AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 154: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 med risikobaseret tilsyn i to spor mv.), fra beskæftigelsesministeren

§1I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr.1538 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 72, stk. 1,indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:»2) Bistå virksomheder med 1 – 4 ansatte med øget vejledning,«Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.2.§ 72 aaffattes således:»§72 a.Som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 6, gennemfører Arbejdstilsynet risikobaserettilsyn på virksomheder med ansatte.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kandokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for tilsyn efter stk. 1.«3.I§ 82indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal der lægges vægt på virksomhedens størrelse.«Stk. 5-8 bliver herefter til stk. 6-9.4.I§ 83, stk. 2,ændres »§ 82, stk. 2, 4 og 5« til: »§ 82, stk. 2 og stk. 4 - 6«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Risikobaseret tilsyn2.2. Mere hjælp til små virksomheder2.3. Differentierede bøder3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. De administrative konsekvenser for borgerne6. De miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget udmønter de dele af aftalen af 22. marts 2011 mellem regeringen ogSocialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstreom en strategi forarbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, som forudsætter ændringer af arbejdsmiljøloven.Et godt arbejdsmiljø kan føre til lavere sygefravær og til, at færre forlader arbejdsmarkedet før tid.Arbejdsmiljøindsatsen kan dermed give et bidrag til, at det danske arbejdsudbud forøges.Arbejdsmiljøindsatsen kan på den måde være med til at sikre den vækst, der er en forudsætning forvarig velfærd.Partierne bag aftalen er derfor blevet enige om at fastlægge en række mål og prioriteringer forarbejdsmiljøindsatsen samt at understøtte disse mål og prioriteringer med en række konkreteinitiativer.Målsætningen med den aftalte strategi er at skabe et godt arbejdsmiljø, der bidrager til at øgemedarbejdernes sikkerhed og sundhed og er med til at sikre, at medarbejderne får et langt arbejdslivmed mindst muligt sygefravær.Som en del af dette er der enighed om følgende mål for arbejdsmiljøet i 2020:At antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er reduceret med25 procent.At andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reducerede med 20 procent.At andelen af beskæftigede, der har muskelskeletoverbelastninger, er reduceret med 20 procent.Følgende initiativer i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 forudsætter en ændring afarbejdsmiljøloven:Arbejdstilsynets screeninger og de deraf afledte tilsyn omlægges til et risikobaseret tilsyn i tospor. Indsatsen målrettes mod de virksomheder, som har størst problemer med arbejdsmiljøet,herunder det psykiske arbejdsmiljø. Her skal der sættes ind med flere tilsynsbesøg.Arbejdstilsynet vil besøge alle virksomheder, der har 2,0 årsværk og derover ansat, minimum éngang i perioden fra 2012 til og med 2019. Samtidig vil ca. halvdelen af virksomhederne medmellem 1,0 og 1,9 årsværk ansat blive besøgt i samme periode.

Helt små virksomheder skal have mere og bedre hjælp fra Arbejdstilsynet til, hvordan de bedstmuligt kan sikre de ansatte et godt arbejdsmiljø.Der indføres differentierede bøder. Store virksomheder skal have større bøder end småvirksomheder, så bøderne rammer mere ensartet. Ingen bøder bliver mindre, end de er i dag.Derudover indeholder aftalen en række initiativer, som kan gennemføres administrativt inden forrammerne af den gældende arbejdsmiljølov. Det gælder dels en forenkling af ordningen forrådgivningspåbud og en skærpelse af kravene til arbejdsmiljørådgiverens kompetencer, dels enjustering af smiley-ordningen.I aftalen indgår bl.a. også, at der kommer et yderligere fokus på at styrke det psykiske arbejdsmiljø,at virksomhederne i højere grad skal mødes med dialog af de tilsynsførende fra Arbejdstilsynet, ogat Arbejdstilsynet ikke skal beskæftige sig med bagateller.2. Lovforslagets indhold2.1. Risikobaseret tilsyn2.1.1. Gældende retArbejdsmiljøreformen fra 2005, jf. lov nr. 425 af 9. juni 2004, medførte, at Arbejdstilsynet medvirkning fra 1. januar 2005 iværksatte en screening af alle virksomheder med ansatte. Ved enjustering af arbejdsmiljøreformen i 2007, jf. lov nr. 175 af 27. februar 2007 blev reglerne om bl.a.screening justeret med virkning fra 1. april 2007.Screeningen er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet. Formålet med screeningen er dels at afklare,om der er behov for et efterfølgende tilsyn, dels at danne udgangspunkt for dette tilsyn. Screeningenog det efterfølgende tilsyn udgør et samlet tilsynsforløb.Virksomheder med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater er efter gældende regler fritaget frascreening.2.1.2 OvervejelserArbejdstilsynets screening af landets virksomheder har vist, at mange virksomheder selv formår atløse deres arbejdsmiljøproblemer. Andre virksomheder har sværere ved at opnå og/eller opretholdeet godt arbejdsmiljø. Derfor er der behov for at omlægge screening og de deraf afledte tilsyn, såArbejdstilsynet i højere grad har fokus på de virksomheder, som vurderes at have problemer medarbejdsmiljøet. Formålet er at sikre, at Arbejdstilsynet oftere kommer på de virksomheder, somvurderes at have risiko for problemer med arbejdsmiljøet. Samlet set forventes det at give en størrearbejdsmiljøeffekt.2.1.3. Den ordning, som lovforslaget lægger op tilForslaget indebærer, at den hidtidige tilsynsmodel, hvorefter alle virksomheder med ansattescreenes med mulighed for et efterfølgende tilsyn, omlægges til et risikobaseret tilsyn i to spor.Det første spor indebærer, at en del af virksomhederne med to årsværk eller mere ansat fremover vilblive udtaget til tilsyn på baggrund af en indeksmodel, som identificerer de virksomheder, som harstørst risiko for at få problemer med arbejdsmiljøet.Den indeksmodel, der danner grundlag for udvælgelse af virksomheder i det første spor, indeholderen række parametre, som er henholdsvis virksomhedsrettede og brancherettede. Disse parametreskal tilsammen identificere de virksomheder, der forventes at have størst risiko for problemer iarbejdsmiljøet. Der vil i modellen blive lagt særlig vægt på blandt andet det psykiske arbejdsmiljø.3

Indeksmodellen er dynamisk og vil løbende blive justeret, hvis der fremkommer ny viden omarbejdsmiljø og ny viden om virksomhederne.Det andet spor indebærer, at de øvrige virksomheder med to årsværk eller mere ansat vil bliveudtaget til tilsyn på baggrund af en stikprøve.Alle virksomheder, som har to årsværk eller mere ansat, vil få et risikobaseret tilsyn minimum éngang i perioden fra 2012 til og med 2019.Endvidere vil cirka halvdelen af virksomhederne med mellem ét og to årsværk ansat i sammeperiode blive udtaget til et risikobaseret tilsyn dels på baggrund af arbejdsmiljørisici, dels viastikprøve.De virksomheder, der viser sig at have væsentlige arbejdsmiljøproblemer, vil få flere tilsynsbesøg.Det risikobaserede tilsyn gennemføres med udgangspunkt i både den konkrete virksomhedsarbejdsmiljøforhold og de arbejdsmiljøforhold, som er væsentlige for branchen.På denne måde adskiller det risikobaserede tilsyn sig fra Arbejdstilsynet andre eksisterendetilsynsformer, hvor konkrete og afgrænsede arbejdsmiljøproblemer er i fokus, fx tilsyn i forbindelsemed klager over arbejdsmiljø og ved tilsyn som følge af arbejdsulykker. Indførelsen af derisikobaserede tilsyn ændrer ikke på, at Arbejdstilsynet fortsat vil anvende flere forskelligetilsynsformer.Arbejdstilsynet vil tilstræbe, at et tilsyn afsluttes på ét besøg, så det bliver enkelt og ubureaukratiskfor virksomheden.Arbejdstilsynet vil som hovedregel kontakte virksomheden 1-4 måneder før et risikobaseret tilsyn,så virksomheden får mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet.Selve tilsynet vil ske uanmeldt.Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.2.2. Mere hjælp til små virksomheder2.2.1. Gældende retArbejdstilsynet har til opgave at vejlede virksomheder m.v. om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, jf.§ 72, stk. 1, nr. 1. Arbejdstilsynet yder i medfør af denne bestemmelse generel vejledning medudgangspunkt i det arbejdsmiljøfaglige problem. Denne vejledning kan fx gå på, hvorfor der er taleom et arbejdsmiljøproblem, og hvordan virksomheden kan arbejde videre med en løsning.2.2.2. OvervejelserDe nuværende regler giver ikke mulighed for, at Arbejdstilsynet kan gøre forskel på sin vejledningefter virksomhedens størrelse. Den foreslåede lovændring er nødvendig for, at Arbejdstilsynet iforbindelse med tilsyn kan bistå de helt små virksomheder med øget vejledning.Arbejdstilsynets erfaringer fra tilsyn med helt små virksomheder er, at mange virksomhedermangler ressourcer i form af tid og viden til at sætte sig ind i reglerne på arbejdsmiljøområdet og tilat løse eventuelle problemer.Derfor er der behov for, at helt små virksomheder får mere og bedre hjælp til, hvordan de bedstmuligt kan sikre deres ansatte et godt arbejdsmiljø.4

2.2.3. Den ordning, som forslaget lægger op tilDet foreslås, at der skabes grundlag for, at Arbejdstilsynet ved tilsyn kan yde mere og bedre hjælpog vejledning til de helt små virksomheder udover den generelle vejledning, som Arbejdstilsynet idag yder.Den nye ordning indebærer, at Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder med 1-4 ansatte vilvejlede den enkelte virksomhed om, hvordan virksomheden kan opfylde lovgivningens krav tilvirksomhedens egen arbejdsmiljøindsats, hvordan virksomheden kan løse konstateredearbejdsmiljøproblemer og om, hvordan virksomheden kan få yderligere vejledning fra øvrigerelevante aktører, herunder branchens organisationer og branchearbejdsmiljøråd.Øget vejledning om virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde kan fx være, at Arbejdstilsynetunder tilsynet gennemgår processen for udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering (APV) sammenmed virksomheden. Arbejdstilsynet kan fx også vejlede om, hvad kravet om en årligarbejdsmiljødrøftelse i de nye regler om organisering af arbejdsmiljøsamarbejdet indebærer, samthvilke krav der stilles til brugsanvisninger og certifikater.Når Arbejdstilsynet har konstateret arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne, kan den øgedevejledning bestå i, at Arbejdstilsynet under tilsynet guider virksomheden frem mod løsning afproblemet, fx ved at oplyse om konkrete eksempler fra Arbejdstilsynets vejledninger.De helt små virksomheder skal leve op til helt de samme krav i arbejdsmiljølovgivningen, som destørre virksomheder. Derfor vil lovgivningen også blive håndhævet ens over for alle virksomhederuanset størrelse, selvom de helt små virksomheder nu får mere vejledning fra Arbejdstilsynet.2.3. Differentierede bøder2.3.1. Gældende retStrafbestemmelserne i arbejdsmiljøloven er blevet ændret flere gange med henblik på at hæve detgenerelle bødeniveau. Dette skete senest ved lov nr. 1395 af 27. december 2008, hvor bødeniveauetblev fordoblet for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfaldtil følge.Sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er i praksis bøde. Der har endnu ikkeværet idømt frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.En bøde forhøjes efter retspraksis med 5.000 kr. for hver overtrædelse af en skærpendeomstændighed efter § 82, stk. 4, og med 10.000 kr. for særligt skærpede omstændigheder efter § 82,stk. 5.Samtidig er der også i retspraksis udstedt bøder, der er væsentlig højere end det bødeniveau, der ernævnt oven for, når det drejer sig om sager, hvor der har været en særlig grov materiel overtrædelseaf arbejdsmiljøloven.Er der begået mere end én overtrædelse, er der efter gældende ret praksis for absolut kumulation,dvs. hver enkelt overtrædelse udløser en bøde, der lægges til de øvrige. Der foreligger dog ogsåretspraksis, hvor domstolene på baggrund af konkrete omstændigheder har undladt at foretageabsolut kumulation.Efter den nuværende retspraksis tillægges bøden 50 procent ved gentagelse inden for to år fra denførste afgørelse. Endvidere er der retspraksis for, at bøden fordobles ved tredjegangsovertrædelse.5

Der bliver ikke lagt vægt på antallet af ansatte – dvs. virksomhedens størrelse – ved fastsættelsen afbøderne.2.3.2. OvervejelserVirksomheder, der ikke har styr på arbejdsmiljøet, skal straffes hårdt, og virksomhederne skalkunne mærke det, hvis de får bøder for at overtræde arbejdsmiljøreglerne. Der er behov for at sikreet mere retfærdigt bødesystem, hvor bøderne kan mærkes mere ensartet i store og småvirksomheder. Det kan opnås ved at foretage en differentiering af bøder, hvorefter bødeniveauet forstørre virksomheder hæves, samtidig med at bøderne for de små virksomheder bevares på detnuværende niveau.Det er domstolene, der fastsætter straffen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Med denforeslåede § 82, stk. 4, signaleres, at der bør ske en differentiering af bøderne efter virksomhedensstørrelse.Arbejdsmiljølovgivningen indeholder allerede i dag en afgrænsning af virksomhedens størrelse måltpå antal ansatte i reglerne for samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. arbejdsmiljølovens kapitel2.Det forventes, at det højere bødeniveau og den større økonomiske konsekvens for de størrevirksomheder vil bidrage til sænke antallet af arbejdsskader, herunder arbejdsulykker, på landetsvirksomheder.2.3.3. Den foreslåede ordningDet er domstolene, der fastsætter straffen for overtrædelse af den foreslåede § 82, stk. 4, efter enkonkret vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag.Den foreslåede § 82, stk. 4, er et signal om, at oplysninger om antallet af ansatte i virksomheden påtidspunktet for overtrædelsen skal tillægges vægt ved straffens fastsættelse.Forslaget indebærer, at der ved straffens udmåling skal lægges vægt på virksomhedens størrelse,nærmere bestemt på antallet af ansatte. Det er hensigten, at bødestraffen stiger for mellemstore,store og meget store virksomheder.Med forslaget lægges op til en differentiering af dels den grundbøde, der følger af § 82, stk. 1, og §83, stk. 1, dels den fordobling af grundbøden, der sker efter § 82, stk. 2, hvis overtrædelsen harmedført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge. Disse bøder omtales i detfølgende som ’normalbøden’.Det foreslås, at bødeniveauet tager udgangspunkt i de virksomhedsgrænser, som er fastsat i degældende regler for virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed, i arbejdsmiljølovenskapitel 2. Udover den afgrænsning, der følger af disse regler, foreslås en yderligere afgrænsningmellem store og meget store virksomheder.Bøderne foreslås differentieret på følgende måde:På virksomheder med 0-9 ansatte fastholdes bøderne på det eksisterende niveau(’normalbøden’),På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes ’normalbøden’ med 50 procentPå virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes ’normalbøden’ med 75 procentPå virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes ’normalbøden’ med 100 procent.

Forslaget omfatter alene materielle overtrædelser, dvs. overtrædelser af forhold vedrørende detkonkrete arbejde, som fx manglende udsugning ved svejsning eller arbejde i højden uden rækværk.Ved formelle overtrædelser, dvs. overtrædelser vedrørende rammer og procedurer forvirksomhedernes arbejdsmiljøarbejde som fx manglende arbejdspladsvurdering, er der ikke endirekte risiko for arbejdsskader for de ansatte. Antallet af ansatte i virksomheder, hvor derkonstateres formelle overtrædelser, bør derfor ikke have betydning for bødens størrelse i dissesituationer.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vedrører dels de metoder og prioriteringer, der danner rammen for udmøntningen afArbejdstilsynets tilsynsressourcer, dels forslag vedrørende udmåling af bøder.Forslaget pålægger således ikke det offentlige nye forpligtigelser eller byrder påarbejdsmiljøområdet, forudsat de offentlige virksomheder overholder arbejdsmiljølovgivningen.Formålet med den risikobaserede tilsynsmodel er at koncentrere tilsynsressourcerne om de virksomheder, derhar de største arbejdsmiljøproblemer. Den nye risikobaserede tilsynsmodel indebærer:

For at sikre en bedre sammenhæng mellem bødens størrelse og virksomhedens størrelse lægges deri de nye bestemmelser op til et differentieret bødesystem. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at dennye bødestruktur vil medføre en stigning i de gennemsnitlige bøder fra ca. 27.000 kr. ved degældende bestemmelser til knap 38.000 kr. ved de nye bestemmelser.Det er Arbejdstilsynets vurdering, at de højere gennemsnitlige bøder alt andet lige vil medføre enstigning i det nuværende årlige bødeprovenu på ca. 6 mio. kr. (PL-2012) fordelt på alle typervirksomheder. Det højere bødeniveau kan få en præventiv effekt og dermed reducere antallet afbøder fremafrettet, hvorfor stigningen i bødeniveauet kan blive lavere end her angivet.Ud af de samlede meromkostninger på 6 mio. kr., forventes 0,5 mio. kr. at kunne henføres til detoffentlige. Den forventede fordeling af meromkostningerne for det offentlige ved dendifferentierede bødestruktur fremgår af følgende tabel.Forventet fordeling af de offentlige meromkostninger forbundet med differentieret bødestruktur(mio. kr. PL-2012)2012201320142015Stat0,10,10,10,1Kommuner0,40,40,40,4Regioner0,00,00,00,0I alt0,50,50,50,5Bemærk: Der foreligger ingen opgørelser over afgivne bøder fordelt på sektorer. I tabellen er der derfor tagetudgangspunkt i den relative fordeling af produktionsenheder: Private ca. 92,5 pct., stat ca. 1,0 pct., kommuner ca. 6,0pct. og regioner 0,5 pct..

Forslaget pålægger således ikke erhvervslivet nye forpligtigelser eller byrder påarbejdsmiljøområdet, forudsat virksomhederne overholder arbejdsmiljølovgivningen.Formålet med den nye risikobaserede tilsynsmodel er at koncentrere tilsynsressourcerne om devirksomheder, der har de største arbejdsmiljøproblemer. Den nye risikobaserede tilsynsmodelindebærer:At der anvendes ressourcer svarende til dem, der blev besluttet som led i arbejdsmiljøreformenfra 2005.At alle virksomheder med mindst 2 ansatte (årsværk) skal besøges mindst en gang indenfor 8 år(2012-2019).At cirka halvdelen af virksomheder med 1-1,9 årsværk udtages til risikobaseret tilsyn inden for8 år (2012-2019)Forslaget har været forelagt erhvervs- og selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsregulering (CKR), der vurderer, at forslaget ikke indebærer nye administrative byrder forerhvervslivet.For at sikre en bedre sammenhæng mellem bødens størrelse og virksomhedens størrelse lægges deri de nye bestemmelser op til et differentieret bødesystem. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at dennye bødestruktur vil medføre en stigning i de gennemsnitlige bøder fra ca. 27.000 kr. ved degældende bestemmelser til knap 38.000 kr. ved de nye bestemmelser.Det er Arbejdstilsynets vurdering, at de højere gennemsnitlige bøder alt andet lige vil medføre enstigning i det nuværende årlige bødeprovenu på ca. 6 mio. kr. (PL-2012) fordelt på alle typervirksomheder. Det højere bødeniveau kan få en præventiv effekt og dermed reducere antallet afbøder fremafrettet, hvorfor stigningen i bødeniveauet kan blive lavere end her angivet.Erhvervslivets forventede andel af meromkostningerne ved den differentierede bødestrukturfremgår af følgende tabel.Forventede meromkostninger for erhvervslivet forbundet med differentieret bødestruktur (mio.kr. PL-2012)2012201320142015Privat sektor5,55,55,55,5Bemærk: Der foreligger ingen opgørelser over afgivne bøder fordelt på sektorer. I tabellen er der derfor tagetudgangspunkt i den relative fordeling af produktionsenheder: Private ca. 92,5 pct., stat ca. 1,0 pct., kommuner ca. 6,0pct. og regioner 0,5 pct.

Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation,Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere og Landbrugsrådet,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Business Danmark,Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse ogProducentforeningen.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/-mindreudgifterØget bødeprovenu på ca. 6mio. kr. årligt til staten.Negative konsekvenser/-merudgifterÅrlig meromkostning til bøder:Kommuner: 0,4 mio. kr.Regioner: 0,0 mio. kr.Stat: 0,1 mio.kr.IngenÅrlig meromkostning til bøderpå 5,5 mio. kr.IngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Bestemmelsen er ny og fastsætter, at Arbejdstilsynet ved tilsyn i helt små virksomheder med 1–4ansatte vil vejlede virksomheden om, hvordan den kan opfylde arbejdsmiljølovgivningens krav.Den øgede vejledning vil både omfatte mere hjælp til, hvordan virksomheden kan leve op tilkravene til virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats og til, hvordan virksomheden løserkonstaterede arbejdsmiljøproblemer.Øget hjælp til egenindsatsen kan fx bestå i at vise, hvor på Arbejdstilsynets hjemmesidevirksomheden kan finde information og vejledning om at udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering(APV), eller vise papirudgaver, hvis den lille virksomhed ikke benytter IT. Endvidere kanArbejdstilsynet fx vejlede om, hvad der ligger i kravet om en årlig arbejdsmiljødrøftelse i reglerneom organisering af virksomhedens arbejdsmiljøsamarbejde, samt hvilke krav der stilles tilarbejdspladsbrugsanvisninger til stoffer og materialer og certifikater.Hvis Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget har konstateret arbejdsmiljøproblemer på virksomheden,kan den øgede vejledning fx bestå i at forklare kravene i lovgivningen og komme med eksempler påovervejelser, der kan være relevante i forbindelse med virksomhedens videre arbejde med en ellerflere løsninger. Endvidere kan Arbejdstilsynet fortælle, hvordan APV-instrumentet kan bruges til atidentificere og vurdere arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, ligesom Arbejdstilsynet kankomme med konkrete eksempler på tekniske og organisatoriske løsninger på konkrete problemer.9

Arbejdstilsynets AT-vejledninger og lignende er den vidensmæssige ramme, og inden for denneramme kan den tilsynsførende komme med eksempler på, hvordan lignende arbejdsmiljøproblemerer løst.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.Til nr. 2Arbejdstilsynets almindelige beføjelse til at påse overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen og deregler, som gives med hjemmel heri, fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 6.I den foreslåede§ 72 a, stk. 1,fastsættes det, at Arbejdstilsynet som led i denne tilsynsopgavegennemfører risikobaseret tilsyn på virksomheder med ansatte.Det risikobaserede tilsyn er overordnet beskrevet under de almindelige bemærkninger i punkt 2.2.3.,hvortil der henvises.Arbejdstilsynet gennemfører tilsyn på virksomhedernes produktionsenheder. Vedproduktionsenheder forstås produktionsenheder som defineret i lov om Det CentraleVirksomhedsregister (CVR).Som hovedregel vil virksomhederne normalt blive kontaktet 1-4 måneder før det risikobaseredetilsyn, så virksomhederne får mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer indentilsynet. Virksomheden får ikke at vide, præcist hvornår Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, da detrisikobaserede tilsyn gennemføres uanmeldt.Arbejdstilsynet kan dog undlade at kontakte virksomheden, hvis det konkret forventes, attilsynsbesøget vil føre til én eller flere afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Detvil være tilfældet, hvis Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn på en virksomhed får mistanke om,at der kan være tale om en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen på en anden virksomhed, fxved tilsyn på en byggeplads, hvor der ofte er flere virksomheder, som udfører opgaver på stedet.Arbejdstilsynet vil heller ikke kontakte virksomheden, hvis det risikobaserede tilsyn gennemføres ianledning af en anmeldt arbejdsulykke eller en klage over arbejdsmiljøet på virksomheden.Med den foreslåede§ 72 a, stk. 2,bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmereregler om, at virksomheder, der har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, kan fritages for risikobaserettilsyn.Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse svarer til den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i §72 a, stk. 2. Virksomheder kan i dag fritages for screening, hvis de har dokumenteret et godtarbejdsmiljø efter reglerne om anerkendelse af DS/OHSAS 18001m.v. (bekendtgørelse nr. 87 af 31.januar 2005), eller hvis de har erhvervet et arbejdsmiljøcertifikat efter lov arbejdsmiljøcertifikat tilvirksomheder (lov nr. nr. 442 af 7. juni 2001 med senere ændringer).Bemyndigelsen tænkes udnyttet til at fastsætte regler, der sikrer, at disse virksomheder vil værefritaget for risikobaseret tilsyn.Arbejdstilsynet kan dog som hidtil komme på de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder iforbindelse med alvorlige ulykker, alvorlige klager over arbejdsmiljøet og aktioner på fxbyggepladser.Til nr. 310

Bestemmelsen i§ 82, stk. 4,er ny og indebærer, at der ved straffens udmåling lægges vægt påvirksomhedens størrelse.Det foreslås, at der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden (den juridiske enhed) påovertrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en arbejdsmiljøovertrædelse konstateres på fx enbyggeplads, hvor kun enkelte af virksomhedens ansatte arbejder, så er det antallet af ansatte i helevirksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes. Ved juridisk enhed forstås juridiskenhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).Det foreslås, at bøde for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen sammensættes således: Førstfastsættes ’grundbøden’ ud fra overtrædelsens grovhed, jf. § 82, stk. 1. Herefter foretages eneventuel fordobling af grundbøden, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorligpersonskade eller dødsfald til følge, jf. § 82, stk. 2.Dette udgør ’normalbøden’ for den pågældende overtrædelse, som foreslås differentieret i forholdtil virksomhedens størrelse.Det foreslås, at differentieringen af bøderne sker på følgende måde:Ved små virksomheder med 0-9 ansatte fastholdes bøderne på det eksisterende niveau(’normalbøden’).Ved mellemstore virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes ’normalbøden’ med 50 procent.Ved store virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes ’normalbøden’ med 75 procentVed helt store virksomheder med 100 ansatte eller flere forhøjes ’normalbøden’ med 100procent.Tabel 1 Skematisk beskrivelse af hvordan ’normalbøden’ med lovforslaget differentieres for forskellige størrelse virksomhederSmå virksomheder:MellemstoreStore virksomheder:Meget store0-9 ansattevirksomheder: 10-3435-99 ansattevirksomheder: 100 ogansatteflere ansatteNuværende Bøde vedNuværende Bøde vedNuværende Bøde vedNuværende Bøde vedbødeniveau differentiering bødeniveau differentiering bødeniveau differentiering bødeniveau differentieringFormelleovertrædelser10.000 kr. 10.000 kr.20.000 kr.10.000 kr. 10.000 kr.20.000 kr. 30.000 kr.10.000 kr. 10.000 kr.20.000 kr. 35.000 kr.10.000 kr. 10.000 kr.20.000 kr. 40.000 kr.

Det er domstolene, der fastsætter bødernes størrelse. Bødens størrelse kan fraviges i op- ognedadgående retning, når domstolene efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændighederfinder grundlag herfor.Bødeniveauet for forhøjelser ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder jf. § 82, stk. 4og 5 (som efter forslaget bliver stk. 5 og 6) bevares på det nuværende niveau, dvs. 5.000 kr. for hverskærpende omstændighed og 10.000 kr. for særligt skærpende omstændigheder og skal lægges til’normalbøden’, efter ’normalbøden’ er differentieret.Ændringerne foreslås ikke at omfatte bøder til ansatte, arbejdsledere, virksomhedsledere m.v.Da det ikke er hensigten, at forslaget skal have betydning for formelle overtrædelser, bevares bødenpå 10.000 kr. for formelle overtrædelser på sit nuværende niveau, uanset virksomhedens størrelse.Det er hensigten, at der ved særligt grove overtrædelser fortsat skal være mulighed for at idømmebøder, der falder uden for det sædvanlige bødeniveau for materielle overtrædelser, der er fastsat iretspraksis. Efter nuværende retspraksis har der i sådanne tilfælde ikke været idømt en bøde under75.000 kr. Også i disse tilfælde forudsættes det, at den konkret udmålte bøde differentieres eftervirksomhedens størrelse på samme måde. Det medfører, at bøder for større virksomheder ved særliggrove overtrædelser kan blive hævet.Det er endvidere hensigten, at retspraksis om gentagelsesvirkning, dvs. strafudmålingen, når envirksomhed tidligere er straffet for overtrædelse af samme eller tilsvarende regler, fortsat finderanvendelse. Dette bør ske med udgangspunkt i den differentierede bøde.Tilsvarende er det hensigten, at der skal ske absolut kumulation, når en virksomhed har flereovertrædelser til samtidig pådømmelse. Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bødesom udgangspunkt skal ske fuldstændig sammenlægning af den for hvert af forholdene udmåltebøde, efter at de eventuelt måtte være blevet differentieret og forhøjet som følge af virksomhedensstørrelse og skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.Til nr. 4Det er hensigten, at differentierede bøder også skal finde anvendelse ved udmåling af straffen forarbejdsgivere, der er omfattet af arbejdsgiveransvaret i § 83, stk. 1. Der foreslås derfor indsat enhenvisning i § 83, stk. 2, til den foreslåede§ 82, stk. 4.Der er således tale om enkonsekvensændring som følge af indførelsen af den foreslåede§ 82, stk. 4.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.I overensstemmelse med princippet i straffelovens § 3 vil reglerne i § 1, nr. 3 og nr. 4, alene findeanvendelse ved arbejdsmiljøovertrædelser begået den 1. januar 2012 eller senere. Har envirksomhed begået en arbejdsmiljøovertrædelse før 1. januar 2012 og en andenarbejdsmiljøovertrædelse efter 1. januar 2012, som begge er til pådømmelse i samme straffesag, vildet indebære, at straffen skal fastsættes efter reglerne på overtrædelsestidspunkterne og læggessammen til en samlet straf (absolut kumulation).

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formulering§ 72.Arbejdstilsynet har til opgave at1) vejlede virksomheder, branchearbejds-miljøråd, arbejdsmarkedets organisationerog offentligheden omarbejdsmiljømæssige spørgsmål,2) bistå Beskæftigelsesministeriet medforberedelse af regler i henhold til loven,3) udstede forskrifter i henhold til bemyn-digelse fra beskæftigelsesministeren,4) holde sig orienteret om den tekniske ogsociale udvikling med henblik påforbedring af arbejdet for sikkerhed ogsundhed i arbejdsmiljøet,5) behandle planer for arbejdsprocesser,arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v.samt stoffer og materialer og meddeletilladelser i henhold til loven elleradministrative regler,6) påse, at loven og de forskrifter, der givesmed hjemmel i loven, overholdes, bortsetfra §§ 17 a-c.§ 72 a.Arbejdstilsynet gennemfører screeningaf arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte forat afklare, hvilke virksomheder der har behovfor tilsyn. Samtidigt danner screeningenudgangspunkt for dette tilsyn.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om, at virksomheder, der kandokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages forscreening.Lovforslaget1.Efter§ 72, stk. 1, nr. 1,indsættes som nytnummer:»2) Bistå virksomheder med 1 – 4 ansatte medøget vejledning,«Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.

Gældende formulering2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og10, leder eller fører tilsyn med sådantarbejde eller udfører arbejde i strid medkapitel 9,3) ikke efterkommer påbud efter § 77, § 77 a,stk. 1 eller4) undlader at meddele oplysninger efter § 22,stk. 2.Stk. 2.Straffen kan stige til fængsel i indtil 2år, hvis overtrædelsen har medført en ulykkemed alvorlig personskade eller døden til følge.Stk. 3.Ved straffens udmåling efter stk. 1, nr.1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren haropfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4,betragtes som en skærpende omstændighed, atansatte forsætligt eller groft uagtsomtovertræder lovgivningens krav om1) anvendelse af personlige værnemidler,2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,3) anvendelse af beskyttelsesudstyr ellersikkerhedsforanstaltninger,4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetodereller5) certifikater til kran eller gaffeltruck.Stk. 4.Uden for de i stk. 3 nævnte tilfældeskal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2betragtes som en skærpende omstændighed,1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liveller helbred eller fremkaldt fare herfor,uden at forholdet er omfattet af stk. 2,2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77,stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser afArbejdstilsynet om overtrædelse af lovenom samme eller tilsvarende forhold,3) at der ved overtrædelsen er opnået ellertilsigtet opnået en økonomisk fordel for denpågældende selv eller andre, eller4) at overtrædelsen er begået forsætligt ellerved grov uagtsomhed.Stk.5.Det skal betragtes som en særligskærpende omstændighed, at der for unge under18 år er sket skade på liv eller helbred ellerfremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1.Stk. 6.Sker der ikke konfiskation af udbytte,som er opnået ved overtrædelsen, skal der vedudmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tagessærligt hensyn til størrelsen af en opnået ellertilsigtet økonomisk fordel.Stk. 7.Straffelovens § 23 om medvirken finderanvendelse på det i stk. 1 og 2 omhandledestrafansvar.

§ 83.For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16,§ 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1,§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges enarbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsenikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætligeller uagtsom, jf. dog stk. 3. Det er en betingelsefor bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnesen eller flere til virksomheden knyttede personereller virksomheden som sådan. Forbødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.4.I§ 83, stk. 2ændres »§ 82, stk. 2, 4 og 5« til:Stk. 2.Ved bødens udmåling finder § 82,»§ 82, stk. 2 og stk. 4 - 6«.stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse.Stk. 3.I det omfang arbejdsgiveren har opfyldtsine pligter efter lovens kapitel 4, kanarbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvisansatte overtræder lovgivningens krav om1) anvendelse af personlige værnemidler,2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,3) anvendelse af beskyttelsesudstyr ellersikkerhedsforanstaltninger,4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetodereller5) certifikater til kran og gaffeltruck.§2Loven træder i kraft den 1. januar 2012.