AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 255: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen), fra beskæftigelsesministeren

1.Efter § 10 indsættes som nyt kapitel:”Kapitel 4 aDigital kommunikation§ 10 a.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder pligt til digitalkommunikation via Jobnet eller anden landsdækkende portal mellem på den ene side personer, der eromfattet af § 2, nr. 1-10 samt modtagere af introduktionsydelse efter integrationsloven og på den anden sidejobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsatsen efter denne lov, herunder syge- ograskmeldinger, indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samt jobplaner og tilbud efter kapitel 10-12.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende digitale meddelelser,herunder indkaldelser, jobplaner, udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, med maskinelteller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydigidentifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumentersidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre dokumenter,der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene medangivelse af Jobnet eller jobcenteret som afsender.Stk. 4.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten formeddelelsen.”2.I§ 13, stk. 1, 2. pkt.,udgår ” inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.”3.I§ 14, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job” til: ”kan pålægges atsøge relevante konkrete job”.4.I§ 16indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som er helt eller delvist sygemeldt og har behovfor en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytningtil arbejdsmarkedet, tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.5.§ 17, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.6.§ 18, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.7.§ 18, stk. 3,affattes således:” Stk. 3. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig ellermulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte(standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.”

8.I§ 36, stk. 2,ændres ”§ 32, stk. 1, nr. 2” til: ”§ 32, stk. 1, nr. 1”.9.I§ 39,ændres ” nr. 1, 4, 5 og 7” til: ” nr. 1-5 og 7”.10.I§ 46,ændres ” nr. 1, 4, 5 og 7” til: ” nr. 1-5 og 7”.11.Tre steder i§ 51, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter ”6 måneder”: ”, jf. dog stk. 3”.12.I§ 51, stk. 3,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.3.Varighedskravene i stk. 2 gælder ikke, hvis personen1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau (ISCED 3) eller højere niveau,2) er over 50 år, eller3) er enlig forsørger.”13.§ 56affattes således:”§ 56.Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal lønnen som minimumsvare til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarendearbejde sædvanligt gældende og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarendearbejde sædvanligt gældende, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Ved ansættelse med løntilskud i elev- eller lærlingeforløb af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, ogsom på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en megetbegrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn ogarbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.Stk. 3.Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at lønnen for personerne i stk. 2som minimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde ellerden for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.”14.§ 66affattes således:”§ 66.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan der ved ansættelse med løntilskud ydesbefordringsgodtgørelse efter § 82.”15.I§ 73 aindsættes efter stk. 2 som nye stykker:”Stk.3.Reglerne om en særlig indsats over for sygemeldte i § 16, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse formodtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse.Stk. 4.Jobsamtaler kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efterkapitel 10 og 11.Stk. 5.Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig ellermulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte(standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.”Stk. 3 bliver herefter stk. 6.16.§ 82affattes således:”§ 82.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1- 5, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, personer,omfattet af § 2, nr. 1 og som deltager i selvvalgt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a,og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, har ret tilbefordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsengennemføres, og retur er mere end 24 kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer,der ligger ud over de første 24 kilometer. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som ansættes medløntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.Stk. 2.Ved deltagelse i tilbud og selvvalgt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, godtgøres

1,00 kr. pr. kilometer (2011-niveau). Kilometersatsen følger satsen for fradrag for befordring mellem hjemog arbejdsplads over 100 kilometer pr. arbejdsdag, som fastsættes af Skatterådet efter ligningslovens § 9 C.Stk. 3.Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.Stk. 4.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4 og 7, har ret til den faktiske udgift til befordring, hvisudgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der eromfattet af § 2, nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringenaf den enkeltes arbejdsevne.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for befordringsgodtgørelse.”17.I§ 83, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:” Godtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km., jf.§ 82, stk. 1.”18.I§ 90 a, stk. 3,ændres ”30 måneders” til: ”123 ugers”.19.I§ 102, stk. 1,ændres ”staten” til: ”jobcenteret”.20.I§ 102, stk. 4,ændres ”stk. 2” til: ”stk. 3”.21.§ 128, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 for personer omfattet af § 2, nr. 1, hvorafgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, samt ved klageover jobcenterets afgørelser vedrørende personer omfattet af § 2, nr. 1, om at beskæftigelsesindsatsen forpersonen skal varetages af en anden aktør, træffer beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden 4 ugerefter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet.”

§2I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr.600 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Overskriftenfør § 12 b og§ 12 bophæves.2.I§ 13, stk. 2, nr. 5,ændres ”sygeopfølgningssamtale” til: ”jobsamtale, som led i en sygeopfølgning”.3.I§ 39, nr. 5,ændres ”sygeopfølgningssamtale” til: ”jobsamtale, som led i en sygeopfølgning”.4.I§ 51, stk. 1, nr. 3,udgår: ”, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er overden sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til atforsørge ægtefælle eller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”.5.§ 74 a, stk. 5, 2.og3. pkt.,ophæves.6.§ 100 aophæves.§3I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15.juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1,indsættes efter ”kommunalbestyrelsen”: ”,jf. dog stk. 3”.

§5I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 4. juli 2011,som ændret ved lov nr.912 af 13. juli 2010 og § 1, nr. 14-16, i lov nr. 1540 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 62, stk. 1, nr. 3,ændres ”henvisningssamtaler, samtaler om henvisningsrelevante oplysninger (cv-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler” til: ”samtaler ogaktiviteter i arbejdsløshedskassen”.2.I§ 62, stk. 1, nr. 4,ændres ”jobsamtaler, og aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, og” til: ”samtaler i jobcenteret og hos anden aktør og i aftalte aktiviteter og tilbud efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og”.3.I§ 63, stk. 4,udgår i 2. punktum: ”har fået en karantæne efter § 63 a, stk. 2, for at udeblive fra en samtale,eller”.4.§ 63 aaffattes således:”§63 a.Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, somjobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Dagpenge kan tidligst udbetales, nårmedlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler foranvendelsen af bestemmelsen i stk. 1.”5.Efter § 100 b indsættes i Kapitel 16 b:

Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Samtaler og kontakt2.1.1. Fælles rammer for opfølgning for alle uanset hvilken forsørgelse, borgeren modtager2.1.1.1 Gældende regler2.1.1.2. Den foreslåede ordning2.1.2. Sygeopfølgning for personer på blandt andet kontanthjælp forenkles og integreres i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats2.1.2.1. Gældende regler2.12.2. Den foreslåede ordning2.1.3. Øget digital kommunikation mellem borger og jobcenter og digitalisering af syge- og raskmelding forforsikrede ledige2.1.3.1. Gældende regler2.1.3.2. Den foreslåede ordning2.1.4. Ledige skal ikke længere søge et bestemt antal job2.1.4.1. Gældende regler2.1.4.2. Den foreslåede ordning2.1.5. Forenklede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler og aktiviteter (forsikrede ledige)2.1.5.1. Gældende regler2.1.5.2. Den foreslåede ordning

2.2.4.1. Gældende regler2.2.4.2. Den foreslåede ordning2.2.5. Modernisering og forenkling af CV´et på jobnet2.2.5.1. Gældende regler2.12.2. Den foreslåede ordning2.2.6. Konsolidering og udbygning af det fælles datagrundlag2.2.6.1. Gældende regler2.2.6.2. Den foreslåede ordning2.2.7. Forenklede regler om revalidering på virksomhed med overenskomstmæssig løn2.2.7.1. Gældende regler2.2.7.2. Den foreslåede ordning2.2.8. Mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders ledighed2.2.8.1. Gældende regler2.2.8.2. Den foreslåede ordning2.2.9. Harmonisering af befordringsgodtgørelse2.2.9.1. Gældende regler2.2.7.2. Den foreslåede ordning2.2.10. Samlet behandling af særregler2.2.10.1. Gældende regler2.2.10.2. Den foreslåede ordning2.3. Konsekvensændringer og rettelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats af teknisk eller redaktionelkarakter3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

1. IndledningRegeringen (Venstre og Konservativ), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, LiberalAlliance og Kristendemokraterne har den 4. maj 2011 indgået en aftale om forenkling afbeskæftigelsesindsatsen. Aftalen rydder op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kanhjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Aftalepartierne er derfor enige om at gennemføre 44initiativer, som skal bidrage til, at ledige, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser,der til daglig bruger og har nytte af et velfungerende arbejdsmarked, får en mindre bøvlet hverdag. Aftalenindeholder initiativer inden for områderne: Samtaler og kontakt, aktive tilbud, selvstændige og samspil medvirksomheder samt enklere ydelser.De mange initiativer er fremkommet på baggrund af idéer og forslag fra borgere, virksomheder,organisationer og medarbejdere i kommuner og arbejdsløshedskasser, som gennem deres daglige arbejdeved, hvor der er mulighed for forenkling.Med initiativerne kommer borgere, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser til atbruge mindre tid på bureaukrati. Kommunerne vil blive aflastet for betydelige administrative opgaver. Defrigjorte ressourcer, der bliver i kommunerne, kan bruges til at give mere tid til at hjælpe mennesker ibeskæftigelse.Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af dele af aftalen vedrørende dels områdetsamtaler og kontakt, dels området aktive tilbud. Lovforslaget indeholder følgende elementer:- Fælles rammer for opfølgning for alle uanset hvilken forsørgelse, borgeren modtager,- sygeopfølgning for personer på kontanthjælp forenkles og integreres i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats,- øget digital kommunikation mellem borger og jobcenter og digitalisering af syge- og raskmelding forforsikrede ledige,- ledige skal ikke længere søge et bestemt antal job,- forenklede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler og aktiviteter for forsikrede ledige,- afskaffelse af særregler for kontaktforløb,- bortfald af måltal for brugen af anden aktør,- fælles timesats for personlige assistenter efter kompensationsloven,- ingen restriktioner på samarbejde mellem Det Regionale Beskæftigelsesråd, DanskeHandicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere,- modernisering og forenkling af CV’et på Jobnet,- konsolidering og udbygning af det fælles datagrundlag,- forenklede regler om revalidering på virksomhed med overenskomstmæssig løn,- mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders ledighed,- harmonisering af befordringsgodtgørelse og- samlet behandling af særregler.Forslagene indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse afressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.Lovforslaget indeholder tillige en række konsekvensændringer og rettelser i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, som er af teknisk eller redaktionel karakter.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til:- Lov om ændring af lov om sygedagpenge (X)- Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats oglov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP- loven) (X)

2. Lovforslagets indhold2.1. Samtaler og kontakt2.1.1. Fælles rammer for opfølgning for alle uanset hvilken forsørgelse, borgeren modtager2.1.1.1. Gældende reglerDer er i dag forskellige regler på tværs af ydelsesgrupper i beskæftigelseslovgivningen for, hvordan samtalermellem borgere og jobcentre, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal afholdes.Efter gældende regler skal jobcenteret holde individuelle samtaler med dagpengemodtagere, kontant- ogstarthjælpsmodtagere samt revalidender. Samtalerne holdes ved personligt fremmøde. Er den ledige i tilbud,kan samtalen holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde. I forhold til ikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælps- og starthjælpsmodtagere kan kommunalbestyrelsen, hvor helt særlige forhold gør siggældende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en jobsamtale kan være en anden formfor kontakt. Jobcenteret skal også holde individuelle samtaler med modtagere af ledighedsydelse og særligydelse.For sygedagpengemodtagere gælder, at der ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale i jobcenteret.Opfølgning kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnesuproblematisk, og tilbagevenden på fuld tid sker inden 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skalfinde sted, den sygemeldte er i tilbud eller den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptagetarbejdet delvist. Opfølgning kan også ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis den sygemeldte forventes atgenoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller hvis den sygemeldte skalopereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet. Hvis sygdommen forhindrer en individuelsamtale, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvorkontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation,foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom eralvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.Arbejdsløshedskasserne skal holde vejledningssamtaler, cv-samtaler og rådighedssamtaler med deres ledigedagpengemodtagere. Den ledige skal altid møde personligt frem til samtalerne, uanset om den ledige fx er påvej i job eller på barsel. Deltager den ledige i tilbud, skal den ledige også møde personligt frem tilsamtalerne. Ved tilrettelæggelsen af samtalerne må der om nødvendigt tages højde for, at den ledige deltageri tilbud.2.1.1.2. Den foreslåede ordningMed aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen er der enighed blandt aftalepartierne om, atkontaktformen fastlægges således, at der er fælles rammer for opfølgning for alle uanset, hvilken forsørgelseborgeren modtager. Hermed sker der en forenkling af reglerne og jobcenter, arbejdsløshedskasse og andreaktører kan nemmere vurdere, hvordan der skal holdes kontakt med den enkelte ledige.Udgangspunktet er de kontaktformer, der i dag gælder for sygedagpengemodtagere. Det betyder, at der vilvære tre former for kontakt:

1. Personlig kontakt med fremmøde.2. Anden personlig kontakt telefonisk, digitalt eller ved brev.3. Opfølgning uden personlig kontakt.Borgere skal som udgangspunkt møde personligt op til samtaler (kontaktform 1).For modtagere af dagpenge, kontant- og starthjælp samt revalideringsydelse, ledighedsydelse og særligydelse, som er omfattet af en mindre intensiv indsats eller er i tilbud, og for sygedagpengemodtagere, hvorden sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og tilbagevenden på fuld tid sker inden 14 dageregnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted, hvor den sygemeldte er i tilbud, delvis uarbejdsdygtigog har genoptaget arbejdet delvist, forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugerssygefravær, skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, eller hvor sygdommenforhindrer en individuel samtale, kan samtaler og kontakt gennemføres telefonisk, digitalt eller ved brev(kontaktform 2). Det skal her bemærkes, at en mindre intensiv indsats i første omgang ifølge aftalen skaliværksættes, som et forsøg i oktober 2011. Forsøget skal evalueres og forventes herefter fremsat somlovforslag med henblik på permanentgørelse med ikrafttræden 1. maj 2012.Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakten til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller muligpå grund af den sygemeldtes helbredstilstand, kan kontakten til den sygemeldte, der modtager sygedagpenge,kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse og særlig ydelse, foregå uden personligkontakt til den sygemeldte (kontaktform 3 – standby-ordningen).Den lovgivningsmæssige udmøntning af de tre kontaktformer kræver ændring af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats for så vidt angår standby-ordningen. Det foreslås derfor, at opfølgningen for kontant-og starthjælpsmodtagere, revalidender og modtagere af ledighedsydelse eller særlig ydelse kan foregå udenkontakt til den sygemeldte (standby), hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakten til den sygemeldteikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand.Det foreslås endvidere, at bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen for ikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere kan fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en jobsamtale, kanvære en anden form for kontakt, præciseres, således at målgruppen bliver i stedet for omfattet af kontaktform3 om opfølgning uden personlig kontakt.Regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at holde samtalerne i overensstemmelse med ovennævntekontaktformer vil blive fastsat administrativt i bekendtgørelsen om rådighed og i bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Under det individuelle kontaktforløb skal der efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i dag afholdesindividuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Som led i det individuelle kontaktforløbkan udarbejdes en jobplan, og der skal udarbejdes en jobplan forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12.Efter gældende regler kan kommunen ikke modtage refusion af udgifter til kontant- og starthjælp forsygemeldte, når kommunen ikke har fulgt reglerne om sygeopfølgning.Personer, der uden en rimelig grund udebliver fra tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning ellerfra en sygeopfølgningssamtale, får efter gældende regler foretaget et fradrag i kontant- eller starthjælpen.2.1.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at sygeopfølgningen fremover skal indgå som del af det individuelle kontaktforløb efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.Som konsekvens heraf foreslås, at det præciseres i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for kontant- ogstarthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse, der er helt eller delvist sygemeldte, ogsom har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå ellergenvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges den særlig indsats og opfølgning herpå som led i detindividuelle kontaktforløb.Det er kommunen, der tager stilling til om der er behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får dennødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet. Iværksættes en sådan særligindsats, skal opfølgningen på indsatsen indgå i de jobsamtaler som afholdes som led i det individuellekontaktforløb.De foranstaltninger, der kan indgå i indsatsen, er de foranstaltninger, der allerede er mulighed for ativærksætte efter den gældende lovgivning. Indsatsen vil kunne bestå i fx sygeafklaring, behandling,optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i de eksisterende bemyndigelser i § 21, stk. 2, og § 73 a, stk. 3, ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsætte regler om indholdet af kontaktforløbet over forsygemeldte.På baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i § 58 i lov om ansvar for og styring af den aktivebeskæftigelsesindsats, vil der blive fastsat regler om dokumentation af indsatsen således, at der skerunderretning til personen om de aktiviteter, der indgår i sygeopfølgningen og således, at den kommer til atindgå i det fælles datagrundlag uden, at der administrativt skal ske en dobbeltregistrering.Samtidigt foreslås det, at bestemmelsen om, at kommunen ikke kan få refusion for kontant- og starthjælp forsygemeldte, hvor kommunen ikke har overholdt reglerne om sygeopfølgning, ophæves.Personer, der uden en rimelig grund udebliver fra tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning ellerfra en jobsamtale, som led i en sygeopfølgning, vil forsat få foretaget et fradrag i kontant- eller starthjælpenligesom efter gældende regler.Baggrunden for beslutningen om at forenkle sygeopfølgningen er bl.a., at det opfattes som administrativtkrævende, at kommunen skal foretage en vurdering af, om der skal udarbejdes en sygeopfølgningsplanumiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at en person er syg selv i få dage.Efter forslaget skal sygeopfølgningen for kontant- og starthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse ogsærlig ydelse i stedet indgå i det individuelle kontaktforløb. Ved de efterfølgende jobsamtaler skalkommunen følge op på sygeopfølgningsindsatsen og vurdere, om der er behov for justeringer af indsatsen.

2.1.3. Øget digital kommunikation mellem borger og jobcenter og digitalisering af syge- og raskmelding forforsikrede ledigeFlere af initiativerne i aftalen vedrører digitalisering af kommunikationen mellem borger, myndigheder ogandre instanser. I aftalen er det forudsat, at der skal ske en gradvis udvidelse af den digitaleselvbetjeningsservice via “Min Side” på Jobnet, som en borger kan benytte i en digital kommunikation medjobcenter, ydelsescenter og arbejdsløshedskassen. Formålet med den udvidede digitale kommunikation erbedre service for borgerne via selvbetjening. Derudover skal den digitale kommunikation medvirke til, at dersker en lettelse af de administrative sagsgange i jobcenteret og for andre, der varetager enbeskæftigelsesindsats, ligesom den skal erstatte de mange breve, der i dag sendes fra jobcenteret til borgerne.I forbindelse med den gradvise udvidelse af digital kommunikation vil der kunne fastsættes pligter såvel sommulighed for at benytte digital kommunikation mellem borger og jobcenter, ydelsescenter ogarbejdsløshedskasse.For så vidt angår digitalisering indeholder lovforslaget den udmøntning af aftalen, som kræver ændring aflov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det drejer sig om øget digitalkommunikation mellem borger og jobcenter, samt digitalisering af syge- og raskmeldinger for forsikredeledige (dagpengemodtagere).2.1.3.1. Gældende reglerEfter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samtregler udstedt med hjemmel i disse love findes der allerede i dag forskellige muligheder for digitalkommunikation og digital selvbetjening, herunder forpligtigelser til anvendelse af digital selvbetjening.Der eksisterer således mulighed for, at dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsparate kontant- ogstarthjælpsmodtagere samt introduktionsydelsesmodtagere kan tilmelde sig som arbejdssøgende via Jobnet.Derudover har disse grupper af ledige pligt til at lægge CV-oplysninger i CV-banken på Jobnet samt løbendeat ajourføre disse. Endvidere skal de i hele ledighedsperioden gå på Jobnet mindst hver 7. dag for atbekræfte, at de fortsat er jobsøgende.Efter gældende regler kan manglende overholdelse af disse digitale pligter have ydelsesmæssigekonsekvenser for de ledige.2.1.3.2. Den foreslåede ordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsDet foreslås, at digitaliseringsinitiativerne udmøntes ved, at der skabes en generel bemyndigelse i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem borgeren og jobcenteretog andre, der varetager en beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såsomarbejdsløshedskassen samt anden aktør. Herunder vil bemyndigelsen kunne benyttes til, at der kan fastsættesregler om, i hvilke tilfælde borgeren har pligt til at benytte digital kommunikation ved anvendelse af digitaleselvbetjeningsværktøjer samt modtagelse og afsendelse af digitale meddelelser. Ved en digital meddelelseforstås en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse.Bemyndigelsen vil således alene blive anvendt til at fastsætte regler om formkrav og eventuellekonsekvenser af manglende overholdelse af de fastsatte formkrav.Som det fremgår af aftalen, skal der være øget digital kommunikation mellem borgeren og jobcenteret.Formålet med forslaget om en generel bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikation er, atdet vil skabe mulighed for, at der, i takt med en udbygning af den digitale kommunikation mellem borgerenog jobcenter, arbejdsløshedskassen samt anden aktør, kan fastsættes administrative regler om den digitale

kommunikation, herunder pligt til at benytte digital kommunikation. En generel bemyndigelse vil såledesmedvirke til at sikre, at lovgivningen følger den teknologiske udvikling. Derudover følger en generelbemyndigelse ligeledes Folketingsvedtagelse 82 (2009- 2010) om en ny fællesoffentligdigitaliseringsstrategi, hvoraf det fremgår, at digital kommunikation i 2014 så vidt muligt skal væreførstevalg for kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder understøttet af brugervenligeselvbetjeningsløsninger og en bred indsats for borgernes anvendelse af de digitale kanaler, herundertilgængelighed for alle grupper.Såfremt hver enkelt digitaliseringsændring skal ske ved lov, vil det medføre en omfattende detailreguleringog vil betyde, at selv mindre ændringer og udvidelser af de digitale selvbetjeningsmuligheder vil krævelovændringer. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en borger har brug for hjælp til at benytte digitaleselvbetjeningsværktøjer i beskæftigelsesindsatsen, for eksempel på grund af manglende it-kundskaber ellermanglende it-adgang hjemme, vil borgeren kunne få hjælp i Jobcentret.I første omgang vil den foreslåede bemyndigelse blive anvendt til at fastsætte regler om:--Dagpengemodtageres mulighed for via “Min Side” på Jobnet at foretage sygemelding, så både jobcenter,arbejdsløshedskasse og anden aktør får digital besked, ogDagpengemodtageres pligt til at raskmelde sig via “Min Side” på Jobnet, så både jobcenter,arbejdsløshedskasseog anden aktørfår digital besked.

Den digitale løsning om pligt til raskmelding via ”Min Side” på Jobnet vil desuden medføre, atydelsescentret får digital besked om dagpengemodtagerens raskmelding.Desuden vil bemyndigelsen, i forhold til den del af aftalen, der vedrører øget digital kommunikation mellemborger og jobcenter for så vidt angår accept af jobplaner og aktive tilbud for dagpengemodtagere ogarbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere på ”Min side” på Jobnet, blive anvendt til, at der fordisse målgrupper indføres pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og aktive tilbud digitalt via"Min Side" på Jobnet. Det er i dag fastsat i reglerne for udarbejdelse af en jobplan, at jobplanen skalunderskrives af den ledige. Der er således alene tale om en ændring af formkrav.Baggrunden for at give dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og startshjælpsmodtagerepligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og aktive tilbud via ”Min Side” på Jobnet er, at dissemålgrupper i forvejen har pligt til at gå på Jobnet hver 7. dag for at bekræfte, at de er aktivt jobsøgende.Jobplaner og aktive tilbud vil med udmøntningen af forslaget blive tilgængelige for disse målgrupper på"Min Side". Pligten til at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplanen digitalt vil således også være enmere enkel løsning for den ledige i forhold til de gældende regler om underskrift. Det er samtidig enforudsætning for at opnå den fulde administrative lettelse i jobcentret, da jobcenteret for disse målgrupperikke fortsat skal sende jobplan og aktive tilbud per brev til den lediges underskrift med henblik på, at denledige returnerer planen med underskrift. Dette vil med løsningen ske digitalt på den lediges "Min Side".I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive fastsat rimelige frister således,at en ledig ikke kan risikere at skulle møde i et tilbud, inden at pågældende har haft mulighed for at gøre sigbekendt med og kvittere for jobplan og tilbud.Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om ovennævnte i forhold til dagpengemodtagere ogarbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere vil på sigt kunne blive anvendt til at fastsætte reglerom digital modtagelse af indkaldelser, jobplaner og afgørelser i forhold til flere af jobcenterets målgrupper.På sigt vil den foreslåede bemyndigelse også kunne anvendes til at fastsætte regler om samtykke iforbindelse med flytning, mulighed for at svare på partshøring m.v.På den baggrund vil digitale meddelelserløbende kunne erstatte mange af de breve, der i dag sendes fra jobcentrene til borgerne.

Det foreslås tillige, at beskæftigelsesministeren får en generel hjemmel til at fastsætte regler om, atjobcenteret kan sende indkaldelser, jobplaner, afgørelser og andre dokumenter uden underskrift medmaskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrerentydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne dokumenter ogafgørelser sidestilles med dokumenter og afgørelser med personlig underskrift.Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at afgørelserog andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kanudstedes alene med Jobnet eller jobcentret som afsenderDet foreslås endeligt, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig foradressaten for meddelelsen.Derudover udmøntes den af aftalen, der vedrører omlægningen af lediges ugentlige bekræftelse af aktivjobsøgning så den bliver mere jobrettet og målrettet jobåbninger, administrativt.

2.1.3.3. Den foreslåede ordning i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får en generel bemyndigelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte regler om ydelsesmæssige konsekvenser fordagpengemodtagere af manglende overholdelse af digital kommunikation med jobcenteret og andre, dervaretager en beskæftigelsesindsats, når der i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat reglerom digital kommunikation mellem dagpengemodtageren og jobcenteret m.v.Med bemyndigelsen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil der kunne fastsættes regler omdagpengemæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation i de tilfælde, hvor der efter gældenderegler er dagpengemæssige konsekvenser ved manglende kommunikation med jobcenteret m.v.Med hjemmel i bestemmelsen kan der fastsættes regler om, at en sygemeldt dagpengemodtager ikke kan fådagpenge, før pågældende har raskmeldt sig på Jobnet, medmindre den manglende raskmelding ikke skyldesdagpengemodtagerens forhold, eller der foreligger undskyldelige omstændigheder. Det kan fx være tilfældet,hvis adgangen til Jobnet af tekniske grunde har været lukket.De nærmere regler vil blive fastsat i bekendtgørelse om rådighed med senere ændringer.

Det foreslås, at kravet om, at jobcentret eller arbejdsløshedskassen skal pålægge ledige at søge to konkretejob som led i CV-samtalen, afskaffes, og at det i stedet fremgår, at den ledige kan pålægges at søge relevantekonkrete job. Frem for at fokusere på, at den ledige skal søge et bestemt antal job, skal jobcenteret ellerarbejdsløshedskassen således i stedet i forbindelse med CV-samtalen fokusere på, om den enkelte ledige harsøgt et relevant og tilstrækkeligt antal job og i den forbindelse kan den ledige pålægges at søge et antal job,som vurderes at være relevante.Reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at jobcenteret under hver jobsamtale medledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere skal pålægge denledige at søge mindst to relevante konkrete job, vil blive ændret administrativt til, at jobcenteret kan pålæggeden ledige at søge relevante konkrete job.

2.1.5. Forenklede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler og aktiviteter – forsikrede ledige2.1.5.1. Gældende reglerEfter gældende regler kan der ikke udbetales dagpenge til en forsikret ledig, som udebliver fra en jobsamtalehos jobcenteret eller hos anden aktør eller fra en henvisnings-, CV- eller rådighedssamtale iarbejdsløshedskassen. Tilsvarende gælder, hvis den ledige udebliver fra aktiviteter, som har et konkretbeskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte. Dagpenge kan tidligst udbetales igen, når den ledige harhenvendt sig til jobcenteret eller anden aktør henholdsvis arbejdsløshedskassen om udeblivelsen.Hvis den ledige inden for 12 måneder fra første udeblivelse på ny udebliver fra én af de nævnte samtalereller aktiviteter, pålægges den ledige en karantæne på 2 uger, medmindre den ledige har haft enfyldestgørende grund til at udeblive fra samtalen eller aktiviteten. Den ledige udelukkes også for retten tildagpenge fra udeblivelsen og frem til, at den pågældende henvender sig om udeblivelsen igen.Hvis den ledige inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne for at udeblive fra en samtale elleraktivitet eller efter at have fået en karantæne for selvforskyldt ledighed, (jf. lov om arbejdsløshedsforsikring§ 63, stk. 4, 1. pkt.,) uden fyldestgørende grund igen udebliver fra en af de nævnte samtaler eller aktiviteter,mister den ledige retten til dagpenge. Den ledige mister også retten til dagpenge, hvis denne bliverselvforskyldt ledig, (jf. lovens § 63, stk. 4, 1. pkt.,) inden for 12 måneder efter at have fået en karantæne forat udeblive fra en samtale eller aktivitet. Den ledige kan som fuldtidsforsikret få ret til dagpenge igen, nården pågældende som lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimerinden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimerinden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages indberetninger.Efter gældende regler skærpes sanktionerne således ved gentagne udeblivelser og ved kombination med fleresanktioner for selvforskyldt ledighed inden for 12 måneder.De gældende regler er bureaukratiske – og kompleksiteten i reglerne giver øget administration ikke mindst iarbejdsløshedskasserne. Disse skal bl.a. differentiere mellem forskellige samtale- og aktivitetstyper, såledesat der kun sanktioneres ved udeblivelse fra de samtale- og aktivitetstyper, som er nævnt ovenfor. Herudoverskal arbejdsløshedskasserne informere og vejlede ledige om, hvilken sanktion de vil få, hvis de udebliver fraen samtale eller aktivitet for første gang og i gentagelsestilfælde, herunder hvilken skærpelse af sanktionen,der sker, hvis en udeblivelsessanktion skal kombineres med en sanktion for selvforskyldt ledighed.2.1.5.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at sanktionerne for udeblivelser forenkles, således at forsikrede ledige altid får samme sanktion,når de udebliver fra samtaler og aktiviteter, som jobcentrene, andre aktører eller arbejdsløshedskasserne harindkaldt dem til.

Det foreslås, at sanktionen bliver en såkaldt ”så længe”-sanktion. Det vil sige, at den forsikrede ledige ikkekan få dagpenge fra den dag, hvor den ledige udebliver fra en samtale eller aktivitet, som denne er indkaldttil, og indtil den dag, hvor den pågældende retter henvendelse om udeblivelsen igen. Henvender den ledigesig samme dag, som samtalen eller aktiviteten skulle have været afholdt, kan den ledige ikke få dagpenge pådagen. Sanktionen svarer således til den gældende sanktion ved førstegangsudeblivelser.Det foreslås, at udeblivelser fra alle samtaler og fra aktiviteter – uanset samtale- og aktivitetstype – somjobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til, sanktioneres på samme måde, dvs. meden ”så længe”-sanktion. Der skal således ikke længere differentieres mellem forskellige samtale- ogaktivitetstyper.Det foreslås, at den ledige – som efter de gældende regler – skal henvende sig om udeblivelsen til den, derhar indkaldt til samtalen eller aktiviteten, for at kunne få dagpenge igen.Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvornår dersanktioneres for udeblivelse fra samtaler og aktiviteter og om, hvornår den ledige har rettet henvendelse omudeblivelsen og derfor kan få dagpenge igen. Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsættenærmere regler om, at der også sanktioneres for udeblivelse, hvis der er indkaldt til en samtale, som ikke skalholdes ved personlig fremmødekontakt men ved anden personlig kontakt, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1 omfælles rammer for opfølgning uanset hvilken forsørgelse, borgeren modtager, og hvis samtalen ikke kanafholdes af grunde, der kan tilregnes den ledige. Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om rådighed.Med forenklingen skærpes sanktionerne ikke længere ved gentagne udeblivelser, ligesomudeblivelsessanktioner ikke længere kombineres med andre sanktioner for selvforskyldt ledighed. I stedetsanktioneres der ved udeblivelser altid ens. Bemyndigelsen vil derfor også blive anvendt til at præcisere, atarbejdsløshedskasserne skal følge op over for ledige, der gentagne gange udebliver fra samtaler ogaktiviteter, og der derfor opstår tvivl om de lediges generelle rådighed for arbejdsmarkedet. Opfølgningenskal ske ved at der foretages en rådighedsvurdering, jf. gældende regler herom.Det foreslås, at udeblivelser fra samtaler eller aktiviteter, der skal holdes inden lovens ikrafttrædensanktioneres efter de hidtidige regler.Hvis der med virkning fra den 1. januar 2012 eller senere skal pålægges en sanktion for selvforskyldtledighed, jf. lovens § 63, stk. 4, 1. pkt., og hvis der inden for de seneste 12 måneder forud herfor er pålagt ensanktion i form af en 2-ugers karantæne for selvforskyldt ledighed på grund af udeblivelse fra samtaler elleraktiviteter efter de hidtidige regler, skal der ikke ske kombination af de to sanktioner, og den ledige vil derforikke miste retten til dagpenge.

starthjælpsmodtagere samt revalidender gælder endvidere, at kontakten skal være hyppigere, hvis detskønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet.2.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at disse særregler om et særligt intensivt kontaktforløb afskaffes. Hermed får de kommunalesagsbehandlere mulighed for mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsesindsats.Særregler kan fjerne sagsbehandlernes fokus på altid at give den enkelte ledige en individuel tilpasset ogintensiveret indsats med udgangspunkt i den enkelte lediges situation.2.2.2. Bortfald af måltal for brug af anden aktør2.2.2.1. Gældende reglerEfter gældende regler skal kommunalbestyrelsen fastsætte måltal for, hvor stor en del afbeskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skal varetages af andre aktører.Formålet med måltallet var ved vedtagelsen i 2003 at fremme brugen af andre aktører. Der er siden 2003 sketen markant stigning i brugen af andre aktører. Det, der er og bør være styrende for kommunernes brug afandre aktører er, at andre aktører inddrages i indsatsen, når de er gode til at få den ledige i job. Det er såledesunødvendigt og bureaukratisk fortsat at stille krav om et måltal på dette område.2.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal være forpligtet til fastsætte måltal for, hvorstor en del af beskæftigelsesindsatsen, der skal varetages af andre aktører.

2.2.3. Fælles timesats for personlige assistenter efter kompensationsloven2.2.3.1. Gældende reglerEfter gældende regler yder kommunerne tilskud til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistentfor en ansat eller for en person, der skal ansættes i virksomheden eller virksomhedens indehaver. Tilskuddetsvarer som hovedregel til den overenskomstmæssige studentertimesats inden for statens område, som erbaseret på fem løntrin, som igen er baseret på fem forskellige stedtillægssatser. Der er såvel i lov omkompensation til handicappede i erhverv m.v. som i bekendtgørelsen om kompensation til personer medhandicap i erhverv m.v. fastsat bestemmelser om tilskuddets størrelse.2.2.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilskuddets størrelse.Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at arbejdsgivere skal haveen fælles sats for tilskud til løn til personlige assistenter, således at de nuværende fem satstrin erstattes meddet midterste trin. Med kun én sats bliver ordningen nemmere at administrere for kommunerne.Samtidig foreslås det, at bestemmelsen om tilskuddets størrelse ophæves, således at regler om tilskuddetsstørrelse fremover alene fastsættes i bekendtgørelsesform.2.2.4. Ingen restriktioner på samarbejde mellem Det Regionale Beskæftigelsesråd, DanskeHandicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere2.2.4.1. Gældende regler

Efter gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skal beskæftigelsesregionerneregelmæssigt og mindst én gang om året afholde møde med repræsentanter for DanskeHandicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere og drøfte den arbejdsmarkedspolitiske situation forhandicappede personer i beskæftigelsesregionerne.2.2.4.2. Den foreslåede ordning.Det foreslås, at denne forpligtigelse i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. til mindst éngang om året at afholde et møde afskaffes. Samarbejde og dialog mellem beskæftigelsesregionerne, DanskeHandicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere er fortsat vigtig, og ændringen indebærer, at detfremover vil være de implicerede parters konkrete behov for samarbejde og dialog, der afgør, hvornår møderog andre tiltag om den handicappolitiske situation skal finde sted.2.2.5. Modernisering og forenkling af CV’et på jobnet2.2.5.1. Gældende reglerEfter gældende regler skal personer, der er omfattet af kravet om, at de skal lægge fyldestgørendeoplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning forjobcenterets bistand til at finde arbejde ind i et CV på Jobnet, angive mindst ét beskæftigelsesmål inden forområder, hvor der er behov for arbejdskraft. De valgte beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunnebestrides af den ledige. Kravet skal sikre, at de lediges beskæftigelsesmål sættes i forhold til de aktuellebeskæftigelsesmuligheder.2.2.5.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kravet om at angive mindst ét beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov forarbejdskraft, ophæves for dermed at sikre et mere fleksibelt og individuelt tilpasset CV.Det eksisterende krav om angivelse af beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov forarbejdskraft har gjort CV’et mindre fleksibelt og mindre individuelt tilpasset. CV’et har således ikke altidudtrykt de lediges reelle jobønsker.2.2.6. Konsolidering og udbygning af det fælles datagrundlag2.2.6.1. Gældende reglerEfter gældende regler kan oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 58 i lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats, bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efterlovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for deforskellige målgrupper, understøttelse af sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation,tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.Efter gældende regler vises data om enkeltpersoner, herunder data i det fælles datagrundlag på ”Min side” påJobnet også som et led i information til borgeren om de registreringer, som har fundet sted i jobcentrenessagsbehandlingssystemer.2.2.6.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at udbygge det fælles datagrundlag, således at udarbejdelse af jobplaner og aktive tilbud samtunderstøttelse af selvbetjeningsløsninger indsættes i bestemmelsen.Baggrunden herfor er, at alle aktører skal have adgang til relevante data, og at borgerne undgår at skulleafgive de samme oplysninger flere gange. Hensigten er, at det fælles datagrundlag skal understøtte ensammenhængende indsats for borgerne på tværs af aktører, herunder jobcentre, arbejdsløshedskasser ogandre aktører, der løbende har kontakt med ledige.

Det fælles datagrundlag er omdrejningspunktet i it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen over for deledige, og en elektronisk adgang til borgerens aktuelle jobplan for alle relevante aktører er nødvendigt for atsikre en sammenhængende indsats over for den ledige.Kommunernes pligt til indberetning af jobplaner og aktive tilbud til det fælles datagrundlag iArbejdsmarkedsstyrelsen vil i første omgang omfatte jobplaner og aktive tilbud for dagpengemodtagere,arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samtrevalidender. På sigt kan pligten til indberetning eventuelt anvendes til at omfatte planer for andremålgrupper i beskæftigelsesindsatsen.Det fælles datagrundlag er samtidig en central forudsætning for de selvbetjeningsløsninger på ”Min side” påJobnet, som gør borgeren i stand til selv at finde information om sine rettigheder og pligter, medvirke iplanlægning af møder, afgivelse af tilbud og udarbejdelse jobplaner mv.For så vidt angår understøttelse af selvbetjeningsløsninger så vises data om enkeltpersoner, herunder data idet fælles datagrundlag, allerede i dag på ”Min side”, jf. § 60, stk. 7, i lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats, hvilket er et led i information til borgeren om de registreringer, som harfundet sted i jobcentrenes sagsbehandlingssystemer. Det er ud fra et ønske om at tydeliggøre denne mere ogmere udbredte brug af data fra det fælles datagrundlag i selvbetjeningsløsninger, at bestemmelsen foreslås atomfatte understøttelse af selvbetjeningsløsninger.

2.2.7. Forenklede regler om revalidering på virksomhed med overenskomstmæssig løn2.2.7.2. Gældende reglerEfter gældende regler modtager man under revalidering som hovedregel revalideringsydelse. Nårrevalideringen foregår på en virksomhed, kan personen dog i stedet for at få revalideringsydelse blive ansatmed løn og løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en betingelse, at derforeligger særlige forhold, herunder fx at personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere harhaft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, ilov om aktiv socialpolitik.Er sådanne særlige forhold opfyldt, svarer lønnen under revalideringen som minimum til den mindsteoverenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligtgældende, og arbejdsvilkårene svarer til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligtgældende.

Andre målgrupper end revalidender – fx dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere – kan efterde gældende regler få ansættelse med løntilskud, uden at ovennævnte særlige betingelser skal være opfyldt.Der er derfor i dag to regelsæt for ansættelse med løntilskud, hvilket er unødigt kompliceret.B. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der skal kunne bevilges revalidering med løntilskud og overenskomstmæssig løn, uden at deovennævnte særlige forhold behøver at være opfyldt.Revalidering på en virksomhed vil fortsat også kunne foregå med revalideringsydelse. Det vil således – somhidtil – bero på en konkret vurdering, hvorvidt en revalidend på en virksomhed skal haverevalideringsydelse, hvor tilbuddet foregår efter reglerne om virksomhedspraktik for revalidender i kapitel 11i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og hvor ydelsen svarer til revalideringsydelserne i kapitel 6 i lov om

aktiv socialpolitik, eller om revalidenden skal have overenskomstmæssig løn med løntilskud efter lovenskapitel 12.Vurderingen af, hvorvidt en person under en virksomhedsrevalidering skal have overenskomstmæssig løn istedet for revalideringsydelse, vil med forslaget ikke længere alene skulle afhænge af, hvorvidt deovennævnte særlige betingelser er opfyldt, som fx. at personen er over den sædvanlige uddannelsesalder,tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.Forslaget ændrer ikke på kriterierne for at få revalidering, og revalidering vil fortsat være subsidiær i forholdtil andre foranstaltninger, således at det kun vil kunne gives, hvis andre erhvervsrettede aktiviteter erutilstrækkelige til at få personen i job.2.2.8. Mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders ledighed2.2.8.1. Gældende reglerEfter gældende regler skal dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere have været ledige i sammenlagtmere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Kontant-og starthjælpsmodtagere skal have modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på mereend 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver.Baggrunden for kravet er, at løntilskud til private arbejdsgivere betragtes som statsstøtte af EU, ogløntilskudsordningen er derfor udformet i overensstemmelse med Kommissionens fritagelsesforordning påstatsstøtteområdet. Fritagelsesforordningen indeholder et krav om 6 måneders forudgående ledighed, eller atpersonen tilhører en af nedenstående særligt afgrænsede grupper.I forordningen er nævnt enlige forsørgere, personer over 50 år, personer, der arbejder i sektorer med uligekønsfordeling, personer tilhørende et etnisk mindretal, personer uden en boglig eller faglig uddannelse på etvist niveau (ISCED 3) og personer med handicap.Adgangen til at se bort fra kravet om forudgående ledighed for særlige grupper er udnyttet til, atrevalidender, førtidspensionister og personer omfattet af den særlige ordning for nyuddannede handicappedekan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere uden at have en forudgående ledighed.2.2.8.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at ophæve kravet om 6 måneders forudgående ledighed for yderligere tre persongrupper, nemligpersoner uden en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau (ISCED 3), personer over 50 år og enligeforsørgere.Med forslaget får flere målgrupper mulighed for at få virksomhedsrettede tilbud hos private arbejdsgiveretidligt i ledighedsforløbet.2.2.9. Harmonisering af befordringsgodtgørelse2.2.9.1. Gældende reglerEfter gældende regler får følgende målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsbefordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge:-Dagpengemodtagere ved deltagelse i aktiveringstilbud efter kapitel 10 – 12 eller i selvvalgterhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lovens kapitel 8 a. Dagpengemodtagere, der ansættesmed løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.Revalidender og sygedagpengemodtagere ved deltagelse i aktiveringstilbud efter kapitel 10 – 12.

Der ydes alene kilometerpenge for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer mellem bopælenog stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres. Kilometertaksterne reguleres en gang årligt medvirkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentligetransportområde. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.Der er to forskellige satser, og der er forskel på, om beløbet er skattepligtigt eller ej. Der henvises nærmeretil bemærkninger til § 1, nr. 13 og 14.For revalidender og personer, der er visiteret til fleksjob afholder kommunen den faktiske udgift tilbefordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder forpersoner, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, og som deltager i tilbud som ledi afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.Kontant- eller starthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10 og 11 kan, efter jobcenteretsvurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved atdeltage i tilbuddet. Efter gældende regler for kontant- eller starthjælpsmodtagere ikke godtgørelse veddeltagelse i tilbud efter kapitel 12 (ansættelse med løntilskud).2.2.9.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at reglerne om befordringsgodtgørelse forenkles og harmoniseres, så alle målgrupper, dvs.dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og personer, der ervisiteret til fleksjob skal have ret til befordringsgodtgørelse pr. kilometer ud over 24 kilometer. Det foreslås,at der kun skal være én sats, og at udbetalingen skal være skattefri. Til disse persongrupper udbetales forhver kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer af afstanden mellem bopæl og uddannelsessted,1,00 kr. pr. kilometer i 2011 niveau. Satsen skal følge satsen for fradrag for befordring mellem hjem ogarbejde over 100 kilometer pr. arbejdsdag, som fastsættes af Skatterådet efter ligningslovens § 9 c. Hervedbliver reglerne både mht. sats og skattefrihed i overensstemmelse med, hvad der gælder påUndervisningsministeriets områder om befordringstilskud til beskæftigede, der deltager i erhvervsrettetvoksen- og efteruddannelse.Efter forslaget skal dagpengemodtagere fortsat ikke kunne modtagere befordringsgodtgørelse ved ansættelsemed løntilskud hos en privat arbejdsgiver. For at harmonisere og forenkle reglerne ombefordringsgodtgørelse ved løntilskudsansættelse hos en privat arbejdsgiver, foreslås det, at kontant- ogstarthjælpsmodtagere på lige fod med dagpengemodtagere ikke kan få befordringsgodtgørelse ved ansættelsemed løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Forslaget betyder, at kontant- og starthjælpsmodtagere vil kunnefå befordringsgodtgørelse, når de deltager i tilbud efter lovens kapitel 10 – 11 og er ansat med løntilskud hosen offentlig arbejdsgiver efter lovens kapitel 12.Det foreslås endvidere, at alle målgrupper, dvs. dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender,sygedagpengemodtagere, som efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led iafklaringen af den enkeltes arbejdsevne og personer, der er visiteret til fleksjob, efter jobcenterets konkretevurdering skal kunne få dækket faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften hertil skyldes nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne.Kontant- og starthjælpsmodtageres mulighed for at få 1.000 kroner til udgifter ved at deltage i tilbud efterkapitel 10 og 11 (om uddannelse eller virksomhedspraktik) bevares. Godtgørelsen, der er skattepligtig,dækker både udgifter til befordring op til 24 kilometer og andre udgifter.Det foreslås, at udgifter til befordring ud over 24 kilometer dækkes af de foreslåede bestemmelser ombefordringsgodtgørelse.

2.3. Konsekvensændringer og rettelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsaf teknisk ellerredaktionel karakterUd over de ændringer, der følger af afbureaukratiseringsaftalen, indeholder lovforslaget tillige enkelteforslag til konsekvensrettelser, som ved en fejl ikke er blevet indsat i tidligere vedtagne lovforslag. Detvedrører lovforslagene i forbindelse med et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem fra 2008, flere ungei uddannelse og job fra 2009 og en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker (ændring af refusionssystemet) fra2010.De foreslåede justeringer er af redaktionel og teknisk karakter og er ikke indholdsmæssige ændringer.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er 32,7 mio. kr. i 2012 og 14,5 mio. kr. i 2013 ogfrem, jf. det sammenfattende skema i pkt. 9. Hertil kommer udgifter på 0,3 mio. kr. i 2011. Af de samledeudgifter skønnes 11,8 mio. kr. i 2012 og 6,5 mio. kr. i 2013 og frem at vedrøre kommunerne.Det indgår i opgørelsen, at der foreslås afsat ca. 0,3 mio. kr. i 2011, 21,1 mio. kr. i 2012, og 1,7 mio. kr. i2013 og frem til udvikling, tilpasning og drift af it-systemer til understøtning af beskæftigelsesindsatsen, jf.afsnit 3.13 om udgifter til it, ligesom der forventes en merudgift til stat og kommuner som arbejdsgivere på0,3 mio. kr. i hvert af årene 2012 og frem.Lovforslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 19,9 mio. kr. i kommunerne som følge afmindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrativelettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi fremlægge etbloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7.juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer, såkommunernes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som følger af lovforslaget.Dette skal ses i sammenhæng med formålet med lovforslaget, nemlig at give kommunerne større frihed ogfrigøre ressourcer til borgernær service.Lovforslaget træder i kraft den 2. januar 2012.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de enkelte elementer i lovforslaget.3.1. Fælles rammer for opfølgning for alle uanset hvilken forsørgelse borgeren modtagerLovforslaget vedrører kontaktformer mellem borgerne og jobcentrene, andre aktører samtarbejdsløshedskasserne på tværs af ydelsesgrupperne.Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 1,6 mio. kr. i kommunerne som følge afmindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrativelettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.3.2. Sygeopfølgning for personer på blandt andet kontanthjælp forenkles og integreres i lov om en aktivbeskæftigelsesindsatsSygeopfølgningen skal indgå i det individuelle kontaktforløb mellem jobcenter og borger, så kommunerneikke længere skal udarbejde en selvstændig sygeopfølgningsplan for den sygemeldte. Kommunen skalforetage den særlige sygeopfølgningsindsats som et led i det individuelle kontaktforløb.Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 5,4 mio. kr. i kommunerne som følge afmindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrativelettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.3.3 Digitalisering af syge- og raskmelding for forsikrede ledige

Med digitaliseringen af raskmeldingen vil der automatisk blive sendt besked til jobcentret,arbejdsløshedskassen og den enhed, der vedrører ydelser, hvorefter jobcentret vil lukke sygedagpengesagenog stoppe udbetalingen af sygedagpenge fra raskmeldingsdatoen, og arbejdsløshedskassen vil kunnepåbegynde udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge.Digitalisering af raskmelding skønnes at medføre en administrativ lettelse i kommunerne, svarende tilmindreudgifter på 3,0 mio. kr.Desuden skønnes forslaget i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 5,0 mio. kr. i kommunerne somfølge af mindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denneadministrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Økonomiske konsekvenser (digitalisering af syge- og raskmelding for forsikrede ledige) af lovforslagetfordelt på stat og kommuneMio. kr., 2012-priser2012201320142015Stat i alt0,00,00,00,0Kommuner i alt-3,0-3,0-3,0-3,0Heraf:DUT-3,0-3,0-3,0-3,0Budgetgaranti0,00,00,00,0Beskæftigelsestilskud0,00,00,00,0Stat og kommune i alt-3,0-3,0-3,0-3,03.4 Ledige skal ikke længere søge et bestemt antal jobForslaget indebærer, at ledige skal søge relevante job, men at kravet om, at jobcentrene ellerarbejdsløshedskassen skal pålægge ledige at søge to konkrete job som led i CV- og jobsamtale, afskaffes.Jobcentret eller arbejdsløshedskassen skal i stedet ved CV- og jobsamtale vurdere, om den enkelte ledige harsøgt et relevant og tilstrækkeligt antal job. Endvidere kan jobcentret eller arbejdsløshedskassen ud fra enkonkret individuel vurdering, pålægge den ledige at søge et antal konkrete job, som vurderes at værerelevante for den enkelte.Forslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.3.5. Forenklede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler og aktiviteter (forsikrede ledige)Lovforslaget vedrører en forenkling af sanktioner således, at dagpengemodtagere altid får den sammesanktion, når de udebliver fra samtaler og andre aktiviteter, som arbejdsløshedskasser, jobcentre eller andreaktører har indkaldt dem til. Sanktionen vil være en såkaldt ”så længe”-sanktion, hvilket vil sige, at denledige ikke kan få dagpenge fra og med den dag, hvor den ledige udebliver fra en samtale eller aktivitet, somdenne er indkaldt til, til den dag, hvor den pågældende retter henvendelse om udeblivelsen igen. Henvenderden ledige sig samme dag, som samtalen eller aktiviteten skulle have været afholdt, kan den ledige ikke fådagpenge på dagen.Forslaget forventes at medføre en offentlig merudgift til arbejdsløshedsdagpenge på 16,0 mio. kr. i 2012 og17,3 mio. kr. i 2013 og frem, svarende til ca. 90 helårspersoner når forslaget er fuldt indfaset i 2013.En meget begrænset andel af de sanktionerede medlemmer vil være berettiget til at modtage kontanthjælp.Økonomiske konsekvenser (forenklede sanktioner ved udeblivelse fra samtaler og aktiviteter) aflovforslaget fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2012-priser2012201320142015Stat i alt4,66,06,06,0

3.6 Afskaffelse af særregler for kontaktforløbetForslaget indebærer, at særreglerne om et særligt intensivt kontaktforløb for personer med kvalifikationerinden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, hvor der er tvivl om deres rådighed, ellerhvor der er risiko for, at de ikke selv finder arbejde, afskaffes. Det skal sikre, at sagsbehandlerne får størrefokus på altid at give den enkelte ledige en individuel tilpasset og intensiveret indsats.Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 5,9 mio. kr. i kommunerne som følge afmindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrativelettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.3.7 Bortfald af måltal for brug af anden aktørForslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal være forpligtet på at fastsætte måltal for,hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen der skal varetages af andre aktører.Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,4 mio. kr. i kommunerne som følge afmindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrativelettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.3.8 Fælles timesats for personlig assistenter efter kompensationslovenForslaget indebærer, at arbejdsgivere skal have en fælles sats for tilskud til løn til personlige assistenter, derbevilges til personer med funktionsnedsættelse. De nuværende fem satstrin bliver erstattet af det midterstetrin. Med kun én sats bliver det nemmere for kommunerne at administrere ordningen.Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 1,5 mio. kr. i kommunerne som følge afmindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrativelettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.3.9 Forenklede regler om revalidering på virksomhed med overenskomstmæssig lønForslaget indebærer, at målgruppen for revalidender i løntilskud udvides, idet de med forslaget ikke længereskal opfylde ”særlige betingelser” for ansættelse med løntilskud.Det forudsættes, at målgruppen udvides med ca. 10 pct. svarende til ca. 35 fuldtidspersoner. Dette medførerdels øgede udgifter til løntilskud til revalidender på 4,0 mio. kr., dels mindreudgifter til revalideringsydelseunder virksomhedspraktik på 3,4 mio. kr. Desuden indebærer forslaget en merudgift for stat og kommunersom arbejdsgivere på 0,3 mio. kr. Forslaget skønnes således samlet at medføre merudgifter på 0,9 mio. kr.

Endelig skønnes forslaget i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,2 mio. kr. i kommunerne som følgeaf mindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrativelettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Økonomiske konsekvenser (forenkle virksomhedsrevalidering) af lovforslaget fordelt på stat ogkommuneMio. kr., 2012-priser2012201320142015Stat i alt0,50,50,50,5Kommuner i alt0,40,40,40,4Heraf:DUT0,20,20,20,2Budgetgaranti0,20,20,20,2Beskæftigelsestilskud0,00,00,00,0Stat og kommune i alt0,90,90,90,93.10 Mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders ledighedForslaget indebærer, at personer uden en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau (ISCED3) eller højere, personer over 50 år og enlige forsørgere skal kunne blive ansat med løntilskud hos privatearbejdsgivere, inden de har været ledige i seks måneder. Det vil give jobcentrene bedre mulighed for at givevirksomhedsrettede tilbud til disse ledige.De ændrede krav til forudgående ledighed ved ansættelse i privat løntilskud forudsættes ikke at påvirkeantallet af private løntilskudspladser, der stilles til rådighed.Forslaget medfører derfor ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.3.11 Harmonisering af befordringsgodtgørelseReglerne om befordringsgodtgørelse harmoniseres, så dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagereskal have den samme sats for befordringsgodtgørelse pr. km ud over 24 km, og udbetalingen skal væreskattefri. Alle ledige skal efter jobcentrets konkrete vurdering kunne få dækket faktiske udgifter tilbefordring, hvis udgiften hertil skyldes nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Det foreslås at satserne for befordring ændres fra de nu gældende satser svarende til hvad der gælder iUndervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 714 af 23. juni 2011 om godtgørelse og tilskud til befordringved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der træder i kraft 1. juli 2011. Satsen udgør 1,00kr. i 2011 niveau og følger satsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 100 km pr.arbejdsdag. Satsen fastsættes for hvert indkomstår af Skatterådet efter ligningslovens § 9 C.Forslaget medfører mindreudgifter for dagpengemodtagerne på 5,6 mio. kr. og merudgifter forkontanthjælpsmodtagerne på 5,1 mio. kr. De økonomiske konsekvenser vedrørende revalidender,sygedagpengemodtagere i aktive tilbud og personer visiteret til fleksjob i aktive tilbud vurderes at væremarginale. Samlet set vil der således være en mindreudgift til drift på 0,5 mio. kr. som følge af forslaget.Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,2 mio. kr. i kommunerne som følge afmindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrativelettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Økonomiske konsekvenser (befordringsgodtgørelse) af lovforslaget fordelt på stat og kommuneMio. kr., 2012-priser2012201320142015

3.12 Samlet behandling af særreglerForslaget indebærer, at sagsbehandling af jobansøgere fra EU-lande, der får dagpenge fra hjemlandet efterartikel 64 i EU-forordning 883/04 samles i de tre statslige Workindenmark-centre frem for, at de skalregistreres i jobcentrene. I dag varetages sagsbehandlingen i jobcentrene.Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,2 mio. kr. i kommunerne som følge afmindre administration. Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrativelettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.3.13 Udgifter til it-understøtning af beskæftigelsesindsatsenForslaget medfører udgifter til it på i alt 21,2 mio. kr. i 2012 og 1,7 mio. kr. i 2013 og frem. Heraf skønnesde statslige udgifter til vedligehold og drift at udgøre 1,2 mio. kr. i 2012 og 1,7 mio. kr. i 2013 og frem, mensde statslige engangsudgifter forventes at udgøre 14,9 mio. kr. i 2012. Desuden forventes der i 2011 at væreen statslig engangsudgift til it på ca. 0,2 mio. kr. til tilpasning af de statslige it-systemer.I de samlede it udgifter er desuden indeholdt en kommunal engangsudgift til mindre tilpasninger af dekommunale it-systemer. Der afviges således undtagelsesvist fra bestemmelsen i afsnit 1.1. punkt 5 iVejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip. Udgiften hertil er skønsmæssigt opgjort til 0,1 mio. kr. i2011 og 5,1 mio. kr. i 2012.

Med forslag om samlet behandling af særregler varetages opgaven efter artikel 64 i Rådets forordning883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger således, at EU-borgere, derkommer til Danmark som jobsøgende med dagpenge fra hjemlandet, fremover skal tilmeldes i et af destatslige Workindenmark-centre. I forbindelse med tilmeldingen får jobsøgende EU-borgere med dagpengefra hjemlandet mulighed for en specialiseret og målrettet rådgivning fra Workindenmark-centrene omjobsøgning i Danmark. EU-borgere med dagpenge fra hjemlandet kan fortsat få hjælp hos jobcentrene isamme omfang som andre udenlandske jobsøgere.Med forslag om mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders fraviges varighedskravet på6 måneders forudgående ledighed, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse pågymnasialt niveau (ISCED 3) eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger. Muligheden for atundtage disse personer for varighedskravet er hjemlet i Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6.august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning).

8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været i høring hos…9. Sammenfattende skemaVurdering af konsekvenser af lovforslagetPositivekonsekvenser/mindreudgifterStat:2012: 16,4 mio. kr.2013: 16,4 mio. kr.2014: 16,4 mio. kr.2015: 16,4 mio. kr.Kommuner:2012: 4,1 mio. kr.2013: 4,3 mio. kr.2014: 4,3 mio. kr.2015: 4,3 mio. kr.Administrative konsekvenser forstat, kommuner og regionerStat:2012: 0,0 mio. kr.2013: 0,0 mio. kr.2014: 0,0 mio. kr.2015: 0,0 mio. kr.Kommuner:2012: 3,0 mio. kr.2013: 3,0 mio. kr.2014: 3,0 mio. kr.2015: 3,0 mio. kr.IngenNegativekonsekvenser/merudgifterStat:2012: 21,2 mio. kr.2013: 22,6 mio. kr.2014: 22,6 mio. kr.2015: 22,6 mio. kr.Kommuner:2012: 13,6 mio. kr.2013: 13,5 mio. kr.2014: 13,5 mio. kr.2015: 13,5 mio. kr.Stat:2012: 16,0 mio. kr.2013: 1,7 mio. kr.2014: 1,7 mio. kr.2015: 1,7 mio. kr.Kommuner:2012: 5,1 mio. kr.2013: 0,0 mio. kr.2014: 0,0 mio. kr.2015: 0,0 mio. kr.Det vurderes, at de økonomiskekonsekvenser for staten ogkommunerne som arbejdsgivere

Til nr. 1.Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der i enkelte bestemmelser fastsat regler omdigital kommunikation.Der er fastsat regler om, at dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagereskal være tilmeldt som arbejdssøgende på Jobnet, og at de i hele ledighedsperioden skal gå på Jobnet mindsten gang om ugen for at bekræfte, at de fortsat er aktivt arbejdssøgende. De skal endvidere indlægge en rækkeoplysninger i et CV på Jobnet og have godkendt CV’et inden tre uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommunikationmellem borgeren og jobcenter, ydelsescenter, arbejdsløshedskassen samt anden aktør med henblik på atfremtidssikre lovgivningen og følge oplægget til en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi.Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætteregler om, i hvilke tilfælde borgeren har pligt til at benytte digital kommunikation ved anvendelse af digitaleselvbetjeningsredskaber samt regler om modtagelse og afsendelse af digitale beskeder. Ved en digital beskedforstås en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse.Bemyndigelsen til at fastsætte digitale pligter vil først og fremmest blive udmøntet i forhold tilarbejdsmarkedsparate ledige.Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte at:--dagpengemodtagere får mulighed for via “Min Side” på Jobnet at sygemelde sig, så både jobcenter ogarbejdsløshedskasse får digital besked om sygemeldingen, ogdagpengemodtagere får pligt til at raskmelde sig via “Min Side” på Jobnet, så både jobcenter ogarbejdsløshedskasse får digital besked om raskmeldingen.

Desuden vil bemyndigelsen, i forhold til den del af aftalen, der vedrører øget digital kommunikation mellemborger og jobcenter for så vidt angår accept af jobplaner og aktive tilbud for dagpengemodtagere ogarbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere på ”Min Side” på Jobnet, blive anvendt til, at der fordisse målgrupper indføres pligt til at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og aktive tilbud digitalt via"Min Side" på Jobnet. Det er i dag fastsat i reglerne for udarbejdelse af en jobplan, at jobplanen skalunderskrives af den ledige, der er således alene tale om en ændring af formkrav.I forbindelse med udmøntningen vil der blive fastsat rimelige frister således, at en ledig ikke kan risikere atskulle møde i et tilbud inden at den pågældende har haft mulighed for at gøre sig bekendt med og kvittere forjobplan og tilbud. Der henvises til bemærkninger til forslaget til § 10 a, stk. 4 vedrørende klagefrister for såvidt angår afgørelser og lign, som er modtaget digitalt.Borgerne vil blive tilbudt en sms- eller e-mailservice, der oplyser om nye beskeder fra jobcenteret m.v., hvordet har betydning for borgerens rettigheder eller pligter.På sigt vil den foreslåede bemyndigelse også kunne blive anvendt til at fastsætte regler om digital mulighedfor samtykke i forbindelse med flytning, mulighed for at svare på partshøring m.v. digitalt.Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om ovennævnte i forhold til dagpengemodtagere ogarbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere vil på sigt kunne anvendes til at fastsætte lignenderegler i forhold til flere af jobcenterets målgrupper.Forslaget til 10 a, stk. 2Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om spørgsmål vedrørende underskriftskrav iforbindelse med statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, blandt andet i en udtalelse, som ergengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB 2008, side 79 ff.I udtalelsen har ombudsmanden blandt andet peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige ogordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve – det vil sigebreve, der sendes med postvæsenet – skal være forsynet med en personlig underskrift. Der skal såledeskunne placeres et tjenstligt ansvar, man skal kunne se, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder,og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et udkast. Underskriften modvirker forfalskning, ogmodtageren af brevet skal have mulighed for at vurdere, om underskriveren er inhabil.I den forbindelse har ombudsmanden givet udtryk for, at den personlige underskrift kan påføres ved enhåndskrevet underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at anvende et fysisk faksimilestempel)eller ved, at en faksimileunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske (papirbaserede) brev.I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig underskrift efter ombudsmandens opfattelse berorpå en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige den.Ombudsmanden har blandt andet i et brev af 1. november 2010 til Kommunernes Landsforening, KL, anført,at den omhandlede ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltningsmyndigheds udgående breve iafgørelsessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skal underskrives.Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til, hvad der gælder for breve, som bliver sendt ipapirform. De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i relation til breve, som for eksempelsendes per e-mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning mere præcistkan udformes, så den opfylder de juridiske krav. Ombudsmandens brev til Kommunernes Landsforening eroffentliggjort på ombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at spørgsmålet om blandt andet at fravige underskriftskravet –hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk – bør reguleres ilovgivningen, og at det vil være mest hensigtsmæssigt at placere regler herom i en tværgående generel lov(forvaltningsloven).Da disse regler vil skulle gælde generelt for den offentlige forvaltning, skal en række spørgsmål imidlertidførst afklares, inden et forslag om at indføre sådanne regler i forvaltningsloven kan fremsættes. Lovforslagherom forventes at være klar til fremsættelse i folketingssamlingen 2011/2012.Den foreslåede bemyndigelse vil blive brugt til at fastsætte regler om, mulighed for at fravige formkrav ilovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation i forbindelse med jobcenterets fremsendelse afindkaldelser, jobplaner, afgørelser og andre dokumenter eller beskeder. Dette gælder hvad enten der er taleom et papirbrev, digital fremsendelse eller en ren digital meddelelse. Det bemærkes samtidig, at det eventueltsenere kan blive nødvendigt at ændre eller ophæve disse bestemmelser som følge af vedtagelse af detforventede forslag om en ændring af forvaltningsloven.Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag formkrav, herunder personlig underskrift, ogsåtilgodeses i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt. Det vil sige, at de relevanteteknologiske løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bagkravet herom.Bestemmelsen svarer med ændringer i forhold til typen af digitale meddelelser til formuleringen i tilsvarendebestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, jf. lov nr. 341af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love

Forslaget til § 10 a, stk. 3Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at afgørelser og andredokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedesalene med Jobnet eller jobcenteret, som afsender. Bestemmelsen vil finde anvendelse både på dokumenter,som sendes som et papirbrev, ved digital fremsendelse eller som en ren digital meddelelse.Bestemmelsen svarer med ændringer i forhold til målgruppen til formuleringen i tilsvarende bestemmelserom obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, jf. lov nr. 341 af 27. april2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.Forslaget til § 10 a, stk. 4Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem tiladressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som sendes til myndigheden, ermyndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender til borgeren, er borgerenadressat for meddelelsen.Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den ertilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøresig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gørsig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, fx.fastsatte frister for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen eller starttidspunktetfor beregning af klagefristen.For så vidt angår borgerne vil digitale meddelelser blive sendt til borgerens "Min Side" på Jobnet. Det vilsige, at den digitale meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for borgeren på "MinSide" på Jobnet.I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen, jf. forslaget til § 10 a, stk. 1, vil der blivefastsat rimelige frister således, at en ledig ikke kan risikere at skulle møde i et tilbud inden at pågældende harhaft mulighed for at gøre sig bekendt med og kvittere for jobplan og tilbudEn meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kanbehandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i enmodtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, ansesnormalt først for modtaget ved normal kontortids begyndelse den pågældende dag, meddelelsen ertilgængelig.Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer medmyndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem pådet tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger omafsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en digital meddelelse m.v.modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a. fastsat iskatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring afskatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven.Bestemmelsen svarer med ændringer i typen af omfattede meddelelser til formuleringen i tilsvarendebestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, jf. lov nr. 341af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.2.1.3.Til nr. 2.Efter den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt. skal dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- ogstarthjælpsmodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret, jf. lovens § 11, stk. 2 og 3, angivemindst ét beskæftigelsesmål i deres CV på Jobnet inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.Det foreslås, at ” inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.” udgår af § 13, stk. 1, 2. pkt.Kravet om, at der i CV’et skal angives mindst ét beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er behov forarbejdskraft, foreslås ophævet, fordi kravet har gjort CV’et mindre fleksibelt og mindre individuelt tilpasset.CV’et har således ikke altid udtrykt de lediges reelle jobønsker. CV’et på Jobnet bliver dermed moderniseret,forenklet og mere individuelt tilpasset.Dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, som er tilmeldt somarbejdssøgende i jobcenteret, vil fortsat have pligt til at angive mindst et beskæftigelsesmål samt givefyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold afbetydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.5.Til nr. 3.Efter den gældende § 14 skal der afholdes en CV-samtale med alle dagpengemodtagere ogarbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere senest 3 uger efter tilmeldingen. CV-samtalen skalsikre, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales,hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen skal pålægges at søge mindst to relevantekonkrete job.Det foreslås, at kravet i § 14, stk. 1, 2. pkt., om at jobcentret eller arbejdsløshedskassen skal pålægge ledigeat søge to konkrete job som led i CV- samtalen, afskaffes og erstattes med en formulering om, at jobcentereteller arbejdsløshedskassen kan pålægge den ledige at søge relevante konkrete job.Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.4.Til nr. 4 og 15.Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er der fastsat regler om sygeopfølgning for sygemeldtepersoner, der modtager kontant- eller starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse. Kommunen skal fordisse personer udarbejde en plan for sygeafklaring, behandling, optræning og andrebeskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Opfølgningen sker som led i det individuelle kontaktforløb efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til gældende lovs § 12 b og § 74 a, stk. 5, 2. og 3. pkt.Det foreslås, at disse regler i lov om aktiv socialpolitik ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 5, og atsygeopfølgningen fremover indgår i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Som følge heraf foreslås i nr. 4, at der efter stk. 1 i den gældende § 16, indsættes et nyt stk. 2. Herefter skaldet gælde for kontant- og starthjælpsmodtagere, som er helt eller delvist sygemeldte og har behov for ensærlig indsats for at sikre, at den sygemeldte får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvindetilknytningen til arbejdsmarkedet, at den særlige sygeopfølgningsindsats og opfølgningen herpåtilrettelægges som led i det individuelle kontaktforløbDet foreslås endvidere i nr. 15, at der i den gældende § 73 a indsættes et nyt stk. 3. Herefter skal der formodtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse, som er helt eller delvist sygemeldte og har behov for ensærlig indsats for at sikre, at den sygemeldte får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvindetilknytningen til arbejdsmarkedet, ligeledes gælde at den særlige sygeopfølgningsindsats og opfølgningenherpå tilrettelægges som led i det individuelle kontaktforløb.Det foreslås således, at opfølgning på indsatsen skal ske som led i det individuelle kontaktforløb, jf.forslagets nr. 4 og 12. Ved de efterfølgende jobsamtaler skal kommunen således hver gang følge op påsygeopfølgningsindsatsen og vurdere, om der er behov for justeringer af indsatsen. De foranstaltninger, derkan indgå i indsatsen, er de foranstaltninger, der allerede er mulighed for at iværksætte efter den gældendelovgivning. Indsatsen vil kunne bestå i fx sygeafklaring, behandling, optræning og andrebeskæftigelsesfremmende foranstaltninger.Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i de eksisterende bemyndigelser i § 21, stk. 2, og § 73 a, stk. 3, ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsætte regler om indholdet af kontaktforløbet over forsygemeldte.

Det foreslås også i nr. 15, at der i den gældende § 73 a indsættes to nye stykker 4 og 5. Forslaget til disse nyestykker er et led i, at der skal gælde samme kontaktformer for modtagere af dagpenge, kontant- og starthjælp,revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse og særlig ydelse. Det foreslås i, stk. 4, at en samtale idet individuelle kontaktforløb for en person på ledighedsydelse eller særlig ydelse også kan ske ved andenpersonlig kontakt, når pågældende deltager i tilbud i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtagerkontanthjælp eller starthjælp. Det foreslås i stk. 5, at hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakten tilden sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig, kan kontakten til den sygemeldte modtager afledighedsydelse eller særlig ydelse ske uden kontakt i lighed med, hvad der gælder for personer påsygedagpenge (stand-by-ordningen).Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til nr. 5.Efter den gældende § 17, stk. 1, skal den individuelle jobsamtale afholdes, senest hver gang,dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i sammenlagt 3 måneder harmodtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter lovens kapitel 10-12. Kontakten skalvære hyppigere, hvis disse personer har kvalifikationer inden for erhvervsområder, hvor der er mangel påarbejdskraft, hvis der er tvivl om personens rådighed, eller hvis der er risiko for, at personen ikke selv kanfinde beskæftigelse.Pligten i § 17, stk. 1, 2. pkt. til dette særlige intensive kontaktforløb foreslås ophævet. Dermed bliver dermulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af den aktive beskæftigelsesindsats, hvor jobcentrenetilrettelægger kontakten hyppigere, hvis det skønnes nødvendigt.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Til nr. 6.Efter den gældende § 18, stk. 1, skal den individuelle jobsamtale afholdes, senest hver gang kontant- ogstarthjælpsmodtagere samt revalidender i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelsereller har deltaget i tilbud efter lovens kapitel 10-12. Kontakten skal være hyppigere for disse personer, hvisdet skønnes nødvendigt for at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet.Pligten i § 18, stk. 1, 2. pkt. til dette særlige intensive kontaktforløb foreslås ophævet. Der er allerede adgangtil, at disse personer får en hyppigere kontakt, hvis det skønnes nødvendigt, da det fremgår af lovens § 18,stk. 1, 1 pkt., at kontakten skal ske senest hver 3. måned. Jobcentrene kan derfor tilrettelægge kontaktenhyppigere, hvis det findes nødvendigt.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

der i stedet indsættes en bestemmelse om, at hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til densygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregåropfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgårnavnlig, om sygdommen er livstruende.Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund afden sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund vedvurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske tilstand skal således ogsåindgå i vurderingen.Forslaget er et led i, at der skal gælde samme kontaktformer for modtagere af dagpenge, kontant- ogstarthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse og særlig ydelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.

Til nr. 8.Det fremgår af den gældende § 36, stk. 2, at for tilbud, der alene består af danskundervisning, jf. lovens § 32,stk. 1, nr. 2, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger i første ledighedsperiode ikke.Ved ændringslov nr. 1602 af 22. december 2010 (om virksomhedsrettet aktivering, ændring afrefusionssystemet m.v.) blev § 32, stk. 1, nyaffattet, idet ordinære uddannelsesforløb blev defineret i § 32,stk. 1, nr. 1, mens øvrige former for uddannelsesforløb blev samlet i § 32, stk. 1, nr. 2. Af bemærkningernetil lovforslaget (L 71 af 17. november 2011) fremgik det, at lov om danskuddannelse til voksne udlændingeskal være omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1. Dette fremgår tillige af § 40, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om enaktiv beskæftigelsesindsats.Der er således tale om en manglende konsekvensrettelse af lovens § 36, stk. 2. Det foreslås derfor, at § 36,stk. 2, justeres, så henvisningen til 32, stk. 1, nr. 2, rettes til § 32, stk. 1, nr. 1. Dermed tydeliggøres det, atvarighedsbegrænsningen på 6 uger ikke gælder for tilbud om danskuddannelse efter lov omdanskundervisning.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Forslaget til ophævelse af den gældende § 51, stk. 3Efter den gældende § 51, stk. 3, nr. 1, er det en betingelse for, at revalidender kan få ansættelse medløntilskud, at der foreligger særlige forhold, herunder f. eks. at personen er over den sædvanligeuddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælleeller børn.Efter gældende regler i § 51, stk. 3, nr. 2, kan revalidender også få ansættelse med løntilskud, uden at deovennævnte særlige forhold er til stede. Nemlig hvis der er tale elev- eller lærlingeforløb for personer, sompå grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en megetbegrænset arbejdsindsats.Det foreslås, at 51, stk. 3, ophæves.Det foreslås, at revalidender fremover skal kunne bevilges revalidering på en virksomhed med løntilskud ogoverenskomstmæssig løn uden at de særlige forhold behøver at være opfyldt. Der henvises til lovforslagets §1, nr. 11 og bemærkningerne hertilForslaget til ny § 51, stk. 3Efter den gældende § 51, stk. 2, skal dagpengemodtagere have været ledige i sammenlagt mere end 6måneder og kontant- og starthjælpsmodtagere skal have modtaget kontant- eller starthjælp i ensammenhængende periode på mere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hosen privat arbejdsgiver. Sygedagpengemodtagere skal have modtaget dagpenge efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtaget sygedagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge isammenlagt mere end 6 måneder.Det foreslås, at der indsættes et nyt § 51, stk. 3, hvorefter varighedskravet på 6 måneders forudgåendeledighed ikke gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt niveau(ISCED 3) eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger. Muligheden for at undtage dissepersoner for varighedskravet er hjemlet i Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88(Generel gruppefritagelsesforordning).I Kommissionens gruppefritagelsesforordning er den gruppe, der skal kunne fritages pga. manglendeuddannelse formuleret som ”personer uden en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau (ISCED 3)”.Det svarer efter danske forhold til ”personer, som ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse pågymnasialt niveau (ISCED 3) eller højere niveau”.ISCED står for International Standard Classification of Education. ISCED 3 er gymnasiale uddannelser ogerhvervsfaglige uddannelser mv.Gymnasiale uddannelser er: Studentereksamen, højere handelseksamen (Hhx), højere teknisk eksamen (Htx),højere forberedelseseksamen (Hf) og StudenterkursusErhvervsfaglige uddannelser mv. er erhvervsuddannelser inklusiv eux. En erhvervsuddannelse kanpåbegyndes lige efter folkeskolen, og uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder ipraktik.Eux er en studiekompetencegivende eksamen på gymnasialt niveau, som tages samtidig medat eleven er i gang med sin erhvervsuddannelse.Som erhvervsuddannelser medregnes også erhvervsgrunduddannelsen (egu) og de maritime uddannelser.

For så vidt angår enlige forsørgere skal det i denne sammenhæng forstås som personer, der er berettiget til ogmodtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.Den gældende § 15, stk. 3, som omhandler revalidenders mulighed for at blive ansat med løntilskud, foreslåssamtidig ophævet. For beskrivelse af denne bestemmelse og de regler, der foreslås sat i stedet herfor,henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.8.Til nr. 13.Af den gældende § 56, stk.1, fremgår løn- og arbejdsvilkårene for revalidender, som opfylder særlige forholdsom fx at være over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet ellerhar pligt til at forsørge ægtefælle eller børn. Det fremgår, at lønnen som minimum svare til den mindsteoverenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligtgældende, og at arbejdsvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejdesædvanligt gældende.Af den gældende § 56, stk. 2, fremgår det, at for ansættelse med løntilskud af revalidender i elev- ellerlærlingeforløb, som ikke opfylder de ”særlige forhold”, skal lønnen svare til den mindsteoverenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn. Det drejer sig om målgruppen som på grund af omfattendepsykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.Betingelsen om, at revalidender skal opfylde de særlige forhold for at kunne få ansættelse med løntilskudmed overenskomstmæssigt løn foreslås ophævet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, ogbemærkningerne hertil.Det foreslås, at § 56 nyaffattes, således at det af stk. 1, fremgår, at ved ansættelse med løntilskud skal løn- ogarbejdsvilkårene for revalidender være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligtgældende. Af forslaget til stk. 2 fremgår det, at for revalidender i elev- og lærlingeforløb, som på grund afomfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænsetarbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn.Af forslaget til stk. 3 fremgår, at jobcenteret efter en konkret og individuel vurdering har mulighed for atbeslutte, at lønnen for målgruppen i stk. 2, skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på detaktuelle ansættelsesområde, dvs. at eleverne skal have overenskomstmæssige løn svarende tilfærdiguddannede. Med forslaget til stk. 3, vil der som hidtil være mulighed for, at der kan gives fuldoverenskomstmæssig løn til disse elever, på samme måde som der er i dag, hvis de i dag opfylder de særligeforhold.

Baggrunden for at dagpengemodtagere ikke er berettiget til befordringsgodtgørelse, når de ansættes medløntilskud hos en privat arbejdsgiver er dels, at de under løntilskudsansættelsen får overenskomstmæssig løneller det for tilsvarende arbejde gældende, og dels at de kan få fradrag efter SKATs regler ombefordringsfradrag for lønmodtagere.Der ydes alene kilometerpenge for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer mellem bopælenog stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres. Kilometertaksterne reguleres en gang årligt medvirkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentligetransportområde. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.Der er to forskellige satser, og der er forskel på, om beløbet er skattepligtigt eller ej.For revalidender og personer, der er visiteret til fleksjob afholder kommunen den faktiske udgift tilbefordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder forpersoner, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, og som deltager i tilbud som ledi afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.Efter den gældende § 83 kan kontant- eller starthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om opkvalificering ogvejledning eller virksomhedspraktik, efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden ihel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Denne målgruppe kan derimodikke få befordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge efter § 82.Det foreslås, at § 82, stk. 1 affattes således, at kontant- eller starthjælpsmodtagere i lighed med de gældendemålgrupper skal være berettiget til befordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge. Herved dækkes den delaf udgiften til befordring, der vedrører kilometer ud over de første 24 kilometer af afstanden mellem bopælog uddannelsessted eller det sted, hvor tilbuddet foregår. Udgiften til de første 24 kilometer indgår igodtgørelsen på op til 1.000 kr. efter § 83.I lighed med hvad der gælder for dagpengemodtagere, der er ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver,foreslås, at kontant- og starthjælpsmodtagere ikke skal være berettiget til befordringsgodtgørelse, når de eransat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver.Forslaget til § 82, stk. 2 og 3Efter gældende regler i § 82, stk. 2 og 3 er der to forskellige satser.En lav sats på 1,16 kr. (niveau juli 2011) pr. km ud over 24 kilometer, der ydes skattefrit tildagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 10 (vejledning og opkvalificering),dagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 12 (kun ansættelse med løntilskud hos offentligearbejdsgivere, idet der ikke er ret til befordringsgodtgørelse ved ansættelse med løntilskud hos privatearbejdsgivere),revalidender og sygedagpengemodtagere, der deltager i tilbud efter kapitel 10 (vejledning ogopkvalificering) og efter kapitel 12 (ansættelse med løntilskud) ogpersoner, der er visiteret til fleksjob og som deltager i tilbud efter kapitel 10 (vejledning ogopkvalificering).En høj sats på 2,10 kr. (niveau juli 2011) pr. kilometer ud over 24 kilometer, der ydes skattepligtigt til

For revalidender og førtidspensionister, afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiftener en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere,og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltesarbejdsevne.Det foreslås i§ 82, stk. 2,at der for alle målgrupper, dvs. dagpengemodtagere, kontant- ogstarthjælpsmodtagere, revalidender og sygedagpengemodtagere, personer, der deltager i selvvalgt uddannelseefter lovens kapitel 8 a og førtidspensionister, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10 – 11 kun skal væreén sats for befordring pr. kilometer ud over 24 kilometer.Det foreslås derudover, at satsen udgør 1,00 kr. pr. kilometer i 2011 niveau. Det foreslås også, at satsen skalfølge satsen for fradrag for befordring mellem hjem og arbejde over 100 kilometer pr. arbejdsdag, somfastsættes af Skatterådet efter ligningslovens § 9 c. Herved bliver reglerne både mht. sats og skattefrihed ioverensstemmelse med, hvad der gælder på Undervisningsministeriets områder om befordringstilskud tilbeskæftigede, der deltager i erhvervsrettede uddannelser.Det foreslås i§ 82, stk. 3,at ved udbetaling af befordringsgodtgørelsen afrundes den samlede godtgørelse tilnærmeste hele kronebeløb.Forslaget til § 82, stk.4Efter gældende regler afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af ennedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for revalidender og førtidspensionister. Det samme gælder forsygedagpengemodtagere som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringenaf den enkeltes arbejdsevne.Det foreslås i§ 82, stk. 4,at alle målgrupper, dvs. personer omfattet af lovens § 2, nr. 1- 5 og 7, efterjobcenterets konkrete vurdering skal kunne få dækket faktiske udgifter til befordring, hvis udgiften hertilskyldes nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. En konsekvens heraf er, at også dagpenge- og kontant- ogstarthjælpsmodtagere vil blive omfattet af muligheden for at få dækket faktiske udgifter til befordring, udenat have været igennem et forløb til revalidering eller førtidspension.Forslaget til § 82, stk. 5Forslaget til§ 82, stk. 5svarer til den gældende § 82, stk. 6.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.

tilføjes i bestemmelsen, at godtgørelsen ikke anvendes til dækning af udgifter til befordring ud over de første24 kilometer. Udgifter til dækning af kilometer ud over 24 kilometer dækkes efter lovforslagets § 1, nr. 15,forslag til nyaffattelse af§ 82,hvortil der henvises.Godtgørelsen, der er skattepligtig, kan således dække både udgifter til befordring op til 24 km og andreudgifter.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.Til nr. 18.Den gældende§ 90 a, omhandler intensiv aktivering af dagpengemodtagere. Ved ændringslov nr. 431 af 28.april 2010 (Aktiv beskæftigelsesindsats over for unge, lovfæstelse af voksenlærlingeordningen, forenkling afopgørelse af sammenlagt ledighed m.v.) blev tidspunktet for intensiv aktivering i § 90 a, stk. 1, ændret fraefter 30 måneders til efter 123 ugers sammenlagt ledighed.Dette blev imidlertid ikke konsekvensændret i stk. 3, i § 90 a, hvor der stadigvæk står 30 måneder. Detforeslås, at dette ændres til 123 uger, svarende til formuleringen i stk. 1.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til nr. 19.Ved ændringslov nr. 483 af 12. juni 2009 om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystemm.v. blev ”statens” opgaver lokalt i beskæftigelsesindsatsen overtaget af kommunerne, hvilket medførte, at”staten” i beskæftigelseslovgivningen blev erstattet med ”jobcenteret”.Ved en fejl blev ”staten” ikke konsekvensrettet til ”jobcenteret” i 1. pkt. i § 102, stk. 1. Fejlen blev omtalt ipkt. 18 i Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsskrivelse om det enstrengede beskæftigelsessystem (skrivelsenr. 9403 af 25. juni 2009) hvor det fremgik, at statens rolle på det pågældende område er overtaget afkommunerne, uanset den manglende konsekvensrettelse.Det foreslås, at fejlen rettes, således at ”staten” rettes til ”jobcenteret”, svarende formuleringen i 2. pkt. ibestemmelsen.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.Til nr. 20.Ved ændringslov nr. 431 af 28. april 2010 (Aktiv beskæftigelsesindsats over for unge, lovfæstelse afvoksenlærlingeordningen, forenkling af opgørelse af sammenlagt ledighed m.v.) blev der i reglerne omopkvalificering ved afskedigelse i § 102 indsat et nyt stk. 2, hvorved de tidligere stk. 2 og 3 blevkonsekvensændret til stk. 3 og 4.Ved en fejl blev en henvisning i stk. 4 til det tidligere stk. 2 ikke konsekvensrettet. Det foreslås, at fejlenrettes, således at henvisningen til stk. 2 ændres til en henvisning til stk. 3.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.Til nr. 21.Ved ændringslov nr. 483 af 12. juni 2009 om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystemindgik der en nyaffattelse af § 128, stk. 3, om klage over jobcenterets afgørelser, når afgørelsen er begrundet

i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, samt klager om, at indsatsen fordagpengemodtagere skal varetages af anden aktør.Da denne affattelse er upræcis, foreslås der en klarere affattelse af § 128, stk. 3.Der er ikke tale omindholdsmæssige ændringer. Det foreslås, at bestemmelsen omformuleres således, at ved klage overjobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 for personer omfattet af § 2, nr. 1, hvor afgørelsen er begrundet ipersonens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, samt ved klage over jobcenteretsafgørelser vedrørende personer omfattet af § 2, nr. 1, om at beskæftigelsesindsatsen for personen skalvaretages af en anden aktør, træffer beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagener modtaget i beskæftigelsesankenævnet.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til nr. 1.Efter gældende bestemmelse i § 12 b skal kommunen umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendtmed, at en kontant- og starthjælpsmodtager, modtager af ledighedsydelse eller særlig ydelse er blevet syg,vurdere, om der er behov for at udarbejde en sygeopfølgningsplan og i givet fald umiddelbart herefterudarbejde en sådan plan. Kommunen skal løbende under sygeforløbet, og mindst hver gang der gennemføresen samtale som led i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 7,foretage en sådan vurdering. Opfølgningen på, om en person følger planen, sker som led i kontaktforløbet.Det foreslås, at § 12 b om sygeopfølgning for kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere ophæves, og atsygeopfølgningen i stedet skal indgå i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Som følge heraf foreslås det, at der i § 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indsættes et nyt stk. 2, hvordet præciseres, at for helt eller delvist sygemeldte personer, der har behov for en særlig indsats for at sikre, atpersonen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelæggesindsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb. Det er kommunen, der tager stillingtil om der er behov for en særlig indsats.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Herudover ændrer forslaget ikke ved de gældende regler om kommunens pligt til at foretagerådighedsvurderinger efter § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik eller modtagerens pligt til at stå tilrådighed.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.Til nr. 3.Efter den gældende § 39, nr. 5, skal kommunen nedsætte hjælpen til kontant- eller starthjælpsmodtageren,hvis personen uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvorpersonen er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13,stk. 2, nr. 5.Ændringen er alene redaktionel, idet sygeopfølgningssamtale ændres til jobsamtale som led isygeopfølgning.Herudover sker der ingen ændringer i den gældende sanktion efter § 39. Personer, der uden en rimelig grundundlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en jobsamtale,som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, vil fortsat få en punktsanktion iform af en nedsættelse af kontant- eller starthjælpen.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.Til nr. 4.Den gældende § 51, stk. 1, angiver hvilke former for ydelse en revalidend overordnet modtager underrevalideringen.Det fremgår, at der kan modtages 1) revalideringsydelse, 2) mindste overenskomstmæssige praktik- elev-eller lærlingeløn eller 3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder fortilsvarende arbejde.For at få mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.er det en betingelse, at der foreligger særlige forhold, herunder fx. at revalidenden er over den sædvanligeuddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælleeller barn.Det foreslås, at de anførte særlige forhold for at få revalideringsydelse med overenskomstmæssig løn,ophæves.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11 og bemærkningerne hertil. Heraf fremgår hvilken lønrevalidender, som ansættes med løntilskud, kan få.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.7.Til nr. 5.Efter gældende regler i § 74 a, stk. 5, pkt. 2 og 3, skal kommunen foretage sygeopfølgning efter § 12 b formodtagere af ledighedsydelse. Opfølgningen efter § 12 b, stk. 2 og 4, sker som led i det individuellekontantforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gør sig gældende formodtagere af særlig ydelse, jf. § 74 i, stk. 3.

Det foreslås, at § 74 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves, idet det foreslås, at sygeopfølgningen for modtagere afledighedsydelse og særlig ydelse skal indgå i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Som konsekvens heraf vil der blive indsat et nyt stk. 3 i § 73 a i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at reglerne om en særlig indsats over for sygemeldte i § 16, stk. 2,tilsvarende vil finde anvendelse for modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse. Der henvises tillovforslagets § 1, nr. 12.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.Til nr. 6.Som følge af forslaget om at ophæve § 12 b om, at kommunen skal foretage en vurdering af, om der skaludarbejdes en sygeopfølgningsplan, umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at en person ersyg, er der ikke behov for at opretholde en bestemmelse om refusionsmæssige konsekvenser over forkommunen af ikke at overholde § 12 b. § 100 a om refusion af kommunens udgifter til kontant- og starthjælpforeslås derfor ophævet.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2

Til § 3Til nr. 1 og 2.I dag varetager de kommunale jobcentre sagsbehandlingen for jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge frahjemlandet efter artikel 64 i Rådets forordning 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de socialesikringsordninger.Det foreslås, at de statslige Workindenmark-centre overtager behandlingen af denne persongruppe.Workindenmark centrene hjælper danske virksomheder med at finde nye medarbejdere i udlandet og hjælperudenlandske jobsøgere med at finde job og blive klar til jobstart i Danmark. Centrene hjælper også med atfinde vej gennem de offentlige myndigheder og informerer generelt om leve- og arbejdsvilkår i Danmark.Workindenmark-centrenes kompetenceområde er rekruttering af international arbejdskraft. Det vil derforvære hensigtsmæssigt, at samle de omkring 300 sager årligt i Workindenmar-centrene, hvor de udenlandskejobsøgere vil kunne få målrettet hjælp til jobsøgning i Danmark.Forslaget indebærer, at Workindenmark varetager dialogen med den udenlandske jobsøger, dialog medmyndigheder i jobsøgerens hjemland, administration af relevante EU blanketter samt tilser, at jobsøgernelægger deres cv i Workindenmark.dk´s CV-bank. For at understøtte varetagelsen af disse opgaver etableresder en registreringsfunktionalitet i CV-bankens administrationsmodul, hvor Workindenmark medarbejderekan udsøge jobsøgere med dagpenge fra bopælslandet.Udenlandske jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet, der tilmelder sig hos Workindenmark, kan stadig fåhjælp hos jobcentrene i samme omfang som andre udenlandske jobsøgende. Forslaget ændrer ikke ved, atjobcentrene fortsat skal have en grundlæggende viden om udlandsrekruttering og skal kunne biståvirksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger jobi Danmark.Jobsøgere fra EFTA landende (Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz) er omfattet af reglerne i Rådetsforordning 1408/1971 af 14. juni 1971. Reglerne efter Rådets forordning 1408/1971 af 14. juni 1971 om

Til nr. 3.Efter den gældende § 29 skal kommunalbestyrelsen fastsætte måltal for, hvor stor en del afbeskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skal varetages af andre aktører.Kommunens måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der forventes varetaget af andre aktører,skal fremgå af beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstillingaf måltal. Med hjemmel i denne bemyndigelse er det fastsat, at strategi og mål for at inddrage andre aktører ibeskæftigelsesindsatsen, herunder måltal for hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der skal varetages afandre aktører, skal fremgå af kommunernes beskæftigelsesplan.Bestemmelsen om måltal blev indført i 2003 for at sikre en betydelig inddragelse af andre aktører ibeskæftigelsesindsatsen og der er siden hen sket en væsentlig stigning i brugen af andre aktører. Det styrendefor brugen af andre aktører bør imidlertid være, om de er gode til at få den ledige i job,Det foreslås derfor at ophæve reglerne om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for, hvor stor en delaf beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skal varetages af andre aktører ogbemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af måltal.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 4.Efter gældende regler i § 58, stk. 2 kan oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til fastlæggelse afborgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse ogopgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, understøttelse af sagsbehandling, herunder afarbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kanendvidere bruges til kontrol.Det foreslås at der i § 58, stk. 2 i den gældende lov udvides, så den også kommer til at omfatte udarbejdelseaf jobplaner og understøttelse af selvbetjeningsløsninger.Formålet med det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen er understøtte en sammenhængende indsatsfor borgerne på tværs af aktører, herunder jobcentre, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der løbende harkontakt med ledige. Herved gives alle aktører adgang til alle relevante data, således at borgerne undgår atskulle afgive de samme oplysninger flere gange/de samme data indtastes flere gange. I aftalen om forenklingaf beskæftigelsesindsatsen understreges behovet for en udbygning af det fælles datagrundlag blandt andetsom følge af den stigende anvendelse af selvbetjeningsløsninger.I første omgang udbygges det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen med data fra kommunernesjobcentre om borgernes jobplaner.Kommunernes pligt til indberetning af jobplaner til det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen vil iførste omgang omfatte jobplaner for følgende målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, jf. § 2, nr. 1-4, i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere og revalidender

[samt modtagere af introduktionsydelse efter integrationsloven]. På sigt kan pligten til indberetning eventueltanvendes til at omfatte planer for andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen herundersygeopfølgningsplaner for sygedagpengemodtagere.Efter gældende i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regler skal der udarbejdes jobplaner forudfor afgivelse af ret- og pligt tilbud. Jobplanen skal blandet andet indeholde en beskrivelse af personensbeskæftigelsesmål og planer for tilbud, tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og ansvar og dato foropfølgning.Tilsvarende oplysninger findes i en revideret jobplan.For ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere kan jobplanen tillige indeholde aktiviteter,der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personenefterfølgende kan deltage i tilbud om uddannelse, virksomhedspraktik eller løntilskud.For revalidender skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på enuddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.De nærmere regler om kommunernes indberetning af jobplaner vil blive fastsat i Arbejdsmarkedsstyrelsensbekendtgørelse om registrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiskedatavarehus og det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen.Udbygning af det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen vil lette de enkelte aktørers adgang tiljobplandata:Borgeren vil fremover umiddelbart kunne se sin jobplan ved opslag på ”Min side” på Jobnet. Denledige vil dermed altid have adgang til sin aktuelle jobplan i forbindelse med forberedelse afjobsamtale mv., samtidig med at den ledige ved ledige ved opslag på Min side kan gennemgå en nyjobplan uden at møde op i jobcenteret. På sigt er det tanken, at den ledige fra ”Min side” kanfremkomme med udkast til ny jobplan henholdsvis revidering af en aftalt jobplan.Efter § 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret underrette arbejdsløshedskassenom indholdet af en udarbejdet jobplan for en forsikret ledig. Denne underretning sker i dag vedfremsendelse af en udskrift fra jobcenterets sagsbehandlingssystem. Fremover vil underretningen skeved, at arbejdsløshedskassen fra eget it-system foretager opslag i det fælles datagrundlag iArbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsløshedskassen vil kun få adgang til jobplaner udarbejdet for egnemedlemmer.Såfremt en ledig er henvist til anden aktør, har anden aktør fremover via kommunens fagsystem –som databehandler for kommunen - adgang til den aktuelle jobplan i det fælles datagrundlag, og kanligeledes som kommunen indberette jobplaner- som den ledige kan få adgang til på ”Min side”.Efter§ 32 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan kommunen i henholdtil en indgået databehandleraftale overlade oplysninger om de forhold, der er nødvendige for andenaktørs gennemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats. Anden aktørs adgang til jobplaner vil ske ioverensstemmelse med denne bestemmelse.En udbygning af det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen vil gøre det lettere atgennemføre en sammenhængende indsats ved en borgers flytning til et andet jobcenter. Borgeren harefter gældende regler som udgangspunkt ret til at bevare retten til allerede aftalt tilbud og jobplanerved flytning, men det nye jobcenter skal dog sammen med borgeren vurdere, om jobplanen skalrevideres. Det nye jobcenter henter fremover jobplanen i det fælles datagrundlag iArbejdsmarkedsstyrelsen.

Den foreslåede udbygning i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemførelsen af deforeslåede bestemmelser sker inden for rammerne af persondatalovgivningen. For de sociale myndighedersindberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen er der i dengældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats etableret en fravigelse frapersondatalovens § 8, stk. 3. Denne fravigelse opretholdes.Det bemærkes, at data på individniveau fra det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen efter dengældende bestemmelse i § 58, stk.2 kan anvendes til kontrolformål. Jobplandata indberettet fra kommunernekan derved også bruges til kontrolformål. Hjemlen til samkøring af data til kontrolformål er fastlagt i særskiltlovgivning f. eks. § 68 i denne lov.Bestemmelsen vil blive udmøntet ved en udbygning af Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse omregistrering og indberetning af data på beskæftigelsesområdet til det statistiske datavarehus og det fællesdatagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Efter reglerne i persondataloven skal ændringen i bekendtgørelsenforelægges for Datatilsynet.Forslaget om at udbygge bestemmelsen i § 58, stk.2, således at data i det fælles datagrundlag iArbejdsmarkedsstyrelsen kan bruges til understøttelse af de centrale selvbetjeningsløsninger, først ogfremmest løsninger, som borgeren har adgang til via ”Min side” på Jobnet, er medtaget for at tydeliggøre, atdet fælles datagrundlag er en central forudsætning for de selvbetjeningsløsninger på ”Min side” på Jobnet,som gør borgeren i stand til selv at informere sig om sin ret- og pligt situation, medvirke i opsætning afmøder, udarbejdelse af tilbud og jobplaner mv.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.6.

kan jobcenteret, hvis karakteren af den påkrævede assistance kræver det, yde et tilskud svarende til denordinære sats for det pågældende arbejde.Regler om tilskuddets størrelse findes i dag i loven om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og ibekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Indholdet af reglerne er identisk.Det foreslås i§ 6, stk. 4,at der i loven indsættes bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætteregler om tilskuddets størrelse. Det foreslås endvidere, at§ 8ophæves, således at regler om størrelsen aftilskud fremover alene fastsættes i bekendtgørelsen.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at tilskuddets størrelse fremover svarer tilstudentertimelønssatsen, trin 3, stedtillægssats VI i overenskomsten mellem HK og staten, som er detmidterste trin i overenskomsten. Herudover vil der fortsat som i dag kunne ydes tilskud svarende til denordinære indsats for det pågældende arbejde, hvis karakteren af den påkrævede assistance forudsætter det.Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.2.3.Til nr. 3.Efter gældende regler skal beskæftigelsesregionerne regelmæssigt og mindst en gang om året afholde mødemed repræsentanter for Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere og drøfte denarbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionerne for handicappede personer.Det foreslås, at denne forpligtigelse udgår af kompensationsloven, således at det fremover er de impliceredeparters konkrete behov for samarbejde og dialog, der afgør, hvornår møder og andre tiltag om denhandicappolitiske situation skal finde sted. Samarbejde og dialog mellem beskæftigelsesregionerne, Danskehandicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere er vigtig, men en ophævelse af reglen om, hvornår detårlige møde om den markedspolitiske situation skal finde sted, vil gøre samarbejdet mere smidigt ogafhænge af det konkrete behov for samarbejde og dialog.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.

Til nr. 1.Efter gældende regler er det en betingelse for at stå til rådighed, at den forsikrede ledige kan og vil deltage ihenvisningssamtaler, samtaler om henvisningsrelevante oplysninger (CV-samtaler) efter kapitel 6 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler. Disse samtaler holdes i dag med arbejdsløshedskassen.Der findes imidlertid også andre samtaletyper i arbejdsløshedskasserne, som det er en betingelse, at denledige kan og vil deltage i. Udeblivelser fra disse samtaler sanktioneres i dag altid med en såkaldt ”sålænge”-sanktion, da de ikke kan sanktioneres efter lovens § 63 a.Med forslaget i nr. 4 vil der i forbindelse med udeblivelsessanktionerne ikke længere skulle differentieresmellem forskellige samtale- og aktivitetstyper, idet udeblivelse fra alle samtaler og aktiviteter iarbejdsløshedskassen vil skulle sanktioneres ens.

Til nr. 2.Efter gældende regler er det en betingelse for at stå til rådighed, at den forsikrede ledige kan og vil deltage ijobsamtaler samt i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobsamtalerneholdes i dag med jobcenteret eller anden aktør.Med henblik på at skabe sproglig sammenhæng til den foreslåede ændring i nr. 1, foreslås det, at lovens § 62,stk. 1, nr. 5, ændres således, at det fremgår, at det er en betingelse for at få dagpenge, at den ledige kan og vildeltage i alle samtaler med jobcenteret og anden aktør og i alle aktiviteter og tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.Til nr. 3.Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 4 om, at sanktioner for selvforskyldtledighed og sanktioner for (gentagen) udeblivelse ikke længere kan kombineres og føre til mistetdagpengeret.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.Til nr. 4.Efter gældende regler i lovens § 63 a skærpes sanktionerne gradvist ved gentagne udeblivelser fra en rækkesamtaler. Der er tale om udeblivelse fra jobsamtaler i jobcenteret eller hos anden aktør og frahenvisningssamtaler, CV-samtaler og rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen. Udeblivelse fra aktiviteter,som har et konkret beskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte, sanktioneres ligesom udeblivelse frasamtaler.Første gang den forsikrede ledige udebliver fra en af de nævnte samtaler eller fra en aktivitet med et konkretbeskæftigelses- eller uddannelsesfremmende sigte, udelukkes den ledige fra retten til dagpenge fra dagen forudeblivelsen, og indtil den pågældende har rettet henvendelse om udeblivelsen igen. Hvis den ledige erudeblevet fra en samtale eller aktivitet, som jobcenteret har indkaldt den ledige til, skal der retteshenvendelse til jobcenteret. Hvis anden aktør har indkaldt til samtalen eller aktiviteten, skal der retteshenvendelse til anden aktør, mens der skal rettes henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvis det er den, derhar indkaldt den ledige til den samtale eller aktivitet, som der er sket udeblivelse fra.Anden gang den ledige udebliver fra en af de nævnte samtaler eller aktiviteter, får den ledige en 2-ugerskarantæne, hvis den pågældende ikke har haft en gyldig grund til udeblivelsen. De gyldige grunde fremgår afbekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.Tredje gang den ledige udebliver fra en af de nævnte samtaler eller aktiviteter, bortfalder retten til dagpenge,medmindre den pågældende har haft en gyldig grund til udeblivelsen.Dagpengeretten er bortfaldet, indtil den pågældende

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276løntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimerinden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 timerløntimer inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller3) i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.Udeblivelsessanktionerne, jf. lovens § 63 a, skærpes i visse tilfælde yderligere, fordi de kombineres medsanktioner for selvforskyldt ledighed, jf. lovens § 63, stk. 4, 1. pkt.Hvis den ledige således inden for de seneste 12 måneder forud for en andengangsudeblivelse har fået enkarantæne for selvforskyldt ledighed, jf. lovens § 63, stk. 4, 1. pkt., vil andengangsudeblivelsen få sammedagpengemæssige konsekvenser som en tredjegangsudeblivelse. Den ledige vil derfor ikke få en 2-ugerskarantæne men i stedet miste retten til dagpenge. Hvis den ledige inden for 12 måneder efter at have fået en2-ugers karantæne for en andengangsudeblivelse bliver selvforskyldt ledig, jf. lovens § 63, stk. 4, 1. pkt., vilden pågældende også miste retten til dagpenge.Med henblik på at forenkle sanktionerne, herunder lette arbejdsløshedskassernes administration, foreslås deti § 63 a, stk. 1, at den ledige altid får samme sanktion for udeblivelse fra en samtale eller aktivitet, somjobcentrene, anden aktør eller arbejdsløshedskasserne har indkaldt til – uanset samtale- eller aktivitetstype.Sanktionen er den samme, som den ledige får efter gældende regler ved en førstegangsudeblivelse, dvs. ensåkaldt ”så længe” sanktion, hvorefter den ledige som hovedregel uanset grunden til udeblivelsen ikke kan fådagpenge fra dagen for udeblivelsen, og indtil den ledige har rettet henvendelse om udeblivelsen til den aktør(jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen), som har indkaldt den samtale eller aktivitet, som der ersket udeblivelse fra.I § 63 a, stk. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om,hvornår der sanktioneres for udeblivelse fra samtaler og aktiviteter, og om hvornår den ledige har rettethenvendelse om udeblivelsen og derfor kan få dagpenge igen. Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til atfastsætte nærmere regler om, at der også sanktioneres for udeblivelse, hvis der er indkaldt til en samtale, somikke skal holdes ved personlig fremmødekontakt men ved anden personlig kontakt, jf. lovforslagets pkt.2.2.1., og hvis samtalen ikke kan afholdes af grunde, der kan tilregnes den ledige. Reglerne vil blive fastsat ibekendtgørelse om rådighed.Der er med forenklingen tale om en lempelse af sanktionsreglerne for udeblivelse fra samtaler og aktiviteter– ikke mindst fordi sanktionerne ifølge forslaget ikke længere skærpes ved gentagne udeblivelser.Bemyndigelsen vil derfor også blive anvendt til at præcisere, at arbejdsløshedskasserne skal følge op over forledige, der gentagne gange udebliver fra samtaler og aktiviteter, og der derfor opstår tvivl om de ledigesgenerelle rådighed for arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal ske ved at der foretages en rådighedsvurdering,jf. gældende regler herom.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.Til nr. 5.I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i enkeltebestemmelser fastsat regler om digital kommunikation.Efter regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere være tilmeldt somarbejdssøgende på Jobnet, og de skal i hele ledighedsperioden gå på Jobnet mindst en gang om ugen for atbekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende. De skal endvidere indlægge en række oplysninger i et CV påJobnet og have godkendt CV’et inden tre uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende.

Med hjemmel i arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 5, er der fastsat nærmere regler om dedagpengemæssige konsekvenser af en dagpengemodtagers manglende tilmelding som arbejdssøgende ogmanglende ugentlig bekræftelse af, at pågældende fortsat er arbejdssøgende. Med hjemmel i lovens § 62, stk.6, er der endvidere fastsat regler om, at hvis en dagpengemodtager ikke senest tre uger efter tilmeldingensom arbejdssøgende har et godkendt CV, og dette skyldes medlemmet, kan medlemmet ikke få dagpenge.Dagpengemodtageren kan igen få dagpenge, når dagpengemodtageren har et godkendt CV.Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed med senere ændringer.Det foreslås, at der skabes en generel bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling medBeskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser af en dagpengemodtagersmanglende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når derer fastsat regler om digital kommunikation mellem dagpengemodtageren og jobcenteret m.v. i medfør afforslaget til § 10 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1.Med bemyndigelsen gives der således mulighed for, at der – i takt med en stigende digitalisering afkommunikationen mellem dagpengemodtagere og jobcentre – vil kunne fastsættes administrative regler omdagpengemæssige konsekvenser af en dagpengemodtagers manglende digitale kommunikation medjobcenteret m.v.Der vil kunne fastsættes regler om dagpengemæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation ide tilfælde, hvor der efter gældende regler er dagpengemæssige konsekvenser ved manglendekommunikation med jobcenteret m.v.Med hjemmel i bestemmelsen kan der fastsættes regler om, at en sygemeldt dagpengemodtager ikke kan fådagpenge, før pågældende har raskmeldt sig på Jobnet, medmindre den manglende raskmelding ikke skyldesdagpengemodtagerens forhold eller der foreligger undskyldelige omstændigheder. Det kan fx være tilfældet,hvis adgangen til Jobnet af teksniske grunde har været lukketDe nærmere regler vil blive fastsat i bekendtgørelsen om rådighed.Efter gældende lovs § 62 kan der kun udbetales dagpenge, hvis dagpengemodtageren er til rådighed forarbejdsmarkedsmarkedet, herunder giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at pågældendekan henvises til arbejde og gives tilbud. En sygemeldt dagpengemodtager skal dermed også i dag raskmeldesig til jobcenteret m.v. for igen at kunne modtage dagpenge. Fremover skal raskmeldingen blot ske digitaltpå Jobnet.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 10 indsættes som nyt kapitel:”Kapitel 4 aDigital kommunikation§ 10 a.Beskæftigelsesministeren kanfastsætte regler om digitalkommunikation, herunder pligt til digitalkommunikation via Jobnet eller andenlandsdækkende portal mellem på den eneside personer, der er omfattet af § 2, nr.1-10 samt modtagere afintroduktionsydelse efterintegrationsloven og på den anden sidejobcenteret og andre, der varetager enbeskæftigelsesindsatsen efter denne lov,herunder syge- og raskmeldinger,indkaldelser til samtaler og andreaktiviteter samt jobplaner og tilbud efterkapitel 10-12.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kanfastsætte regler om, at jobcenteret kansende digitale meddelelser, herunderindkaldelser, jobplaner, udstedeafgørelser og andre dokumenter udenunderskrift, med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrifteller under anvendelse af en teknik, dersikrer entydig identifikation af den, somhar udstedt afgørelsen eller dokumentet.Sådanne afgørelser og dokumentersidestilles med afgørelser og dokumentermed personlig underskrift.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kanfastsætte regler om, at afgørelser,meddelelser og andre dokumenter, derudelukkende er sendt eller udstedt på

§ 13.Personer, der er omfattet af§ 2, nr. 1 og 2, og som er tilmeldtsom arbejdssøgende i jobcenteret,jf. § 11, stk. 2 og 3, skal givefyldestgørende oplysninger omtidligere beskæftigelse, uddannelse,kvalifikationer og øvrige forhold afbetydning for jobcenterets bistandtil at finde arbejde. De personer,som er nævnt i 1. pkt., skalendvidere angive mindst étbeskæftigelsesmål inden forområder, hvor der er behov forarbejdskraft.Stk. 2. Personen skal hurtigstmuligt og senest 3 uger eftertilmelding indlægge oplysningersom nævnt i stk. 1 i Jobnet.Personen skal løbende ajourføreoplysningerne i Jobnet. Forpersoner omfattet af § 2, nr. 2, somskal have en jobsamtale, jf. § 20, nr.1, inden fristen i 1. pkt., kanjobcenteret beslutte, atoplysningerne skal være indlagt,senest samtidig med at jobsamtalenafholdes.Stk. 3. Hvis der foreliggeroplysninger som nævnt i stk. 1 fraen tidligere tilmelding somarbejdssøgende, skal oplysningernestraks på ny gøres tilgængelige,hvis personen igen bliver tilmeldtsom arbejdssøgende.Stk. 4. Jobcenteret skal yde bistandi forbindelse med, at en personindlægger oplysninger i Jobnet,hvis personen anmoder herom.Samme forpligtelse hararbejdsløshedskasserne over for

egne medlemmer.Stk. 5. Staten, kommunen ogarbejdsløshedskassen har adgang tilde oplysninger, som personen harindlagt i Jobnet.§ 14.For personer, der er omfattetaf § 2, nr. 1 og 2, skal der senest 3uger efter tilmeldingen afholdes ensamtale med personen, hvor detsikres, at de oplysninger, sompersonen indlægger i Jobnet, erfyldestgørende. Under samtalenskal det aftales, hvordan personensjobsøgning kan understøttes, ogpersonen skal pålægges at søgemindst to relevante konkrete job.Stk. 2.Samtalen efter stk. 1 skaldog ikke afholdes, hvis der indenfor de seneste 3 måneder førtilmelding har været afholdt ensamtale om personens cv.Stk. 3.Samtalen efter stk. 1afholdes for personer omfattet af§ 2, nr. 1, af arbejdsløshedskassenog for personer omfattet af § 2, nr.2, af kommunen.§ 16….Stk. 2. For personer, der er omfattetaf § 2, nr. 3, skal der tillige ske envurdering af, om der skaliværksættesbeskæftigelsesfremmendeaktiviteter for den pågældende,samt om personen har opnået entættere tilknytning tilarbejdsmarkedet og dermed skaltilmeldes som arbejdssøgende ijobcenteret.Stk. 3. For personer, der er omfattetaf § 2, nr. 4, skal der underkontaktforløbet afholdesindividuelle jobsamtaler medpersonen med henblik på at følgeop på personens deltagelse i tilbudefter kapitel 10-12.Stk. 4. Som led i kontaktforløbetskal det påses, at de oplysninger,som personer, der er omfattet af§ 2, nr. 1 og 2, har indlagt i Jobnet,er fyldestgørende.3.I§ 14, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”skalpålægges at søge mindst to relevantekonkrete job” til: ”kan pålægges at søgerelevante konkrete job”.

§ 17.For personer, der er omfattetaf § 2, nr. 1 og 2, skal denindividuelle jobsamtale efter § 16afholdes, senest hver gang personeni sammenlagt 3 måneder harmodtaget offentligeforsørgelsesydelser eller hardeltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. Har personen kvalifikationerinden for erhvervsområder, hvorder er mangel på arbejdskraft, erder tvivl om personens rådighed,eller er der risiko for, at personenikke selv kan finde beskæftigelse,skal kontakten være hyppigere.§ 18.For personer, der er omfattetaf § 2, nr. 3 og 4, skal denindividuelle jobsamtale efter § 16afholdes, senest hver gang personeni sammenlagt 3 måneder harmodtaget offentligeforsørgelsesydelser eller hardeltaget i tilbud efter kapitel 10-12.Hvis det skønnes nødvendigt for atbringe personen tættere påarbejdsmarkedet, skal kontaktenvære hyppigere.

13.§56affattes således:”§ 56.Ved ansættelse med løntilskud afpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 4,skal lønnen som minimum svare til denmindste overenskomstmæssige på detaktuelle ansættelsesområde eller den fortilsvarende arbejde sædvanligt gældendeog arbejdsvilkårene svare til deoverenskomstmæssige eller de fortilsvarende arbejde sædvanligt gældende,jf. dog stk. 2.Stk. 2.Ved ansættelse med løntilskud ielev- eller lærlingeforløb af personer, derer omfattet af § 2, nr. 4, og som på grundaf omfattende psykiske, fysiske ellersociale problemer alene er i stand til atyde en meget begrænset arbejdsindsats,skal lønnen svare til den mindsteoverenskomstmæssige elev- ellerlærlingeløn og arbejdsvilkårene svare tilde overenskomstmæssige eller de fortilsvarende arbejde sædvanligt gældende.Stk. 3.Jobcenteret kan efter en konkret

og individuel vurdering beslutte, atlønnen for personerne i stk. 2 somminimum skal svare til den mindsteoverenskomstmæssige løn på det aktuelleansættelsesområde eller den fortilsvarende arbejde sædvanligtgældende.”§ 66.For personer, der er omfattetaf § 2, nr. 4, kan der ved ansættelsemed løntilskud ydesbefordringsgodtgørelse efter § 82.Det samme gælder for personer, derer omfattet af § 2, nr. 1 og 5, ogsom ansættes med løntilskud hosoffentlige arbejdsgivere.§ 73 a….Stk. 2.Under kontaktforløbet skalder afholdes individuellejobsamtaler med personen, senesthver gang personen i sammenlagt 3måneder har modtagetledighedsydelse eller særlig ydelseregnet første gang fra visitationentil fleksjob. Perioder medledighedsydelse eller særlig ydelseunder barsel medregnes ikke.Stk. 3.Beskæftigelsesministerenkan fastsætte nærmere regler omdet individuelle kontaktforløb,herunder om sygemelding.14.§ 66affattes således:”66. For personer, der er omfattet af § 2,nr. 1-5, kan der ved ansættelse medløntilskud ydes befordringsgodtgørelseefter § 82.”

15.I§ 73 aindsættes efter stk. 2 somnye stykker:”Stk.3.Reglerne om en særlig indsatsover for sygemeldte i § 16, stk. 2, 1. pkt.,finder tilsvarende anvendelse formodtagere af ledighedsydelse og særligydelse. Vurderer kommunen, at der erbehov for en særlig indsats, skal dettefremgå af personens sag. Opfølgning påindsatsen sker som led i det individuellekontaktforløb.Stk. 4.Jobsamtaler kan ske telefonisk,digitalt eller på anden måde, hvispersonen deltager i tilbud efter kapitel 10og 11.Stk. 5.Hvis der er tale om alvorligsygdom, hvor kontakt til den sygemeldteikke er hensigtsmæssig eller mulig pågrund af den sygemeldteshelbredssituation, foregår opfølgningenuden kontakt til den sygemeldte(standby). Ved vurdering af, om ensygdom er alvorlig, indgår navnlig, omsygdommen er livstruende.”Stk. 3 bliver herefter stk. 6.16.§ 82affattes således:”§ 82.Personer, der er omfattet af § 2,nr. 1- 4 og 5, og som deltager i tilbudefter kapitel 10-12, personer, omfattet af§ 2, nr. 1 og som deltager i selvvalgterhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse efter kapitel 8 a, ogpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 7, og

kapitel 10 og 11, har ret tilbefordringsgodtgørelse, når dendaglige transport mellem bopæl ogstedet, hvor tilbuddet elleruddannelsen gennemføres, og returer mere end 24 km. Godtgørelsenpr. dag kan alene udbetales for dekilometer, der ligger ud over deførste 24 km. Personer, der eromfattet af § 2, nr. 1, og somansættes med løntilskud efterkapitel 12 hos en privatarbejdsgiver, har dog ikke ret tilbefordringsgodtgørelse.Stk. 2.Ved tilbud efter kapitel 10og 12 godtgøres 0,85 kr. pr. km (1.juli 2002).Stk. 3.Ved tilbud efter kapitel 11og under deltagelse i selvvalgtuddannelse efter kapitel 8 agodtgøres 1,54 kr. pr. km (1. juli2002) til personer, der er omfattetaf § 2, nr. 1, og 0,85 kr. pr. km (1.juli 2002) til personer, der eromfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7.Stk. 4.Kilometertaksterne reguleresen gang årligt med virkning fra denførste mandag i juli måned pågrundlag af prisudviklingen indenfor det offentlige transportområde.Ved udbetaling afrundes densamlede godtgørelse til nærmestehele kronebeløb.Stk. 5.For personer, der er omfattetaf § 2, nr. 4 og 7, afholderkommunen den faktiske udgift tilbefordring, hvis udgiften er en følgeaf en nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Det samme gælderfor personer, der er omfattet af § 2,nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov omaktiv socialpolitik, deltager i tilbudsom led i afklaringen af denenkeltes arbejdsevne.Stk. 6.Beskæftigelsesministerenfastsætter regler om muligheden forbefordringsgodtgørelse.§ 83.Personer, der er omfattet af§ 2, nr. 2 og 3, og som deltager itilbud efter kapitel 10 og 11, kanefter jobcenterets vurdering få

som deltager i tilbud efter kapitel 10 og11, har ret til befordringsgodtgørelse, nården daglige transport mellem bopæl ogstedet, hvor tilbuddet eller uddannelsengennemføres, og retur er mere end 24km. Godtgørelsen pr. dag kan aleneudbetales for de kilometer, der ligger udover de første 24 km. Personer, der eromfattet af § 2, nr. 1-3, og som ansættesmed løntilskud efter kapitel 12 hos enprivat arbejdsgiver, har dog ikke ret tilbefordringsgodtgørelse.Stk. 2.Ved deltagelse i tilbud efterkapitel 10 – 12 og i selvvalgterhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse efter kapitel 8 a, jf. stk.1, godtgøres 1 kr. pr. km (2011-niveau).Kilometersatsen følger satsen for fradragfor befordring mellem hjem ogarbejdsplads over 100 km pr. arbejdsdag,som fastsættes af Skatterådet efterligningslovens § 9 C.Stk. 3.Ved udbetaling afrundes densamlede godtgørelse til nærmeste helekronebeløb.Stk. 4.For personer, der er omfattet af §2, nr. 1-4 og 7, afholder kommunen denfaktiske udgift til befordring, hvisudgiften er en følge af en nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne. Det sammegælder for personer, der er omfattet af §2, nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov omaktiv socialpolitik, deltager i tilbud somled i afklaringen af den enkeltesarbejdsevne.Stk. 5.Beskæftigelsesministerenfastsætter regler om muligheden forbefordringsgodtgørelse.”

udbetalt op til 1.000 kr. ommåneden i hel eller delvisgodtgørelse til anslåede udgifterved at deltage i tilbuddet. Underdeltagelse i tilbud omvirksomhedspraktik kangodtgørelsen til personen aleneudbetales, når udgifterne ved atdeltage kun i meget begrænsetomfang er dækket afbeskæftigelsestillægget efter § 45,stk. 3.Stk. 2-3§ 90 a….Stk. 3.Er personen ikke i tilbud pådet tidspunkt, hvor pågældendebliver omfattet af stk. 1, skal tilbudpåbegyndes straks efter de 30måneders sammenlagte ledighed.Stk. 4.Ophører personen i et tilbud,skal den pågældende hurtigst muligtpåbegynde et nyt tilbud.§ 102.Ved større afskedigelser kanstaten tilbyde jobsøgningskurser iop til 2 uger til beskæftigede iopsigelsesperioden. Jobcenteret kanherudover yde tilskud til udgifter tilopkvalificering, herunder efter- ogvidereuddannelse, af debeskæftigede i opsigelsesperioden iop til 8 uger.Stk.2-3.Stk. 4. Beskæftigelsesministerenkan dog på baggrund af ansøgningfra det regionale beskæftigelsesråd,jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigel-sesindsats, fravige bestemmelsen istk. 2 om mindst 50 pct. ellermindst 100 ansatte, når mulighedenfor at opnå anden ansættelse på detlokale arbejdsmarked er begrænsetog der er tale om afskedigelser af etikke ubetydeligt omfang.§ 128….Stk. 3. Ved klage over jobcenterets

§2I lov om aktiv socialpolitik, jf.lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober2009, som ændret bl.a. ved §….,foretages følgende ændringer:Sygeopfølgning§ 12 b.Kommunen har pligt til atvurdere, om der for en sygemeldt,der har ansøgt om eller modtagerhjælp efter § 11, er behov for atudarbejde en plan forsygdomsafklaring, behandling,optræning og andrebeskæftigelsesfremmendeforanstaltninger for at sikre, atpersonen får den nødvendige hjælptil at opnå eller genvindetilknytning til arbejdsmarkedet.Stk. 2.Vurderingen efter stk. 1 skalforetages umiddelbart efter, atkommunen er blevet bekendt med,at personen er syg. Herefter skalkommunen løbende undersygeforløbet, og mindst hver gangder gennemføres en samtale somled i det individuelle kontaktforløb,jf. kapitel 7 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, foretage ensådan vurdering.Stk. 3.Vurderer kommunen, at der1.Overskriften før§ 12 bog § 12 bophæves.

er behov for at udarbejde en planefter stk. 1 og 2 forsygdomsafklaring, behandling,optræning og andrebeskæftigelsesfremmendeforanstaltninger, skal denumiddelbart herefter udarbejde ensådan plan.Stk. 4.Opfølgning på, om en personfølger en plan efter stk. 3, sker somled i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 ilov om en aktivbeskæftigelsesindsats.§ 13….Stk. 2. Kommunen har pligt til atvurdere, om en person, der haransøgt om eller får hjælp efter § 11,fortsat opfylder betingelserne forhjælpen ved at udnytte sinearbejdsmuligheder, hvis personen1) afslår et arbejde, som personener henvist til,2) udebliver fra en jobsamtale elleren cv-samtale i jobcenteret eller hosanden aktør eller fra enrådighedsvurdering i jobcenteret,3) udebliver fra enopfølgningssamtale i kommunen,4) undlader at give meddelelse tiljobcenteret eller arbejdsgiveren omsygdom i tilfælde, hvor den ledigeer givet et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats ellerskal møde til jobsamtale hos enarbejdsgiver,5) undlader at give meddelelse omsygdom til kommunen i tilfælde,hvor den ledige er indkaldt til ensygeopfølgningssamtale ellerforanstaltninger som led isygeopfølgning, eller6) afviser eller udebliver fradeltagelse i foranstaltninger som ledi sygeopfølgning.Stk. 3. Det er en betingelse for at fåhjælp, at ansøgeren og dennesægtefælle tager imod et rimeligttilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Foransøgere, der modtager hjælp efter§ 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller

stk. 12, nr. 3 eller 4, og som ikkeforsørger eget barn i hjemmet, erdet endvidere en betingelse for at fåhjælp, at ansøgeren medvirker vedbeskæftigelsesfremmendeforanstaltninger i form af aktiviteterpålagt efter § 21 b i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Stk. 4-15§ 39.Hjælpen nedsættes efter § 40,hvis en person1) uden rimelig grund ophører medsit arbejde,2) uden rimelig grund afviser tilbudom arbejde,3) undlader at give meddelelse omsygdom til jobcenteret ellerarbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,4) uden rimelig grund undladerefter krav fra jobcenteret at søgekonkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2.pkt.,5) uden rimelig grund undlader atgive meddelelse om sygdom tilkommunen i tilfælde, hvor denledige er indkaldt til ensygeopfølgningssamtale ellerforanstaltninger som led isygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr.5, eller6) uden rimelig grund ophører meden uddannelse, der er påbegyndt påbaggrund af et uddannelsespålæg,jf. § 21 b i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.§ 51.Forudsat at revalideringensker i overensstemmelse med enfastlagt jobplan, jf. § 27 og § 28,stk. 3, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, modtagerrevalidenden hjælp i form af1) revalideringsydelse efter § 52,2) mindste overenskomstmæssigepraktik-, elev- eller lærlingeløneller3) mindste overenskomstmæssigeløn eller den løn, som sædvanligvisgælder for tilsvarende arbejde, hvorder foreligger særlige forhold,

herunder f.eks. at revalidenden erover den sædvanligeuddannelsesalder, tidligere har hafttilknytning til arbejdsmarkedet ellerhar pligt til at forsørge ægtefælleeller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 2.Hvis den løn, somrevalidenden modtager efter stk. 1,nr. 2, er lavere endrevalideringsydelsen, yderkommunen tilskud op til niveauetfor revalideringsydelsen.Stk. 3.En revalidend, der fårdækket sine leveomkostninger efteranden lovgivning, kan ikkesamtidig få revalideringsydelse.Stk. 4.En ung revalidend, der netophar forladt skolesystemet, og somkan klare sig med de normalestøtteordninger til dækning afleveomkostninger, f.eks. fra StatensUddannelsesstøtte, kan kun fårevalideringsydelse, hvis denpågældende har betydeligebegrænsninger i arbejdsevnen elleraf andre grunde har særligtbegrænsede erhvervsmuligheder.§ 74 a….Stk. 5. Modtageren bevarerledighedsydelsen i perioder medsygdom eller barsel. Reglerne omsygeopfølgning i § 12 b findertilsvarende anvendelse formodtagere af ledighedsydelse. Dogforetages den løbende vurderingefter § 12 b, stk. 2, og opfølgningenefter stk. 4 som led i detindividuelle kontaktforløb efter§ 73 a i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.§ 100 a.Der kan ikke ydes refusionaf kommunens udgifter til ydelserefter kapitel 4 for sygemeldte, hvorkommunen ikke har foretaget envurdering af behovet for en plan forsygeopfølgning efter § 12 b, stk. 1og 2, udarbejdet en sådan plan ellerforetaget opfølgning af planen efter§ 12 b, stk. 3. Fratagelsen af retten

1.I§ 6indsættes som stk. 4:”Stk.4.Ministeren fastsætter nærmereregler om tilskuddets størrelse.”§ 8.Tilskuddets størrelse svarer tilden overenskomstmæssigestudentertimelønssats inden forstatens område. Til assistance iform af tegnsprogstolkning kanydes et tilskud svarende til denordinære sats fortegnsprogstolkning.Stk. 2.Efter en konkret vurderingkan jobcenteret, hvis karakteren afden påkrævede assistance kræverdet, yde et tilskud svarende til denordinære sats for det pågældendearbejde.Stk. 3.Tilskuddet kan dog ikkeoverstige virksomhedens faktiskelønudgift til den personligeassistent.§ 17.Det regionalebeskæftigelsesråd skal regelmæssigtog mindst 1 gang om året afholdemøde med repræsentanter forDanske Handicaporganisationer ogoffentlige arbejdsgivere og drøfteden arbejdsmarkedspolitiskesituation i beskæftigelsesregionenfor handicappede personer.Stk. 2.Beskæftigelsesregionenudarbejder årligt en analyse om denarbejdsmarkedspolitiske situationfor handicappede personer ibeskæftigelsesregionen.2.§ 8ophæves.

§ 62.Der kan kun udbetalesdagpenge til et medlem, som stårtil rådighed for arbejdsmarkedet.Det er en betingelse for at væretil rådighed, at medlemmet1) …2) …3) kan og vil deltage ihenvisningssamtaler, samtalerom henvisningsrelevanteoplysninger (cv-samtaler) efterkapitel 6 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats ogrådighedssamtaler,4) kan og vil deltage ikontaktforløb, herunder ijobsamtaler, og aftalte aktiviteterog tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, og5) …Stk. 2-6.§ 63…Stk. 4.Ved selvforskyldtledighed efter stk. 1 pålæggesmedlemmet en karantæne på 3uger. Hvis medlemmet inden forde seneste 12 måneder forud forden selvforskyldte ledighed harfået en karantæne efter § 63 a,stk. 2, for at udeblive fra ensamtale, eller er blevetselvforskyldt ledig, jf. stk. 1,bortfalder retten til dagpenge.Dagpengeretten er bortfaldet,indtil medlemmet1) som fuldtidsforsikretlønmodtager i henhold til lov omet indkomstregister har fåetindberettet 300 løntimer, jf. dog§ 52, inden for ensammenhængende periode, derdækker 3 måneder vedmånedsindberetninger, eller 276løntimer, jf. dog § 52, inden foren sammenhængende periode,

der dækker 12 uger ved uge-eller 14-dages-indberetninger,2) som deltidsforsikretlønmodtager i henhold til lov omet indkomstregister har fåetindberettet 150 løntimer, jf. dog§ 52, inden for ensammenhængende periode, derdækker 3 måneder vedmånedsindberetninger, eller 138løntimer, jf. dog § 52, inden foren sammenhængende periode på12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger eller3) i mindst 26 uger uafbrudt hardrevet selvstændigerhvervsvirksomhed i væsentligtomfang.Stk. 5…§ 63 a.Der kan ikke udbetalesdagpenge til et medlem, somudebliver fra en jobsamtale hosjobcenteret eller hos anden aktøreller fra en henvisnings-, cv-eller rådighedssamtale iarbejdsløshedskassen.Tilsvarende gælder, hvismedlemmet udebliver fraaktiviteter, som har et konkretbeskæftigelses- elleruddannelsesfremmende sigte.Dagpenge kan tidligst udbetales,når medlemmet har henvendt sigtil jobcenteret eller anden aktørhenholdsvisarbejdsløshedskassen omudeblivelsen, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Et medlem, som inden for12 måneder efter at være blevetudelukket fra ret til dagpengeefter stk. 1 uden fyldestgørendegrund igen udebliver fra ensamtale eller aktivitet efterstk. 1, pålægges en karantæne på2 uger, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.Hvis medlemmet indenfor 12 måneder efter at have fåeten karantæne for at udeblive fraen samtale eller aktivitet, jf.stk. 2, eller efter at have fået enkarantæne for selvforskyldtledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt.,uden fyldestgørende grund på nyudebliver fra en samtale elleraktivitet efter stk. 1, bortfalderretten til dagpenge.Dagpengeretten er bortfaldet,indtil medlemmet1) som fuldtidsforsikretlønmodtager i henhold til lov omet indkomstregister har fåetindberettet 300 løntimer, jf. dog§ 52, inden for ensammenhængende periode, derdækker 3 måneder vedmånedsindberetninger, eller 276løntimer, jf. dog § 52, inden foren sammenhængende periode,der dækker 12 uger ved uge-eller 14-dages-indberetninger,2) som deltidsforsikretlønmodtager i henhold til lov omet indkomstregister har fåetindberettet 150 løntimer, jf. dog§ 52, inden for ensammenhængende periode, derdækker 3 måneder vedmånedsindberetninger, eller 138løntimer, jf. dog § 52, inden foren sammenhængende periode på12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger eller3) i mindst 26 uger uafbrudt hardrevet selvstændigerhvervsvirksomhed i væsentligtomfang.Stk. 4.Beskæftigelsesministerenfastsætter efter forhandling medBeskæftigelsesrådet de nærmereregler for anvendelsen afbestemmelserne i stk. 1-3. Derkan herunder fastsættes regler