AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 189: Redegørelse om det kemiske arbejdsmiljø på LM Wind Power for perioden 1995-1999, fra beskæftigelsesministeren

Indhold1. Indledning og afgrænsning af besvarelsen2. Sammenfatning og konklusion3. Beskrivelse af arbejde og sikkerhedsforanstaltningerpå LM Wind Power3.1. Beskrivelse af produktionen som den foregår i dag3.2. Beskrivelse af de væsentligste risici for styrenekspo-nering og sikkerhedsforanstaltninger under produktio-nen3.3. Relevant teknisk udvikling gennem tiden på LMWind Power4. Arbejdstilsynets tilsyn med LM Wind Power4.1. Prioritering af tilsynet med virksomheden4.2. Reaktioner i forhold til de konstaterede arbejdsmil-jøproblemer på LM Wind Power4.3. Opfølgning på de afgivne reaktioner, herunder fri-ster, vurdering af tilbagemeldinger og strafferetlig tilta-lepraksis5. Andre arbejdsgivere på LM Wind Power6. Arbejdstilsynets overordnede koordinering af tilsynetmed LM Wind Power7. Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens eksiste-rende koordinering8. Forebyggelse af lignede typer sager i fremtiden8.1. Koordinering af tilsyn i virksomheder med mangeafdelinger8.2. Øget fokus på koncernledelsesniveau8.3. Risikobaseret tilsyn8.4. Rådgivningspåbud8.5. Fokus på risikoen for underanmeldelse af arbejds-skadesager8.6. Fremtidige koordineringsinitiativer mellem Arbejds-tilsynet og ArbejdsskadestyrelsenBilagsoversigt:Bilag 1: Arbejdstilsynets tilsynspraksis og metoderBilag 2: Arbejdstilsynets gennemgang af samtlige til-synsdokumenter i tilknytning til LM afdelingen Lys-bjergvej 8, Hammerlev ved Vojens

1. Indledning og afgrænsning af besvarelsen.Den 8. marts 2011 afgav Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen en redegørelse omarbejde med vindmølleproduktion og anvendelse af styren på LM Wind Power i perio-den 2000-2010. Ved brev af samme dag anmodede beskæftigelsesministeren Arbejds-tilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om besvarelse af en række supplerende spørgsmål tilredegørelsen.Beskæftigelsesministeren har bedt om:En vurdering af alvoren af problemerne på LM Wind Power og en vurdering af omproblemerne er taget alvorligt nokHar Arbejdstilsynet reageret konsekvent nok over for problemerne på LM WindPower?En vurdering af den opfølgning, som Arbejdstilsynet har foretaget på baggrund afpåbud mv., samt en faglig proportionalitetsvurdering af, om Arbejdstilsynets op-følgning på de afgivne påbud har stået mål med alvoren af de konstaterede proble-mer.En redegørelse for om Arbejdstilsynet har foretaget en samlet vurdering af arbejds-forholdene på tværs af afdelingerne i LM Wind Power, og om en sådan tværgåendevurdering har ført til en reaktion fra Arbejdstilsynets side.Er der sket en koordinering mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen medhenblik på at danne et samlet indtryk af arbejdsforholdene på LM Wind PowerEn samlet vurdering fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen af, om og i givetfald hvordan, det kan forebygges, at tilsvarende situationer opstår i fremtiden.Denne redegørelse indeholder Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens besvarelse afovennævnte spørgsmål. De tre første spørgsmål besvares i henholdsvis afsnit 4.1, 4.2og 4.3. De tre sidste spørgsmål besvares i henholdsvis afsnit 6, 7 og 8.Ministerens spørgsmål har således givet anledning til at foretage en samlet evaluering,hvori indgår en kvalitativ vurdering af samtlige tilsynsdokumenter på en repræsentativLM-afdeling, vurdering af Arbejdstilsynets koordinering af tilsyn i forhold til virksom-heder med mange afdelinger samt en vurdering af Arbejdstilsynets og Arbejdsskadesty-relsens koordinering på området.Det har ikke været muligt at foretage en kvalitativ vurdering af samtlige ca. 2.700 do-kumenter for samtlige LM-afdelinger. Arbejdstilsynet har derfor foretaget en grundig,kvalitativ vurdering af det dokumentationsmateriale, som foreligger på LM afdelingenLysbjergvej 8, Hammelev ved Vojens for perioden 2000-2010. Afdelingen har produ-ceret vingemøller i stort set hele perioden og producerer også vingemøller i dag. Derudføres både opgaver, som foregår i områder med stor afdampning af styren og opga-ver, som indebærer begrænset arbejde med styren. Produktionen er således repræsenta-tiv for koncernens hovedproduktion. Afdelingen har i perioden haft 300-650 ansatte,som repræsenterer en stor del af de ansatte hos LM Wind Power. Over perioden harArbejdstilsynet afgivet 13 reaktioner i relation til styren/kemi på denne afdeling. Tilsammenligning har Arbejdstilsynet i samme periode afgivet 52 reaktioner i relation tilstyren/kemi på samtlige LM-afdelinger. Det vurderes derfor, at Arbejdstilsynets doku-mentationsgrundlag i forbindelse med tilsyn på denne afdeling er repræsentativt og vel-

egnet til at indgå i en vurdering af tilsynet med arbejde med styren på LM generelt. Derhenvises nærmere til bilag 2.2. Sammenfatning og konklusionEfter arbejdsmiljølovgivningen må farlige kemiske stoffer kun anvendes på en måde,der effektivt sikrer de ansatte mod kemiske påvirkninger. Virksomheden skal træffebeskyttelsesforanstaltninger fx i form af procesventilation, hvis der er risiko for, at deansatte under arbejdet bliver udsat for farlige stoffer som fx styren. Såfremt dette ikkeer tilstrækkeligt, skal der anvendes personlige værnemidler i form af fx egnet ånde-drætsværn. Arbejdsgiveren skal føre tilsyn med, at de ansatte bruger værnemidlerneunder arbejdet. Når virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne, har de ansatte etsikkert og sundt arbejdsmiljø, også når de arbejder med farlige kemiske stoffer somstyren.Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsmiljøreglerne overholdes på virksomheder-ne, afgiver påbud til virksomhederne, hvis reglerne ikke overholdes, og følger op på ompåbud efterkommes. Fx i tilfælde hvor Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg konstaterer, atde ansatte bliver udsat for styren.De overordnede konklusioner på denne redegørelse er, at Arbejdstilsynet i forhold tilLM Wind Power har ført tilsyn, reageret og fulgt op på en konsekvent og proportionalmåde i over overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdsskadestyrelsen har lø-bende behandlet erhvervssygdomssager i overensstemmelse med arbejdsskadesikrings-loven, herunder forelagt de relevante sager for Erhvervssygdomsudvalget. Arbejdstil-synet og Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at der ikke er behov for ændring af arbejds-miljøloven og arbejdsskadeloven.Samtidig vurderer Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen dog, at det vil være hen-sigtsmæssigt at gennemføre nogle justeringer af interne procedurer mv. og forbedrekoordineringen på nogle områder for at forebygge, at tilsvarende situationer opstår ifremtiden.Det vurderes således,at Arbejdstilsynet i sit tilsynsarbejde har haft et stadigt fokus på arbejdet med styrenpå LM Wind Power og har reageret konsekvent og proportionalt på de konstateredeovertrædelser af arbejdsmiljøloven ud fra en konkret vurdering af arbejdsproces ogrisiko for udsættelse for styren,at Arbejdstilsynet ved valg af reaktion i forbindelse med tilsynsbesøg har lagt afgø-rende vægt på, at de ansatte ikke risikerede udsættelse for styren,at Arbejdstilsynet i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven har gennemført enkonsekvent og proportional opfølgning på de påbud, der er afgivet til virksomhe-den, herunder er skredet til politianmeldelse i de tilfælde, hvor der er konstateretgrove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, eller hvor virksomheden trods tid-ligere afgivne påbud ikke har bragt forholdene i orden,

at Arbejdstilsynet har fulgt op på de klager, som er modtaget vedrørende arbejdetmed styren, idet Arbejdstilsynet har besøgt virksomheden og besigtiget de forhold,der har været omtalt i klagerne,Arbejdstilsynet har i den kvalitative vurdering af tilsynet med LM Wind Powersafdeling på Lysbjergvej fundet ganske få enkeltsituationer, som kunne give anled-ning til overvejelser om, hvorvidt Arbejdstilsynet eventuelt kunne have reageret an-derledes. Der er imidlertid tale om dispositioner, som vurderes at have været uvæ-sentlige for de ansattes risiko for at blive udsat for påvirkning fra styren,at Arbejdstilsynet på baggrund af evalueringen af tilsynet med LM Wind Powerikke umiddelbart finder behov for ændringer af arbejdsmiljølovgivningen,at Arbejdsskadestyrelsen løbende har behandlet sager omkring erhvervssygdommefra LM Wind Power efter de gældende retningslinjer, herunder forelagt de relevantesager for Erhvervssygdomsudvalget,at Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af evalueringen ikke umiddelbart finder be-hov for ændringer af arbejdsskadesikringsloven i relation til hvilken dokumentationder skal være til stede for at en sygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom ef-ter lovgivningen og praksis.

Det vurderes dog samtidigt,at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang har foretaget en systematisk koordi-nering af tilsynene på tværs af LM Wind Powers forskellige produktionsadresser,og at en sådan koordinering fremover vil være hensigtsmæssig,at der kun undtagelsesvist har været drøftelser, møder eller tilsyn, hvor Arbejdstil-synets chefer og LM Wind Powers øverste ledelse har været involveret, da Arbejds-tilsynet havde formodning om, at den dialog, som Arbejdstilsynet havde med de ar-bejdsmiljøansvarlige på LM Wind Power, blev overført til koncernens øvrige afde-linger. Arbejdstilsynet har i forbindelse med evalueringen haft anledning til at re-vurdere dette spørgsmål. Det vurderes i forlængelse heraf hensigtsmæssigt, at detrette fokus på virksomhedernes koncernledelsesniveau fremover sikres,at Arbejdstilsynet i en konkret sag om ansatte i en kantine på LM Wind Power bur-de have fulgt op på en anonym klage med et tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet vil interntpræcisere, at der fremover altid skal følges op på klager af lignende karakter, hvorder kan være risiko for, at ansatte udsættes for farlige kemiske stoffer,at virksomheder som fx LM Wind Power, der arbejder med farlige kemiske stofferog får mange påbud, bør følges tættere med opfølgningsbesøg. Det foreslås, at ennærmere udmøntning af dette forslag indgår i det videre arbejde med udviklingen afdet risikobaserede tilsyn, som skal træde i kraft 1. januar 2012. Det foreslås endvi-dere, at de dokumentationsmålinger (fx målinger af styren i luften), som denne typevirksomheder skal udarbejde, fremover altid indgår i forbindelse med tilsynsbesøg,at det bør vurderes, om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at se på muligheder-ne for en justering af eksisterende rådgivningspåbud med henblik på bedre at kunneløse og forebygge arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med brug af farlige kemiskestoffer, som på LM Wind Power. Arbejdstilsynet foreslår, at dette drøftes med ar-bejdsmarkedets parter, som led i de drøftelser, som er aftalt igangsat som led i dennye strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020,

at der i lyset af de anmeldelser, der nu er indkommet til Arbejdsskadestyrelsenstaskforce på baggrund af beskæftigelsesminister Inger Støjbergs initiativ, og somikke tidligere er blevet anmeldt, tegner sig et billede af, at ikke alle har fået anmeldtderes mulige arbejdsskader i det omfang, det burde være sket. Det kan overvejes atundersøge nærmere i hvilket omfang der eventuelt er underanmeldelse af arbejds-skader, og hvilke årsager der generelt og specifikt kan være til, at konkrete mistan-ker om arbejdsskader ikke bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstil-synet,at det vil være hensigtsmæssig med en mere udbygget og formaliseret koordineringmellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen fremover.

I støbeafdelingen foregår gelcoatpålægning, vacuumstøbning, affoliering og sammen-limning. I slibeafdelingen foregår slibning og overlaminering. I finishafdelingen foregårspartling og rulning med gelcoat.3.2. Beskrivelse af de væsentligste risici for udsættelse for styren og sikkerheds-foranstaltninger under produktionenStyren fungerer som en kemisk byggesten ved produktionen af vinger. Ikke al styrenbygges ind i vingerne, da styren fordamper. Styren er et brandfarligt, sundhedsskadeligtog lokalirriterende opløsningsmiddel. For at forebygge sundhedsskader er det vigtigt atluftveje og hud beskyttes under arbejdet. Det er vigtigt, at de ansatte anvender person-lige værnemidler som åndedrætsværn, beskyttelsesdragt, handsker m.m. Når virksom-heden overholder arbejdsmiljøreglerne, har de ansatte et sikkert og sundt arbejdsmiljø,også når der arbejdes med farlige stoffer som styren.

I dette afsnit beskrives, hvornår de væsentligste risici for udsættelse for styren opstårunder produktionen af vinger på LM. Samtidigt beskrives LM´s sikkerhedsforanstalt-ninger, der sikrer, at de ansatte under produktionen ikke risikerer at blive udsat for sty-ren. Der er i beskrivelsen forudsat, at virksomheden konkret efterlever de sikkerheds-foranstaltninger, som virksomheden har oplyst Arbejdstilsynet om.GelcoatpålægningUnder gelcoatpålægning af vingeformenes inderside anvendes en sprøjtemaleproces,der medfører styrendampe i luften i høj koncentration. Vingeområdet er derfor underdenne proces isoleret fra andre arbejdsprocesser ved aflukning med tætsluttende gardi-ner, ligesom uvedkommende er forment adgang til området under gelcoatering. Skiltebliver opsat ved indgangsdøre. Sprøjteoperatør og medhjælpende slangefører bærerunder arbejdet fuldt beskyttelsesudstyr: Friskluft-forsynet åndedrætsværn, beskyttelses-dragt og handsker. Udover dette er der ventilation i vinge-formene (se billede 1), evt.suppleret med en mindre rumventilation. Vingeformenes ventilation er indrettet somrandafsugning rundt langs vingeformens yderkant.VacuumstøbningUnder vaccumstøbning foregår støbningen i lukket system. Dette stiller ikke krav ompersonlige værnemidler.Når vacuumpumperne under støbeprocessen suger luften ud mellem vacuumfolie ogvingeform, medsuges dampe af styren. Den styrenholdige afkastluft fra vacuumpum-perne ledes derfor til vingeformenes ventilation.AffolieringVed affoliering efter vacuumstøbning frigives erfaringsmæssig noget styren fra over-fladen af den udhærdede vinge. Under denne proces bæres filtrerende åndedrætsværnmed motormaske (såkaldt Turboværn) med filtertype A2. Derudover er der ventilationpå vingeform.SammenlimningVed sammenlimning af de to vingeskaller og støtte-bjælker, anvendes en styrenbaseretlim, hvor overskudslim efterfølgende skal fjernes. Her vil der frigøres styren til luften.Der anvendes Turboværn med A2 filtre under dette arbejde, foruden beskyttelsesdragtog handsker. Der er ventilation på vingeformen under sammenlimningen. Ved fjernelseaf overskudslim inde i den sammenlimede vinge, er styrenkoncentrationerne erfarings-mæssigt høje (mellem 10 og 30 gange grænseværdien), idet der er tale om lukkede rum.Under dette arbejde anvendes yderligere friskluftforsynet åndedrætsværn, beskyttelses-dragt og handsker. Der er placeret en vagtmand ved indgang til vingen i rodenden, derhele tiden kan observere på personen i vingen. Der er ydermere en skriftlig instruktionfor dette arbejde.SlibningVed slibning/skæring i vinger dannes typisk en del fint glasholdigt støv. Der er etable-ret ventilation der blæser luft ned langs vingerne fra indblæsningsposer placeret i lofteti vingens tipende til udsugningsenheder der er etableret i rodenden. Derudover er der

udsugning på slibemaskiner. Der anvendes enten friskluftforsynet åndedrætsværn ellerturboværn under dette slibearbejde, ligesom der benyttes beskyttelsesdragt og handsker.OverlamineringOverlaminering og andet reparationsstøbearbejde i slibeafdelingen foregår ved håndop-læg. Her vil der tæt på arbejdsstedet kunne optræde høje koncentrationer af styren iluften. Ventilations-indretningen er som ved slibning/skæring, men der anvendes der-udover også smøreborde med udsugning (se billede 2). Ved udvendig reparationsstøb-ning bruges turboværn med A2 filter, samt beskyttelsesdragt og handsker. Når der i dagarbejdes med styren, er der yderligere trukket gardiner for som adskillelse mellem deenkelte vinger for at kunne optimere ventilationsstrømningen. Ved indgang i vingen,hvor der ikke er ventilation i forbindelse med reparationsstøbningen, anvendes i stedetfriskluftforsynet åndedrætsværn, og der er vagtmand tilstede.

3.3. Relevant teknisk udvikling gennem tiden på LMI dette afsnit beskrives virksomhedens tekniske udvikling gennem tiden på baggrund afArbejdstilsynets kendskab til LM gennem tilsynsbesøg og kontakt i øvrigt. LM hargennem perioden 2000-2010 gennemgået en omfattende udvikling.Udvikling af støbemetoder med lav styrenafgivelseDer findes flere forskellige støbemetoder, der hver især har forskellig afgivelse af sty-ren til luften, og dermed medfører forskellig grad af potentiel udsættelse af de beskæf-tigede. Typisk vil der være høj eksponering ved sprøjtestøbning, mens afgivelsen vedhåndoplæg er intermediær og vacuumfoliestøbning kun medfører lav afgivelse af sty-ren. Hos LM har man igennem tiden udviklet støbemetoderne gående fra traditionelhåndoplæg til lukket vacuumstøbning. Fra 2002 er støbning af vingehalvskaller på af-delingerne Hammelev I og II lagt over til vaccumstøbning. Støbning af de bjælker derforstærker vingens struktur følger snart efter. Der sker dog stadig håndoplæg i forbin-

delse med reparationsstøbning og ved overlaminering langs vingekanter, som det erbeskrevet i forudgående afsnit.Forbedrede ventilationsmetoder.Ventilationsmetoderne er også blevet forbedret gennem tiderne. I begyndelsen var vin-geformen indsat mellem to nedhængende gardiner, og der var længdegående ventilationmed blæsning af luft ned langs vingeformen. Den forurenede luft vandrede derfor man-ge meter inden den blev udsuget. Senere blev ventilationen indrettet således, at der varopsat udsugningskabinetter med en passende afstand rundt omkring vingeformen (ca.1½-2 meter fra form). For nuværende er der randudsugning rundt langs vingeformensyderkant, hvilket betyder, at hovedparten af dampene opsuges inden de går ud overvingens periferi. Når dette sker i kombination med overgang til vacuumfoliestøbningmedfører det, at risikoen for udsættelse for styren under støbeprocessen er betydeligtreduceret, og styrenkoncentrationen er bragt ned på lave niveauer.Teknisk udvikling af polyestreOp gennem 90’erne er der sket dæmpning af polyestrene med iblandet voks således, atafdampningen af styren fra støbefladen kunne nedsættes, da overfladen lukker for for-dampning efter få minutter, i modsætning til tidligere polyestre. Det er dog uklart, hvormeget der er udviklet på dette op gennem 2000’erne.Arbejde med substitutionLM har igennem en periode arbejdet på at substituere styren ved overgang til epoxy istedet. Således var der i begyndelsen af 00’erne i afdelingen Aage Skouboes Vej etable-ret en epoxystøbe-afdeling, hvor der blev gennemført støbninger af daværende megetstore vinger (næsten 60 meter). Virksomheden har i marts 2000 oplyst i forhold til afde-lingen Fundervej, at der blev forsøgt substitution både ved fremstilling af møllevingerog vingeforme. Virksomhedens erfaringer var, at der i stedet opstod andre arbejdsmil-jømæssige problemer med epoxy. LM konkluderede, at der ikke findes et produkt, derhar de samme fysiske, tekniske og økonomiske egenskaber som glasfiberarmeret poly-ester. LM har dog i marts 2011 anmeldt til Arbejdstilsynet, at virksomheden arbejdermed nye substitutionsforsøg.Fælles polyestertanke og dermed mindre eksponeringVirksomheden er gået fra oprindelige forhold, hvor der ved tappesteder med palletankevar mulighed for åbne våde overflader af polyester. I dag sker indføring af den poly-ester der skal anvendes i støbehallerne via rørtilledning fra store fælles polyestertanke.Det er sket både for vingestøbning og bjælkestøbning. Det har betydet, at hovedpartenaf palletanke med polyester har kunnet fjernes fra produktionen.Substitution af acetoneRensning af værktøj i forbindelse med håndoplæg skete tidligere ved brug af storemængder af det let fordampelige og meget brand- og eksplosionsfarlige stof acetone.Der er i perioden sket udfasning af acetone til mere vandige kemiske produkter udenstor fordampelighed. Det har samtidig betydet, at det har været muligt at udskifte detfriskluftforsynede åndedrætsværn med et filtrerende åndedrætsværn (Turboværn) vedafrensning af værktøj.

Øvrig udviklingVirksomheden har endvidere udviklet sig igennem tiderne på både det ergonomiske ogdet maskinsikkerhedstekniske område.4. Arbejdstilsynets tilsyn med LM Wind Power4.1. Prioritering af tilsyn med virksomhedenDet vurderes generelt, at Arbejdstilsynet under tilsynet på LM afdelingerne har haft etstadigt fokus på, om der var risiko for, at de ansatte blev udsat for styren. Arbejdstilsy-net har prioriteret og ført et tæt tilsyn med arbejdet med styren på LM.Arbejdstilsynet har kun praksis for at registrere detaljerede oplysninger fra tilsynsbe-søg, når der konstateres forhold, som giver anledning til reaktion i form af påbud m.v.Den grundige og kvalitative vurdering af samtlige tilsynsdokumenter for den store ogrepræsentative LM afdeling Lysbjergvej 8 bekræfter imidlertid, at Arbejdstilsynet harundersøgt alle væsentlige arbejdsprocesser og har reageret på alle væsentlige, konstate-rede overtrædelser. Arbejdstilsynet har på LM afdelingen undersøgt en lang række an-meldte arbejdsulykker med polyester, ligesom Arbejdstilsynet har fulgt op på de klager,der er modtaget om arbejdsforholdene på virksomheden, ved tilsyn. Udover de besøg,der direkte er foranlediget af ulykker eller henvendelser om styren, er der også ved an-dre tilsyn, som ikke har haft relation til det kemiske arbejdsmiljø, besigtiget eventuellenye processer med styren, ligesom der er foretaget opfølgning på tidligere konstaterede,styrenrelaterede problemer, og på tidligere afgivne påbud. Se nærmere herom i bilag 2.4.2. Reaktioner i forhold til de konstaterede arbejdsmiljøproblemer på LM WindPowerArbejdstilsynet vurderer, at tilsynet med arbejdet med styren på virksomheden har ud-møntet sig i, at Arbejdstilsynet har reageret konsekvent og proportionalt på de overtræ-delser af arbejdsmiljøloven, der er konstateret, ud fra en samlet afvejning af arbejdspro-ces og risikoen for eksponering af de ansatte.Generelt afhænger Arbejdstilsynets valg af reaktion af en konkret vurdering af de for-hold, som Arbejdstilsynet konstaterer på de enkelte tilsyn på virksomhederne. I dennevurdering indgår væsentligheden af det konstaterede arbejdsmiljøproblem, herunderden sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, som arbejdet indebærer for de ansatte.Arbejdstilsynet har ved valget af reaktion i forhold til arbejdet med styren på LM førstog fremmest lagt vægt på den potentielle eksponeringsrisiko for de ansatte. Arbejdstil-synet har således valgt mellem forskellige typer af reaktioner, fx strakspåbud, påbudmed frist og vejledning, ud fra en konkret vurdering af alvoren i de kemiske arbejdsmil-jøproblemer, som er konstateret på tilsyn på LM.Det skal understreges, at Arbejdstilsynet giver strakspåbud om, at ansatte, der arbejdermed farlige stoffer, skal anvende personlige værnemidler, hvis Arbejdstilsynet konsta-terer, at ansatte ikke gør brug af de værnemidler, som er stillet til rådighed (konkreteksempel er beskrevet i bilag 2). Det skal også understreges, at når Arbejdstilsynet gi-ver påbud med frist om fx effektiv ventilation, sikres det samtidig, at der anvendes per-sonlige værnemidler som en midlertidig foranstaltning, hvis der er risiko for, at ansatte

udsættes for farlige stoffer. Det sker ved afgivelse af et strakspåbud, hvis virksomhedenikke allerede anvender de nødvendige værnemidler. Ved valg af reaktion lægges derafgørende vægt på, at de ansatte er beskyttede mod udsættelse for farlige stoffer.I forhold til LM har Arbejdstilsynet fortrinsvist benyttet reaktionsformernestrakspåbudogpåbud med frist.Derudover har Arbejdstilsynet fra 2005 og frem gjort brug afråd-givningspåbud.Strakspåbudanvendes for det første ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-ningen. For det andet ved overtrædelser, der kan efterkommes med det samme. For dettredje som et supplement til et påbud med frist, fx når der afgives påbud om, at virk-somheden inden for en given frist skal sikre effektive ventilationsforhold. I sidstnævntetilfælde kan der fx afgives supplerende strakspåbud om brug af åndedrætsværn som enmidlertidig foranstaltning, indtil virksomheden har etableret den permanente løsning iform af en effektiv ventilation. Arbejdstilsynet har i relation til LM givet strakspåbudbåde som følge af alvorlige overtrædelser, som krav om at de ansatte straks skulle an-vende allerede til rådighed værende åndedrætsværn, og som krav om midlertidige for-anstaltninger indtil effektiv ventilation var etableret. Virksomheden har pligt til at ef-terkomme påbuddet og sikre, at de ansatte anvender åndedrætsværn i alle de nævntetilfælde.Påbud med frister fortrinsvist anvendt ved arbejdsprocesser, der indebærer en risiko forforholdsvist høje koncentrationer af styren (for eksempler, se bilag 2). Påbuddene drejersig fx om langsigtede løsninger i form af ventilation eller forbedring af eksisterendeventilation. Det bemærkes herved, at de ansatte har været beskyttet med åndedrætsværnog andre personlige værnemidler i disse situationer. I tilfælde, hvor der er konstateretarbejde med risiko for høj eksponering, og hvor de ansatte ikke har været beskyttet modpåvirkningen ved brug af åndedrætsværn og andet beskyttelsesudstyr, har Arbejdstilsy-net reageret med strakspåbud om brug af personlige værnemidler.Rådgivningspåbuder anvendt i perioden efter 2005 i flere tilfælde. Arbejdstilsynet harpålagt LM at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning afkomplekse arbejdsmiljøproblemer, fx hvor der ikke har været effektiv mekanisk venti-lation ved arbejdsprocesserne. Derudover har Arbejdstilsynet givet virksomheden på-bud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at arbejde mere overordnet medarbejdsmiljøet i tilfælde, hvor der er konstateret fem eller flere arbejdsmiljøproblemerpå den enkelte produktionsenhed (såkaldte mangepåbud).Endelig har Arbejdstilsynet bl.a. givet vejledninger til LM i tilfælde, hvor Arbejdstilsy-net ved tilsyn ikke har kunnet konstatere konkrete overtrædelser af arbejdsmiljøloven,men der dog har været tvivl om, hvorvidt de ansatte kunne være udsat for unødig på-virkning fra stoffer.Reaktionsformenforbuder ikke benyttet i relation til arbejdet med styren på LM. Efterarbejdsmiljøloven er det en betingelse for at nedlægge forbud, at Arbejdstilsynet skøn-ner det nødvendigt for at afværge en betydelig ogoverhængendefare for de ansatteseller andres sikkerhed eller sundhed. At faren skal være overhængende betyder, at farenskal være aktuel på det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet besigtiger arbejdsstedet, og at

der skal være en fare for umiddelbar/omgående skade på de ansatte. Styren kan udgøreen overhængende fare for de ansattes sundhed, hvis de ansatte akut udsættes for storemængder af styren. En sådan udsættelse kan medføre akut forgiftning. Arbejdstilsynetharikkeunder tilsyn på LM konstateret situationer, hvor ansatte på tilsynstidspunktetbefandt sig i overhængende betydelig fare som følge af påvirkninger fra styren. Derforer reaktionsformen forbud ikke benyttet.Det forhold, at der er givet flere påbud om samme arbejdsmiljøproblem, skyldes bl.a.,at LM´s produktion har været spredt over en række afdelinger/produktionsadresser.Efter arbejdsmiljøloven skal Arbejdstilsynets påbud rette sig mod specifikke arbejds-processer på den enkelte produktionsadresse og ikke mod mere generelle problemstil-linger, da det efter forvaltningsretlige grundprincipper klart af påbuddet skal fremgå,hvilke forhold virksomheden pålægges at ændre. Der kan derfor være en tendens til, atvirksomheder med mange produktionsadresser kan få flere påbud om samme slags ar-bejdsmiljøproblem end virksomheder med en enkelt stor produktionsadresse. Hertilkommer, at der over den periode, redegørelsen omfatter, er sket en udvikling og æn-dring i flere af arbejdsprocesserne. En ny eller væsentligt ændret arbejdsproces nød-vendiggør en fornyet vurdering af, om arbejdsforholdene er forsvarlige, eventuelt fulgtop med afgivelse af nye reaktioner til virksomheden.4.3. Opfølgning på de afgivne reaktioner, herunder frister, vurdering af tilbage-meldinger og strafferetlig tiltalepraksisDet vurderes sammenfattende, at Arbejdstilsynet har fulgt op på de afgivne reaktioner ioverensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen og fast praksis.FristforlængelseArbejdstilsynet afgiver påbud, som enten skal efterkommes straks eller inden for enfrist, der fastsættes af Arbejdstilsynet efter høring af virksomheden. I påbuddet pålæg-ges virksomheden at melde tilbage til Arbejdstilsynet med en beskrivelse af, hvordandet konstaterede arbejdsmiljøproblem er løst.Arbejdstilsynet har i flere tilfælde modtaget anmodninger fra LM Wind Power om, atfristen for efterkommelse på påbuddene blev forlænget. Når Arbejdstilsynet vurdereranmodninger om fristforlængelser lægges der efter fast praksis bl.a. vægt på:den oprindeligt fastsatte frist var lang nok,påbuddet er delvist efterkommet,den manglende efterkommelse skyldes udefra kommende omstændigheder,virksomheden i øvrigt efterkommer Arbejdstilsynets påbud oghvordan virksomhedens arbejdsmiljøorganisation forholder sig til anmodningen.Arbejdstilsynet har meddelt LM Wind Power fristforlængelser ud fra en konkret vurde-ring i forhold til de givne kriterier. Der er ved disse afgørelser bl.a. lagt vægt på, atvirksomheden i øvrigt har udvist vilje til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, lige-som der er lagt vægt på, at de ansatte var behørigt beskyttet på anden vis, fx ved brug afåndedrætsværn mv.Arbejdstilsynet har givet fristforlængelse i de tilfælde, hvor virksomheden har opfyldtkriterier herfor. Gennemgangen af dokumenterne for Lysbjergvej viser dog, at der i et

enkelt tilfælde kan være anledning til overvejelser om en konkret fristforlængelse, sebilag 2.Vurdering af tilbagemeldingerNår Arbejdstilsynet modtager en tilbagemelding, vurderer Arbejdstilsynet, om den be-skrevne løsning er tilfredsstillende. Hvis det er tilfældet, accepteres tilbagemeldingen,og Arbejdstilsynet foretager sig som udgangspunkt ikke yderligere i forhold til påbud-det.Hvis den beskrevne løsning ikke er tilfredsstillende, eller hvis det ud fra tilbagemeldin-gen er uklart, om arbejdsmiljøproblemet er løst, aflægger Arbejdstilsynet et kontrolbe-søg på virksomheden. I vurderingen af, om der er behov for et kontrolbesøg, indgårflere elementer. Selve indholdet af tilbagemeldingen indgår som en væsentlig faktor.Det vurderes, om virksomhedens angivelse af løsning på arbejdsmiljøproblemet er til-fredsstillende ud fra en arbejdsmiljøfaglig vurdering. Herudover indgår Arbejdstilsynetskonkrete kendskab til virksomheden, herunder tidligere erfaringer med virksomhedensparathed til at efterkomme påbud.Herudover foretager Arbejdstilsynet inden for to år fra det forrige besøg et grundigtopfølgningsbesøg på virksomheder, hvor der bl.a. følges op på tidligere afgivne påbud.Arbejdstilsynet har således foretaget en arbejdsmiljøfaglig vurdering af, om de ind-komne tilbagemeldinger om løsninger på arbejdsmiljøproblemer fra LM var tilfredsstil-lende. I de tilfælde, hvor det er vurderet, at tilbagemeldingen ikke var tilfredsstillendeeller ikke var tilstrækkeligt klar, har Arbejdstilsynet aflagt kontrolbesøg på virksomhe-den. Arbejdstilsynet har ved den kvalitative vurdering af dokumenterne for Lysbjergvej8 ikke fundet tilbagemeldinger, som burde have udløst et kontrolbesøg, uden at det ersket.Strafferetlig tiltalepraksisUnder et kontrolbesøg tager Arbejdstilsynet udgangspunkt i indholdet af det afgivnepåbud og kontrollerer de samme forhold, som gav anledning til påbuddet. Arbejdstilsy-net rejser efter fast tiltalepraksis alene en straffesag, hvis det forhold, der gav anledningtil påbuddet, ikke er bragt i orden, og hvis der er objektivt konstaterbare tegn på, at densamme arbejdsproces stadig foregår i virksomheden.Såfremt det ved kontrolbesøget viser sig, at virksomheden delvist har efterkommet på-buddet, rejses der tiltale for manglende efterkommelse af påbuddet, hvis de iværksatteforanstaltninger er så mangelfulde, at det må stå klart for virksomheden, at foranstalt-ningerne er åbenlyst utilstrækkelige. I tilfælde hvor disse betingelser ikke er opfyldt,vurderer Arbejdstilsynet, om der er behov for afgivelse af nyt påbud, som sikrer, at ar-bejdsmiljøproblemet er løst til fulde, eller om virksomheden skal meddeles en (kort)frist til løsning af den resterende del.Arbejdstilsynet har i perioden 2000-2010 vurderet, at i alt syv overtrædelser af ar-bejdsmiljølovgivningen havde en sådan karakter, at der skulle reageres med en straffe-sag. Fire af disse politianmeldelser er sket, fordi virksomheden trods Arbejdstilsynets

tidligere påbud ikke havde bragt forholdene i orden. Der er således også i strafferetlighenseende fulgt effektivt op på de påbud, Arbejdstilsynet har givet virksomheden.5. Andre arbejdsgivere på LM Wind PowerDet fremgår af redegørelsen for 2000-2010, at Arbejdstilsynet vil afdække, om der varandre arbejdsgivere, der har drevet virksomhed på LM Wind Power, fx om ansatte ikantiner har været udsat for styren.Arbejdstilsynet har kun i to tilfælde registrerede oplysninger om, at kantineansatte påLM Wind Power kan have været udsat for styren. I det ene tilfælde modtog Arbejdstil-synet i starten af 2008 en række anmeldelser om arbejdsulykker efter bekendtgørelseom anmeldelse af arbejdsulykker. Anmeldelserne vedrørte alle en konkret hændelse den16. januar 2008 i kantinen i Vingen 1. Ifølge anmeldelserne var arbejdsgiveren ISS Fa-cility Services A/S. Det blev oplyst, at de ansatte denne dag oplevede, at udsugningen iproduktionslokalerne var ude af drift, så der trak styrendampe op i kantinen og køkke-net på 1. sal. Det fremgik af anmeldelserne, at langt hovedparten af de ansatte havdeunder 1 fraværsdag, mens en enkelt ansat havde mellem 1-3 fraværsdage.I det andet tilfælde modtog Arbejdstilsynet den 8. maj 2008 en anonym telefonisk klageover, at der lugtede af styren i kantinen, og at maden ofte måtte smides ud, fordi denlugtede af styren. Arbejdstilsynet noterede ved denne lejlighed, at der tidligere skullevære modtaget en lignende klage fra kantineforpagteren. En sådan klage er dog ikkeregistreret. Ifølge notat vedrørte klagen en kantine beliggende på LM afdelingen RolleMøllevej 1 i Lunderskov. Klagen vedrørte dog formodentlig kantinen i Vingen 1. Ar-bejdstilsynet oprettede som følge af den anonyme klage en sag, som efterfølgende blevhenlagt. Det har ikke været muligt at afdække yderligere om baggrunden for henlæg-gelsen.Arbejdstilsynet har den 16. marts 2011 foretaget tilsyn på kantinen i Vingen 1. LMWind Power har under tilsynsbesøget bekræftet, at der i foråret 2008 havde været pro-blemer med styrenlugt i kantinen. Virksomheden har videre oplyst, at der blev arbejdetmed flere løsninger på problemerne, idet døre mellem produktionshallen og trappe/gangtil kantinen blev afblændet, isolering mellem produktion og kantine blev forbedret.Herudover blev ventilationsanlægget optimeret, ligesom indblæsning af frisk luft i kan-tinen blev forøget. LM Wind Power fik foretaget en række målinger af styren i luften ikantinen i 2008, hvorefter problemet på baggrund af forbedringer og måleresultaterblev betragtet som løst. Arbejdstilsynet har på besøget den 16. marts 2011 vurderet, derikke var risiko for, at styrendampe kan trænge frem til kantinen, bl.a. fordi den produk-tionshal, hvorfra luft med styrendampe stammede fra, i dag benyttes som lager. Ar-bejdstilsynet har i øvrigt vejledt virksomheden om, at eventuelle uheld af denne karak-ter fremover skal anmeldes til Arbejdstilsynet efter § 34 i kræftbekendtgørelsen.Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der burde være fulgt op på den anonyme klagemed et tilsynsbesøg i foråret 2008. Arbejdstilsynet vil præcisere internt, at der fremoveraltid skal følges op på klager af lignende karakter, hvor der kan være risiko for, at an-satte udsættes for farlige kemiske stoffer.

Arbejdsskadestyrelsen har i øvrigt identificeret to sager vedrørende ansatte fra ISS, derhar anmeldt deres skader som ulykker som følge af hændelsen den 16. januar 2008. Derhenvises generelt om anmeldelser til afsnit 9.3. i Arbejdstilsynets og Arbejdsskadesty-relsens redegørelse om arbejde med vindmølleproduktion og anvendelse af styren påLM Wind Power i perioden 2000-2010 samt til afsnit 8 i redegørelse for LM Wind Po-wer i perioden 1995-1999.6. Arbejdstilsynets overordnede koordinering af tilsynet med LM Wind PowerArbejdstilsynets tilsynsopgaver har generelt været planlagt i forhold til den enkeltevirksomhed (produktionsenhed) og ikke i forhold til juridiske enheder eller hele kon-cerner. Det har derfor generelt været planlagt i forhold til LM koncernens enkelte afde-linger snarere end i forhold til hele koncernen.LM Wind Powers afdelinger har været placeret i Vejle amt, Sønderjyllands amt, Fynsamt, Ribe amt, Ringkøbing amt og Århus amt. Arbejdstilsynet har indtil 2004 væretorganiseret med kredskontorer, som dækkede et amt, og tilsynet har derfor været hånd-teret af ledelsen i det enkelte kredskontor.I perioden 2004-2006 blev Arbejdstilsynets kredse lagt sammen, så tilsynet med LMWind Power nu håndteres af tilsynscentrene i Kolding og Hadsten. De produktions-adresser, der var beliggende i det geografiske område, der håndteres af tilsynscenteret iHadsten, blev lukket omkring 2005.Arbejdet i kredse og tilsynscentre har været organiseret, så tilsynet med virksomhederog virksomhedsgrupper har været håndteret af enkelte eller grupper af tilsynsførende,som havde de nødvendige kvalifikationer til at føre tilsyn med de vigtigste arbejdsmil-jøproblemer på virksomhederne.Almindelige tilsynsopgaver som screening/tilpasset tilsyn eller ulykkesundersøgelser,gennemføres selvstændigt af den tilsynsførende eventuelt med inddragelse af fagligsparring fra kollegaer. Håndtering af komplicerede tilsyn og komplicerede påbudssagervil sædvanligvis blive vurderet i samarbejde med den ansvarlige tilsynschef i det om-fang, den tilsynsførende skønner, at sagens karakter berettiger det. Karakteren af dearbejdsmiljøproblemer, som har været på LM Wind Power gennem perioden, har med-ført, at håndteringen af tilsynet med LM Wind Powers afdelinger løbende har væretdrøftet mellem de involverede tilsynsførende og tilsynscheferne.Gennem perioden fra indsatsen ”Styr på styrenen” i 1997 til i dag har der været en erfa-ringsudveksling mellem de tilsynsførende for at sikre ensartet tilsynspraksis på virk-somheder med styrenarbejde. I 2003 blev der yderligere etableret et samarbejde mellemde tilsynsførende, som gennemførte tilpasset tilsyn på LM´s afdelinger. Ud over detteer der ikke sket en systematisk koordinering af tilsynene på LM´s forskellige afdelin-ger.Ved flere lejligheder er der i forbindelse med tilsynsarbejdet afholdt møder med LMkoncernens arbejdsmiljøansvarlige, og Arbejdstilsynet har på denne baggrund haft enformodning om, at løsning af de konstaterede arbejdsmiljøproblemer blev overført til

koncernens øvrige afdelinger. Arbejdstilsynet har i nogle sager også fået dette bekræftetpå de efterfølgende tilsyn.Der har kun undtagelsesvist været drøftelser, møder eller tilsyn, hvor Arbejdstilsynetschefer og LM´s øverste ledelse har været involveret. Der har været holdt møde i 2000mellem kredschefen for Arbejdstilsynets daværende kreds Sønderjyllands Amt og denøverste ledelse for det daværende LM Glasfiber. Anledningen til mødet var anmeldelseom et stigende antal ulykker i virksomheden i efteråret 2000. I 2010 har der endviderevære holdt møde med koncernens ledelse som led i Arbejdstilsynets ulykkesinitiativ forulykkestunge virksomheder. Herudover er tilsynet med afdelingen primært foregået vedArbejdstilsynets tilsynsførende og kontakten til virksomheden har været via LM´s ar-bejdsmiljøkoordinatorer og den lokale ledelse. Det har været Arbejdstilsynets erfaring,at der i LM´s afdelinger har været udvikling i forebyggelsen, og at der har været en goddialog med virksomheden, ligesom der har været vilje til at efterkomme Arbejdstilsy-nets krav. Arbejdstilsynet har derfor i perioden 2000-2010 vurderet, at der ikke har væ-ret behov for en særlig dialog med koncernledelsen for at sikre løsning af de konstate-rede arbejdsmiljøproblemer.7. Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens eksisterende koordineringArbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har en lang tradition for koordinering ogsamarbejde. Fx har Arbejdsskadestyrelsen deltaget i udviklingen af det faglige grundlagfor 2020-arbejdsmiljøstrategien. Det følger naturligt af, at de to myndigheders opgavergrænser op til hinanden. Sigtet er dog forskelligt. Arbejdstilsynets hovedsigte er fore-byggelse på virksomhedsniveau, mens Arbejdsskadestyrelsens hovedopgave er at sætteind på individniveau, når skaden er sket. Anmeldelser om arbejdsskader, herunder er-hvervsbetingede sygdomme, udgør kernedata for Arbejdsskadestyrelsens myndigheds-område i relation til at vurdere, om der skal anerkendes en arbejdsskade og eventueltberegnes en méngodtgørelse og erhvervsevnetab. Anmeldelser af arbejdsulykker og ivisse tilfælde erhvervssygdomme indgår også som input til Arbejdstilsynets prioriteringaf tilsyn og håndhævelse. Det være sig både på den konkrete virksomhed og i relationtil mere branchespecifikke indsatser og virkemidler.I forhold til den konkrete sag med LM Wind Power er der ikke blevet foretaget en spe-cifik koordinering mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, men de to styrel-ser har i dag et formaliseret samarbejde på følgende områder:7.1. Digital anmeldelseSiden 1999 har der reguleringsmæssigt været tale om et helt fælles anmeldesystem medfælles anmeldeblanketter. Før 1999 var der også tale om et i praksis stort set fælles an-meldesystem, men ikke alle anmeldelser gik nødvendigvis til begge styrelser. Det kun-ne fx afhænge af, om den tilskadekomne ønskede at rejse en sag ved arbejdsskadesty-relsen eller ej.Fra 2004 har det været muligt at anmelde arbejdsskader digitalt til begge styrelser, ogfra 2010 er der etableret et fuldt digitaliseret anmeldesystem, EASY, som det er lov-pligtigt for arbejdsgivere og læger og tandlæger at anvende. Systemet er løbende udvik-

let af Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i fællesskab både i relation til udviklingaf regelgrundlaget og udvikling af systemet og de administrative procedurer.Forventningen til det nu obligatoriske digitale anmeldelsessystem er, at det vil givesikkerhed for, at anmeldelserne går til begge styrelser med hvert deres sigte for øje.7.2. Gensidig repræsentation i Arbejdsmiljørådet og ErhvervssygdomsudvalgetArbejdsmiljøområdet hviler i høj grad på et lovmæssigt forankret samarbejde med ar-bejdsmarkedets parter m. fl.. Det indebærer blandt andet, at der er to faste ”organer”tilknyttet til henholdsvis Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens myndighedsområ-der.Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har et tæt samarbejde omkring opgavehåndte-ringen i disse væsentlige udvalg, hvilket sikrer, at en viden, der genereres inden for deto myndighedsområder udveksles løbende til gavn for policyudvikling og kvalitetssik-ring inden for begge områder.Nedenfor beskrives nærmere, hvordan samarbejdet er organiseret, og hvad det blandtandet resulterer i.ArbejdsmiljørådetArbejdsmiljørådet er det centrale forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og sam-arbejder om et sikkert og sundt arbejdsmiljø og deltager i tilrettelæggelsen og gennem-førelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesmini-steren.I rådet sidder repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet, Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen og Ar-bejdstilsynet. Rådet har bl.a. til opgave at planlægge partsindsatsen og at udpege med-lemmer til de regeludvalg hvor Arbejdstilsynet er sekretariat, og hvor rådet inddrages iudmøntningen af arbejdsmiljølovens bestemmelser i bekendtgørelser. Rådet er ogsåhøringspart på politiske initiativer inden for arbejdsmiljøområdet.Arbejdsskadestyrelsen er fast medlem af rådet og deltager endvidere i de relevante un-dergrupper som fx Overvågningsudvalget.Det skal bemærkes, at alle rådets aktiviteter primært finansieres af bidrag, der beregnespå baggrund af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab,som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskadei det år, hvor bidraget opkræves. Der er tale om et fast beløb på 45 mio.kr., der fordelesmellem aktørerne på arbejdsskadeområdet efter deres respektive andel af skadeudgif-terne.Derudover finansieres rådets aktiviteter af et variabelt beløb, som udgør to procent afde godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrel-sen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade idet kalenderår, der ligger to år før bidragsåret.

ErhvervssygdomsudvalgetUdvalget er et fast udvalg med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, kommuner-ne, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, arbejdsmedicinske fagpersoner og Arbejdstilsy-net. Arbejdsskadestyrelsen har formandskabet for udvalget, der er rådgivende i forholdtil hvilke sygdomme eller påvirkninger, der skal optages på erhvervssygdomsfortegnel-sen, samt hvilke konkrete anmeldelser, der skal anerkendes, trods de ikke er omfattet affortegnelsen. På baggrund af præsentation af oplæg fra forskere inden for forskelligearbejdsmedicinske og arbejdsmiljømæssige områder, overvåges den nyeste udviklinginden for erhvervssygdomsområdet i relation til anerkendelse af skader.Finansiering af udredningsopgaver er primært lagt i regi af Arbejdsmiljøforskningsfon-den, der administrerer den ramme, der er afsat til udredninger på erhvervssygdomsom-rådet. Sammensætningen af de to udvalg understøtter og bidrager til en fælles viden ogkoordinering i relation til udvikling på de to myndighedsområder.8. Forebyggelse af lignende typer sager i fremtidenArbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen kan pege på følgende områder hvor det kanovervejes at iværksætte initiativer, der kan understøtte en forebyggelse af, at lignendesager som LM Wind Power opstår i fremtiden:8.1. Koordinering af tilsyn i virksomheder med mange afdelingerNærværende redegørelse viser, at Arbejdstilsynets tilsynsopgaver generelt harværet planlagt i forhold til den enkelte virksomhed (produktionsenhed) og ikke iforhold til juridiske enheder eller hele koncerner. Det har derfor generelt væretplanlagt i forhold til LM Wind Power-koncernens enkelte afdelinger snarere end iforhold til hele koncernen. Det forhold, at der er givet flere påbud om samme slagsarbejdsmiljøproblem til forskellige afdelinger i LM Wind Power, skyldes bl.a., atvirksomhedens produktion har været spredt over en række produktionsadresser.Arbejdstilsynets påbud skal efter arbejdsmiljøloven rette sig mod specifikke arbejds-processer på den enkelte produktionsadresse og ikke mod mere generelle problemstil-linger, da det efter forvaltningsretlige grundprincipper klart af påbuddet skal fremgå,hvilke forhold virksomheden pålægges at ændre. Der vil derfor være en tendens til, atvirksomheder med mange produktionsadresser kan få flere påbud om samme arbejds-miljøproblem end virksomheder med en enkelt stor produktionsadresse.Ovennævnte forhold er dog ikke til hinder for, at der kan ske en koordinering af tilsy-nene i juridiske enheder eller koncerner med mange afdelinger/produktionsenheder.Arbejdstilsynet kan konstatere, at der ikke er sket en systematisk koordinering af tilsy-nene på LM Wind Powers forskellige afdelinger i perioden 2000-2010. Det er Arbejds-tilsynets vurdering, at der fremadrettet bør foretages en systematisk koordinering aftilsynene i juridiske enheder eller koncerner med mange afdelinger/produktionsenheder.8.2. Øget fokus på virksomhedernes koncernledelsesniveauNærværende redegørelse viser også, at der ved flere lejligheder i forbindelse med til-synsarbejdet er blevet afholdt møder med LM Wind Power-koncernens arbejdsmiljøan-

svarlige, og Arbejdstilsynet har på denne baggrund haft en formodning om, at løsningaf de konstaterede arbejdsmiljøproblemer blev overført til koncernens øvrige afdelin-ger.Der har kun undtagelsesvist været drøftelser, møder eller tilsyn, hvor Arbejdstilsynetschefer og LM Wind Powers øverste ledelse har været involveret. Det har været Ar-bejdstilsynets erfaring, at der i LM Wind Powers afdelinger har været udvikling i fore-byggelsen, og at der har været en god dialog med virksomheden, ligesom der har væretvilje til at efterkomme Arbejdstilsynets krav. Arbejdstilsynet har derfor i de konkretetilfælde vurderet, at der ikke har været behov for en særlig dialog med koncernledelsenfor at sikre løsning af de konstaterede arbejdsmiljøproblemer.Nærværende redegørelse har givet Arbejdstilsynet anledning til at revurdere spørgsmå-let om ledelsesmæssig involvering og prioritering. Arbejdstilsynet vurderer på den bag-grund, at der fremadrettet internt i Arbejdstilsynet bør være mere fokus på juridiskeenheder eller koncerner, hvor de enkelte afdelinger/produktionsenheder får mange på-bud. Samtidig vurderer Arbejdstilsynet, at der i tilfælde som fx LM Wind Power i høje-re grad bør være dialog mellem koncernledelsen i virksomhederne og Arbejdstilsynetsledelse med henblik på at sikre, at der i virksomhederne på koncernledelsesniveau erfokus på arbejdsmiljøet.8.3. Øget fokus i forbindelse med tilsynSom led i den nye strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, som regeringennetop har indgået aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og RadikaleVenstre om, vil Arbejdstilsynets tilsynsindsats blive omlagt til et risikobaserettilsyn i to spor. Det betyder, at virksomheder, der vurderes at have de størsteproblemer med arbejdsmiljøet, får flere tilsyn. Således vil virksomheder som fxLM Wind Power få flere tilsyn som følge af den nye arbejdsmiljøstrategi. Efterindførelse af det risikobaserede tilsyn fra 1. januar 2012 bliver det sådan, atvirksomheder, der får påbud, får et nyt risikobaseret tilsyn efter 12-18 måneder.Arbejdstilsynet vurderer dog, at virksomheder som fx LM Wind Power, derarbejder med farlige kemiske stoffer og får mange påbud, bør følges tættere. Ennærmere udmøntning af dette forslag bør indgå i det videre arbejde medudviklingen af det risikobaserede tilsyn og vil blive drøftet med aftaleparterne bag2020-arbejdsmiljøstrategien.Virksomheder har en generel forpligtelse til at føre kontrol med arbejdsmiljøet,herunder om nødvendigt foretage målinger (fx måling af styren i luften) for atgennemføre kontrollen. Virksomhederne er ikke forpligtede til at sendemåleresultaterne til Arbejdstilsynet, men virksomhederne skal forelægge dem forArbejdstilsynet, når der anmodes herom. Der kan derfor foreligge måleresultaterhos virksomhederne, som Arbejdstilsynet ikke har kendskab til. Arbejdstilsynet hari forbindelse med evalueringen haft anledning til at revurdere denne praksis ogvurderer, at der i forbindelse med tilsynsbesøg på kemivirksomheder fremover altidskal spørges ind til, om der foreligger dokumentationsmålinger, for at de kan indgåi tilsynet.

8.4. RådgivningspåbudSom led i den nye strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 vil Arbejdstilsynetendvidere indlede drøftelser med arbejdsmarkedets parter med henblik på at afdækkemulighederne for at forenkle og afbureaukratisere de eksisterende rådgivningspåbudsamt afdække mulighederne for at indføre nye former for rådgivningspåbud på områ-der, hvor der er et reelt behov for rådgivning.Arbejdstilsynet vurderer, at det som led i dette arbejde bør drøftes med arbejdsmar-kedets parter, om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at justere eksisterenderådgivningspåbud med henblik på bedre at kunne løse og forebygge arbejdsmiljø-problemer i forbindelse med brug af farlige kemiske stoffer , som på LM WindPower, eller andre farlige stoffer.8.5. Fokus på risikoen for underanmeldelse af arbejdsskadesagerFor at den enkelte, der bliver syg af sit arbejde, er det afgørende at sagen bliveranmeldttil Arbejdsskadestyrelsen i relation til at få anerkendt og eventuelt beregnet enerstatning.

Dertil kommer, at Arbejdstilsynet også kan anvende anmeldelserne i sit tilsynsarbejde,ligesom de kan anvendes i relation til fx branchearbejdsmiljørådenes indsats i relationtil den mere branchespecifikke vejledning.De senere års sager fra bl.a. Grindsted og LM Wind Power viser, at der findes sager,der i praksis ikke anmeldes. Det kan skyldes mange forhold, herunder at den enkelte ogden enkeltes læge ikke ser en sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen. Jo mereen sygdom også kan udløses af KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), jolængere tid den er om at udvikle sig og jo mere diffuse symptomerne evt. er, desto stør-re er risikoen for, at sagen ikke blive anmeldt.Det er vigtigt både for den enkelte borger, der muligvis er blevet syg af sit arbejde, ogfor generelt at få et samlet og reelt billede af virksomhedernes arbejdsmiljø og skades-udvikling, at der ikke sker underanmeldelse.Det kan derfor overvejes nærmere at få kortlagt omfang og karakteristik af evt. under-anmeldelse af primært erhvervssygdomme.8.6. Fremtidige koordineringsinitiativer mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskade-styrelsenTrods det allerede eksisterende samarbejde mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskade-styrelsen om opgavehåndtering og policyudvikling m.v. har sagen om LM Wind Powervist, at der kan være behov for fremadrettet at sikre en større koordinering mellem de tostyrelser med udgangspunkt i konkrete arbejdsmiljøproblemstillinger.Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet har derfor allerede nedsat en koordinerings-gruppe på tværs af de to styrelser, der som sin første opgave har udarbejdet og kvali-tetssikret de fælles aktuelle redegørelser om arbejde med vindmølleproduktion og an-vendelse af styren på LM Wind Power.

Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen kan anbefale en udbygning og formaliseringaf denne gruppes arbejde på centerchef/vicedirektør niveau med halvårlige møder, hvorder bl.a. kan drøftes fælles temaer inden for udviklingen af anmeldelser og anerkendel-ser af erhvervssygdomme i relation til såvel brancher som virksomheder og udvekslingog udvikling af data, der kan bidrage til varetagelsen af de to styrelsers arbejdsområderomkring henholdsvis forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer og behandling af anmel-delser af arbejdsskader, herunder erhvervssygdomme.Den gensidige videndeling kan fx give input til Arbejdstilsynets tilsyn på konkretevirksomheder ud fra den viden, Arbejdsskadestyrelsen kan have fra konkret sagsbe-handling, og den kan understøtte sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og arbejdeti Erhvervssygdomsudvalget.Den indgåede aftale om 2020-arbejdsmiljøstrategien giver desuden baggrund for enfælles opmærksomhed på de prioriterede arbejdsmiljøproblemer: Psykisk arbejdsmiljø,muskelskeletpåvirkninger og arbejdsulykker.

Bilag 1Arbejdstilsynets tilsynspraksis og metoder.Tilsynet med LM Windpower, tidligere LM Glasfiber, er udført efter de retningslinjer,der igennem tiden har været for tilsynsmetoder i Arbejdstilsynet. Gennem perioden1995 - 2010 er reglerne for tilsyn og også reglerne for virksomhedens eget arbejdsmil-jøarbejde blevet justeret et antal gange.I perioden 1997-1998 gennemførte Arbejdstilsynet en omfattende polyester-/styrenkampagne rettet mod arbejde med styren med tilsynsbesøg på alle de virksomhe-der i Danmark, som havde en væsentlig glasfiberproduktion. I denne indsats blev LMWind Powers afdelinger besøgt først med vejledning om arbejdspladsvurdering og despecielle regler, der er for arbejde med styren, og efterfølgende blev der foretagetegentlige tilsyn med forholdene på de enkelte afdelinger. Udgangspunktet var, at virk-somhedernes egenindsats for at forebygge udsættelse for styren skulle understøttes.I handlingsprogrammet ”Rent arbejdsmiljø 2005” indgik indførelsen af virksomheder-nes pligt til at arbejde med deres arbejdsmiljø i rammen af en arbejdspladsvurdering(APV). Kravet om APV blev indført i 1997.I samme periode indførtes, at Arbejdstilsynet ved et Tilpasset Tilsyn (TT) vurderedevirksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og derefter tilpassede reaktionsformen efter, omvirksomheden havde et højt, middel eller lavt niveau ved en samlet vægtning af ege-nindsats og forebyggelse. Til virksomheder med højt eller middel niveau blev afgivetreaktionen ”væsentligt problem” til indarbejdelse i APV’en i stedet for påbud. Niveau-placeringen af virksomhederne blev også brugt til at prioritere, hvor ofte Arbejdstilsy-net skulle besøge virksomhederne.LM Wind Powers fire store afdelinger har fået TT i årene 2002-2003. I denne periodeblev foretaget en koordinering af TT på de store vindmøllevirksomheder med fællestil-syn af tilsynsførende fra flere arbejdstilsynskredse for på den måde at sikre det bedstmuligt ensartede reaktionsniveau, overfor de arbejdsmiljøproblemer, som var fremher-skende i branchen.I 2005 afløses TT med niveauplacering af screening og eventuelt efterfølgende TT medtilknyttet smiley (grøn, gul, rød). Niveauplaceringen udfases endeligt i 2007.I denne metode genbesøges virksomheder, som ved TT har fået materielle påbud ellermere end to formelle påbud inden to år ved et grundigt opfølgningstilsyn, hvor der føl-ges op på tidligere afgivne påbud og føres tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø.I denne periode udfases pligten til at være tilknyttet en BST, og der indføres i stedetrådgivningspåbud. Der gives for eksempel påbud inden for det kemiske område om atlade en autoriseret arbejdsmiljørådgiver medvirke til løsning af alvorlige og komplekseproblemer som ventilation og lignende.

Bilag 2Arbejdstilsynets gennemgang af samtlige tilsynsdokumenter i tilknytning til LMWind Power afdelingen Lysbjergvej 8, Hammelev ved VojensDet har ikke været muligt at foretage en kvalitativ vurdering af samtlige dokumenter forsamtlige LM-afdelinger grundet det særdeles omfattende dokumentationsmateriale. Derer registreret omkring 2700 dokumenter over 10 år på de 13 afdelinger. Arbejdstilsynethar derfor foretaget en grundig, kvalitativ vurdering af samtlige tilsynsdokumenter itilknytning til LM afdelingen på Lysbjergvej 8, Hammerlev ved Vojens. Denne afde-ling er nyetableret i 1999 og har helt overvejende haft produktion af møllevinger i peri-oden 1999-2010. Der produceres også møllevinger i dag. Produktionen er repræsentativfor koncernens hovedproduktion, og der udføres både opgaver, som foregår i områdermed stor afdampning af styren, og opgaver, som indebærer begrænset arbejde med sty-ren. Lysbjergvej 8 har i perioden haft 300-650 ansatte, som hovedsagelig har været an-sat i produktionen, og repræsenterer derfor en stor del af de ansatte hos LM, som harudført arbejde med styren.Det vurderes derfor, at Arbejdstilsynets dokumentationsgrundlag i forbindelse medtilsyn med denne afdeling er repræsentativt og velegnet til at indgå i en vurdering afArbejdstilsynets tilsyn med arbejde med styren på LM generelt.Det kan i øvrigt oplyses, at Arbejdstilsynet har foretaget i alt 47 tilsynsbesøg på denneafdeling. Arbejdstilsynet har gennemgået samtlige tilsynsdokumenter for at finde samt-lige forhold, som kan være relevante i en vurdering af Arbejdstilsynets tilsyn med ar-bejdet med styren på denne afdeling. Der er afgivet i alt 13 reaktioner, heraf 11 påbud,1 afgørelse om væsentlige problemer og 1 vejledning om styrenrelaterede forhold.Den kvalitative vurdering af de mange dokumenter for afdelingen Lysbjergvej 8 be-kræfter Arbejdstilsynets stadige fokus på arbejdet med styren. Gennemgangen viserogså, at Arbejdstilsynet har prioriteret og ført et tæt tilsyn med arbejdet med styren.Arbejdstilsynet har reageret konsekvent og proportionalt på de konstaterede arbejdsmil-jøproblemer ud fra en samlet afvejning af arbejdsproces og risiko for udsættelse forstyren. Arbejdstilsynet har ved valg af reaktion lagt afgørende vægt på, at de ansatteikke risikerede at blive udsat for styren. Endvidere har Arbejdstilsynet fulgt op på deafgivne reaktioner i overensstemmelse med fast praksis og faste kriterier. Denne vurde-ring skal ses i lyset af, at Arbejdstilsynet har gennemgået et stort dokumentationsmate-riale i tilknytning til 47 tilsynsbesøg og 13 reaktioner over en tiårig periode, og at derkun i ganske få situationer er fundet grundlag for overvejelser, om Arbejdstilsyneteventuelt kunne have reageret anderledes.Nedenfor er gengivet enkelte eksempler fra dokumentationsgrundlaget på afdelingen.Af hensyn til overskueligheden er der alene medtaget et udpluk af de mange situationer,hvor Arbejdstilsynet har reageret på arbejdsmiljøproblemer og fulgt op på reaktioner ioverensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Ved den kvalitative vurdering blevder fundet ganske få enkeltsituationer, som kan give anledning til overvejelser om,hvorvidt Arbejdstilsynet kunne have handlet anderledes. Der henvises til punkt F.

a) Eksempler på situationer hvor Arbejdstilsynet har fundet det fornødne grundlag forat give påbud:I september 2001 afgav Arbejdstilsynet et strakspåbud om manglende udsugning vedindstøbning af svingningsdæmpere. Baggrunden var, at der blev udført arbejde ved etbord samt ved to bjælker, hvor der ikke var etableret udsugning. Derudover var deropstillet en palletank uden låg, ligesom der blev konstateret spild af polyester. De per-soner, der var direkte beskæftigede med arbejdet, var beskyttet af åndedrætsværn, mender var risiko for påvirkning af de personer, der passerede forbi de nævnte processer.(Strakspåbuddet blev i øvrigt fulgt op med en politianmeldelse i marts 2002).I maj 2008 afgav Arbejdstilsynet et strakspåbud om at sikre mod påvirkning fra styren-dampe fra åbenstående tromle med gelcoat. Baggrunden var, at låget til tromlen kun varlagt halvt på, og der var tydelig lugt af styren. Tromlen blev straks fjernet fra produkti-onslokalet.Arbejdstilsynet har givet en række påbud med frist til afdelingen. Påbuddene vedrørerprimært forbedring af allerede eksisterende ventilation. Fælles for de situationer, hvorArbejdstilsynet har valgt at afgive påbud med frist, er, at de ansatte i tiden indtil efter-kommelsen har været beskyttet ved anvendelse af åndedrætsværn og andet beskyttel-sesudstyr.b) Eksempler på situationer hvor Arbejdstilsynet ikke har fundet det fornødne grundlagfor at give påbud:Arbejdstilsynet har undersøgt en lang række ulykker i afdelingen. Flertallet af undersø-gelserne har ikke givet anledning til reaktion fra Arbejdstilsynets side. Baggrunden fordette er, at det ved tilsynene er blevet konstateret, at virksomheden på tilsynstidspunktetallerede havde taget de nødvendige skridt til at forebygge lignende fremtidige ulykker.Der har derfor ikke været grundlag for at pålægge virksomheden at iværksætte disseforebyggende foranstaltninger. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved disse tilsyner konstateret, at en stor del af ulykkerne er sket, fordi allerede eksisterende instrukserom fx brug af beskyttelsesbriller ikke er blevet fulgt.Arbejdstilsynet har konsekvent undersøgt indkomne klager vedrørende afdelingen. Fle-re af disse undersøgelser har ikke resulteret i afgivelse af påbud til virksomheden, idetArbejdstilsynet ikke har kunnet konstatere en overtrædelse. I andre tilfælde har Ar-bejdstilsynet besigtiget den pågældende arbejdsproces, men ikke vurderet, at der harværet en sundhedsskadelig påvirkning fra styren.I november 2004 modtog Arbejdstilsynet efter forudgående påbud herom en målerap-port vedrørende styren-niveauerne i afdelingen. Af målerapporten fremgik, at allelang-tidsmålinger (over en hel arbejdsdag)låunder grænseværdien,mens enkeltekort-tidsmålingervisteoverskridelser af grænseværdien.Ved arbejdsprocesser, der foregikinde i hulrummet i møllevingerne, forekom der overskridelser på 7-10 gange grænse-værdien og i enkelte tilfælde 30 gange grænseværdien.

Arbejdstilsynet har ikke fundet det fornødne grundlag for at give et påbud om at ned-bringe styrenkoncentrationerne ved de pågældende arbejdsprocesser. I den vurdering erder navnlig lagt vægt på, at det arbejde, der blev udført inde i vingerne, efter Arbejdstil-synets oplysninger var kortvarigt og ikke foregik med stor hyppighed over en arbejds-dag. Arbejdet blev udført under anvendelse af friskluftforsynet åndedrætsværn. En mu-lig metode til nedbringelse af niveauerne var at transportere et mobilt udsugningsanlægind i vingerne. Da eksponeringstiden i forbindelse med etablering af denne udsugningville overstige eksponeringstiden for arbejdet i vingen, som foregik under anvendelse affriskluftforsynet åndedrætsværn, vurderede Arbejdstilsynet imidlertid ud fra en konkretproportionalitetsvurdering, at der ikke skulle stilles krav om etablering af effektiv venti-lation i vingerne.Derudover viste målerapporten, at der ved to korttidsmålinger var overskridelser på 3-4gange grænseværdien i forbindelse med håndoplæg ved flanger. Der var også her taleom en begrænset og kortvarig arbejdsproces, der blev udført under anvendelse af frisk-luftforsynet åndedrætsværn. Efter Arbejdstilsynets oplysninger blev denne arbejdspro-ces senere ændret i afdelingen.c) Eksempler på hvordan Arbejdstilsynet har fulgt op på virksomhedens tilbagemeldin-ger på påbud:Arbejdstilsynet har kontrolleret, om virksomheden levede op til løsninger, den tidligerehavde angivet i tilbagemeldingerne.Arbejdstilsynet har fulgt op med målrettede kontrolbesøg på virksomheden, dels i 2001ved kontrol af et strakspåbud, dels i 2005 ved opfølgning på virksomhedens handlings-plan for løsning af to ”væsentlige problemer”.Derudover er der eksempelvis ved et tilsyn den 25. maj 2007 fulgt op på to påbud franovember 2005, som Arbejdstilsynet havde modtaget og accepteret tilbagemelding på ijuli 2006. Påbuddene vedrørte effektivisering af ventilationen ved reparationsstøbningpå møllevinger samt ved overlaminering i slibehallen. Under besøget i maj 2007 harArbejdstilsynet dermed sikret sig, at virksomheden fortsat opretholdt det forebyggel-sesniveau, som blev oplyst i tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet. Ved samme besøg harArbejdstilsynet endvidere besigtiget en arbejdsproces ved en tank til gelcoat. Årsagentil besigtigelsen var, at Arbejdstilsynet på en anden af virksomhedens produktions-adresser havde konstateret problemer med spild af polyester ved tilsvarende tanke. Derblev imidlertid ikke konstateret problemer på Lysbjergvej 8.Et andet eksempel er et tilsyn den 30. november 2009, som var foranlediget af to ikkekemirelaterede ulykker. Ved samme tilsyn blev fulgt op på et påbud fra maj 2008, somArbejdstilsynet havde modtaget og accepteret tilbagemelding på i juli 2009. Påbuddetvedrørte forbedring af ventilationen ved tappested ved polyesterstationer i slibehallen.Ved tilsynet den 30. november 2009 blev de nye ventilerede aftapningssteder besigtigetog fundet i orden.

d) Eksempler på situationer hvor Arbejdstilsynet har givet virksomheden fristforlængel-se for efterkommelse af påbudArbejdstilsynet har efter anmodning forlænget fristen for efterkommelse af påbud ved-rørende arbejdet med styren. Fælles for disse fristforlængelser har været, at påbuddenehar vedrørt effektivisering eller forbedring af ventilationssystemerne. Dette kan oftevære forbundet med forholdsvis omfattende analyser og efterfølgende etableringsarbej-de fra virksomhedens side. Hertil kommer, at de ansatte i disse situationer uden undta-gelse har været beskyttet mod udsættelsen for styren ved brug af åndedrætsværn. Dettehar været en afgørende forudsætning for Arbejdstilsynets imødekommelse af virksom-hedens anmodninger om forlængelse af efterkommelsesfristerne. I et enkelt tilfælde harArbejdstilsynet i afgørelsen fastsat det som et eksplicit vilkår for forlængelse af fristen.I andre tilfælde har virksomheden selv anført dette i anmodningen om forlængelse affristen.Der kan dog i en enkelt situation være anledning til overvejelser om, hvorvidt Arbejds-tilsynet kunnet have reageret anderledes i forbindelse med en fristforlængelse, se underpunkt FE) Eksempler på hvornår Arbejdstilsynet har indgivet politianmeldelse af virksomhe-den.Som nævnt i redegørelsen har Arbejdstilsynets politianmeldt virksomhedens afdelingpå Lysbjergvej 8 i marts 2002.Derudover har Arbejdstilsynet i flere tilfælde vurderet, om der har været grundlag forpolitianmeldelse, bl.a. foranlediget af flere ulykker med øjenskade på grund af stænkfra polyester og hærder. Arbejdstilsynet har i disse tilfælde besluttet ikke at indgivepolitianmeldelse, dels fordi der ikke har været det fornødne bevismæssige grundlag,dels fordi de ved ulykkerne begåede overtrædelser ikke har været af en grovhed, derefter Arbejdstilsynets praksis medfører politianmeldelse uden forudgående udstedelseaf påbud.Arbejdstilsynet har ved gennemgangen af dokumenterne for afdelingen ikke fundetsager, der burde have været politianmeldt, og som ikke er blevet det.F) Tre enkeltstående situationer hvor Arbejdstilsynet eventuelt kunne have reageretanderledesArbejdstilsynet har foretaget en grundig kvalitativ gennemgang af et stort dokumentati-onsmateriale. Arbejdstilsynet har ved gennemgangen fundet tre enkeltstående situatio-ner, der kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt Arbejdstilsynet eventuelt kun-ne have reageret anderledes.I den første situation undersøgte Arbejdstilsynet den 8. juni 2000 en ulykke, hvor denansatte havde fået polyester eller hærder i øjne, næse og mund i forbindelse med, at denpågældende adskilte en pumpe, der stadig var under tryk. Arbejdstilsynet har efter be-søget drøftet problemstillingen internt, og har fundet, at anlægget burde være konstrue-ret således, at det kunne gøres trykløst. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at dette kan

give anledning til overvejelser om, hvorvidt Arbejdstilsynet eventuelt kunne have fulgtop på konklusionen med supplerende tilsyn på virksomheden eller med påbud om for-svarlig indretning af anlægget.I den anden situation aflagde Arbejdstilsynet den 10. september 2001 et besøg på virk-somheden og afgav efterfølgende en vejledning om unødig påvirkning af slibearbejder,når der foretages spartelarbejde. Af vejledningen fremgår, at Arbejdstilsynet konstate-rede, at en medarbejder uden egnet åndedrætsværn foretog slibearbejde på rodenden afen møllevinge, mens to andre medarbejdere var i gang med opspartlingsarbejde påsamme møllevinge, iført turboværn. Der var under besøget tvivl om, hvorvidt den aktu-elle slibearbejder var udsat for påvirkning fra styren fra spartelarbejdet, da slibearbejde-ren var placeret ”nedstrøms” for ventilationen. Der var ikke foretaget målinger på ar-bejdet. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at oplysningerne i vejledningen kan give an-ledning til overvejelser om, hvorvidt Arbejdstilsynet eventuelt kunne have fulgt op medet nyt besøg for at få afklaret, om der skete unødig påvirkning af styren.I den tredje situation fik virksomheden efter et besøg den 6. maj 2008 påbud om at for-bedre ventilationen ved tappested ved polyesterstationer i slibehallen. Fristen for efter-kommelse blev fastsat til den 1. august 2008. Arbejdstilsynet meddelte efter ansøgningfra virksomheden fristforlængelse i alt 3 gange, således at fristen ved den seneste for-længelse blev fastsat til den 31. august 2009, altså mere end et år efter den oprindeligefrist. Den sidste afgørelse om fristforlængelse blev truffet bl.a. med henvisning til, atvirksomheden på grund af de internationale konjunkturer og en nylig personaleredukti-on havde vanskeligt ved at få godkendt investeringsansøgninger. Arbejdstilsynet med-deler efter praksis ikke fristforlængelse alene under henvisning til virksomhedernesøkonomiske situation. Henset hertil og til, at virksomheden på daværende tidspunktallerede havde fået to udsættelser af efterkommelsesfristen, kan det give anledning tilovervejelser om, hvorvidt den tredje ansøgning om fristforlængelse eventuelt kunneværet afslået. Virksomheden efterkom efterfølgende påbuddet. Det skal dog understre-ges, at de ansatte i hele perioden var beskyttet ved brug af egnet åndedrætsværn underarbejdet.I alle tre tilfælde er der tale om dispositioner, som vurderes at have været uvæsentligefor de ansattes risiko for at blive udsat for påvirkning fra styren.