Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del Bilag 141
Offentligt
968103_0001.png
968103_0002.png
968103_0003.png
968103_0004.png
968103_0005.png
968103_0006.png
968103_0007.png
968103_0008.png
968103_0009.png
968103_0010.png
968103_0011.png
968103_0012.png
968103_0013.png
968103_0014.png
968103_0015.png
968103_0016.png
968103_0017.png
968103_0018.png
968103_0019.png
968103_0020.png
968103_0021.png
968103_0022.png
968103_0023.png
968103_0024.png
968103_0025.png
968103_0026.png
968103_0027.png
968103_0028.png
968103_0029.png
968103_0030.png
968103_0031.png
968103_0032.png
968103_0033.png
968103_0034.png
PENSIONSSTYRELSEN
Benchmarking af a-kasserneStatusrapport 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Benchmarking af a-kasserneStatusrapport 2010Udgiver: PensionsstyrelsenKøbenhavn, marts 2011PensionsstyrelsenLandemærket 111119 København KTlf. 33 95 50 00 hverdage 10-14E-mail:[email protected]Hjemmeside:www.penst.dk
Denne publikation kan frit citeres med kildeangivelse
PENSIONSSTYRELSEN
ForordBenchmarkingen af a-kasserne er i 2010 tilrettelagt efter en ny model, hvor analyser ogdelresultater er blevet offentliggjort løbende, og afsluttes med denne statusrapport. Formålet harværet at gøre analyserne mere aktuelle for brugerne.Benchmarkingen skal fortsat tilvejebringe viden og gennemsigtighed i a-kassesystemet. Mensammenligningerne kan i høj grad også anvendes som hjælpeværktøj i a-kassernes arbejde medat effektivisere administrationen og sikre kvalitet i sagsbehandlingen.Statusrapporten sammenfatter resultaterne fra årets analyser, og sætter herudover særligt fokuspå ledighedsudfordringen i a-kasserne.Ledigheden for de dagpengeforsikrede nåede sit laveste niveau i juni 2008 med ca. 48.000personer, der var ledige eller i aktivering, mens tallet ved udgangen af 2010 var 135.000helårspersoner. Særligt den private sektor, herunder håndværksfagene har været hårdt ramt afkrisen med ledighedsprocenter helt op til 14 pct. i nogle a-kasser. Hovedparten af a-kasserneinden for det offentlige område har ikke været ramt i samme grad og har fortsat en relativ lavledighed.Men uanset ledighedsniveauet har alle a-kasser en særlig udfordring i forhold til at imødegålangtidsledighed og ledighed blandt de unge. Tallene viser, at der er stor forskel på, hvor længe deledige er om at komme i arbejde igen, og hvor stor ungdomsledigheden er i de enkelte a-kasser.Årets analyser viser, at a-kasserne er på rette vej i forhold til at effektivisere driften. Men der erstore forskelle i a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet. Det indikerer, at der særligti nogle a-kasser er et fortsat stort potentiale for at effektivisere bl.a. gennem yderligeredigitalisering, strukturomlægninger, øget samarbejde på tværs om fx it-løsninger og evt. fusionermed andre a-kasser.Jeg håber, at a-kasserne vil bruge analyserne i deres kontinuerlige arbejde for at optimere ogfortsat forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen.
Jens BrøchnerDirektørMarts 2011
1STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
IndholdFORORD .......................................................................................................................................... 1SAMMENFATNING .......................................................................................................................... 31 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES ADMINISTRATIONSUDGIFTER, ARBEJDSBELASTNINGOG TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER ......................................................................................... 51.1 A-kasserne har reduceret administrationsudgifterne ........................................................... 51.2 Den administrative belastning i a-kasserne steg fra 2008 til 2009 ...................................... 61.3 Store forskelle på a-kassernes administrationsudgifter og transaktionsomkostninger ........ 72 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF DAGPENGEFORSIKREDE OG FORSIKRINGSGRADEN ... 112.1 Udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede ..................................................................... 112.2 Udviklingen i forsikringsgraden.......................................................................................... 123 KVALITETEN I A-KASSERNES SAGSBEHANDLING .............................................................. 144 DEN AKTUELLE LEDIGHEDSUDFORDRING I A-KASSERNE ................................................ 16Opsummering .......................................................................................................................... 164.1 Bruttoledigheden for dagpengeforsikrede.......................................................................... 174.2 Bruttoledigheden på a-kasseniveau .................................................................................. 194.3 Andel ledige i beskæftigelse efter 6 måneder.................................................................... 224.4 Ledige med mere end 1 års ledighed ................................................................................ 244.5 Andel ledige under 30 år.................................................................................................... 26FIGUROVERSIGT .......................................................................................................................... 29BILAGSOVERSIGT ........................................................................................................................ 29
2STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
SammenfatningOm a-kasserneDe 28 a-kasser er selvstændige, private foreninger med det formål at sikre medlemmerneøkonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere en række andre ordninger, somifølge lovgivningen er henlagt til dem.A-kasserne udbetaler dagpenge, efterløn, orlovsydelse til børnepasning og VEU-godtgørelse.A-kasserne har endvidere førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige og skal herundergennemføre CV- og vejledningssamtaler, foretage systematiske rådighedsvurderinger hvertredje måned og spille en aktiv rolle i formidlingen af job.Medlemmerne betaler et kontingent til a-kassen i form af et forsikringsbidrag og etadministrationsbidrag. Forsikringsbidraget indbetales til staten, som til gengæld refunderer a-kassernes udgifter til ydelser. Administrationsbidraget dækker udgifterne ved a-kassernes drift.Forsikringsbidraget til staten forventes at udgøre ca. 37 pct. af de samlede dagpengeudgifter i12010 .A-kasserne er underlagt offentlig regulering og tilsyn.A-kasserne har ca. 2,2 mio. medlemmer og beskæftiger ca. 4.000 medarbejdere.
Tilsynet har i løbet af 2010 foretaget en række benchmark-analyser af a-kasserne. Analyserne erblevet drøftet i en faglig følgegruppe, der foruden Pensionsstyrelsen har deltagelse afArbejdsmarkedsstyrelsen, A-kassernes Samvirke og repræsentanter fra 7 a-kasser.Analyserne er blevet offentliggjort løbende, og i nærværende statusrapport tegnes der et samlet,overordnet billede af udviklingen i a-kasserne2.Udviklingen kan opsummeres på følgende måde:Driften af a-kasserne kostede ca. 3 mia. kr. i 2009.A-kassernes administrationsudgifter er i faste priser reduceret med 26 pct. fra 2000 til 2009.En del af reduktionen skyldes uden tvivl, at ledigheden fra 2004 og frem til 2008 dykkede tilet historisk lavt niveau.Produktiviteten i a-kasserne er øget fra 2008 til 2009, idet den administrative belastning i a-kasserne steg med 40 pct., samtidig med at udgiften til administration faldt med 1 pct. Nåra-kasserne har kunnet øget produktiviteten så meget, kan det bl.a. hænge sammen med, atnogle a-kasser har haft ledig kapacitet fra perioden med lav ledighed. Hvis a-kasserne iperioden 2004-2008 havde ressourcetilpasset maksimalt, ville faldet i administrations-udgiften sandsynligvis have været endnu større. Til gengæld havde vi så i dag formentligset en stigning i administrationsudgifterne.Der er fortsat store forskelle på administrationsudgifterne og transaktionsomkostningen i deenkelte a-kasser. DANA fremstår fx i 2009 med en transaktionsomkostning, der er fire
1
Medlemsbidragene forventes at udgøre ca. 7,9 mia. kr. i 2010, mens dagpengeudgiften (ekskl. feriedagpenge) skønnestil ca. 21,2 mia. kr.2Se bilag 2 for en oversigt over de udsendte nyhedsbreve i 2010.
3STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
gange højere end i Træ-Industri-Byg’s A-kasse. Det indikerer, at der fortsat er et betydeligtpotentiale for at effektivisere.Det har inden for de seneste 10 år typisk været mindre a-kasser, der har haft de højestetransaktionsomkostninger, og som er fusioneret med andre a-kasser. Udviklingen hen imodfærre og større a-kasser og øget samarbejde mellem a-kasserne om fx it-løsningerforventes at fortsætte de kommende år.Mange LO-kasser står over for særlige udfordringer på grund af et faldende medlemstal, enrelativ høj ledighed, og ved at de i væsentlig mindre grad har udnyttet muligheder fordigitalisering.Den økonomiske krise har bremset mange års fald i antallet af a-kassemedlemmer. Frajanuar 2009 til oktober 2010 steg antallet af personer, der er forsikret mod ledighed, medca. 27.000, svarende til 1,3 pct. Hovedparten af medlemsfremgangen skyldes en storvækst i antallet af medlemmer, der er fritaget for at betale medlemsbidrag tilarbejdsløshedsforsikringen. En regelændring med virkning fra 1. juli 2009 betød, atpersoner under 30 år, der følger en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til at bliveoptaget i en a-kasse, kunne blive fritaget for at betale medlemsbidrag til staten. Tidligerevar denne mulighed alene forbeholdt de over 30-årige.A-kasserne står aktuelt over for meget forskellige ledighedsudfordringer. A-kasserne medmedlemmer inden for byggebranchen har ledighedsprocenter på ca. 10 pct., mensledigheden fortsat er forholdsvis lav inden for a-kasserne med medlemmer på det offentligeområde. De forskellige udfordringer viser sig også ved, at der er stor forskel på, hvor langtid de ledige er om at komme i arbejde igen, og hvor stor ungdomsledigheden er i deenkelte a-kasser.Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling er forbedret på flere områder gennem de senereår, fx er sagsbehandlingstiden i klagesager blevet kortere. Men der er også områder, soma-kasserne skal arbejde videre med. Fx er der en betydelig udfordring i forhold til de planerfor jobsøgning, som a-kasserne udarbejder sammen med de ledige. Der er for mange af a-kassernes planer, som bliver tilsidesat af Pensionsstyrelsen. Der er også fortsat storeforskelle på a-kassernes resultater på de enkelte undersøgte områder.
4STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
1 Udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter, arbejds-belastning og transaktionsomkostninger1.1 A-kasserne har reduceret administrationsudgifterneDriften af a-kasserne kostede medlemmerne knap 3,1 mia. kr. i 2009. Det er godt 1 mia. kr. mindreend i 2000, og svarer til et fald på ca. 26 pct. i faste priser, jf. tabel 1.Administrationsudgifterne er reduceret i alle årene siden 2000, men faldet har som forventet væretstørst i perioden fra 2004 til 2008, hvor ledigheden dykkede til et historisk lavt niveau3.
Tabel 1A-kassernes samlede udgifter til administration i årene 2000-2009(i mia. kr. og 2009-prisniveau)2000200120022003200420052006200720082009Ændring Ændring2008-2009 2000-2009(i pct.)(i pct.)-1,4-25,9
4,14
4,09
4,05
3,94
3,85
3,62
3,45
3,32
3,11
3,07
Anm.: 2001-tallet er et skønnet tal. Lønudgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor(ILON2 og ILON9), og øvrige udgifter er deflateret efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, årsgennemsnit. Tallenei tabellen er afrundede. Procentberegningerne baserer sig på ikke-afrundede tal.Kilde: Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber og opgørelser over udgifter, der afholdesi fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med.
Den økonomiske krise fra efteråret 2008 har ikke i første omgang ført til øgedeadministrationsudgifter i a-kasserne. Udgifterne faldt med 1,4 pct. i 2009, selvom ledigheden stegmarkant, og a-kasserne gennemførte flere dagpengetransaktioner og samtaler med de ledige endåret før.A-kasserne øgede således produktiviteten fra 2008 til 2009, jf. figur 2.
3
Se nyhedsbrev til a-kasserne, ”A-kasserne bruger mindre på administration” fra 5. november 2010
5STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Figur 2A-kassernes administrationsudgifter og fuldtidsledige dagpengemodtagere i årene 2000-20094,54,03,53,0Mia. kr.2,580.0002,01,51,00,50,0200020012002200320042005200620072008200960.00040.00020.0000160.000Fuldtidsledige dagpengemodtagere140.000120.000100.000
Administrationsudgifter i faste priser
Fuldtidsledige dagpengemodtagere
Anm.: 2000-tallet for fuldtidsledige dagpengemodtagere foreligger ikke. Der er tale om nettoledigeKilde: Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber og opgørelser over udgifter, der afholdesi fællesskab med den faglige organisation, som a-kassen samarbejder med, samt Danmarks Statistik, AUL01
A-kassernes it-udgifter udgør med ½ mia. kr. i 2009 ca. 16 pct. af de samledeadministrationsudgifter. It-udgifterne er faldet med 14 pct. siden 2005, svarende til 81 mio. kr.Som også tidligere analyser har vist, er der meget stor forskel på størrelsen af udgiften i de enkeltea-kasser. It-udgiften pr. medlem varierede fra 528 kr. og 502 kr. pr. medlem i henholdsvisMetalarbejdernes A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse til 128 kr. og 119 kr. i henholdsvisKristelig A-kasse og ASE.Investeringer i it er vigtige og nødvendige for at digitalisere og effektivisere medlemsservicen i deenkelte a-kasser. Der har imidlertid ikke i tidligere analyser kunnet konstateres en sammenhængmellem it-udgifternes størrelse og henholdsvis antallet af digitale servicetilbud, medlemmernesudnyttelse af tilbuddene og it-systemernes muligheder.
1.2 Den administrative belastning i a-kasserne steg fra 2008 til 2009Pensionsstyrelsens beregninger viser, at den samlede administrative belastning i a-kasserneskønsmæssigt faldt med over 20 pct. fra 2004 til 2008, hvorefter den steg med 40 pct. fra 2008 til20094, jf. tabel 3.Når arbejdsbelastningen i a-kasserne ikke faldt mere end 20 pct. fra 2004 til 2008, er forklaringen,at a-kasserne fik nye opgaver fra 1. januar 2007. Fra dette tidspunkt skulle a-kasserne ikke kunafholde CV- og vejledningssamtaler med førstegangsledige, men med alle ledige, ligesom a-kasserne skulle rådighedsvurdere de ledige hver tredje måned mod tidligere efter seks måneder.
4
Se Pensionsstyrelsens nyhedsbrev af 3. december 2010 vedrørende a-kassernes transaktionsomkostninger i 2009.
6STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Tabel 3Vægtede transaktioner i a-kasserne fra 2004 til 2009 i mio.2004(mio.)Vægtedetransaktioner46,12005(mio.)43,92006(mio.)38,72007(mio.)372008(mio.)36,72009(mio.)51,1Ændring2004-2008(i pct.)-20Ændring2004-2009(i pct.)11Ændring2008-2009(i pct.)40
Anm.: Transaktionstallene i tabellen er afrundedeKilde: Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af tal fra a-kasserne, UVM og RAM
Der er flere mulige forklaringer på, at a-kasserne har kunnet øge produktiviteten fra 2008 til 2009:
Der har været ledig kapacitet efter den lange periode med høj beskæftigelse og historisk laveledighedsprocenterNogle a-kasser har i en overgangsfase håndteret den stigende ledighed via en ekstraordinærindsats af det eksisterende personaleDe seneste års digitalisering af medlemsservicen og konkurrencen mellem a-kasserne harført til effektiviseringerDer er imidlertid stor forskel på udviklingen i de enkelte a-kasser.Mens arbejdsbelastningen fra 2008 til 2009 steg med mellem 6 og 17 pct. i a-kasserne på detoffentlige område, steg den op til 117 pct. i de a-kasser på det private arbejdsmarked, der erhårdest ramt af ledighed.
1.3 Store forskelle på a-kassernes administrationsudgifter ogtransaktionsomkostningerFigur 4 viser, at der er store forskelle i a-kassernes administrationsudgift pr. medlem, og hvad det igennemsnit koster den enkelte a-kasse at udbetale dagpenge, afholde samtaler mv.(transaktionsomkostningen).
7STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Figur 4Transaktionsomkostning5og administrationsudgift pr. medlem i de enkelte a-kasser i 20093000BC
2500
Adm.udgift pr. medlem i 2009
T IB-A
2000
3FANNF-ABFA
EL-AFSADANA
1500
Gns.1.385
1000
MET AL-AMAPM-AT AKFFAKRIST -AFOAHK-ABUSINESSCASLAA-JKSDLAASEBUPL-AST AFT F-ALEDERNE IAKAAK DLF-ADSA
500AGns. 43D
00102030405060708090100Transaktionsomkostning i 2009 (indeks: højeste omkostning = 100)Anm.: PMA og STA er fusioneret pr. 1. juli 2010. TIB-A fusionerer pr. 1. januar 2011 med 3FAKilde: Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af RAM samt oplysninger fra a-kasserne og UVM
Transaktionsomkostningen er beregnet som et indeks, hvor højeste omkostning er lig 100.Set ud fra et snævert effektiviserings- og konkurrenceperspektiv er det mest attråværdigt for denenkelte a-kasse at være placeret i felt A i figur 4 med både en lav administrationsudgift og en lavtransaktionsomkostning. A-kasserne i figurens felt C har omvendt en udfordring i forhold til både athave en administrationsudgift og en transaktionsomkostning over gennemsnittet.Det fremgår i øvrigt af figur 4, at Træ-Industri-Byg’s A-kasse i 2009 havde den højesteadministrationsudgift pr. medlem, men samtidig den laveste transaktionsomkostning, mens DanskeSundhedsorganisationers A-kasse havde den laveste administrationsudgift, men samtidig dennæsthøjeste transaktionsomkostning.
5
Beregningen af transaktionsomkostningen tager udgangspunkt i den enkelte a-kasses samlede administrationsudgifter,dvs. at det påvirker transaktionsomkostningen i opadgående retning, hvis fx en a-kasse har valgt en struktur med højelokaleudgifter. Hvis transaktionsomkostningen alene beregnes ud fra lønudgiften, giver det en skæv sammenligning, daa-kasserne i forskelligt omfang outsourcer arbejdsopgaver (it, rengøring, kantine mv.). A-kasser med udstrakt brug afoutsourcing vil i givet fald fremstå mere produktive, end de reelt er.
8STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Uændret spænd i a-kassernes administrationsudgifterSelv om a-kassernes udgifter til administration samlet set er faldet siden 2000, varierer udgiftenfortsat meget mellem a-kasserne.Administrationsudgiften var i 2009 under 700 kr. pr. medlem i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, mens udgiften var knap 2.000 kr. i henholdsvis Faglig Fælles Akasse og El-fagets A-kasseog godt 2.100 kr. i Træ-Industri-Byg’s A-kasse.De a-kasser, der har høje udgifter, har typisk en mere omkostningstung struktur med mangeafdelinger, ligesom de typisk har flere ledige medlemmer og flere på efterløn end gennemsnittet.Samtidig er der tale om a-kasser, der ikke er nået så langt som andre a-kasser med hensyn til at fåde ledige medlemmer til at indsende deres dagpengekort digitalt6. Dermed bliver a-kassernehårdere belastet, når ledigheden stiger, og de skal håndtere mange af dagpengekortene manuelt.Spændet i a-kassernes administrationsudgift pr. medlem har været nogenlunde uændret deseneste år, mens spændet er indsnævret noget i forhold til perioden 2000-2004. I denne periodevar den årlige administrationsudgift pr. medlem ca. 4½ gange højere i den dyreste a-kasse end iden billigste. I 2009 var spændet mellem top og bund knap 1 til 3.
Øget spænd i a-kassernes transaktionsomkostningerUdviklingen i ledigheden efter finanskrisen har øget spændet i a-kassernestransaktionsomkostninger, dvs. hvad det i gennemsnit koster at udbetale dagpenge oggennemføre samtaler med ledige medlemmer. DANA fremstår i 2009 med entransaktionsomkostning, der er 4 gange højere end i Træ-Industri-Byg’s A-kasse, mens dettilsvarende spænd mellem top og bund var 2½-3 gange i 2007 og 2008.Forklaringen på det øgede spænd er, at ledigheden er slået særligt hårdt igennem i nogle a-kasser. Det gælder fx i Træ-Industri-Byg’s A-kasse, hvor antallet af transaktioner er næstenfiredoblet fra 2007 til 2009.Træ-Industri-Byg’s A-kasse havde i 2009 den højeste ledighed blandt alle a-kasser, mensledigheden i DANA var klart under gennemsnittet7. Basisomkostningerne ved at drive a-kassefordeles dermed ud på flere transaktioner i Træ-Industri-Byg’s A-kasse end i DANA.Men det påvirker også transaktionsomkostningen, hvis fx en a-kasse har valgt at organisere sigmed mange afdelinger, har særlige prioriteringer af serviceniveauet, eller i øvrigt haruhensigtsmæssige administrative procedurer.Det har været kendetegnende for udviklingen de seneste 10 år, at det er de mindre a-kasser, derhar haft de højeste transaktionsomkostninger, og at en del af disse siden hen er fusioneret medandre a-kasser. Det gælder fx de tidligere a-kasser, som Frisørerne, Artisterne og Maritim A-kasse,Forsvarets A-kasse og senest Prosa & Merkonomernes A-kasse.Udviklingen hen imod færre og større a-kasser og øget samarbejde mellem a-kasserne om fx it-løsninger forventes at fortsætte de kommende år.
Særlige udfordringerDet har ved tidligere benchmark-analyser været fremhævet, at ikke mindst LO-kasserne står overfor særlige udfordringer i de kommende år.67
Se fx afsnit 4.4.1i rapportenBenchmarking af a-kasserne 2009,Arbejdsdirektoratet, november 2009.Se 4.2 (om ledighedsprocenter i a-kasserne)
9STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Det er typisk LO-kasserne, der har de højeste administrationsudgifter.Endvidere skal mange af LO-kasserne på grund af den økonomiske krise håndtere en højledighed, samtidig med at de mister medlemmer. Medlemstilbagegangen skyldes bl.a.:
Strukturudviklingen, hvor der bliver færre job inden for de traditionelle LO-områderKonkurrencen fra nogle af de tværfaglige a-kasser, der markedsfører sig på et lavere samletkontingent for a-kasse og fagforening
Udfordringen understreges også af, at LO-kasserne ikke i samme omfang som andre a-kasser harpresset på for at få medlemmerne til at benytte de digitale selvbetjeningsmuligheder, der ellerskunne lette administrationen.
10STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
2 Udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede og forsikringsgraden2.1 Udviklingen i antallet af dagpengeforsikredePensionsstyrelsen følger løbende udviklingen i a-kassernes medlemstal. Særligt interessant er detat se, om krisen har påvirket udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede.Som det fremgår af figur 5, er de sidste mange års konstante fald i antallet af dagpengeforsikredeafløst af en mindre fremgang. Antallet af dagpengeforsikrede nåede bunden i januar 2009 med2.058.300. Herefter har der været en stigende tendens, således at der i oktober 2010 var2.085.400 dagpengeforsikrede. Det er en fremgang på ca. 27.000 medlemmer, svarende til 1,3pct.
Figur 5Antal dagpengeforsikrede fra januar 2001 til oktober 20102.300.0002.200.0002.100.0002.000.0001.900.0001.800.0001.700.0001.600.0002001M012001M072002M012002M072003M012003M072004M012004M072005M012005M072006M012006M072007M012007M072008M012008M072009M012009M072010M012010M07
2.183.4002.058.3002.085.400
1.500.000
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, AUA01
Der er fortsat langt op til de 2.183.400 dagpengeforsikrede, der var i januar 2001. Antallet afdagpengeforsikrede er i oktober 2010 5,7 pct. lavere end i januar 2001.Fremgangen i antallet af dagpengeforsikrede fra januar 2009 vurderes ikke mindst at hængesammen med en regelændring, der fik virkning fra 1. august 2009. Ændringen betød, at ogsåmedlemmer under 30 år, der følger en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til at bliveoptaget i en a-kasse som nyuddannede (dimittender), kan blive fritaget for at betalemedlemsbidrag (kontingent) til arbejdsløshedsforsikringen. Tidligere var denne mulighed aleneforbeholdt de over 30-årige.Medlemsbidraget, som indbetales til staten, udgør i gennemsnit ca. 64 pct. af medlemmetssamlede udgift ved at være arbejdsløshedsforsikret. Det er således blevet betydeligt billigere fordenne gruppe at melde sig ind i en a-kasse, og det har en del tilsyneladende gjort. I nogle a-kasser
11STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
er medlemskabet helt gratis, da a-kassen også har fritaget den pågældende gruppe for at skullebetale bidrag til a-kassens administration.Pensionsstyrelsens opgørelser viser, at antallet af afregnede medlemsbidrag fordagpengeforsikrede kun er steget med ca. 4.100 fra januar 2009 til september 2010, mens antalletaf dagpengeforsikrede ifølge Danmarks Statistik er steget med ca. 27.000 medlemmer i sammeperiode. Differencen mellem de to opgørelser skyldes, at de dagpengeforsikrede, der er fritaget formedlemsbidraget, indgår i statistikken fra Danmarks Statistik. Denne gruppe er såledesskønsmæssigt vokset med ca. 23.000 siden ultimo 2009.Medlemsfremgangen siden januar 2009 rokker ikke afgørende ved det billede, der har væretgældende over de sidste mange år. Nemlig, at der sker store forskydninger i medlemstallene på a-kasseniveau og hovedorganisationsniveau. LO-kasserne har med enkelte undtagelser en massivmedlemstilbagegang, mens AC-kasserne og a-kasserne udenfor hovedorganisation samlet set harfået flere medlemmer. FTF-kassernes medlemstal har været stort set uændret.8Tilbagegangen for LO-kasserne skyldes bl.a. strukturudviklingen på arbejdsmarkedet ogkonkurrencen fra de tværfaglige a-kasser, der markedsfører sig med en lavere samlet pris for a-kasse og fagforening.
2.2 Udviklingen i forsikringsgradenForsikringsgraden er udtryk for forholdet mellem antallet af personer i arbejdsstyrken ogdagpengeforsikrede. Et fald eller en stigning i et af de to nøgletal påvirker forsikringsgraden.Figur 6 viser udviklingen i forsikringsgraden fra september 2005 til september 2010.
Figur 6Forsikringsgraden fra september 2005 til september 201076%73,8%74%72,0%72%70%68%66%64%62%60%20052006200720082009201072,2%71,2%70,3%70,3%
Anm.: I arbejdsstyrken indgår beskæftigede og arbejdsløse opgjort i Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse(AKU-tabel 1) for 3. kvartal. AKU-ledigheden opgøres kvartalsvis på baggrund af 89.000 interviews årligt med personer ialderen fra 15 – 74 år om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. AKU-statistikken opskrives herefter til den samledebefolkning (15 – 74 år). AKU-statistikken er anvendt, da RAS-arbejdsstyrketallene opgøres med nogen tidsforskydning.Antallet af dagpengeforsikrede er hentet fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, AUA01.Kilde: Danmarks Statistik og Pensionsstyrelsens beregninger.8
Se evt. rapportenBenchmarking af a-kasserne 2009,afsnit 7, hvor denne udvikling er beskrevet.
12STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Forsikringsgraden er faldet med 3,5 pct.point fra september 2005 til september 2009. Fraseptember 2009 til september 2010 – er forsikringsgraden steget med 0,9 pct.point - fra 70,3 pct. til71,2 pct.Udviklingen dækker over, at antallet af personer i arbejdsstyrken fra september 2005 til september2009 er steget med ca. 60.000 personer, mens antallet af dagpengeforsikrede i samme periode erfaldet med ca. 59.000 personer. Fra september 2009 til september 2010 er udviklingen iarbejdsstyrken imidlertid vendt, således at den er faldet med 17.000 personer på et år. Samtidig erantallet af dagpengeforsikrede steget med knap 14.000.
13STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
3 Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandlingPensionsstyrelsen har siden 1998 undersøgt kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling år for år.Nogle kvalitetsparametre har været gennemgående siden 1998, mens andre er opstået som følgeaf ændringer i reglerne eller i relation til særlige temaundersøgelser.Den store opmærksomhed på kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling har haft en effekt. Det kansåledes konstateres, at kvaliteten på de fleste undersøgte områder har udviklet sig positivt9.Men a-kasserne har et forbedringspotentiale bl.a. i forhold til at udarbejde planen for jobsøgning isamarbejde med den ledige. Planen indeholder a-kassernes vejledning af de ledige medlemmerom kravene til jobsøgning. I forbindelse med 2009-tilsynet med a-kassernes administration afrådighedsreglerne er planen for jobsøgning blevet tilsidesat i 28 pct. af de undersøgte sager, fordiplanerne ikke opfyldte kravene i de udsendte retningslinjer. Hovedparten af a-kasserne kanforbedre administrationen, da 24 ud af 29 a-kasser har fået tilsidesat over 10 pct. af planerne.Der er fortsat forskel på a-kassernes resultater indenfor de forskellige kvalitetsparametre. Hverenkelt a-kasse opfordres derfor til at overveje, om a-kassens resultater giver anledning til ativærksætte en særlig indsats på ét eller flere kvalitetsområder10.
Figur 7Udviklingen på de undersøgte kvalitetsparametre fra 2000 til 2009201816141210864202000200120022003200420052006200720082009
Sagsbehandlingstid i klagesager i ugerFejlprocent i det systematiske rådighedstilsynAndel indberetn. i systematiske rådighedstilsynKlagefrekvens (klagesager i % af led.berørte)Kilde: Pensionsstyrelsen
OmgørelsesprocentAndel ikke rettidigt afholdte CV-samtalerAndel ikke rettidigt afholdte rådighedssamtaler
9
10
Plan for jobsøgning blev introduceret i februar 2009, og der foreligger derfor alene 2009-tal.Se Pensionsstyrelsens nyhedsbrev af 19. november 2010 om kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling og det tilhørendenotat.
14STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Figur 7 viser:
Sagsbehandlingstidener blevet kortere. I 2009 var a-kassernes gennemsnitligesagsbehandlingstid i klagesager på 4,1 uge, og dermed yderst tilfredsstillende.Omgørelsesprocentener faldet. Styrelsen fastholder flere af a-kassernes afgørelser, nårmedlemmet klager. I 2009 var omgørelsesprocenten 12,5 pct. og dermed tilfredsstillende.Klagefrekvensenhar siden 2000 ligget mellem 0,5 pct. og 1,2 pct. I 2009 varklagefrekvensen 1,0 pct. og dermed beskeden. Pensionsstyrelsen har sammenlignetudviklingen i klager over a-kasseafgørelser med udviklingen i klager til Ankenævnet forForsikring, Arbejdsmarkedets Ankenævn (nu Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg),Folketingets Ombudsmand, Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden. MensAnkenævnet for Forsikring også har haft et beskedent fald fra 2008 til 2009 iklagefrekvensen, har Forbrugerombudsmanden oplevet en stor stigning. De øvrige områderhar oplevet en beskeden stigning.Antallet af rettidigt afholdte CV-samtalerer faldet en anelse – fra 89,2 pct. i 2008 til 87,3pct. i 2009 – dette skal dog ses i lyset af den stigende ledighed i samme periode.Fejlprocenten i det systematiske rådighedstilsyner faldet fra 1,7 pct. i 2008 til 1,3 pct. i2009. I den lave fejlprocent gemmer sig dog nogle sager, hvor tilsynet ikke har kunnetomgøre a-kassernes vurdering af, om medlemmet har været tilstrækkelig aktivt jobsøgendegrundet a-kassens utilstrækkelige vejledning af medlemmet.Indberetninger i det systematiske rådighedstilsyn11er faldet fra 10 pct. i 2008 til 6 pct. i2009.Plan for jobsøgninger tilsidesat i 28 pct. af de gennemgåede sager, og det er uacceptabelt.Tilsynet vil i 2011 have stort fokus på de a-kasser, hvor plan for jobsøgning fortsat ikke erblevet det ønskede redskab til gavn for både det ledige medlem og a-kassens vejledning afmedlemmet.Flere rådighedssamtaler er afholdt til tiden.Andelen er steget fra 81 pct. i 2008 til 87 pct. i2009. Målsætningen er, at a-kasserne skal afholde mindst 90 pct. af samtalerne til tiden.
11
Pensionsstyrelsen indberetter en sag til a-kassen i det systematiske rådighedstilsyn, når tilsynet på det foreliggendegrundlag er uenig i a-kassens rådighedsvurdering. Det drejer sig typisk om sager, hvor medlemmets jobsøgning er forlav, og hvor a-kassen ikke har givet en begrundelse for at acceptere medlemmets jobsøgning.
15STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
4 Den aktuelle ledighedsudfordring i a-kasserneOpsummeringDen økonomiske krise har sat sine spor på arbejdsmarkedet med bl.a. en øget ledighed til følge.Bruttoledigheden for de dagpengeforsikrede nåede bunden i juni 2008 med ca. 48.000fuldtidspersoner, der var henholdsvis ledige eller aktiverede, mens bruttoledigheden i vedudgangen af 2010 var på 135.000.Ledigheden er steget i alle a-kasser, men a-kasserne står over for meget forskellige udfordringer,da udviklingen har været meget forskellig. Fx var under 1 pct. af medlemmerne i DanskeSundhedsorganisationers A-kasse ledige i juli 2010, mens det samme gjaldt for 14 pct. afmedlemmerne i Træ-Industri-Byg’s A-kasse.Med den øgede ledighed har a-kasserne en udfordring både i at håndtere de lovgivningsmæssigekrav mht. at afholde samtaler og udbetale dagpenge og i at hjælpe de ledige tilbage i arbejde. Iforbindelse med vejledningen af de ledige er planen for jobsøgning vigtig for at få guidet de ledigehen til fagområder med de bedste beskæftigelsesmuligheder. I planen, som a-kassen udarbejdersammen med den ledige, skal det bl.a. være klart, hvad a-kassen forventer sig af medlemmetsjobsøgning. A-kassernes vejledning er ikke mindst vigtig over for de unge ledige og for delangtidsledige, der er særligt udsatte12.
Højeste ledighed inden for byggebranchenDet er a-kasserne med medlemmer inden for byggebranchen, der med ledighedsprocenteromkring de 10 pct. har den højeste ledighed og dermed de største udfordringer.Byggebranchen er samtidig kendetegnet ved mange kortvarige job og en stor jobomsætning. Detbetyder, at de ledige inden for flere af de berørte a-kasser forholdsvis hurtigt kommer ibeskæftigelse. Således er omkring halvdelen af alle nyledige i Metalarbejdernes A-kasse, Træ-Industri-Byg’s A-kasse, El-fagets A-kasse, Byggefagenes A-kasse og Faglig Fælles Akasse ibeskæftigelse efter 6 måneders ledighed.Teknikernes A-kasse og Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, der også har forholdsvis højeledighedsprocenter, har derimod ikke en tilsvarende hurtig ”omsættelighed”. I disse to a-kasser erdet kun omkring en tredjedel af de nyledige, der er i beskæftigelse efter 6 måneder, og mere end10 pct. af de ledige har været uden job i mere end 1 år. De to a-kasser har dermed en særligopgave med at få guidet de ledige hen til fagområder med bedre beskæftigelsesmuligheder.Hovedparten af a-kasserne inden for det offentlige område er kendetegnet ved en fortsat relativ lavledighed og ved, at de fleste ledige hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Mere end halvdelenaf de ledige fra a-kasser, der har medlemmer blandt offentligt ansatte, er således i beskæftigelse 6måneder efter, at de blev ledige. De offentlige a-kasser har også en forholdsvis lav andellangtidsledige. Andelen af langtidsledige ligger noget under gennemsnittet - fra 1,4 pct. i DanskeSundhedsorganisationers A-kasse til 5,8 pct. i Lærernes A-kasse mod et gennemsnit for alle a-kasser på 9,7 pct.
Beskæftigelsesministeren har bl.a. udmeldt følgende mål for jobcentrene i 2010: 1) Jobcentrene skal sikre, at antalletaf ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt og 2) Jobcentrene skal sikre, atantallet af unge kontanthjælps-, startshjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 begrænses mestmuligt.
12
16STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
FOA - Fag og Arbejdes A-kasse skiller sig ud, da a-kassens medlemmer ikke kommer helt såhurtigt i arbejde som ledige fra de øvrige a-kasser inden for det offentlige område, ligesom a-kassen har en andel langtidsledige på mere end 10 pct.Med en række varslede afskedigelser i bl.a. en del kommuner i efteråret 2010, vil ledigheden inogle af a-kasserne på det offentlige område stige i den kommende periode. Samtidig er der tegnpå mindre fald i ledigheden for nogle af a-kasserne inden for byggebranchen13. En hård vinter kandog hurtigt påvirke ledigheden i negativ retning.
LangtidsledighedenEn af de største hindringer for at komme tilbage på arbejdsmarkedet er at være uden arbejde ilængere tid. Derfor har a-kasserne sammen med de kommunale Jobcentre en stor udfordring i atundgå, at medlemmerne bliver langtidsledige. Antallet af ledige med mere end 1 års ledighed ermere end fordoblet fra medio 2009 til medio 2010.Der er 10 a-kasser, hvor mindst 10 pct. af de ledige har været ledige eller i aktivering i mere end 1år. Det er a-kasser inden for alle brancher, der har en høj procentandel langtidsledige, herunder 3af de største a-kasser. Det gælder Faglig Fælles Akasse, FOA - Fag og Arbejdes A-kasse ogHK/Danmark’s A-kasse, som dækker hver deres branche.Men også a-kasser inden for det tværfaglige område (Kristelig A-kasse, DANA og ASE) og en a-kasse inden for akademikerområdet (Magistrenes A-kasse) er blandt de a-kasser med de størsteandele langtidsledige medlemmer.Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse har den absolut højeste andel langtidsledige på 12,2pct., som dog dækker over et relativt beskedent antal ledige.
Ledigheden blandt de ungeDet er a-kasserne inden for byggefagene, der har de største udfordringer med ungdomsledighed. ITræ-Industri-Byg’s A-kasse og i El-fagets A-kasse udgør de unge omkring en tredjedel af a-kassernes ledige, og i Byggefagenes A-kasse er andelen af ledige under 30 år ca. 40 pct. Denhøje ledighed inden for disse a-kasser rammer således særligt de unge med mindsterhvervserfaring, som endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.Den større ledighed efter finanskrisen har også betydet, at flere nyuddannede er blevet ledigeinden for andre områder. På akademikerområdet var der fx 39 pct. flere nyuddannede ledige iseptember 2010 end i september 2008, hvor tallet var meget lavt, og i DanskeSundhedsorganisationers A-kasse er ledigheden for nyuddannede fordoblet fra september 2009 tilseptember 2010. Stigningen er særlig sket blandt sygeplejerskerne.
4.1 Bruttoledigheden for dagpengeforsikredeLedigheden blandt medlemmerne er en væsentlig indikator for arbejdsbyrden i a-kasserne, dadagpengeområdet administrativt vejer meget tungt. A-kasserne udbetaler også ydelser somefterløn, VEU-godtgørelse, og orlovsydelse til børnepasning, der ikke relaterer sig til ledighed. Mendisse ydelser er ikke lige så tidskrævende at administrere som dagpengeområdet. Det skønnes
Ledighedstallene fra september 2010 fra Jobindsats viser, at stigningen i ledigheden for flere af a-kasserne inden forbyggebranchen er stoppet, og for enkelte a-kasser er der oven i købet sket et mindre fald i ledigheden siden juli 2010.Der er sket et mindre fald i ledigheden i Byggefagenes A-kasse, El-fagets A-kasse, Metalarbejdernes A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse. I a-kasserne på det offentlige område er ledigheden derimod stigende. Det gælder for DanskeSundhedsorganisationers A-kasse, BUPL A-kasse, Lærernes A-kasse, Socialpædagogernes A-kasse og FOA - Fag ogArbejdes A-kasse.
13
17STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
således, at tidsforbruget hertil udgjorde ca. en fjerdedel af a-kassernes samlede tidsforbrug i200914.Ledigheden er derfor afgørende, når man skal vurdere a-kassernes aktuelle udfordring i efteråret201015.I figur 8 er vist udviklingen i bruttoledigheden for de dagpengeforsikrede. Bruttoledigheden omfatterbåde de ledige dagpengemodtagere (nettoledige) og de aktiverede dagpengeberettigede.Nettoledigheden påvirkes af aktiveringsomfanget.
Figur 8Bruttoledigheden blandt dagpengeforsikrede fra januar 2007 til oktober 2010(sæsonkorrigerede fuldtidsledige)160.000134.682140.000120.00097.262100.00080.00060.00040.00020.0002007M012007M032007M052007M072007M092007M112008M012008M032008M052008M072008M092008M112009M012009M032009M052009M072009M092009M112010M012010M032010M052010M072010M09
48.06437.420
0
Ledige dagpengemodtagereKilde: Danmarks Statistik, AUS04
Aktiverede dagpengeberettigede
Bruttoledige dp-forsikrede
Bruttoledigheden for de dagpengeforsikrede nåede bunden i juni 2008. På dette tidspunkt var derca. 48.000 ledige og aktiverede (fuldtidspersoner). Herefter har bruttoledigheden haft en stigendetendens næsten hele den følgende periode, således at der pr. oktober 2010 var ca. 134.700bruttoledige. Det er en stigning på ca. 86.600, svarende til 180 pct.Antallet af aktiverede har været konstant stigende fra november 2008 og frem til juli 2010,hvorefter antallet er faldet lidt.
Skønnet er baseret på en vægtning af a-kassernes ydelsestransaktioner og øvrige målbare handlinger i 2009.A-kasserne løser opgaver, både når medlemmerne er ledige og i aktivering. Når de ledige medlemmer er i aktivering,udbetaler a-kasserne fortsat dagpenge, bortset fra situationer hvor der er tale om ansættelse med løntilskud. A-kasserneafholder også rådighedssamtaler med både ledige medlemmer og medlemmer i aktivering.15
14
18STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Antallet af (netto)ledige dagpengeforsikrede steg fra midten af 2008 indtil november 2009. Herefterhar der været tale om en faldende tendens frem til august 2010, hvorefter der har været en mindrestigning igen. Faldet i ledige dagpengeforsikrede skal dog ses i sammenhæng med, at flere ledigeer blevet aktiveret og således ikke længere tæller som nettoledige.I oktober 2010 var der henholdsvis knap 97.300 ledige dagpengemodtagere og 37.400 aktiverededagpengeberettigede.Det bemærkes i øvrigt til figur 8, at den faktiske ledighed, og dermed den reelle arbejdsbelastning ia-kasserne, svinger betydeligt mere måned for måned end kurven for den sæsonkorrigerede(brutto)ledighed viser.
4.2. Bruttoledigheden på a-kasseniveauTabel 9 viser den ikke-sæsonkorrigerede bruttoledighed i de enkelte a-kasser opgjort pr. 1. juli iårene 2008 til 2010. Farvemarkeringen i tabellen viser a-kassens (primære) sektor ellerbranchetilhørsforhold.
19STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Tabel 9Udviklingen i bruttoledigheden fra juli 2008 til juli 2010 fordelt på a-kasser16A-kasseLedighedspct.pr. 1. juli 20081,70,31,71,61,65,01,72,21,31,41,50,81,11,31,82,51,94,01,62,42,70,41,23,03,61,52,12,1Ledighedspct.pr. 1. juli 20091,80,42,01,82,05,82,73,52,82,63,22,62,73,24,44,24,36,94,75,96,54,37,07,29,46,011,84,5Ledighedspct.pr. 1. juli 20101,60,72,52,52,86,33,34,13,33,63,83,23,64,34,95,65,13,57,75,97,18,06,88,210,110,910,014,15,5Ændring i pct.point 2008-2010-0,10,40,71,01,11,31,61,92,02,32,32,42,53,03,13,23,33,53,74,34,75,36,36,97,17,48,412,03,4
LærerneDanske Sundhedsorganisation.Børne- og UngdomspædagogerSocialpædagogerneFOA-Fag og ArbejdeMagistreneFunktionærerne og Tjenestem.AkademikernesASEDANAFunktionærernes og ServicefagLederneIngeniørerneFrie FunktionærerBusiness DanmarkHK/DanmarkCiviløkonomerneMin A-kasseJournalistik, Kom. og SprogDanske LønmodtagereKristeligFødevareforbundetEl-fagetMetalarbejderneTeknikerneFaglig FællesByggefageneTræ-Industri-BygGennemsnitOffentligt ansatte
Anm.: Prosa- og Merkonomernes A-kasse og STA A-kasse indgår ikke itabellen, da de 2 a-kasser er fusioneret til Min A-kasse pr. 1. juli 2010. (IAkademikereJobindsats.dk foreligger ikke tal for de 2 a-kasser for 2008 og 2009).Anm.: Tabellen viser bruttoledigheden (nettoledige dagpengemodtagere ogFunktionærer og butikdagpengeberettigede ledige i aktivering) opgjort i procent.Selvstændige/ledere/tværfagligeLedighedsprocenten er opgjort på baggrund af antallet af fuldtidsledige ogdagpengeforsikrede i de enkelte a-kasser. Tallene erikkeByggebranchen/fremstilling/tekniske områdesæsonkorrigerede.Kilde: Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af Jobindsats.dk (bruttoledigheden fordelt på a-kasser) ogPensionsstyrelsen (dagpengeforsikrede fordelt på a-kasser)
1. juli er valgt som skæringspunkt i tabel 9 og tabel 11. I nogle a-kasser kan ledighedsprocenten være højere i defølgende måneder pga. dimittendledighed.
16
20STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Udviklingen i a-kassernes bruttoledighedTabellen viser, at alle a-kasser med undtagelse af Lærernes A-kasse17har oplevet en stigning ibruttoledigheden fra 2008 til 2010. Flere a-kasser har haft betydelige stigninger i bruttoledigheden,mens andre a-kasser har haft relativt beskedne stigninger.De hårdest ramte a-kasser er a-kasser, der har medlemmer, der er beskæftiget inden forbyggefagene, fremstillingsvirksomhed, tekniske fag m.v. Det er Træ-Industri-Byg’s A-kasse,Byggefagenes A-kasse, Faglig Fælles Akasse, Metalarbejdernes A-kasse, Teknikernes A-kasse,El-fagets A-kasse og Fødevareforbundet NNF’s A-kasse. Stigningen i ledighedsprocenten blandtdisse a-kasser ligger fra 5,3 pct.point i Fødevareforbundet NNF’s A-kasse til 12 pct.point i Træ-Industri-Byg’s A-kasse.I den anden ende af skalaen ligger de a-kasser, der har medlemmer blandt offentligt ansatte(Lærernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, BUPL A-kasse,Socialpædagogernes A-kasse og FOA – Fag og Arbejdes A-kasse). Disse a-kasser har haftstigninger i ledighedsprocenten fra 0,4 pct.point i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse til 1,1pct.point i FOA - Fag og Arbejdes A-kasse.For akademikerkasserne ligger stigningen i bruttoledigheden fra 1,3 pct.point i Magistrenes A-kasse til 3,7 pct.point i A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog.A-kasser, der har medlemmer inden for funktionær- og butiksområdet (Frie Funktionærers A-kasse, FTF-A, Funktionærerne og Servicefagenes A-kasse og HK/Danmarks A-kasse), har haft enstigning i bruttoledigheden fra 1,6 pct.point i FTF-A til 3,2 pct.point i HK/Danmarks A-kasse.For øvrige a-kasser (a-kasserne for selvstændige, ledere, tværfaglige m.fl.) ligger stigningen ibruttoledigheden på mellem 2 pct.point i ASE til 4,7 pct.point i Kristelig A-kasse.
Den aktuelle bruttoledighed i a-kasserneDe store forskelle i udviklingen i bruttoledigheden gør sig også gældende for så vidt angår denaktuelle ledighedssituation i a-kasserne. Ser man på bruttoledigheden for juli 2010, er det ligeledesa-kasserne inden for byggebranchen, det tekniske område og fremstillingsvirksomheder, der harden højeste ledighed. Træ-Industri-Byg’s A-kasse har den absolut højeste ledighed af alle a-kassermed en bruttoledighed på 14,1 pct. Herefter kommer Faglig Fælles Akasse, Teknikernes A-kasseog Byggefagenes A-kasse med en bruttoledighed på omkring 10 pct.Ledigheden er lavest for a-kasserne inden for det offentlige område, hvor spændet ibruttoledigheden ligger fra 0,7 pct. hos Danske Sundhedsorganisationers A-kasse til 2,8 pct. hosFOA - Fag og Arbejdes A-kasse.Bruttoledigheden for a-kasserne på funktionær- og butiksområdet ligger mellem 3,3 pct. hos FTF-Aog 5,6 pct. hos HK/Danmarks A-kasse.Blandt de tværfaglige a-kasser og de traditionelle a-kasser for selvstændige har Kristelig A-kasseden højeste bruttoledighed på 7,1 pct., mens ASE med 3,3 pct. har den laveste bruttoledighed.A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog skiller sig noget ud fra de øvrigeakademikerkasser med en bruttoledighed på 7,7 pct. efterfulgt af Magistrenes A-kasse med 6,3
Lærernes A-kasse har siden juli 2010 haft en stigning i bruttoledigheden. Pr. 1. september 2010 varledighedsprocenten i a-kassen på 2,3.
17
21STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
pct.18. Bruttoledigheden for de øvrige akademikerkasser ligger på 3,6 pct. hos Ingeniørernes A-kasse, 4,1 pct. hos Akademikernes A-kasse og 5,1 pct. hos Civiløkonomernes A-kasse.
4.3 Andel ledige i beskæftigelse efter 6 månederTabel 10 viser, hvor stor en andel af de medlemmer, der blev ledige i perioden 4. kvartal 2008 til 3.kvartal 2009, der er i beskæftigelse efter 6 måneder19.
For begge a-kasser gælder, at de også i 2008 havde en noget højere ledighed end de andre akademikerkasser.Tal fra Jobindsats.dk viser, at der er nogenlunde de samme forskelle i a-kassernes beskæftigelsesandele efter 6måneder, hvis der tages udgangspunkt i tal for enkeltkvartaler, fx 4. kvartal 2009. Der er generelt tale om mindreforskydninger i a-kassernes indbyrdes placeringer i forhold til tabel 10.19
18
22STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Tabel 10Andel i beskæftigelse efter 6 måneder fra nyledighed, opdelt på a-kasserA-kasseOpgjort på baggrund af antalnyledige i perioden fra 4. kvartal2008 til 3. kvartal 2009Andel i beskæf- Antal nyledigetigelse 6 mdr. frai periodennyledighed (ipct.)61,998058,63.57251,42.45051,31.33751,020.09848,815.23147,52.89246,64.12045,668.72444,42.04843,17.99042,96.09542,81.31042,73.62042,54.88542,02.24041,73.40441,21.61341,26.90940,73.65140,421.80938,32.21938,27.97136,03.02035,617.12834,51.92532,91.59431,23.13043,4221.965
Danske SundhedsorganisationerLærerneBørne- og UngdomspædagogerneSocialpædagogerneMetalarbejderneTræ-Industri-BygEl-fagetByggefageneFaglig FællesCiviløkonomerneDanske LønmodtagereFOA-Fag og ArbejdeFunktionærernes og ServicefageneAkademikernesLederneBusiness DanmarkIngeniørerneFrie FunktionærerFunktionærerne og TjenestemændeneMagistreneKristeligMin A-kasseASEFødevareforbundetHK/DanmarkJournalistik, Komm. og SprogDANATeknikerneGennemsnitLOACFTFUden for hovedorganisation
Anm.: Farvemarkeringen i tabellen viser a-kassens (primære) sektor eller branchetilhørsforholdKilde: Registret for arbejdsmarkedsstatistik(RAM), AMANDA, kommunal sagsbehandlings- og økonomisystemer,Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM), AMFORA, Resultatdata, Jobplansmodul
Det fremgår, at der er væsentlig forskel på, hvor stor en andel af medlemmerne der er ibeskæftigelse efter 6 måneders ledighed i de enkelte a-kasser. Fx er henholdsvis 62 pct. og 59
23STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
pct. af de ledige i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og Lærernes A-kasse i beskæftigelseefter 6 måneder, mens det samme blot gælder 31 pct. og 33 pct. i henholdsvis Teknikernes A-kasse og DANA. Udfordringen med at undgå langtidsledighed er således særlig stor i de tosidstnævnte a-kasser.Tabellen viser også, at a-kasser som Træ-Industri-Byg’s A-kasse og Byggefagenes A-kasse trodsen meget høj ledighed får en relativt høj andel i beskæftigelse inden 6 måneder, hvilket uden tvivlhænger sammen med de mange kortere ansættelsesforhold inden for byggebranchen.Den store variation i antallet af nyledige i de enkelte a-kasser afspejler både den enkelte a-kassesstørrelse og ledighedsprocent.
4.4 Ledige med mere end 1 års ledighedTabel 11 viser, hvor stor en andel af a-kassernes ledige medlemmer, der har over 1 års ledighed.
24STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Tabel 11Antallet og andelen af personer med over 1 års ledighed fordelt på a-kasser – opgjort i juli2009 og juli 2010A-kasseAntal ledigemed mere end1 års ledighedjuli 200935423177906030165514778119811747181414392838334169532868251.111254.514Antal ledigemed mere end1 års ledighedjuli 201086844817185154772921941361314843792971233621041.1793402441254601674441.3162.7828010.260Andel ledigeAndel ledigemed mere end med mere end1 års ledighed 1 års ledighedjuli 2009juli 2010(pct.)(pct.)0,91,45,05,13,95,32,15,70,95,76,05,83,56,64,16,75,07,32,77,53,58,05,78,22,78,42,38,46,48,56,28,62,89,04,19,14,710,09,210,14,810,24,110,44,610,64,110,610,410,88,311,15,611,74,512,25,39,7
Danske Sundhedsorg.Børne- og Ungdomspæd.SocialpædagogerneByggefageneEl-FagetLærerneIngeniørerneFrie FunktionærerFunktionærerne og Tj.mænd.LederneCiviløkonomerneJournalistik, Komm & SprogMetalarbejderneTræ-Industri-BygAkademikerneMin A-kasseDanske LønmodtagereBusiness DanmarkKristeligMagistreneTeknikerneDANAASEFødevareforbundetFOA - Fag og ArbejdeHK /DanmarkFaglig FællesFunktion. og Servicefag.I alt/gennemsnitOffentligt ansatteAkademikereFunktionærer og butikSelvstændige/ledere/tværfagligeByggebranchen/fremstilling/tekniske område
Anm.: Første og anden kolonne omfatter antallet af bruttoledige(registrerede ledige og aktiverede), der har været ledige i over 1 år. I tredjeog fjerde kolonne er opgjort, hvor stor en andel ledige med over 1 årsledighed udgør af a-kassens samlede ledighed.Anm.: Farvemarkeringen i tabellen viser a-kassens (primære) sektor ellerbranchetilhørsforhold.
Kilde: Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af tal fra Jobindsats: antal forløb fordelt på varighed af ydelsen.Antallet af forløb er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Varigheden af perioden på ydelsen er opgjort somantallet af uger/år, som personerne ubrudt har været på den pågældende ydelse.
25STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Tabellen viser, at der i hovedparten af a-kasserne er sket en markant stigning i andelen aflangtidsledige fra juli 2009 til juli 2010. Antallet af ledige med mere end 1 års ledighed er mere endfordoblet på et år. Der er store forskelle på, hvor stor andelen af langtidsledige medlemmer udgøraf de enkelte a-kassers samlede ledighed.I juli 2010 udgør andelen af langtidsledige i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse 1,4 pct. afa-kassens samlede ledighed, mens andelen af langtidsledige udgør lidt over 12 pct. iFunktionærernes og Servicefagenes A-kasse.I 10 a-kasser har mindst 10 pct. af de ledige været ledige i mere end 1 år. Der er ikke nogen(direkte) sammenhæng mellem en høj andel langtidsledige medlemmer og en højledighedsprocent. Blandt de 10 a-kasser med den højeste andel langtidsledige medlemmer, er derogså a-kasser, der samtidig har ledighedsprocenter under gennemsnittet. Se tabel 9. Det gælderFunktionærernes og Servicefagenes A-kasse, der på trods af en relativ lav ledighedsprocent på3,8, har den højeste andel langtidsledige medlemmer på hele 12,2 pct. Men det gælder også FOA– Fag og Arbejdes A-kasse, ASE og DANA med ledighedsprocenter på henholdsvis 2,8, 3,3 og 3,6pct. pr. 1. juli 2010.Som det fremgår af afsnit 4.3, har Byggefagenes A-kasse trods en høj ledighed en relativ storandel, der kommer i beskæftigelse inden for de første 6 måneder. A-kassen har også - på trods afden høje ledighed - en relativ lille andel medlemmer med mere end 1 års ledighed. Andelen afmedlemmer med mere end 1 års ledighed udgør 5,7 pct., hvor gennemsnittet ligger på 9,7 pct.
4.5 Andel ledige under 30 årTabel 12 viser antallet af ledige under 30 år, og hvor stor en andel de ledige under 30 år udgør afa-kassernes samlede ledighed i henholdsvis juli 2009 og juli 2010.
26STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Tabel 12Antallet og andelen af ledige under 30 år fordelt på a-kasserA-kasseAntal under30 år/juli20095356697369515731921654.0315595063531.8321493046502997272.2034516321.516360691.54632237118.350Antal under30 år/juli20106759711241146251001932354.3047198004742.2462753106763569473.0206179151.7705542031.83453867823.257Andel under Andel under30 år/juli30 år/juli20092010(pct.)(pct.)2,42,24,94,57,95,69,410,211,612,813,112,912,613,914,914,014,115,716,715,716,517,016,317,518,717,818,818,113,218,522,219,022,019,520,120,323,022,222,523,224,323,723,025,325,425,626,430,420,232,132,032,634,436,238,340,319,519,7
LederneBusiness DanmarkDANAFrie FunktionærerSocialpædagogernesASEFunktionærerne og Servicefag.LærerneMin A-kasseFaglig FællesFunktionærerne og Tj.mændeneFOA - Fag og ArbejdeTeknikerneKristeligBørne- og UngdomspædagogerneJournalistik, Komm. og SprogMagistreneFødevareforbundet NNFDanske LønmodtagereHK /DanmarkIngeniørerneAkademikerneMetalarbejderneCiviløkonomerneDanske SundhedsorganisationerTræ-Industri-BygEl-FagetByggefageneI alt/gennemsnitOffentligt ansatteAkademikereFunktionærer og butikSelvstændige/ledere/tværfagligeByggebranchen/fremstilling/tekniske område
Anm.: Farvemarkeringen i tabellen viser a-kassens (primære) sektor eller branchetilhørsforholdKilde: Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af Jobindsats: antal fuldtidspersoner – ledighed og aktivering(bruttoledige) fordelt på alder og a-kasser.
Der er fra juli 2009 til juli 2010 sket en stigning i antallet af ledige under 30 år på knap 5.000personer (fra ca. 18.000 til ca. 23.000 ledige). Selvom der er sket en relativ stor stigning i antallet
27STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
af unge ledige, er der for a-kasserne under ét kun sket en ubetydelig stigning i, hvor stor en andelde unge ledige udgør af den samlede ledighed. De unge under 30 år udgør både i 2009 og 2010knap 20 pct. af den samlede ledighed i alle a-kasser. Ledigheden blandt de unge har dermed fulgtudviklingen i den generelle ledighed.Kun enkelte a-kasser har oplevet en relativt større stigning i ledigheden blandt unge fra 2009 til2010.Den a-kasse, der har oplevet den største stigning i ledigheden blandt de unge, er DanskeSundhedsorganisationers A-kasse. Fra at udgøre omkring en femtedel af den samlede ledighed ia-kassen i 2009, udgør de unge omkring en tredjedel af ledigheden i a-kassen i 2010. Der er sketen stigning på hele 12 pct.point fra 2009 til 2010 (fra 20,2 til 32,1 pct.). BUPL’s A-kasse harligeledes oplevet en større stigning i andelen af unge ledige på ca. 5 pct.point (fra 13,2 til 18,5pct.).Både Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og BUPL’s A-kasse har i udgangspunktet haft enmeget lav ledighed. Med en stigning i ledigheden er det de unge, der rammes forholdsvis hårdt.Det er inden for byggefagene, man ser den højeste andel ungdomsledige. I Træ-Industri-Byg’s A-kasse og i El-fagets A-kasse udgør de unge omkring en tredjedel af a-kassernes ledige, og iByggefagenes A-kasse er andelen af ledige under 30 år ca. 40 pct. Den høje ledighed inden forbyggefagene rammer således de unge, som har den mindste erhvervserfaring, og som endnu ikkehar fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
Ledigheden blandt de nyuddannede (dimittender)Ifølge Akademikernes Centralorganisation’s ledighedsstatistik for september 201020er ledighedenblandt nyuddannede21i september 2010 faldet en anelse i forhold til september 2009. Der ersåledes 73 færre ledige personer i september 2010, der er dimitteret inden for det seneste år, end isamme måned sidste år. I forhold til september 2008, hvor antallet af nyuddannede ledige var på1.297 personer, er der derimod sket en markant stigning til 2.125 personer, hvilket svarer til enstigning på ca. 39 pct.Der er store forskelle i udviklingen i dimittendledigheden blandt de forskellige akademikergrupper.Ingeniørernes A-kasse og Magistrenes A-kasse har et mindre fald i dimittendledigheden iseptember 2010 sammenlignet med september 2009, mens der for Djøf-området i AkademikernesA-kasse er sket en markant stigning fra 238 ledige dimittender i september 2009 til 571 ledigedimittender i september 2010.I Danske Sundhedsorganisationers A-kasse er ledigheden for nyuddannede fordoblet det senesteår. I september 2010 havde a-kassen 773 nyuddannede ledige22. Det er særligt blandtsygeplejerskerne, at ledigheden er steget.
Ledighedsstatistikken udgives af Akademikernes Centralorganisation hver måned. Statistikken bygger på data fraAkademikernes A-kasse, Magistrenes A-kasse, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog - Afdelingen forKommunikation og Sprog, Ingeniørernes A-kasse og CA a-kasse.21Ledigheden blandt nyuddannede er opgjort på baggrund af det gennemsnitlige antal ledige, inkl. aktiverede. Talleneer sæsonkorrigerede. Nyuddannede er defineret som personer, der har taget en kandidatgrad inden for det seneste år.22Opgørelsen fremgår af DSA’s nyhedsbrev fra september 2010.
20
28STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
FiguroversigtTabel 1 A-kassernes samlede udgifter til administration i årene 2000-2009 .................................... 5Figur 2 A-kassernes administrationsudgifter og fuldtidsledige dagpengemodtagere 2000-2009 ..... 5Tabel 3 Vægtede transaktioner i a-kasserne fra 2004 til 2009 ......................................................... 7Figur 4 Transaktionsomkostning og administrationsudgift pr. medlem fordelt på a-kasser i 2009 ... 8Figur 5 Antal dagpengeforsikrede fra 1. jan 2001 til 1. okt. 2010 ................................................... 11Figur 6 Forsikringsgraden pr. 1. september 2005 til 1. september 2010 ........................................ 12Figur 7 Udviklingen på de undersøgte kvalitetsparametre fra 2000 til 2009 ................................... 14Figur 8 Bruttoledigheden blandt dagpengeforsikrede fra januar 2007 til august 2010 ................... 18Tabel 9 Udviklingen i bruttoledigheden fra juli 2008 til juli 2010 fordelt på a-kasser....................... 20Tabel 10 Andel i beskæftigelse efter 6 måneder fra nyledighed, opdelt på a-kasser ..................... 23Tabel 11 Antal og andel af personer med over 1 års ledighed delt på a-kasser i 2009 og 2010 .... 25Tabel 12 Antal og andel af ledige under 30 år fordelt på a-kasser ................................................. 27
BilagsoversigtBilag 1 Oversigt over A-kasserBilag 2 Benchmarking af a-kasserne – Nyhedsbreve 2010
29STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Bilag 1 Oversigt over a-kasserneA-kassernes fulde navne 2010Akademikernes ArbejdsløshedskasseArbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og SprogASEBusiness Danmarks A-kasseByggefagenes ArbejdsløshedskasseBørne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende ArbejdsløshedskasseCA a-kasseDANA Arbejdsløshedskasse for selvstændigeDanske Lønmodtageres ArbejdsløshedskasseDanske Sundhedsorganisationers ArbejdsløshedskasseEl-fagets ArbejdsløshedskasseFaglig Fælles AkasseFOA - Fag og Arbejdes ArbejdsløshedskasseFrie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - TværfagligFunktionærernes og Servicefagenes ArbejdsløshedskasseFunktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse - FTF-AFødevareforbundet NNF´s ArbejdsløshedskasseHK/Danmarks ArbejdsløshedskasseIngeniørernes ArbejdsløshedskasseKristelig ArbejdsløshedskasseLedernes ArbejdsløshedskasseLærernes a-kasse - dlf/aMagistrenes ArbejdsløshedskasseMetalarbejdernes ArbejdsløshedskasseMin A-kasseSocialpædagogernes Landsdækkende ArbejdsløshedskasseTeknikernes ArbejdsløshedskasseTræ-Industri-Byg's ArbejdsløshedskasseA-kasser i altForkortelseAAKA-JKSASEBUSINESS-DKBF-ABUPL-ACADANADLADSAEL-A3FAFOAFFAFS-AFTF-ANN-AHK-AIAKKRIST-ALEDER-ADLF-AMAMETAL-AMIN-ASLATAKTIB-A28
Anm.: De tværfaglige a-kasser, som optager medlemmer uanset fag, er markeret med mørk grå.
30STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN
Bilag 2 Nyhedsbreve 2010 – Benchmarking af a-kasserneNyhedsbrevene kan læses påwww.penst.dkellerwww.adir.dkNyhedsbrev til a-kasserne - nr. 3/2010A-kasserne holder administrationsbidraget i ro trods den stigende ledighed10. februar 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 8/2010Den stigende ledighed udfordrer a-kasserne16. april 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 15/2010A-kasserne leverer samlet set CV-samtaler til tiden07. juni 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 17/2010Benchmarking af a-kassernes sagsbehandling i 200916. juni 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 19/2010Tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger18. juni 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 21/2010Mindre end 1.000 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009.30. juni 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 28/2010Procesbenchmarking. Hvordan styrker a-kasserne arbejdet med de ledige medlemmers planer for jobsøgning? Oghvordan tilrettelægges rådighedssamtalerne bedst muligt? En ny rapport opstiller 36 anbefalinger til a-kasserne20. september 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 35/2010A-kasserne bruger mindre på administration05. november 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 38/2010Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling19. november 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 39/2010A-kassernes transaktionsomkostninger i 20093. december 2010Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 42/2010Potentielle a-kassemedlemmer - kvinder forsikrer sig i højere grad end mænd mod ledighed17. december 2010
31STATUSRAPPORT – BENCHMARKING AF A-KASSERNE 2010
PENSIONSSTYRELSEN

Benchmarking af a-kasserne

Statusrapporten sammenfatter årets analyser af a-kasserne og sætter herudover spot på a-kassernes udfordring med at håndtere ledigheden.