Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del Bilag 20
Offentligt
Til
ArbejdsmarkedsstyrelsenDokumenttype
EvalueringDato
August 2010
EVALUERINGAKTIVE – HURTIGERETILBAGE
EVALUERINGAKTIVE – HURTIGERE TILBAGE
DatoUdarbejdet af
2010-08-23Joachim Boll, Marie Hertz, Michael Svarer & MichaelRosholm
Beskrivelse
Evaluering afAktive – Hurtigere Tilbage
RambøllNørregade 7ADK-1165 København KT +45 3397 8200F +45 3397 8233www.ramboll-management.dk
AKTIVE – HURTIGERE TILBAGE
INDHOLD
1.2.2.12.23.3.13.24.4.14.1.14.24.34.45.6.6.16.26.36.47.8.9.
ResumeIndledningForsøgets formålEvaluering af forsøgetImplementering af forsøgetKontaktsamtalerAktive og forebyggende tilbudEffektanalyseSelvforsørgelse og delvis raskmeldingEffekt på progression i timetal for delvis raskmeldteSammenhæng mellem effekter og deltageroplevelseTest for substitutionFleksjob og førtidspensionCost-benefit analyseFremadrettede perspektiverFlere delvise raskmeldinger kan opnås uden substitutionUdviklingspotentiale i tilbudsindhold til sygemeldteMotivations-, vejlednings- og fastholdelseseffekter iindsatsen for sygemeldteUdviklingspotentialer i samtaleindholdBilag A – Beskrivelse af deltager- og kontrolgruppeBilag B – Resultater opdelt på udvalgte karakteristikaBilag C – Enhedsomkostninger i Cost-benefit analyse
1333557121214151617182020202122242730
1
1.
RESUMEDenne evaluering præsenterer resultaterne af det kontrollerede forsøgAktive – hurtigeretilbage,som blev gennemført i løbet af 2009 blandt sygedagpengemodtagere og fleksjob-visiterede i 16 jobcentre.Forsøget bestod af en kombination af intensive kontaktforløb, forebyggende tilbud og akti-vering. Formålet med forsøget er at undersøge, om sygemeldte, der gennemfører en mereaktiv indsats i deres sygedagpengeperiode, opnår en større grad af selvforsørgelse entensom fuldt selvforsørgede eller som delvist raskmeldte, end de ville have gjort uden denmere aktive indsats.Forsøget er designet som et randomiseret forsøg, således at den intensiverede indsats ertilbudt nysygemeldte født i ulige år (deltagergruppen), mens nysygemeldte født i lige århar modtaget normalindsatsen (kontrolgruppen).Der er på tværs af de 16 deltagende jobcentre valgt ret forskellige procedurer for gen-nemførelse af forsøgAktive – hurtigere tilbage.Der henvises til rapport om implemente-ring af forsøget for en nærmere redegørelse for disse forskelle1.Evalueringen viser følgende hovedresultater:Opfølgningsindsats:Det gælder generelt for forsøget, at deltagergruppen har deltaget imarkant flere kontaktsamtaler end kontrolgruppen, hvilket bevidner, at forsøgets målsæt-ning med hensyn til planlagt intensitet i opfølgningsindsatsen overordnet set er efterlevet.Deltagergruppen har således i gennemsnit været til 7,5 møder mere end kontrolgruppen, iløbet af de ca. 18 uger forsøget varede. Målsætningen om ugentlige samtaler er dog ikkeefterlevet fuldt ud.Aktive tilbud:Indsatsen i forsøget har generelt ført til et betydeligt øget omfang af fore-byggende tilbud til og aktivering af deltagergruppen. Således opnår deltagergruppen i deførste 50 uger efter forsøgets start ca. 3,5 uger mere i forebyggende tilbud og ca. 1,5uger mere i aktivering. Aktiveringen har i overvejende grad ikke været virksomhedsrettet.Der er en vis variation i omfanget, hvormed de enkelte jobcentre har implementeret for-søgets indsats, samt i sammensætningen af indsatsen af aktiveringstilbud og forebyggen-de tilbud.Effekt på selvforsørgelse og delvis raskmelding:Samlet set bidrager indsatsen ikketil en øget grad af selvforsørgelse i deltagergruppen. Analysen dokumenterer på baggrundaf data for de første 50 uger efter forsøgets start, at deltagergruppen som helhed ikke op-når et højere omfang af selvforsørgelse end kontrolgruppen2. Til gengæld er der en signifi-kant stigning i forekomsten af delvis raskmelding i deltagergruppen. I de 50 første uger12
Aktive – hurtigere tilbage – Forsøgsimplementering og deltageroplevelse,Rambøll, november 2009.I beregningen er antallet af delvist raskmeldte timer inkluderet, dvs. at både fuld og delvis forsørgelse er medregnet.
2
efter forsøgets start har deltagergruppen i gennemsnit været ca. 1,3 uge mere delvistraskmeldte end kontrolgruppen. Der er ikke store forskelle i effekterne på tværs af køn,etnisk oprindelse eller alder.Ingen substitution:Stigningen i delvise raskmeldinger er tilsyneladende ikke sket påbekostning af fuld raskmelding. Der er således ikke tale om substitution mellem de to for-sørgelsestyper.Overgang til førtidspension og fleksjob:I forhold til overgang til andre former for of-fentlig forsørgelse som førtidspension og fleksjob harAktive – hurtigere tilbageikke med-ført nogen forskel mellem deltager- og kontrolgruppen.Økonomisk analyse:Samlet set giverAktive – hurtigere tilbageet underskud på ca.1.635 kr. pr. person i deltagergruppen, før udgifterne til forebyggende tilbud og aktiveringer inkluderet3. Dette underskud skyldes de forhøjede udgifter, der følger af forsøgsindsat-sen sammenholdt med den manglende effekt på selvforsørgelse.Mulige langsigtede effekter:Den observerede manglende effekt kan skyldes den for-holdsvist korte evalueringsperiode; de sygemeldte er kun fulgt i maksimalt 50 uger efterforsøgets start. Hvis indsatsen har en effekt på fastholdelse af efterfølgende beskæftigelseblandt de sygemeldte, er det sandsynligt at denne effekt kun i meget begrænset omfangkan ses indenfor dette forholdsvis korte tidsperspektiv, og at den samlede effekt af indsat-sen således vil værre større på længere sigt.
3
Det har ikke været muligt at inkludere præcise omkostningsdata for forebyggende tilbud og aktivering.
3
2.
INDLEDNINGDet er et led i regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet, at kommuner skalhave mulighed for at give alle sygemeldte og ledighedsydelsesmodtagere aktiveringstilbudi form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.For at skabe gunstige startbetingelser i forbindelse med en kommende lovgivning om aktivindsats over for personer, der modtager sygedagpenge, iværksatte Arbejdsmarkedsstyrel-sen i starten af 2009 et kontrolleret forsøg for at afprøve nogle af de elementer, der villeindgå i den kommende lovgivning. Forsøget omfatter en tidlig og aktiv indsats for ny-sygemeldte og fleksjobvisiterede.
2.1
Forsøgets formålForsøget har haft til formål:At bidrage til, at kommunerne kan få et godt udgangspunkt for at benytte aktive tilbudtil at hjælpe den bredere gruppe af sygemeldte og fleksjobvisiterede hurtigst muligt ijob.At afprøve, hvordan anvendelse af enkeltstående tilbud af forebyggende og afklarendekarakter (som fx fysisk træning, kostvejledning, psykologhjælp, håndtering af smerterog kroniske lidelser) kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden.
I forsøget er opstillet følgende succeskriterier i prioriteret rækkefølge:For sygedagpengemodtagere:1) Deltagerne kommer i job og ud af offentlig forsørgelse2) Deltagerne bliver deltidsraskmeldt3) Deltagerne indgår i aktivt tilbud efter LAB-loven og/eller forebyggende eller afklaren-de tilbud.For fleksjobvisiterede:1) Deltagerne kommer i fleksjob og ud af forsørgelsesydelsen2) Deltagerne indgår i aktive tilbud efter LAB-loven og/eller forebyggende eller afklaren-de tilbud.
2.2
Evaluering af forsøgetEvalueringen af forsøget har til formål at:1. Afdække effekten af en aktiv indsats over for sygemeldte og fleksjobvisiterede, somimplementeret i forsøget2. Afdække, hvorfor og hvordan indsatsen har fungeret.I nærværende rapport præsenteres resultaterne af den aktive indsats over for sygemeldte.Der er valgt at fokusere udelukkende på sygemeldte grundet et begrænset antal fleksjob-visiterede i forsøget4.Evalueringen af forsøget omfatter dels en kvalitativ undersøgelse baseret på interviewsmed projektledere, sagsbehandlere, tilbudsudbydere og borgere samt en survey blandtdeltagerne i forsøget, dels en kvantitativ analyse, som belyser, hvorvidt deltagerne har4
Der analyseres kun på sygemeldte i denne rapport. Der var 307 personer på ledighedsydelse, som deltog i forsøget. Denne
gruppe er ikke medtaget i analysen, dels pga. det lille antal, dels pga. problemer med sammenligneligheden af deltager- ogkontrolgruppen blandt de fleksjobvisiterede.
4
opnået en højere grad af selvforsørgelse enten som fuldt selvforsørgede eller som delvistraskmeldte, end de ville have gjort uden den mere aktive indsats. Endvidere er der foreta-get en cost-benefit analyse, hvor der ses på de økonomiske konsekvenser af indsatsen.Evalueringen omfatter to rapporter:1.2.Forsøgsimplementering og deltageroplevelse, nov. 2009Evaluering afAktive – hurtigere tilbage,aug. 2010 (nærværende rapport).
Hvor den første rapport fokuserede på den igangværende implementering og organiseringaf indsatsen og på deltagernes oplevelse af indsatsen, fokuserer denne rapport på, hvilkeeffekter der er kommet ud af forsøget, og hvad der kan forklare disse effekter.Evalueringens struktur er som følger:Først redegøres for den faktiske indsats i jobcentrene over for deltager- og kontrol-gruppe. Her ses på mødeaktivitet og igangsættelse af aktive og forebyggende tilbud.Herefter præsenteres den egentlige effektanalyse indeholdende en analyse af, hvorvidtde sygemeldte, der deltager i forsøget, i større grad end kontrolgruppen opnår selvfor-sørgelse.Endelig foretages en cost-benefit analyse af forsøget, inden rapporten afsluttes meden perspektivering.
Implementerings– og effektanalysen relateres til den kvalitative evaluering. Således ind-drages den kvalitative analyse til at forklare og uddybe de observerede resultater og ef-fekter.
5
3.
IMPLEMENTERING AF FORSØGETForsøget har været implementeret i 16 jobcentre i løbet af 2009. I alt 4.898 personer harværet omfattet af forsøget, hvoraf 2.386 personer er i kontrolgruppen og 2.512 personerer i deltagergruppen5. De sygemeldte i henholdsvis kontrol- og deltagergruppen ligner til-nærmelsesvis hinanden, hvilket betyder, at analyseresultaterne som præsenteres i nær-værende rapport kan betragtes som valide (se bilag A for beskrivelse af deltager– og kon-trolgruppe).De 2.512 nysygemeldte i deltagergruppen har modtaget en særlig indsats i henhold til for-søgsbeskrivelsen, mens kontrolgruppen har modtaget den normale indsats. Den særligeindsats omfatter kontaktforløb bestående af ugentlige samtaler samt en aktiv indsats, somkan bestå af delvis raskmelding, aktivering efter LAB-loven og/eller enkeltstående, fore-byggende tilbud. Nedenfor er forsøgsindsatsen kort skitseret.Oversigt over et forløb for sygemeldte i deltagergruppenAktivitetOplysningsskema modtagesVed fortsat sygemelding: Jobcenteret udtager perso-ner, der er født i ulige år til deltagergruppe og perso-ner født i lige år til kontrolgruppe.OpfølgningssamtaleAfholdelse af opfølgningssamtale hvor det bl.a.vurderes, om sygemeldte skal fritages for pro-jektetoplyses til sygemeldte (der ikke fritages) i delta-gergruppen, at vedkommende deltager i et for-søg, og udlevering af standardbrev fra AMS.Første kontaktsamtale afholdes senest én uge efterafholdelsen af 8–ugers samtalen. Herefter afholdesder ugentlige kontaktsamtaler.Senest 4 uger efter afholdelsen af første kontaktsam-tale. Herefter aktiveres sygemeldte mindst 10 timerugentligt, herunder delvis raskmelding, til personenafslutter forsøget (eller til raskmelding).Efter 4 måneders aktivering afsluttes forløbet (ellertidligere ved raskmelding).TidspunktDette sker forinden afholdelsen af første samtale.Sagsbehandler ved således ved første samtale, omde sygemeldte er i deltager- eller kontrolgruppe.Denne samtale kan placeres så tidligt i forløbet, somdet nu er muligt, men senest 8 uger efter sygemel-ding.
Start af kontaktforløbDer afholdes ugentlige kontaktsamtaler.
Aktive tilbud og/eller forebyggende eller afkla-rende tilbudDelvis raskmelding eller start af tilbud på mindst 10timer ugentligt.Personen afslutter forsøg
I det følgende beskrives, hvordan forsøget er blevet implementeret, samt hvilke erfaringerjobcentrene har indhøstet gennem implementering af forsøget.
3.1
KontaktsamtalerForsøgsindsatsen indeholder ugentlige samtaler. Som udgangspunkt skal samtalerne fore-gå ved personligt fremmøde. I forbindelse med indlæggelser, og hvor personligt fremmødei øvrigt ikke er muligt, kan samtalen foregå telefonisk6.
5
Forsøget er designet som et randomiseret forsøg, således at indsatsen er tilbudt sygemeldte født i ulige år. Sygemeldte fødtI den oprindelige forsøgsbeskrivelse var der krav om, at samtaler skulle være personlige undtagen i tilfælde af indlæggelse
i lige år udgør kontrolgruppen.6
o.l. Dette blev undervejs i forsøgsperioden gjort mere fleksibelt. Jobcentre fik således mulighed for at benytte telefonisk op-følgning overfor delvist raskmeldte og at friholde indlagte sygemeldte fra kontaktsamtalerne, samt mulighed for at friholdesygemeldte med fast behandlings- eller genoptræningsplan og fast plan for tilbagevenden til job fra forsøget (jf. midtvejsju-stering af forsøget "Aktive – hurtigere tilbage", AMS, 12. marts 2009).
6
Nedenstående figurer illustrerer, i hvilket omfang kontaktsamtalerne er blevet afholdt.Figur 3.1 viser, hvor stor en andel af deltagergruppen, der har deltaget i et møde i en gi-ven ledighedsuge i henholdsvis deltager- og kontrolgruppen. Der er betinget på, at perso-nerne stadig er syge, således at nævneren udgøres af dem, der stadig på et givet tids-punkt er sygemeldte. Derudover vises i panel b i figuren forskellen samt den akkumulere-de forskel i det gennemsnitlige antal afholdte møder.Figur 3.1: Mødedeltagelse for forsøget som helhed
(a) Mødedeltagelse0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,010,00,7
(b) Akkumuleret mødedeltagelse
0,6
0,0
0,1
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Deltagergruppen
Effekt på antal afholdte møder
0,2
0,3
0,4
0,5
40
50
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Effekt
40
50
Kontrolgruppen
Akkumuleret effekt
Note: Uge 1 = ugen for indtrædelse i forsøget, dvs. 8. fraværsuge.
Som det fremgår af figur 3.1 er der en markant forskel i mødedeltagelsen for deltager- ogkontrolgruppen. Det er således kun ca. 10 % af de sygemeldte i kontrolgruppen, der del-tager i et møde med deres sagsbehandler i en given uge, når der ses bort fra 8-ugerssamtalen, der markerer forsøgets start. I deltagergruppen er andelen noget højere, især istarten af forsøgsperioden. Ved forsøgets afslutning efter ca. 18 uger har hver person ideltagergruppen, som har været sygemeldt i hele forsøgsperioden, som det fremgår af fi-gur 3.1 (b), gennemsnitligt deltaget i ca. 7,5 møder mere end en person i kontrolgruppen.Den dalende mødeintensitet kan formentlig forklares ved, at kravet om ugentlige samtalerikke er blevet fulgt i alle jobcentre. Ifølge sagsbehandlerne er den ugentlige opfølgning re-levant for rigtig mange og særligt for de sygemeldte, som er uafklarede eller som er sy-gemeldte pga. stress eller depression. Derimod vurderes ugentlige samtaler at være alt forressourcekrævende i forhold til udbyttet, når det gælder sygemeldte, der er delvist rask-meldte eller sygemeldte, som er i en venteposition med aftale om genoptagelse af arbej-de.Den generelle vurdering fra sagsbehandlerne er, at det i starten af forløbet kan være rele-vant med ugentlige samtaler i stort set alle sager, men at der efterfølgende er behov forgraduering af hyppigheden af samtaler afhængigt af en faglig vurdering af behovet for op-følgning. Dette opleves særligt i de tilfælde, hvor sagsbehandler ikke kan finde tilstrække-ligt med relevant stof at tale med de pågældende om. Ifølge sagsbehandlerne er der entendens til, at samtalerne med tiden bliver af overfladisk karakter og uden reelt indhold. Ienkelte jobcentre har man derfor valgt at neddrosle for de ugentlige samtaler over for vis-se målgrupper. I andre jobcentre har man valgt at foretage korte telefoniske samtaler isager, hvor der ud fra et fagligt skøn ikke vurderes at være behov for tæt opfølgning7.På tværs af jobcentrene er der forskel i antal afholdte møder. Det fremgår af figur 3.2. Detgælder dog for alle jobcentre, at der er afholdt flere møder for deltagergruppen end forkontrolgruppen.
7
Se den kvalitative evaluering af forsøgsimplementeringen ”Forsøgsimplementering og deltageroplevelse”, nov. 2009
7
Figur 3.2: Forskel i antal møder – deltager- og kontrolgruppe
Antal møder121086420
Det er blevet undersøgt, hvorvidt antallet af møder varierer med køn, alder, etnicitet, tid-ligere status på arbejdsmarkedet, tidligere forsørgelseshistorik og sygdomsårsag. Der erikke særlige forskelle at observere, ud over for så vidt angår sygdomsårsag, jf. figur 3.3nedenfor. Her ses, at der generelt afholdes flest samtaler i sager med ryg, led, kroniske ogpsykiske lidelser, mens der afholdes betydeligt færre samtaler i sager med kræft eller ma-ve/tarm-sygdomme. Denne forskel hænger formentlig dels sammen med mulige forhin-dringer, hvor de kræftsygemeldte i større omfang end andre deltager i løbende behandlingeller er så dårlige, at samtaler ikke kan afholdes, men forskellene afspejler også i et vistomfang sagsbehandlernes vurderinger af, hvilke grupper der har størst udbytte af opfølg-ningsindsatsen. Her peges der netop typisk på grupper med psykiske eller kroniske lidel-ser, og lidelser der ikke umiddelbart er under behandling, men som truer erhvervsevnenhos den sygemeldte.Figur 3.3: Møder afholdt opdelt på sygdomsårsager
Antal møder109876543210
3.2
Aktive og forebyggende tilbudI forsøget har deltagerne fået tilbudt en aktiv indsats. Ifølge projektbeskrivelsen skal dersenest efter 12 uger påbegyndes et aktivt tilbud af minimum 10 timers varighed pr. uge.Det aktive forløb kan vare op til 4 måneder og kan omfatte delvis raskmelding, aktiveringefter LAB-loven og/eller forebyggende og afklarende forløb.
8
I figur 3.4 vises omfanget af deltagelse i forebyggende tilbud og aktivering. Det skal note-res, at der for størstedelen af aktiviteterne ikke var angivet nogen slutdato i registrerings-værktøjet. Det er derfor antaget, at hvor andet ikke fremgår, stopper aktiviteten ved for-søgets udløb, hvilket vil sige 18 uger (4 mdr.) efter, at aktiveringspligten ifølge forsøgetindtræder.Figur 3.4: Effektanalyse for forsøget som helhed – forebyggende tilbud og aktivering
(a) Forebyggende tilbud
(b) Forskel deltager-/kontrolgruppe på omfang afforebyggende tilbud0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
0,7
0,0
Forskel i andel i forebyggende tilbud
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Deltagergruppen
40
50
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Forskel
40
50
Kontrolgruppen
Akkumuleret forskel
Note: Forskellen i akkumuleret omfang af forebyggende tilbud er signifikant på et 5 %-niveau.(c) Aktivering0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
(d) Effekt på aktiveringsgrad
0,6
0,7
0,0
0,1
Forskel i aktiveret andel
0,2
0,3
0,4
0,5
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Deltagergruppen
40
50
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Forskel
40
50
Kontrolgruppen
Akkumuleret forskel
Note: Forskellen i akkumuleret aktiveringsgrad er signifikant på et 5 %-niveau
Det fremgår af figur 3.4, at kontrolgruppen stort set ikke deltager i hverken forebyggendetilbud eller aktivering. Deltagergruppen derimod tilbringer i løbet af forsøgets levetid knap3,5 uger mere i forebyggende tilbud og ca. 1,5 uger mere i aktivering end kontrolgruppen.Nedenfor ses omfang og indhold af aktiveringstilbuddene og de forebyggende tilbud.
9
Tabel 3.1: Aktiveringsforløb
AktiveringVejledning og opkvalificeringVirksomhedspraktikI altKilde: Registreringssystem.
Antal50394597
Andel84 %16 %
Under forsøget er der igangsat 597 aktiveringsforløb. 84 % har haft karakter af vejled-nings- og opkvalificering, og 16 % af forløbene har været virksomhedspraktik.Tabel 3.2: Forebyggende tilbud
Forebyggende tilbudKurser i håndtering af egen situationPsykologKostvejledningMotionRygtræning og anden fysisk træningAndetI altKilde: Registreringssystem.
Antal2412925246153157851
Andel28 %3%3%29 %18 %18 %
Der er igangsat flere forebyggende tilbud end aktiveringsforløb. Der er således igangsat851 forskellige forebyggende tilbud i løbet af forsøget, hvoraf nogle forløb er til sammeperson. Over halvdelen af de forebyggende tilbud har bestået af motion og kurser i hånd-tering af egen situation.Den relativt større brug af de forebyggende tilbud end aktiveringstilbud skyldes ifølgesagsbehandlerne, at de nysygemeldte er kendetegnet ved at være så tidligt i deres syge-forløb, at forebyggende og enkeltstående tilbud er mere relevante. At iværksætte et læn-gere afklarings- eller udredningsforløb eller igangsætte virksomhedspraktik vil ofte væremere relevant længere inde i forløbet. Det skal dog bemærkes, at skellet mellem aktive-ringstilbud og forebyggende tilbud ikke har været helt klart under forsøget, hvorfor manskal være varsom med at fortolke den høje andel af iværksatte forebyggende tilbud sam-menholdt med tilbud efter LAB-loven.Af figuren nedenfor fremgår, at der er en tendens til, at de personer, der bliver sygemeldtfra ledighed, i højere grad aktiveres – både i tilbud efter LAB-loven og forebyggende tilbud– end sygemeldte der kommer fra beskæftigelse (lønmodtager eller selvstændig).
10
Figur 3.5: Deltagergruppens aktivering i uger i forhold til kontrolgruppe
Forskel i uger54,543,532,521,510,50Fra jobFra A-dagpengeFra selvstændigDelvis raskAktiveringForebyggende
Kilde: Registreringssystem og DREAM-data.
Sygdomsårsagen synes også at have betydning for graden af aktivering, som illustreret ifigur 3.6 og 3.7 nedenfor.Figur 3.6: Aktivering, gns. antal uger separatfor sygdomsårsagFigur 3.7: Forebyggende tilbud, gns. antal uger se-parat for sygdomsårsag
3,002,502,001,501,000,500,00
5,004,504,003,503,002,502,001,501,000,500,00
Kilde: Registreringssystem.
Det mest bemærkelsesværdige i figur 3.6 og 3.7 er, at sygemeldte med kræftdiagnoserikke deltager nævneværdigt i de aktive og forebyggende tilbud. Det skyldes formentligprimært, at størstedelen af de kræftsyge er blevet undtaget fra indsatsen.Aktiveringsgraden er også blevet sammenholdt med, hvorvidt jobcentret i forsøget harbenyttet eksisterende eller nye samarbejdspartnere. Det ses af figur 3.7, at der er en ten-dens til højere aktiveringsgrad i de jobcentre, hvor man har brugt eksisterende samar-bejdspartnere. Derimod er omfanget af delvise raskmeldinger lavere. Der er ikke klart,hvad der driver denne forskel, men en hypotese kan være, at brug af eksisterende partne-re gør visiteringen af de sygemeldte til aktive tilbud lettere, og at fokus på delvis raskmel-ding derved reduceres.
11
Figur 3.7: Deltagergruppens aktivering i uger i forhold til kontrolgruppe opdelt på om jobcentretbenytter eksisterende eller nye samarbejdspartnere
43,532,521,510,50Eksisterende partnereNye partnereDelvis raskAktiveringForebyggende
Der er også foretaget analyse af aktiveringsgraden fordelt på køn, alder og etnicitet, mender ses ingen nævneværdige forskelle i aktiveringsgraden afhængig af disse baggrunds-faktorer.
12
4.
EFFEKTANALYSEI dette kapitel analyseres effekterne afAktive – hurtigere tilbage.Formålet er at undersø-ge om deltagergruppen samlet set har flere uger med selvforsørgelse eller delvis raskmel-ding end kontrolgruppen. Analysen tager udgangspunkt i de første 50 uger efter forsøgetsstart, hvor der ses på selvforsørgelsesgrad og andel af delvist raskmeldte for henholdsvisdeltager- og kontrolgruppe.Først analyseres, hvor stor en andel af forsøgspersonerne, der er selvforsørgende et givetantal uger efter forsøgets start for på den måde at belyse, i hvilket omfang deltager- ogkontrolgruppe ikke blot afslutter sygdomsforløbet, men også fastholder den efterfølgendeselvforsørgelse. Der anvendes et udvidet selvforsørgelsesbegreb, hvor selvforsørgelse og-så inkluderer personer under uddannelse og voksenlærlinge8. Denne analyse angiver såle-des i hver uge, hvor stor en andel af personerne i deltagergruppen og kontrolgruppen,som er selvforsørgede. Forskellen mellem andelen i selvforsørgelse pr. uge i de to grupperangives som effekten af forsøget. For at få et mål for den samlede effekt af forsøget overde 50 uger, evalueres den akkumulerede forskel i antal uger som selvforsørget. Effektenpå det akkumulerede antal selvforsørgede uger målt efter 50 uger er det egentlige effekt-mål i denne evaluering. Vurderingen af, hvorvidt effekten af forsøget er statistisk signifi-kant, foretages ved hjælp af en lineær regression9. Samme fremgangsmåde anvendes foren analyse af antal uger som delvis raskmeldt10.Personer som er undtaget fra indsatsen, er inkluderet i denne effektanalyse. Dette er nød-vendigt af hensyn til at sikre ensartethed mellem deltager- og kontrolgruppe, idet andelenaf undtagne er langt større i deltagergruppen end i kontrolgruppen. Ydermere kan undta-gelsen ses som en effekt af forsøget med den intensiverede indsats. Dette indebærer, ateffekten af indsatsen skal fortolkes som effekten af intentionen om at give de sygemeldteet intensivt forløb (idet nogle på grund af fritagelse ikke får det). Sådan vil det imidlertidogså være, hvis en tilsvarende indsats skulle iværksættes for alle sygemeldte, og derforsynes det valgte effektmål også at være det relevante effektmål set fra en policy-vinkel.Der foretages ydermere en analyse af, hvorvidt den forskelligartede implementering afforsøget i de enkelte jobcentre er relateret til effektevalueringens resultater. Samme ana-lyse vil blive foretaget i forhold til de sygemeldtes vurdering af indsatsen.
4.1
Selvforsørgelse og delvis raskmeldingI de to figurer til venstre i figur 4.1 er angivet, hvor stor en andel af deltager- og kontrol-gruppen der ikke modtager offentlige ydelser i en given uge (øverst), og hvor mangeblandt de sygemeldte, som er delvist raskmeldte (nederst). I de to figurer til højre er for-skellen mellem deltager- og kontrolgruppen angivet som effekt og endvidere optegnes denakkumulerede effekt, som akkumulerer effekten uge for uge. I sidste uge, hvor de syge-meldte observeres (uge 50 efter forsøgsstart), angiver den akkumulerede effekt såledesden akkumulerede effekt af forsøget i løbet af de 50 uger. Det er denne effekt, der anven-des i regressionsanalysen med henblik på at vurdere statistisk signifikans.11
89
(DREAM-koderne 651, 652, 521)Der anvendes konstantled og en forklarende variabel: deltager eller ikke. Dette svarer til en t-test af forskellen i gennem-Der er i registreringsværktøjet også angivet, hvor mange timer en person har været delvis raskmeldt. Der er imidlertid fle-
snitlig akkumuleret selvforsørgelse for deltager- og kontrolgruppen.10
re observationer, hvor der er angivet 0 timer, men hvor personen er delvis raskmeldt. Denne analyse vil derfor ikke inddrageantal timer som delvis raskmeldt i effektevalueringen, men udelukkende fokusere på om en person er delvis raskmeldt i engiven uge eller ej. Det gennemsnitlige antal raskmeldte timer i uger som delvis raskmeldt er ca. 17 timer pr. uge. I cost-benefit analysen anvendes timetallet til at vurdere gevinsten vedAktive – hurtigere tilbage.11
I praksis foretages signifikanstesten i uge 40, hvor der findes observationer for alle. Graferne inkluderer - for at give det
mest opdaterede billede – også personer med observationer frem til uge 50.
13
Figur 4.1: Effektanalyse for forsøget som helhed – selvforsørgelse og delvis raskmelding
(a) Selvforsørgelsesgrad0,7
(b) Effekt på selvforsørgelsesgrad0,0Effekt på selvforsørgelsesandel
0,6
0,5
0,3
0,4
0,2
0,1
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Deltagergruppen
40
50
-5,0
0,0
-4,0
-3,0
-2,0
-1,0
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Effekt
40
50
Kontrolgruppen
Akkumuleret effekt
Note: Forskellen i akkumuleret selvforsørgelse er ikke signifikant på et 10 % niveau(c) Delvis raskmelding0,7
(d) Effekt på grad af delvis raskmelding0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
0,6
0,0
0,1
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Deltagergruppen
Effekt på delvisrask andel
0,2
0,3
0,4
0,5
40
50
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Effekt
40
50
Kontrolgruppen
Akkumuleret effekt
Note: Forskellen i akkumuleret delvis raskmelding er signifikant på et 5 % niveau
Det ses af figur 4.1, at forsøget som helhed ikke har nogen effekt, hvad angår selvforsør-gelsesgrad. Således er andelen, der er selvforsørget i en given uge stort set identisk i del-tager- og kontrolgruppen i løbet af de første 50 uger efter forsøgets start. Den akkumule-rede effekt er svagt negativ svarende til at deltagergruppen sammenlagt over de 50 ugerhar tilbragt 0,6 uge mindre i selvforsørgelse end kontrolgruppen. Den akkumulerede effekter dog ikke statistisk signifikant.Det fremgår endvidere, at der i løbet af forsøgsperioden, der strækker sig over de første18 uger, er sammenfald mellem selvforsørgelseskurverne for deltager- og kontrolgruppen.Der er således ikke tegn på, at udsigten til en aktiv indsats påvirker overgangen til selv-forsørgelse, ligesom der heller ikke er indikationer omkring fastlåsningseffekter af delta-gelse i forebyggende tilbud eller aktivering.Ses der på delvise raskmeldinger, kan der observeres en forskel mellem deltager- og kon-trolgruppen. Deltagergruppen har således flere uger som delvis raskmeldt end kontrol-gruppen. Denne forskel optræder relativt tidligt i forsøgsperioden og udjævner sig en smu-le med tiden. Samlet set opnår deltagergruppen således flere uger som delvis raskmeldt.Forskellen er statistisk signifikant og udgør efter 50 uger ca. 1,3 uger.
14
Ifølge forsøgsbekendtgørelsen er delvis raskmelding, bortset fra fuld raskmelding, det hø-jest prioriterede alternativ i forhold til at gøre de sygemeldte aktive. Dette er i tråd medjobcentrene indsats, hvor delvis raskmelding generelt er et højt prioriteret instrument overfor sygemeldte.Der kan dog ikke på baggrund af den kvalitative evaluering påpeges nogen særlig indsatsunder forsøget i forhold til at etablere flere delvise raskmeldinger. Jobcentrene siger gene-relt, at de benytter de samme virkemidler som i den ordinære indsats. Den stigning i antaldelvise raskmeldinger, der kan observeres i deltagergruppen, må således tilskrives dengenerelt tættere opfølgning. Den tidligere indsats betyder ifølge sagsbehandlere, at de kaninformere om muligheden for delvis raskmelding på et tidligere tidspunkt i sygdomsforlø-bet. Endvidere kan udsigten til at skulle starte i andre aktive tilbud muligvis motivere sy-gemeldte til i stedet at vælge en delvis raskmelding. Denne motivationseffekt nævnes afen del sagsbehandlere som en effekt af forsøget.Ifølge sagsbehandlerne er der dog visse målgrupper, hvor delvis raskmelding er vanskeligat få i stand. Det vurderes således, at det kan være sværere at iværksætte delvis rask-melding over for personer, som er sygemeldt pga. psykiske problemer. Psykiske proble-mer opleves ofte som mindre håndgribelige end fysiske lidelser, hvilket gør, at nogle sags-behandlere ikke tør presse dem i ligeså høj grad som personer med andre typer sygemel-dinger. Risikoen ved at presse dem til at genoptage arbejdet delvist er, at det kan forvær-re deres sygdom. En opgørelse af delvise raskmeldinger fordelt på sygdomsårsag bekræf-ter ikke umiddelbart denne sagsbehandlervurdering.Figur 4.2: Delvis raskmelding – akkumuleret forskel på deltager-/kontrolgruppe (uger)
3,002,502,001,501,000,500,00-0,50-1,00-1,50Note: For delvis raskmelding er det kun personer med sygdomsårsag ryg, knæ, psyk. og andet, derer signifikant. Dette skyldes det lavere antal observationer i hver gruppe.
4.1.1Effekt på progression i timetal for delvis raskmeldte
I forbindelse med delvise raskmeldinger er det ikke ualmindeligt, at raskmeldingen startesmed et relativt lavet timetal, og så i takt med at den sygemeldtes arbejdsevne genvindes,løbende øges i antal timer, indtil der kan opnås fuld raskmelding. En hypotese under for-søget har været, at den tættere opfølgningsindsats også kan føre til en hurtigere progres-sion i antallet af timer for de delvise raskmeldinger.
15
Tabel 4.1: Andel uger med delvise raskmeldinger hvor der sker ændringer i timetal samt gns.størrelse af ændringer
KontrolgruppeAndel uger med flere timerGns. ændring i timetalAndel uger med færre timerGns. ændring i timetalSamlet antal uger med delvisraskmelding (procentbase)Kilde: Registreringssystem.1,1%7,1 time0,4%-9,9 time5.286
Deltagergruppe3,7%6,2 time0,9%-10,4 time8.837
Der er i alt 5286 uger med delvise raskmeldinger i kontrolgruppen. I 1,1 % af disse skerder en stigning i timetallet. I deltagergruppen er den tilsvarende andel 3,7 % ud af i alt8837 uger, altså mere end en tredobling i deltagergruppen.På den anden side sker der også det, at andelen, som reducerer deres timetal, er dobbeltså stor i deltagergruppen, hvilket nok afspejler, at den mere intensive brug af delviseraskmeldinger i deltagergruppen fører til, at der må foretages nedadgående justeringer ien større del af sagerne.
4.2
Sammenhæng mellem effekter og deltageroplevelseI deltagersurveyen svarede et udvalg af deltagerne på en række spørgsmål vedrørendedeltageroplevelse. I nedenstående tabel er svarene for disse spørgsmål søgt sammenstilletmed omfanget af selvforsørgelse og delvis raskmelding. Tabellen indeholder resultatet afen regressionsanalyse, hvor de individuelle selvforsørgelsesgrader og delvis raskmeldings-grader er forklaret af de gennemsnitlige værdier for tilfredshedsspørgsmålene på jobcen-terniveau.Tabel 4.2: Sammenhæng mellem deltageroplevelse og effekt på selvforsørgelse og delvis rask-melding
SpørgsmålVurdering af kommunen alt i altGenerelt glad for samtaler + aktiviteterTilfreds med indflydelse på deltagelseForbedret mulighed for at komme i arbejdeForbedret motivation til at komme i arbejdeFået det bedre alt i altBlevet taget seriøst – sagsbehandlerBlevet taget seriøst – tilbudAnbefale ordningen til andre
Selvforsørgelse-----00--
Delvisraskmelding000000000
Note: - angiver, at koefficienten til tilfredshedsmålet er signifikant negativt korreleret med den af-hængige variabel, og 0 angiver, at der ikke er en statistisk signifikant sammenhæng på 5 %-niveauet.
Et ”-” i tabellen angiver, at et positivt svar på spørgsmålet er negativt relateret til effekt-målet. Det generelle indtryk er således, at de jobcentre, hvor deltagerne har været mindsttilfredse med kommunen alt i alt, oplever størst effekt af forsøget i forhold til at skabeøget selvforsørgelse. Det skal erindres, at der ikke er nogen signifikant effekt af forsøgetpå selvforsørgelsesgraden for forsøget som helhed, så resultaterne i tabellen skal fortolkesi dette lys.
16
4.3
Test for substitutionFor at undersøge om forekomsten af delvis raskmelding skerpå bekostningaf fuld rask-melding foretages en analyse af sammenhængen mellem delvis raskmelding og selvfor-sørgelse. Figur 4.3 illustrerer sammenhængen i deltagergruppen og kontrolgruppen måltefter 50 uger i forhold til selvforsørgelse og delvis raskmelding på jobcenterniveau.Figur 4.3: Sammenhæng mellem effekt på selvforsørgelse og delvis raskmelding på jobcenter-niveau
4,003,503,00
Delvis raskmelding
2,502,001,501,000,500,000,00-0,50Selvforsørgelse
-8,00
-6,00
-4,00
-2,00
2,00
4,00
6,00
8,00
Der er ikke nogen tydelig sammenhæng mellem effekten af forsøget på selvforsørgelse ogdelvis raskmelding. Der er således ikke noget, der tyder på, at der på jobcenterniveau ersket en substitution af de to selvforsørgelsestyper.
17
4.4
Fleksjob og førtidspensionI forhold til at vurdere om den intensiverede indsats over for sygemeldte påvirker over-gang til fleksjob eller førtidspension, viser figur 4.4 overgang for henholdsvis deltager- ogkontrolgruppen.Figur 4.4: Analyse af overgang til fleksjob og førtidspension
(a) Fleksjob og ledighedsydelse0,7
(b) Effekt på fleksjobtilbøjeligheden0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
0,0
0
10
Effekt på andel i fleksjob/ledighedsydelse2030Tid efter forsøgets start (uger)Deltagergruppen
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
40
50
0
10
Kontrolgruppen
2030Tid efter forsøgets start (uger)Effekt
40
50
Akkumuleret effekt
Note: Forskellen i andel i fleksjob og ledighedsydelse er ikke signifikant på et 10 %-niveau.(c) Førtidspension0,7
(d) Effekt på andel på førtidspension0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,04050
0,6
0,0
0,1
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Deltagergruppen
Effekt på andel på førtidspension
0,2
0,3
0,4
0,5
0
10
2030Tid efter forsøgets start (uger)Effekt
40
50
Kontrolgruppen
Akkumuleret effekt
Note: Forskellen i andel på førtidspension er ikke signifikant på et 10 %-niveau.
Der er stort set ingen, som i løbet af de første 50 uger efter forsøgets start afgår til dissetilstande. Der er derfor heller ikke nogle signifikante effekter af forsøget på overgangen tilhverken førtidspension eller fleksjob/ledighedsydelse.Samlet set viser ovenstående figurer således, at der ikke er nogen umiddelbar effekt pågraden af selvforsørgelse afAktive – hurtigere tilbage.Der er imidlertid signifikante og po-sitive effekter på de sekundære succeskriterier. Således øges den tid, som de sygemeldteer delvist raskmeldte.
18
5.
COST-BENEFIT ANALYSEI dette afsnit analyseres den økonomiske dimension afAktive – hurtigere tilbage12. For ud-gifterne til mødeafholdelse er anvendt en sats på 342 kr. pr time på individuelle møder,hvilket svarer til aflønningen pr. time af en sagsbehandler (oplyst af Arbejdsmarkedssty-relsen). Det første møde antages at være personligt fremmøde med en varighed på entime. Efterfølgende møder antages at vare en halv time. Hvis der har været en uge udenmødeafholdelse antages det efterfølgende møde igen at vare en time.Det har ikke været muligt at indhente pålidelige oplysninger for udgifter til aktivering ogforebyggende tilbud, hvorfor cost-benefit analysen kun opregner en del af omkostninger-ne. Analysen skal derfor fortolkes således, at der oveni nettoresultatet skal inkluderes ud-gifter til aktivering og forebyggende tilbud.For at finde den gennemsnitlige totale omkostning til forsørgelse og drift pr. person i del-tager- og kontrolgruppen udregnes de gennemsnitlige ugentlige gevinster og omkostnin-ger i hver gruppe, og disse multipliceres herefter med 50 for at opnå et resultat af forsø-get de første 50 uger efter forsøgets start.Cost-benefit analysen inkluderer den forventede værdi af ekstraproduktionen i beskæfti-gelse som følge af forsøget. Det antages, at alle uger med selvforsørgelse svarer til 1/46af en årsløn på 300.000 kr., og der indregnes en forvridningssats på 20 % (MCPF: Margi-nal Cost of Public Funds). Forvridningssatsen ganges på forsørgelsesudgiften, som blot –fra et samfundsøkonomisk synspunkt – er en omfordeling, så her medregnes alene for-vridningstabet. Driftsudgifterne derimod ganges med 1,2.Tabellen nedenfor viser de anvendte satser for drifts- og forsørgelsesudgifter.
12
Der præsenteres således en cost-benefit analyse, der ud over de afholdte udgifter og reducerede forsørgelsesudgifter også
inddrager en vurdering af det samfundsøkonomiske bidrag en beskæftiget person leverer via sin arbejdsindsats og den redu-cerede skatteforvridningsudgift, som en mindre dagpengeudbetaling medfører, ligesom der tages højde for den forvridning afsamfundsøkonomien, som finansieringen afAktive – hurtigere tilbageimplicerer via forøget skatteopkrævning. Alle satser ogbeløb er angivet i 2009-kroner.
19
Tabel 5.1: Forudsatte enhedsomkostninger pr. uge for forskellige tilstande i Arbejdsmarkedssty-relsens forløbsregister DREAM opdelt på forsørgelse og driftDREAM kode145,211,752,755146,212-214,751,754,758,759736222,224,225,132-136,732-735TilstandAktiveringLøntilskud, privatLøntilskud, offentligVirksomhedspraktikAl anden aktiveringForsørgelse Drift2,1141,8972,0122,0120001,423I alt2,1141,8972,0123,435
111112113121.124122.125123.126
Dagpenge fra arbejdsløshedskasseFuld ledighed (dagpenge)Ledighed (>50 pct. af ugen) (dagpenge)Ledighed (<50 pct. af ugen) (dagpenge)Fuld ferieledighed (dagpenge)Ferieledighed (>50 pct. af ugen) (dagpenge)Ferieledighed (<50 pct. af ugen) (dagpenge)Uddannelse521 Voksenlærling651 SU med ydelse652 SU uden ydelse
3,4402,4081,0323,4402,4081,0321,1101,1950
00000001,4231,423
3,4402,4081,0323,4402,4081,0321,1102,6181,423
Kontanthjælp, revalidering mv.131,139,141,143,711,721,731,739 Ikke-aktiveret kontanhjælpsmodtager792 RevalideringSyge- og barselsdagpenge881,891-895 Syge- og barselsdagpengeAndetSkånejobsFørtidspensionFleksjobFolkepensionIkke bosiddende i Danmark
1,9993,625
00
1,9993,625
3,625
0
3,625
761,762793771-779998997
3,0803,0803,2991,9810
00000
3,0803,0803,2991,9810
Note: Alle beløb vedr. drift er leveret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. I bilag C findes en oversigt over,hvordan kronebeløbene vedr. forsørgelse under de enkelte koder er fremkommet.
Tabel 5.2 viser en cost-benefit analyse forAktive – hurtigere tilbagesom helhed.Tabel 5.2: Cost-benefit analyse afAktive – hurtigere tilbage
UdgifterAlleForskel, forsørgelse, kontrol-/deltagergruppeForskel, drift, kontrol-/deltagergruppeUdgiftsforskel, kontrolgruppe-/deltagergruppe134-950-816
Korrigeret for MCPF
27-1140-1113
Akkumuleret forøget selvforsørgelse, ugerVærdi af øget produktion
-0,08-522
Nettoresultat af cost-benefit analyse
-1635
Note: Bemærk, at den akkumulerede selvforsørgelse på -0,08 uger er fremkommet ved at summereeffekten på fuld selvforsørgelse med den timetalsvægtede effekt på delvise raskmeldinger.
Samlet set bevirker de øgede udgifter til mødeaktivitet, at forsøget som helhed medføreret samfundsøkonomisk underskud på mindst 1.635 kr. pr. påbegyndt sygedagpengeforløb.Det samlede underskud må forventes at være væsentligt større efter indregning af udgif-ter til aktivering og forebyggende tilbud. Det ses også, at da der ikke, samlet set, opnåsnogen forbedring af den timetalsvægtede selvforsørgelsesgrad, men tværtimod en svagtnegativ effekt, bidrager dette også en anelse negativt til den samlede vurdering, selv nården positive effekt på de delvise raskmeldinger medregnes med værdien af den delvistsparede sygedagpengeudgift.
20
6.
FREMADRETTEDE PERSPEKTIVEREvalueringen af det kontrollerede forsøgAktive – hurtigere tilbagegiver anledning til enrække mere perspektiverende overvejelser omkring organisering af og indholdet i indsat-sen over for sygedagpengemodtagerne. De kvalitative interviews, brugerundersøgelsen ogeffektmålingen giver således basis for at pege på nogle udviklingspotentialer i den fremad-rettede indsats over for sygemeldte. Udviklingspotentialerne kan samtidig tolkes som mu-lige årsager til den begrænsede effekt af forsøget.
6.1
Flere delvise raskmeldinger kan opnås uden substitutionEvalueringen viser, at forsøgsindsatsen medfører en signifikant stigning i brugen af delviseraskmeldinger i deltagergruppen. Evalueringen viser ligeledes, at denne øgning er sketuden substitution fra fuld selvforsørgelse, dvs. at de delvise raskmeldinger tilsyneladendeikke sker på bekostning af fuld raskmelding.Ud fra den kvalitative evaluering kan der påpeges en række potentielle baggrunde forstigningen i andelen med delvise raskmeldinger:Øget vejledning og tættere opfølgningAttraktivt alternativ til anden aktivitet.
Den øgede vejledning og opfølgningsindsats opleves af sagsbehandlerne som nyttig i for-hold til at iværksætte delvis raskmelding i en større andel af sagerne og tidligere i sager-ne.Det nævnes også blandt sagsbehandlerne, at udsigten til at skulle i aktive tilbud gør at endel sygemeldte vælger delvis raskmelding, selv om de måske ikke ville have været moti-veret for delvis raskmelding, hvis alternativet var fuld sygemelding uden aktivering. Pådenne måde fungerer udsigten til aktive tilbud som en motivationsfaktor i forhold til delvisraskmelding.
6.2
Udviklingspotentiale i tilbudsindhold til sygemeldteIndsatsen underAktive – hurtigere tilbagerepræsenterer et af de første systematiske for-søg med brug af aktive tilbud til sygemeldte i jobcentrene.Brugen af aktive tilbud over for sygemeldte er relativt nyt for jobcentrene, og den kvalita-tive del af evalueringen peger i relation hertil på en række udfordringer i forhold til aktive-ring af sygemeldte:Der er begrænset viden om og evidens for, hvad der virker over for sygemeldtemed meget varierende sygdomsbaggrunde.Der er relativt begrænset erfaring med aktiveringstilbud til sygemeldte, hvilket harmedført, at flere jobcentre har anvendt eksisterende leverandører, som normaltaktiverer ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.
Den begrænsede viden om og erfaring med tilbud til sygemeldte giver et usikkert vurde-ringsgrundlag i forhold til visitation af de sygemeldte, hvilket understøttes af de kvalitativeinterviews med sagsbehandlerne. Derudover viser evalueringen, at de jobcentre, der pri-mært har arbejdet med nye samarbejdspartnere som tilbudsleverandører, tilsyneladendehar opnået bedre resultater, end dem der overvejende har anvendt eksisterende leveran-dører. Dette indikerer, at der er behov for udvikling af målrettede og effektive tilbud til sy-gemeldte.Evalueringen peger således på, at en effektiv indsats dels kræver klar viden om, hvad dervirker i forhold til forskellige, dels klare og reflekterede procedurer for visitation til tilbud,som kan guide sagsbehandlerne i forhold til spørgsmål som: Hvilke tilbud er gode i forhold
21
til en given problemstilling? Er der særlige tilbud, der kan bruges til personer, hvor ar-bejdsevnen er truet?I afdækningen af tilbudssammensætningen ses, at der typisk anvendes et forholdsvis lilleantal udbydere til en stor del af sygedagpengemodtagerne. Tilbuddene, som udbydes, harofte bestået af forskellige moduler eller aktiviteter, som kan sammensættes i forhold tilden enkeltes situation og behov. Kun få sager visiteres til specialiserede tilbud, som ermålrettet den enkeltes specifikke helbredssituation. Rationalet for i overvejende grad atbenytte sig af ”all-around”-tilbud er, at det ressourcemæssigt er lettere end at visitere tilmere specialiserede tilbud, samt at det kan være svært at identificere relevante tilbud.I den kvalitative evaluering er sagsbehandlernes vurdering af, hvad der virker godt, blevetafdækket. Et gennemgående træk er, at virkningen oftest vurderes at afhænge af det en-kelte individ og vedkommendes specifikke situation. I forlængelse heraf er det derfor ogsåden generelle vurdering, at virkningen af aktiveringen afhænger af, hvor individuelt mål-rettet forløbet er. Dels fordi forløbet målrettes vedkommendes situation og behov, delsfordi vedkommende igennem en målrettet indsats vil opleve at blive taget seriøst. Dennevurdering står i en vis grad i modsætning til brugen af den standardiserede tilgang.En interessant observation fra brugerundersøgelsen er, at sygemeldte vurderer virksom-hedspraktik som værende det mest nyttige redskab13. Dette er interessant set i lyset af, atvirksomhedspraktik er blandt de mindst anvendte aktiviteter for sygedagpengemodtagernei forsøget. Det kan tænkes, at den mindre virksomhedsrettede aktivering har bidraget tilat fastlåse den sygemeldte i sygdomsforløbet, hvor en øget anvendelse af virksomheds-praktik måske kunne have haft en mere positiv effekt.Det har dog ikke været muligt på baggrund af de foreliggende data at undersøge effektenaf forskellige typer af tilbud. Evalueringen giver imidlertid anledning til at pege på, at enstørre refleksion og mere evidensbaseret tilgang til sammensætningen af tilbudsviftenover for sygemeldte formentlig vil kunne styrke indsatsen og dermed forhåbentlig også ef-fekten af aktiveringen.
6.3
Motivations-, vejlednings- og fastholdelseseffekter i indsatsen for sygemeldteEvalueringen dokumenterer, som allerede nævnt, ikke nogen signifikant effekt af forsøgs-indsatsen på deltagernes selvforsørgelse.I evalueringen af indsatsen over for ledige har man traditionelt arbejdet med (mindst) tretyper af effekter:Motivationseffekten – som skyldes, at den udvalgte deltager ikke ønsker at delta-ge, og derfor selv finder anden forsørgelse inden aktiveringen påbegyndesFastholdelseseffekten – som skyldes, at den aktiverede er mindre tilbøjelig til atfinde beskæftigelse i den tid aktiveringen pågår, da deltageren ønsker at færdig-gøre forløbet eller af andre årsager nedsætter sin søgeaktivitet.Selve programeffekten – som skyldes, at deltageren gennem aktiviteterne i akti-veringen eller ved deltagelse i møderne opkvalificeres, bliver sat i forbindelse medet konkret job, eller bliver opmærksom på nye muligheder, egne evner etc., somkan mobiliseres for at komme i beskæftigelse.
Evalueringen afAktive – hurtigere tilbagetyder på at effekterne i aktiveringen af syge-dagpengemodtagere i princippet virker på de samme parametre, selv om målgruppensproblemer i forhold til arbejdsmarkedet er meget anderledes for sygedagpengemodtagereend for ledige.En del sagsbehandlere i jobcentrene nævner, at de oplever en motivationseffektblandt de sygemeldte. Der er således sygemeldte, der raskmelder sig ved udsigtentil at skulle i aktive tilbud. Data fra effektevalueringen understøtter kun marginalt
13
Jf. Aktive – hurtigere tilbage - Forsøgsimplementering og deltageroplevelse, Rambøll, november 2009
22
denne hypotese, da der ses en svagt forøget afgang til selvforsørgelse tidligt i for-løbene. Denne forøgede afgang er dog meget lille og lang fra at være statistisksignifikant, hvilket stemmer fint overens med sagsbehandlernes oplevelse af, atdet trods alt er en meget begrænset del af de sygemeldte, der reagerer medraskmelding ved udsigten til aktivering. Der opleves ligeledes en effekt i forhold tildelvise raskmeldinger, hvor delvis raskmelding foretrækkes af den sygemeldtefrem for andre aktive tilbud.Programeffekten fremgår af de lokale projektbeskrivelser som et væsentligt ele-ment i forsøgets formål, og en stor del af de interviewede sagsbehandlere nævnernetop en tidligere og mere kvalificeret afklaring og vejledning af de sygemeldtesom et af de væsentlige positive elementer i forsøget. Selv om en stor del af vej-ledningsindsatsen ligger i den intensiverede opfølgningsindsats, opleves de aktivetilbud også som et bidrag til vejledning og afklaring, da det særligt i de jobcentre,hvor der er en tæt integration mellem sagsbehandling og tilbud, er en mulighedfor at se den sygemeldte i funktion og have en dialog med den sygemeldte om til-bagevenden til arbejde, behov for evt. nye arbejdsvilkår eller behandling etc.Fastholdelseseffekten kan formentlig forekomme i aktiveringen af sygedagpenge-modtagerne, selv om det ikke ud fra evalueringen er muligt at give noget egentligtestimat på omfanget. De kvalitative interviews med deltagerne på aktiveringsste-derne peger dog på, at en stor del af deltagerne var meget glade for aktiviteterneog følte en tilknytning til aktiveringsstedet og de øvrige deltagere og personalet.En sådan positiv deltageroplevelse er naturligvis isoleret set et positivt resultat afindsatsen, men når det sammenholdes med den generelt fraværende selvforsør-gelseseffekt af forsøget samt de tidligere nævnte indikatorer i retning af en vismotivationseffekt forud for aktiveringen, som jo trækker i modsat retning på densamlede effekt, er det nærliggende at antage, at der optræder fastholdelseseffek-ter for en del af deltagergruppen, som har deltaget i de aktive tilbud. Den megetdifferentierede deltagertilfredshed, der fremkommer i deltagersurveyen, giver lige-ledes anledning til at overveje, om den meget tilfredse del af deltagergruppen kanvære tilbøjelig til at udskyde deres tilbagevenden til fuld eller delvis raskmeldingpå baggrund af et ønsker om at fortsætte i de aktive tilbud, som de opfatter somnyttige i forhold til deres egen helbredsmæssige eller sociale situation. Denne hy-potese understøttes af, at de jobcentre, der har relativt lav deltagertilfredshed, harstørre effekter i forsøget end jobcentre med højere deltagertilfredshed.
6.4
Udviklingspotentialer i samtaleindholdEvalueringen tegner et tvetydigt billede af erfaringerne med den intensiverede samtaleind-sats.På den ene side opleves den hyppige opfølgning som relevant og nyttig af såvel sagsbe-handlere som store dele af deltagergruppen. Det opleves, at der særligt tidligt i sagen – ikraft af den hyppige opfølgning – kan foretages en hurtigere og mere sikker afklaring ogdermed skabes et bedre grundlag for sagsbehandling og iværksættelse af aktiviteter. Deneffekt forsøget har påvist i form af flere delvise raskmeldinger kan også have sammen-hæng med den intensiverede samtaleindsats. I kraft af samtalerne kan der skabes et tidli-gere og mere intensivt fokus på delvis tilbagevenden, og sagsbehandleren får bedre mu-lighed for at hjælpe den sygemeldte med at få etableret delvis raskmelding.Over for disse positive aspekter står naturligvis primært den manglende effekt på selvfor-sørgelsesomfanget, men også at en del sagsbehandlere og deltagere finder samtaleindsat-sen unødigt omfattende – særligt i forbindelse med længerevarende sygdomsforløb. Andreundersøgelser på området understøtter tesen om, at samtaler kan have en effekt tidligt iforløbet, men at effekten af samtaler aftager, jo senere i sygeforløbet de afholdes14.
14
Høgelund et al. ”Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven”, p. 140, SFI 2007; Rambøll: ”Evaluering af projekt LUCA -
effektevaluering”, CABI/Rambøll 2010.
23
Evalueringen peger på to specifikke udfordringer i forhold til gennemførelse af den intensi-verede opfølgning:Flere sagsbehandlere giver udtryk for, at det er svært at give samtalerne reeltindhold.Der har ikke kunne identificeres strategier/mekanismer for, hvordan opfølgnings-indsatsen over for delvis raskmelding kan sikre progression mod fuld raskmelding.
En relevant erfaring fra forsøget er, at en tæt opfølgning bestående af ugentlige samtalerkræver særlige samtaleteknikker. At gå fra opfølgningssamtaler hver 2. måned til ugentli-ge samtaler kræver helt andre teknikker og færdigheder i forhold til at mestre samtalenog opnå resultater på baggrund af samtalen. Flere sagsbehandlere fremhæver, at der imangel på relevante samtaleemner kan gå lidt for meget hyggesnak i den, hvilket ikke ermeningen med den tætte opfølgning.I nogle jobcentre har man udarbejdet retningslinjer for, hvad samtalerne skal og kan in-deholde. Erfaringen er dog, at sådanne retningslinjer eller skabeloner kan være nyttige istarten, men at de mister relevans senere i forløbet, når alle emner er blevet vendt ogdrejet.I forhold til de delvist raskmeldte har der været en tendens til at slække på opfølgningen,da sagsbehandlere har haft svært at se rationalet i, at delvist raskmeldte skal møde op ijobcentret til ugentlige samtaler. Mange jobcentre har valgt at følge Arbejdsmarkedssty-relsens anvisning om, at kontaktsamtalerne med delvist raskmeldte kan afholdes telefo-nisk, mens andre har slækket på kravet om ugentlige samtaler over for denne målgruppe.Muligheden for at anvende den tættere opfølgning til at sikre progression og eventuelt fåde delvist raskmeldte op i antal timer synes ikke at være blevet udnyttet i forsøget. Denkvalitative analyse har ikke kunnet identificere strategier eller mekanismer med henblik påat sikre progressionen i forløbet for delvist raskmeldte.De interviewede deltagere udtrykker, at der generelt har været fokus på at komme tilbagepå arbejdsmarkedet, men at samtalerne primært har fungeret som et ugentligt tjek. Ifølgedeltagere – og særligt dem med psykiske problemer – har det været afgørende for overho-vedet at deltage i indsatsen, at sagsbehandlerne ikke har presset dem til genoptagelse afarbejdet. For andre er det manglende pres blevet anset som manglende hjælp. Dette indi-kerer, at der er behov for samtaleteknikker og redskaber, som kan hjælpe sagsbehandlereog tilbud til at vurdere, hvornår der kan stilles yderligere krav eller være øget fokus på til-bagevenden til arbejde.Den kvalitative undersøgelse peger overordnet på, at der er en efterspørgsel efter opkvali-ficering af sagsbehandlernes samtaleteknikker. Fokus i samtalerne er ofte emnebaseret,og det er muligt, at der fremover skal fokuseres mere på samtaleformen, således at sags-behandlerne får en mere coachende end kontrollerende rolle i forhold til de sygemeldte.Sammenholder man den negative sammenhæng mellem effekt og brugertilfredshed medsagsbehandlere og borgerens oplevelse af indsatsen, er der indikationer på, at et klartjobrettet sigte og klare krav til den sygemeldte fremmer tilbagevenden til arbejdsmarke-det. Dette bør indtænkes i sagsbehandlernes samtaleteknik, således at samtalerne bliverjobrettet frem for sygdomsorienteret.
24
7.
BILAG A – BESKRIVELSE AF DELTAGER- OG KON-TROLGRUPPEForsøgspopulationen består af alle nyregistrerede sygemeldte i 16 medvirkende jobcentre.Ved 8-ugers samtalen sker der en konkret vurdering af, om den sygemeldte kan deltage iforløbet, eller om personen skal undtages fra indsatsen. De tilfælde, hvor sygemeldte und-tages fra indsatsen, er:Personer, som har påbegyndt en førtidspensionssag, i de tilfælde hvor kommunal-bestyrelsen har truffet afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentati-onsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, jf. § 17-18 i lov om so-cial pensionPersoner i terminalstadietHvor behandling er en hindringGraviditetsbetingede sygdomme.
Med udgangspunkt i de resterende sygemeldte har jobcentret opdelt populationen i en del-tager- og kontrolgruppe baseret på den sygemeldtes fødselsår.I forhold til jobcentrenes registrering af personer til forsøget foretages en række valg.Nogle personer har fået registreret flere 8-ugers samtaler. I dette tilfælde anvendes densidste som forsøgets startdato for personen. Ydermere betinges på, at personerne fortsater sygemeldte ved 8-ugers samtalen, samt at de er mellem 18 og 65 år.Den endelige population i forsøget består herefter af 4.898 individer. Der er 2.386 perso-ner i kontrolgruppen og 2.512 personer i deltagergruppen. Der analyseres kun på syge-meldte i denne rapport. Der var 307 personer på ledighedsydelse, som deltog i forsøget.Denne gruppe er ikke medtaget i analysen, da den er for lille til, at resultaterne viser no-get statistisk signifikant, og derudover er gruppen kun repræsenteret i 8 af jobcentrene,hvilket tyder på, at de ikke indgår tilfældigt i forsøgsimplementeringen.Data er fra DREAM-registeret kombineret med specifikt registrerede oplysninger om for-søgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre.Tabel 7.1 viser undtagelsesomfanget opdelt på årsag.Tabel 7.1 Antal undtagelser
KontrolgruppenÅrsagFørtidspensionssag påbegyndtTerminalstadietGraviditetsbetinget sygdomBehandling er en hindringI altAntal33689101
DeltagergruppenAntal829300319
Især undtagelser begrundet af, at en pågående behandling ikke muliggør deltagelse, slårkraftigt ud i deltagergruppen, men ikke i kontrolgruppen. Denne type undtagelser ser der-for ud til delvist at være betinget af den påtænkte intensiverede indsats i forbindelse medforsøget, og de undtagne medtages derfor i den følgende effektevaluering for at bevaresammenligneligheden mellem deltager- og kontrolgruppen.
25
I tabel 7.2 præsenteres gennemsnit for udvalgte variabler på tværs af kontrol- og delta-gergruppen.Tabel 7.2: Beskrivende statistik for kontrol- og deltagergruppe
KontrolgruppenKarakteristika18 – 29 år30 – 39 år40 – 49 årOver 49 årMandGiftDansk oprindelseVestlig oprindelseSygemeldt fra jobSygemeldt selvstændigSygemeldt fra A-dagpengeForsørgelsesgrad på 1 sidste årAntal observationerGennemsnit0,150,230,270,350,430,590,880,040,780,060,160,312.386
DeltagergruppenGennemsnit0,130,210,290,370,450,570,880,050,750,060,190,312.512
Som det fremgår af tabel 7.2, har de forskellige personer i henholdsvis kontrol- og del-tagergruppen stort set de samme gennemsnitlige karakteristika.I tabel 7.3 præsenteres fordelingen observationer på sygdomsårsager.Tabel 7.3 Antal observationer opdelt på sygdomsårsager
KontrolgruppenSygdomsårsagKræftRyg- og nakkelidelserHjerte, lunge og karMave, lever, nyre el. fordøjelseLed og muskler (gigt)Psykiske lidelserKnæ og øvrige bevægeapparatKroniske smerterAndetAntal80366115819278746518381
DeltagergruppenAntal1004231238512378852124326
Der er på tværs af sygdomsårsager en mindre skævhed i antal observationer i henholdsvisdeltager- og kontrolgruppen. Den mest markante forskel er i gruppen andet og kan mulig-vis forklares med, at interessen for at registrere sygdomsårsag for kontrolgruppen har væ-ret mindre stærk, givet at indsatsen er rettet mod deltagergruppen.I tabel 7.4 præsenteres fordelingen af antallet af observationer på jobcenterniveau.
26
Tabel 7.4 Antal observationer opdelt på jobcenter
KontrolgruppenJobcenterBornholmGentofteGreveKøbenhavnRingstedVordingborgAalborgMorsøRandersHolstebroHerningHorsensSvendborgNyborgOdenseÅbenråAntal164471471871397120050124193984998169416234
DeltagergruppenAntal1954816223415473200491051019847150158453284
For enkelte jobcentre er der en skævhed i antallet af personer i henholdsvis deltager- ogkontrolgruppen. Der er på tværs af jobcentrene ikke nogen udtalt systematik i, hvilkengruppe der er størst. Det er således ikke oplagt, hvad der forklarer skævheden i de rele-vante jobcentre. Det kan dog tyde på, at der lokalt er foretaget nogle valg i forhold til,hvilke personer i den oprindelige målgruppe der er medtaget i forsøget, og som er blevetregistreret i registreringsværktøjet. Skævheden i antal personer i de to grupper betyder,at der kan sås tvivl om forsøgsdesignets implementering. Det har imidlertid ikke væretmulighed at afdække nogle mønstre i disse afvigelser, hvorfor det heller ikke er oplagt,hvilken indflydelse det kan have på forsøgets effekter. For Holstebro bemærkes dog, atden store forskel skyldes, at man er ophørt med at registrere deltagergruppen halvvejsgennem perioden, mens man fortsat har registreret kontrolpersonerne i registreringsværk-tøjet (som bestemmer, hvem der indgår i forsøget). Randomiseringen er således intakt iHolstebro (hvis der ses bort fra tidspunktet for sygdomsforløbets påbegyndelse), blot erkontrolgruppen næsten dobbelt så stor som deltagergruppen. Den resterende del af eva-lueringen tager udgangspunkt i, at der som helhed er tale om et randomiseret forsøg ogvil ikke forsøge at korrigere for de skævheder, der observeres i tabel 7.4.Evalueringen er baseret på data for de første 50 uger efter forsøgets start. Grunden til, atdet kun er de første 50 uger, der anvendes i evalueringen, er, at der på det tidspunkt,hvor evalueringen påbegyndtes, fandtes oplysninger i de tilgængelige data om de første50 uger efter forsøgets påbegyndelse for størstedelen af deltager- og kontrolpersonerne.
27
8.
BILAG B – RESULTATER OPDELT PÅ UDVALGTE KA-RAKTERISTIKANedenfor fremgår resultaterne i form af afholdte møder, aktivering, forebyggende tilbudog delvis raskmelding opdelt på køn, alder, etnicitet, tidligere status på arbejdsmarkedet,tidligere forsørgelseshistorik og sygdomsårsag. Der fokuseres på signifikante resultater.Da effekten på selvforsørgelse ikke påvirkes af indsatsen, og der heller ikke er signifikanteselvforsørgelseseffekter for de nedenfor viste grupperinger, udelades denne i de følgendefigurer.I de efterfølgende figurer angives den akkumulerede forskel mellem deltager- og kontrol-gruppen målt 50 uger efter forsøgets start for de respektive udfald.Figur 8.1: Effektanalyse for forsøget opdelt på køn
6543210MændKvinderDelvis raskAktiveringForebyggendeMøder
Figur 8.2: Effektanalyse for forsøget opdelt på alder
6543210Alder 18-29Alder 30-39Alder 40-49Alder > 50Delvis raskAktiveringForebyggendeMøder
28
Figur 8.3: Effektanalyse for forsøget opdelt på etnicitet
6543210DanskVestligIkke-vestligDelvis raskAktiveringForebyggendeMøder
Det skal bemærkes, at gruppen af personer med vestlig oprindelse er af relativt beskedenstørrelse, hvorfor resultaterne skal tolkes med varsomhed.Figur 8.4: Effektanalyse for forsøget opdelt på tidligere arbejdsmarkedsstatus
6543210Fra jobFra A-dagpengeFra selvstændigDelvis raskAktiveringForebyggendeMøder
29
Figur 8.5: Effektanalyse for forsøget opdelt på sygdomsårsag
Delvis raskmelding3,002,502,001,501,000,500,00MaveHjerte-0,50-1,00-1,50KroniskAndetRygKræftKnæPsykLed5,004,504,003,503,002,502,001,501,000,500,00
Forebyggende tilbud
Kronisk
KræftKræft
Ryg
Psyk
Aktivering3,002,502,001,501,000,500,00RygKræftMaveKroniskHjerteAndetPsykKnæLed7,006,005,004,003,002,001,000,00
Møder
Hjerte
Hjerte
Note: For delvis raskmelding er det kun personer med sygdomsårsag ryg, knæ, psyk. og andet, derer signifikant. Dette skyldes det lavere antal observationer i hver gruppe.
Kronisk
Andet
Mave
Ryg
Knæ
Psyk
Led
Andet
Led
Mave
Knæ
30
9.
BILAG C – ENHEDSOMKOSTNINGER I COST-BENEFITANALYSETabel 9.1: Forudsatte enhedsomkostninger pr. uge for forskellige tilstande i Arbejdsmarkedssty-relsens forløbsregister DREAM opdelt på forsørgelse og driftDREAM kode145,211,752,755146,212-214,751,754,758,759736222,224,225,132-136,732-735TilstandAktiveringLøntilskud, privatLøntilskud, offentligVirksomhedspraktikAl anden aktiveringForsørgelse Drift2,1141,8972,0122,0120001,423I alt2,1141,8972,0123,435
111112113121.124122.125123.126
Dagpenge fra arbejdsløshedskasseFuld ledighed (dagpenge)Ledighed (>50 pct. af ugen) (dagpenge)Ledighed (<50 pct. af ugen) (dagpenge)Fuld ferieledighed (dagpenge)Ferieledighed (>50 pct. af ugen) (dagpenge)Ferieledighed (<50 pct. af ugen) (dagpenge)Uddannelse521 Voksenlærling651 SU med ydelse652 SU uden ydelse
3,4402,4081,0323,4402,4081,0321,1101,1950
00000001,4231,423
3,4402,4081,0323,4402,4081,0321,1102,6181,423
Kontanthjælp, revalidering mv.131,139,141,143,711,721,731,739 Ikke-aktiveret kontanhjælpsmodtager792 RevalideringSyge- og barselsdagpenge881,891-895 Syge- og barselsdagpengeAndetSkånejobsFørtidspensionFleksjobFolkepensionIkke bosiddende i Danmark
1,9993,625
00
1,9993,625
3,625
0
3,625
761,762793771-779998997
3,0803,0803,2991,9810
00000
3,0803,0803,2991,9810
Alle beløb vedr. drift er leveret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kronebeløbene vedr. forsør-gelse under de enkelte koder er fremkommet på følgende måde:111:Det anførte beløb er den maksimale ugentlige dagpengesats i 2009 for fuldtidsforsik-rede, 3.625,00 kr., jf. Vejledning om satser mv. i 2009 (Arbejdsdirektoratet) multipliceretmed 0,949, der er et skøn over det gennemsnitlige udbetalte dagpengebeløb divideretmed den maksimale dagpengesats. På basis af oplysninger om den maksimale dagpenge-sats for 2005 og den gennemsnitlige dagpengeudgift pr. helårs-ledig i 2005 (jf. Arbejds-direktoratets Årsrapport 2005) kan beregnes, at de gennemsnitlige udbetalte dagpengepr. uge udgjorde 94,9 % af den maksimale dagpengesats i 2005. Det er forudsat, at dentilsvarende andel i 2009 også er 94,9 %.112:70 % af beløbet under kode 111.113:30 % af beløbet under kode 111.121, 124:Som 111.122, 125:som 112.123, 126:Som 113. 131, 139, 141, 143, 711, 721, 731, 739: Dette gennemsnitsbeløb erleveret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.145, 211, 752, 755:2.114 kroner pr. uge, oplyst af Arbejdsmarkedsstyrelsen.146, 212-214, 751, 754, 758, 759:1.897 kr. pr. uge oplyst af Arbejdsmarkedsstyrel-sen.
31
736, 222, 224, 225, 132-136, 732-735:Her er anvendt en sats på 2.012 kr. pr. uge,som er leveret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.521:Tilskuddet til voksenlærlinge er 30 kr. i timen, se fxhttp://www.brmidtjylland.dk/Voksenlaerlinge.aspx?sc_lang=da, dette er multipliceret med37.651:Her er anvendt satsen pr. måned (2009) ganget med 12/52 for udeboende stude-rende ved en ungdomsuddannelse (ikke-forsørgere), jf. www.su.dk. Der er set bort fraevt. lån og fra evt. stipendium til undervisningsafgift.652:Beløbet er 0 kr., da der ikke udbetales SU.771-779:www.bm.dk; tal og satser.792:Der er brugt 2009-satsen på 3.625 kr. pr. uge for revalideringsydelse for personerfyldt 25 år, jf. www.bm.dk; tal og satser.793, 761, 762:Der er brugt 2009-satsen for førtidspension for ikke-enlige, jf.www.bm.dk; tal og satser. Tallet i tabellen er satsen pr. år (160.176 kr.) divideret med52.881-894:Beløbene er sat til højeste sygedagpengebeløb pr. uge, jf. www.bm.dk; tal ogsatser.998:Beløbet er summen af grundbeløb + (tillægspension, andre) + supplerende pensi-onsydelse, se www.bm.dk, tal og satser.
