunerne og dels at barrierer ilovgivningen nedbrydes.Kommunalpolitikere er meget opmærksomme på de faktorer, der skaber enattraktiv kommune for borgere og virksomheder. Beskæftigelsesindsatsen erher en vigtig faktor, fordi adgangen til den rigtige arbejdskraft er væsentligfor at tiltrække virksomheder.Der er mange eksempler på sammenhæng på tværs af politikområder:Kommunerne følger i folkeskolen op og tager ansvar for ”truede elever”via en koordineret uddannelsesvejledning, som samarbejder med jobcente-ret og har fokus på at unge kommer videre i uddannelsessystemet.Kommunerne kan skabe helhed i indsatsen for unge kriminelle ved at tagefat i de unge allerede, mens de er indsat, og fastlægge et forløb fx med af-vænning, psykologbistand, udredning, finde bolig, praktikophold ogdanskundervisning i et tæt mentorforløb, hvor det er borgerens behov,ikke forvaltningsgrænser, som bestemmer indsatsen.Kommunerne kan lokalt skabe helhed for den unge ved intensivt samar-bejde med ungdomsuddannelserne med henblik på at forebygge frafald.Kommunerne kan øge mulighederne for, at ledige, der også har andre pro-blemer ledighed, kommer i job. Det kan fx være gennem misbrugsbehand-ling eller andre sociale indsatser.Kommunerne kan skabe helhed i indsatsen ved øget brug af sundhedsfo-rebyggelse og genoptræning blandt andet for sygemeldte.

Kommunerne har en klar interesse i at styrke erhvervslivet og skabe godenetværk med private virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Erhvervs-indsatsen og beskæftigelsesindsatsen spiller sammen.Kommunerne sidder med andre ord med alle kort på hånden til at skabesammenhæng mellem politikområderne. Derfor er det vigtigt, at kommu-nerne udfordrer sig selv på tværs af forvaltninger, udarbejder strategier ogevaluerer den tværgående helhedsorienterede indsats. Virker indsatsen? An-vendes ressourcerne på den forebyggende indsats effektivt? Er der organisa-toriske og bevillingsmæssige barrierer, som forhindrer en helhedsorienteretindsats?Indsatsen for borgere med andre problemer end ledighed hæmmes dog af,at den ofte må sammenstykkes af elementer med hver sit regelgrundlag oghver sit finansieringssystem i beskæftigelsesloven, serviceloven eller sund-hedslovgivningen.KL foreslår:•At alle kommuner sætter fokus på den sammenhængende indsats, fx vedat kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum vurderer kommunensindsats med at få indsatsen i jobcenteret til at spille effektivt sammenmed kommunens andre indsatser.•At det nuværende lovbestemte krav om en skarp organisatorisk opdelingmellem beskæftigelsesindsats og kommunernes øvrige virksomhed fjer-nes.•At der iværksættes en kulegravning af barrierer i lovgivningen med hen-blik på at sikre en sammenhængende indsats på tværs af aldersgrænserog muligheden for at kombinere sundhedsindsats, socialindsats og be-skæftigelsesindsats.

7. Indsatsen over for sygemeldte”Vurderingen fra sagsbehandlerne er, at det i starten af sygdomsforløbet kan være rel e-vant med ugentlige samtaler i stort set alle sager, men at der efterfølgende er behov forgraduering af hyppigheden af samtaler afhængigt af en faglig vurdering af behovet foropfølgning”.(Rambøll,”Aktive – hurtigere tilbage”)Indsatsen over for sygemeldte bygger i dag i vid udstrækning på sammefundament som den øvrige beskæftigelsesindsats. Der er dog særlige for-hold, som gør sig gældende for sygemeldte.KL, DA, LO og Regeringen indgik i september 2008 en trepartsaftale medhenblik på at nedbringe sygefraværet. Aftalen har følgende fokusområder:•Sygefravær skal forebygges - Et godt arbejdsmiljø kan være med til atforebygge sygefravær•Tidlig indsats er afgørende – En tidlig indsats øger syges chancer for atkomme tilbage til arbejde•Aktiv under sygemelding – Det er vigtigt at have fokus på, at den syge-meldte er så aktiv som mulig under sygdomsforløbet. Syge der er aktive,kan lettere vende tilbage til arbejde•Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille godt sammen – Hurtigafklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdet.Effekten af tilbud til sygemeldte er ofte afhængig af, hvor individuelt ogmålrettet tilbuddet er. Ligeledes har samspillet mellem sundheds- og be-skæftigelsesindsatsen stor betydning og bør forbedres yderligere ved atsammensætte forløb, der sikrer, at sygemeldte med særlige lidelser tilbydeset kvalificeret og målrettet forløb.Forløbene kan bygge på eksisterende erfaringer med fx forløbsbeskrivelserfor kronikere og jobpakker for udlændinge. Hertil kommer, at systematiskeforløb kan medvirke til at danne klarhed over opgavedelingen og kommuni-kationen mellem jobcentret og sundhedsvæsnet.Behovet for nytækning af beskæftigelsesindsatsen over for sygemeldte erdet samme som over for øvrige ledige. Og med den nyligt indførte match-model for sygemeldte skal langt flere nu til samtale minimum hver måned istedet for minimum hver tredje måned.KL foreslår:At der igangsættes et tværfagligt udviklingsarbejde for at sammensættesystematiske forløb, der sikrer, at sygemeldte med særlige lidelser tilby-des et kvalificeret og målrettet forløb.

8. Styring efter resultater”Peter Plys og Grisling var engang faret vild i Hundredmeterskoven. Grisling er bekym-ret og spørger Peter Plys: Hvor er vi? Er vi faret vild? Plys svarer: Jeg ved ikke helt,hvor vi er, eller hvor vi er på vej hen, men vi skyder da en god fart.”KL og kommunerne anerkender, at regering og Folketing skal kunne føreen national beskæftigelsespolitik, og at dette afføder nogle særlige styring s-behov. Men den statslige styring kan forenkles og indrettes, så der skabesbedre resultater. Det er hårdt tiltrængt med en modernisering. Som det er idag trækker bureaukratisk styring og kontrol for mange ressourcer væk fraden borgervendte indsats og fjerner fokus fra det som tæller – at få de ledi-ge i job.Staten anvender en lang række forskellige styringsinstrumenter i forhold tilkommunerne. Staten styrer ved lovgivning og bekendtgørelser mv.iv, øko-nomiske rammer og refusionsregler mv. Hertil kommer yderligere styring iform af ministerens årlige mål, benchmarking, puljer, dialogmøder og andenrådgivning, it-understøttelse mv.

Syv instanser følger op på kommunernes indsats

•Rigsrevisionen (overholdelse af regler, love, praksis og organisering)•Ankestyrelsen (praksisundersøgelser med henblik på at kontrollereoverholdelse af gældende regler og praksis)•Beskæftigelsesankenævnet (behandler klager over afgørelser truffet afkommunen)•Beskæftigelsesregioner (overvågning og kontrol af resultater og rettig-hed)•Rådighedstilsyn (kontrol af kommunens rådighedsvurderinger og sank-tioner)•Visitationstilsyn (kontrol af sagsbehandlingsskridt og overholdelse afrettidighed i samtaler)•Kommunens egen revision (kontrol af gældende regler, sagsbehandling,bevillinger og udbetaling af ydelser)Mange instanser og instrumenter er i sig selv et problem, fordi det trækkerurimeligt mange ressourcer væk fra sagens kerne.Det nuværende kontrol og styringsapparatet er så omfattende, at det nemtbliver uklart, hvilke resultater og aktiviteter der er væsentlige. Der brugesmange ressourcer på at afrapportere, dokumentere, evaluere og trække talfra systemer til alle de overvågnings- og kontrolinstanser, som kommunerneløbende refererer til.

EksempelI forbindelse med et visitationstilsyn (kontrol af proceskrav) blev der gen-nemgået 38 sager i Hedensted Kommune. Alene i kommunen brugte de 73arbejdstimer og skaffede 200 siders dokumentation. Resultatet blev, atkommunen skulle tilbagebetale 1.039 kr.Problemet med den eksisterende styringsform kan også illustreres med etforenklet regnestykke: I beskæftigelsesministeriets regi er ansat ca. 500medarbejdere, som bruger en stor del af tiden til at administrere, analysereog kontrollere kommunernes indsats. Der er således ansat en statslig med-arbejder for hver 13 medarbejder i jobcentrene. Til sammenligning har hveransat i jobcenteret ansvaret for ca. 70 borgerev.Der er behov for en enklere og mere effektiv styring af beskæftigelsesind-satsen. Nytænkningen skal gå i retning af mindre kontrol og regelstyring ogmere mål- og resultatstyring.Aktivering, samtaler og beskæftigelsesplaner er gode redskaber til at få ledi-ge i job. Men det er ikke mål i sig selv. Derfor bør kommunerne ikke styresefter aktiveringsgrader eller aktivering på et bestemt tidspunkt. Hvis derstyres på midlerne, har det som konsekvens, at fokus fjernes fra målet. Dethar også som konsekvens, at mulighederne for at tilpasse indsatsen til denenkelte borgers situation indskrænkes, og resultatet bliver i sidste ende det,som i debatten bliver betegnet som masseaktivering og samtalefabrikker.EksempelHvis målet er, at flere unge får en ungdomsuddannelse, er det lige præcisdet, der skal følges op på. Hvis man samtidig beder om samtaler til alle ungei meget intensive intervaller og følger tæt op på samtalefrekvensen, får manmed stor sandsynlighed flere samtaler til tiden, men ikke nødvendigvis flereunge i uddannelse.Et enkelt og konsekvent resultatorienteret beskæftigelsessystem vil kunnesikre, at der i højere grad styres på mål. KL er sammen med en rækkekommuner kommet med et bud på de vigtigste mål for indsatsen:•Flere i job, målt som antal fuldtidspersoner på en ydelse•Hurtigere i job, målt som den gennemsnitlige varighed på forsørgelse•Fastholdelse i job, målt som andelen der er i beskæftigelse tre månederefter afsluttet forløb.KL har offentliggjort en række publikationer om resultatstyring af beskæfti-gelsesindsatsen, som findes påhttp://www.kl.dk/resultatstyring.

Målstyring, nøgletal og benchmarking skal understøtte, at beskæftigelsesind-satsens opgave er at modvirke længerevarende offentlige forsørgelse. Sty-ringen skal forbedres ved løbende at udvikle og forbedre metoder til at måleresultater og ikke ved eksempelvis mere detaljerede formkrav til de beskæf-tigelsesplaner, kommunerne skal udarbejde.Det er vigtigt, at der er sammenhæng imellem alle styringsniveauer fra mini-sterens udmelding af centrale mål, beskæftigelsesregionernes opfølgning iforhold til den enkelte kommune, kommunalbestyrelsernes styring og op-følgningen i forhold til borgeren.KL foreslår:•Regering og Folketing bør i deres styring af kommunerne på beskæfti-gelsesområdet lade fokus på processer afløse af et stærkere fokus på re-sultaterne af indsatsen. Incitamentssystemet skal understøtte denne fo-kusering.•Kommunernes bør baserer deres styring og tilrettelæggelse af beskæfti-gelsesindsatsen på en konsekvent resultatstyring. Den skal tage ud-gangspunkt i mål, som fastlægges af kommunalbestyrelsen efter dialogmed det lokale beskæftigelsesråd.

9. IncitamenterUd med overkomplicerede regler, risiko for kassetænkning og unødig administration.Og ind med et simpelt system, der sikrer, at landets kommuner handler i overensstem-melse med både borgernes og hele samfundets interesser. (Arbejdsmarkedskommissionen,2009)En mere resultatorienteret refusionsmodel er en forudsætning for et effek-tivt beskæftigelsessystem. Det kan yderligere medvirke til at lette den stats-lige kontrol og styring væsentligt.Arbejdsmarkedskommissionen har stillet diagnosen for problemerne i detnuværende refusionssystem:•For det første bør systemet indrettes, så det i højere grad giver tilsky n-delse til en indsats, som modvirker længerevarende offentlig forsørgelse•For det andet bør incitamenterne i systemet baseres på resultater i formaf beskæftigelse•For det tredje bør systemet gøres mere enkelt og gennemskueligtKommunal medfinansiering af alle relevante forsørgelsesydelser er et fun-damentalt ben i den danske beskæftigelsesmodel. Finansieringsmodellenbygger oprindeligt på medfinansiering (ansvarsprincippet), incitament til eneffektiv indsats (tilskyndelsesprincippet) og balanceret incitament mellem deforskellige forsørgelsestyper (neutralitetsprincippet).I de seneste år er der indført en række ændringer, som giver øget incitamenttil øget og rettidig aktivitet.Der er indført differentieret refusion vedrørende henholdsvis kontanthjælp,sygedagpenge og a-dagpenge med betydelig højere refusion af forsørgelses-udgifter under tilbud end ved passiv forsørgelse. Den differentierede refusi-on betyder risiko for, at aktivering bliver et mål i sig.Ligeledes er der indført refusionsstraf på en række ydelser ved manglenderettighed i forhold til henholdsvis samtaler og tilbud. Voldsomme refusi-onsstraffe på ”små” forseelser giver risiko for en ”nulfejlskultur”, der med-fører ineffektiv anvendelse af ressourcerne i forhold til kerneopgaven ogskaber et forkert fokus på, hvad hovedformålet er.

EksempelHvis en opfølgningssamtale for en ledig på ledighedsydelse ikke afholdesrettidigt, eller hvis der er fejl i registreringen, så mister kommunen 3 årsstatsrefusion. Flere kommuner har således mistet 3 års statsrefusion, fordidet ikke eksplicit fremgik af sagerne, at aftalerne var indgået i samarbejdemed den ledige.Kommunernes økonomiske incitamenter til at få ledige i beskæftigelse varen blandt flere vigtige bevæggrunde for at placere ansvaret for den samledebeskæftigelsesindsats i kommunerne. Denne sammenhæng gælder stadig,men der er brug for at få ryddet op i finansieringsreglerne og arbejde henimod en egentlig finansieringsreform, så den resultatorienterede styring kanunderstøttes af enkle og klare økonomiske incitamenter.Arbejdsmarkedskommissionen kom i sin rapport fra 2009 med et forslag tilen gennemgribende forenkling af refusionssystemet. Princippet i modellener, at refusionen til kommunerne alene er afhængig af, hvor længe borgerenhar været på offentlig forsørgelse. Staten betaler det hele i starten og refusi-onen aftrappes over tid, uafhængigt af forsørgelsestype.KL foreslår:•De differentierede refusionssatser bør ændres, så statsrefusion af ydel-serne til ledige og sygemeldte ikke afhænger af, om de pågældende er iaktivering. Finansieringssystemet skal først og fremmest anspore til at fåde ledige eller sygemeldte tilbage i job, hvorimod de nuværende diffe-rentierede refusionssatser ansporer til masseaktivering og mindre fokuspå effekten.•Der bør arbejdes hen imod en reform af det samlede finansieringssy-stem på beskæftigelsesområdet, som er præget af enkelhed og klare inci-tamenterne til at få de ledige job og færre på offentlig forsørgelse. For-slaget fra Arbejdsmarkedskommissionen er et godt udgangspunkt forovervejelserne, men må afstemmes med hensyn til virkningen for dekommuner, som har strukturelt mange borgere på overførselsindkom-ster.•Der skal naturligvis i forlængelse af en omlægning af finansieringssyste-met også tages stilling til de byrdefordelingsmæssige spørgsmål, der kanfølge af omlægningen. Dette arbejde kan løses i det sædvanlige økono-miske samarbejde mellem regeringen og KL.