AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 213: Mandatnotits for ILO’s 100. Arbejdskonference Genève 2011, instruktion for den danske regeringsdelegation

1. INDLEDNING32. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER3Konferencens komitéer med temadiskussioner:3a. Komité om social sikring3b. Komitéen om ordentligt arbejde for hushjælp (domestic workers)6c. Komitéen om arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn8Øvrige emner10d. Finansielle og administrative spørgsmål10e. Applikationskomitéen11f. Generaldirektørens rapport12g. Den globale rapport om diskrimination i arbejdslivet123. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅKONFERENCEN13a. Burma13b. De besatte palæstinensiske områder154. BAGGRUND17a. Den Internationale Arbejdsorganisation17b. ILO’s mandat17c. ILO-konventioner og henstillinger18d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger18e. Det frivillige danske bidrag til ILO195. DELEGATIONEN20a. Regeringsdelegation20b. Arbejdstagerdelegation20c. Arbejdsgiverdelegation21d. Folketingsmedlemmer.21Bilag 1ILO-organisationsdiagram22Bilag 2Oversigt over dansk personale i ILO23Bilag 3ILO’s strategiske mål24Bilag 4Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapport26Bilag 5Rapporteringsoversigt for danske rapporter til ILO27

1. INDLEDNINGMandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved Den 100. InternationaleArbejdskonference, som afholdes den 1. til den 17. juni 2011 i Genève. Mandatnotitsen dækkerde emner, der på forhånd er sat på Konferencens dagsorden. Eventuelle yderligere emner ellerspørgsmål vil blive koordineret i Genève.Dagsordenen for ILO’s Internationale Arbejdskonference indeholder altid tre komitéer medtematiske diskussioner, der skifter fra år til år. I visse tilfælde er der tale om 2. behandlinger afemner, der har været behandlet på tidligere konferencer. Udover de tre temadiskussioner, er deren række faste punkter på dagsordenen, f.eks. den såkaldte Applikationskomité.2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER

Konferencens komitéer med temadiskussioner:a. Komité om social sikringILO-konferencen vedtog i 2008 på sin 97. samling en erklæring om social retfærdighed for enfair globalisering. I erklæringen operationaliseres begrebet Decent Work (ordentligt arbejde),som ILO har arbejdet med siden 1999. Decent Work består af følgende fire strategiske ogindbyrdes forbundne mål:1) at fremme beskæftigelsen ved at skabe et bæredygtigt institutionelt og økonomisk miljø(employment)2) at udvikle og forbedre foranstaltninger til social beskyttelse (social protection)3) at fremme social dialog og trepartssamarbejde (social dialogue and tripartism)4) at respektere, fremme og realisere de grundlæggende principper og rettigheder iforbindelse med arbejde (labour standards)Som opfølgning på erklæringen fra 2008 introduceredes i 2010 på den årlige konference et nytsystem med løbende og tilbagevendende rapporteringer og drøftelser af de 4 strategiskemålsætninger. Den første målsætning om beskæftigelse blev drøftet på 2010-konferencen.I marts 2009 besluttede ILO’s Styrelsesråd, at et af temaerne på arbejdskonferencen i 2011skulle være social sikring (social security). Det væsentligste nuværende ILO-redskab vedr. socialsikring er konvention nr. 102 (minimumsnormer for social tryghed – ratificeret af DK), hvorDanmark jævnligt foretager afrapporteringer til ILO.Som baggrund for diskussionen på arbejdskonferencen i 2011 har ILO udarbejdet enomfattende rapport, ”Recurrent discussion report on the strategic objective of social protection(social security) 2011”. Rapporten er baseret på et omfattende dokumentationsmateriale, der erbehandlet i ”World Social Security Report 2010-2011”, som er den første i en række aftilsvarende ILO-rapporter, der skal bidrage til at overvåge fremskridtene på globalt plan medhensyn til udbredelsen af social sikring. Rapporten er delt op i seks kapitler med fokus på:

-rettigheder og behov for social sikring (kap. 1)Hovedbudskaberne er, at social sikring spiller en nøglerolle for at opnå en retfærdigglobalisering, bidrager til økonomisk udvikling og virker som en social og økonomiskstabilisator i en usikker verden.global status på udbredelsen af social sikring, de vigtigste politiske udfordringer og aktuelle tiltag (kap.2-3)Hovedbudskaberne er, at der er behov for at etablere systemer for social sikring, somdækker hele befolkningen, som sikrer socialt og økonomisk tilstrækkelige ydelser, og som erfinansielt bæredygtige. Det er en hovedpointe, at variationen i den andel af BNP, somlandene anvender til social sikring, indikerer, at der er et vist politisk og finansielt råderumtil forbedring af den sociale sikring næsten uanset landets udviklingsniveau.--udfordringer for social sikring i fremtiden (kap. 4)Hovedbudskaberne er: a) at en større udbredelse af social beskyttelse er af afgørendebetydning for en sammenhængende social og økonomisk udviklingsstrategi; b) at de flestelavindkomstlande ville være i stand til at bære omkostningerne ved - evt. gradvist - atindføre en vis grundlæggende social sikring; c) at selv i lande med udbyggede socialesikringsordninger mangler en væsentlig del af befolkningen de økonomiske forudsætningerfor et anstændigt liv.-ILO’s indsatser og behovet for tiltag på arbejdskonferencen (kap. 5-6)Det påpeges, at de gældende konventioner har indbyggede begrænsninger, når det drejer sigom at sikre et sæt garanterede minimumsydelser, bl.a. på grund af manglende prioritering afydelser og manglende krav om universel dækning. ILO’s indsats fremover for udbredelse afsocial sikring beskrives som en to-ledet strategi, dels en horisontal dimension som søger atudbrede et sæt grundlæggende garanterede ydelser (som del af et Social Protection Floor) tilalle, og dels en vertikal dimension der søger at inddrage flere og højere ydelser op til etniveau, der mindst svarer til kravene i ILO’s konventioner. Det understreges, at der ikke ernogen model, der passer på alle, og at de garanterede ydelser derfor må afhænge afforholdene i det enkelte land.Mere konkret forventes det, at arbejdskonferencen vil forholde sig til følgende mulige vejefremad:1) Mandat til ILO til at udvikle mekanismer (konventioner, anbefalinger, retningslinjer,adfærdskodekser etc.) for at fremme udbredelsen af de garanterede ydelser, der indgår iet Social Protection Floor (den horisontale dimension).2) Mandat til ILO til etablering af en ”Social Security Best Protection Guide”, der kan tjenesom benchmark for forskellige muligheder for udvikling af social sikring (den vertikaledimension).3) Eventuel modernisering af konvention nr. 102 om minimumsnormer for social sikring(bl.a. i relation til kønsaspektet).4) Generering og udbredelse af viden om sociale sikringssystemer. Det foreslås herunderdrøftet, om regelmæssige bidrag fra medlemslande til ILO’s vidensbase kunne væreemne for en standard samarbejdsaftale mellem ILO og medlemslandene.

5) Styrket indsats med hensyn til kapacitetsopbygning i medlemslande.6) Styrket indsats vedr. teknisk rådgivning til medlemslande, herunder fx muligheden for ihøjere grad at kun trække på eksperter i lande med højt udviklede sikringssystemer.Parternes holdning:DA finder, at det er uklart, hvad drøftelserne i Komiteen om social sikring konkret skal mundeud i, og at det næppe er ønskværdigt med nye konventioner eller nye reguleringsværktøjer.Det må anbefales, at den generelle debat fokuserer på opstilling af en handlingsplan for ILO’svidere arbejde med temaet, herunder om social sikring skal være et tema på arbejdskonferencenfor 2012. Det kan anbefales, at temaet også drøftes i 2012.DA finder ikke, at det er muligt at opstille én model for indretningen og udviklingen af desociale systemer, dertil er landenes udviklingsniveau og de nationale traditioner og økonomiskemuligheder for forskellige.For DA er det væsentligt, at arbejdet i Komiteen sætter fokus på, hvad ILO kan gøre for atbistå og inspirere medlemslandene omkring social sikring. I den forbindelse vil opbygning af envidenbase om medlemslandenes sociale sikringssystemer kunne være et bidrag til inspiration afmedlemslandene.LO støtter ILO’s todimensionelle strategi til udbredelse af social sikring. LO er enig irapportens understregning af, at der ikke findes én enkelt model for indretning eller udvikling afsociale sikringssystemer, som passer på alle.LO er positive over for en modernisering af konvention nr. 102 om minimumsnormer forsocial sikring, som er fra 1952, og støtter, at muligheder, behovet og det hensigtsmæssige heriundersøges nærmere.LO kan støtte, at social sikring bliver et tema på arbejdskonferencen i 2012 med henblik på atarbejde videre med fx de her nævnte konkrete overvejelser.Dansk holdning:Det er ikke klart, hvad komitéens arbejde nærmere skal munde ud i, men det forventes, at åretsforhandlinger munder ud i en form for handlingsplan for det videre arbejde. Det forventes, atkomitéen vil forslå, at social sikring også bliver gjort til et tema på arbejdskonferencen i 2012,formentlig med henblik på fx planlægning eller på sigt vedtagelse af nye redskaber til fremme afgaranterede grundlæggende ydelser i relation til et Social Protection Floor, etablering af en”Social Security Best Protection Guide” vedrørende niveauer for social sikring, samt eventueltmodernisering af konvention nr. 102 om minimumsnormer for social sikring. Det nærmereindhold vil afhænge af komitéens beslutninger.Danmark støtter ILO’s todimensionelle strategi til udbredelse af social sikring som en velegnetog fleksibel strategi til større udbredelse af social sikring til ikke mindst de fattigste og mestudsatte, og som et udtryk for en pragmatisk tilgang til opgaven, herunder fx nødvendigheden af

en prioritering og tidsmæssig rækkefølge for de basale ydelser, der kan indgå i det enkelte landsSocial Protection Floor.Danmark er enig i rapportens understregning af, at der ikke findes én enkelt model for ind-retning eller udvikling af sociale sikringssystemer, som passer til alle, og Danmark forudsætter,at dette også afspejles i komitéens vedtagelser. Det gælder også vedrørende eventuel etableringaf en ”Social Security Best Protection Guide” – som kan tjene som inspirationskilde formedlemslande og for ILO’s eget arbejde – og vedrørende definitionen af Social ProtectionFloor, således at der fx ikke søges etableret generelle mekaniske regler vedr. niveauet for deydelser, der indgår i det enkelte lands valg af garanterede ydelser.En handlingsplan bør efter dansk opfattelse fokusere på ILO’s arbejde, og hvad ILO kan gørefor at bistå medlemmerne. Danmark ønsker ikke, at arbejdet munder ud i yderligererapporteringsforpligtelser for medlemsstaterne.Vedrørende eventuelt modernisering af konvention nr. 102 om minimumsnormer for socialsikring, som er fra 1952, kan Danmark støtte, at muligheder, behovet og det hensigtsmæssigeheri undersøges nærmere.Danmark kan støtte, at social sikring – hvis det ovenpå årets drøftelser vurderes relevant –bliver et tema på arbejdskonferencen i 2012 med henblik på at arbejde videre med fx de hernævnte konkrete overvejelser.b. Komitéen om ordentligt arbejde for hushjælp (domestic workers)På arbejdskonferencen skal der være en anden drøftelse af emnet decent work for domesticworkers (ordentligt arbejde for hushjælp). Drøftelsen sker med henblik på vedtagelse af et nytILO-instrument herom, idet en koordineret indsats vil kunne forbedre de lovgivningsmæssigerammer på dette område. Der er lagt op til en ny konvention, som skal sikre grundlæggendeprincipper og rettigheder og skal give vejledning om reguleringen af hushjælp. I konventionenforeslås bl.a. regulering af mindstealder, ansættelseskontrakt, beskyttelse mod misbrug ogchikane, arbejdstid, løn, arbejdsmiljø og social sikring samt særlig beskyttelse for vandrendearbejdstagere. Konventionen foreslås ledsaget af en henstilling.Siden den første drøftelse på sommerkonferencen i Geneve har forhandlingsresultatet medILO-sekretariatets rettelser og bemærkninger været sendt i høring. Det danske svar blev sendt inovember 2010 på baggrund af rapport IV(1), Decent Work for Domestic Workers.Parternes holdningDA og KL er stadig imod en detailregulering i form af en konvention, men kan støtte en ILO-henstilling f.eks. om, at domestic workers ikke ekskluderes fra national ansættelseslovgivning.DA og KL forudser, at drøftelserne på konferencen i 2011 bliver lige så vanskelige ogkonfliktfyldte som i 2010. DA og KL har imidlertid udtrykt alvorlig bekymring for processenog kan ikke på det foreliggende grundlag støtte en konvention. DA og KL finder, at det ervigtigt, at et instrument på området i sin reguleringssubstans bygger på eksisterende standarder

og ikke ”overbyder” eksisterende regulering og dermed skaber et nyt internationalt instrumentpå et så højt niveau, at det ikke bliver ratificeret eller de facto håndhævet, således at det forfejlerde forhold og mennesker, som instrumentet egentlig skulle og burde hjælpe. DA og KL finder,at dette i højere grad skal lægge til grund for den danske holdning. Der er således stadignødvendig med en drøftelse med henblik på indsnævring af dækningsområdet og detailerings-graden af mange af bestemmelserne. Et eksempel er hensynet til privatlivets fred, overtids-betaling etc., som præger af, at der på konferencen er manglende forståelse for kompleksiteten imange spørgsmål netop når man bevæger sig ind i en konventionsdrøftelse. DA er ogsåbekymret for den negative virkning for vikarbranchen og for et fremtidigt privat/offentligtsamarbejde om plejeopgaver i hjemmet. KL er stadig alvorligt bekymret for konsekvenserne afen detailregulering i forhold til hjemmehjælpere og tilsvarende offentligt ansatte, der arbejder iprivate hjem.LO støtter vedtagelsen af en konvention om decent work for domestic workers med enanbefaling.Dansk holdningDanmark kan støtte vedtagelsen af en konvention om decent work for domestic workers medledsagende henstilling. En konvention med ledsagende henstilling ses som et egnet instrumentfor en samordnet global indsats i den henseende.På globalt plan ser Danmark behov for bedre regulering, da domestic workers i mange lande idag arbejder under kummerlige forhold og tit står uden for normal arbejdsmarkedslovgivningog uden for dækning i kollektive overenskomster.I Danmark er domestic workers omfattet af den generelle lovgivning, herunder de alleredevedtagne internationale standarder om decent work. Domestic workers har som udgangspunktkrav på rettigheder og beskyttelse på lige fod med andre lønmodtagergrupper. Der er dogområder af arbejdsmiljøloven, som ikke gælder for domestic workers. Det gælder reglerne forhviletid og fridøgn, arbejdsstedets indretning samt reglerne for APV og AMO.Danmark finder det også positivt, at ILO sætter særlig fokus på kvinders situation og påindsatsen for at bekæmpe misbrug, diskrimination, tvangsarbejde og børnearbejde.Det er til gengæld vigtigt, at en konvention med henstilling bliver generel og fleksibel. Danmarkvil lægge vægt på, at vedtagne standarder siden kan gennemføres ved kollektiv overenskomst.Danmark ser en risiko i at gøre reglerne alt for omfattende og for detaljerede. Fx ønsker vi iDanmark ikke bestemmelser, der umuliggør en ordning som fx au-pair-ordningen.Det er vigtigt at have for øje, at der er nogle helt særlige problemstillinger og forhold knyttet til,at husligt arbejde udføres i private husstande og hjem. Det gælder ikke mindst i forhold tilarbejdsmiljøkrav, respekt for privatlivet, håndhævelsen af regler og mulighederne for at foretagekontrolbesøg og myndighedtilsyn. Det gælder også i forhold til, at disse internationalestandarder i vidt omfang vil omhandle et stort set ureguleret segment af arbejdsmarkedet, hvor

arbejdsgiveren typisk vil være en privatperson, en familie eller en husholdning, der ellersikke optræder som professionel arbejdsgiver.Det er derfor afgørende, at teksten ikke bliver for detaljeret, da det vil afspore diskussionen og isidste ende forhindre en ratificering af instrumentet i det store flertal af medlemsstater. Detnuværende tekstudkast fremstår på en række punkter for vidtgående og detaljeret, bl.a. i forholdtil anvendelsesområdet, arbejdsvilkår, arbejdstid, løn, arbejdsmiljø og formidlingsbureauer. Fradansk side vil man derfor fortsat arbejde for at gøre teksten mere generel på en række punkter.Der forventes fortsat EU-koordinering i komitéarbejdet.c. Komitéen om arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsynPå arbejdskonferencen skal der være en drøftelse af emnet arbejdsmarkedsadministration ogarbejdstilsyn. Det forventes, at drøftelserne munder ud i en konklusion om, at ILO skal arbejdevidere med styrkelse af arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn.Baggrunden for initiativet er, at der i lyset af den globale og teknologiske udvikling samt isærden økonomiske krise vurderes at være et behov for at revurdere arbejdsmarkeds-administrationen og arbejdstilsynet.ILO har fremsendt rapporten ”Labouradministration and labour inspection”.Rapporten er enoverordnet kortlægning af de internationale standarder for arbejdsmarkedsadministration ogarbejdstilsynet. Herudover indeholder rapporten en beskrivelse af, hvordan udviklingen harpåvirket både de traditionelle og nye opgaveområder, og hvilke udfordringer arbejdsmarkeds-administrationen og arbejdstilsynet står overfor.Den sammenhæng, hvori arbejdsmarkedsadministration indgår, har ændret sig afgørende i deseneste årtier, hvilket har medført ændringer i de forskellige landes arbejdsmarkeds-administration, ligesom globaliseringen og den globale økonomiske krise har betydet nyeudfordringer og muligheder for arbejdsmarkedsadministrationerne.Udviklingen har medført, at medlemsstaterne har arbejdet på at forbedre arbejdsmarkeds-administrationens effektivitet, herunder specielt i den offentlige arbejdsformidling (PES), f.eks.ved at indføre moderne forvaltningsmetoder, gøre øget brug af outsourcing, og af forskelligeformer for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), samt ved at decentralisere ogdelegere arbejdsmarkedsadministration til lokale myndigheder.Tilsynssystemet bliver i rapporten defineret meget bredere end det danske arbejdstilsyn, idetopgaveområder for tilsyn ifølge ILO og de dertilhørende konventioner også omfatter tilsynmed uformel økonomi, ansættelsesforhold, socialt bedrageri etc. I den danske model varetagerarbejdsmarkedets parter en væsentlig del heraf, mens andre områder varetages af socialemyndigheder og ikke af Arbejdstilsynet.

Udviklingen såsom en aldrende population, flere kvinder på arbejdsmarkedet, stigendeungdomsarbejdsløshed, migration, nye former for arbejdsorganisering (telework ogoutsourcing), fastsættelse af globale mål for bæredygtig udvikling og nye miljømæssige tilgange(fx grønne jobs) giver store udfordringer over alt. Hertil kommer anvendelse af robotter,microelementer, telematics og nanoteknologi, som øger behov for nye tilsynsmetoder.Udviklingen har således påvirket tilsynets traditionelle udfordringer såsom fx ressourceknaphedsamt vilkårene for at føre tilsyn med de fire fundamentale principper og rettigheder på arbejde,1ligesom den har givet en række nye udfordringer såsom identificering af nye og komplekse risicibl.a. som følge af nanoteknologi.Det betyder samtidig, at tilsynssystemet har måttet redefinere deres opgavevaretagelse, fraprimært fokus på kontrol, regulering og håndhævelse til i stigende grad også at fungere somsamarbejdspartner, der bidrager med information og vejledning, og som har fokus påforebyggelse.Rapporten afslutter med en beretning om, hvordan ILO har bidraget til aktiviteter ogprogrammer for at styrke og modernisere arbejdsmarkedsadministrationen og tilsyn i fleremedlemslande.Parternes holdning:DA finder, at der i forhold til den danske model og egentlig også selve ILOs grundlæggendeplatform om trepartsinstitutionen er et grundlæggende paradoks i den stærke centralisme, somer den underliggende trædesten for ILO’s instrumenter om arbejdsmarkedsadministration. DAfinder, at det er vigtigt, at man fra dansk side holder fast i rollefordelingen og samspillet mellemlovgivningsmagten/myndighederne og arbejdsmarkedets parter. Fra dansk side vedrørerdiskussionen således på mange områder for så vidt angår dettte emne i det væsentligeArbejdstilsynets funktion.DA finder, at man fra dansk side skal fastholde hensynet til, at ILOs instrumenter og tilbud pådette område tager hensyn til de forskellige medlemsstaters behov. Der skal tages hensyn tilbehovet for fleksible rammer for virksomhederne og virksomhedernes konkurrencevilkår, og tilat arbejdstilsyn udvikles i takt med arbejdsmarkederne.LO er overordnet enig i rapportens cementering af, at arbejdsmarkedets parters inddragelsebidrager til en effektiv arbejdsmarkedsadministration og et effektivt tilsyn, samt at det er vigtigtmed en effektiv arbejdsmarkedsadministration, som sikrer en central koordinering af dennationale beskæftigelsespolitikLO støtter samtidig rapportens pointe om, at det er afgørende for tilsynssystemets effektivitetat samarbejde og koordinere arbejdet med alle involverede interessenter både inden for detoffentlige og det private. Det gælder især samarbejdet med arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer.1

Dansk holdning:Danmark er positiv overfor at drøfte arbejdsmarkedsadministrationens og arbejdstilsynetsudfordringer og muligheder især i lyset af den globale økonomiske krise.Danmark er generelt enig i, at arbejdsmarkedsadministrationen og især udviklingen afbeskæftigelsespolitikken spiller en vigtigt rolle for at imødegå de udfordringer og muligheder,som globaliseringen og den globale økonomiske krise har medført.Danmark er derfor enig i, at det er vigtigt med en effektiv arbejdsmarkedsadministration, somsikrer en central koordinering af den nationale beskæftigelsespolitik, uafhængigt af hvordanbeskæftigelsessystemet konkret er udformet.Det er, især i krisetider, afgørende at sikre et effektivt nationalt arbejdstilsynssystem for at sikresikkerhed og sundhed for alle arbejdstagere, hvilket bedst kan gøres, når alle samarbejder omdet fælles mål. Danmark er derfor helt enig i rapportens pointe om, at det er afgørende fortilsynssystemets effektivitet at samarbejde og koordinere arbejdet med alle involveredeinteressenter både indenfor det offentlige og det private. Det gælder især samarbejdet medarbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.I Danmark er det en tradition at inddrage arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne ivæsentlige beslutninger vedrørende arbejdsmarkedsadministration og tilsyn. Derfor er Danmarkhelt enig i rapportens cementering af, at arbejdsmarkedets parters inddragelse bidrager til eneffektiv arbejdsmarkedsadministration og et effektivt tilsyn. Det er vigtigt for Danmark, atdenne rolle for parterne respekteres og indgår som integrerende del af temaet omarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn.Danmark er generelt enig i rapportens hovedpunkter om, at det er vigtigt at have et centralttilsynssystem, der overvåger og evaluerer en national fastlagt tilsynsstrategi, at der er behov for,at tilsynet er særlig opmærksomt på udvalgte grupper, bl.a. unge og nyansatte, og at tilsynet ogsåfokuserer på forebyggelse, men at det ikke må gå ud over håndhævelsesopgaven. Det er vigtigt,at tilsynet både informerer, har dialog med virksomhederne og samtidig udfører sinkontrolopgave for at sikre håndhævelse.

ligesom en gruppe ligesindede lande (S, N, FI, BE, NL), støttet, at budgettet videreføres medregulering for inflation (”zero real growth”). Danmark kan stemme for det revideredebudgetforslag for 2012-13.e. ApplikationskomitéenSom et fast punkt på Konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år for atgennemgå de modtagne rapporter fra medlemslandene om ratifikation af ILO-konventioner.Komitéen henholder sig i sit arbejde bl.a. til Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenesimplementering af konventionerne. Applikationskomitéen behandler hvert år 25 individuellesager på landeniveau. Udvælgelse af sagerne foretages af arbejdsmarkedets parter uformelt udfra sagernes alvor samt en vis geografisk fordeling. Danmark er ikke nævnt i dette års rapportfra Ekspertkomitéen.Danmarks holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares, nårudvælgelsen er gennemført samt løbende på grundlag af drøftelser med IMEC-landene, EU-landene og i kredsen af nordiske medlemslande.General survey om social sikring (social security)ILO’s sekretariat udarbejder hvert år en generel rapport (general survey) om et bestemt emnemed udgangspunkt i en eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion iApplikationskomitéen. Den generelle rapport bygger på medlemslandenes afrapporteringer omimplementering og efterlevelse – eller mangel på samme – af de konkrete udvalgtekonventioner samt henstillinger. Den generelle rapport diskuteres som regel under et afkomitéens første møder.Dette års generelle rapport”General survey concerning social security instruments in light of the 2008Delaration on Social Justice for a Fair Globalization”handler om global udbredelse af social sikring.Socialsikringstemaet i applikationskomiteen skal ses i sammenhæng med, at en diskussion afsocial sikring i år også er sat på dagsordenen som den anden opfølgning på ILO’s deklarationom social retfærdighed for en fair globalisering (se afsnittet om komitéen ovenfor). Fokus påudbredelse af social sikring er desuden meget relevant i lyset af den globale økonomiske krise,der har sat sociale sikringsordninger under pres i mange lande.Rapporten tager udgangspunkt i konventionerne 102 (minimumsnormer for social sikring) og168 (om beskæftigelsesfremme og beskyttelse mod arbejdsløshed), samt henstillingerne 67 (omindkomstsikkerhed) og 69 (om sundhedsbehandling). Danmark har ratificeret dele afkonvention 102, men ikke konvention 168. Det er en målsætning med de anførte konventionerog henstillinger, at de skal udgøre minimumsnormer på det sociale og sundhedsmæssigeområde. Danmark har på linje med de andre medlemslande indsendt besvarelser på en rækkespørgsmål i forbindelse med afrapportering på emnet social sikring. Disse besvarelser forventesat indgå som grundlag for diskussionen af temaet i komiteen.

Dansk holdningDet er den danske regerings holdning, at eventuelle tiltag for at promovere ratifikationen afkonvention 102 og 168 kan støttes, da der globalt er behov for at udbrede social sikring. Dendanske regering støtter desuden 2008-deklarationen, som diskussionen tager afsæt i, og dermeddet videre arbejde inden for deklarationens overordnede rammer.Det er den danske regerings holdning, at der ikke er behov for yderligere instrumenter påområdet i form af konventioner eller henstillinger, men at dette ikke skal udelukke endiskussion om det hensigtsmæssige i, at der indledes et arbejde med at opdaterekonventionerne.f. Generaldirektørens rapportDette års rapport fra ILO’s generaldirektør Juan Somavia advokerer under titlen ”En ny æra forsocial retfærdighed” (A New Era of Social Justice) for en vedvarende og holdbar globaludvikling hen imod en æra med social retfærdighed. En sådan æra skal kendetegnes ved, at denationale politikker implementeres under hensyntagen til menneskers behov, miljømæssigbæredygtighed og fairness. Globaliseringens fordele skal fordeles ligeligt, og unge skal indgydeshåb og kreativitet. Demokrati og inddragelse skal styrkes. Den nuværende udvikling går ifølgegeneraldirektøren i den forkerte retning på en række områder. Uligheden vokser globalt, tillidentil regeringer og institutioner er i bund, kriseindgreb har vendt den tunge ende nedad, og der erlangt fra tilstrækkelig tillid og håb til fremtiden. En grundlæggende del af svaret på disseudfordringer er en udbredelse af Decent Work – anstændigt arbejde. ILO bør være en globalgenerator herfor. Det er ligeledes centralt, at der kommer gang i væksten globalt. Det skal dogvære en jobskabende vækst, der kommer alle grupper til gode og er bæredygtig. Væksten skalbaseres på bedre indkomster frem for gældssætning. Små og mellemstore virksomheder mådesuden spille en central rolle for en større vækst, ligesom vækst i landbrug og i landligeområder generelt er nødvendigt. Statslig regulering er nødvendig i forhold til finansmarkederneog skal sikre, at de finansielle institutioner i deres virke fungerer til gavn for borgerne og ikkemodsat. Midt i arbejdet med at udbrede vækst er det vigtigt, at udbredelsen afarbejdstagerrettigheder fortsætter, primært igennem ILO’s standarder. Endelig skal ILO styrkesamarbejdet med en række internationale organisationer såsom IMF og G20 med henblik på atopnå ovennævnte målsætninger.

g. Den globale rapport om diskrimination i arbejdslivetRapporten behandler nogle af de tendenser, der ses på arbejdsmarkedet i forhold tildiskrimination i kølvandet på den globale økonomiske krise. Ved diskrimination forstås i dennesammenhæng forskelsbehandling pga. køn, familieforpligtelser, graviditet, seksualitet (inkl.sexchikane), race, etnicitet, herkomst, religion, politisk observans, social baggrund, handicap,HIV/AIDS, alder og generel livsførelse.Positivt fremhæves det, at der globalt set er kommet mere fokus på at bekæmpe diskrimination,herunder gennem lovgivning. Krisen og den deraf afledte negative udvikling på jobmarkedethar imidlertid medført diskrimination i forbindelse med fordelingen af de tilbageblevne jobs.

Rapporten anbefaler, at regeringer inddrager de sociale parter i forbindelse med nationaleindsatser mod diskrimination, sådan at der også på de enkelte arbejdspladser er fokus påproblemerne forbundet hermed. Dette vil tilmed styrke virksomhedernes indtjeningsevne, dadet giver bedre rammer for, at medarbejderne kan yde en effektiv indsats på jobbet.For så vidt angår ILO’s indsats imod diskrimination, er der igennem de sidste fire år blevetetableret en række initiativer til imødegåelse heraf globalt, regionalt og lokalt. Bl.a. har sådanneindsatser fået prioritet i Decent Work landeprogrammerne (DWCPs) i 36 lande. Rettigheder forpersoner med HIV/AIDS, handicaps samt indfødte folk har især spillet en rolle i disseprogrammer.Fremadrettet bemærker rapporten, at den stærkeste faktor i forbindelse med diskrimination erøkonomiske og sociale påvirkninger. Risikoen for en forøgelse af diskrimination i lande ogregioner med negativ økonomisk udvikling er stor, mens der tilsvarende er gode chancer forforbedringer steder, hvor økonomien er i udvikling.På den baggrund lægger rapporten op til følgende:a) global universel ratifikation og anvendelse af de to grundlæggende ILO-konventioner omligestilling og ikke-diskrimination (100 og 111)b) udvikling og vidensdeling af metoder til bekæmpelse af diskrimination i arbejdslivetc) udvikling af mere effektive institutioner i medlemskredsen ogd) en styrkelse af internationale partnerskaber med relevante aktører indenfor ligestilling.

3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅKONFERENCENa. BurmaBefolkningen i Burma/Myanmar er frarøvet grundlæggende universelle friheder og rettigheder.Grove krænkelser af menneskerettighederne er udbredt. Politiske fængslinger, tvangsarbejde,vilkårlige arrestationer, tvangsflytning af folk og anvendelse af børnesoldater hører til dagensorden.Den Internationale Arbejdskonference vedtog i 2000 en resolution om Burma/Myanmar forovertrædelse af konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde) samt manglende efterlevelse afen række henstillinger. En konsekvens af resolutionen er, at Burma/Myanmar sættes påKonferencens dagsorden, indtil landet opfylder sine forpligtelser.3Resolutionen anbefaledeILO’s medlemmer at gennemgå deres relationer med Burma/Myanmar og træffe passendeforanstaltninger for at sikre, at disse relationer ikke bidrager til brugen af tvangsarbejde iBurma/Myanmar.3Arbejdskonferencens diskussion af Burma foregår i praksis ved, at Applikationskomitéen afholder en såkaldt ”specialsitting”

Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma/Myanmar og ILO, og forhandlingerneførte bl.a. til udstationeringen af en ILO forbindelsesofficer til Burma/Myanmar i maj 2002samt enighed i maj 2003 om en handlingsplan med sigte på at afskaffe tvangsarbejde. ILO harsiden 2001 gennemført adskillige besøg til landet, senest gennem en højniveaumission i februar2011, og generaldirektørens særlige rådgiver har ved flere lejligheder afholdt møder medrepræsentanter for den burmesiske regering. Forhandlinger om en aftale mellemBurma/Myanmar og ILO om afskaffelse af tvangsarbejde blev påbegyndt i januar 2007 og den26. februar 2007 blev der indgået en et-årig aftale mellem ILO og Burma/Myanmar. Aftalenbetød, at ILO's forbindelsesofficer i Burma/Myanmar kunne få mere personale, og at klagerom tvangsarbejde kunne indgives til forbindelsesofficeren. Aftalen er siden blevet forlængetflere gange – senest under højniveaumissionen i februar 2011.Der blev på Styrelsesrådsmødet i marts 2011 aflagt rapport fra ILO’s forbindelsesofficer omudviklingen i klagesager under den særlige aftale. Der er i alt siden aftalens indgåelse i 2007indgivet 630 klagesager, hvoraf 354 er blevet anerkendt i henhold til aftalen. I 2010 blev derindgivet 330 nye klagesager, hvoraf 120 faldt ind under aftalen med ILO. Stigningen i antallet afklager fremhæves positivt, da det ses som et udtryk for øget opmærksomhed i befolkningen påderes rettigheder i forbindelse med tvangsarbejde og eksistensen af klagemekanismen. Der erforsat en række punkter, hvor Burmas/Myanmars regering ikke har levet op til sine forpligtelseri henhold til aftalen. Det drejer sig blandt andet om at frigive tilbageholdte personer associeretmed klagemekanismen og om at garantere retten til at indgive klage uden risiko for chikanesamt oversættelse af en brochure med information om tvangsarbejde og rettigheder tilmindretalssprog.I forbindelse med Styrelsesrådet marts 2011 genfremsattes kravet om at gennemføre aftalensmål, herunder frihed til at henvende sig til klageinstans uden frygt for repressalier, oversættelseaf aftalen og øvrig oplysningsmateriale til minoritetssprog og frihed for forbindelsesofficeren tilat udføre sit arbejde inklusiv sikring af de fornødne visa til ekstra personale og indførelse afkøretøjer. Burmas/Myanmars regering blev desuden opfordret til at indføre fagforeningsfrihedog frigive tilbageholdte fagforeningsfolk og arbejdsaktivister, hvilket vil blive diskuteret påstyrelsesrådet i november 2011, og til at forbyde tvangsarbejde, herunder rekruttering afmindreårige til militæret.Der vil i applikationskomitéen under konferencen 2011 blive afholdt en særlig session omBurma/Myanmar for at drøfte regeringens opfølgning på anbefalingerne fra undersøgelses-kommissionen vedrørende konvention 29 om tvangsarbejde. Styrelsesrådet har desuden bedtom en rapport fra forbindelsesofficeren om udviklingen til Styrelsesrådet i november 2011.Dansk holdningMålet med Danmarks politik og engagement i forhold til Burma/Myanmar er - inden forrammerne af EU’s Fælles Holdning og til støtte for FN-sporet - at bidrage til et fredeligt ogdemokratisk Burma/Myanmar i bæredygtig vækst. Denne politik søges fremmet gennem enkombination af sanktioner rettet mod medlemmer af regeringen med forbindelser til militæret,

og som ikke arbejder for demokrati, en styrket humanitær og udviklingsmæssig indsats til fordelfor civilbefolkningen samt en tæt dialog med de asiatiske lande - især ASEAN-landene Kina,Indien og Japan - om en demokratisk løsning i Burma/Myanmar. Den danske holdning er, atforlængelsen af aftalen mellem Burma/Myanmar og ILO er et fremskridt, der bl.a. giverBurma/Myanmar mulighed for at leve op til sine forpligter i henhold til aftalen og fremvisekonkrete resultater vedr. afskaffelse af tvangsarbejde.Konferencen vil bl.a. på baggrund af statusrapporter fra ILO’s forbindelsesofficer vurdere, omBurma/Myanmar overholder sine forpligtelser i henhold til den nyligt forlængede aftale mellemBurma/Myanmar og ILO. Truslen om en ”advisory opinion” fra den Internationale Domstol iHaag gælder – hvis det skønnes ikke at være tilfældet – stadig.b. De besatte palæstinensiske områderGeneraldirektøren udarbejder hvert år en rapport om forholdene for arbejdstagere i Gaza,Vestbredden, inkl. Øst-Jerusalem og Golan-højderne, hvoraf de palæstinensiske selvstyre-områder formelt udgør ca. 1/3. Baggrunden for rapporten er en resolution vedtaget afArbejdskonferencen i 1980. En forbedring af arbejdsforholdene i områderne ses som et lille,men vigtigt skridt i retning mod fred.Dansk holdningI Israel/Palæstina-konflikten arbejder Danmark og EU for en genoptagelse affredsforhandlingerne inden for rammen af bl.a. UNSCR 1850, Køreplanen for Fred og DenArabiske Ligas fredsinitiativ. Danmark støtter en to-stats-løsning med Israel og en geografisksammenhængende og demokratisk palæstinensisk stat, der eksisterer inden for sikre, anerkendteog garanterede grænser, jfr. sikkerhedsrådsresolution 1397(2002). Danmark hilser de arabiskelandes engagement med Det arabiske Fredsinitiativ og den amerikanske administrationsengagement velkommen. En løsning på konflikten må ses i det bredere regionale perspektiv,herunder også i forhold til fremdrift i de øvrige konfliktspor med Syrien og Libanon.Generalforsamlingens drøftelser bør understøtte disse bestræbelser.Danmark støtter gennemførelsen af fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne ioverensstemmelse med den overordnede ramme, som Kvartetten4har fastlagt. Det indebærer,at forhandlingerne skal føre til en aftale om alle de afgørende spørgsmål for at gøre en ende påkonflikten og føre til en to-statsløsning. Danmark støtter også den af Kvartetten forudsetetidsramme herfor, ifølge hvilken parterne bør have nået dette mål i løbet af september 2011. Etcentralt element i opbygningen af en palæstinensisk stat er den fortsatte gennemførelse afstatsopbygningsplanen, som Det Palæstinensiske Selvstyre med omfattende støtte fra bl.a. EUforestår. Denne plan forudses i sin nuværende fase gennemført i september 2011.Danmark støtter derfor det internationale samfunds bestræbelser, herunder fra USA,Kvartetten, EU og FN, på at få parterne til at genoptage fredsforhandlingerne. EU har med

rådskonklusioner om Mellemøsten senest den 13. december 2010 præsenteret klare budskaberog fremadrettet tekst om EU’s rolle.Palæstinensiske områders økonomiske situation:Danmark støtter de palæstinensiske bestræbelser påat opbygge de palæstinensiske områders økonomi og institutioner. Danmark lægger bl.a. vægtpå, at Israel medvirker til en forbedring af den nuværende vanskelige økonomiske situation i depalæstinensiske områder. Der har den seneste tid været visse forbedringer, men der er behovfor en række yderligere forbedringer. Dette kan bl.a. ske gennem fri bevægelighed for personerog varer mellem selvstyreområderne og mellem disse og omverdenen jfr. den amerikanskmæglede aftale om adgang og bevægelse (AMA) fra 2005. Samtidig lægger Danmark vægt på, athumanitær og anden bistand ikke hindres af israelske afspærringer, herunder af Gaza.Palæstinensiske observatørmissions status i FN:Danmark har støttet forbedringer af palæstinensernesmuligheder for deltagelse i FN. Så længe spørgsmålet om etablering af en palæstinensisk statikke er afgjort, er Danmark imod at give observatørmissionen samme rettigheder som FN’smedlemslande.

4. BAGGRUNDa. Den Internationale ArbejdsorganisationDen Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremmesocial retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er ensærorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 183 medlemslande. ILO opererer meden unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungerer på ligefod med regeringer.Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’smedlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består afrepræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.ILO ledes af en generalsekretær, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Dennuværende generalsekretær er chileneren Juan Somavia, der i 2008 blev genvalgt til en 3.periode i stillingen (2009-2013). Generalsekretæren varetager sammen med Sekretariatet dendaglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år til Arbejdskonferencen.Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts,juni og november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, atvedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælgegeneralsekretæren. Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet; Danmark varsåledes medlem fra 1999-2002, Norge fra 2002-2005 og Finland fra 2005-2008. Sverige blev påArbejdskonferencen 2008 valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode, og Danmark ventesvalgt i på dette års arbejdskonference.b. ILO’s mandatDen Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger.Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagnekonventioner og henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert årrapporterer til ILO.Gennemgå den globale rapport, der (siden 1998) hvert år laves af ILO’s Sekretariat omfundamentale arbejdstagerrettigheder.Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senereår har Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, beskæftigelsesfremme ogveje ud af den globale økonomiske krise.Vedtage retningslinier for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden.Vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres afmedlemslandene.

ILO formulerer internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – ogdet er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne omarbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.c. ILO-konventioner og henstillingerSiden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 188 konventioner om en bred vifte af emner samt200 henstillinger. 8 konventioner har status afgrundlæggende ILO-konventioner om principper ogrettigheder på arbejdsmarkedet:Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, dervælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal derregelmæssigt rapporteres til ILO om efterlevelsen af konventionen. ILO’s henstillinger er ikkejuridisk bindende for medlemslandene, men fungerer som retningslinier for national handling.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillingerDanmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret71 af ILO’s i alt 188 konventioner. Danmark betalte i 2011 ca. 2,6 mio. CHF i medlemsbidragtil ILO. Derudover yder Danmark for 2010/11 et frivilligt bidrag på 40 mio. DKK til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter i Detfaste ILO-udvalg. I udvalget deltager udover ministeriet de mest repræsentative hoved-organisationer på det danske arbejdsmarked5. Derudover foregår der uformel koordinering pånordisk regeringsplan (nordiske ILO-samrådsmøder). Typisk foregår der endvidere løbendekoordinering i kredsen af EU-lande.I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter forEU-kommissionen deltager som observatører i Den Internationale Arbejdskonference.Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen for enomfattende koordination af EU-landenes holdninger. Rollefordelingen mellem formandskabs-landet og den nye EU-delegation, der oprettes som følge af Lissabon-traktaten, er endnu ikkehelt afklaret.

Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form afen beretning.e. Det frivillige danske bidrag til ILOPå finansloven 2010 udgjorde den toårige ramme for det danske frivillige bidrag til ILO 40 mio.kroner for 2010-2011. De seneste år har ILO i stigende grad arbejdet for at implementereudviklingsrelaterede aktiviteter i overensstemmelse med Paris-deklarationen, som fremhævermodtagerlandenes større ansvar for egen udvikling, øget harmonisering blandt donorer,tilpasning til modtagerlandenes egne systemer, ledelse med henblik på resultater, og gensidigansvarlighed. FN Generalforsamlingens resolution 62/208 (Triennial Comprehensive PolicyReview, 2007) fremhæver nødvendigheden af pålidelig, fleksibel og ikke-øremærket finansieringaf FN-systemet som forudsætning for, at FN-systemet kan levere bedre resultater.På Den internationale Arbejdskonference i 2009 vedtoges det første sammenhængendeprogram og budget baseret på Decent Work dagsordenen, der indeholder 19 specificerede mål,som skal styre ILO’s aktiviteter. Danmark har herefter i overensstemmelse med deinternationale normsæt for god bistandspraksis valgt at bevæge sig væk fra øremærkning af detløbende frivillige bidrag og alene fremhæve overordnede prioriteter, som Danmark findersærligt væsentlige – fremme af trepartssamarbejde, udvikling baseret på grundlæggendearbejdstagerrettigheder samt ligestilling.

5. DELEGATIONENa. RegeringsdelegationBeskæftigelsesministeren deltager i Arbejdskonferencen den 15.-16. juni 2011. Ministerensdelegation består af departementschef Bo Smith, ministersekretær Kristjan Gundsø Jensen ogkontorchef Lone Henriksen.Regeringsrepræsentanter og rådgivere:Efter særlig aftale er ambassadør Steffen Smidt fra FN-Missionen i Genèvedelegationslederog regeringsrepræsentant.Fuldmægtig Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant ogstedfortrædende delegationsleder (Komitéen om ordentligt arbejde for hushjælp).Attaché Aino Askgaard, FN-Missionen i Genève, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant (Applikationskomitéen, mv.).Fuldmægtig Zenia J. Liljeqvist, rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant,Beskæftigelsesministeriet (Applikationskomitéen).Fuldmægtig Uffe B. Rasmussen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver(Applikationskomitéen).Specialkonsulent Torben S. Hede, Pensionsstyrelsen, rådgiver (Komitéen om socialsikring).Müzeyyen Boztoprak, Arbejdstilsynet, rådgiver (Komitéen omarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn).Praktikant Sara Høyer Kragelund, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationen.Grønlands Hjemmestyre deltager i dagene 1.-7. juni 2011 ved fuldmægtig Mia Dorph.b. ArbejdstagerdelegationInternational konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant(Applikationskomitéen).LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant.Konsulent Jette Lykke, LO, rådgiver (Komitéen om domestic workers).Konsulent Jan Kahr Frederiksen, FTF, rådgiver (Komitéen omarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn).Konsulent Jørgen Assens, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.Forretningsfører John Meinert, AOF Danmark, vil aflægge konferencen et besøg.Ungdomskonsulent Rune Albertsen, Dansk Metal, vil aflægge konferencen et besøg.FTF-formand Bente Sorgenfrey vil aflægge konferencen et besøg.International konsulent Ole Prasz, FTF, vil aflægge konferencen et besøg.

Pr. marts 2011 er otte danskere ansat i AC-personalegruppen i ILO (heraf to fastansat).Herudover er der ansat fire danskere i højere ledende stillinger (en fastansat og tretidsbegrænset) samt to danskere på sekretærniveau og en associate expert. Udover otte ansattepå ILO’s faste budget, er der ansat syv eksperter i tidsbegrænsede stillinger. Af de i alt 15danske ILO-ansatte arbejder syv personer i Genève-hovedkvarteret. Kønsfordelingen blandt dedanske ansatte er ni kvinder og seks mænd.EfternavnFornavnKønStillingskategori KontraktPersonale ansat på det faste budgetHENRIQUESMichael M D 2 DirectorFastansatSTAERMOSEPEDERSENKJELDGAARDTineKSusanneDeeKRie Vejs KKMD 1DirectorTidsbegrænsetTidsbegrænsetFastansatTidsbegrænsetFastansatTidsbegrænsetTidsbegrænsetEnhedArbejdssted

ILO’s program for 2010-2011 er som tidligere år centreret omkring 4 overordnede strategiskemål, der hører under dagsordenen for ordentligt arbejde (Decent Work Agenda). ILO vedtogdesuden i 2009 en strategisk ramme for 2010-15, hvori der under de fire strategiske mål blevopstillet 19 specifikke delmål, som skal styre ILO’s aktiviteter i perioden 2010-15. De fireoverordnede strategiske mål og de 19 specifikke delmål er følgende:Beskæftigelse:Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øgetjobskabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedrefærdigheder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 omBeskæftigelsespolitik.oFremme beskæftigelse (Employment promotion)oKompetenceudvikling (Skills development)oBæredygtige virksomheder (Sustainable enterprises)Social beskyttelse:Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for allesom en del af ”TheGlobal Campaign on Social Security and Coverage for All”,der blev lancereti 2003 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over er omfattet af socialebeskyttelsesordninger. Derudover arbejdes der for bedre arbejdsmiljø særligt styrket afkonvention nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsenog den tilhørende anbefaling nr. 197, begge fra 2006. Arbejdet omkring HIV/AIDS ogimplementering af programmer herom ligger også under dette strategiske mål.oSocial sikring (Social security)oArbejdsforhold (Working conditions)oSikkerhed og sundhed i arbejdslivet (Occupational safety and health)oArbejdsmigration (Labour migration)oHIV/AIDSSocial dialog:Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de socialeparter. Social dialog dækker alle former for forhandling eller udveksling af synspunktermellem regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere i relation til økonomisk og socialpolitik. En lang række af ILO’s konventioner er relevante for dette strategiske mål:Konvention nr. 11, 84, 87, 98, 135, 141, 144, 151 og 154.oArbejdsgiverorganisationer (Employer’s organisations)oArbejdstagerorganisationer (Worker’s organisations)oArbejdsmarkedsadministration og arbejdsret (Labour administration and labourlaw)oSocial dialog og forholdet mellem arbejdsmarkedets parter (Social dialogue andindustrial relations)oAnstændigt arbejde i økonomiske sektorer (Decent work in economic sectors)Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejdeer en meget central målsætningfor ILO. Det handler om at udvikle og realisere normer og standarder for alle formerfor arbejde, og herunder er der særligt fokus på bekæmpelse af børnearbejde,