AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 227: Redegørelse om forløbet efter Grindstedredegørelsens offentliggørelse oktober 2008, fra beskæftigelsesministeren

2. Sammenfatning og konklusionPå baggrund af redegørelsens gennemgang kan sammenfattende konkluderes følgende:Den foreliggende dokumentation og supplerende oplysninger underbygger, at de ansatte, derhar fået foretaget kviksølvmålinger, er blevet informeret på de pågældende tidspunkter om re-sultatet af målinger, som var af betydning for dem. Arbejdstilsynet har således på baggrund afansvarsreglen i lægeloven, Arbejdstilsynets instruks fra 1942 og Betænkning fra embeds-mandsgruppen om bedriftssundhedstjeneste fra 1977 lagt til grund, at de arbejdslæger og an-dre sundhedsfaglige personer, som var ansvarlige for målingerne, har oplyst de ansatte ommåleresultater, som var af betydning for de ansatte. Dertil kommer, at de ansatte som ud-gangspunkt også har fået oplysninger om målingerne på anden vis gennem virksomheden ogtillidsmanden. Det underbygges af Arbejdstilsynets instruks fra 1942, og af Arbejdstilsynetskendskab til praksis m.v. dengang. Endvidere underbygges det af dokumenter fra Grindsted-værket, Kamstrup, Esbjerg Kemi og Sojakagefabrikken.2

Den generelle 30-årige forældelsesfrist for erhvervssygdomme er ophævet med virkning fra12. maj 2011, hvorefter der ikke længere findes en forældelsesfrist for erhvervssygdomme.Der er således taget hånd om forældelsesproblemstillingen både i forhold til de virksomheder,der er nævnt i Grindstedredegørelsens bilag 14, og i forhold til virksomheder generelt, såledesat alle kviksølvsager kan anmeldes og sagsbehandles i Arbejdsskadestyrelsen. Det betyder, atalle der opfylder betingelserne for at få en arbejdsskadeerstatning, kan få en sådan.I sagen om Grindstedværket var der tale om ekstraordinære omstændigheder. Det fandtes iGrindstedredegørelsen kritisabelt, at Arbejdstilsynet, der var bekendt med omfattende og til-bagevendende målinger af kviksølvskoncentrationer over grænseværdien, ifølge de tilgænge-lige sagsakter over en længere årrække ikke greb tilstrækkeligt ind over for en omfattendekviksølvseksponering, som et betydeligt antal ansatte var udsat for på B2-afdelingen påGrindstedværket.Vedrørende bilag 14 i Grindstedredegørelsen kan det oplyses, at Grindstedredegørelsen ogsåskulle belyse, hvilke andre steder der havde været produktion med hjælp af kviksølv. Underarbejdet med Grindstedredegørelsen og indsamling af dokumenter hertil modtog Arbejdstil-synet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø et dokument med en liste over hi-storiske data for kviksølv i urin. Dokumentet indeholdt informationer om målinger for kvik-sølv i urin hos medarbejdere på en række danske virksomheder i perioden 1949 til 1983. Idokumentet blev virksomhedsnavn, den ansattes navn, måleresultat og måledato oplistet. Deter dette dokument, som Arbejdstilsynet har anvendt til udarbejdelsen af bilag 14.Vedrørende oplysninger om CPR-numre var der ikke oplysninger om CPR-numre og adresserpå de ansatte i det dokument, som lå til grund for bilag 14. Der er i nogle af dokumenterne fra3F’s aktindsigtssag fundet måleresultater med CPR-numre, men de udgør kun en mindre del.Vedrørende Arbejdstilsynets overstregning af CPR-numre og navne i de dokumenter, som 3Fhar fået aktindsigt i, kan det oplyses at baggrunden for, at Arbejdstilsynet har overstreget dis-se oplysninger er, at der efter offentlighedsloven er tale om oplysninger om enkeltpersonersprivate forhold. Arbejdstilsynet har som udgangspunkt efter forvaltningsloven tavshedspligt,når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning for at varetage væsentlige hensyn tilprivate interesser, herunder enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om personligeforhold.3F og Arbejdsskadestyrelsen har efter en dialog indgået et samarbejde medio juni 2011, hvorhovedformålet er at finde og undersøge, hvorvidt ansatte, der eventuelt har pådraget sig enarbejdsskade i forbindelse med udsættelse for kviksølv, har ret til erstatning efter arbejdsska-deloven, ligesom det skete i forbindelse med Grindstedsagen. Dette samarbejde er udvidetmed Dansk Metal og LO, der har lovet at undersøge, om de kan hjælpe med at finde frem tilansatte, der er blevet syge. Det forventes med disse tiltag og medieomtalen, at alle ansatte dermener, at de er blevet syge af arbejdet med kviksølv, får anmeldt deres skade til ASK.Vedrørende klagen over lang sagsbehandlingstid i forbindelse med 3F’s anmodning om akt-indsigt i dokumenter for 10 af virksomhederne, der optræder i bilag 14 gælder det, atodet var særdeles vanskeligt og tidskrævende at tilvejebringe dokumenter fra landsar-kiver og Rigsarkiver for en periode, der rakte mere end 60 år tilbage,osøgning har måtte foretages på manuel basis,osamtlige dokumenter i sagerne har skullet gennemgås,3

hovedparten af materialet, som var særdeles omfangsrigt, har vedrørt helt andre for-hold på virksomheden end kviksølvmålinger.Disse forhold har været årsag til den lange sagsbehandlingstid, hvilket Arbejdstilsynet harbeklaget overfor 3F. Det bemærkes, at Arbejdstilsynet løbende i perioden april 2009 til januar2010 orienterede 3F om sagens fremdrift.oVedrørende opdelingen af ansvar og opgaver for virksomheder, myndigheder og læger vedarbejde med kviksølv, og behandling af evt. arbejdsskader som følge af arbejde med kviksølvgælder det – udover hvad der fremgår af ovenstående – at:odet er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at sikre, at de ansatte har et sikkert ogsundt arbejdsmiljøoArbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder arbejds-miljøreglerneoArbejdsskadestyrelsens opgave er at tage stilling til erstatningsspørgsmål i forbindel-se med anmeldelser af mulige arbejdsskader.oFra 1976 har læger og tandlæger haft pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Ar-bejdsskadestyrelsen.Vedrørende reglerne for kviksølv kan det oplyses, at anvendelsen i dag i forhold til tidligereer begrænset, fordi det i dag med ganske få undtagelser er forbudt at sælge og importere kvik-sølv.

På foranledning af den daværende beskæftigelsesminister modtog Folketingets Arbejdsmarkeds-udvalg i oktober 2008 Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fælles redegørelse om kviksølvmv. på Grindstedværket og BASF i Grenå. Baggrunden herfor var medieomtale i juni 2008 om, atansatte på værket var blevet udsat for kviksølvforgiftning.Det fremgik af redegørelsen, at den daværende forældelseslovs bestemmelser om en 20-årig for-ældelsesfrist medførte, at der måtte antages at være tidligere ansatte ved Grindstedværket, hvisarbejdsskadesager var forældede. Disse ansatte havde på grund af forældelse af deres sager ikkekrav på erstatning.Redegørelsen viste samtidig, at der var tale om ekstraordinære omstændigheder i sagen, der kun-ne begrunde en særlig kompensationsordning for de tidligere ansatte. Det fandtes i sagen kritisa-belt, at:Arbejdstilsynet i perioden 1962 til 1980 var bekendt med omfattende og tilbagevendendemålinger af kviksølvkoncentrationer over grænseværdien. På Grindstedværket blev der såle-des foretaget 715 målinger over en periode på 18 år, hvor 439 målinger (svarende til 61 pro-cent) lå over grænseværdien,Arbejdstilsynet i denne periode besøgte Grindstedværket i Grindsted 55 gange og igennemperioden gjorde virksomheden opmærksom på problemstillingen og traf aftaler med virksom-heden om skærpede sikkerhedsforanstaltninger, og atdet af de tilgængelige sagsakter ikke kunne ses, at Arbejdstilsynet i perioden 1962 til 1980afgav påbud eller på anden måde reagerede tilstrækkeligt konsekvent over for virksomheden i4

forhold til de høje overskridelser, som et betydeligt antal ansatte på Grindstedværket (B2-afdelingen) var udsat for.Det fandtes således kritisabelt, at Arbejdstilsynet, der var bekendt med de omfattende og tilbage-vendende målinger af kviksølvskoncentrationer over grænseværdien, ifølge de tilgængelige sags-akter over en længere årrække ikke greb tilstrækkeligt ind over for den omfattende kviksølveks-ponering, som et betydeligt antal ansatte var udsat for.Regeringen sikrede grundet sagens ekstraordinære omstændigheder, at der blev afsat midler påfinansloven til en særlig kompensationsordning for ansatte ved den tidligere B2-afdeling påGrindstedværket i Grindsted i perioden 1962 til 1980, hvis eventuelle krav på erstatning var for-ældet efter de daværende regler med en 20-årig forældelsesfrist .Arbejdsskadestyrelsen opfordrede alle ansatte ved Grindstedværket, som mente at kunne havepådraget sig en sygdom som følge af udsættelse for kviksølv, til enten selv at anmelde sygdommeeller at anmelde via egen læge. Herudover nedsatte Arbejdsskadestyrelsen et særligt team til atbehandle disse sager. Endvidere indgik Arbejdsskadestyrelsen et samarbejde med 3F med henblikpå, at forbundet kunne gøre medlemmer opmærksomme på muligheden for anmeldelse ved mis-tanke om en eventuel arbejdsskade.I forbindelse med behandlingen af konkrete sager med navngivne personer, som tidligere havdeværet ansat på Grindstedværket, anmodede Arbejdsskadestyrelsen som led i sagernes oplysningArbejdstilsynet om og modtog med hjemmel i arbejdsskadesikringslovens § 37, stk. 2, dokumen-ter, herunder følsomme personoplysninger i forbindelse med kviksølvmålinger, som led i sager-nes oplysning. Da CPR-numre og helbredsoplysninger er såkaldte følsomme personoplysninger,må Arbejdstilsynet ikke af egen drift sende disse oplysninger til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejds-skadestyrelsen er således kun i besiddelse af oplysninger om målinger af kviksølv på personer,hvor der foreligger en arbejdsskadeanmeldelse.Baggrund for Grindstedredegørelsens bilag 14Grindstedredegørelsen skulle også belyse, hvilke andre steder der havde været produktion medhjælp af kviksølv. Arbejdstilsynet har ikke databaser, som gør det muligt at søge på, hvilke pro-duktionsmetoder der anvendes på virksomhederne.Under arbejdet med Grindstedredegørelsen og indsamling af dokumenter hertil modtog Arbejds-tilsynet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (som tidligere hed Arbejdsmiljøin-stituttet og endnu tidligere Statens Institut for Arbejdshygiejne og indtil 1997 var en del af Ar-bejdstilsynet) et dokument med Arbejdsmiljøinstituttets historiske data for kviksølv i urin.Dokumentet indeholdt informationer om målinger for kviksølv i urin hos medarbejdere på enrække danske virksomheder i perioden 1949 til 1983. Disse informationer var blevet sammen-skrevet i dokumentet i forbindelse med overvejelser om et forskningsprojekt om ældre mænd,som tidligere havde været udsat for kviksølvdampe.I dokumentet blev virksomhedsnavn, den ansattes navn, måleresultat og måledato oplistet. Derblev foretaget flere målinger på nogle af de ansatte. Det fremgår ikke hvorvidt samtlige ansatte,der er blevet målt, figurerer i dokumentet eller hvorvidt antallet af virksomheder, der har arbejdetmed kviksølv, er dækkende for perioden 1949 til 1983. Der var i dokumentet ikke oplysninger omCPR-numre og adresser på de ansatte. Det er dette dokument, som Arbejdstilsynet har anvendt tiludarbejdelsen af bilag 14. Grindstedredegørelsens bilag 14 er vedlagt denne redegørelse sombilag 1.

Den første arbejdslæge blev ansat i Arbejdstilsynet omkring 1930, og op igennem tiden blev deransat flere arbejdslæger så hele landets tilsynskontrol kunne dækkes. Formålet med arbejdslæger-nes arbejde var efter lov om almindelig arbejderbeskyttelse bl.a. forebyggelse og bekæmpelse afsundhedsfarer. Arbejdet omfattede bl.a. større undersøgelser af forekomsten af erhvervssygdom-me som fx støvlunger, blyforgiftning, periodiske undersøgelse af arbejdere med sundhedsfarligearbejdsforhold som fx arbejde med kviksølv, samt lægelig bistand til Direktoratet for Arbejdstil-synet og Arbejdstilsynets tilsynskredse.Hjælp til det diagnostiske arbejde fik lægerne fra Rigshospitalets arbejdsmedicinske klinik, samtStatens Institut for Arbejdshygiejne som bl.a. udførte undersøgelse af stoffer og biologiske prøversom fx kviksølv indhold i urinprøver. Statens Institut For Arbejdshygiejne var på det tidspunktdirekte knyttet til Direktoratet for Arbejdstilsynet1.Det fremgik af lov om almindelig arbejderbeskyttelse fra 1954, at Arbejdstilsynet bl.a. kunne ladeiværksætte lægeundersøgelser og arbejdshygiejniske undersøgelser, herunder undersøgelser af destoffer, som de ansatte var udsat for at blive påvirket af, hvis Arbejdstilsynet skønnede, at forhol-dene i en virksomhed, et fag eller et fagligt område rummede en væsentlig sundhedsfare for ar-bejderne.Det fremgik af samme lov, at der under Arbejdstilsynet var ansat et lægeligt tilsynspersonale, sombestod af arbejdslæger, der herudover blev bistået af egnet personale. Det fremgik videre af lo-ven, at undersøgelserne blev foretaget af Arbejdstilsynets arbejdslæger eller af andre af direktørenfor Arbejdstilsynet udpegede læger efter takster fastsat af socialministeren.De ansattes information om kviksølvmålinger og resultater herafHverken loven fra 1954 eller arbejdsmiljøloven fra 1977 indeholder bestemmelser om, at den, dergennemfører undersøgelser, skal orientere den undersøgte om resultatet. Imidlertid forholder enbetænkning2fra 1977 sig til spørgsmålet om information om undersøgelsesresultater, og anfører,at som hovedprincip skal orientering om resultatet fra en personundersøgelse altid gives det en-kelte individ.Dette underbygges af, at det er et grundprincip i sundhedsretten, at forpligtelsen til at informereen person/patient om undersøgelsesresultater, ligger hos den sundhedsperson, fx læge, som eransvarlig for undersøgelsen. Det hænger bl.a. sammen med, at patienten ud over selve undersø-gelsesresultatet har krav på en sundhedsfaglig vurdering heraf samt information om, hvilke rele-

vante behandlingstiltag, der eventuelt måtte være. Denne vurdering og information er den sund-hedsfaglige person den nærmeste og den bedste til at give.Lægers informationspligt blev lovfæstet med en ændring af lægeloven i 1992. Indtil da var dertale om en faglig norm, der fulgte af den almindelige ansvarsregel i lægelovens § 6, hvorefterlægen er forpligtet til at handle med omhu og samvittighedsfuldhed. Ansvarsreglen i lægelovens §6 stammer fra den første lægelov fra 1934. Op igennem det 20. århundrede er der sket en udvik-ling af den faglige norm.I en instruks fra Arbejdstilsynet fra 1942 til tilsynskredsene om ”Meddelelser til Arbejdsgivere ogArbejdere om lægeundersøgelsers resultat”, beskrives det, hvordan arbejdsgivere, ansatte, tillids-mænd mv. skal orienteres om resultater af lægeundersøgelser som fx undersøgelser, hvor derindgår analyser af urinprøver for indhold af kviksølv. Det fremgår her bl.a., at den enkelte under-søgte arbejder får underretning af overlægen, når der ved undersøgelsen er konstateret sygdomeller sundhedsskade, som det er af betydning for den enkelte at være opmærksom på, eller somskal behandles. Den pågældende arbejders egen læge får i disse tilfælde også en underretning. Detfremgår herudover, at når undersøgelsen giver anledning til at flytte den enkelte undersøgte tilandet arbejde, bliver oplysninger vedrørende den enkelte givet til arbejdsgiver og tillidsmand.I dag gælder der særlige regler for arbejdsmedicinske undersøgelser, når undersøgelser gennem-føres efter regler i arbejdsmiljølovgivningen. Det fremgår direkte af en bekendtgørelse om ar-bejdsmedicinske undersøgelser, at den, der forestår undersøgelsen, skal orientere den undersøgteom resultatet. Hvis den undersøgte beder om det, skal oplysningerne gives skriftligt. Bekendtgø-relsen, der trådte i kraft den 1. januar 1993, implementerer et EU-direktiv fra 1989.Det fremgår af bilag 14, at der har været foretaget en række urinprøver på ansatte for at undersøgeom der var overskridelse af grænseværdien for kviksølv. Af bilag 14 fremgår det, at der på 28virksomheder var én eller flere overskridelser af grænseværdien på 100 mikrogram kviksølv pr.liter urin i løbet af perioden 1949 til 1983. Det formodes, at det primært har været Arbejdstilsy-nets arbejdslæger og andet sundhedsfagligt personale på fx arbejdsmedicinske klinikker, som harværet ansvarlig for disse biologiske prøver.På baggrund af den lægefaglige norm, der følger af ansvarsreglen i lægeloven, Arbejdstilsynetsinstruks fra 1942 og betænkningen fra 1977 må det lægges til grund, at de arbejdslæger og andresundhedsfaglige personer, som var ansvarlige for målingerne, har oplyst de ansatte om resultater,der var af betydning for de ansatte. Dertil kommer, at de ansatte også har fået oplysninger ommålingerne på anden vis gennem virksomheden.Det underbygges af det kendskab, som Arbejdstilsynet har til praksis m.v. dengang samt doku-menter, som 3F har fået aktindsigt i. Af et dokument fra 1973 fremgår det, at resultaterne af urin-kviksølvanalyserne for de enkelte personer for de seneste fem år havde været ophængt på en op-slagstavle på virksomheden. I et dokument fra Kamstrup virksomhed fra 1974 nævnes det, at 9ansatte med urinmåling over grænseværdien blev orienteret om problemet og blev instrueret ipersonlig hygiejne, og at der ville blive foretaget målinger hver tredje måned for disse. Det frem-går også af dokumenter fra 1979 og frem, at ansatte med urinmåling over grænseværdien skulleflyttes til andet arbejde, hvor der ikke blev anvendt kviksølv.Der er også dokumenter fra Esbjerg Kemi fra 1967 og fra Sojakagefabrikken fra 1982, der under-bygger, at de ansatte er blevet orienteret om måleresultaterne.I forbindelse med medieomtalen i sommeren 2008 om kviksølvproblemerne på Grindstedværketoplyste en tidligere medarbejder, at da han havde været ansat i B2-afdelingen på værket i perio-7

den 1975 til 1979 blev resultaterne af kviksølvmålingerne hver gang ophængt på en tavle vedindgangen til værkets frokoststue.Den foreliggende dokumentation og supplerende oplysninger underbygger således, at de ansatte,der har fået foretaget målinger af kviksølv i urin, er blevet informeret om resultatet af målinger,som var af betydning for den ansatte, i forbindelse med at målingerne er blevet foretaget. Det måsåledes forudsættes, at de ansatte som udgangspunkt er blevet informeret om resultatet af målin-gerne.Virksomhedernes, sikkerheds- og tillidsrepræsentanters information om kviksølvmålingerog resultater herafDokumenter og oplysninger viser, at også andre end de ansatte har haft kendskab til resultaterneaf urinmålingerne af kviksølv tilbage i tiden.Fx har direktør Per Asmussen, Kamstrup, i en pressemeddelelse oplyst følgende:at produktionschefen, som fortsat er ansat på virksomheden, har oplyst, at der altid havdeværet fuld åbenhed vedrørende kviksølvmålingerne.at disse blev hængt op på opslagstavlen i produktionen, og at der blev afholdt samtale medmedarbejdere, hvis kviksølvmålingerne lå højere end grænseværdien. Medarbejderne blevorienteret om, hvad det betød og hvad de burde foretage sig.Det understøttes endvidere af dokumenter fra Kamstrup. I et dokument fra 1967 bad Arbejdstil-synet virksomheden om, at måle- og analyseresultater blev meddelt tillidsrepræsentanten. I etandet dokument fra 1973 skrev virksomheden til Arbejdstilsynet, at sikkerhedsudvalget på etmøde er kommet frem til forbedring af forholdene vedrørende bl.a. ”bedre oplysning vedrørendemålinger personer/lokaler”. Ifølge et dokument fra 1974 blev resultaterne af en kviksølvsunder-søgelse forelagt på et møde i virksomhedens kantine.Endelig fremgår det af en instruks fra Arbejdstilsynet fra 1942 til tilsynskredsene om ”Meddelel-ser til Arbejdsgivere og Arbejdere om lægeundersøgelsers resultat”, at Arbejdstilsynets tilsyns-kreds skal underrette såvel virksomhed som tillidsmand om hovedresultatet af lægeundersøgelsermedmindre særlige forhold måtte tale herimod. Fx blev virksomheden og tillidsmanden underret-tet, når lægeundersøgelsen gav anledning til, at den ansatte skulle flyttes til andet arbejde.Reglerne i dag for arbejde med kviksølvDet er i dag forbudt at importere, sælge og eksportere kviksølv og kviksølvholdige produkter mednogle enkelte undtagelser. Metallisk kviksølv er mærket giftigt og miljøfarligt.For så vidt angår kviksølvforgiftning har dette kunnet anerkendes som erhvervssygdom siden1933. I dag følger det af erhvervssygdomsfortegnelsen, at toksisk hjerneskade/demens, kviksølvallergi samt nyreskade kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis den tilskadekomne har væretrelevant udsat for kviksølv og visse af dets forbindelser.Det skal i midlertidig understreges, at selv om man har været udsat for påvirkning af kviksølv, såer det ikke ensbetydende med, at man udvikler en sygdom som følge heraf. Omfang og udstræk-ning af påvirkningen har ikke mindst stor betydning i den forbindelse.

I forbindelse med 3F’s anmodning om aktindsigt i dokumenter i tilknytning til Grindstedredegø-relsens bilag 14 skal det generelt bemærkes, at det er vanskeligt at rekonstruere hændelsesforløbeti sager, der ligger 30-60 år tilbage i tiden. Der er derfor i forhold til det store eftersøgningsarbejdei de mange sager kun i et ganske begrænset omfang frembragt dokumenter, der er relevante iforbindelse med 3F’s anmodning om aktindsigt.Årsagen til det relativt lille antal dokumenter er, at Arbejdstilsynet frem til 1977 typisk ikke gavskriftlige påbud, som man kender det i dag. I stedet for indførte Arbejdstilsynet i overensstem-melse med de daværende regler bemærkninger om inspektioner, mangler og påbud i tilsynsbøger,som virksomhederne skulle opbevare i fem år. Først i 1977 blev virksomhedernes tilsynsbøgererstattet af ringbind, hvor tilsynsrapporter skulle indsættes, og hvor Arbejdstilsynet beholdt enkopi af tilsynsrapporterne. Der foreligger dermed kun begrænset skriftlig dokumentation for årenefør 1977.Det er derfor Arbejdstilsynets generelle vurdering, at det ikke er muligt på en dækkende måde atrekonstruere hændelsesforløb og tilsynsindsats i forhold til eventuelle arbejdsmiljøproblemer påkonkrete virksomheder jo længere tid man går tilbage og især før 1977.Konkret om 3F’s anmodning om aktindsigt3F anmodede den 3. november 2008 Arbejdstilsynet om aktindsigt i dokumenter i tilknytning tilredegørelsens bilag 14. 3F angav særlig interesse i at få oplysninger om, hvad Arbejdstilsynethavde foretaget sig i forbindelse med overskridelse af grænseværdier for kviksølv. Endvidere var3F særligt interesseret i oplysninger for følgende virksomheder: A/S Tempress/Tempress, Berg-søe, Sojakagefabrikken, Elektroluma, Esbjerg Kemi, Kamstrup, P.S. Wodskou A/S, Struer ChemLab. og Vitrohm.Arbejdstilsynet oplyste den 10. december 2008 3F om, at Arbejdstilsynet ikke var i besiddelse afdokumenterne og opfordrede 3F til at kontakte landsarkiverne og Rigsarkivet, der opbevarer do-kumenterne.3F klagede den 12. december 2008 til Beskæftigelsesministeriet. Arbejdstilsynet bad den 26.januar 2009 Beskæftigelsesministeriet om at få sagen hjemvist til fornyet behandling. Ministeriethjemviste den 20. februar 2009 sagen til Arbejdstilsynet.Arbejdstilsynet anmodede den 30. marts 2009 efter en fornyet vurdering af sagen Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø om at fremsende kopier af akter om målinger af kviksølv samtøvrige akter.Arbejdstilsynet gennemgik manuelt sagslister fra hhv. Rigsarkivet og Landsarkiverne med hen-blik på at finde relevante journalnumre på de ovennævnte virksomheder fordelt over hele landetfor perioden 1949 til 1983. Herudover rekvirerede Arbejdstilsynet løbende sager på virksomhe-derne fra Rigsarkivet, for så vidt angik tidligere direktoratsdokumenter samt løbende sager fra firelandsarkiver, for så vidt angik tidligere tilsynskredsedokumenter. Arbejdstilsynet sorterede manu-elt samtlige tilsynsdokumenter, som lå på sagen for hver enkel virksomhed og tog kopi af de do-kumenter, som var relevante for aktindsigtsanmodningen. Hovedparten af tilsynsdokumenternevedrørte helt andre forhold på virksomhederne end kviksølvmålinger og dokumenter i relationhertil.9

Arbejdstilsynet indhentede alene fra Rigsarkivet og gennemgik 80 arkivkasser med sager – dogmed et forholdsvist begrænset antal relevante dokumenter som resultat.Herudover foretog Arbejdstilsynet en juridisk vurdering af, om der var oplysninger, som var und-taget fra adgangen til aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, eller efter andre be-stemmelser i offentlighedsloven.Arbejdstilsynet orienterede 3F om sagens fremdrift den 1. april 2009, den 9. juli 2009, den 4.september 2009, den 30. september 2009, den 2. november 2009, den 1. december 2009, den 16.december 2009 og den 15. januar 2010. 3F klagede den 16. januar 2010 over sagsbehandlingsti-den.Arbejdstilsynet gav den 19. februar 2010 3F aktindsigt i samtlige tilsynsdokumenter, som Ar-bejdstilsynet kunne fremskaffe, herunder for Kamstrup. Der var ikke dokumenter for virksomhe-derne P.S Wodskou og Struer Chem. Lab.Såkaldte følsomme personoplysninger blev undtaget fra aktindsigt i henhold til offentlighedslo-vens regler om enkeltpersoners private forhold, herunder om helbredsoplysninger. Oplysningerom navne, CPR-numre og lignende, der kunne identificere personer i forbindelse med kviksølv-målinger på ansatte, var således overstreget i det materiale, der blev udleveret til 3F.Arbejdstilsynet beklagede samtidigt den lange sagsbehandlingstid overfor 3F. Arbejdstilsynethenviste til, at det havde vist sig særdeles vanskeligt og tidskrævende at tilvejebringe dokumenterfra landsarkiver og Rigsarkivet for en periode, der rakte mere end 60 år tilbage.3F rettede den 23. februar 2010 henvendelse til Arbejdstilsynet og spurgte efter de specifikkemåledokumenter, som lå til grund for udarbejdelsen af bilag 14.Arbejdstilsynet oplyste den 3. marts 2010, at bilag 14 var udarbejdet på baggrund af oplysninger,som indgik i Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprojekt i 1991 om ældre mænd, som havde væretudsat for kviksølvdampe. I dokumentet blev virksomhedsnavn, den ansattes navn, måleresultat ogmåledato oplistet. Følsomme personoplysninger blev undtaget fra aktindsigt i henhold til offent-lighedsloven. Oplysninger om navne på de ansatte var således overstreget i det materiale, somblev udleveret til 3F.Baggrunden for, at Arbejdstilsynet har overstreget oplysninger om CPR-numre og navne på an-satte i forbindelse med kviksølvsmålinger efter offentlighedsloven er således, at der er tale omfølsomme personoplysninger. Arbejdstilsynet har som udgangspunkt efter forvaltningsloventavshedspligt, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning for at varetage væsentligehensyn til private interesser, herunder enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om per-sonlige forhold, herunder helbredsoplysninger.Det gælder dog ikke, hvis den, som anmoder om aktindsigt, har indhentet et samtykke fra deneller de personer, som er omtalt i måledokumenter. I disse tilfælde vil Arbejdstilsynet sende må-ledokumenter med relevante oplysninger til den, som anmoder om aktindsigt, for så vidt angåroplysninger om den eller de personer, der er omfattet af fuldmagten. Som nævnt var der ikke i detdokument, som lå til grund for bilag 14 oplysninger om CPR-numre og adresser på de ansatte.Dog er der i nogle af dokumenterne fra aktindsigtssagen vedrørende bilag 14 fundet måleresulta-ter med CPR-numre.

VirksomhederneDet er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at sikre, at de ansatte har et sikkert og sundt arbejds-miljø på virksomheden. Arbejdsgiveren skal således sørge for, at arbejdsforholdene er sikker-heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udfø-res sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at deansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Arbejdsgiverenskal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet medderes arbejde.ArbejdstilsynetArbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne.Det har været et bærende princip i en lang årrække, men herudover er der også sket en løbendeudvikling af både tilsyn, arbejdsmiljøregler og håndhævelse gennem årene.Der er således sket en løbende udvikling af systematik, ensartethed og konsekvens i tilsynet. Fxudarbejdede Arbejdstilsynet i 90’erne kvalitetsprocedurer for hvordan tilsynet skal udføres. Disseprocedurer tilpasses løbende efter ændringer i regler, håndhævelse og fokusområder.Dette sammenholdt med, at der gennem de sidste 60 år er sket en rivende teknisk udvikling ogkommet langt større arbejdsmiljøfaligviden om fx stoffer og materialer, har i væsentligt omfangyderligere sikret, at der i dag er en bedre forebyggelse end tidligere.Hertil kommer at tilsynsindsatsen fra 2012 målrettes endnu mere mod virksomheder, der vurderesat have de største problemer med arbejdsmiljøet. De får flere tilsyn med indførelsen af såkaldtrisikobaseret tilsyn. Det sker som led i den nye strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020,som regeringen i marts 2011 indgik aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radika-le Venstre om. Den nye måde at gribe tilsynsindsatsen an på er blevet mulig, fordi Arbejdstilsyneti 2005 begyndte et meget omfattende arbejde, der betyder, at Arbejdstilsynet ved udgangen af2011 har screenet arbejdsmiljøet på samtlige virksomheder med ansatte. Arbejdstilsynet har påden måde fået detaljeret viden om hver enkelt virksomhed. Det bliver sådan, at virksomheder, derfår påbud, får et nyt risikobaseret tilsyn efter 12-18 måneder. Virksomheder, der arbejder medfarlige kemiske stoffer (fx kviksølv) og får mange påbud, vil dog blive fulgt endnu tættere.ArbejdsskadestyrelsenHvor Arbejdstilsynet har fokus på virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde, har ar-bejdsskadesystemet til formål at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efter-ladte ved arbejdsskade. Arbejdsskader kan opdeles i to hovedkategorier, ulykker og erhvervsbe-tingede sygdomme.For så vidt angår en erhvervsbetinget sygdom, skal der være dokumentation for en årsagssam-menhæng mellem den arbejdsmiljømæssige påvirkning og den konstaterede sygdom.En række sygdomme og påvirkninger, hvor der er medicinsk dokumentation for en sådan årsags-sammenhæng, er listet på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsfortegnelse og vil umiddelbartkunne anerkendes som en erhvervssygdom. Dertil kommer, at selvom en sygdom ikke står pålisten over erhvervssygdomme, kan der konkret være en sådan grad af sandsynlighed for, at syg-dommen skyldes arbejdsforholdene, at den alligevel vil kunne blive anerkendt som en erhvervs-sygdom. I disse situationer forelægges sagen for Erhvervssygdomsudvalget, der indstiller til Ar-11

bejdsskadestyrelsen om sagen kan anerkendes. Erhvervssygdomsudvalget er sammensat af medi-cinsk ekspertise og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.Arbejdsskadestyrelsens virksomhed er ved lov fastsat til at behandle sager om arbejdsskader m.v.,som anmeldes til styrelsen. Arbejdsskadestyrelsens virksomhed finansieres af skadeforsikrings-selskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring via gebyrer for hver anmeldt sag.Styrelsen har ikke kompetence til at anvende indtægterne fra gebyrer til anden virksomhed endden der knytter sig til behandlingen af anmeldte skader.Læger og tandlægerReglerne omkring anmeldelse af erhvervsbetingede sygdomme har ændret sig både i praksis oglovgivningsmæssigt over de seneste 40 år.Forud for 1976 var det kun arbejdsgiveren, der havde pligt til at anmelde erhvervssygdomme,men i 1976 blev reglerne ændret, således at også læger og tandlæger fik pligt til at anmelde er-hvervssygdomme.Dette var blandt andet begrundet i, at det var vanskeligt for arbejdsgivere at gennemskue, hvor-vidt der var tale om en erhvervsbetinget sygdom eller en almindelig sygdom. Det blev yderligerevanskeliggjort for arbejdsgivere af, at visse erhvervssygdomme er lang tid om at udvikle sig,hvorfor påvirkningen kunne stamme fra en tidligere arbejdsplads, som den aktuelle arbejdsgiverikke havde viden om.Denne erkendelse førte til, at arbejdsgiverens pligt til at anmelde erhvervsbetingede sygdomme tilArbejdsskadestyrelsen ophørte ved en regelændring i 1999, hvorfor hovedansvaret i dag påhvilerlæger og tandlæger.

Forældelse af anmeldte arbejdsskaderDer er med virkning fra 12. maj 2011 indført nye regler om forældelse, hvorefter der ikke længerefindes en 30-årig forældelsesfrist for erhvervssygdomme. Dette har relevans for langt hovedpar-ten af de anmeldelser, hvor udsættelsen for fx kviksølv har foregået tilbage i tiden.Det medfører hermed, at der er taget hånd om den problematik, som også fremgik af Grindstedre-degørelsen, nemlig, at man risikerede at nogle af de sager der kunne blive anmeldt i praksis kunnevære forældede.Arbejdsskadeloven indeholder imidlertid fortsat en 5-årig forældelsesfrist for alle arbejdsskader.Denne regnes fra det tidspunkt, hvor den tilskadekomne bliver klar over, at pågældende har etkrav, eller fra den dag, hvor pågældendes manglende kendskab til kravet kan tilregnes denne somgroft uagtsomt. Denne forældelsesfrist er på 3 år i sager, der er omfattet af lovgivningen om ar-bejdsskade før 1. januar 2004.Et krav kan derfor være forældet, hvis tilskadekomne for eksempel af en læge bliver gjort op-mærksom på en sygdom, der har sammenhæng med skadelige påvirkninger på arbejdspladsen, ogtilskadekomne undlader at anmelde dette i en periode på 5 år (3 år) herefter. Denne dokumentati-on kan i sagens natur være svær at tilvejebringe, da Arbejdsskadestyrelsen i den konkrete sag skalkunne dokumentere, at tilskadekomne af en læge har fået underretning om, at der er sammenhæng12

mellem en skadelig påvirkning på arbejdet og en sygdom, hvilket i praksis er meget svært, nårsagerne ligger så langt tilbage i tiden. Den korte forældelsesfrist relaterer sig således alene tilmeget få sager.Arbejdsskadestyrelsens samarbejde med fagbevægelsenI forlængelse af Fagbladets artikler i juni om at tidligere ansatte på Kamstrup har været udsat forhøje eksponeringer af kviksølv, har Arbejdsskadestyrelsen indledt et samarbejde med 3F for atsikre, at alle relevante sager bliver anmeldt til, og at sagsbehandlingen foregår så smidigt sommuligt.Arbejdsskadestyrelsen afholdt den 15. juni 2011 et møde med fagforbundet 3F. Under mødetunderstregede Arbejdsskadestyrelsen, at det på grund af forældelsesreglerne er vigtigt, at styrel-sen får alle anmeldelser af erhvervssygdomme så hurtigt som muligt.Endvidere blev der aftalt:At tiltagene fra henholdsvis 3F og Arbejdsskadestyrelsen drejer sig om alle sager – uansetarbejdsplads – hvor ansatte eventuelt har pådraget sig en arbejdsskade i forbindelse med ud-sættelse for kviksølv.At 3F gennem oplysning til deres afdelinger, pressekontakt m.v. forsøger at finde de medar-bejdere, der er blevet syge.At Arbejdsskadestyrelsen bruger den viden, som er opsamlet fra Grindsted-sagerne til at ud-arbejde spørgeskemaer osv. til brug for sagsbehandlingen.At Arbejdsskadestyrelsen nedsætter et særligt team af sagsbehandlere, som har erfaring ogviden om udsættelse for kviksølv.At Arbejdsskadestyrelsen udarbejder statistik over antallet af anmeldte sager.Med henblik på en målrettet og effektiv behandling af de kviksølvsager, der måtte blive anmeldt,har Arbejdsskadestyrelsen nedsat et tværgående team af sagsbehandlere, som har stor erfaring fratidligere med behandling af sager om kviksølv.Arbejdsskadestyrelsen har endvidere iværksat følgende:Udarbejdelse af et spørgeskema, der specifikt henvender sig til personer, der har arbejdet medkviksølv, til brug for den indledende oplysning af sagerne.Udarbejdelse af retningslinjer for behandlingen/undersøgelsen af de ansatte, der bliver hen-vist til arbejdsmedicinske klinikker (AMK), således at det sikres, at der sker en ensartet be-handling/undersøgelse af de skadelidte.Udarbejdelse af statistik på, hvor mange sager, der indgår til Arbejdsskadestyrelsen fordelt påvirksomhed og udfald (afvist, anerkendt, erstatningsudbetalinger).Dansk Metal er ligesom 3F ved at undersøge, om man på sit område kan finde frem til ansatte,der er blevet syge, og har den 14. juni udsendt en pressemeddelelse herom.Arbejdsskadestyrelsen har yderligere taget kontakt til LO om bistand til at komme i konktakt medandre forbund med henblik på at sikre, at alle relevante sager anmeldes til Arbejdsskadestyrelsenså hurtigt som det er muligt at identificere tidligere ansatte, der kan være blevet syge af arbejdemed kviksølv.LO har meddelt, at man via sine hovedpolitiske udvalg på området vil gøre medlemsforbundeneopmærksom på, at Arbejdsskadestyrelsen har et beredskab, som skal sikre optimal håndtering afkonkrete skadetilfælde på kviksølvområdet.Med disse tiltag og medieomtalen forventes det, at ansatte, der mener, at de er blevet syge af ar-bejdet med kviksølv får anmeldt deres skade til Arbejdsskadestyrelsen.13