Indhold1.2.3.4.5.6.7.Baggrund for redegørelsenAfgrænsning af redegørelsenSammenfatning og konklusionLM Wind PowerArbejdsmiljølovgivningenArbejdsmiljømæssige sikkerhedsforanstaltningerArbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på LM Wind Power7.1. Rolles Møllevej 1, 6640 Lunderskov7.2. Skovgårdsvej 7, 6500 Vojens (Hammelev 1)7.3. Vinkelvej 3, 6600 Vejen7.4. Lysbjergvej 8, 6500 Vojens7.5. Vestre Stationsvej 47, 6621 Gesten7.6. Ole Rømers vej 25, 70007.7. Hårup Bygade 23, 8600 Silkeborg7.8. Fundervej 24, 7442 Engesvang7.9. Havnepladsen 18, 5900 Rudkøbing7.10. Industrivej 4, 6580 Vamdrup7.11. Gemalvej 22, 5771 Stenstrup (Kirkeby)7.12 Drosselvej 2, 6640 Lunderskov7.13. Fabriksvej 5, 6640 Lunderskov7.14. Fabriksvej 6 – 8, 6000 Kolding7.15. Vingen 1, 6640 Lunderskov7.16. Jupitervej 6, 6000 Kolding7.17. Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på LMWind Power i perioden 1995 -1999Anmeldelse og anerkendelse af arbejdsskader vedrørende LM Wind Power8.1. Indledning8.2. Antallet og fordelingen af anmeldte arbejdsskader for LM Wind Power8.3. Opdatering af tal for anmeldelser for perioden 2000-20108.4. Arbejdsskadestyrelsens Taskforce8.5. Samlet oversigt over anmeldelser for perioden 1995-20118.6. Foreløbig konklusion på anmeldte og anerkendte arbejdsskader vedrørendeLM Wind Power

1. Baggrund for redegørelsenBerlingske Tidende og JyskeVestkysten bragte søndag den 20. februar 2011 flere artikler omarbejdsmiljøet hos LM Wind Power. Artiklerne er senere løbende fulgt op.Det fremgik af artiklerne, at adskillige medarbejdere i årene 2001 - 2009 var udsat for styrenunder arbejdet med at fremstille vindmøllevinger. Tidligere medarbejdere udtalte, at det varalmindeligt udbredt med symptomer og gener så som hovedpine, svimmelhed, hukommelsestab,åndenød, diarré, udslæt og bylder.Ifølge artiklerne viste tilsynsdokumenter, at Arbejdstilsynet siden 1995 havde afgivet 35 påbud tilvirksomheden vedrørende det kemiske arbejdsmiljø, heraf 7 påbud i 2010, at overtrædelser afarbejdsmiljøloven havde ført til 6 bøder, i et tilfælde på 140.000 kr., og at virksomheden havdefået en rød smiley.Endelig fremgik det af artiklerne, at Arbejdsskadestyrelsen i perioden 1995 – 2009 havdemodtaget 859 anmeldelser om arbejdsulykker og sygdomme fra ansatte, hvoraf 371 sager varblevet anerkendt. Kun en mindre del af sagerne vedrørte dog styren.Beskæftigelsesminister Inger Støjberg bad den 21. februar 2011 Arbejdstilsynet ogArbejdsskadestyrelsen om, at der blev udarbejdet en samlet redegørelse om sagen til FolketingetsArbejdsmarkedsudvalg. Redegørelsen udarbejdes successivt, efterhånden som tilsynsdokumenterforeligger fra Landsarkiverne og kan gennemgås.Arbejdsmarkedsudvalget modtog den 8. marts 2011 en redegørelse om det kemiske arbejdsmiljøog eventuelle arbejdsskadesager som følge af udsættelse for styren på LM Wind Powersvirksomheder for perioden 1. januar 2000 – 31. december 2010.Beskæftigelsesministeren oplyste samtidigt, at Arbejdsmarkedsudvalget snarest ville modtage enredegørelse for perioden 1. januar 1995 – 31. december 1999. Derudover vil udvalget på et seneretidspunkt modtage en redegørelse for perioden 1978 – 1994.Ministeren tilkendegav, at redegørelsen for 2000 – 2010 rejste en række spørgsmål om, hvorvidtmyndighedernes indsats har været tilstrækkelig. Ministeren sendte derfor den 8. marts 2011etbrev til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, hvori myndighederne blev bedt om at vurdereopfølgningen på problemerne på LM Wind Power samt foretage en samlet vurdering af, om der erbehov for at ændre noget i lovgivningen for at kunne forebygge, at denne type sager opstår ifremtiden. Udvalget har modtaget kopi af dette brev.Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens tilbagemelding på ministerens spørgsmål er sendt tilArbejdsmarkedsudvalget samtidigt med denne redegørelse.

2. Afgrænsning af redegørelsenRedegørelsen dækker perioden 1. januar 1995 - 31. december 1999. I redegørelsen er derfokuseret på mulige kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der kan relateres til denvindmølleproduktion, hvor der anvendes styren. Ligesom der i gennemgangen af tilsynet på LMWind Power er fokuseret på de tilsynsbesøg, der er relevante i forhold til styren. Redegørelsenomfatter ikke øvrige arbejdsmiljøforhold.I undersøgelsen indgår Arbejdstilsynets tilsynsdokumenter, som kan henføres til 16 LM WindPower afdelinger for årene 1995 – 1999. I redegørelsen indgår udelukkende virksomheder, som erregistreret under LM Wind Power. Det er ikke muligt at søge registreringer på andrearbejdsgivere på LM Wind Power i årene før 2000. Arbejdstilsynet er i gang med at fremskaffetilsynsdokumenter fra landsarkiverne for den resterende periode 1978 – 1994.Redegørelsen omfatter derudover en gennemgang og analyse af anmeldte arbejdsskader tilArbejdsskadestyrelsen relateret til LM Wind Power, samt det kommende arbejde omkringbehandling af eventuelle nye anmeldelser af arbejdsskader relateret til styren.Arbejdsmarkedsudvalget modtager på et senere tidspunkt en redegørelse for tilsynet med detkemiske arbejdsmiljø og anmeldelse og anerkendelse af arbejdsskader på LM Wind Powerafdelinger for perioden 1. januar 1978 – 31. december 1994.

3. Sammenfatning og konklusionBeskæftigelsesministeren har den 21. februar 2011 på baggrund af artikler i Berlingske Tidendeog JyskeVestkysten den 20. februar 2011 om det kemiske arbejdsmiljø på LM Wind Power bedtArbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om at udarbejde en redegørelse til FolketingetsArbejdsmarkedsudvalg.I denne del af redegørelsen, der dækker perioden 1995 til og med 1999 gennemgås bl.a. følgende:- Arbejdstilsynets tilsyn på LM Wind Power virksomheder- Anmeldelse og anerkendelse af arbejdsskader for personer, der har arbejdet på LM Wind Powervirksomheder.Ifølge arbejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiveren ansvaret for arbejdsmiljøet på virksomheden.Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigtfuldt forsvarlige. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med arbejdet, og gørede ansatte bekendt med de ulykkes- og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet.Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion, såarbejdet kan udføres farefrit.Efter lovgivningen må farlige kemiske stoffer kun anvendes på en måde, der effektivt sikrer deansatte mod kemiske påvirkninger. Det betyder konkret, at hvis der er risiko for, at de ansatteunder arbejdet bliver udsat for farlige stoffer som fx styren, skal virksomheden træffebeskyttelsesforanstaltninger fx i form af procesventilation. Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt,

skal der anvendes personlige værnemidler i form af fx egnet åndedrætsværn. Arbejdsgiveren skalsørge for, at de ansatte bruger værnemidler under arbejdet.Når virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne, har de ansatte et sikkert og sundtarbejdsmiljø, også når de arbejder med farlige stoffer, som fx styren.Denne redegørelse er baseret på en gennemgang af de tilsynsdokumenter, som Arbejdstilsynet harindhentet fra landsarkiverne, og som kan tilknyttes 16 LM Wind Power virksomheder samt på engennemgang af de anmeldelser og anerkendelse af arbejdsskader, som Arbejdsskadestyrelsen hari egne registreringer.Der er i redegørelsen taget udgangspunkt i 16 LM Wind Power virksomheder for perioden 1995-1999.De 16 afdelinger er placeret på følgende adresser:Rolles Møllevej 1, 6640 LunderskovSkovgårdsvej 7, 6500 Vojens (Hammelev 1)Vinkelvej 3, 6600 VejenLysbjergvej 8, 6500 VojensVestre Stationsvej 47, 6621 GestenOle Rømers vej 25, 7000Hårup Bygade 23, 8600 SilkeborgFundervej 24, 7442 EngesvangHavnepladsen 18, 5900 RudkøbingIndustrivej 4, 6580 VamdrupGemalvej 22, 5771 Stenstrup (Kirkeby)Drosselvej 2, 6640 LunderskovFabriksvej 5, 6640 LunderskovFabriksvej 6 – 8, 6000 KoldingVingen 1, 6640 Lunderskov ogJupitervej 6, 6000 KoldingGennemgangen af tilsynsdokumenter fra ovennævnte virksomheder viser, at Arbejdstilsynet harforetaget tilsynsbesøg og udført kontrol og vejledning i overensstemmelse medarbejdsmiljølovgivningen i denne periode. Det bemærkes, at Arbejdstilsynet i perioden 1997 –1998 gennemførte en særlig polyester-/styrenkampagne i forhold til virksomheder, somhåndterede og fremstillede glasfiberarmeret umættet polyester. Derfor har Arbejdstilsynet i denneperiode haft særligt fokus på virksomheder, der foretager polyesterstøbning.Der blev på flere af LM Wind Power virksomhederne konstateret kemiskearbejdsmiljøproblemer. Det viser, at virksomheden ikke levede op til dets arbejdsgiveransvar omsikring af et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Dette har medført, at Arbejdstilsynet har afgivet i alt85 reaktioner i form af 50 påbud samt 35 vejledninger i relation til de kemiskearbejdsmiljøpåvirkninger, der var knyttet til polyesterstøbningsprocesser. Herudover harArbejdstilsynet i flere omgange indstillet virksomheden til politiet til straf for overtrædelse afarbejdsmiljøloven i relation til kemi, herunder polyesterstøbning. Dette resulterede i bøder påhenholdsvis 10.000 kr. og 20.000 kr.I den samlede periode 1995 – 2010 har Arbejdstilsynet afgivet i alt 226 reaktioner, heraf 137reaktioner i form af 81 påbud, 10 afgørelser om væsentlige arbejdsmiljøproblemer samt 46

vejledninger i relation til kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger fra polyesterstøbningsprocesser.Arbejdstilsynet har indstillet virksomheden til politiet til straf for overtrædelser afarbejdsmiljølovgivningen, hvilket ud over de ovennævnte bøder på 10.000 kr. og 20.000 kr. harresulteret i bøder på 30.000 kr., 62.500 kr. og 140. 000 kr.Der er afgivet forholdsvis flere reaktioner i perioden 1995–1999 end i perioden 2000-2010. Detrelativt højere antal reaktioner i perioden 1995-1999 skal imidlertid ses i sammenhæng med delsden særlige polyester-/styrenkampagne i 1997-1998 dels har der været tale om flere LM WindPower afdelinger i perioden 1995-1999 end i perioden 2000-2010.Arbejdsskadestyrelsen har i perioden fra 1995 til 1999 identificeret i alt 200 anmeldelser afarbejdsskader vedrørende LM Wind fra personer der er eller har været ansat på LM Wind Power.Power.Anmeldelserne fordeler sig med 67 erhvervssygdomssager og 133 ulykkestilfælde.Der er i perioden 1995 til 1999 anmeldt 67 tilfælde om mulige erhvervssygdomme, heraf er 15anerkendt som arbejdsskader. Af disse relaterer 10 anerkendelser sig til kemiske påvirkninger.Kun en enkelt af de anerkendte erhvervssygdomme i denne periode relaterer sig direkte til styren.

Konklusion

Som det fremgår af redegørelsen, har der i perioden 1995-1999 været ført tilsyn med de 16 LMWind Power virksomheder i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.Ligeledes har der gennem perioden været anmeldt erhvervsbetingede sygdomme og ulykkerknyttet til det kemiske arbejdsmiljø.

5. ArbejdsmiljølovgivningenFormålet med arbejdsmiljøloven er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og grundlag for, atvirksomhederne selv kan løse sikkerheds og sundhedsspørgsmål med vejledning fraarbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.Arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet på virksomheden. Det er arbejdsgiverens pligt atsørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med arbejdet, og gøre de ansattebekendt med de ulykkes og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet. Arbejdsgiveren skalogså sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion, så arbejdet kan udføresfarefrit.Efter lovgivningen må stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for de ansatteeller som i øvrigt kan forringe sikkerhed og sundhed, kun anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de ansatte mod ulykker og sygdomme.Arbejdet i glasfibervirksomheder, herunder vindmølleproduktionsvirksomheder, er genereltreguleret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelser om arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning,tekniske hjælpemidler og forskellige bekendtgørelser om stoffer og materialer.Styren er omfattet af Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende,og er omfattet af særreguleringen i bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse afkræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (kræftbekendtgørelsen). Styren er opført pågrænseværdilisten med en loftværdi på 25 ppm.Der stilles således særligt strenge krav i arbejdsmiljøreglerne for arbejde med polyesterstøbning,hvor der er risiko for udsættelse for styren.For polyesterstøbning gælder der bl.a. krav om:Afgrænsning og skiltning af arbejdsstedetArbejdsstedet skal være adskilt fra andre arbejdssteder og kun ansatte, hvor arbejdet gørdet nødvendigt, har adgang til arbejdsstedetMålingerSærlig uddannelseAnmeldelse til Arbejdstilsynet om ethvert arbejde med styren, herunder overvejelser omsubstitution af det farlige stof med et andet ikke farligt eller mindre farligt stof ellerarbejdsprocesVed arbejde med polyesterstøbning skal arbejdspladsen indrettes, så den lever op til kravene ibekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, og desuden svarende til hvad der er godpraksis i branchen eller andre brancher. Der skal anvendes arbejdsprocesser, arbejdsmetoder ogværktøj, der udelukker eller begrænser udvikling af dampe og støv m.v. samt sprøjt og stænk.Arbejdspladserne skal være adskilt fra andet arbejde. Der skal være god hygiejne, ligesom derikke må drikkes eller spises i arbejdslokalerne.Der skal ved polyesterstøbearbejde bl.a. udføres personbårne målinger af luftens indhold af styrenfor de medarbejdere, som udfører støbning.

Når virksomheden overholder arbejdsmiljøreglerne, har de ansatte et sikkert og sundtarbejdsmiljø, også når der arbejdes med farlige stoffer som fx styren. Arbejdsgiveren har ansvaretfor, at de ansatte er beskyttede. Det er i skemaet nedenfor angivet, hvordan de ansatte skal værebeskyttede under forskellige arbejdsprocesser med styren.Møllevinger fremstilles af glasfiberarmeret polyester. I perioden 1995-1999 blev meget afpolyesteren udlagt ved håndoplæg. Ved denne proces frigives styrendampe, og de ansatte skalderfor beskyttes dels med ventilation i rummet og dels ved at bære åndedrætsværn,beskyttelsesdragt og handsker.Niveauet for beskyttelse af medarbejderne har været ens i perioden. I forbindelse med polyester-/styrenkampagnen ”Styr på styrenen” i 1996-1997 udarbejdede Arbejdstilsynet nedenståendeoversigt, som viser hvordan medarbejderne skal være beskyttet med personlige værnemidler i allede forskellige arbejdssituationer, når arbejdet med styrenholdig polyester skal kunne udføres påen sikker måde. Ud over de personlige værnemidler er der krav om ventilation i arbejdsrummetafhængig af hvor meget styren, der afdampes fra den enkelte proces samt krav omprocesventilation ved blandebord og ved rengøring af værktøj. Ved samtidig forekomst af styrenog acetone eller lign. i produktionen skulle der anvendes luftforsynet åndedrætsværn.

7. Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhederneLM Wind PowerI perioden 1995-1999 har Arbejdstilsynet registreringer på 16 relevante LM Wind Powervirksomheder. Der er tale om 11 afdelinger, som også indgik i redegørelsen for 2000- 2010. 2afdelinger fra redegørelsen 2000 – 2010 eksisterede ikke i perioden 1995 – 1999 og er derfor ikkemedtaget nedenfor. Herudover er der 5 ”nye” afdelinger, som ikke indgik i redegørelsen for 2000-2010, da de er ophørt inden 2000. I gennemgangen af tilsynet nedenfor er der fokuseret på detilsynsbesøg, der er relevante i forhold til styren. Gennemgangen omfatter ikke øvrigearbejdsmiljøforhold.7.1. Rolles Møllevej 1, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995, og den er stadig aktiv. Indtil 2001 varafdelingen virksomhedens hovedafdeling, og der var samtidig produktion af møllevinger i flerehaller, herunder haller benævnt Støbehal 1, 2 og 3 samt bjælkerum. I 2001 flyttede hovedkontorettil Kolding, men der er stadig lidt aktivitet på adressen, bl.a. er der laboratorieaktiviteter.Arbejdstilsynet foretog kontrolbesøg i januar 1995 vedrørende påbud fra 1993 om nedbringelse afstyrenkoncentrationen og brug af åndedrætsværn i 3 produktionshaller. Påbuddet blev påklaget ogfastholdt af direktoratet for Arbejdstilsynet, som dengang var klageinstans for kredsenesafgørelser. Klagesagen blev afsluttet med en afgørelse fra direktoratet i august 1994. Besøget ijanuar 1995 medførte en skriftlig indskærpelse af brug af åndedrætsværn, samt en bemærkningom manglende anmeldelse af virksomhedens arbejdsgange, -processer og -metoder m.v. i relationtil styrenarbejde, jf. kræftbekendtgørelsen.Efter Arbejdstilsynets besøg fremsendte virksomheden i februar 1995 flere BST-rapportervedrørende eksponeringsmålinger samt en handlingsplan for nedbringelse afstyrenkoncentrationen.Ved besøg den 11. april 1995 afgav Arbejdstilsynet bl.a. påbud om åndedrætsværn modpåvirkning fra styren. Påbuddet vedrørende åndedrætsværn blev fulgt op ved efterfølgende besøgden 26. april 1995, hvor der blev afholdt et møde om en BST-rapport, udført på baggrund afpåbud/direktoratsafgørelse i 1994, samt ovennævnte påbud vedrørende brug af åndedrætsværn.Virksomhedens konklusion på mødet var, at de ansatte skulle anvende åndedrætsværn vedstøbeprocesser, men ikke ved andre processer (sidemandspåvirkning). Dette blev meddelt tilArbejdstilsynet og fastholdt ved virksomhedens fremsendelse af yderligere en BST-rapport i juni1995. Sagen gav anledning til principielle overvejelser internt i Arbejdstilsynet og var også emnefor en klagesag vedrørende tilsvarende påbud til afdelingerne i Gesten og Taulov (se nedenfor).Klagesagen blev afgjort i april 1997, hvilket resulterede i, at der skulle anvendes egnet filtrerendeåndedrætsværn (og ikke friskluftforsynet), idet det blev forudsat, at der ikke forekom udsættelsefor acetone.I perioden 1997 - 1998 foretog Arbejdstilsynet 4 besøg i forbindelse med polyester-/styrenkampagnen. De to første besøg var i overensstemmelse med kampagneplanen orienterings-og vejledningsbesøg. Det tredje tilsynsbesøg medførte, at Arbejdstilsynet afgav 12 påbud ogvejledninger omfattende 8 forhold. Af de 12 påbud handlede 8 om manglende eller utilstrækkeligventilation ved forskellige arbejdsprocesser i produktionshallerne. De øvrige vedrørte substitution

af acetone, spisning i produktionen, kontrol af åndemiddelluft og akustik/ støj i sliberum. Af de 8forhold i vejledningerne drejede 2 sig om manglende udsugning, 1 om brug af masker og 1 ommanglende anmeldelse af styrenarbejde. De øvrige forhold vedrørte ikke kemiske påvirkninger.Arbejdstilsynet foretog den 10. september 1998 kontrolbesøg hos virksomheden. Det blevkonstateret, at 3 af ventilationspåbuddene samt substitutionspåbuddet ikke var efterkommet. Dettemedførte tiltaleindstilling, som blev afsluttet med en bødevedtagelse på 140.000 kr. i januar 2000.Under samme besøg blev endvidere konstateret rod og uorden, som medførte risiko forfaldulykker samt risiko for unødig påvirkning af styren. Arbejdstilsynet afgav et påbud iforbindelse med dette.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Rolles Møllevej 1, 6640

Lunderskov

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 22 tilsynsbesøg på virksomheden, hvoraf de 10omfattede tilsyn med kemiske forhold. Arbejdstilsynet afgav 10 påbud og 4 vejledningervedrørende unødig påvirkning af kemiske stoffer, hovedsageligt styren eller acetone.Derudover førte manglende efterkommelse af påbud i denne periode til politianmeldelse og enbøde på 140.000 kr. i januar 2000 (også nævnt i redegørelsen for perioden 2000-2010).7.2. Skovgårdsvej 7, 6500 Vojens (Hammelev 1)Afdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995. Af sagsmaterialet fremgår, at Arbejdstilsyneti marts 2003 fik oplyst, at der ikke længere foregik arbejde med polyesterstøbning. Arbejde medpolyesterstøbning blev dog genoptaget ca. 2005. Afdelingen blev lukket ned i 2009.Arbejdstilsynet foretog den 25. august 1995 et tilsynsbesøg i afdelingen. På baggrund af besøgetblev der den 11. oktober 1995 afgivet 5 påbud: påbud om brugsanvisninger for stoffer ogmaterialer med frist til den 8. januar 1996, påbud om målerapport med frist til den 8. januar 1996,påbud i forbindelse med unødig påvirkning fra stoffer og materialer i støbehallen på baggrund afkonstateringer om punktkilder med forurening fra styren og acetone med frist til den 1. december1995, påbud om brug af polyesterfiller til støbekant på møllevinger med frist til den 1. februar1996, samt påbud om manglende adskillelse mellem arbejdspladser (støbehallen ogmonteringshallen) på baggrund af konstatering af, at der mellem de to haller var en mere end 12m2stor portåbning, hvorved dampe fra glasfiberstøbning kunne brede sig til monteringshallen.Virksomheden blev samtidig påbudt at træffe midlertidige foranstaltninger indtil varig løsning varfundet med frist til den 8. november 1995.Virksomheden meldte den 3. januar 1996 tilbage, at der var udarbejdetarbejdspladsbrugsanvisninger,Virksomheden meldte den 10. november 1995, at målinger var bestilt ved BST, og at de villeblive udført ultimo januar 1996. Virksomheden anmodede den 1. februar 1996 om fristudsættelsetil marts 1996, da man kørte med nedsat produktion. Fristudsættelse blev meddelt fraArbejdstilsynet, idet det vurderedes væsentligt, at målingerne blev foretaget under normaleforhold.Virksomheden meldte den 5. november 1995 tilbage, at der var tilsluttet udsugning til smørebord,opstillet acetoneskab med tilsluttet udsugning over aftapning for polyester, lavet renseskab medglasplade og tilslutning til udsugning for afrensning af værktøj med acetone, fjernet tønder ogindskærpet overfor medarbejderne, at der ikke måtte forefindes polyester i åbne tønder uden foracetoneskabet. Det blev i øvrigt indskærpet, at medarbejderne skulle bruge den afsugning, der vartil rådighed i området.

Virksomheden meldte den 1. november 1995 tilbage, at der var foretaget adskillelse medbrandvæg og branddør i oktober 1995 og den 2. februar 1996, at der var sket en opdeling afhallen, således at finish foregik i den ene ende og montage i den anden ende.Den 21. juni 1996 foretog Arbejdstilsynet et kontrolbesøg hos virksomheden. Det blevkonstateret, at 4 påbud var efterkommet. For så vidt angik påbud om brug af polyesterfiller tilstøbekant på møllevinger blev det konstateret, at forholdene var ændret således, at montage ogfinish var fysisk adskilt. Det blev vurderet, at påbuddet var delvist efterkommet. Virksomhedenanmodede den 31. juli 1996 om fristforlængelse på dette sidste påbud på baggrund af verserendesager vedrørende samme problemstilling i andre afdelinger. Fristen blev forlænget til den 1.september 1996. Under dette besøg afgav Arbejdstilsynet endvidere 1 vejledning angående”diverse arbejdsmiljøforhold” (brugsanvisninger, målerapporter, styren, lim-maskiner og brug afturbomaske).Den 21. august 1996 fremsendte virksomheden et brev, hvoraf det fremgik, at påbuddet omunødige påvirkninger ved brug af polyesterfiller ville blive anket til direktøren forArbejdstilsynet. Klagesagen blev på trods af for sen indgivelse behandlet af direktoratet grundetuklarhed i regelsættet om polyesterstøbning. Direktoratet fastholdt den 2. april 1997 kredsenspåbud og fastsatte efterkommelsesfristen til den 8. oktober 1997. Arbejdstilsynet afholdt et mødemed virksomheden den 12. november 1997. En ny målerapport fra BST af den 8. november 1997blev gennemgået. Det fremgår af referatet, at Arbejdstilsynet ikke længere vurderede udsættelsenfor påvirkningen problematisk, hvorefter sagen blev henlagt.Som led i polyster-/styrenkampagnen blev virksomheden besøgt den 16. juni 1997, hvorinformationsmateriale blev udleveret. Virksomheden blev adviseret om efterfølgendekontrolbesøg efter 4 – 5 måneder. Kontrolbesøget blev udført den 12. november 1997 og gav ikkeanledning til reaktioner.Den 31. august 1998 besøgte Arbejdstilsynet virksomheden. Besøget gav anledning til påbud omunødig påvirkning fra stoffer og materialer i støbelokalet på baggrund af manglende brug afåndedrætsværn. Frist fastsat til den 8. oktober 1998. Der blev også afgivet 3 vejledninger om åbneporte i støbeafdelingen, rengøring af lim-maskiner samt brug af acetone i støbeafdelingen.Tilbagemelding på påbuddet blev modtaget den 12. oktober 1998. Heraf fremgik det, atvirksomheden som midlertidig løsning havde indført påbud om maske. Det fremgik endvidere, atder blev arbejdet på optimering af ventilationen. Tilbagemeldingen gav ikke anledning tilyderligere bemærkninger fra Arbejdstilsynets side.Den 20. april 1999 besigtigede Arbejdstilsynet ændringer foretaget på ventilationsanlæg istøbehallen.Ved tilsynsbesøg den 29. september 1999 konstaterede Arbejdstilsynet manglende brug afåndedrætsværn. Da der var tale om en overtrædelse af klare og velkendte regler, og virksomhedentidligere havde fået et tilsvarende påbud, anmeldte Arbejdstilsynet virksomheden til politiet.Sagen blev afsluttet med en bøde på 30.000 kr. i april 2000. Arbejdstilsynet afgav under besøgetden 29. september endvidere 2 vejledninger om henholdsvist at sikre de ansatte mod unødigpåvirkning, idet det blev konstateret, at ansatte ofte bevægede sig mellem vingeformene, mens dehavde klappet ansigtsskærmen på turbomasken op på hovedet, og om rengøring af sprøjtepistoler.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Skovgårdsvej 7, 6500 Vojens

(Hammelev 1)

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 9 tilsynsbesøg. Der blev i alt afgivet 7 påbudog 6 vejledninger om kemiske påvirkninger. Arbejdstilsynet politianmeldte virksomheden formanglende brug af åndedrætsværn ved styrenarbejde afdelingen i 1999, hvilket gav anledning tilen bøde på 30.000 kr. i april 2000 (også nævnt i redegørelsen for perioden 2000-2010).7.3. Vinkelvej 3, 6600 VejenAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995 og ophørte i 2004. Der blev arbejdet medpolyesterstøbning. Det fremgår af notater i sagen, at støbningen ophørte i december 2002, og atafdelingen blev lukket primo 2003.Arbejdstilsynet foretog et tilsynsbesøg hos virksomheden i januar 1995, hvor virksomheden varnystartet. Arbejdstilsynet afgav 5 påbud vedrørende kemiske påvirkninger: påbud ompolyestertromler uden låg eller afsugning, påbud om manglende udsugning ved smørebord forpolyester, påbud om manglende brug af åndedrætsværn ved polyesterbord og rengøring afværktøj med acetone, påbud om spande med acetone uden låg eller afsug samt påbud omdokumentationsmålinger. Der blev desuden givet 4 vejledninger vedrørende kemiskepåvirkninger.Virksomheden meldte tilbage, at processen ved polyestertromlerne var indkapslet og forsynetmed udsugning, at der var udleveret åndedrætsværn ved polyesterbord, og at de ansatte varinstrueret i brugen, samt at spandene var blevet forsynet med låg og blev opbevaret i skabe medudsugning.Målinger blev udført og indsendt til Arbejdstilsynet i oktober 1995. Arbejdstilsynet accepteredemålingerne med bemærkninger om visse mangler. Der blev samtidig stillet krav om brug affriskluftforsynet åndedrætsværn.Ved kontrolbesøg i juni og september 1995 var forholdene vedrørende manglende udsugning vedsmørebord for polyester ikke i orden, se nedenfor.Der blev afholdt møde med virksomheden i februar 1995 vedrørende midlertidig støbning afglasfiberbjælker. Dette gav anledning til 1 vejledning med tilladelse til midlertidig produktion påvisse betingelser.Arbejdstilsynet foretog 2 tilsynsbesøg i juni 1995 på henholdsvis dag- og aftenholdet. Dette gavanledning til 1 påbud om brug af åndedrætsværn ved opblanding af styrenholdige polyesterfiller.Der blev desuden givet 4 vejledninger vedrørende diverse kemiske påvirkninger, herunder to medbemærkninger om, at eventuel konstatering af overtrædelser ville kunne medføre politi-anmeldelse.Arbejdstilsynet foretog kontrolbesøg i september 1995. Ved besøget blev afgivet 3 påbud ommanglende og utilfredsstillende ventilation ved støbning, manglende brug af åndedrætsværn vedstøbning samt brug af en opløsningsmiddelholdig håndrens.Virksomheden meldte tilbage, at ventilationen var etableret / forbedret, at alle medarbejderebrugte maske, og at ledelse og sikkerhedsrepræsentant kontrollerede det dagligt samt athåndrensemidlet var taget ud af brug.

Det blev ved besøget desuden konstateret, at der arbejdedes ved smørebord uden udsugning.Dette forhold var der afgivet påbud om i januar 1995, og det var indskærpet ved en vejledning ijuni samme år. Virksomheden blev derfor politianmeldt for dette forhold, og i april 1996 blevvirksomheden idømt en bøde på 20.000 kr.Endelig blev der ved besøget afgivet 3 vejledninger vedrørende forskellige kemiske påvirkninger.Ved besøg i september 1996 konstaterede Arbejdstilsynet styrendampe fra overløbsspande vedstøbning, der medførte 1 påbud vedrørende unødig påvirkning. Der blev desuden givet 1vejledning vedrørende afdampning ved limudlægning. Virksomheden meldte tilbage, at der varetableret udsugning begge steder. Ved kontrolbesøg ½ år senere var produktionen nedlagt.Informationsbesøg i maj 1997 vedrørende polyester-/styrenkampagnen gav ikke anledning tilreaktioner.Arbejdstilsynet foretog besøg i november 1998, hvor det blev noteret, at virksomhedensproduktion var startet op igen med nye ansatte. Der blev i den forbindelse afgivet 1 påbudvedrørende instruktion af ansatte, der ikke havde fuldført styrenkursus. Ifølge tilbagemeldingenfra virksomheden havde medarbejderne nu gennemført introduktionskursus.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Vinkelvej 3, 6600 Vejen

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 9 tilsynsbesøg på virksomheden.Arbejdstilsynet afgav i alt 24 reaktioner i form af 11 påbud og 13 vejledninger vedrørendekemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der var knyttet til polyesterstøbeprocesser (heraf 1 påbud ominstruktion og 1 om målinger). Manglende efterkommelse af et påbud medførte politianmeldelseog en bøde på 20.000 kr. i april 1996.7.4. Lysbjergvej 8, 6500 Vojens,

(Hammelev 2)

Afdelingen blev iflg. CVR-register oprettet den 1. januar 1999 og lukket i 2009. Herefter blevafdelingen startet igen i 2010. Den producerer stadig møllevinger samt udfører reparationer.Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg hos virksomheden den 4. november 1999, hvor der blevafgivet 6 påbud: påbud om advarselsskilte til støbehaller angående polyesterarbejde, påbud omkontrolanordning på procesudsugning i støbeafdeling for håndoplæg, påbud om manglendeafsugning ved tappested for polyesterstøbning, påbud om manglende udsugning på møllevingersrodende ved limning og forstærkning af bjælker, påbud om manglende udsugning vedsmøreborde i støbehal for håndoplæg samt strakspåbud om manglende brug af åndedrætsværnved limning af bjælker på møllevinger. Der blev endvidere givet 2 vejledninger ombrugsanvisninger på stoffer og materialer, herunder polyester samt brug af acetone påvirksomheden i forbindelse med rensning af limmaskine og sprøjtepistoler.Virksomheden meldte den 8. november 1999 tilbage på strakspåbuddet, som i øvrigt blevefterkommet under besøget. Tilbagemelding på alle påbuddene blev modtaget den 1. december1999.Arbejdstilsynet foretog kontrolbesøg den 1. december 1999, hvor tilbagemeldingerne blevkontrolleret og accepteret. Herudover blev der under kontrolbesøget givet 1 vejledning om unødigpåvirkning af styren ved reparation af beskadigede vinger.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Lysbjergvej 8, 6500 Vojens,

(Hammelev 2)

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995 -1999 i alt 3 tilsynsbesøg på virksomheden.Arbejdstilsynet afgav 6 påbud og 3 vejledninger om kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger i relationtil styrenarbejde.7.5. Vestre Stationsvej 47, 6621 GestenDet fremgår hverken af CVR-registret eller Arbejdstilsynets arkiv, hvornår afdelingen blevoprettet. Afdelingen ophørte i 2002. Der blev produceret møllevinger.Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg den 10. januar 1995, hvor der blev givet 1 påbud omventilation ved bord anvendt til påsmøring af polyester og 1 vejledning om brug afåndedrætsværn ved limning med polyester.Der blev meldt tilbage på påbuddet den 1. marts 1995, og virksomheden blev kontrolbesøgt den7. juni 1995, hvor løsningen blev accepteret.På baggrund af besøg den 7. oktober 1994, hvor der blev arbejdet i lokaler med acetonespandeuden låg eller afsug, anmeldte Arbejdstilsynet virksomheden til politiet den 8. marts 1995. Enbøde på 10.000 kr. blev vedtaget den 18. maj 1995.Arbejdstilsynet afgav ved besøg den 28. marts 1995 2 vejledninger om effektiv udsugning ibjælkeafdeling samt anvendelse af egnet åndedrætsværn ved slibearbejde i finishafdeling.Ved tilsynsbesøg den 7. og 16. juni 1995 blev der givet 1 vejledning om afsugning ved smørebordi forbindelse med polyesterpåføring.Arbejdstilsynet foretog besøg den 23. november 1998 på baggrund af en forgiftningsulykke iforbindelse med styrendampe, hvor der blev givet 1 påbud vedr. instruktion og oplæring iarbejdet, så det kunne udføres på farefri måde.Virksomheden meldte tilbage den 4. december 1998, og der blev aflagt kontrolbesøg den 4.februar 1999, hvorefter løsningen blev accepteret.Ved besøg den 4. februar 1999 blev der givet 1 vejledning om anvendelse af turboværn underarbejdet i støbeafdelingen.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Vestre Stationsvej 47, 6621

Gesten

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 15 tilsynsbesøg på virksomheden.Arbejdstilsynet afgav 2 påbud og 5 vejledninger om kemiske arbejdsmiljøforhold. Endvidere fikvirksomheden en bøde på 10.000 kr. i maj 1995.7.6. Ole Rømers Vej 25, 7000 Fredericia (Taulov)Ifølge CVR-register blev en virksomhed oprettet på adressen fra den 1. januar 1998, menvirksomheden må have været registreret hos Arbejdstilsynet forinden dette tidspunkt.Virksomheden ophørte ifølge CVR-registret den 27. august 2001.Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg den 27. oktober 1995 og afgav påbud om etablering afeffektiv mekanisk ventilation og brug af luftforsynet åndedrætsværn ved blanding og påsmøringmed pensel af produktet Nordpol Gelcoat.

Virksomheden fremsendte tilbagemelding den 30. oktober 1995, hvoraf det fremgik, atarbejdspladsen ville blive flyttet til en ventileret arbejdsplads. Virksomheden påklagede den 22.november 1995 påbuddet. Til brug for sagsbehandlingen indhentede Direktoratet forArbejdstilsynet en udtalelse fra kreds Vejle Amt. Direktoratet for Arbejdstilsynet ændredeafgørelsen/påbuddet delvist, således at det skulle sikres, at de ansatte ikke blev udsat for unødigpåvirkning fra produktet. Det fremgik af direktoratets afgørelse af 2. april 1997, at påbuddetkunne efterkommes ved etablering af effektiv flytbar ventilation. Ny tilbagemeldingsfrist blev afdirektoratet fastsat til den 1. oktober 1997.Den 27. maj 1997 blev der udført besøg med baggrund i Arbejdstilsynets polyester-/styrenkampagne på virksomheder, som fremstillede/håndterede glasfiber umættet polyester.Informationsmateriale blev udleveret og virksomheden blev adviseret om kontrolbesøg i efteråret1997.Ved besøg den 2. februar 1998 konstaterede Arbejdstilsynet kemiske påvirkninger på grund afstyrendampe ved tappesteder i forbindelse med aftapning af polyester og afgav den 16. februar1998 påbud om at indrette ventilationen således, at den virker effektivt.Der blev endvidere afgivet påbud om at undgå unødig påvirkning fra stoffer og materialer iforbindelse med håndoplæg. Efterkommelsesfristen blev for begge påbud fastsat til den 1. juni1998.Besøget resulterede endvidere i en vejledning om, at åndedrætsværn maksimalt må anvendes 3timer på en arbejdsdag.Den 19. april 1999 indsendte virksomheden dokumentationsmålinger i henhold til bekendtgørelseom foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisiko ved arbejde med stoffer og materialer. Detfremsendte materiale gav ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Ole Rømers Vej 25, 7000

Fredericia

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 7 tilsynsbesøg på virksomheden.Arbejdstilsynet afgav 3 påbud samt 1 vejledning vedrørende kemiske påvirkninger.7.7. Hårup Bygade 23, 8600 SilkeborgAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i januar 1995 og ophørte i juni 2004. Der blevproduceret vindmøllevinger med hærdeplasten glasfiberarmeret polyester.Den 22. maj 1995 modtog Arbejdstilsynet brev fra virksomheden vedrørende etablering afproduktion af møllevinger m.m. Virksomheden oplyste, at de mest anvendte produkter varpolyester, gelcoat, topcoat, katalysator, acetone og glasfibervæv. Virksomheden oplyste, at det pådaværende tidspunkt ikke var muligt at anvende andre materialer end armeret plast.Arbejdsprocessen var hovedsagelig håndlaminering. Der var vedlagt leverandørbrugsanvisningfor acetone og diverse sikkerhedsdatablade.Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg hos virksomheden den 9. juni 1995. Det blev oplyst, at dervar foregået slibning/skæring i støbehal, fordi separat afdeling til dette ikke var færdigetableret.Der blev anvendt åndedrætsværn og udsugning på værktøjerne fra støvsugere. Der foregik ikkeskære-/slibearbejde ved besøget, men Arbejdstilsynet afgav 1 vejledning om, at udsugningsluft afslibe/skærestøv fra glasfiberarmeret polyester ikke måtte recirkuleres som i støvsuger. Afkastetskulle føres ud i det fri.

Den 23. august 1995 besøgte Arbejdstilsynet virksomheden. Der blev drøftetomklædningsprocedurer. Det blev aftalt, at beskyttelsesdragter forblev i forurenet område.Den 10. oktober 1995 var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på virksomheden. Arbejdsforholdene ifinish-afdelingen blev vurderet i relation til de symptomer, som ansatte angiveligt havde oplevetden 9. oktober 1995. Det blev oplyst, at der den 9. oktober var opstået akutte problemer i finish-afdelingen, hvor alle følte det nødvendigt at gå ud i fri luft. Symptomerne var utilpashed,svimmelhed og kvalme. De ansatte i finish-afdelingen oplyste også, at de tidligere i mindre gradhavde oplevet de ovennævnte symptomer. Det blev konstateret, at der var etableretprocesventilation. Der var udsugning på alle mekanisk drevne skære-/slibeværktøjer. Der blevforetaget finish-arbejde med gelcoat, som indeholdt styren. Der anvendtes passende halvmaskersom åndedrætsværn for styrendampe og slibestøv i et vist omfang. Der kunne ikke umiddelbartkonstateres luftbevægelse i hallen bortset fra op til cirka 30 centimeters afstand fra sugepanelerne.Den 11. oktober 1995 afgav Arbejdstilsynet virksomheden påbud om at etablere foranstaltninger,der skulle sikre, at ansatte i finish-afdelingen ikke blev udsat for en sundhedsskadelig påvirkningfra forureningskomponenter (styren/acetone samt slibestøv). Efterkommelsesfristen var den 1.november 1995. Indtil påbuddet var efterkommet, skulle de ansatte i finish-afdelingen anvendeåndedrætsværn til gasformige forureningskomponenter.Den 16. oktober 1995 modtog Arbejdstilsynet en foreløbig tilbagemelding på påbud vedrørendeventilation. Vedlagt var kopi af brev fra Nordfab vedrørende virksomhedens ventilationsanlæg.Ifølge Nordfab var forholdene i orden.Den 3. november 1995 var Arbejdstilsynet til møde på virksomheden vedrørende indretning af nyfinish- og støbeafdeling.Den 6. november 1995 modtog Arbejdstilsynet en endelig tilbagemelding vedrørende påbud omventilation. Virksomheden henviste til resultater af målinger udført af BST samt målingerneudført af ventilationsfirmaet. Virksomheden ville fastholde, at der skulle bruges åndedrætsværnunder påføring af gelcoat.Den 27. marts 1996 var Arbejdstilsynet på besøg på virksomheden for at undersøge en ulykke,hvor en affaldscontainer var eksploderet. Virksomheden sendte prøver af affald til analyse. Den19. juni 1996 modtog Arbejdstilsynet en vurdering fra Miljø-Kemi vedrørende prøven af affaldetfra virksomheden i forbindelse med branden i affaldscontaineren. Det blev vurderet, at prøvenformentlig var en vandblandbar maling. Der var ikke noget reaktivt ved den fremsendte prøve.Det blev derfor vurderet, at den kraftige reaktion ved sammenblanding af acetoneaffaldet med detundersøgte malingsaffald sandsynligvis skyldtes, at acetonen indeholdt store rester af styren ogperoxider, da disse ville kunne reagere eksplosivt.Den 31. maj 1996 var Arbejdstilsynet på kontrolbesøg til gennemgang af støvbekæmpendeforanstaltninger. Arbejdstilsynet konstaterede, at svævestøvet var væk.Den 5. december 1996 var Arbejdstilsynet på kontrolbesøg vedrørende 29 meter vingehal.Ventilationen fungerede, og styrenkoncentrationen var på lugtgrænsen (1 ppm).Den 4. marts 1997 var Arbejdstilsynet på besøg i forbindelse med polyester-/styrenkampagnen.Arbejdstilsynet besøgte virksomheden den 7. oktober 1997 og den 21. oktober 1997 i forbindelsemed kampagnen. Det blev konstateret, at der blev påført polyester på smøreborde i støbehallen,

uden at der var truffet foranstaltninger til at fjerne gasformige forureningskomponenter, primærtstyren. Bordene var indrettet med sugestudse, men var ikke tilsluttet det beståendeventilationssystem. Arbejdstilsynet vurderede, at operatørerne, der påførte polyester påsmørebordene, blev udsat for en risiko for udsættelse for styren.I den forbindelse afgav Arbejdstilsynet 1 påbud om at træffe foranstaltninger, der kunne sikre, atoperatørerne ved påføring af umættet polyester ved smørebordene ikke blev udsat for ensundhedsskadelig påvirkning fra den afdampede styren. Efterkommelsesfristen var den 1.december 1997.Den 5. december 1997 meldte virksomheden tilbage, at smørebordene var tilsluttet beståendeventilationssystem.Den 9. december 1997 gav Arbejdstilsynet virksomheden påbud om at fremskaffe dokumentationfor kontrol med arbejdsmiljøet i form af måleprogrammer som luftforureningsmålinger for styren.Der skulle endvidere fremskaffes luftforureningsmålinger for acetone og skære/slibestøv.Målingerne skulle foretages både som personbårne og stationære målinger i de afdelinger, hvorudsættelsen for stofferne forekom. Efterkommelsesfristen var den 1. februar 1998.Den 15. december 1997 modtog Arbejdstilsynet tilbagemelding på påbud angåendedokumentationsmålinger i form af en rapport fra Kolding BST dateret den 9. december 1997. Ivingeafdelingen var der målt værdier op til grænseværdien. I finish-afdelingen var der måltværdier svarende til 9-12 % af grænseværdien. Resultaterne blev betegnet som tilfredsstillende.Resultatet var et gennemsnit over en hel arbejdsdag. Der ville således kunne forekomme periodermed henholdsvis højere og lavere niveauer. Det blev anbefalet, at der anvendtes åndedrætsværnmed A2 filter under malearbejde med gelcoat.Korttidsmålingerne lå generelt over grænseværdien. Det blev vurderet, at det på grund af formenskolossale størrelse formentlig var vanskeligt at opnå en effektiv kantafsugning.Acetoneindholdet i prøverne var ret forskelligt. I en enkelt prøve blev der set op til 40 % afgrænseværdien. Acetone forringer kulfiltrenes virkning overfor styren. Resultaterne viste, at denstørste belastning forekom under selve støbearbejdet. Der var stillet åndedrætsværn til rådighed,men ikke alle medarbejdere anvendte disse, trods de høje måleresultater. Forholdene blevbetegnet som forværrede i forhold til de sidste målinger, og den aktuelle brug afindblæsningsposerne, acetone og ventilationsforholdene var generelt ikke optimale.I målerapporten anbefalede man brug af passende typer åndedrætsværn til det forskellige slagsarbejde. Arbejdstilsynet tog anbefalingerne i rapporten til efterretning.Den 29. juli 1998 var Arbejdstilsynet på kontrolbesøg og drøftede med sikkerhedsorganisationennye ventilationstiltag, når de nye målinger forelå.Den 7. august 1998 modtog Arbejdstilsynet Kolding BST’s rapport om grænseværdimålinger istøbeafdelingen hos virksomheden dateret den 12. juni 1998. Det fremgik af rapporten, at dergenerelt var tale om overskridelser af grænseværdien.Den 19. august 1998 var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på virksomheden. Ved Arbejdstilsynetsbesøg blev målerapport af den 12. juni 1998 drøftet med sikkerhedsorganisationen. Det fremgikaf rapporten, at styrenbelastningen i de anvendte måleperioder var øget betragteligt, hvilketindikerede, at ventilationen i forhold til styrenbelastningen var blevet utilstrækkelig. Det fremgikaf målingerne, at der var væsentlige overskridelser af tilladelige niveauer for primært styren istøbezonen, både korttids- og længerevarende måleperioder.

Det blev oplyst, at der var indført flere forme i støbelokalet, men sikkerhedsgruppen mente ikke,at støbebelastningen var øget væsentligt, idet støbeprocesserne var fordelt på tre skift. Det blevendvidere oplyst, at ventilationen blev tjekket af leverandøren, og at ventilationskapacitetenforventedes forøget væsentligt inden for den nærmeste tid. Det blev drøftet, hvilke tiltag derkunne reducere styrenbelastningen. I udsugningsboksene til rengøring af værktøjer i støbehallenvirkede udsugningen ikke særlig effektiv. Indtil videre anvendte alle medarbejdere, som kunneblive udsat for væsentlige mængder styren, åndedrætsværn.Den 28. august 1998 gav Arbejdstilsynet virksomheden påbud om at fremskaffe dokumentationfor kontrol med arbejdsmiljøet i form af måleprogrammer som luftforureningsmålinger for styren.Der skulle endvidere fremskaffes luftforureningsmålinger for acetone og skære/slibestøv.Målingerne skulle foretages både som personbårne og stationære målinger i de afdelinger, hvorudsættelsen for stofferne forekom. Efterkommelsesfristen var den 1. oktober 1998.Den 28. august 1998 sendte Arbejdstilsynet også virksomheden en vejledning om, at der fortsatskulle anvendes passende åndedrætsværn ved støbeprocessen, hvor der var mulighed forudsættelse for styren, indtil det kunne dokumenteres, at udsættelse for styren var nedbragt til etacceptabelt niveau.Den 30. september 1998 modtog Arbejdstilsynet virksomhedens tilbagemelding om, atkapaciteten på ventilationsanlægget var forøget, og der var foretaget luftforureningsmålinger påsåvel styren, acetone som støv.Den 22. oktober 1998 var Arbejdstilsynet på besøg på virksomheden, hvor det blev oplyst, at nyemålinger var forsinkede, og at vakuumstøbningen ville blive flyttet til afdelingen i Engesvang.Den 4. december 1998 var Arbejdstilsynet til møde på virksomheden medsikkerhedsorganisationen vedrørende ændret støvudsugning og ændret ventilation i støbehal.Under besøget modtog Arbejdstilsynet en foreløbig rapport vedrørende dokumenterede målingerfra Kolding BST. Konklusionen var, at resultaterne til trods for væsentlige fejl i analyserne viste,at man ikke i alle tilfælde kunne overholde grænseværdien, hvorfor forholdene burde forbedresyderligere, inden dokumentationsmålingerne blev gentaget.Den 31. november 1999 var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg i forbindelse med undersøgelse afapplikator til polyesterstøbning. Arbejdstilsynet havde ingen bemærkninger.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Hårup Bygade 23, 8600

Silkeborg

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 48 tilsynsbesøg på virksomheden med relationtil det kemiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet afgav 4 påbud og de 2 vejledninger om nedbringelseaf påvirkningerne fra det kemiske arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdet med støbe- ogslibeprocesser.7.8. Fundervej 24, 7442 EngesvangAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1998. Der blev produceret store vindmøllevinger.Produktionen stoppede i 2005, hvor afdelingen blev overtaget af en anden virksomhed.Den 25. september 1998 modtog Arbejdstilsynet en anmeldelse fra virksomheden efter § 34 ikræftbekendtgørelsen vedrørende brug af polyester og gelcoat. Virksomheden skrev, at polyesterpå daværende tidspunkt var det bedst egnede materiale til fremstilling af vinger. Det havde ikke

været muligt for virksomheden at finde alternative materialer, der kunne leve op til de tekniskekrav.Den 9. november 1998 var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på virksomheden. Det blevkonstateret, at håndværkere fra andre firmaer arbejdede i støbehallen på virksomheden samtidigmed, at der blev udført polyesterarbejde. De ansatte fra virksomheden bar maske. De fremmedehåndværkere bar ingen beskyttelse, og det nyetablerede ventilationsanlæg var ikke effektivt nok,idet der endnu ikke var installeret styret erstatningsluft.Dagen efter afgav Arbejdstilsynet et skriftligt strakspåbud om, at unødig påvirkning frastyrendampe fra polyesterstøbningen skulle undgås. Virksomheden skulle sikre, at ansatte frafremmede håndværkervirksomheder, der skulle udføre arbejde på virksomheden, fik passendeinstruktion vedrørende forhold på virksomheden, der havde betydning for deres arbejde.Den 17. november 1998 modtog Arbejdstilsynet virksomhedens tilbagemelding om, at påbudblev efterkommet ved at støbeprocessen blev stoppet mellem kl. 7 og 15, mens de fremmedehåndværkere udførte deres arbejde.Den 7. juni 1999 var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på virksomheden og konstaterede, at der varstor støvudvikling i støbehallen fra slibearbejde på vingerne. Slibemaskinerne var forsynet medafsugning og personerne, der foretog arbejdet, var forsynet med maske. Støvet blev spredt til helelokalet. I renskæring var der ligeledes store støvmængder. Arbejdstilsynet vurderede, at deansatte, der opholdte sig i hallerne blev udsat for unødig og generende støv.Den 9. juni 1999 afgav Arbejdstilsynet virksomheden et påbud angående støv.Efterkommelsesfristen var den 1. oktober 1999.Den 5. juli 1999 var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på virksomheden. Arbejdstilsynetkonstaterede, at påføring af gelcoat skete ved brug af sprøjtepistol. Gelcoat indeholder styren. Deansatte, der udførte arbejdet, var forsynet med turbomasker. Der foregik også andet arbejde ihallen. Hallen var forsynet med rumventilation. Arbejdstilsynet vurderede, at der var risiko for, atde ansatte blev udsat for styren.Den 8. juli 1999 gav Arbejdstilsynet virksomheden påbud om, at der skulle etableres en effektivventilation, som kunne begrænse forureningen mest muligt, og som kunne hindre, at dampeneville blive spredt i hallen. De ansatte, der påførte gelcoaten, skulle benytte luftforsynetåndedrætsværn. Efterkommelsesfristen var den 1. oktober 1999.Den 1. september 1999 modtog Arbejdstilsynet en midlertidig tilbagemelding på påbud omsprøjtning med gelcoat og om dokumentationsmålinger. Virksomheden meldte tilbage, at BSThavde været på virksomheden for at vurdere ventilationen, og på den baggrund ville der bliveforetaget forbedringer af ventilationen. De ansatte bar i forbindelse med sprøjtning etfriskluftforsynet åndedrætsværn. BST ville lave vejledende målinger i uge 39, og tidligst 8 ugerherefter ville der blive gennemført dokumentationsmålinger.Den 4. oktober 1999 modtog Arbejdstilsynet tilbagemelding på påbud om sprøjtning med gelcoat,om dokumentation og om støv. Virksomheden havde lavet spjæld i ventilationssystemet såantallet af forme, der havde åben ventilation, kunne reguleres.Vedrørende støv havde virksomheden forbedret kapaciteten på deres anlæg. Med baggrund i øgetforbrug og yderligere produktionsudvidelse ville der derudover blive etableret yderligere etanlæg.

Vedrørende dokumentationsmålinger: Den 19. november 1999 modtog Arbejdstilsynetvejledende målinger vedrørende styren fra virksomheden udført af BST-Kolding. Virksomhedenskrev, at der var problemer med målingernes troværdighed, og virksomheden foreslog derfor atafvente BSTs og MiljøKemis undersøgelser, før der blev afholdt et møde med sikkerhedsgruppen.Den 1. november 1999 ansøgte virksomhedens hovedkontor direktoratet for Arbejdstilsynet omen dispensation for brug af turbomasker ved støbning af vinger med glasfiber indeholdende styrenpå alle virksomhedens afdelinger. Virksomheden ønskede dispensation til at benytte turbomaskeBE-4 enheder, indtil virksomheden ved almindelig udskiftning havde skiftet alle masker ud tilBE-4 plus.Den 22. december 1999 svarede Arbejdstilsynet på virksomhedens dispensationsansøgningvedrørende brug af turboudstyr. Arbejdstilsynets afgørelse var, at virksomheden fik dispensationfor brug af turboudstyr BE-4, med den af Forceinstituttet afprøvede tættere ansigtstætning, vedarbejde med håndoplægning af glasfiberarmeret umættet polyester. Dispensationen blev givetfrem til den 1. januar 2003 og var til virksomhedens afdelinger i Hammelev, Lunderskov,Vamdrup, Vejen, Gesten, Hårup, Engesvang, Rudkøbing, Kirkeby og Taulov.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Fundervej 24, 7442

Engesvang

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1998-1999 i alt 11 tilsynsbesøg på virksomheden med relationtil det kemiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet afgav 3 påbud vedrørende kemiske påvirkninger.7.9. Havnepladsen 18, 5900 RudkøbingDet fremgår hverken af CVR-register eller af Arbejdstilsynets arkiv, hvornår denne afdeling blevoprettet. Ifølge oplysninger fra virksomheden blev afdelingen lukket i 2005.Arbejdstilsynet foretog et tilsynsbesøg den 28. marts 1995, hvor der blev givet 1 påbud omunødig udsættelse for styrendampe i forbindelse med reparationsarbejde. Virksomheden meldtetilbage den 11. april 1995.Den 20. april 1995 foretog Arbejdstilsynet et kontrolbesøg. Det blev konstateret, at der ikkeforegik arbejde på besøgsdagen.I forbindelse med et tilsynsbesøg den 29. september 1995 afgav Arbejdstilsynet 1 påbud omrecirkulering af procesudsuget luft i støbehal.Arbejdstilsynet foretog 3 tilsynsbesøg i forbindelse med polyester-/styrenkampagnen. Der blevikke afgivet reaktioner.Virksomheden fremsendte en rapport om dokumentationsmålinger, dateret den 6. juli 1999. Dettegav ikke anledning til besøg eller reaktioner.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Havnepladsen 18, 5900

Rudkøbing

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 8 tilsynsbesøg på virksomheden.Arbejdstilsynet afgav 2 påbud vedrørende kemiske påvirkninger.

7.10. Industrivej 4, 6580 VamdrupAfdelingen blev ifølge CVR-registret oprettet den 1. januar 1999 og ophørte den 21. maj 2010.Der blev fremstillet vingemøller samt dele dertil.Arbejdstilsynet foretog et tilsynsbesøg den 11. marts 1999, hvor der blev afgivet følgende 2påbud: påbud om at undgå unødig påvirkning af stoffer og materialer under støbning med epoxyog blanding af hærder samt påbud om at etablere mekanisk ventilation i spiserum grundetluftgener fra blandt andet styren.Den 12. august 1999 meldte virksomheden tilbage på påbuddet, hvorefter løsningen blevaccepteret.I forbindelse med udarbejdelse af denne redegørelse, er Arbejdstilsynet blevet opmærksom på endokumentationsmåling fra 2007, som virksomheden udleverede til Arbejdstilsynet under ettilsynsbesøg den 12. marts 2008. Tilsynsbesøget er omtalt i redegørelsen vedrørende perioden2000-2010 og medførte, at der blev afgivet påbud om ventilation i forbindelse med sprøjtemaling.Ved en fejl er dokumentationsmålingen fra 2007 ikke blevet journaliseret. Arbejdstilsynet skalbeklage denne fejl.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Industrivej 4, 6500 Vamdrup

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1999-1999 1 tilsynsbesøg på virksomheden. Arbejdstilsynetafgav 2 påbud om de kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, herunder styren.7.11. Gemalvej 22, 5771 Stenstrup (Kirkeby)Arbejdstilsynet er ikke bekendt med, hvornår afdelingen blev oprettet. Ifølge virksomhedens egneoplysninger blev den lukket i 2004. Der blev produceret møllevinger.Arbejdstilsynet foretog et tilsynsbesøg den 17. september 1998, hvor der blev givet 1 vejledningom anmeldelse af produktion, dokumentationsmålinger, uddannelse/oplæring i forbindelse medpolyesterstøbning samt arbejdsstedets indretning.Der blev fremsendt en rapport om dokumentationsmålinger, dateret den 11. november 1999.Sagen blev herefter henlagt.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Gemalvej 22, 5771 Kirkeby

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 3 tilsynsbesøg på virksomheden. Alle dissebesøg fandt sted i 1998. Arbejdstilsynet afgav en vejledning vedrørende kemiske påvirkninger.7.12. Drosselvej 2, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995 og ophørte i 2008. Det fremgår ikke afArbejdstilsynets registreringer, om der blev produceret vindmøllevinger, men det erindres, at derforegik en proces med vikling af epoxyvædede tråde til master / stænger.Arbejdstilsynet foretog i alt 4 tilsynsbesøg på virksomheden i forbindelse med polyester-/styrenkampagnen og dispensationsansøgning vedrørende brug af masker. Disse besøg gav ikkeanledning til reaktioner vedrørende styrenarbejde og tilknyttede processer.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Drosselvej 2, 6640

Lunderskov

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 4 tilsynsbesøg på virksomheden. Disse besøggav ikke anledning til reaktioner vedrørende styrenarbejde og tilknyttede processer.

7.13. Fabriksvej 5, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995 og ophørte i 2004. Der blev produceretmøllevinger i en periode.Arbejdstilsynet foretog besøg den 27. maj 1997 hos virksomheden i forbindelse medArbejdstilsynets polyester-/styrenkampagne. Informationsmateriale blev udleveret ogvirksomheden blev adviseret om nyt besøg i løbet af efteråret.Arbejdstilsynets efterfølgende tilsynsbesøg den 18. december 1997 gav ikke anledning tilreaktioner om kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger knyttet til polyesterstøbeprocesser.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Fabriksvej 5, 6640

Lunderskov

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 5 tilsynsbesøg på virksomheden. Disse besøggav ikke anledning til reaktioner vedrørende styrenarbejde og tilknyttede processer.7.14. Fabriksvej 6-8, 6000 KoldingFra Arbejdstilsynets arkivmateriale ses, at virksomheden blev oprettet i 1993. Den er nedlagt år2000 ifølge oplysninger fra virksomheden. Arbejdstilsynet er ikke bekendt med, om der forekompolyesterstøbning i afdelingen.Arbejdstilsynet foretog 6 besøg på virksomheden, det sidste i 1997.Besøgene omhandlede opstillingskontrol m.v. i forbindelse med trykbeholdere, møde omkringhandleplan, undersøgelse af arbejdsulykker og orientering om polyesterkampagne m.v.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Fabriksvej 6-8, 6000 Kolding

Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 6 tilsynsbesøg på virksomheden. Disse besøggav ikke anledning til reaktioner vedrørende styrenarbejde og tilknyttede processer.7.15. Vingen 1, 6640 LunderskovAfdelingen er iflg. CVR-register oprettet i 1998. Der produceres ikke i afdelingen i dag, men derer Teknologi Center, Brand center, vindtunnel og prøvestand.Der blev ikke registreret tilsynsbesøg i afdelingen i perioden 1998-1999.7. 16. Jupitervej 6, 6000 KoldingAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995, og det er virksomhedens hovedafdeling i dag.Der foregår ikke glasfiberproduktion på adressen. Af Arbejdstilsynets register fremgår, atafdelingen frem til 2001 var beliggende på Rolles Møllevej 1, Lunderskov.Der blev ikke registreret tilsynsbesøg i afdelingen i perioden 1995-1999.7.17. Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på LM WindPower i perioden 1995 -1999Arbejdstilsynet foretog i perioden 1995-1999 i alt 151 tilsynsbesøg i de 16 LM Wind Powerafdelinger. Arbejdstilsynet afgav 85 reaktioner i form af 50 påbud samt 35 vejledninger i relationtil kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der var knyttet til polyesterstøbningsprocesser. Herudoverindstillede Arbejdstilsynet i flere omgange virksomheden til politiet til straf for overtrædelse af

arbejdsmiljøloven i relation til kemi, herunder polyesterstøbning. Dette resulterede i bøder påhenholdsvis 10.000 kr. i maj 1995 og 20.000 kr. i april 1996.Arbejdstilsynet havde og har stadig fokus på styrenarbejde i de forskellige brancher. I perioden1995-1999 (året 1997 og 1998) udførte Arbejdstilsynet en polyester-/styrenkampagne påvirksomheder, som fremstillede / håndterede glasfiberarmeret umættet polyester. I denneanledning havde Arbejdstilsynet udarbejdet informationsmateriale til denne type virksomheder.Kampagnen bestod i, at Arbejdstilsynet under det første besøg på disse virksomheder i starten afåret 1997 havde fokus på at give råd og vejledning i relation til styrenarbejde. Der blev udleveretunder besøget udleveret informationsmateriale. Endvidere blev virksomhederne adviseret omkontrolbesøg i efteråret eller i slutningen af året. Under kontrolbesøget skulle der fokuseres påstyrenarbejde med henblik på om arbejdet forekom sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt,og der skulle gives de nødvendige reaktioner, hvis arbejdet ikke foregik forsvarligt.Det kan således for perioden 1995 – 1999 konkluderes, at Arbejdstilsynet førte tilsyn med detkemiske arbejdsmiljø på de 16 LM Wind Power afdelinger i overensstemmelse medarbejdsmiljølovgivningen og i betydelig grad havde fokus på kemisk arbejdsmiljø, isærpolyesterstøbning.

8. Anmeldelse og anerkendelse af arbejdsskadervedrørende LM Wind Power8.1. IndledningArbejdsskadestyrelsen har som i redegørelsen af 8. marts 2011 vedrørende perioden 2000 – 2010undersøgt hvor mange sager, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen om sygdomme opstået somfølge af arbejde for LM Wind Power i perioden fra 1. januar 1995 til 31. december 1999. Iopgørelsen over arbejdsskadesager dækker navnet LM Wind Power både over virksomheden idag og arbejdsskader fra den tidligere virksomhed under navnet LM Glasfiber.Dertil kan komme anmeldelser fra personer, der har arbejdet på LM Wind Power, men som harværet ansat af en anden arbejdsgiver. Der er foreløbig identificeret 2 sager vedrørende ansatte fraISS, der har anmeldt deres skader som ulykker efter udslip af styren den 16. januar 2008. Dissesager vedrører perioden 2000-2010.Redegørelsen for perioden 1995-1999 er opbygget på samme måde, som redegørelsen for 2000-2010, men gentager ikke oplysninger, der allerede er afgivet heri.I 8.2 er der en skematisk oversigt over anmeldelser i relation til årsag og diagnose, samt enoversigt over, hvad der er blevet anerkendt og afvist. Det primære fokus i redegørelsen er lagt påerhvervssygdommene, da konsekvenserne af udsættelse for opløsningsmidler, herunder styren,typisk vil vise sig på dette område.Dernæst er der i 8.3 foretaget en opdatering af tallene for perioden 2000 – 2010.I Afsnit 8.4 beskrives den i ASK nedsatte taskforce, hvis formål er at håndtere allearbejdsskadessagerne med relation til LM Wind Power, samt antal og foreløbig fordeling af nye

anmeldelser fra 2011, hvor langt hovedparten er indkommet efter medieomtale af LM WindPower.Afsnit 8.5 indeholder en samlet oversigt over sager i relation til LM Wind Power for periode1995-2010.I afsnit 8.6 er der angivet en konklusion på de foreløbig indkomne anmeldelser for perioden 1995- 1999.8.2. Antallet og fordelingen af anmeldte arbejdsskader fra LM Wind PowerArbejdsskadestyrelsen har i perioden fra 1995 til 1999 identificeret i alt 200 anmeldelser afarbejdsskader vedrørende LM Wind Power fra personer der er eller har været ansat på LM WindPower.Anmeldelserne fordeler sig med 67 erhvervssygdomssager og 133 ulykkestilfælde.

Sager om erhvervssygdomme fordeler sig på følgende diagnoser:

Ud af de 67 anmeldte tilfælde om mulige erhvervssygdomme er 15 tilfælde anerkendt somarbejdsskader. 51 sager er afvist og 1 er under behandling (er bedt genoptaget) iArbejdsskadestyrelsen.Skema 1 – oversigt over fordelingen af 15 anerkendte erhvervssygdommeBevægeapparatlidelser3Eksemlidelser og hudsygdomme10Nervesygdomme og hvide fingre2Som det fremgår af ovenstående, er der 10 af de anerkendte sager, der relaterer sig til kemiskepåvirkninger (eksemlidelser og hudsygdomme). En enkelt af disse anerkendte skader er direkterelateret til udsættelse for styren.Som det fremgår af skema 2 så er der afvist i alt 51 sager om erhvervssygdomme. De 16 relaterersig til udsættelser for kemiske påvirkninger. Det drejer sig om eksemlidelser og hudsygdomme,indeklimagener med videre, opløsningsmidler og anden forgiftning. Dertil kommer, at enkelte afde afviste hørelidelser muligvis også kan være relateret til styren.Skema 2 – oversigt over fordelingen af 51 afviste erhvervssygdommeBevægeapparatlidelser26Eksemlidelser og hudsygdomme5Indeklimagener, astma, rhinitis og allergi4Hørelidelser3Nervesygdomme og hvide fingre5Opløsningsmiddelforgiftning, herunder hovedpine5Anden forgiftning2Psykisk skade1Begrundelserne for disse afvisninger er, at den anmeldte sygdom enten ikke er konstateret, eller atder ikke er årsagssammenhæng mellem de arbejdsmæssige påvirkninger og udviklingen afsygdommen. I 7 af sagerne har tilskadekomne ikke svaret på Arbejdsskadestyrelsenshenvendelser i sagen, hvorfor den anmeldte sygdom er blevet afvist.

Udover de 51 afviste sager, er 1 sag henlagt efter ønske fra tilskadekomne uden stillingtagen tilanerkendelsesspørgsmålet. Sagen vedrørte toksisk eksem. Denne sag fremgår derfor ikke afovenstående tabeller om afvisninger og anerkendelser.Hovedparten af de afviste sygdomme er relateret til ergonomiske belastninger.

De anerkendte sager om ulykker fordeler sig på følgende diagnoser:

Ud af de anmeldte 133 ulykkestilfælde er 82 tilfælde anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen somarbejdsulykker efter lov om arbejdsskadesikring. Den nævnte forgiftningsskade skyldesforgiftning i forbindelse med indtagelse af fødevarer.Skema 3 – oversigt over fordelingen af 82 anerkendte ulykkerForstuvning, bløddels- og sårskader55Knoglebrud og amputation17Forbrænding eller forfrysning2Forgiftning1Andre skader, herunder brilleskader og 7pludselige løfteskaderDer er i perioden afvist anerkendelse af 4 skader relaterede til forgiftning, hvoraf 2 er afvist pågrund af manglede svar ved behandlingen af sagen.

Hjerneskader som følge af opløsningsmidler (herunder styren)

I alt er der i perioden 1995 til 1999 anmeldt 7 sager om formodede hjerneskade efter styren. 5sager vedrører opløsningsmidler og 2 sager vedrører anden forgiftning og de er alle afvist. 3 afsagerne er afvist på grund af tilskadekomnes manglende svar ved behandlingen af sagen. 4 erafvist, enten fordi der ikke var konstateret en toksisk hjerneskade, eller fordi udsættelsen foropløsningsmidler ikke havde et omfang, der kunne begrunde en toksisk hjerneskade.

Kræft som følge af styren

Der er i perioden 1995 til 1999 ikke anmeldt nogen kræftrelaterede arbejdsskader.

Eksemlidelser og hudsygdomme som følge af kontakt med styren med videre

Der er i alt anmeldt 16 sager om eksemlidelser og hudsygdomme fra LM Wind Power. Af disse er10 blevet anerkendt, jf. skema 1. Alle de 10 anerkendte skader relaterer sig til udsættelse forkemiske stoffer af forskellig art som for eksempel epoxy. Kun en enkelt anerkendt skade erdirekte relateret til udsættelse for styren.

Nyreskader som følge af kontakt med styren

Der er i perioden 1995 til 1999 ikke anmeldt nogen sager om nyreskader fra LM Wind Power.8.3 Opdateringer af tal for anmeldelser for perioden 2000 - 2010Siden oversendelsen den 8. marts 2011 til Folketinget af redegørelsen for perioden 2000 til 2010er der til Arbejdsskadestyrelsen yderligere indkommet 2 anmeldelser vedrørendeforgiftningsskader som følge af udslip af styren.8.4 Arbejdsskadestyrelsens Taskforce

Taskforcens formål og organisering

Arbejdsskadestyrelsens taskforce er nedsat med det formål, at håndtere alle anmeldelser frapersoner, der har arbejdet på LM Wind Power, tidligere LM Glasfiber, for at sikre en samlet og

koordineret sagsbehandling af alle anmeldelserne. Dertil kommer anmeldelser fra personer, der iøvrigt har været udsat for styren under arbejde for andre arbejdsgivere.De sager, som taskforcen herefter behandler er:Alle sager, hvor borgeren har været udsat for styren eller andre opløsningsmidler på LM WindPower uanset om borgeren har været ansat af LM Wind Power eller anden arbejdsgiver.Anmeldelser, der for eksempel vedrører ergonomiske belastninger vil af taskforcen blive visiterettil de sædvanlige teams i Arbejdsskadestyrelsen.Taskforcen refererer direkte til direktionen i Arbejdsskadestyrelsen. Taskforcen, somantalsmæssigt vil blive tilpasset efter antallet af sager, består af erfarne sagsbehandlere med stortkendskab til erhvervssygdomsområdet, herunder kendskab til arbejdsgangen iErhvervssygdomsudvalget og procedurerne i forbindelse med forelæggelse af sager for udvalget.Til taskforcen er fast tilknyttet en af Arbejdsskadestyrelsens arbejdsmedicinske lægekonsulenter,som skal sikre en ensartet medicinsk vurdering af sagerne med udsættelse for styren. Desuden viltaskforcen trække på Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter indenfor specialområderne,herunder blandt andet neurologer, neuropsykologer, hudlæger og lungemedicinere.

Medicinsk notat som grundlag for vurdering af sagerne i taskforcen

Arbejdsskadestyrelsen ønsker en ensartet undersøgelse af borgerne og et ensartet grundlag forbehandlingen af de konkrete sager, så der efterfølgende kan foretage en samlet analyse af desager, taskforcen har behandlet, og udarbejdes en samlet konklusion på konsekvensen af arbejdetmed styren på LM Wind Power.Arbejdsskadestyrelsen har derfor indgået en aftale med arbejdsmedicinsk overlæge HenrikKolstad fra Århus Universitetshospital om i samarbejde med andre medicinske eksperter atudarbejde en rapport, der beskriver den eksisterende medicinske viden om de generellesammenhænge mellem udsættelse for styren og udvikling af sygdomme. Henrik Kolstad er bl.a.valgt, fordi han i 1995, i regi af Århus Universitet, har udarbejdet en Ph.D.-afhandling med titlen:”Styren og kroniske sygdomme, en epidemiologisk undersøgelse af leukæmi, maligne tumorer ogdødelighed blandt ansatte i den danske glasfiberplastindustri.”.Rapporten skal danne grundlag for en ensartet behandling i sagerne. Arbejdet blev forelagt enrewievgruppe bestående af følgende forskere:- Niels Ebbehøj, overlæge, Bispebjerg Arbejdsmedicinsk Klinik,- Elsebeth Lynge,professor ved Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab,- Lars Andrup, Projektkoordinationschef, Cand.polyt., ph.d., Det nationale Center for forskning iArbejdsmiljø, og- Maria Albin, MD Dr.Med.Sci., Medicinska fakulteten, Lunds Universitet.,Rapporten vil blive forelagt Erhvervssygdomsudvalget til orientering.

Indhentning af oplysninger i sagerne i taskforcen

Taskforcen er blevet kontaktet af flere borgere, som har ønsket vejledning om anmeldelse afsager i relation til LM Wind Power. Borgerne er blevet opfordret til at anmelde deres sygdomme/symptomer til Arbejdsskadestyrelsen via egen læge eller via anmeldeblanketten på hjemmesiden,samt eventuelt at kontakte deres faglige organisation for rådgivning.

Taskforcen vil indledningsvis indhente oplysninger i alle sager om, hvorvidt borgeren har væretudsat for styren eller andre opløsningsmidler, og hvad pågældende fejler. Arbejdsskadestyrelsenvil i de relevante sager sende borgeren til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik, og vilherefter konkret vurdere, om der skal indhentes yderligere speciallægeerklæringer tilsagsbehandlingen.

Behandling og vurdering af sagerne

Taskforcen vil selv behandle alle sager, hvor borgeren har været udsat for styren eller andreopløsningsmidler. Sager, der ikke er kemisk relateret, vil blive behandlet i Arbejdsskadestyrelsenaf de sædvanlige teams.Taskforcen vil sikre, at viden om styren og arbejdsforholdene på LM Wind Power samles til brugfor behandlingen af de konkrete sager.Sagsbehandlingstiden afhænger både af det igangsatte arbejde med udarbejdelse af detmedicinske notat samt skabelonen for arbejdsmedicinske undersøgelser, og af ventetid på isæreksterne speciallægeundersøgelser.I vurderingen af sagerne vil taskforcen tage udgangspunkt i det medicinske notat om generelsammenhæng mellem udsættelse for styren og udvikling af sygdomme. Taskforcen vil på denbaggrund vurdere sandsynligheden for årsagssammenhæng mellem den enkelte personsudsættelse for styren på LM Wind Power og de sygdomme, der er konstateret hos den enkelteperson.Taskforcen vil forelægge alle relevante sager for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, omen konstateret sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade på grund af udsættelsen for styren påLM Wind Power. Det gælder både de sager, der omhandler sygdomme, der ikke står påfortegnelsen, og de sager, hvor praksis for anerkendelse af skader der står på fortegnelsen børefterprøves.

Sager indgået til taskforcen siden februar 2011

Arbejdsskadestyrelsen har indtil den 26. april 2011 modtaget 195 nye anmeldelser i 2011 fraborgere, der arbejder eller har arbejdet på LM Wind Power.Af de foreløbigt modtagne 195 antal anmeldelser er 5 anmeldelser vedrørende ulykker og 190erhvervssygdomme.112 anmeldelser vedrører udsættelse for styren37 anmeldelser vedrører udsættelse for andre opløsningsmidler end styren8 anmeldelser er ikke-kemisk relateretI de sidste 38 anmeldelser er påvirkningen ikke oplyst.Skema 4 – oversigt over fordelingen af 190 anmeldte erhvervssygdomme i 2011Bevægeapparatlidelser4Rygsygdomme1Høresygdomme3Eksemlidelser og hudsygdomme15Lungesygdomme10Kræftsygdomme9Opløsningsmiddelforgiftning31

Da de nyanmeldte sager fortsat er i et tidligt stadie af sagsoplysningen, er det ikke muligt pånuværende tidspunkt fuldt ud at oplyse hvilke sygdomme, der er anmeldt, eller omfanget afudsættelse for styren eller andre opløsningsmidler.Det er Arbejdsskadestyrelsens foreløbige vurdering efter kontakt med bl.a. arbejdsmedicinskeklinikker m.m., at der vil kunne forventes yderligere anmeldelser vedrørende formodede ellerkonstaterede erhvervssygdomme og ulykker opstået på virksomheden.

Særligt om genoptagelse

Af de 195 nye anmeldelser indgået til taskforcen i 2011 er der 8 anmodninger om genoptagelseraf en tidligere behandlet sag.Har tilskadekomne tidligere anmeldt en arbejdsskade og har Arbejdsskadestyrelsen truffetafgørelse om, at sagen ikke kunne anerkendes efter loven, kan sagen genoptages inden for en fristpå 5 år efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.I visse situationer kan sagen anerkendes også efter udløbet af fristen på 5 år. Det drejer sig foreksempel om:Sager hvor man kan genoptage sagen efter de almindelige principper i forvaltningsretten. Eteksempel herpå kan være, at sagen ikke var fuldt oplyst på afgørelsestidspunktet, fordi det senereviser sig, at der var en mere markant og langvarig udsættelse for styren end hidtil dokumenteretforud for den oprindelige afgørelse.Sager hvor der kommer nye oplysninger, for eksempel ny viden om årsagssammenhæng mellemstyren og den anmeldte sygdom..Dertil kommer sager, hvor det i forbindelse med anmodningen om genoptagelse viser sig at der ertale om en ny sygdom med henvisning til samme påvirkning. Her er der ikke tale omgenoptagelse men om en ny sag.De 8 sager er fortsat under behandling, så det er derfor ikke muligt at sige noget omafgørelsesresultatet på nuværende tidspunkt.

Særligt om anmeldte sager om kræft

Der er til taskforcen indgået 9 anmeldelser om kræftsygdomme.3 af disse sager er blevet hastebehandlet. På grund af sygdommenes karakter og borgerneshelbredstilstand har taskforcen vurderet, at borgerne ikke har kunnet vente på udarbejdelsen af detmedicinske notat.I alle de 3 anmeldte kræftsager, er der truffet afgørelse om afvisning, da der har været tale omkræftformer, som der ikke er kendt viden om kan forårsages af styren. Der har været tale om ettilfælde af lungekræft og et tilfælde af bindevævskræft i bughulen samt et tilfælde af urinkræft.Desuden har der i de 3 sager ikke været en tidsmæssig sammenhæng mellem udviklingen afsygdommen og udsættelsen for styren i arbejdet på LM Windpower. Der har endvidere ikke væretindikation om en sammenhæng mellem andre arbejdsmæssige påvirkninger og udviklingen af

sygdommen. Taskforcen har derfor vurderet, at sagerne ikke gav grundlag for forelæggelse forErhvervssygdomsudvalget.De øvrige 6 kræftsager er fortsat under behandling i taskforcen.

Opsamlende analyse

Når der er truffet afgørelse i samtlige styrenrelaterede sager, vil Arbejdsskadestyrelsen foretageen opsamlende vurdering og analyse.Det er planen, at analysen på baggrund af det omtalte medicinske notat om den eksisterende videnom udvikling af sygdomme efter udsættelse for styren, og de behandlede sager i taskforcen skalbehandle:konstaterede sammenhænge mellem udsættelse for styren på LM Wind Power ogudvikling af sygdomi hvilket omfang, der er tilvejebragt ny generel viden om sammenhængen mellemudsættelse for styren og udvikling af sygdomi hvilket omfang, der er behov for yderligere undersøgelser eller forskning isammenhængen mellem udsættelse for styren og udviklingen af sygdom.Tidspunktet for, hvornår en sådan analyse kan være færdigudarbejdet, afhænger blandt andet af,hvornår og hvor mange anmeldelser Arbejdsskadestyrelsen modtager. Derefter afhænger det af,hvor mange lægelige undersøgelser, der konkret er behov for i relation til den enkeltearbejdsskadesag.

Kontakt med LM Wind Power

Arbejdsskadestyrelsen har bedt LM Wind Power om at sende beskrivelser af de processer, derforegår i forbindelse med fremstilling af møllevinger på LM Wind Power, især med vinkel på deforskellige kemiske og ergonomiske påvirkninger, som medarbejderne udsættes for, herunderhvilke værnemidler, der har været anvendt af medarbejderne i forskellige perioder.Taskforcen har også bedt LM Wind Power gennem deres hotline på virksomheden, at sikres, atborgerne bliver rådet til at anmelde til Arbejdsskadestyrelsen, hvis de har mistanke om at der erblevet syge på grund af arbejde med styren.Arbejdsskadestyrelsen har d. 25.marts 2011 holdt møde med virksomheden for at få redegjort forarbejdsprocesser, antallet af ansatte og andre arbejdsgivere knyttet til virksomheden, mv.LM Wind Power vil, som det følger af lovgivningen, også blive partshørt overarbejdsbeskrivelserne i relevante sager.

Kontakt med læger

Taskforcen har skrevet til de relevante praktiserende læger i lokalområderne og opfordret til, atlægerne anmelder alle tilfælde af sygdomme, hvor der er en mistanke om sammenhæng medudsættelse for styren på LM Wind Power. De praktiserende læger er også blevet opfordret tilfremadrettet at anmelde sagerne direkte til Arbejdsskadestyrelsen.Taskforcen har desuden sendt en orientering til de Praktiserende Lægers Organisation.Arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg har oplyst, at de har samlet cirka 50 tilfælde, hvor borgerneallerede er blevet henvist til undersøgelse fra den praktiserende læge

I relation til indkomne anmeldelser i 2011 kan det endnu ikke fuldt ud oplyses, hvor mangeanmeldelser der er kemisk relateret eller vil blive anerkendt som arbejdsskader.8.6 Foreløbig konklusion på anmeldte og anerkendte arbejdsskader vedrørende LM WindPowerDer er i perioden 1995 til 1999 anmeldt 67 tilfælde om mulige erhvervssygdomme, heraf er 15anerkendt som arbejdsskader. Af disse relaterer 10 anerkendelser sig til kemiske påvirkninger(eksemlidelser og hudsygdomme, se skema 1.) Kun en enkelt af de anerkendteerhvervssygdomme i denne periode relaterer sig direkte til styren.Disse tal skal ses i sammenhæng med at LM Wind Power ved brev af 29. marts 2011 har oplyst,at der samlet over hele den pågældende periode var 3.300 medarbejdere ansat på virksomheden.LM Wind Power har endvidere oplyst at der samlet over hele perioden 2000 til og med 2010 var5991 medarbejdere på virksomheden.Som opgørelsen af antallet og arten af arbejdsskader viser, har der på LM Wind Power væretproblemer med såvel ulykkesrisici, ergonomiske og kemiske arbejdsmiljøforhold over årene. Iperioden 1995-1999 er det særligt ulykkesrisici der ses afspejlet i anmeldelserne generelt, seskema 3.Problemerne med arbejdsmiljøet er også afspejlet i typen af anmeldelser af erhvervsbetingedesygdomme i perioden, hvoraf en del er blevet anerkendt som arbejdsskader. Hovedparten af deanerkendte erhvervssygdomme, er i denne periode relateret til kemiske påvirkninger. Langthovedparten af de afviste erhvervssygdomme har været relateret til ergonomiske belastninger.

Der har i perioden 1995 til 1999 være relativt få anmeldelser relateret til langtidspåvirkninger afstyren, og det har endvidere ikke været nogen anmeldelser, hvor det har været muligt at finde endokumenteret årsagssammenhæng mellem udsættelse for styren og langtidspåvirkninger somkræft og hjerneskader i denne periode.For perioden 1995 til og med 1999 er der således 1 anerkendt arbejdsskade, hvor det fremgårdirekte af sagen, at dette er relateret til styren.I relation til øvrige afviste og anerkendte skader, der er kemisk relaterede, er det ikke muligt påbaggrund af sagsoplysningerne entydigt at vurdere, i hvilket omfang styren også har været en delaf den arbejdsmæssige påvirkning, der har ført til anmeldelsen.Det kan vise sig, at der på baggrund af ministerens henvendelse i februar 2011 til de relevantefaglige organisationer og etablering af den taskforce, som ministeren bad Arbejdsskadestyrelsenom at nedsætte ultimo februar 2011, vil blive identificeret og anmeldt flere sager relateret tilstyrenpåvirkninger i den pågældende periode.

I det følgende gennemgås Arbejdstilsynets reaktionsformer og tilsynsformer i perioden 1995 –1999. Dette giver en oversigt over de forskellige måder, som Arbejdstilsynet kan reagere på, nårder konstateres arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.Arbejdstilsynets reaktionsformerArbejdstilsynet reager på forskellig måde afhængig af arbejdsmiljøproblemets karakter.Arbejdstilsynet træffer afgørelser og vejleder virksomheder om arbejdsmiljø. Der kan bl.a. pegespå følgende reaktionstyper:Forbud:Virksomheden får et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende fare formedarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Et forbud indebærer, at det pågældendearbejde skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det udføres fuldt forsvarligt.Strakspåbud:Virksomheden får et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligtarbejdsmiljøproblem eller problemet kan løses straks. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skaludbedres med det samme.Påbud med frist:Et påbud med frist indebærer, at virksomheden skal finde en permanent løsningpå problemet inden fristens udløb. I visse tilfælde skal der også iværksættes en midlertidigløsning.Undersøgelsespåbud:Virksomheden kan få et undersøgelsespåbud, hvis Arbejdstilsynet harkonkret mistanke om, at arbejdsmiljøforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigtforsvarlige.Tilbagemelding:En virksomhed, der har fået et påbud med frist, et strakspåbud, et forbud ellerhar pligt til – inden en frist– at meddele Arbejdstilsynet, hvordan den har løst dearbejdsmiljøproblemer, der har givet anledning til Arbejdstilsynets afgørelse. Arbejdstilsynetvurderer, om virksomhedens tilbagemelding er tilfredsstillende. Er tilbagemeldingen ikketilfredsstillende, eller har virksomheden ikke meldt tilbage, kommer Arbejdstilsynet normalt påbesøg igen.Politianmeldelse:Virksomheden kan blive meldt til politiet, hvis der er tale om en grovovertrædelse af arbejdsmiljøloven eller hvis den ikke retter sig efter Arbejdstilsynets påbud.Politiet kan efterfølgende rejse tiltale mod virksomheden. Overtrædelse af arbejdsmiljølovenstraffes normalt med bøde, men kan teoretisk også medføre frihedsstraf.Arbejdstilsynets væsentligste tilsynsformer er:Tilpasset tilsyn:Formålet er at kontrollere, om virksomhederne lever op til arbejdsmiljøreglerneog at reagere, hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

Bilag 2. Mulige farer for sundhed ved polyesterstøbningog betingelser for anerkendelse af arbejdsskaderrelaterede hertilIndledningNedenfor gennemgås de sundhedsmæssige farer forbundet med arbejde med forskellige kemiskestoffer, som typisk anvendes på virksomheder, der foretager polyesterstøbning afvindmøllevinger. Polyesteren indeholder normalt op til 25 – 50 procent styren. Andre stoffer somtypisk anvendes på sådanne virksomheder er butanonperoxid som hærder i polyesteren og acetonesom rengøringsmiddel til værktøjer i forbindelse med støbning. Herudover anvendes glasfibre tilarmering af polyesterplast, og under skæring af polyesterplast opstår glasfiberstøv.Under hvert stof m.v. er de mulige farer gennemgået ud fra en arbejdsmiljømæssig vinkel. Efterarbejdsmiljøloven tages der udgangspunkt i, at virksomhederne skal sikre et sikkert og sundtarbejdsmiljø for de ansatte. De mulige farer er gengivet ud fra en vurdering af, hvad densundhedsmæssige risiko er, hvis de ansatte arbejder med fx styrenudenbeskyttelsesforanstaltninger, fx åndedrætsværn. Virksomheden skal således træffebeskyttelsesforanstaltninger, der forhindrer, at de ansatte kan risikere at blive udsat for farligekemiske stoffer, når de ansatte foretager polyesterstøbning af møllevinger og/eller deltager iarbejdsprocesser i tilknytning til polyesterstøbningen. Når virksomheden overholderarbejdsmiljøreglerne, har de ansatte et sikkert og sundt arbejdsmiljø, også når de arbejder medfarlige kemiske stoffer.Endvidere er der under hvert stof m.v. angivet, hvornår betingelserne for anerkendelse af enarbejdsskade er til stede. Arbejdsskadesikringsloven har et erstatningsretligt sigte, hvilketindebærer, at der skal påvises en sikker årsagssammenhæng mellem den pågældende påvirkningpå arbejdspladsen og den konkrete sygdom, som den enkelte har udviklet. Endvidere vil nogletilfælde være at betragte som en ulykke, som for eksempel en akut forgiftning, og kan anerkendesefter reglerne for anerkendelse af ulykker.

nervesystem (nedsat følesans i arme og ben). Styren kan i kombination med støj og ethanol givevarige høreskader.Styren er af WHO’s kræftforskningscenter klassificeret som muligt kræftfremkaldende hosmennesker (gruppe 2B) med lymfekræft og leukæmi. Derfor er det på Arbejdstilsynets liste overstoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, og dermed omfattet af kræftbekendtgørelsen. PåArbejdstilsynets grænseværdiliste optræder styren som hudgennemtrængende og kræftfremkal-dende med en loftværdi på 25 ppm.Styren er vurderet som reproduktionsskadeligt med bl.a. misdannelser på fostretscentralnervesystem.1

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende toksiske hjerneskader og nyreskader, der er opstået efterudsættelse for styren efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.Endvidere kan eksem efter udsættelse for opløsningsmidler, herunder styren, anerkendes efterfortegnelsen.Endelig kan styren give skader på slimhinderne i luftvejene (øjne, næse, svælg og luftvejene),mens der ingen kendt årsagssammenhæng er mellem udsættelse for styren og astma, bronkitiseller nogen andre former for lungesygdomme.Styren er, som ovenfor nævnt, på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der mistænkes for at værekræftfremkaldende (blodkræft og/eller lymfekræft), da det er optaget på IARCs liste(International Agency for Research on Cancer) (gruppe 2B).Blandt andet fordi klassificeringen af risikoen for disse kræftformer baserer sig pådyreeksperimentelle forsøg og celleforsøg, er disse kræftformer efter udsættelse for styren ikkeoptaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Blodkræft og/eller lymfekræft kan derfor kunanerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.Skader, som sker på fosteret på grund af moderens arbejde med styren, er ikke optaget påfortegnelsen. Såfremt moderen har været udsat for styren i meget stort omfang (5-10 gangegrænseværdien), vil sagen efter en konkret vurdering kunne forelægges forErhvervssygdomsudvalget for stillingtagen til, om skader på fosteret skyldes moderens udsættelsefor styren.

Anerkendelse af arbejdsulykker

Styren kan give akutte forgiftninger eller irritation af slimhinderne. Dette behandles somarbejdsulykker, da disse gener opstår akut til den konkrete episode, hvor den tilskadekomne erudsat for styren i en stor dosis.Ved akutte forgiftninger kan der ske skader på øjne, næse, svælg og øvre luftveje, mens der ikkevil ske skader i lungerne.

Butanonperoxid bruges ofte som hærder i polyester til støbning. I ren tilstand er peroxidereksplosive. Stoffet kan optages i kroppen ved indånding, gennem huden og mavetarmkanalen.Butanonperoxid er ikke på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, men er af andre klassificeretsom ætsende og farligt ved indtagelse. Det virker alvorligt ætsende på hud, øjne ogåndedrætsorganer både ved kontakt og påvirkning af dampe. Symptomer efter hudkontakt ersvien, blæredannelse, brændende smerte og ætsning. Efter indånding giver det svien og smerter inæse, mund og hals.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Butanonperoxid er stærkt irriterende og ætsende stof. Der er ingen kendte skader efter længeretids udsættelse for stoffet, idet skaderne sker akut ved udsættelsen for stoffet.Stoffet er derfor ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Der er ikke kendtelangtidsvirkninger efter udsættelse for butanonperoxid, hverken i form af kræftformer ellerhjerneskader, hvorfor sygdommene opstået alene efter udsættelse for butanonperoxid ikke vilblive forelagt Erhvervssygdomsudvalget.Anerkendelse af arbejdsulykkerSkader, der skyldes udsættelse for butanonperoxid, er typisk ætsninger og irritationer af detområde, der har været i kontakt med stoffet. Der kan således både være tale om skader på øjne,luftveje, slimhinder og huden. Også lungerne kan tage skade af ætsningerne på grund afudsættelse for butanonperoxid.Skader af denne art vil kunne anerkendes som arbejdsulykker, når der er dokumenteret en skadepå kroppen på grund af udsættelsen for butanonperoxid.

Acetone

Mulige sundhedsfarer

Acetone bruges til rengøring af værktøj i forbindelse med polyesterstøbning. Acetone kan optagesi kroppen ved indånding, gennem huden og mavetarmkanalen.Acetone er klassificeret som meget brandfarlig, som irriterende for øjne og kan ved gentagenudsættelse give tør og revnet hud. Endvidere kan dampe give sløvhed, svimmelhed og irritation aføjne og luftveje. Større koncentrationer kan forårsage hovedpine, kvalme og opkastning ogbevidstløshed. Acetone har en grænseværdi på 250 ppm.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Acetone er et organisk opløsningsmiddel, som kan give toksisk hjerneskade og nyreskader efter5-6 års udsættelse med symptomer på forgiftning (berusethedsfornemmelse, hovedpine ellertræthed) i tilknytning til udsættelsen.Acetone kan ligeledes genere luftvejene og give irritation af øjne, næse, svælg og øvre luftveje,men giver ikke sygdomme i lungerne. Disse gener kan forelægges Erhvervssygdomsudvalget tilen konkret vurdering.Acetone giver tør hud ved kontakt, men ikke eksem. Det er derfor ikke en sygdom, der kananerkendes, hverken efter fortegnelsen eller som en ulykke.

Støv

Mulige sundhedsfarer

Efter støbning og afformning af polyesterplastemner, skal de skæres og slibes. Herved dannespolyesterstøv med glasfiber, som kan være irriterende og skadeligt for luftvejene. Arbejdstilsynethar to grænseværdier for mineralsk støv. En grænseværdi på 10 mg/m3 af totalstøv, det vil sigeden totale mængde støv i et arbejdslokale, og en grænseværdi på 5mg/ m3 respirabelt støv, som erden fraktion af støvet, der kan indåndes gennem næse og luftveje og nå lungerne.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Arbejde i uspecifikt støv er kendt for at kunne give bronkitis eller KOL, hvis der er tale omarbejde i betydelige mængder støv og en udsættelse på flere år. Disse sygdomme kan anerkendesefter fortegnelsen. Der er ikke viden om at arbejde i støv kan give andre sygdomme, herunderkræft.

Anerkendelse af arbejdsulykker

Såfremt arbejdet i uspecifikt støv ikke har oversteget 5 dage, og der er sket en påviselig skadesom følge af dette arbejde, vil Arbejdsskadestyrelsen kunne anerkende denne skade som enarbejdsulykke.