Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del Bilag 196
Offentligt
996417_0001.png
996417_0002.png
996417_0003.png
996417_0004.png
København, 11. maj 2011 / SO/ISM/jsk
Foretræde for FolketingetsarbejdsmarkedsudvalgDansk Handicap Forbund har søgt foretræde for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg den11. maj 2011. Formålet er at gøre opmærksom på vigtigheden af at bevare en god ogvelfungerende ordning, og undgå, at mange mennesker med handicap mister mulighedenfor at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.Ved foretrædet deltager:- Landsformand Susanne Olsen- Formand for DHF’s arbejdsmarkedspolitiske udvalg Inger Steen Møller- Politisk konsulent Jeppe S. Kerckhoffs
Susanne Olsens indledningDansk Handicap Forbund er et forbund af mennesker med fysisk handicap. Vores vigtigstemål er, at mennesker med handicap – høj som lav – får mulighed for at bidrage tilsamfundet på lige fod med andre i en tilsvarende alder og livssituation.Den nuværende fleksjobordning er en afgørende forudsætning for, at dette kan lade siggøre. Det er en ordning, som bygger på kompensations- og ligebehandlingsprincipper.Den sikrer nemlig, at mennesker med handicap kompenseres for deres nedsattearbejdsevne, og ellers arbejder på lige vilkår med deres kolleger.En forringelse af ordningen vil bringe mange fleksjobbere i økonomiske vanskeligheder,skabe ulighed imellem medarbejdere og fjerne ethvert incitament for mennesker medhandicap til at tage en længerevarende uddannelse.Dette er, efter vores vurdering, et brud på kompensations- og ligebehandlingsprincippet,og det er i strid med FN’s handicapkonvention, artikel 27 og 28.Samtidig mener vi, det er afgørende, at man i sin iver for at spare penge ikke gennemførerforslag, som kan vise sig at blive en fordyrelse for samfundet.
Inger Steen Møllers detaljerede fremlæggelseDen nuværende ordning:Den nuværende ordning er unik, fordi mennesker, der rammes af sygdom eller ulykke, får
mulighed for at bevare deres eksistensgrundlag. Den kompenserer alle – uanset job elleruddannelsesbaggrunde – og det på en samfundsøkonomisk acceptabel måde, idet der eret loft over det eksisterende tilskud på 260.000 kr. Det er altså en fordrejning afvirkeligheden, når regeringen taler om fleksjobbere, som tjener 700.000 kr. Tjener de det,skyldes det, at arbejdsgiverne betaler en høj løn.På den nuværende ordning kompenseres man for den nedsatte arbejdsevne, og deraflønnes efter overenskomsten, hvilket skaber lighed mellem kollegerne. Og det er forbåde virksomhed og medarbejder en reel ligestilling. Det er en ordning, som afspejler detøvrige samfund, da størrelsen af ens løn afhænger af uddannelsesbaggrund ogerhvervserfaring.
Kritik af regeringens forslag:- Regeringens forslag bygger på en forkert tese om, at fleksjobordningen i dag ikke brugesaf dem, som den er tiltænkt – nemlig personer med væsentlige og varige begrænsninger ifunktionsevnen. Denne tese holder ikke i virkelighedens verden. Det er endog megetvanskeligt at få et fleksjob, og vi ser, hvordan fleksjobberne bliver dårligere og dårligere,og at fleksjob kun bevilges, når der uden tvivl er tale om en varig lidelse og alle mulighederfor ordinær ansættelse eller revalidering / omskoling er udtømte.- Regeringen foreslår, at der kun skal bevilges midlertidige fleksjob til personer under 40år. Et fleksjob skal således kun gælde i en femårig periode, angiveligt fordi man håber på,at arbejdsevnen forbedres. Igen må vi understrege, at dette er et tankeeksperiment.Fleksjobbet bevilges altså kun til personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat. Derfor er deturealistisk at forestille sig, at arbejdsevnen pludselig skulle vende tilbage. Forslagetafspejler, at regeringen ikke har foretaget en grundig analyse af, hvad der sker ude ivirkelighedens verden. Mennesker med fysiske handicap oplever typisk, atfunktionsnedsættelsen progredierer, og at de nedslides væsentligt hurtigere end andre. Vifrygter, at det tidsbegrænsede fleksjob vil føre til øget usikkerhed og mere bureaukrati. Istedet burde man opkvalificere den allerede eksisterende opfølgningsforpligtelse, så denbliver andet og mere end blot et kryds på en blanket. Samtidig kan vi fortælle, at defleksjobbere, vi er i forbindelse med, hjertens gerne ville arbejde fuld tid, hvis de kunne –det kan bare ikke lade sig gøre på grund af deres funktionsnedsættelse.- Regeringen mener, der er risiko for, at dem, som har allerfærrest ressourcer, ikke kan fået fleksjob, hvorfor man vil indføre en model, hvor der kan bevilges fleksjob til personer,som kan arbejde mindre end 12 timer pr. uge. Det er korrekt, at arbejdsgiverne ikkeansætter mennesker i fleksjob mindre end 12 timer om ugen, da de i så fald skal betale formere end de får. Det er også et problem, at der er meget få stillinger, som realistisk setkan bestrides med så lavt et ugentligt timeantal. Vi mener, som udgangspunkt, at disseborgere ville være bedre tjent med at få bevilget førtidspension, og samtidig få støtte til atkomme i et ’job med løntilskud for førtidspensionister’.- Regeringens forslag har samtidig en fatal konsekvens i forhold til lønnen. Den effektivearbejdstid fastsættes ved forhandling mellem kommunen, arbejdsgiver og den visiterede.Det vil medføre ubehagelige og besværlige forhandlinger – altså igen mere bureaukrati.For mange fleksjobbere vil der samtidig være tale om en markant lønnedgang. Det vilbringe dem i økonomiske vanskeligheder, og de vil ikke længere være sikret en2
overenskomstmæssig løn. Det er bestemt ikke i overensstemmelse med den måde, detdanske arbejdsmarked i øvrigt er indrettet på.- Regeringens ønsker at øge incitamentet til at arbejde mere og iværksætte en jobplan, såman i løbet af fem år kan komme i ordinær beskæftigelse. Her må vi igen bringe lidt ind fraden virkelige verden. Vi taler om mennesker, som har en varig nedsat arbejdsevne.Specielt for vores målgruppe, som er mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, erdette et meningsløst og selvmodsigende forslag, som alene vil pålægge jobcentrene merebesvær og bureaukrati.Regeringen foreslår, at fastholdelse på den hidtidige arbejdsplads kun kan ske eftermindst 12 måneders ansættelse i virksomheden, jf. de sociale kapitler. I forvejen er detmeget svært at fastholde sin ansættelse på den hidtidige arbejdsplads, og med det nyeforslag bliver det nærmest umuligt.
Opsummering:Hvis regeringen gennemfører sit forslag til forringelse af fleksjobordningen sker følgende:- Det bliver sværere for menneske med handicap at bevare en tilknytning tilarbejdsmarkedet.- Flere vil søge om førtidspension.- Der vil opstå et kaos af bureaukrati og besvær, og som en følge heraf øgede udgifter.- Det vil fjerne ethvert incitament for unge mennesker til at uddanne sig, da de ikke vil haveudsigt til at opnå en overenskomstmæssig løn.- Det vil være et brud på FN’s handicapkonventions artikel 27 og 28, som forpligterDanmark til at skabe gode muligheder for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ogsikre en tilstrækkelig levefod.Formålet med dagens foretræde har været at belyse, at der bør foretages en langtgrundigere analyse, før man forringer en unik ordning, som er forudsætningen for, atmennesker med handicap kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.Vi må på det kraftigste opfordre til, at man tager Danske Handicaporganisationer med påråd, før man hastegennemfører et forslag, som vil få negativ betydning – ikke bare formennesker med handicap, men også for samfundsøkonomien.
Efterfølgende spørgsmål til deputationen fra DHFMener I, at der ikke skal være mulighed for at få støtte til at arbejde mindre end 10-12timer pr. uge?DHF:Som udgangspunkt har vi svært ved at se, at der skulle være nogle virksomheder, som vilansætte nogle på så få timer om ugen, men vi er bestemt villige til at se på, om der kan3
findes løsninger for denne gruppe. Spørgsmålet er, om man skal have en førtidspensionog i tillæg hertil et job med løntilskud for førtidspensionister, eller om man skal værefleksjobber med et meget stort tilskud til lønnen. Det kan måske være et brugbart tilbud fornogle, men det må ikke være et argument for at ødelægge en unik ordning, som vi kanvære stolte af. Og så vil vi gerne tage afstand fra udvalgets retorik om, at personer, som erpå førtidspension, ’er parkeret’. Det er bestemt ikke tilfældet. Mange førtidspensionisterhar et godt liv – for eksempel med løntilskudsjob. Vi mener, at denne sprogbrug bidrager tilat tegne et fejlagtigt billede af førtidspensionister som passive samfundsborgere, hvilketikke er den virkelighed, vi ser.
Hvem har interesse i, at der oprettes skånejob?DHF:Det har vi som samfund, da alle prognoser viser, at vi i de kommende år vil komme til atmangle arbejdskraft i Danmark. Førtidspensionisterne udgør en arbejdskraftreserve, somdet vil give god mening at udnytte. Endvidere ved vi også, at mange på førtidspensiongerne vil arbejde i det omfang, de kan klare det. Det vil give disse mennesker en forbedretlivskvalitet – og forbedrede økonomiske muligheder.Desværre prioriterer kommunerne ikke dette område. Det er der efter vores opfattelse tohovedårsager til. For det første vil en førtidspensionist med løntilskudsjob være en øgetkommunal udgift, og for det andet er det at finde job med løntilskud til pensionister ikke enydelse, som kommunen bliver målt på.
Hvordan kommer flere på ledighedsydelse ud i fleksjob?DHF:Problemet er ofte, at personerne på ledighedsydelse ikke har de nødvendigekompetencer. Derfor vil det være nødvendigt at gennemføre et uddannelsesløft forgruppen på ledighedsydelse – således at de vil kunne matche de ledige job, der udbydes.Det er også stadig en udfordring, at der blandt virksomhederne eksisterer fordomme oguvidenhed på området. Dette gælder både omkring graden af bureaukrati og usikkerhedenom, hvordan man arbejder sammen med et menneske med en funktionsnedsættelse, Hermå man fortsætte de bestræbelser, der er i gang for at øge oplysningen og fortælle om degode eksempler.
Hvad er konsekvensen af den manglende opfølgning?DHF:Konsekvensen er, at problemer i fleksjobbet ikke opdages i tide, hvilket kan ende med, atfleksjobberen mister jobbet. Modsat kan man selvfølgelig også forestille sig, at hvisfleksjobberens funktionsevne forbedres (hvilket i sagens natur ikke er særlig sandsynligt),vil dette komme frem ved en grundig opfølgning, hvorpå arbejdstiden vil kunne øges. Deter dog et problem, at mange fleksjobbere ikke har gode erfaringer med kommunen, såmåske skulle opfølgningen lægges ud til en uvildig instans?
4