AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 173: Rammemodel for exit-programmer til bande- og rockermedlemmer, der ønsker at bryde ud af miljøet

En Vej UdRammemodel for exit-programmertil bande- og rockermedlemmerder ønsker at bryde ud af miljøet1. FORORD2. EN VEJ UD2.1. MÅLGRUPPE2.2. IDENTIFIKATION2.3. KOORDINATION3. ELEMENTER I ET EXIT-PROGRAM3.1. NY BOPÆL3.1.1. BOLIGANVISNING3.1.2. FLYTTETILSKUD OG TILSKUD TIL EN NY START ET NYT STED3.2. BESKÆFTIGELSE3.2.1. PERSONER I OFFENTLIG FORSØRGELSE3.2.2. SELVFORSØRGERE3.3. UDDANNELSE3.3.1. DET ORDINÆRE UDDANNELSESSYSTEM3.3.2. VOKSEN-OG EFTERUDDANNELSESSYSTEMET3.4. MISBRUGSBEHANDLING3.4.1. STOFMISBRUG3.4.2. ALKOHOLMISBRUG3.4.3. STEROIDMISBRUG3.4.4. LUDOMANI3.5. BEHANDLING FOR PSYKISKE PROBLEMER3.6. SÆRLIG STØTTE I FORHOLD TIL MINDREÅRIGE3.7. BISTAND FRASKAT3.7.1. AFDRAGSORDNINGER3.7.2. VEJLEDNING3.8. BISTAND FRA POLITIET3.9. SÆRLIGT I FORHOLD TIL INDSATTE I KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER4. ET EXIT-FORLØB133461112121313131515161617181818191919202020212123

1. ForordRegeringen lægger med denne rammemodel op til et styrket myndighedssamarbejde i forhold tilbande- og rockermedlemmer, som ønsker at forlade det kriminelle miljø.Det er en central prioritet for regeringen at bekæmpe den alvorlige kriminalitet, der udspringer afbande- og rockermiljøerne.Indsatsen må gå på to ben: på den korte bane fokus på hurtige og konsekvente reaktioner over forbande- og rockermedlemmer gennem massiv polititilstedeværelse og intensiv efterforskning; på denlange bane fokus på forebyggende og kriminalpræventive tiltag for at bryde fødekæden til bande-og rockergrupperingerne.Indsatsen mod bande- og rockerkriminalitet omfatter bl.a. en massiv intensivering af politiindsatsenog konsekvent strafforfølgelse. Med regeringens bandepakke er der bl.a. indført markantskærpedestraffepå våbenområdet, samtidig med at muligheden for varetægtsfængsling i disse sager er blevetudvidet. Med bandepakken er der også gennemført en styrket brug afAl Capone-modellen, fordob-ling af straffenfor kriminalitet begået i tilknytning til bandeopgør, udvidet mulighed forudvisningaf bandemedlemmer og adgang for politiet til at udstedezoneforbudi bestemte områder.Samtidig er der som led i indsatsen blevet etableret særligebanderådog iværksat flere andre fore-byggende tiltag med henblik på bl.a. at målrette og udvikle indsatsen for at dæmme op for rekrutte-ringen til bande- og rockermiljøet. Regeringens initiativer for en markant styrket, forebyggende oglangsigtet indsats mod ungdomskriminalitet fra oktober 2009 indebærer, at alle unge på sikrede in-stitutioner bl.a. skal screenes med henblik på at afdække psykiatriske problemer, have tilbud omforbehandlingsprogram mod misbrug og tilbud om at få tildelt en støtteperson.En helstøbt indsats over for bande- og rockerkriminalitet omfatter endvidere et styrket fokus på mu-lighederne for at hjælpe personer, der vil ud af bande- og rockermiljøet. Personer, som allerede ertilknyttet bande- og rockermiljøet og er motiverede for at komme ud af miljøet, skal sikres denhjælp og støtte, der er behov for.Regeringen har derfor udarbejdet en rammemodel, der kan bruges i hele landet i forbindelse medetablering af såkaldte exit-programmer til bande- og rockermedlemmer, så de kan tilbydes en vej udaf miljøet.Der er allerede iværksat en lang række effektive initiativer i forhold til at bekæmpe den kriminalitet,der udspringer af bande- og rockermiljøet. I forhold til exit-indsatsen er det på den baggrund rege-ringens opfattelse, at der ikke er behov for flere nye (støtte)tiltag. Fokus bør derfor være på styrketmyndighedskoordinering i forhold til eksisterende tiltag.En succesfuld gennemførelse af rammemodellen forudsætter således en målrettet indsats fra flereforskellige myndigheders side, herunder de kommunale forvaltninger, politiet og kriminalforsorgen.

Erfaringer fra f.eks. Fair Play og Al Capone-indsatsen har vist, at et koordineret myndighedssamar-bejde, hvor der skabes fælles fokus, er medvirkende til at styrke tværsektorielle indsatser væsentligt.Det er på den baggrund hensigten med rammemodellen at styrke myndighedssamarbejdet, så exit-programmerne koordineres, målrettes og tilpasses de bande- og rockermedlemmer, der ønsker et livuden for miljøet.Rammemodellen fastlægger, hvilke typiske tilbud der kan stilles til rådighed for bande- og rocker-medlemmer i exit fra miljøet. Hensigten med modellen er at skabe overblik over alle de mange ek-sisterende tiltag, der allerede er iværksat på de pågældende ministeriers områder, og dermed sikreopmærksomhed på, at der gøres brug af alle relevante tiltag. Modellen forudsættes i den forbindelsegennemført inden for rammerne af gældende lovgivning og uden gennemførelse af særregler forbande- og rockermedlemmer. Der lægges således ikke op til, at bande- og rockermedlemmer skal”foran i køen” i forbindelse med myndighedernes behandling af sager om tilskud og støtte mv., elleri øvrigt skal have en positiv særbehandling i forhold til andre borgere i Danmark, hvis de pågæl-dende vælger at forlade bande- og rockermiljøet.Et centralt element i rammemodellen udgøres af denlokale exit-enhed,der etableres i den enkeltepolitikreds efter behov og i samråd med det lokale kredsråd, hvor politidirektøren og borgmestrenefra kommunerne i den pågældende politikreds er repræsenteret.Rammemodellen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeri-et, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Integrationsmi-nisteriet, Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Skatteministeriet. KommunernesLandsforening har tillige været inddraget i drøftelserne om en national rammemodel.

2. En vej udHvis man er kommet på afveje og endt som medlem i en bande- eller rockergruppering, men er mo-tiveret for et liv uden for miljøet og uden kriminalitet, så skal samfundet kunne tilbyde en vej ud.Politiet, kriminalforsorgen og kommunerne oplever, at der er personer med tilknytning til bande- ogrockermiljøet, som er motiverede for at komme ud af miljøet. Det er erfaringen, at disse personerhar behov for særlig hjælp og støtte for at komme på ret køl. Det kan således være svært at bryde udaf et organiseret kriminelt miljø af frygt for repressalier. Endvidere kan det være svært at bryde meden muligvis årelang kriminel løbebane, der kan være særdeles profitabel, og det kan være svært atoverskue, hvilke muligheder der er for hjælp til uddannelse, arbejde, misbrugsbehandling mv.Erfaringsmæssigt udøver bande- og rockermiljøerne en flerhed af kriminelle aktiviteter, herunderkriminalitet af alvorlig og organiseret karakter, med store konsekvenser for både kriminalitetensofre og samfundet som helhed. Men også for bande- og rockermedlemmerne selv har tilknytning tilmiljøet alvorlige konsekvenser. Samfundet har således ikke kun en interesse i, men også en pligt tilat tilbyde bande- og rockermedlemmer en vej ud af miljøet.En effektiv indsats for at motivere, hjælpe og støtte personer, der vil bryde med bande- og rocker-miljøet, bør bygge på ettværsektorielt samarbejdemellem de myndigheder, der kan tilbyde perso-ner, som vil ud af bande- og rockermiljøet, nye muligheder inden for uddannelse, beskæftigelse,sociale tilbud og sundhedstilbud mv., og de myndigheder, der har den tætte kontakt til bande- ogrockermedlemmerne, dvs. navnlig politiet og kriminalforsorgen. Det kræver således en målrettet ogsamlet indsats fra disse myndigheder, hvis denne gruppe af personer skal påvirkes til at leve et livuden for bande- og rockermiljøet og uden kriminalitet.

2.1. MålgruppeRigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) – der varetager den overordnede koordinationaf politiets samlede indsats imod kriminalitet begået af bander og rockere – moniterer personer medtilknytning til bande- og rockermiljøet i Danmark. NEC fokuserer på personer, der tilhører bande-grupperinger, som har en vis grad af organisering, og som begår alvorlig organiseret kriminalitet.Rigspolitiet vurderer, at der i øjeblikket (marts 2011) er omkring 110 bande- og rockergrupperingeri Danmark med i alt ca. 1.700 tilknyttede personer.Regeringens rammemodel for exit-programmer til bande- og rockermedlemmer er målrettet de per-soner, som NEC til enhver tid har registreret som tilknyttet de forskellige bande- og rockergruppe-ringer i Danmark.Målgruppen er således en snæver kreds af de allermest kriminelle personer i Danmark. Hertil kom-mer, at bande- og rockermedlemmer som oftest er dybt forankrede i miljøet. Ud over et fællesskabom kriminelle aktiviteter binder stærke sociale bånd og æresbegreber miljøet sammen. Erfarings-

mæssigt er det således svært at bryde ud af bande- og rockermiljøet. Det må derfor også forventes,at der kun vil være et lille antal personer, der ønsker eller kan motiveres til at indgå i et exit-program med henblik på at bryde ud af bande- og rockermiljøet.Exit-programmer er naturligvis ikke kun relevante i forhold til de bande- og rockermedlemmer, somNEC er bekendt med. Også personer i andre kriminelle miljøer eller personer, der er på vej ind ibande- og rockermiljøet, kan have behov for støtte og hjælp til at komme ud af miljøet. Tilbud tildenne gruppe af personer vil fortsat være forankret i det almindelige kriminalitetsforebyggende ar-bejde i eksisterende fora. Der kan være tale om mere overordnede fora i forbindelse med kriminali-tetsforebyggende arbejde som f.eks. kredsrådene, lokalrådene, banderådene, SSP-samarbejdet mv.,eller der kan være tale om fora, der – som f.eks. Københavns Kommunes exit-programmer for kri-minelle og kriminalitetstruede unge over 18 år – i højere grad er målrettet indsatsen i forhold til athjælpe personer ud af kriminelle miljøer.

2.2. IdentifikationIværksættelse af exit-programmer forudsætter, at de bande- og rockermedlemmer, for hvem pro-grammerne kan være relevante, identificeres. Det er i den forbindelse helt afgørende for, at indsat-sen kan opnå resultater, at de personer, som indgår i et exit-forløb, reelt ønsker at forlade miljøet ogsøge et andet liv uden kriminalitet. Identifikationsprocessen skal tilrettelægges således, at der skeren vurdering heraf.Kontakten mellem bande- og rockermedlemmerne og den exit-enhed, der lokalt nedsættes til koor-dinering af indsatsen (jf. nedenfor), kan etableres ved, at den pågældende selv retter henvendelse tilmyndighederne og udtrykker ønske om at indgå i et exit-program. Samtidig er det dog væsentligt, atmyndighederne har en proaktiv tilgang til exit-indsatsen, så myndighederne – i de tilfælde hvor derer indikatorer for, at et bande- eller rockermedlem ønsker at forlade miljøet, men hvor den pågæl-dende ikke nødvendigvis selv giver udtryk herfor – gør den pågældende opmærksom på mulighe-derne for at indgå i et exit-forløb.Det er navnlig politiet og kriminalforsorgen – men også kommunerne – der har den tætte og hyppi-ge kontakt til bande- og rockermedlemmerne, herunder de medlemmer der ønsker eller potentieltkan motiveres til at forlade miljøet og søge et andet liv uden kriminalitet. Det vil derfor navnligvære disse myndigheder, som vil være indgang for de personer, der ønsker at tage del i et exit-program, og som skal være opmærksomme på personer, der kunne motiveres til at indgå i et sådantprogram.For politiets vedkommende gør det sig i første række gældende i forbindelse med efterforskningenog strafforfølgningen af personer med tilknytning til miljøet. Men den intensiverede politiindsatsmod bande- og rockermiljøet, som politiet iværksatte i sensommeren 2008, har tillige medført, atpolitiet i forbindelse med den massive tilstedeværelse i miljøet og i forbindelse med straffesagsbe-handlingen har hyppig kontakt til de forskellige grupperinger og deres medlemmer.

Kriminalforsorgen har ligeledes tæt og hyppig kontakt til personer i miljøet. Politiets indsats harsåledes også afspejlet sig i et stigende antal af varetægtsfængslinger og domfældelser vedrørendepersoner med tilknytning til bande- og rockermiljøet. I øjeblikket (marts 2011) er lidt over 300 per-soner med tilknytning til bande- og rockermiljøet indsat i landets fængsler og arresthuse.Ligeledes har landets kommuner kontakt til personer med tilknytning til bande- og rockermiljøet.Kontakten bliver som regel etableret via de sociale tilbud og indsatser i landets kommuner, herun-der bl.a. socialcentrene og beskæftigelses- og integrationsforvaltningerne (jobcentrene) eller detlokale SSP-arbejde.Der lægges med rammemodellen for exit-programmer op til, at kontakten som udgangspunkt skalgå videre til den lokale exit-enhed, der vil stå for koordineringen af og opfølgningen på exit-programmet, hvis det vurderes, at den pågældende reelt ønsker og kan indgå i et exit-forløb. Detgælder, uanset om identifikationen af de bande- og rockermedlemmer, der vil ud af miljøet, foreta-ges af politiet, kriminalforsorgen, kommunerne eller andre myndigheder, og uanset, om det sker afegen drift eller via myndighedernes opsøgende arbejde.Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) vil bistå exit-enheden med bl.a. oplysningerom indikatorer for eller imod den pågældendes reelle ønsker og muligheder for at forlade bande- ogrockermiljøet. NEC vil f.eks. i højere grad end den lokale exit-enhed kunne være opmærksom på,om de pågældende personer i andre dele af landet indgår i en sammenhæng og udviser en adfærd,som peger på, at den pågældende ikke har et reelt ønske om at indgå i et exit-program. Oplysningerfra Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i den sammenhæng inddrages, hvis det pågældende ban-de- eller rockermedlem har været eller er indsat i en af kriminalforsorgens institutioner eller er un-der tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed (KiF).Både politiet, kriminalforsorgen og kommunerne oplever som nævnt ovenfor, at der er personermed tilknytning til bande- og rockermiljøet, som ønsker at komme ud af miljøet, og som såledeshenvender sig til de pågældende myndigheder med henblik på at få hjælp hertil. Kontakten til depersoner, der vil indgå i et exit-program, forventes på den baggrund også primært at blive etableretved de pågældendes egen henvendelse til myndighederne.Det forudsættes dog som nævnt samtidig, at myndighederne, herunder navnlig politiet, kriminalfor-sorgen og kommunerne, i det daglige arbejde er opmærksomme på personer med tilknytning tilbande- og rockermiljøet, der – uden at de pågældende nødvendigvis giver direkte udtryk for det –kan motiveres til et liv uden for miljøet. NEC vil indsamle erfaringer om eventuelle indikatorer,som myndighederne i den forbindelse skal være opmærksomme på.

2.3. KoordinationLokal exit-enhedDen konkrete indsats i forhold til de bande- og rockermedlemmer, der vil ud af miljøet, vil primærtblive iværksat og gennemført af de kommunale myndigheder, herunder særligt social- og sundheds-forvaltningen, beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, uddannelsesforvaltningen og boligfor-valtningen.Politiet og kriminalforsorgen vil imidlertid også skulle inddrages, idet de som beskrevet ovenforofte vil have den indledningsvise kontakt til de pågældende – f.eks. i forbindelse med efterforskningeller eventuel afsoning i kriminalforsorgens institutioner og tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed(KiF) – og idet navnlig politiet i kraft af den politimæssige indsats på området har det overordnedeoverblik over bande- og rockermiljøet.Exit-programmet udføres på den baggrund på lokalt plan i et tæt samarbejde mellem særligt politiet,kriminalforsorgen og de kommunale myndigheder.De steder, hvor der lokalt er behov for mere målrettet hjælp til personer, der vil ud af bande- ogrockermiljøet, etableres der lokalt i de enkelte politikredse entværsektoriel exit-enhed.Det forud-sættes i den sammenhæng, at det er politidirektøren i den enkelte politikreds, der tager initiativ til,at enheden etableres.Enheden sammensættes af repræsentanter fra politiet, kriminalforsorgen og de relevante kommuner.Enheden kan på ad hoc-basis i forbindelse med det enkelte exit-forløb, hvor det er relevant, inddra-ge andre myndigheder og eksterne organisationer eller interessenter til at bistå enheden.Den lokale exit-enhed etableres efter behov og i samråd med det lokalekredsråd,hvor politidirektø-ren og borgmestrene fra kommunerne i den pågældende politikreds er repræsenteret. Det kan i denforbindelse besluttes, at exit-enheden skal etableres inden for rammerne af allerede eksisterendesamarbejdsfora vedrørende indsatsen mod bande- og rockerkriminalitet; f.eks. i tilknytning til delokale banderådeller detværsektorielle lokale styregrupper,der er under etablering i forbindelsemed hotspot-projekter i udsatte boligområder. Det er således en lokal beslutning, om exit-enhedenskal etableres inden for rammerne af et allerede eksisterende samarbejdsforum, eller om det lokaltfindes mere hensigtsmæssigt at etablere et nyt forum hertil.Den lokale exit-enhed har til opgave at koordinere og følge op på exit-programmerne for de bande-og rockermedlemmer, der forlader miljøet.Enheden skal i første omgang vurdere, om de identificerede bande- og rockermedlemmer er egnedeog villige til at indgå i et exit-program. Vurderingen foretages i samarbejde med Rigspolitiets Nati-onale Efterforskningscenter (NEC), der står for den nationale koordinering af indsatsen i form afvidensopsamling mv. Oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i den sammenhæng

inddrages, hvis det pågældende bande- eller rockermedlem har været eller er indsat i en af kriminal-forsorgens institutioner eller er under tilsyn af Kriminalforsorgen i frihed (KiF).Vurderer den lokale exit-enhed, at et bande- eller rockermedlem er motiveret og egnet til at indgå iet exit-forløb, skal enheden udarbejde et individuelt tilpasset exit-program i samarbejde med derelevante myndigheder, herunder især de sociale myndigheder. Enheden skal i den forbindelse vur-dere, hvilke af de tilgængelige tilbud inden for de respektive myndigheders ressortområde der errelevante og egnede i forhold til den pågældende. I tilknytning hertil vurderer politiet, om der i for-hold til den pågældende er behov for at supplere exit-programmet med tiltag omkring vidnebeskyt-telse. Alle enhedens faste repræsentanter skal deltage i vurderingen af det indholdsmæssige i detenkelte exit-program med henblik på at sikre, at det enkelte program er dækkende og relevant forden pågældende. Det afgøres som hidtil af vedkommende ressortmyndighed, om et bestemt tiltagkan iværksættes som led i exit-programmet.Enheden udpegeren kontaktpersoni enheden, der som udgangspunkt skal forestå al kontakt mellemmyndighederne og det pågældende bande- eller rockermedlem. Kontaktpersonen skal endvidereudforme et udkast til ”kontrakt” om exit-forløbet (jf. nedenfor) med angivelse af de tiltag, der skalindgå i exit-programmet. Kontaktpersonen skal orientere exit-enheden om status for de enkelte del-elementer i exit-programmerne, herunder navnlig status for iværksættelse og gennemførelse af deenkelte tiltag.Det vil normalt være relevant at udpege en af kommunernes repræsentanter i exit-enheden som kon-taktperson, idet det må forventes, at størstedelen af tiltagene i de enkelte exit-programmer iværksæt-tes og gennemføres af de forskellige forvaltninger i kommunen. Det vil imidlertid i hvert enkelttilfælde bero på en konkret vurdering, hvem af exit-enhedens repræsentanter der mest hensigtsmæs-sigt kan varetage rollen som kontaktperson. Efter omstændighederne vil det således kunne væremere relevant at udpege en repræsentant fra politiet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen.KontraktDer udarbejdes en ”kontrakt”, der tiltrædes af den pågældende person og af de myndigheder, somhar ansvaret for de enkelte tiltag. Kontrakten beskriver detaljeret, hvilke foranstaltninger de respek-tive myndigheder har mulighed for at iværksætte i forhold til den pågældende i forbindelse medgennemførelsen af exit-programmet. Kontrakten angiver i tilknytning hertil, hvilke myndighederder har ansvaret for gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger. Kontrakten beskriver endvidere,hvilke krav der til gengæld for det tilbudte i givet fald stilles til den pågældende (inden for rammer-ne af den relevante lovgivning).Kontrakten udarbejdes efter hver enkelt persons individuelle behov og muligheder. Kontrakten kani den forbindelse f.eks. indeholde tilbud og krav til den pågældende om uddannelse, arbejde ellerarbejdstræning, relokalisering (ny bopæl), behandling, herunder psykiatrisk eller misbrugsbehand-ling, krav om at afholde sig fra kontakt til visse personer og/eller miljøer samt ny kriminalitet, mo-tivation og fastholdelse samt inddragelse af familie og andre. Kontrakten vil tillige beskrive tilbud

om og krav til et eventuelt identitetsskifte, hvis et sådant tiltag vurderes som en nødvendig foran-staltning. Eventuelle fastsatte vilkår i forbindelse med prøveløsladelse, betingende domme, sam-fundstjeneste og afsoning med fodlænke kan ligeledes omtales i kontrakten.I de tilfælde hvor tiltagene i kontrakten ikke kan iværksættes med det samme, kan det være hen-sigtsmæssigt at opdele indgåelse af kontrakten i flere faser. I den indledende fase kan der såledesindgås aftale om, at myndighederne er villige til at udforme og gennemføre et exit-forløb, som detpågældende bande- eller rockermedlem tilsvarende er villig til at indgå i. Den efterfølgende fase afkontrakten kan herefter specificere, hvilke tiltag der er tale om, hvem der er ansvarlig for gennem-førelsen heraf, samt tidshorisonten herfor.Det bemærkes, at de tiltag, som kan indgå i exit-programmerne, allerede i dag er tilgængelige indenfor den gældende lovgivning. Tiltagene er tilgængelige på samme vilkår for bande- og rockermed-lemmer som for andre borgere i Danmark. Exit-programmet forudsættes således gennemført indenfor rammerne af gældende lovgivning og uden gennemførelse af særregler eller nye tiltag vedrøren-de bande- og rockerrelaterede personer. Der er endvidere ikke lagt op til, at bande- og rockermed-lemmer skal ”foran i køen” i forbindelse med myndighedernes behandling af sager om tilskud ogstøtte mv.Når kontrakten er indgået, påhviler det exit-enheden jævnligt at følge op på gennemførelsen af pro-grammet og eventuelt tilpasse det efter behov. Enheden skal endvidere orientere NEC om, hvem derindgås kontrakt med, og om det indholdsmæssige i kontrakten. NEC skal tillige orienteres, hvisprogrammet justeres, ikke efterleves eller helt bortfalder.Hvis exit-programmet indebærer, at vedkommende flytter til en anden kommune i en anden politi-kreds, aftales det med exit-enheden i denne anden politikreds, hvilken af de to exit-enheder der”holder snor” i gennemførelsen af exit-programmet.NECDen nationale koordinering af exit-programmerne forankres i NEC, der har det nationale overblikover bande- og rockermiljøet, og således vil kunne inddrage relevant viden og erfaring fra de øvrigeindsatsområder i relation til miljøet.NEC bistår i den sammenhæng de lokale exit-enheder med oplysninger om indikatorer for ellerimod den pågældendes reelle ønsker og muligheder for at forlade bande- og rockermiljøet til brugfor de lokale exit-enheders vurdering af de pågældende personers egnethed til at indgå i et exit-program.NEC indsamler endvidere viden og dokumentation om de lokalt etablerede exit-programmer, så derkan ske en løbende evaluering af rammemodellen for exit-programmer, og så der på tværs af landetkan drages nytte af de enkelte enhedernes erfaringer. Exit-enhederne kan på den måde via NECtrække på erfaringerne fra de øvrige exit-enheder i forbindelse med udformningen af de enkelte

exit-programmer. Erfaringerne med udformningen og udførelsen af exit-programmerne vil tilligekunne indgå i det løbende samarbejde, der i øvrigt på forskellig vis finder sted mellem politikredse-ne og Rigspolitiet.Herudover kan NEC på baggrund af de indsamlede erfaringer, i det omfang der er behov herfor,etablere kurser og uddannelse til de lokale exit-enheder.Udveksling af oplysningerDet tværsektorielle samarbejde om udførelse af exit-programmer medfører, at politiet, kriminalfor-sorgen og de i øvrigt involverede myndigheder vil udveksle oplysninger, herunder følsomme oplys-ninger om de enkelte bande- og rockermedlemmer, der ønsker eller kan motiveres til at forlade mil-jøet.Det bemærkes i den forbindelse, at myndighederne uden pågældendes samtykke kan udveksle så-danne oplysninger i medfør af retsplejelovens § 115, stk. 1, hvorefter politiet kan videregive oplys-ninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må ansesfor nødvendig af hensyn til 1) det kriminalitetsforbyggende samarbejde(SSP-samarbejdet),2) poli-tiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsat-sen over for socialt udsatte personer(PSP-samarbejdet),eller – pr. 1. april 2011 – 3) samarbejdetmellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet som led i indsatsen over for dømte,der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen, og dømte under 18 år, der løslades fra institu-tioner mv. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til straffuldbyrdelseslovens§ 78, stk. 2(KSP-samarbejdet).Efter retsplejelovens § 115, stk. 2, kan en myndighed i samme omfang som efter stk. 1 videregiveoplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår i de former for samar-bejde, som er nævnt i stk. 1, så længe oplysningerne ikke videregives med henblik på efterforskningaf straffesager. Hvis selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- ogundervisningsområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, inddrages i SSP-, PSP- eller KSP-samarbejdet, kan der i samme omfang som efter bestemmelsens stk. 1 og stk. 2 udveksles oplysnin-ger mellem myndighederne og institutionerne, jf. retsplejelovens § 115, stk. 3. Det bemærkes, at§ 115, stk. 3, pr. 1. april 2011 er ændret således, at bestemmelsen udover social- og undervisnings-området nu tillige omfatter beskæftigelsesområdet.Som det fremgår, kan de myndigheder, der samarbejder om tilrettelæggelsen af et exit-program, imedfør af retsplejelovens § 115 udveksle følsomme oplysninger om de pågældende personer udenderes samtykke. Det bemærkes samtidig, at en sådan udveksling uden samtykke normalt alene vilfinde sted i den indledende fase, idet de pågældende personer forventes at samtykke til udvekslin-gen, i forbindelse med at de tilkendegiver, at de vil indgå i exit-programmet.

TavshedspligtBande- og rockermedlemmer, der har et ønske om at indgå i et exit-program, vil som oftest stå i ensærdeles sårbar situation i forhold til miljøet. Det er på den baggrund af helt afgørende betydning, atde myndighedsrepræsentanter, der er involveret i et exit-forløb, er opmærksomme på tavshedsplig-ten.Efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavs-hedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, ellernår det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentligeeller private interesser, herunder bl.a. enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om derespersonlige forhold.Det forudsættes således, at de oplysninger, som repræsentanterne i exit-enheden kommer i besiddel-se af om de enkelte bande- og rockermedlemmer – herunder navnlig pågældendes identitet og atden pågældende person ønsker at forlade miljøet – ikke udbredes til andre personer end dem, der erinvolveret i exit-forløbet.Hvis et bande- eller rockermedlem retter henvendelse til myndighederne om mulighederne for atindgå i et exit-program, men af forskellige årsager ender med ikke at indgå i programmet, forudsæt-tes det i den sammenhæng, at den person, som den pågældende har rettet henvendelse til, og repræ-sentanterne i exit-enheden ikke udbreder oplysninger om den pågældende persons henvendelse tilandre udenforstående personer og myndigheder.Det må således anses for helt centralt for udbredelsen af exit-programmer, at de pågældende bande-og rockermedlemmer kan forvente, at oplysninger som udgangspunkt holdes inden for en så snæverkreds som muligt. Dette skal også ses i lyset af, at oplysninger om personer, der ønsker at udtrædeaf bande- eller rockergrupper, ofte er meget følsomme, og at det kan være forbundet med alvorligfare for de pågældende, hvis oplysninger kommer de forkerte personer i hænde.

3. Elementer i et exit-programDer findes en lang række tilbud, som vil kunne indgå i et exit-program. Det er centralt, at de sam-arbejdende myndigheder får et overblik over, hvad der kan tilbydes de personer med tilknytning tilbande- og rockergrupperingerne, som ønsker at forlade miljøet, og at der sker en koordinering mel-lem myndighederne med henblik på den bedst mulige udformning, motivation, gennemførelse ogopfølgning på exit-programmet.Der kan ikke siges noget generelt om, hvilke personer der vil benytte sig af tilbuddet om et exit-program, og derfor heller ikke noget om, hvilke behov der generelt skal dækkes hos den enkelteperson, der ønsker at forlade en af bande- og rockergrupperingerne i Danmark.Justitsministeriets Forskningskontor har for nylig (januar 2011) offentliggjort en rapport, der kort-lægger bande- og rockermedlemmers sociale baggrund. Rapporten fastslår, at der er en bred alders-spredning blandt bande- og rockermedlemmerne. Der er personer af både dansk og fremmed etnisk,ikke-vestlig baggrund. Indkomstgrundlaget spænder fra modtagelse af overførselsindkomster tilforholdsvis høje indtægter fra fast arbejde. Uddannelsesniveauet er ligeledes forskelligt. Der sessåledes både at være erhvervsuddannede og ikke-uddannede bande- og rockermedlemmer. Nogleejer fast ejendom, mens andre er bosiddende i socialt belastede boligområder. Også i den familie-mæssige baggrund ses der betydelige forskelle. Der er således medlemmer med stærke og stabilefamiliemæssige relationer, mens andre ikke har en ligeså stabil familiebaggrund. Det eneste fælles-træk er, at samtlige registrerede bande- og rockermedlemmer er mænd.Bande- og rockermedlemmerne har således en uensartet profil og dermed forskelligartede behov formyndighedernes bistand til at bryde ud af miljøet.Det er derfor afgørende for en vellykket indsats i forhold til udformningen af exit-programmerne, atden nationale rammemodel dækker en bred vifte af mulige tiltag, der kan være relevante i forhold tilden enkeltes behov. Modellen samler alle de mange velfungerende eksisterende tiltag, der alleredeer iværksat på de pågældende ministeriers områder, så de myndigheder, der skal koordinere indsat-sen, har et bedre overblik over, hvilke tiltag der kan være relevante at tilbyde personer med tilknyt-ning til bande- og rockermiljøet, som er motiveret for et liv uden for miljøet.De oplistede tiltag vil kunne indgå i det enkelte program, der udarbejdes af exit-enheden, idet hvertprogram samtidig tilpasses de individuelle behov hos de pågældende personer, der ønsker at forlademiljøet. Et specifikt exit-program behøver således ikke omfatte alle de nævnte tiltag, ligesom derkonkret kan tænkes at indgå andre tiltag end dem, der er omtalt nedenfor.

3.1. Ny bopælDet er helt afgørende for exit-programmets succesfulde gennemførelse, at rocker- og bandemed-lemmer, der ønsker og er motiverede for et liv uden for miljøet, ikke dagligt skal konfronteres meddet miljø, den pågældende forsøger at lægge bag sig. Exit-programmet skal derfor kunne give per-soner, der har behov herfor, en mulighed for også fysisk at forlade miljøet. Det er således vigtigt, atf.eks. bande- eller rockermedlemmet, der er bosat med sin familie i et socialt belastet boligområdetæt på sin tidligere omgangskreds, der stadig er tilknyttet en af de bande- og rocker-relaterede grup-peringer, kan skifte bopæl.Tiltag vedrørende boliganvisning og flyttetilskud vil derfor efter omstændighederne være relevantei forhold til exit-programmet.3.1.1. BoliganvisningIfølge almenboligloven skal en almen boligorganisation stille indtil hver fjerde ledige bolig til rå-dighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.Kommunalbestyrelsen har mulighed for at anvise en af de tilgængelige boliger til bl.a. bande- ogrockermedlemmer, hvis de pågældende efter en konkret vurdering skønnes at have et påtrængendeboligsocialt behov.Kommunen er i forbindelse med boliganvisningen forpligtet til at vurdere, om det er hensigtsmæs-sigt at anvise en boligsøgende med store sociale problemer til et boligområde, der i forvejen husermange socialt udsatte beboere.For yderligere at sikre disse hensyn er det i forbindelse med udmøntningen af regeringens ghetto-strategi vedtaget, at personer, der løslades fra fængsel, ikke anvises en bolig i et ghettoområde. Her-ved mindskes risikoen for, at den nyligt løsladte på grund af naboskab med andre tidligere kriminel-le falder tilbage i kriminalitet.Kommunalbestyrelsens anvisningsret til ledige almene boliger er således med til at give kommunenmulighed for at løse sine boligsociale forpligtelser over for socialt udsatte borgere i kommunen.Kommunen kan ikke anvise borgere en bolig i en anden kommune. I nogle tilfælde vil det imidler-tid være mere hensigtsmæssigt, at en borger med boligsociale behov bosætter sig uden for sin hidti-dige bopælskommune, f.eks. som led i et exit-program. I sådanne tilfælde har kommunerne mulig-hed for at indgå frivillige aftaler om, at en boligsøgende tilbydes en ledig bolig uden for sin oprin-delige opholdskommune.Med henblik på at imødegå økonomiske barrierer for at en kommune vil acceptere en borger medpåtrængende boligsociale behov fra en anden kommune, kan kommunerne indbyrdes aftale, at dentidligere opholdskommune fortsat afholder udgifterne til visse sociale og beskæftigelsesmæssige

ydelser til en borger. En sådan aftale kan omfatte udgifter til hjælp efter lov om individuel boligstøt-te, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og even-tuel pension.3.1.2. Flyttetilskud og tilskud til en ny start et nyt stedIfølge almenboligloven kan kommunerne tilbyde beboere i et boligområde, hvor der er behov for atstimulere fraflytningen, et økonomisk tilskud til at flytte og etablere sig i en anden bolig i kommu-nen. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse beslutte, hvem der skal tilbydes flytte- og etable-ringstilskud, og hvor de kan flytte hen, hvis tilskuddet skal kunne gives. Kommunen kan ikke efteralmenboligloven yde flyttetilskud til en flytning ud af kommunen.

3.2. BeskæftigelseBeskæftigelse kan mindske risikoen for, at bande- og rockermedlemmer, der forsøger at forlademiljøet, falder tilbage i kriminalitet. Derfor kan en alternativ levevej for nogle bande- og rocker-medlemmer bestå i, at de som led i exit-programmet tilbydes hjælp med henblik på beskæftigelse.Særligt i forhold til bande- og rockermedlemmer, der som led i exit-programmet fraflytter dereshidtidige kommune og dermed potentielt deres arbejde, kan det som en del af exit-programmet værerelevant at se på, hvilke muligheder der er for beskæftigelse i tilflytningskommunen.Både bande- og rockermedlemmer, der er under offentlig forsørgelse men også selvforsørgere, kanefter omstændighederne have behov for bistand i forbindelse med at finde (ny) beskæftigelse.3.2.1. Personer i offentlig forsørgelseLov om en aktiv beskæftigelsesindsats danner grundlag for den indsats, der finder sted gennem job-centrene. Ifølge loven har ledige ret og pligt til aktive tilbud, hvad enten de modtager dagpenge,kontanthjælp eller starthjælp. Selv om beskæftigelseslovgivningen og -indsatsen ikke som sådan ermålrettet bestemte grupperinger, er lovens redskaber til gavn for ledige, der har svært ved at findeog bevare job, herunder bande- og rockermedlemmer, der indgår i et exit-forløb.I forbindelse med beskæftigelsesindsatsen er der således mulighed for tilbud om kontaktforløb, vej-ledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og job med løntilskud, ligesom der er mulighederfor mentorstøtte og tiltag, der sigter mod at hjælpe den ledige med problemer, der ligger ud overledigheden. Der er dermed mulighed for en individuel, fleksibel og tæt kontakt og opfølgning, derunderstøtter den enkeltes tilbagevenden til arbejdsmarkedet.Kontaktforløbet er et individuelt og fleksibelt forløb, der tilrettelægges under hensyntagen til perso-nens ønsker og forudsætninger og til arbejdsmarkedets behov. I forløbet indgår der individuellesamtaler, hvor der er fokus på job og jobsøgning.Vejledning og opkvalificering er et kort forløb, der kan tilbydes til ledige, der har brug for at få af-dækket og udviklet faglige, sociale og personlige kompetencer for lettere at opnå uddannelse ellerbeskæftigelse.13

Personer, der modtager dagpenge, har også mulighed for at deltage i en uddannelse efter eget valg iop til 6 uger (f.eks. inden for grundskolen, det gymnasiale niveau eller erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse).Der er også mulighed for at deltage i særligt tilrettelagte projekter. Disse projekter er tilbud, dertilrettelægges af kommunen til ledige med særlige behov. I projektet kan der f.eks. indgå en prak-tikperiode og danskundervisning. Tilbuddet har til formål at udvikle den enkelte og styrke mulighe-den for, at vedkommende bliver opkvalificeret til arbejdsmarkedet.Virksomhedspraktik er tilbud på en rigtig arbejdsplads, hvor den lediges kompetencer kan bliveopbygget og videreudviklet. For unge kan tilbuddet bl.a. bruges til at afklare og motivere til valg afuddannelse. Løntilskudsansættelse er et tilbud, hvor den ledige får styrket sine kvalifikationer medhenblik på ordinær ansættelse.Der er endvidere mulighed for at tildele en mentor til personer, der begynder i ordinære job, i aktivetilbud eller uddannelse. Mentoren kan hjælpe med faglige opgaver og spørgsmål, men også medforhold vedrørende det sociale og det personlige, hvis disse elementer er afgørende for tilknytnin-gen til arbejdsmarkedet.Der kan ydes tilskud til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindrearbejdspladsindretninger til en person, der deltager i vejledning og opkvalificering, virksomheds-praktik og løntilskudsansættelse, såfremt hjælpemidlet er nødvendig for at deltage i tilbuddet ellerpå grund af f.eks. nedsat eller begrænset funktionsevne eller arbejdsevne hos modtageren.Der er fastsat en række regler for tilbuddenes varighed. Hovedreglen for f.eks. virksomhedspraktiker, at en person kan modtage tilbuddet i op til 4 uger. For personer på kontanthjælp er der mulighedfor forlængelse i op til 13 uger og i nogle tilfælde op til 26 uger, hvis personen har problemer udover ledighed.På baggrund af den lediges ønsker og kvalifikationer samt behovene på arbejdsmarkedet udarbejdesder en jobplan for den enkelte person. Jobplanen indeholder de tilbud, der giver den ledige den hur-tigste vej til arbejdsmarkedet.Aftalen ”Flere unge i uddannelse og job”Aftalen ”Flere unge i uddannelse og job” blev indgået i 2009 med henblik på at få flere (udsatte)unge i job og uddannelse. Aftalen sætter fokus på øget samarbejde mellem Ungdommens Uddan-nelsesvejledning (UU), uddannelsesinstitutioner og jobcentre for at sikre en koordinerende og sam-menhængende indsats, hvor de unge ikke tabes mellem de forskellige myndigheder.Initiativerne i aftalen skal sikre, at de unge ikke overlades til sig selv, men i stedet kommer i uddan-nelse, job eller aktive tilbud, hvilket bl.a. mindsker risikoen for marginalisering og dermed risikoenfor, at unge færdes i kriminelle miljøer og får tilknytning til bander.

Blandt initiativerne i aftalen kan nævnes:Fritidsjob-initiativet,som bl.a. bidrager til at holde kriminalitetstruede unge væk fra gaderne.Aktive tilbud til unge,så unge uden uddannelse og job ikke overlades til sig selv, men får mulighedfor at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig arbejdsplads.Læse-/skrivetest og -kurser,så unge med svage forudsætninger får mulighed for at deltage i uddan-nelse og job.Bedre koordineringmellem myndigheder i form af bedre dataudveksling, så de unge ikke ”faldermellem to stole” mellem de forskellige myndigheder.Som led i Unge-aftalen erProjekt High:Five– som blev iværksat i 2006 – blevet styrket. Projekteter målrettet personer i alderen 15-25 år, som er i risiko for at blive marginaliseret på grund af kri-minalitet. Formålet med projektet er i tæt samarbejde mellem kommuner, politikredsene, lokaleinteressenter, Direktoratet for Kriminalforsorgen og et stort antal private virksomheder at skabekontakter, så de unge kan komme i virksomhedspraktik og efterfølgende i ordinær beskæftigelseeller uddannelse. Projektet retter sig primært mod knapt så belastede kriminelle unge.3.2.2. SelvforsørgerePersoner, der ikke har et job og ikke er offentligt forsørgede, har ligesom ledige i offentlig forsør-gelse mulighed for at modtage aktive tilbud og visse tillægsydelser. Udover vejledning og opkvali-ficering, virksomhedspraktik og job med løntilskud er der også for selvforsørgere mulighed formentorstøtte og tiltag, der sigter mod at hjælpe den pågældende med problemer, der ligger ud overledigheden. Tilbuddene gives af jobcentret efter en konkret vurdering.

3.3. UddannelseBande- og rockermedlemmer, der ønsker at forlade miljøet, skal kunne tilbydes et alternativ til de-res hidtidige levevej. For nogle bande- og rockermedlemmer betyder det, at de skal have mulighedfor at uddanne eller videreuddanne sig med henblik på senere beskæftigelse. En succesfuld gennem-førelse af exit-programmet forudsætter derfor tillige, at personer, der indgår i et exit-forløb, kantilbydes et uddannelsesforløb. For nogle bande- og rockermedlemmer kan det således være relevant,at påbegynde et uddannelsesforløb, hvor grundlæggende færdigheder inden for f.eks. dansk og ma-tematik kan opbygges, eller at påbegynde en erhvervsuddannelse. For andre vil det snarere værerelevant at efter- eller videreuddanne sig inden for et allerede tillært fag.Hvilken uddannelse, der kan tilbydes i det enkelte bande- eller rockermedlem, afhænger af pågæl-dendes kvalifikationer, og skal tilpasses den pågældende persons ønsker og muligheder for at gen-nemføre uddannelsesforløbet. Navnlig uddannelser inden for voksen- og efteruddannelsessystemetsamt erhvervsuddannelserne og videreuddannelserne i det ordinære uddannelsessystem vil efteromstændighederne være relevante i forhold til exit-programmet.

3.3.1. Det ordinære uddannelsessystemErhvervsuddannelserEn erhvervsuddannelse er en praktisk betonet uddannelse af en varighed mellem 1½ år og 5½ år,hvor en stor del af uddannelsen foregår i en praktikvirksomhed, f.eks. inden for teknik, mekanik,formgivning, byggeri, maskiner, jordbrug, levnedsmidler eller handel og service. Uddannelsen til-rettelægges med udgangspunkt i den enkelte persons kvalifikationer. Adgangskravet er, at man harafsluttet 9. eller 10. klasse. En erhvervsuddannelse giver mulighed for beskæftigelse, men også forvidereuddannelse.Videregående uddannelserErhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er selvstændige forløb, der sigter mod etspecifikt erhvervs- eller professionsområde, f.eks. radiograf, pædagog, bygningskonstruktør ellersygeplejerske. Begge typer af uddannelse kvalificerer den studerende til at varetage erhvervsfunkti-oner samt til videreuddannelse. En erhvervsakademiuddannelse varer 1½ til 2½ år og en professi-onsbacheloruddannelse varer 3-4 år. Adgangskravet er en gymnasial uddannelse eller en relevanterhvervsuddannelse. Derudover kan der være specifikke krav med hensyn til fag og niveau.3.3.2. Voksen- og efteruddannelsessystemetAlmen voksenuddannelseForberedende voksenundervisning (FVU)er for personer over 18 år, der ønsker at blive bedre til atlæse, skrive og regne. FVU er et fleksibelt tilbud hvad angår niveau, undervisningens placering pådagen, undervisningens længde og starttidspunkter. FVU er gratis og giver mulighed for videreud-dannelse.Almen voksenuddannelse (AVU)er et tilbud til voksne over 18 år, der ønsker at forbedre dereskundskaber i en række almene fag f.eks. edb, matematik og samfundsfag. Uddannelsens varighedafhænger af, hvilke fag man vælger og antallet heraf. Efter en konkret vurdering af ansøgerens for-udsætninger træffer uddannelsesinstitution afgørelse om optagelse på de forskellige fag og niveauereller forløb. AVU styrker mulighederne på arbejdsmarkedet og giver mulighed for videreuddannel-se. Der opkræves deltagerbetaling.Hf-enkeltfager en teoretisk uddannelse inden for humaniora, naturvidenskab og sam-fundsvidenskab. Uddannelsens varighed afhænger af, hvilke fag der vælges og antallet heraf. Hf-enkeltfag giver mulighed for videreuddannelse og øger deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet.Optagelse på Hf-enkeltfag kan normalt tidligst ske et år efter afsluttet 9. klasse. Der opkræves del-tagerbetaling.Erhvervsrettede voksen- og efteruddannelserArbejdsmarkedsuddannelser (AMU)er korterevarende uddannelser målrettet ufaglærte og faglærte.AMU består af ca. 3.000 forskellige voksen- og efteruddannelser, herunder udvalgte enkeltfag fra

erhvervsuddannelser. AMU giver den enkelte mulighed for løbende at tilegne sig kvalifikationer ogkompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. AMU har således til formål at sikre, at medar-bejdere er bedre rustet til at imødekomme udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked. Der opkræ-ves deltagerbetaling.AMU for flygtninge og indvandrereer målrettet flygtninge og indvandrere, som ikke vil kunne få ettilstrækkeligt udbytte af at deltage i AMU’s ordinære tilbud. AMU for flygtninge og indvandreretager udgangspunkt i målgruppens særlige forudsætninger og behov, hvorved det bliver muligt fordenne persongruppe at opkvalificere sig både fagligt, sprogligt og kulturelt med henblik på det dan-ske arbejdsmarked.Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)er primært rettet mod personer mellem 18og 30 år, som har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse eller at opnå arbejde på grund afpersonlige og sociale forhold. TAMU er praktisk tilrettelagt, hvor færdigheder fortrinsvis tilegnesgennem praksis og i mindre grad via formaliseret, teoretisk undervisning. Uddannelsen er derudoverindividuelt tilrettelagt som et samlet forløb, der kan gennemføres på 30 uger. Det er målet, at alleelever efter gennemført uddannelse skal opnå arbejde eller fortsætte en videreuddannelse.Grundlæggende voksenuddannelse (GVU)er for voksne, der ønsker at gennemføre en erhvervsud-dannelse. Erhvervsuddannelsen svarer til den tilsvarende ungdomserhvervsuddannelse. Tidligereuddannelse og relevant erhvervserfaring suppleret med bl.a. erhvervsuddannelseselementer og ar-bejdsmarkedsuddannelser stykkes sammen til en formel erhvervsuddannelse. Optagelse forudsætter,at man er 25 år, har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og har forudsætninger svarende tilgrundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen.De videregående voksenuddannelser (VVU)er en modulopbygget videre- og efteruddannelse påerhvervsakademiniveau. De enkelte moduler kan gennemføres som enkeltfag. VVU er inddelt indenfor følgende tre områder: 1) det merkantile område, 2) det tekniske område og 3) sundhed, pædago-gik og forvaltning. Uddannelsernes varighed er ét år, men uddannelserne tilrettelægges oftest pådeltid. Optagelse på VVU forudsætter, at ansøgeren har gennemført en ungdomsuddannelse eller enuddannelse på tilsvarende niveau. Der opkræves deltagerbetaling.Diplomuddannelserer en modulopbygget videre- og efteruddannelse på bachelorniveau inden foren lang række fagområder, bl.a. pædagogik, sundhed, merkantil, teknik og samfund. En diplomud-dannelses varighed er ét år, men uddannelsen tilrettelægges oftest på deltid. Optagelse på en di-plomuddannelse forudsætter, at ansøgeren har en erhvervsakademiuddannelse, professionsbache-loruddannelse eller en videregående voksenuddannelse. Der opkræves deltagerbetaling.

misbrug er karakteristiske for miljøet, herunder narkotika-, alkohol-, og steroidmisbrug, og miljøetmuliggør som oftest i højere grad disse typer misbrug. F.eks. er forskellige former for euforiserendestoffer lettere tilgængelige i miljøet, ligesom udbyttet fra de kriminelle aktiviteter er med til at fi-nansiere det som oftest meget bekostelige misbrug. Det er på den baggrund afgørende for indsatsen,at der som led i et exit-program kan tilbydes misbrugsbehandling.Navnlig behandlinger for stofmisbrug, alkoholmisbrug, steroidmisbrug samt behandling for ludo-mani vil efter omstændighederne være relevante i forhold til exit-programmerne.3.4.1. StofmisbrugKommunerne er forpligtet til at tilbyde social behandling for stofmisbrug til stofmisbrugere. Forden sociale misbrugsbehandling gælder i øvrigt en behandlingsgaranti, hvorefter behandlingen skaliværksættes senest inden 14 dage efter en misbrugers henvendelse til kommunen med ønske om atkomme i behandling. Inden for tidsfristen på 14 dage skal der ske en nærmere udredning i tæt sam-arbejde med stofmisbrugeren. Misbrugere visiteres til et individuelt behandlingsforløb på baggrundaf en faglig vurdering og med stor vægt på brugernes egne ønsker, og der skal udarbejdes en hand-lingsplan over behandlingsforløbet. Kommunerne er tillige forpligtede til under nærmere betingel-ser at tilbyde stofmisbrugere vederlagsfri lægelig behandling; primært i form af undersøgelse for ogbehandling af misbruget/afhængigheden, men også i form af undersøgelse for og sikring af behand-ling af de fysiske og psykiske problemstillinger knyttet til stofmisbruget.Den kommunale handleplan over behandlingsforløbet vil i givet fald skulle udformes i lyset af detiltag, der indgår som et led i exit-programmet med henblik på at tilvejebringe en sammenhængendeog helhedsorienteret indsats. Det er kommunens opgave at sikre den fornødne sammenhæng mellemden sociale behandling og den lægelige behandling for stofmisbrug samt med den øvrige støtte, derindgår i exit-programmet for det enkelte bande- eller rockermedlem.3.4.2. AlkoholmisbrugKommunerne er forpligtet til at tilbyde alkoholbehandling vederlagsfrit til alkoholmisbrugere. Foralkoholbehandlingen gælder der i øvrigt en behandlingsgaranti, hvorefter behandling skal iværksæt-tes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om atkomme i behandling. Alkoholbehandling kan tilbydes som ambulant, dag- og døgnbehandling. Vedtilrettelæggelse af tilbuddet skal kommunen sikre, at der er et tilstrækkeligt udbygget behandlings-tilbud, som også tilgodeser særlige udsatte grupper.3.4.3. SteroidmisbrugSteroidmisbrug medfører ofte en række fysiske og psykiske lidelser, hvorfor behandlingen kræverlægelig ekspertise fra flere forskellige specialeområder. Disse specialer er til stede i det eksisterendesundhedsvæsen i somatisk eller psykiatrisk regi og er på hvert deres felt klædt på til at tage hånd omde skadevirkninger, der følger med et steroidmisbrug.

3.5. Behandling for psykiske problemerEn årelang kriminel karriere, misbrugsproblemer, socialt belastende arv mv. kan erfaringsmæssigtvære kendetegnende for bande- og rockermedlemmers livsforløb. Et opgør med en sådan fortid kanhave store psykiske konsekvenser. Det er derfor væsentlig, at bande- og rockermedlemmer, der for-lader miljøet, kan tilbydes behandling for psykiske problemer i det omfang, de vurderes at havebehov herfor.Der ydes behandling til personer med psykiske lidelser forskellige steder i sundhedsvæsenet alt ef-ter sygdommens sværhedsgrad.Personer med sværere psykiske lidelser bliver typisk undersøgt, modtager ambulant behandlingeller bliver indlagt til behandling i sygehusregi. Distriktspsykiatrien tager sig typisk af de komplek-se ambulante forløb for kroniske og langvarigt syge, der har brug for en vedvarende tværfaglig ind-sats og sociale støttetiltag, mens behandling af patienter med psykiske problemstillinger, f.eks. lette-re angst eller lettere depression, i vid udstrækning sker hos den praktiserende læge. Lægen kan til-byde medicinsk behandling, f.eks. antidepressiv medicin, og i mange tilfælde give samtaleterapi.Behandling af psykiske lidelser i hospitalsregi og hos almen praktiserende læge og praktiserendepsykiater er vederlagsfri.Herudover kan personer med psykiske lidelser i visse tilfælde modtage tilskud til psykologhjælp.Det gælder f.eks. unge mellem 18 og 37 år med let til moderat depression, ofre for vold, personerder har forsøgt selvmord samt pårørende til personer, der er alvorligt psykisk syge, eller personer,der har været udsat for seksuelle overgreb som barn eller ung. Tilskud til psykologbehandling for-udsætter, at patienten er henvist af en læge, og henvisningen skal som hovedregel udstedes indenfor seks måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen.

3.7. Bistand fra SKATDen intensiverede politimæssige indsats mod kriminalitet begået af bande- og rockermedlemmer ogden styrkede brug af Al Capone-modellen har medført, at flere bande- og rockermedlemmer har enbetragtelig gæld til det offentlige. Det er på den baggrund relevant, at der i forhold til de bande- ogrockermedlemmer, der indgår i et exit-forløb, kan indgås finansielle afdragsordninger i relation tiloffentlig gæld. Herudover kan det efter omstændighederne være relevant at tilbyde skattemæssigvejledning i forbindelse med f.eks. opstart af virksomhed.3.7.1. AfdragsordningerSKAT har efter inddrivelsesbekendtgørelsen mulighed for at indgå afdragsordninger med personer iforbindelse med inddrivelse af gæld til det offentlige. SKAT kan således indgå afdragsordninger,der fastsættes af inddrivelsesmyndigheden med udgangspunkt i det såkaldte tabeltræk, i en konkretbetalingsevnevurdering, eller, hvis der ikke foreligger oplysning om skyldnerens indkomst, i gæl-dens størrelse samt kulanceaftaler, hvorefter restancemyndigheden tiltræder et forslag til afdrags-ordning fra skyldneren.Kulanceaftaler kan anvendes, når særlige forhold taler derfor, og når restancen afvikles inden for enrimelig tidshorisont. Det er en forudsætning for indgåelse af kulanceaftaler, at skyldneren kommermed et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabel-trækket og/eller betalingsevnevurderingen, og at restancemyndigheden uden yderligere dokumenta-tion kan tiltræde forslaget.Endelig har SKAT mulighed for at bevillige henstand, når skyldneren ikke aktuelt har betalingsev-ne, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.3.7.2. VejledningSKAT udøver en omfattende vejledningsindsats bl.a. i forbindelse med opstart af virksomhed og tiliværksættere, hvor de mest almindelige regler inden for moms og skat i forbindelse med opstart afvirksomhed gennemgås. Vejledningen ydes bl.a. under overskrifterne Selvstændig - hvad gør jegnu? - Hvad med min skat? - Hvad med min forskudsregistrering? - Hvad skal jeg beregne moms af?- Hvad må jeg trække fra? - Hvordan udfyldes momsangivelsen? - Hvornår skal momsen betales? -Hvad skal jeg føre af regnskab? - Hvordan bruger jeg www.skat.dk?

3.8. Bistand fra politietFrygten for repressalier kan være medvirkende til, at nogle personer fastholdes i bande- og rocker-miljøet. Det er derfor væsentligt i forbindelse med bande- og rockermedlemmers exit fra miljøet atvurdere, om der er behov for, at politiet iværksætter beskyttelsesforanstaltninger.Som led i exit-programmerne kan politiet således iværksætte særlige beskyttelsesforanstaltninger iforhold til de bande- og rockermedlemmer, der forlader miljøet. Sådanne beskyttelsesforanstaltnin-ger kan f.eks. bestå i udlevering af overfaldsalarmer eller i tilsyn og lignende.I helt ekstraordinære tilfælde, hvor politikredsenes foranstaltninger ikke anses for tilstrækkelige,kan Politiets Efterretningstjeneste iværksætte vidnebeskyttelsesforanstaltninger inden for rammerneaf det såkaldte vidnebeskyttelsesprogram.I de mest alvorlig tilfælde kan der foretages et fuldstændigt identitetsskifte med nyt navn, adressemv., men det forudsætter, at den pågældende overholder en række konkret fastsatte betingelser somf.eks. at afbryde kontakten til familie og venner, ligesom det er nødvendigt at opgive arbejde elleruddannelse. Det har store menneskelige omkostninger at skifte identitet som led i et vidnebeskyttel-sesprogram. Derfor bør et identitetsskifte også (fortsat) forbeholdes de mest alvorlige sager, hvoralmindelige beskyttelsesforanstaltninger ikke er tilstrækkelige.

3.9. Særligt i forhold til indsatte i kriminalforsorgens institutionerI øjeblikket afsoner lidt over 300 personer med tilknytning til bande- og rockermiljøet en fængsels-straf i kriminalforsorgens institutioner.Giver et bande- eller rockermedlem under afsoning udtryk for at ville indgå i et exit-forløb, indebæ-rer den beskrevne rammemodel, at kriminalforsorgen retter henvendelse til den lokale exit-enhed iden politikreds, hvortil den pågældende forventes løsladt, med henblik på samarbejde i forhold tilvurderingen af den pågældendes reelle ønsker og muligheder for at forlade bande- og rockermiljøet,og med henblik på at der udarbejdes en sammenhængende plan for det samlede exit-forløb bådeunder og efter afsoning.Kriminalforsorgen udarbejder endvidere for en stor del af de indsatte i kriminalforsorgens instituti-oner en handleplan for afsonings- og tilsynsperioden samt tiden derefter bl.a. i forhold til den enkel-tes helbred, bolig, uddannelse, beskæftigelse, økonomi, netværk, misbrugsbehandling mv.I det omfang der er udarbejdet en sådan handleplan for den indsatte, forudsættes det med ramme-modellen, at exit-enheden samtænker handleplanen med de yderligere tiltag, der måtte være behovfor at iværksætte som led i exit-forløbet.Exit-enheden skal således ikke udarbejde et parallelt exit-program, men supplere kriminalforsor-gens handleplan med de tiltag, der vurderes nødvendige i forhold til den pågældende efter endt af-

soning. Det forudsættes samtidig, at gennemførelse af handleplanen for den pågældende personfortsættes i kriminalforsorgens regi, så længe vedkommende er under afsoning. Herefter aftales detkonkret, hvordan det videre exit-forløb gennemføres.Det bemærkes, at det i forbindelse med afsoningen kan være mere hensigtsmæssigt, at kontaktper-sonen i exit-enheden er en repræsentant fra kriminalforsorgen, herunder navnlig hvis der allerede ertilknyttet en kontaktperson til den pågældende i regi af kriminalforsorgen.I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev kriminalforsorgen i øvrigt bevilliget 4 mio. kr. til etbande-exit pilotprojekt. Pilotprojektet har til formål at hjælpe indsatte, der tilhører eller er på vej indi en bande- eller rockergruppe, med at komme ud af miljøet igen. Pilotprojektet udvikles med ud-gangspunkt i rammemodellen for exit-programmer med henblik på at sikre sammenhæng med deinitiativer, der iværksættes i den forbindelse.

4. Et exit-forløbDet typiske exit-program forudsættes at indeholde i hvert fald følgende elementer:1) Der etablereskontakttil et bande- eller rockermedlem, der ønsker at forlade miljøet. Kon-takten skabes enten ved den pågældendes egen henvendelse til myndighederne (normaltpolitiet eller kriminalforsorgen) eller ved myndighedernes opsøgende arbejde.2) Myndighederne formidler kontakt mellem det pågældende bande- eller rockermedlem ogden lokale exit-enhedi den politikreds, hvor den pågældende har bopæl.3) Den lokale exit-enhed foretager en vurdering af den pågældendesegnethedtil at indgå i etexit-program. Exit-enheden inddrager i den forbindelse Rigspolitiets Nationale Efterforsk-ningscenter (NEC), der bistår med oplysninger om indikatorer for eller imod den pågæl-dendes reelle ønsker og muligheder for at forlade bande- og rockermiljøet. Det kan i denforbindelse være relevant at inddrage oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.4) Hvis det pågældende bande- eller rockermedlem vurderes egnet til at indgå i et exit-program, fastlægger exit-enheden det nærmereindholdi programmet.De faste repræsentanter i exit-enheden vurderer således, hvilke tiltag der er relevante forden pågældende, f.eks. bopælsskifte, uddannelse, beskæftigelse, misbrugsbehandling mv.Exit-enheden vurderer endvidere, hvilke krav der bør stilles til den pågældende (inden forrammerne af den relevante lovgivning). Politiet foretager i denne sammenhæng tillige envurdering af, om der er behov for at supplere programmet med beskyttelsesforanstaltnin-ger. Vurderingerne foretages på baggrund af alle de oplysninger, der er tilgængelige omden pågældende i de involverede myndigheder.5) Enheden udpeger herefter enkontaktpersoni enheden. Kontaktpersonen forestår som ud-gangspunkt al kontakt mellem de involverede myndigheder og den pågældende person, derindgår i exit-forløbet.6) Kontaktpersonen udformer den endelige”kontrakt”,der indgås mellem det pågældendebande- eller rockermedlem og myndighederne (exit-enheden).Kontrakten tiltrædes af den pågældende person og de myndigheder, som har ansvaret forde enkelte tiltag. Kontrakten beskriver, hvilke tiltag der stilles til rådighed for den pågæl-dende, samt hvilke myndigheder der har ansvaret for gennemførelsen heraf. Kontraktenbeskriver endvidere, hvilke nærmere krav der stilles til den pågældende til gengæld formyndighedernes bistand. Herudover beskrives, hvad tidsrammen er for gennemførelse afde enkelte dele af exit-programmet, hvornår og hvor ofte der skal ske opfølgning på pro-grammets gennemførelse, samt hvornår programmet forventes endeligt gennemført.

Det bemærkes, at exit-enheden alene foretager en vurdering af, hvilke tiltag der kan værerelevante for den pågældende person, ligesom enheden koordinerer de forskellige tiltagmed de ansvarlige myndigheder. Det er således de myndigheder, under hvis ressort tiltage-ne hører, der – inden for den gældende lovgivning – træffer den endelig afgørelse om,hvorvidt de enkelte tilbud kan stilles til rådighed for den pågældende. Det er således ogsåklagesystemet efter den relevante lovgivning, der finder anvendelse i forhold til afgørelsen.De ansvarlige myndigheder skal på den baggrund også tiltræde de enkelte tiltag, førenddisse kan iværksættes.7) Når kontrakten er udformet, orienteresNECherom. Orienteringen foretages med henblikpå at have nationalt overblik over omfanget af indgåede exit-programmer samt at samle delokale exit-enheders erfaringer herom.8) Når kontrakten er indgået med det pågældende bande- og rockermedlem og tiltrådt af deansvarlige myndigheder,iværksætterde ansvarlige myndigheder de aftalte foranstaltningerinden for de tidsrammer, der er fastsat i kontrakten.9) Det påhviler herefter exit-enheden atfølge oppå gennemførelsen af programmet. Enhedenvurderer i den forbindelse, om der er behov for at tilpasse programmet, herunder om dereventuelt er behov for at bistå den pågældende i en længere periode end oprindelig forven-tet. Enheden vurderer tillige, om den pågældende lever op til de fastsatte krav.Hvis de fastsatte krav tilsidesættes, kan enheden beslutte, at exit-programmet for den på-gældende skal bortfalde. Det er i den sammenhæng alene exit-enhedens bistand med hen-blik på koordinering af og opfølgning på tiltagene, der bortfalder. De enkelte tiltag, der ertilbudt og iværksat af de ansvarlige myndigheder, bortfalder således som udgangspunkt ik-ke. Det bemærkes dog, at de ansvarlige myndigheder kan beslutte at lade bistanden i for-hold til egne tiltag ophøre, hvis betingelserne herfor efter den relevante lovgivning i øvrigter opfyldt. Det kan f.eks. være tilfældet ved manglende studieaktivitet eller manglende op-fyldelse af mødepligt, manglende fremmøde på erhvervspraktikplads eller manglende op-fyldelse af en afdragsforpligtelse mv. Overtrædes eventuelle vilkår for prøveløsladelse, be-tingede domme, samfundstjeneste og afsoning med fodlænke, sanktioneres overtrædelsenefter tilsvarende gældende regler.Exit-enheden orienterer løbende NEC om exit-programmets forløb, herunder eventuelletilpasninger eller ophør af programmet.10) Exit-enheden foretager efter programmets gennemførelse enevalueringheraf. NEC orien-teres om evalueringen med henblik på erfaringsindsamling og vurdering af behovet foreventuel videreudvikling af exit-programmet.