AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 140: Redegørelse for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2010 til udvalgets orientering om det kemiske arbejdsmiljø på LM Wind Power (tidligere LM Glasfiber).

Indhold1.2.3.4.5.Baggrund for redegørelsenAfgrænsning af redegørelsenSammenfatning og konklusionLM Wind PowerMulige farer for sundhed forbundet med polyesterstøbning5.1. Indledning5.2. Styren5.3. Butanonperoxid5.4. Acetone5.5. Glasfiber5.6. StøvArbejdsmiljølovgivningenReaktions- og tilsynsformer7.1. Arbejdstilsynets reaktionsformer7.2. Arbejdstilsynets tilsynsformer7.3. Smiley ordningenArbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på LM Wind Power8.1. Lysbjergvej 8, 6500 Vojens8.2. Danmarksgade 20, 6500 Vojens8.3. Aage Skouboes Vej 2, 6640 Lunderskov8.4. Vingen 1, 6640 Lunderskov8.5. Rolles Møllevej 1, 6640 Lunderskov8.6. Skovgårdsvej 7, 6500 Vojens (Hammelev 1)8.7. Industrivej 4, 6580 Vamdrup8.8. Fundervej 24, 7442 Engesvang8.9. Hårup Bygade 23, 8600 Silkeborg8.10. Vinkelvej 3, 6600 Vejen8.11. Drosselvej 2, 6640 Lunderskov8.12. Fabriksvej 5, 6640 Lunderskov8.13. Jupitervej 6, 6000 Kolding8.14. Foreløbig konklusion på det kemiske arbejdsmiljø på LM Wind PowerAnmeldelse og anerkendelse af arbejdsskader vedrørende LM Wind Power9.1. Indledning9.2. Antallet og fordelingen af anmeldte arbejdsskader fra LM Wind Power9.3. Sagsbehandling i relation til sygdomme som mulig følge af styren9.4. Vedrørende spørgsmålet om eventuel underanmeldelse9.5. Hvad gøres der for at rette op på en eventuel underanmeldelse vedrørendeden konkrete virksomhed9.6. Hvordan foregår sagsbehandlingen af disse sager9.7. Hvordan vil der blive fulgt op på om der er eventuelle langtidsvirkninger afstyren9.8. Foreløbig konklusion på arbejdsskader vedrørende LM Wind Power

1. Baggrund for redegørelsenBerlingske Tidende og JyskeVestkysten bragte søndag den 20. februar 2011 flere artikler omarbejdsmiljøet hos LM Wind Power. Artiklerne er senere løbende fulgt op.Det fremgik af artiklerne, at adskillige medarbejdere i årene 2001 - 2009 var udsat for styren un-der arbejdet med at fremstille vindmøllevinger. Tidligere medarbejdere udtalte, at det var almin-deligt udbredt med symptomer og gener så som hovedpine, svimmelhed, hukommelsestab, ånde-nød, diarré, udslæt og bylder.Ifølge artiklerne viste tilsynsdokumenter, at Arbejdstilsynet siden 1995 havde afgivet 35 påbud tilvirksomheden vedrørende det kemiske arbejdsmiljø, heraf 7 påbud i 2010, at overtrædelser afarbejdsmiljøloven havde ført til 6 bøder, i et tilfælde på 140.000 kr., og at virksomheden havdefået en rød smileyEndelig viste dokumenter fra Arbejdsskadestyrelsen, at Arbejdsskadestyrelsen i perioden 1995 –2009 havde modtaget 859 anmeldelser om arbejdsulykker og sygdomme fra ansatte, hvoraf 371sager var blevet anerkendt. Kun en mindre del af sagerne vedrørte dog styren.Beskæftigelsesminister Inger Støjberg bad den 21. februar 2011 Arbejdstilsynet og Arbejdsskade-styrelsen om, at der blev udarbejdet en samlet redegørelse om sagen til Folketingets Arbejdsmar-kedsudvalg.Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har den 21. februar 2011 stillet spørgsmål nr. 281 (AMUalm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torben Hansen (S).Herudover har Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 21. februar 2011 stillet spørgsmål nr. 282– 287 (AMU alm. del). Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).Ministerens svar på disse spørgsmål er sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg samtidigtmed denne redegørelse.

2. Afgrænsning af redegørelsenRedegørelsen dækker perioden 1. januar 2000- 31. december 2010. I redegørelsen er der fokuse-ret på mulige kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der kan relateres til den vindmølleproduktion,hvor der anvendes styren. Redegørelsen omfatter ikke øvrige arbejdsmiljøforhold. I undersøgel-sen indgår Arbejdstilsynets tilsynsdokumenter, som kan henføres til 13 LM Wind Power afdelin-ger. I denne redegørelse indgår udelukkende virksomheder, som er registreret under LM WindPower. Arbejdstilsynet afdækker, om der er andre arbejdsgivere, der har drevet virksomhed påLM Wind Power, som skal indgå i forbindelse med en senere redegørelse om mulige kemiskepåvirkninger fra vindmølleproduktionen. Arbejdstilsynet har umiddelbar adgang til tilsynsdoku-menter i eget elektronisk journalsystem for perioden 2000 -2010. Tilsynsdokumenter fra før 2000opbevares og skal rekvireres hos Landsarkiverne. Det har derfor ikke været muligt at foretage en

umiddelbar undersøgelse på baggrund af tilsynsdokumenter for perioden før 2000. Det forventes,at der vil gå nogen tid, før alle tilsynsdokumenter, der kan relateres til LM Wind Power virksom-heders kemiske arbejdsmiljø de sidste 30 år, er fremskaffet og gennemgået.Redegørelsen omfatter derudover en gennemgang og analyse af anmeldte arbejdsskader til Ar-bejdsskadestyrelsen relateret til LM Wind Power, samt det kommende arbejde omkring behand-ling af eventuelle nye anmeldelser af arbejdsskader relateret til styren.Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg vil snarest modtage en redegørelse om det kemiske arbejds-miljø og anmeldelse og anerkendelse af arbejdsskader på LM Wind Power virksomheder for pe-rioden 1. januar 1995 – 31. december 1999. Endvidere modtager Arbejdsmarkedsudvalget på etsenere tidspunkt en redegørelse for tilsynet med det kemiske arbejdsmiljø og anmeldelse og aner-kendelse af arbejdsskader på LM Wind Power afdelinger for perioden 1. januar 1978 – 31. de-cember 1994.

3. Sammenfatning og konklusionBeskæftigelsesministeren har den 21. februar 2011 på baggrund af artikler i Berlingske Tidendeog JyskeVestkysten den 20. februar 2011 om det kemiske arbejdsmiljø på LM Wind Power bedtArbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om at udarbejde en redegørelse til Folketingets Ar-bejdsmarkedsudvalg.I redegørelsen, der dækker perioden 2000 til og med 2010 beskrives bl.a. følgende:Mulige farer for sundhed forbundet med polyesterstøbningArbejdstilsynets tilsyn på LM Wind Power virksomhederAnmeldelse og anerkendelse af arbejdsskader for personer, der har arbejdet på LM WindPower virksomheder.Ifølge arbejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiveren ansvaret for arbejdsmiljøet på virksomheden.Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigtfuldt forsvarlige. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med arbejdet, og gørede ansatte bekendt med de ulykkes og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet. Arbejdsgive-ren skal også sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion, så arbejdet kanudføres farefrit.Denne redegørelse er baseret på en gennemgang af de dokumenter, som er i Arbejdstilsynetselektroniske journalsystem, og som kan tilknyttes 13 LM Wind Power virksomheder samt på engennemgang af de anmeldelser og anerkendelse af arbejdsskader, som Arbejdsskadestyrelsen hari egne registreringer.Der er i redegørelsen taget udgangspunkt i 13 LM Wind Power virksomheder for perioden 2000-2010.De 13 afdelinger er placeret på følgende adresser:1) Lysbjergvej 8, 6500 Vojens2) Danmarksgade 20, 6500 Vojens3) Aage Skouboes Vej 2, 6640 Lunderskov

4) Vingen 1, 6640 Lunderskov5) Rolles Møllevej 1, 6640 Lunderskov6) Skovgårdsvej 7, 6500 Vojens (Hammelev 1)7) Industrivej 4, 6580 Vamdrup8) Fundervej 24, 7442 Engesvang9) Hårup Bygade 23, 8600 Silkeborg10) Vinkelvej 3, 6600 Vejen11) Drosselvej 2, 6640 Lunderskov12) Fabriksvej 5, 6640 Lunderskov13) Jupitervej 6, 6000 KoldingGennemgangen af tilsynsdokumenter fra ovennævnte virksomheder viser, at Arbejdstilsynet harforetaget tilsynsbesøg og udført kontrol og vejledning i overensstemmelse med arbejdsmiljølov-givningen.Der er på flere af virksomhederne konstateret kemiske arbejdsmiljøproblemer, hvilket viser, atvirksomheden ikke i fuldt omfang har levet op til sit arbejdsgiveransvar om sikring af et sikkertog sundt arbejdsmiljø. Dette har medført, at Arbejdstilsynet har foretaget i alt 52 reaktioner i formaf 31 påbud, 10 afgørelser om væsentlige problemer samt 11 vejledninger i relation til de kemiskearbejdsmiljøpåvirkninger, der er knyttet til polyesterstøbning af vinger. Herudover har Arbejdstil-synet i flere omgange indstillet virksomheden til politiet til straf for overtrædelse af arbejdsmiljø-loven. Dette resulterede i bøder på henholdsvis 30.000 kr., 62.500 kr. samt 140.000 kr. for styren-relaterede forhold.Arbejdsskadestyrelsen har i perioden fra 2000 til 2010 identificeret i alt 786 anmeldelser af ar-bejdsskader vedrørende LM Wind Power.Anmeldelserne fordeler sig med 323 erhvervssygdomssager og 463 ulykkestilfælde.Ud af de 323 anmeldte tilfælde om mulige erhvervssygdomme er 51 tilfælde anerkendt som ar-bejdsskader. 261 sager er afvist, og 11 er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen.KonklusionSom det fremgår af redegørelsen, har der været ført tilsyn med de 13 LM Wind Power virksom-heder i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.Ligeledes har der gennem perioden været anmeldt erhvervsbetingede sygdomme knyttet til detkemiske arbejdsmiljø.Ud fra de foreliggende oplysninger ser det dog ud til, at personer, der har arbejdet på LM WindPower primært har pådraget sig skader relateret til ulykker og ergonomiske belastninger.På baggrund af de indtil nu anmeldte skader kan der ikke ses et markant antal af skader med lang-tidsvirkninger såsom kræft og hjerneskader knyttet til udsættelse for styren. Dette billede kanændre sig hvis det viser sig, at disse sager ikke er blevet anmeldt, men nu muligvis vil blive an-meldt.Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har således taget kontakt til relevante faglige organisatio-ner og LM Wind Power med henblik på at få kontakt til nuværende og tidligere ansatte på LM-virksomhederne, og personer, der har arbejdet på LM- virksomhederne. Såfremt de har en for-modning om, at de kan være blevet syge af arbejdet med styren, vil de blive opfordret til at an-melde en arbejdsskadesag til Arbejdsskadestyrelsen.Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har endvidere anmodet Arbejdsskadestyrelsen om, at disse

5. Mulige farer for sundhed ved polyesterstøbningog betingelser for anerkendelse af arbejdsskaderrelateret hertil5.1. IndledningNedenfor gennemgås de sundhedsmæssige farer forbundet med arbejde med forskellige kemiskestoffer, som typisk anvendes på virksomheder, der foretager polyesterstøbning af vindmøllevin-ger. Polyesteren indeholder normalt op til 25 – 50 procent styren. Andre stoffer som typisk an-vendes på sådanne virksomheder er butanonperoxid som hærder i polyesteren og acetone somrengøringsmiddel til værktøjer i forbindelse med støbning. Herudover anvendes glasfibre til ar-mering af polyesterplast og under skæring af polyesterplast opstår glasfiberstøv.Under hvert stof m.v. er de mulige farer gennemgået ud fra en arbejdsmiljømæssig vinkel. Efterarbejdsmiljøloven tages der udgangspunkt i, at virksomhederne skal sikre et sikkert og sundt ar-bejdsmiljø for de ansatte, herunder træffe foranstaltninger, der forhindrer at de udsatte kan risike-re at blive udsat for farlige kemiske stoffer.Samtidigt er der under hvert stof m.v. angivet, hvornår betingelserne for anerkendelse af en ar-bejdsskade er til stede. Arbejdsskadesikringsloven har et erstatningsretligt sigte, hvilket indebæ-rer, at der skal påvises en sikker årsagssammenhæng mellem den pågældende påvirkning på ar-bejdspladsen og den konkrete sygdom, som den enkelte har udviklet. Endvidere vil nogle tilfældevære at betragte som en ulykke, som for eksempel en akut forgiftning, og kan anerkendes efterreglerne for anerkendelse af ulykker.5.2. Styren

Mulige sundhedsfarerStyren er et flygtigt, brandfarligt, sundhedsskadeligt og lokalirriterende organisk opløsningsmid-del, som findes i top- eller gelcoat og præpolymeriseret polyester. Styren optages i kroppen vedindånding og gennem mavetarmkanal og hud.Styren virker irriterende på hud, øjne og slimhinder og er farligt ved indånding med risiko for på-virkning af det centrale og perifere nervesystem. Symptomerne er hovedpine, træthed, svimmel-hed, muskelsvaghed, koncentrationsbesvær og ildebefindende. Efter længere tids påvirkning fo-rekommer kroniske skader på centralnervesystem (glemsomhed, koncentrationsbesvær, unormaltræthed, søvnbesvær og øget irritabilitet) og det perifere nervesystem (nedsat følesans i arme ogben). Styren kan i kombination med støj og ethanol give varige høreskader.Styren er af WHO’s kræftforskningscenter klassificeret som mutagent og muligt kræftfremkal-dende hos mennesker (gruppe 2B) med lymfekræft og leukæmi. Derfor er det på Arbejdstilsynetsliste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, og dermed omfattet af kræftbekendt-gørelsen. På arbejdstilsynets grænseværdiliste optræder styren som hudgennemtrængende ogkræftfremkaldende med en loftværdi på 25 ppm.Styren er tidligere vurderet som reproduktionsskadeligt ved middeldosering med bl.a. misdannel-ser på fostrets centralnervesystem og øget risiko for abort. Senere undersøgelser har dog ikke vistnogen klar sammenhæng mellem styreneksponering og abort.Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdommeArbejdsskadestyrelsen kan anerkende toksiske hjerneskader og nyreskader, der er opstået efterudsættelse for styren efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.Endvidere kan eksem efter udsættelse for opløsningsmidler, herunder styren, anerkendes efterfortegnelsen.Endelig kan styren give skader på slimhinderne i luftvejene (øjne, næse, svælg og luftvejene),mens der ingen kendt årsagssammenhæng er mellem udsættelse for styren og astma, bronkitiseller nogen andre former for lungesygdomme.Styren er, som ovenfor nævnt, på Arbejdsdtilsynets liste over stoffer, der mistænkes for at værekræftfremkaldende (blodkræft og/eller lymfekræft), da det er optaget på IARCs liste (Internatio-nal Agency for Research on Cancer) (gruppe 2B).Blandt andet fordi klassificeringen af risikoen for disse kræftformer baserer sig på dyreeksperi-mentelle forsøg og celleforsøg, er disse kræftformer efter udsættelse for styren ikke optaget påfortegnelsen over erhvervssygdomme. Blodkræft og/eller lymfekræft kan derfor kun anerkendesefter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.Skader, som sker på fosteret på grund af moderens arbejde med styren, er ikke optaget på forteg-nelsen. Såfremt moderen har været udsat for styren i meget stort omfang (5-10 gange grænsevær-dien), vil sagen efter en konkret vurdering kunne forelægges for Erhvervssygdomsudvalget forstillingtagen til, om skader på fosteret skyldes moderens udsættelse for styren.Anerkendelse af arbejdsulykkerStyren kan give akutte forgiftninger eller irritation af slimhinderne. Dette behandles som arbejds-ulykker, da disse gener opstår akut til den konkrete episode, hvor den tilskadekomne er udsat forstyren i en stor dosis.Ved akutte forgiftninger kan der ske skader på øjne, næse, svælg og øvre luftveje, mens der ikke

vil ske skader i lungerne.5.3. Butanonperoxid (MEK-peroxid)Mulige sundhedsfarerButanonperoxid bruges ofte som hærder i polyester til støbning. I ren tilstand er peroxider eksplo-sive. Stoffet kan optages i kroppen ved indånding, gennem huden og mavetarmkanalen.Butanonperoxid er ikke på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, men er af andre klassificeretsom ætsende og farligt ved indtagelse. Det virker alvorligt ætsende på hud, øjne og åndedrætsor-ganer både ved kontakt og påvirkning af dampe. Symptomer efter hudkontakt er svien, blæredan-nelse, brændende smerte og ætsning. Efter indånding giver det svien og smerter i næse, mund oghals.Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdommeButanonperoxid er stærkt irriterende og ætsende stof. Der er ingen kendte skader efter længeretids udsættelse for stoffet, idet skaderne sker akut ved udsættelsen for stoffet.Stoffet er derfor ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Der er ikke kendte lang-tidsvirkninger efter udsættelse for butanonperoxid, hverken i form af kræftformer eller hjerneska-der, hvorfor sygdommene opstået alene efter udsættelse for butanonperoxid ikke vil blive forelagtErhvervssygdomsudvalget.Anerkendelse af arbejdsulykkerSkader, der skyldes udsættelse for butanonperoxid, er typisk ætsninger og irritationer af det om-råde, der har været i kontakt med stoffet. Der kan således både være tale om skader på øjne, luft-veje, slimhinder og huden. Også lungerne kan tage skade af ætsningerne på grund af udsættelsefor butanonperoxid.Skader af denne art vil kunne anerkendes som arbejdsulykker, når der er dokumenteret en skadepå kroppen på grund af udsættelsen for butanonperoxid.5.4. AcetoneMulige sundhedsfarerAcetone bruges til rengøring af værktøj i forbindelse med polyesterstøbning. Acetone kan optagesi kroppen ved indånding, gennem huden og mavetarmkanalen.Acetone er klassificeret som meget brandfarlig, som irriterende for øjne og kan ved gentagenudsættelse give tør og revnet hud. Endvidere kan dampe give sløvhed, svimmelhed og irritation aføjne og luftveje. Større koncentrationer kan forårsage hovedpine, kvalme og opkastning og be-vidstløshed. Acetone har en grænseværdi på 250 ppm.Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdommeAcetone er et organisk opløsningsmiddel, som kan give toksisk hjerneskade og nyreskader efter5-6 års udsættelse med symptomer på forgiftning (berusethedsfornemmelse, hovedpine eller træt-hed) i tilknytning til udsættelsen.Acetone kan ligeledes genere luftvejene og give irritation af øjne, næse, svælg og øvre luftveje,men giver ikke sygdomme i lungerne. Disse gener kan forelægges Erhvervssygdomsudvalget tilen konkret vurdering.Acetone giver tør hud ved kontakt, men ikke eksem. Der er derfor ikke en sygdom, der kan aner-kendes, hverken efter fortegnelsen eller som en ulykke.

Der er ingen viden om, at udsættelse for acetone eller andre flygtige opløsningsmidler kan givekræft eller lungeskader.Anerkendelse af arbejdsulykkerSymptomer på skader som følge af arbejde med acetone kan opstå akut ved udsættelse i størredoser. De vil i disse situationer give symptomer i form af irritation af huden, øjne, slimhinder imund og svælg (øvre luftveje).Skader af denne art vil kunne anerkendes som arbejdsulykker, når der er dokumenteret en skadepå kroppen på grund af udsættelsen for acetone.5.5. GlasfiberMulige sundhedsfarerGlasfibre, som bruges til armering af polyesterplast, kan gennembore hudens yderste lag og forår-sage hudirritation med kløen, rødmen og blæredannelse. Glasuld er klassificeret som muligtkræftfremkaldende og hudirritant. Arbejdstilsynet har en grænseværdi for glasuldsfibre på 1 fi-ber/cm3.Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdommeDer er ingen kendt viden om, at glasfibre giver varige skader i form af kræft eller lungesygdom-me og sådanne sygdomme er ikke optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.Derimod er det kendt, at glasfibrene kan sætte sig i huden og der forårsage hudirritation.Anerkendelse af arbejdsulykkerSåfremt arbejdet med glasfibre ikke har oversteget 5 dage, og der er sket en påviselig skade somfølge af dette arbejde, vil Arbejdsskadestyrelsen kunne anerkende denne skade som en arbejds-ulykke.5. 6. StøvMulige sundhedsfarerEfter støbning og afformning af polyesterplastemner, skal de skæres og slibes. Herved dannespolyesterstøv med glasfiber, som kan være irriterende og skadeligt for luftvejene. Arbejdstilsynethar to grænseværdier for mineralsk støv. En grænseværdi på 10 mg/m3 af totalstøv, det vil sigeden totale mængde støv i et arbejdslokale, og en grænseværdi på 5mg/ m3 respirabelt støv, som erden fraktion af støvet, der kan indåndes gennem næse og luftveje og nå lungerne.Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdommeArbejde i uspecifikt støv er kendt for at kunne give bronkitis eller KOL, hvis der er tale om arbej-de i betydelige mængder støv og en udsættelse på flere år. Disse sygdomme kan anerkendes efterfortegnelsen. Der er ikke viden om at arbejde i støv kan give andre sygdomme, herunder kræft.Anerkendelse af arbejdsulykkerSåfremt arbejdet i uspecifikt støv ikke har oversteget 5 dage, og der er sket en påviselig skadesom følge af dette arbejde, vil Arbejdsskadestyrelsen kunne anerkende denne skade som en ar-bejdsulykke.

Formålet med arbejdsmiljøloven er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og grundlag for, atvirksomhederne selv kan løse sikkerheds og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmar-kedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.Arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet på virksomheden. Det er arbejdsgiverens pligt atsørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsgive-ren skal sørge for at der føres effektivt tilsyn med arbejdet, og gøre de ansatte bekendt med deulykkes og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet. Arbejdsgiveren skal også sørge for, atde ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion, så arbejdet kan udføres farefrit.Efter lovgivningen må stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for de ansatteeller i øvrigt kan forringe sikkerhed og sundhed, kun anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder,der effektivt sikrer de ansatte mod ulykker og sygdomme.Arbejdet i glasfibervirksomheder, herunder vindmølleproduktionsvirksomheder, er generelt regu-leret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelser om arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tek-niske hjælpemidler og forskellige bekendtgørelser om stoffer og materialer.Styren er omfattet af Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende,og er omfattet af særreguleringen i bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftri-sikoen ved arbejde med stoffer og materialer (kræftbekendtgørelsen). Styren er anført i grænse-værdilisten med en loftværdi på 25 ppm.Der stilles således særligt strenge krav i arbejdsmiljøreglerne for arbejde med polyesterstøbning,hvor der er risiko for udsættelse for styren.For polyesterstøbning gælder der bl.a. krav om:Afgrænsning og skiltning af arbejdsstedetArbejdsstedet skal være adskilt fra andre arbejdssteder og kun ansatte, hvor arbejdet gørdet nødvendigt, har adgang til arbejdsstedetMålingerSærlig uddannelseAnmeldelse til Arbejdstilsynet om ethvert arbejde med styren, herunder overvejelser omsubstitution af det farlige stof med et andet ikke farligt eller mindre farligt stof eller ar-bejdsprocesVed arbejde med polyesterstøbning skal arbejdspladsen indrettes, så den lever op til kravene ibekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, og desuden svarende til hvad der er godpraksis i branchen eller andre brancher. Der lægges særlig vægt på anvendelse af arbejdsproces-ser, arbejdsmetoder og værktøj, der udelukker eller begrænser udvikling af dampe og støv m.v.samt sprøjt og stænk. Arbejdspladserne skal være adskilt fra andet arbejde, og der lægges vægt påmuligheden for god hygiejne, ligesom der ikke må drikkes eller spises i arbejdslokalerne.Der skal ved polyesterstøbearbejde bl.a. udføres personbårne målinger af luftens indhold af styrenfor de medarbejdere, som udfører støbning.Medarbejdere, der støber eller spartler polyester, skal have en særlig uddannelse godkendt af

I det følgende gennemgås Arbejdstilsynets reaktionsformer og tilsynsformer i perioden 2000 –2010.7.1. Arbejdstilsynets reaktionsformerArbejdstilsynet reager på forskellig måde afhængig af arbejdsmiljøproblemets karakter. Arbejds-tilsynet træffer afgørelser og vejleder virksomheder om arbejdsmiljø. Der kan peges på følgendeafgørelsestyper:Forbud:Virksomheden får et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende fare formedarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Et forbud indebærer, at det pågældende arbej-de skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det udføres fuldt forsvarligt.Strakspåbud:Virksomheden får et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøpro-blem eller problemet kan løses straks. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med detsamme.Påbud med frist:Et påbud med frist indebærer, at virksomheden skal finde en permanent løsningpå problemet inden fristens udløb. I visse tilfælde skal der også iværksættes en midlertidig løs-ning.Undersøgelsespåbud:Virksomheden kan få et undersøgelsespåbud, hvis Arbejdstilsynet har kon-kret mistanke om, at arbejdsmiljøforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.Rådgivningspåbud:Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseretarbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse dens arbejdsmiljøproblemer.Tilbagemelding:En virksomhed, der har fået et påbud med frist, et strakspåbud, et forbud ellerhar pligt til – inden en frist– at meddele Arbejdstilsynet, hvordan den har løst de arbejdsmiljøpro-blemer, der har givet anledning til Arbejdstilsynets afgørelse. Arbejdstilsynet vurderer, om virk-somhedens tilbagemelding er tilfredsstillende. Er tilbagemeldingen ikke tilfredsstillende, eller harvirksomheden ikke meldt tilbage, kommer Arbejdstilsynet normalt på besøg igen.Administrative bøder:Virksomheden kan få en administrativ bøde, hvis der er grove materielleovertrædelser af klare og alment velkendte områder af arbejdsmiljøloven, eller hvis virksomhedenikke efterkommer et påbud eller lign.Politianmeldelse:Virksomheden kan blive meldt til politiet, hvis der er tale om en grov overtræ-delse af arbejdsmiljøloven eller hvis den ikke retter sig efter Arbejdstilsynets påbud. Politiet kan

efterfølgende rejse tiltale mod virksomheden. Overtrædelse af arbejdsmiljøloven straffes normaltmed bøde, men kan teoretisk også medføre frihedsstraf.”Væsentligeproblemer”:En afgørelsesform, som Arbejdstilsynet har benyttet indtil 2005, forudfor f.eks. et påbud, til virksomheder, der havde vist vilje og evne til at arbejde med arbejdsmiljø.7.2. Arbejdstilsynets væsentligste tilsynsformer er:Screening:Formålet at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer ogudtage dem til et grundigere tilsyn – et tilpasset tilsyn.Tilpasset tilsyn:Formålet er at kontrollere, om virksomhederne lever op til arbejdsmiljøreglerneog at reagere, hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer.Detailtilsyn:Formålet er som hovedregel at kontrollere om virksomheden har efterkommet etpåbud eller hvis Arbejdstilsynet har mistanke om at der et alvorligt arbejdsmiljøproblem på envirksomhed.7.3. Smiley ordningenDen røde smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud.Den gule smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelseom psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud.Den grønne smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, og atvirksomheden har orden på sit arbejdsmiljø.Krone smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheden haraltså gjort en særlig indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard.

8. Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhederneLM Wind Power8.1. Lysbjergvej 8, 6500 VojensAfdelingen blev iflg. CVR-register oprettet den 1. januar 1999 og lukket i 2009. Herefter blevafdelingen startet igen i 2010. Den producerer stadig møllevinger samt udfører reparationer.Arbejdstilsynet foretog tilsynsbesøg hos virksomheden den 10. september 2001 og afgav to reak-tioner om det kemiske arbejdsmiljø, herunder strakspåbud om manglende udsugning af styrenaf-dampning ved indstøbning af svingningsdæmpere fra polyesteroverflader samt en vejledning omunødig påvirkning af slibearbejder, når der foretages spartelarbejde.Den 11. september 2001 modtog Arbejdstilsynet LM Glasfibers tilbagemelding på strakspåbudet.Arbejdstilsynet foretog kontrolbesøg den 20. september 2001,hvor løsningen på dette arbejdsmil-jøproblem blev accepteret.Den 7. marts 2002 indstillede Arbejdstilsynet virksomheden til politiet for flere overtrædelser afarbejdsmiljøloven. Overtrædelserne vedrørte polyesterstøbning, bl.a. overtrædelsen der gav an-ledning til strakspåbudet afgivet ved tilsynsbesøget den 10. september 2001.Sagen omfattede 3kemiske forhold, og den blev afsluttet med en indenretlig bødevedtagelse på 62.500 kr. i decem-

ber 2002.Efter tilsynsbesøg af den 17. maj 2002 afgav Arbejdstilsynet et påbud om dokumentationsmålingi forbindelse med polyesterstøbning. Påbuddet blev påklaget af virksomheden. Arbejdsmiljøkla-genævnet gav Arbejdstilsynet medhold ved nævnets afgørelse af 21. juni 2004. Virksomhedenfremsendte herefter en dokumentationsmålingsrapport den 1. juli 2005. Arbejdstilsynet accepte-rede dokumentationsmålingerne efter samråd med Arbejdsmiljøinstituttet.Arbejdstilsynet foretog besigtigelse af virksomheden den 10. december 2004. Efter tilsynsbesøgettraf Arbejdstilsynet en afgørelse om væsentlige problemer i forbindelse med støbning ved hånd-oplæg i slibehal, herunder reparation af bjælker og reparation af hele vinger.På baggrund af tilsynsbesøg den 15. juni 2005 fremsendte Arbejdstilsynet den 18. november 2005en tilsynsrapport samt to påbud på de tidligere konstaterede væsentlige problemer, dvs. manglen-de effektiv ventilation ved reparationsstøbning på møllevinger samt manglende effektiv ventilati-on ved udvendig overlaminering på møllevinger. Efter en fristforlængelse for efterkommelse afpåbuddene melder virksomheden tilbage den 7. juli 2006. Tilbagemeldingen om efterkommelseblev accepteret af Arbejdstilsynet.Arbejdstilsynet screenede virksomheden den 12. oktober 2005. Dette gav ikke anledning til atudtage virksomheden til tilpasset tilsyn.Ved tilsynsbesøg den 4. december 2007 afgav Arbejdstilsynet et påbud om at etablere mekaniskventilation ved polyesterstation i bjælkestøbeafdeling. Dette påbud udløste herudover et rådgiv-ningspåbud. Der blev givet fristforlængelse på påbuddet. Virksomheden indgik aftale med enautoriseret arbejdsmiljørådgiver, og denne fremsendte en redegørelse, der blev modtaget den 23.december 2008. Redegørelsen gav ikke anledning til yderligere bemærkninger fra Arbejdstilsy-net.Arbejdstilsynet afgav efter tilsynsbesøg den 6. maj 2008 virksomheden et strakspåbud om at sikremod påvirkning fra styrendampe fra åbentstående tromle med gelcoat. Virksomheden meldtetilbage på dette påbud den 16. maj 2008. Tilbagemeldingen på dette påbud blev accepteret afArbejdstilsynet.Endvidere gav Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget to øvrige påbud. Det ene vedrørteforbedring af ventilationen ved tappesteder på polyesterstationer i en slibehal. Det andet vedrørteudarbejdelse af en ATEX-APV med henblik på at imødegå brand- og eksplosionsfare. De afgivnepåbud under dette tilsynsbesøg udløste herudover 3 rådgivningspåbud.Der blev givet fristforlængelse på de to ovennævnte påbud, dvs. påbud om ATEX-APV og påbudom at forbedre ventilationen ved tappesteder på polyesterstationer i en slibehal. Virksomhedenindgik som følge af rådgivningspåbuddene en aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.Arbejdstilsynet modtog herefter en redegørelse fra rådgiveren den 29. juli 2009. Redegørelsengav ikke anledning til yderligere bemærkninger fra Arbejdstilsynets side.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på Lysbjergvej 8, 6500VojensArbejdstilsynet foretog i perioden 2000 – 2010 i alt 47 tilsynsbesøg på denne produktionsenhed. Idenne periode afgav Arbejdstilsynet 13 reaktioner, heraf 11 påbud, 1 afgørelse om væsentligeproblemer samt 1 vejledning om styrenrelaterede forhold. Arbejdstilsynet indstillede virksomhe-den til straf om de kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der er knyttet til polyesterstøbeprocesserne.Tiltaleindstillingen medførte en indenretlig bødevedtagelse på 62.500 kr. i december 2002.8.2. Danmarksgade 20, 6500 Vojens

Afdelingen blev ifølge CVR-register oprettet den 16. oktober 2001 og ophørte den 31. december.2008.Arbejdstilsynet undersøgte den 6. november 2001 en ulykke, hvor en ansat var kommet til skade iforbindelse med arbejde med produktet ”Fiskeri-Rens” (mærket ætsende) ved brug af en hæverttil overførsel af midlet fra en tromle til en plastdunk. Arbejdsmiljøproblemet var på undersøgel-sestidspunktet løst og udløste ikke i sig selv fremadrettede påbud, men som følge af ulykken blevvirksomheden indstillet til en bøde. Indstillingen omfattede tillige to forhold på andre produkti-onsenheder (se afsnit 8.1 ovenfor). Den samlede bøde på 62.500 blev vedtaget indenretligt den10. december 2002. Efter tilsynsbesøg den 6. november 2001 afgav Arbejdstilsynet et strakspå-bud om brug af åndedrætsværn ved arbejde med produktet ”Fiskeri Rens”.Arbejdstilsynet foretog kontrolbesøg den 13. november 2001. Ved tilsynsbesøget blev det konsta-teret, at åndedrætsværn blev benyttet. Arbejdstilsynet afgav under kontrolbesøget yderligere 3påbud: påbud om at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne Fiskeri-rens, MDIog Polyol, påbud om etablering af nødbruser i nærheden af tappested og sikring af, at øjenskylle-flaske er til stede på vaskepladsen ved brug af midlet Fiskeri-rens samt påbud om at træffe foran-staltninger mod udsættelse for unødig påvirkning fra polyol og MDI. Arbejdstilsynet afgav end-videre en vejledning om udskiftning af dyser. Virksomheden fremsendte tilbagemeldinger pådisse påbud, og Arbejdstilsynet anså på baggrund af tilbagemeldingerne problemerne for løst ogfandt ikke behov for kontrolbesøg.Efter tilsynsbesøg den 17. maj 2002 afgav Arbejdstilsynet tre reaktioner: Et påbud om udarbej-delse af en målerapport ved polyesterstøbning, et påbud om at undgå unødig påvirkning fra sty-rendampe fra vakuumformenes fødetanke med polyester samt en vejledning om etablering afventilation eller anvendelse af blandeskabe i forbindelse med vakuumstøbning. Påbud om unødigpåvirkning fra styrendampe ved fødetanke blev ved ansøgning forlænget til den 1. november2002. Arbejdstilsynet accepterede virksomhedens tilbagemeldinger på disse påbud.Ved tilsynsbesøg den 18. september 2002 afgav Arbejdstilsynet vejledning vedrørende rengø-ringspersonalets unødige udsættelse for styrendampe.Den 3. marts 2006 foretog Arbejdstilsynet et tilsynsbesøg i afdelingen. Efter dette besøg afgavArbejdstilsynet en rapport om væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der vedrørte forhold om at træf-fe foranstaltninger således, at virkningen af signalgivning fra alarm(er) om utilstrækkelig udsug-ning af styrendampe på ventilationsanlæg ikke forringes på grund af uhensigtsmæssig placeringaf alarmerne eller på grund af et utilstrækkeligt antal alarmer. Virksomheden meldte tilbage den30. marts 2006.Arbejdstilsynet foretog et kontrolbesøg i afdelingen den 18. maj 2006.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Danmarksgade 20, 6500VojensArbejdstilsynet foretog i perioden 2000-2010 i alt 10 tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet afgav 10 reak-tioner: 6 påbud, 1 afgørelse om væsentlige problemer og 3 vejledninger om kemiske arbejdsmil-jøpåvirkninger, der er knyttet til polyesterstøbning. Endvidere anmeldte Arbejdstilsynet virksom-heden til politiet i forbindelse med en ætsningsulykke. Sagen blev afsluttet med en bøde på62.500 kr. Bøden omfattede også to andre forhold (se afsnit 8.1 ovenfor).8.3. Aage Skouboes Vej 2, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet den 1. oktober 2002 og er fortsat aktiv. Der produ-ceres vindmøllevinger.

Arbejdstilsynet gennemførte den 19. september 2003 et tilpasset tilsyn i afdelingen. Besøget gavikke anledning til reaktioner.Arbejdstilsynet screenede afdelingen den 25. maj 2005.Efter et tilsynsbesøg den 18. marts 2010 afgav Arbejdstilsynet 3 strakspåbud og 3 påbud medfrister. Det drejer sig om følgende forhold: Ventilationen i slibe / støbe / montagehallen var ikkeindrettet således, at den effektivt fjernede styrendampe ved polyesterstøbearbejde, og personeruden åndedrætsværn opholdt sig i eller bevægede sig gennem området. På baggrund af de konsta-terede forhold blev der afgivet et påbud om en langsigtet løsning samt to strakspåbud om midler-tidige foranstaltninger. De midlertidige foranstaltninger var dels at anvende egnet åndedrætsværnmod styrendampe fra sidemanden, dels at sikre adskillelse af polyesterarbejde i forbindelse medoverlaminering, indtil varige foranstaltninger var truffet. Det langsigtede påbud drejede sig om atetablere procesventilation og sikre effektiv adskillelse af arbejdspladser i forbindelse med poly-esterstøbearbejde. Dette påbud udløste et rådgiverpåbud. Endvidere var der ikke etableret ventila-tion ved smøreborde og spande med polyester i forbindelse med overlaminering mv.. Der blevafgivet strakspåbud herom. Påbudet om etablering af ventilation udløste også et påbud om brug afrådgiver. Der manglede endvidere procesventilation ved tappehane og drypbøtter ved polyester-tank, opstillet i blanderum. Dette udløste et påbud med frist.Virksomheden havde ikke foretaget målinger i forbindelse med polyesterstøbning, da der i kon-trollen med arbejdsmiljøet indgik måleprogrammer for polyesterstøbning i slibe / finish / monta-gehal. Dette gav anledning til et undersøgelsespåbud.Som resultatet af de ovennævnte påbud blev der afgivet 3 rådgivningspåbud, dvs. virksomhedenskulle bruge en autoriseret rådgiver til at bistå sig med at løse og forebygge de arbejdsmiljøpro-blemer, der blev afgivet påbud om.Virksomheden fremsendte herefter tilbagemeldinger på de tre strakspåbud, påbuddet om proces-ventilation ved tappehaner og drypbøtter samt indgået aftale med rådgiver. Tilbagemeldingerneblev accepteret af Arbejdstilsynet.For så vidt angik påbud om at etablere procesventilation og sikre effektiv adskillelse af arbejds-pladser i forbindelse med polyesterstøbearbejde samt påbuddet om at sørge for, at der i kontrollenmed arbejdsmiljøet indgik måleprogrammer, blev der fra virksomheden modtaget tilbagemeldingmed beskrivelse af de igangværende renoveringsforanstaltninger. Tilbagemeldingen blev betrag-tet som ansøgning om fristforlængelse, som blev meddelt den 10. januar 2011.Ny frist for disse påbud blev fastsat til den 15. maj 2011. Tilsvarende blev der givet fristforlæn-gelse for det tilknyttede rådgiverkrav.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på Aage Skouboes Vej 2,6640 LunderskovArbejdstilsynet gennemførte i perioden 2000-2010 i alt 6 tilsynsbesøg i afdelingen. Tilsynet den18. marts 2010 gav anledning til i alt 9 reaktioner: 6 påbud om kemiske arbejdsmiljøpåvirkningeri relation til polyesterstøbning samt 3 rådgivningspåbud herom.8.4. Vingen 1, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1998. Der produceres ikke i afdelingen i dag, mender er et teknologicenter, brandcenter, vindtunnel og prøvestand.Ved tilsynsbesøg den 8. november 2002 afgav Arbejdstilsynet afgørelse om to væsentlige pro-blemer vedr. hhv. unødig påvirkning fra styren ved afdampning fra VIM doseringsautomat og

afdampning fra gelcoat- og limmaskiner efter brug. Arbejdstilsynet afgav endvidere 3 vejlednin-ger om henholdsvis mærkning af emballage for et akrylatholdigt limprodukt (hudproblematisk),forebyggelse af kontakt med spild af samme produkt samt brug af masker under udhærdningspro-cessen for styren.Virksomheden fremsendte den 3. februar 2003 en handlingsplan, hvoraf det fremgik, at proble-merne ville blive løst med en punktudsugning ved spildbakken og placering af gelcoat- og lim-maskiner i særskilt ventileret rum efter brug. Planen blev accepteret af Arbejdstilsynet den 5.februar 2003.Arbejdstilsynet screenede virksomheden den 25. maj 2005. Virksomheden blev ikke udtaget til ettilpasset tilsyn.Arbejdstilsynet foretog et tilsynsbesøg den 27. september 2006 for undersøgelse af en øjenskade-ulykke fra et ætsende stof. I denne anledning afgav Arbejdstilsynet en vejledning om forebyggel-se af ætsningsskader ved håndtering af polyesterlim.De efterfølgende 8 besøg, som blev udført i perioden januar 2007 – februar 2010 gav ikke anled-ning til reaktioner om kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der er knyttet til polyesterstøbning.Udover de nævnte besøg og reaktioner kan nævnes, at virksomheden i januar 2000 udenretligtvedtog en bøde på 140.000 kr. Bøden vedrørte 4 forhold, hvoraf det ene var en truckulykke i af-delingen. De øvrige 3 forhold er omtalt under afdelingen Rolles Møllevej (se afsnit 8.5, neden-for).Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Vingen 1, 6640 LunderskovArbejdstilsynet foretog 18 tilsynsbesøg hos virksomheden i perioden 2000-2010. Arbejdstilsynetafgav 6 reaktioner om kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, henholdsvis 2 afgørelser om væsentligeproblemer om luftforurening med styren samt 4 vejledninger herom.8.5. Rolles Møllevej 1, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995, og den er stadig aktiv. Indtil 2001 var afde-lingen virksomhedens hovedafdeling, og der var samtidig produktion af møllevinger. I 2001 flyt-tede hovedkontoret til Kolding, men der er stadig lidt aktivitet på adressen, bl.a. er der laborato-rieaktiviteter.Ved besøget den 22. oktober 2002 konstaterede Arbejdstilsynet 2 overtrædelser vedrørende på-virkning af styren. Der var tale om, at den etablerede ventilation ikke var tilstrækkelig effektivved to forskellige arbejdsprocesser – håndoplæg og bjælkerum. Arbejdstilsynet reagerede påovertrædelserne med 2 reaktioner i form af en rapport om væsentlige problemer i januar 2003.Virksomheden meldte tilbage med en handlingsplan. Ifølge planen ville håndoplæg blive flyttettil en anden afdeling i april 2003, og ventilationen ved bjælkerum ville være effektiviseret ogevalueret i løbet af juli 2003. Planen blev accepteret af Arbejdstilsynet i februar 2003. Virksom-heden meddelte i maj 2003, at flytning af håndoplæg var udskudt, men at BST var i gang med atmåle på forureningsniveauet. I januar 2004 meddelte virksomheden, at produktionen var flyttet tilen anden afdeling med effektiv ventilation. Med hensyn til bjælkerummet meddelte virksomhe-den i maj 2003, at der var lavet tilpasning af procesventilationen, og at BST var i gang med atlave vejledende målinger. Arbejdstilsynet foretog herefter ikke videre i sagen.Arbejdstilsynet screenede afdelingen, og dette gav ikke anledning til udtagelse til tilpasset tilsyn.Udover de nævnte besøg og reaktioner kan nævnes, at virksomheden i januar 2000 udenretligtvedtog en bøde på 140.000 kr. Bøden vedrørte 4 forhold, hvoraf de 3 vedrørte unødige kemiske

påvirkninger, konstateret i denne afdeling i september 1998. Der var tale om manglende efter-kommelse af et påbud om effektiv ventilation ved arbejde med styren, manglende brug af frisk-luftforsynet åndedrætsværn ved påføring af styrenholdig spartelmasse og manglende efterkom-melse af påbud vedrørende affedtning med acetone. Det fjerde forhold omfattet af bøden vedrørteen truckulykke i afdelingen Vingen (se under afsnit 8. 4).Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø påRolles Møllevej 1, 6640LunderskovArbejdstilsynet foretog 2 tilsynsbesøg på virksomheden i perioden 2000-2010. Arbejdstilsynetkonstaterede 2 overtrædelser vedrørende manglende effektiv ventilation og afgav på denne bag-grund 2 reaktioner i form af 2 afgørelser om væsentlige problemer vedrørende unødig påvirkningaf styren. Arbejdstilsynet indstillede endvidere virksomheden til bøde, og sagen blev afsluttetmed en udenretlig bødevedtagelse på 140.000 kr.8.6. Skovgårdsvej 7, 6500 Vojens (Hammelev 1)Afdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995. Af sagsmaterialet fremgår, at Arbejdstilsyneti marts 2003 fik oplyst, at der ikke længere foregik arbejde med polyesterstøbning. Arbejde medpolyesterstøbning blev dog genoptaget ca. 2005. Afdelingen blev lukket ned i 2009.Arbejdstilsynet foretog i januar 2000 et kontrolbesøg vedr. anvendelse af personlige værnemidleri afdelingen. Det blev konstateret, at alle i afdelingen anvendte åndedrætsværn. Der var derforikke ved dette besøg grundlag for at afgive påbud.Ved et tidligere besøg i september 1999 havde Arbejdstilsynet konstateret manglende brug afåndedrætsværn. I april 2000 foretog Arbejdstilsynet derfor politianmeldelse af denne overtrædel-se. Sagen om politianmeldelsen blev afsluttet i juli 2000 med en udenretlig bødevedtagelse på30.000 kr.Ved et tilsynsbesøg i maj 2002 så Arbejdstilsynet på arbejdet med glasfiberstøbning. Tilsynet gavanledning til et påbud om luftforureningsmålinger til dokumentation af overholdelse af gældendegrænseværdier for styren. Påbuddet blev påklaget og ophævet af Arbejdstilsynet efter remonstra-tion. Der blev ikke afgivet nyt påbud, idet arbejdet med polyesterstøbningen i mellemtiden varophørt.Ved screeningsbesøg i december 2005 var polyesterstøbningen genoptaget. Virksomheden blevudtaget til tilpasset tilsyn på grund af manglende ventilation til at nedbringe luftforurening medstyren ved arbejde med såkaldt ”våd polyester” og ved tappested.Det tilpassede tilsyn februar 2006 gav ikke anledning til reaktioner, idet der var truffet acceptableforanstaltninger mod luftforureningen med styren i form af ventilation.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Skovgårdsvej 7, 6500 Vojens(Hammelev 1)Arbejdstilsynet foretog i perioden 2000 - 2009 i alt 5 tilsynsbesøg og konstaterede 1 overtrædelsevedrørende manglende luftforureningsmålinger knyttet til polyesterstøbning. Der blev afgivet 1påbud om luftforureningsmåling, som dog blev ophævet i forbindelse med klage. Arbejdstilsynetindstillede virksomheden til straf for manglende brug af åndedrætsværn ved styrenarbejde i afde-lingen i 1999. Sagen blev afsluttet med en udenretlig bødevedtagelse på 30.000 kr.8.7. Industrivej 4, 6580 VamdrupAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1999 og ophørte maj 2010. Der blev fremstilletvindmølledele i afdelingen.

Arbejdstilsynet screenede afdelingen ved et tilsynsbesøg den 13. juni 2005. Dette gav ikke anled-ning til udtagelse til tilpasset tilsyn.Ved et tilsynsbesøg den 12. marts 2008 afgav Arbejdstilsynet et påbud om at indrette hallen, hvorder blev sprøjtemalet metalstel til møllevinger med kodenummererede produkter, så ventilationenkunne opfylde betingelserne svarende til kravene til en sprøjteboks. Påbuddet blev påklaget afvirksomheden til Arbejdsmiljøklagenævnet, som den 1. juli 2009 ophævede Arbejdstilsynets af-gørelse, idet nævnet fandt, at størrelsen af stativer til møllevingeformer kunne sidestilles med de ibilag 4 til kodenummerbekendtgørelsen nævnte forhold, hvorfor Arbejdstilsynet ikke kunne kræ-ve, at arbejdet foregik efter kravene for ventilation i en sprøjteboks. Der blev herudover givet envejledning om at gennemføre en ATEX-APV med det formål af imødegå brand og eksplosionsfa-re ved brug af acetone til rengøring af limemaskine.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Industrivej 4, 6580 VamdrupArbejdstilsynet foretog 5 tilsynsbesøg hos virksomheden i perioden 2000-2010. Arbejdstilsynetafgav 2 reaktioner om kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der var knyttet til polyesterstøbning.Heraf 1 påbud om indretning af hal, så ventilationen kunne opfylde kravene til indretning afsprøjteboks og 1 vejledning om at gennemføre ATEX-APV.8.8. Fundervej 24, 7442 EngesvangAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1998. Der blev produceret store vindmøllevinger.Produktionen stoppede i 2005, hvor afdelingen blev overtaget af en anden virksomhed.Arbejdstilsynet modtog i januar 2000 en handlingsplan fra virksomheden for ventilationsforbedrin-ger i støbehallen. Dette skete som opfølgning på et tilsynsbesøg, som Arbejdstilsynet foretog påvirksomheden den 7. juni 1999 (beskrives nedenfor og medtages her, da sagen rækker ind i 2000).Under tilsynsbesøget i 1999 konstaterede Arbejdstilsynet, at der i støbehallen lugtede kraftigt afstyren. Arbejdstilsynet afgav den 9. juni 1999 et påbud om, at virksomheden skulle foretage per-sonbårne målinger af styren i støbehallen og sende resultaterne til Arbejdstilsynet senest den 1.oktober 1999.Arbejdstilsynet deltog i november 1999 i et møde hos virksomheden, hvor resultatet af målingerblev drøftet. Arbejdstilsynet vurderede, at der burde foretages forbedringer af ventilationen, herun-der etablering af rumventilation og forbedring af procesudsugningen. På mødet blev det aftalt, atvirksomheden skulle fremsende en plan for forbedringer af ventilation i støbehallen, senest i januar2000. Planen skulle også indeholde oplysninger om, hvorledes virksomheden ville sikre de ansatte,indtil forholdene var bragt i orden.I marts 2000 modtog Arbejdstilsynet en anmeldelse fra virksomheden om, at der inden for det sid-ste år var sket en væsentlig ændring i produktionsformen, da der nu overvejende foregik vakuum-støbning. Virksomheden havde overvejet substitution, men fandt, at der på daværende tidspunktikke var et produkt, der havde de samme fysiske, tekniske og ikke mindst økonomiske egenskabersom glasfiberarmeret polyester. I anmeldelsen oplyste virksomheden også at have forsøgt at erstattepolyester med epoxy-produkter. Forsøget med epoxy gav dog efter virksomhedens vurdering en delarbejdsmiljømæssige problemer på virksomheden. Det forventedes, at hele produktionen af vingerog bjælker ville foregå ved vakuum, og virksomheden mente, at denne metodesubstitution medførteen stor arbejdsmiljømæssig forbedring, også sammenlignet med eventuel produktsubstitution.Den 20. oktober 2000 søgte virksomheden om godkendelse efter kræftbekendtgørelsen til at an-vende methylenchlorid til at afrense lynafledere for hærdet polyester. Det var en ansøgning, dervedrørte virksomhedens afdelinger i Hammelev I, Hammelev II, Engesvang, Hårup, Gesten ogVejen. Ansøgningen blev behandlet centralt i Arbejdstilsynet.

Virksomheden oplyste i brev af 30. oktober 2000, at det ikke var aktuelt at benytte methylenchlo-rid, da der med succes var forsøgt med et middel, der ikke indeholdt stoffer eller materialer, der varomfattet af godkendelse. Virksomheden søgte derfor godkendelse i tilfælde af, at virksomhedenkom i en situation, hvor det eneste, der tilfredsstillende kunne afrense lynafledere, var methylench-lorid.Arbejdstilsynet sendte afslag på ansøgningen til virksomhedens hovedkontor i Lunderskov (den 22.januar 2001). Afslaget var begrundet med, at det ikke var aktuelt at benytte methylenchlorid, idet etmindre farligt produkt kunne anvendes til afrensningen.Arbejdstilsynet foretog den 1. november 2000 et tilsynsbesøg på virksomheden.Arbejdstilsynet traf herefter den 24. november 2000 afgørelser om, at der forelå 3 væsentlige ar-bejdsmiljøproblemer med personlige værnemidler, håndtering af affald og brug af gel-coat. Disseforhold medførte efter Arbejdstilsynets vurdering risiko for, at de ansatte blev udsat for styren.Arbejdstilsynet traf afgørelse om, at virksomheden ved alle arbejdsprocesser skulle sikre, at deansatte benyttede tilstrækkelige personlige værnemidler. Der blev henvist til, at virksomheden hav-de udarbejdet en oversigt over brug af personlige værnemidler ved de enkelte arbejdsopgaver, menat det under besøget blev konstateret, at ikke alle ansatte benyttede de foreskrevne værnemidler, ogat ikke alle ansatte var tilstrækkeligt beskyttet mod bl.a. stænk. Endvidere traf Arbejdstilsynet afgø-relse om, at virksomheden skulle opbevare og bortskaffe affald fra produktionen i egnede lukkedebeholdere samt foretage mærkning heraf. Der blev henvist til, at det blev konstateret, at virksomhe-den opsamlede affaldet i spande, som efterfølgende blev tømt i en container. Endelig traf Arbejds-tilsynet afgørelse om, at virksomheden skulle etablere effektiv udsugning, som hindrede spredningaf dampe fra påføring af gelcoat til øvrige ansatte i hallen, som arbejdede med andre processer.Herudover vejledte Arbejdstilsynet virksomheden om forskellige tiltag i forbindelse med udsug-ning af damp fra blandeborde, om kontrolanordning på procesventilation og om opbevaring af ma-sker.Den 12. februar 2001 modtog Arbejdstilsynet virksomhedens tilbagemelding på afgørelserne omvæsentlige problemer. Vedrørende personlige værnemidler havde virksomheden indskærpet overfor de ansatte, at værnemidler skulle bruges efter forskrifterne. Vedrørende håndtering af affaldhavde virksomheden foretaget forskellige foranstaltninger. Herudover havde virksomheden fåetforetaget målinger af styren.Arbejdstilsynet anmodede den 26. februar 2001 virksomheden om yderligere oplysninger, somvirksomheden gav i marts 2001. Herudover gav virksomheden yderligere oplysninger i juni 2001om, at problemet med håndtering af affald var løst, og at ventilationsanlæg var ændret og forbedret.Virksomheden vedlagde også rapport fra BST Kolding, som havde foretaget vejledende målinger.BST Kolding vurderede, at målingerne var på et tilfredsstillende niveau.Arbejdstilsynet deltog i august 2001 i et møde hos virksomheden om nye målinger for styren fraBST Kolding. Under mødet blev det oplyst, at Arbejdsmiljøinstituttet også havde foretaget målin-ger, og resultaterne lå på samme niveau. Arbejdstilsynet accepterede på denne baggrund, at der pådaværende tidspunkt ikke blev foretaget yderligere målinger.Den 27. oktober 2003 foretog Arbejdstilsynet et tilsynsbesøg på virksomheden som opfølgning pådet tilpassede tilsyn. Arbejdstilsynet vejledte den 28. oktober 2003 virksomheden om enkelte for-hold under renskæring og spild af affald. Arbejdstilsynet konstaterede under besøget, at virksom-heden havde ændret de forhold, som blev anført ved tilsynsbesøget i november 2000.Arbejdstilsynet foretog den 21. april 2005 et screeningbesøg på virksomheden og vurderede, at derikke umiddelbart var behov for et tilpasset tilsyn på virksomheden.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på Fundervej 24, 7442 En-gesvangArbejdstilsynet foretog i perioden 1999 – 2005 i alt 4 tilsynsbesøg hos virksomheden. Arbejdstilsy-net afgav 6 reaktioner: 1 påbud (i 1999), 1afgørelse om 3 væsentlige problemer og 2 vejledningerom styrenrelaterede forhold.8.9. Hårup Bygade 23, 8600 SilkeborgAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i januar 1995 og ophørte i juni 2004. Der blev produ-ceret vindmøllevinger med hærdeplasten glasfiberarmeret polyester.Arbejdstilsynet modtog den 2. juni 2000 en målerapport dateret den 14. april 2000 vedrørende sty-renbelastninger i virksomheden. Dette skete som følge af et dokumentationspåbud afgivet den 28.august 1998.Ifølge målerapporten var grænseværdien for styren overskredet i korttidsmålingerne. Denne græn-seværdi er en loftsværdi, hvilket vil sige, at den end ikke kortvarigt (15 min) må overskrides. Kort-tidsmålingerne viste, at der skulle anvendes åndedrætsværn, som virksomhedens instruks foreskrev.Samtidig med målerapporten modtog Arbejdstilsynet oplysninger om virksomhedens foranstaltnin-ger til nedbringelse af styrenbelastningerne. Arbejdstilsynet vurderede, at de angivne foranstaltnin-ger til nedbringelse af styrenbelastningen var fyldestgørende, idet de kunne opfattes som en totalre-novering af ventilationsfaciliteterne, især kantafsugene på støbeforme.I juli 2000 fik Arbejdstilsynet et referat tilsendt fra virksomheden vedrørende et møde, der var af-holdt mellem ledelsen, sikkerhedsrepræsentanten og fagforeningen vedrørende afgrænsning af ar-bejdsområder for gravide.Den 8. august 2000 afholdt Arbejdstilsynet et møde med sikkerhedsorganisationen og de ansatte.Mødet havde to formål. Dels at Arbejdstilsynet på baggrund af de tilsendte målinger indskærpede,at de foreskrevne værnemidler skulle anvendes, dels at gennemgå de almindelige regler omkringgravides arbejde.Den 5. oktober 2000 var kredschefen og en tilsynsførende på et orienterende besøg i forbindelsemed de arbejdsmiljøproblemer, der var på virksomheden.Den 20. oktober 2000 søgte virksomheden om godkendelse efter kræftbekendtgørelsen til at an-vende methylenchlorid til at afrense lynafledere for hærdet polyester. Det var en ansøgning, dervedrørte virksomhedens afdelinger i Hammelev I, Hammelev II, Engesvang, Hårup, Gesten ogVejen (se ovenfor afsnit 8.8).Arbejdstilsynet foretog den 7. december 2000 et tilsynsbesøg i afdelingen. Arbejdstilsynet noteredesig, at der var følgende væsentlige problemer i virksomhedens arbejdspladsvurdering: støj ved bol-tepistoler og slibestøv i skære/slibeafdeling. Virksomheden oplyste, at ventilationskapaciteten for-ventedes forøget senest den 1. april 2001.Den 9. august 2001 var Arbejdstilsynet på et kontrolbesøg for at følge op på tilsynsbesøget den 7.december 2000 og de væsentlige problemer i virksomhedens arbejdspladsvurdering samt målerap-porten og de trufne foranstaltninger. Det blev vurderet til at være tilfredsstillende.Den 20. december 2001 var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg, idet virksomheden havde anmodetArbejdstilsynet om at komme, da dele af ventilationsanlægget skulle nedtages som følge af, at pro-duktionen skulle nedtrappes. Arbejdstilsynet fulgte i den forbindelse også op på målerapporten.Arbejdstilsynet havde ingen bemærkninger.

Arbejdstilsynet foretog den 2. april 2003 yderligere tilsynsbesøg på baggrund af en ulykke. Virk-somheden oplyste, at afdelingen ikke længere producerede vindmøllevinger.Arbejdstilsynet fik under et planlagt besøg den 15. april 2005 oplyst, at afdelingen var blevet over-taget af en anden virksomhed.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på Hårup Bygade 23, 8600SilkeborgArbejdstilsynet foretog i perioden 1998 - 2005, hvor afdelingen blev overtaget af en anden virk-somhed, 7 tilsynsbesøg på virksomheden. Arbejdstilsynet afgav 2 reaktioner: 1 dokumentationspå-bud (i 1998) om målinger af styren samt 1 afgørelse om væsentlige problemer i december 2000.8.10. Vinkelvej 3, 6600 VejenAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995 og ophørte i 2004. Der blev arbejdet med poly-esterstøbning. Det fremgår af notater i sagen, at støbningen ophørte i december 2002, og at afde-lingen blev lukket primo 2003.I februar 2001 foretog Arbejdstilsynet et tilsynsbesøg i afdelingen og afgav påbud om unødig ud-sættelse for skadelige dampe fra polyester på grund af manglende udsugning ved palletanke. Virk-somheden meldte tilbage på påbuddet i april 2001. Arbejdstilsynet fulgte op ved et kontrolbesøg iseptember 2001 og et nyt kontrolbesøg i februar 2002. Ved sidstnævnte besøg var forholdene iorden.Ved de efterfølgende besøg var støbearbejdet ved at ophøre (december 2002), hhv. ophørt (februar2003).Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på Vinkelvej 3, 6600 VejenArbejdstilsynet foretog i perioden 2000 – 2003 i alt 5 tilsynsbesøg på denne produktionsenhed. Idenne periode blev der konstateret 1 overtrædelse vedrørende kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger,der er knyttet til polyesterstøbeprocesserne, og det gav anledning til 1 reaktion i form af et påbud.8. 11. Drosselvej 2, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995 og ophørte i 2008. Arbejdstilsynet er ikke be-kendt med, om der forekom polyesterstøbning i afdelingen.Arbejdstilsynet foretog 3 tilsynsbesøg hos virksomheden i perioden 2000 - 2008.Besøgene gav ikke anledning til reaktioner om kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger knyttet til poly-esterstøbeprocesser.Arbejdstilsynet screenede virksomheden i 2005, og tilsynsbesøget gav ikke anledning til at udtagevirksomheden til tilpasset tilsyn.8. 12. Fabriksvej 5, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995 og ophørte i 2004. Arbejdstilsynet er ikke be-kendt med, om der forekom polyesterstøbning i afdelingen.Arbejdstilsynet foretog i perioden 2000 – 2004 et besøg i afdelingen i 2003. Besøget gav ikke an-ledning til reaktioner om kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger knyttet til polyesterstøbeprocesser.8. 13. Jupitervej 6, 6000 KoldingAfdelingen blev ifølge CVR-register oprettet i 1995, og det er virksomhedens hovedafdeling. Der

foregår ikke glasfiberproduktion på adressen. Af Arbejdstilsynets register fremgår, at afdelingenfrem til 2001 var beliggende på Rolles Møllevej 1, Lunderskov.Der foregår ikke glasfiberproduktion (polyesterstøbning) i denne afdeling, og der er ikke foretagettilsynsbesøg, men få møder er afholdt i forbindelse med en generel indsats om ulykker.8.14. Foreløbig konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på LMWind PowerArbejdstilsynet har iperioden 2000 – 2010 foretaget i alt 113 tilsynsbesøg på de 13 LM WindPower afdelinger. Arbejdstilsynet har givet 52 reaktioner i form af 31 påbud, 10 afgørelser om væ-sentlige problemer samt 11 vejledninger i relation til de kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der erknyttet til polyesterstøbningsprocesser. Herudover har Arbejdstilsynet i flere omgange indstilletvirksomheden til politiet til straf for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Dette resulterede i bøder påhenholdsvis 30.000 kr., 62.500 kr. samt 140.000 kr. Alle bøderne blev afgivet i relation til kemiskearbejdsmiljøpåvirkninger, herunder til polyesterstøbning. Én af bøderne vedrørte dog også entruckulykke.Det kan således foreløbigt konkluderes, at Arbejdstilsynet har ført tilsyn med det kemiske ar-bejdsmiljø på de 13 LM Wind Power afdelinger i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivnin-gen.

9. Anmeldelse og anerkendelse af arbejdsskader vedrø-rende LM Wind Power9.1. IndledningArbejdsskadestyrelsen har undersøgt hvor mange sager, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsenom sygdomme opstået som følge af arbejde for LM Wind Power i perioden fra 1. januar 2000 til31. december 2010. I opgørelsen over arbejdsskadesager dækker navnet LM Wind Power bådeover virksomheden i dag og arbejdsskader fra den tidligere virksomhed under navnet LM Glasfi-ber. Det skal bemærkes, at opgørelsen dækker anmeldelser fra personer, der har været ansat afLM Wind Power. Dertil kan komme anmeldelser fra personer, der har arbejdet på LM Wind Po-wer, men som har været ansat af en anden arbejdsgiver. Denne gruppe af anmeldelser er det ikkesom udgangspunkt muligt at identificere.I 9.2 er der en skematisk oversigt over anmeldelser i relation til årsag og diagnose, samt en over-sigt over, hvad der er blevet anerkendt og afvist. Der er angivet afvisninger for både erhvervssyg-domme og ulykker. Det primære fokus i redegørelsen er lagt på erhvervssygdommene, da konse-kvenserne af udsættelse for opløsningsmidler, herunder styren, typisk vil vise sig på dette område.Dernæst gennemgås i 9.3 regler og procedurer for sagsbehandling for de specifikke erhvervssyg-domme, som kan være aktuelle i relation til styren.Det skal bemærkes, at erhvervssygdomme kan anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen, hvis de eroptaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Styren, der er et opløsningsmiddel, er optagetpå denne fortegnelse som en påvirkning, der kan give toksiske hjerneskader, nyreskader og ek-sem.

Andre sygdomme som følge af udsættelse for styren kan anerkendes efter forelæggelse for Er-hvervssygdomsudvalget, som blandt andet består af arbejdsmarkedets parter og medicinsk eks-pertise. Udvalget kan indstille sagen til anerkendelse, hvis der har været en ganske særlig ar-bejdsmæssig påvirkning, der med overvejende sandsynlighed har ført til en sygdom, som ikkestår på fortegnelsen.Endeligt gennemgås i 9.6 hvordan sagsbehandlingen vil blive tilrettelagt fremadrettet i en særligtoprettet taskforce i Arbejdsskadestyrelsen..Til brug for sagsbehandlingen får sagsbehandlerne i taskforcen et fælles udgangspunkt for deresarbejde i form af en medicinsk funderet rapport om arbejdsforholdene og konsekvenserne af sty-renpåvirkninger på LM Wind Power.9.2. Antallet og fordelingen af anmeldte arbejdsskader fra LM Wind PowerArbejdsskadestyrelsen har i perioden fra 2000 til 2010 identificeret i alt 786 anmeldelser af ar-bejdsskader fra personer der har været ansat på LM Wind Power.Anmeldelserne fordeler sig med 323 erhvervssygdomssager og 463 ulykkestilfælde.Sager om erhvervssygdomme fordeler sig på følgende diagnoser:Ud af de 323 anmeldte tilfælde om mulige erhvervssygdomme er 51 tilfælde anerkendt som ar-bejdsskader. 261 sager er afvist og 11 er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen.Skema 1 – oversigt over fordelingen af 51 anerkendte erhvervssygdommeBevægeapparatlidelser25Eksemlidelser og hudsygdomme14Indeklimagener, astma, rhinitis og allergi2Hørelidelser7Nervesygdomme og hvide fingre3Af de 51 anerkendte sager om erhvervssygdomme relaterer de 16 sig til kemiske påvirkninger(eksemlidelse, hudsygdomme og indeklimagener/astma/rhinitis/allergi).Dertil kommer, at enkelte hørelidelser muligvis også kan være relateret til styren.Skema 2 – oversigt over fordelingen af 261 afviste erhvervssygdommeBevægeapparatlidelser186Eksemlidelser og hudsygdomme12Indeklimagener, astma, rhinitis og allergi8Hørelidelser8Nervesygdomme og hvide fingre19Kræft i skjoldbruskkirtlen1Kræft i hjernen1Kræft i næsen1Opløsningsmidler5Anden forgiftning3Psykisk skade16Anden sygdom i skjoldbruskkirtlen1Der er afvist i alt 261 sager om erhvervssygdomme. De 31 relaterer sig til udsættelser for kemiskepåvirkninger. Det drejer sig om eksemlidelser og hudsygdomme, indeklimagener med videre,

kræft i næse og skjoldbruskkirtel, opløsningsmidler, anden forgiftning og anden sygdom i skjold-bruskkirtlen.Dertil kommer at enkelte af de afviste hørelidelser muligvis også kan være relateret til styren.Den anmeldte kræft i hjernen er, efter det oplyste i sagen, ikke relateret til udsættelse for styren.Begrundelserne for disse afvisninger er, at den anmeldte sygdom enten ikke er konstateret eller atder ikke er årsagssammenhæng mellem de arbejdsmæssige påvirkninger og udviklingen af syg-dommen. I 6 af sagerne har tilskadekomne ikke svaret på styrelsens henvendelser i sagen, hvorforden anmeldte sygdom er blevet afvist.Langt hovedparten af de afviste sygdomme er relateret til ergonomiske belastninger.De anerkendte sager om ulykker fordeler sig på følgende diagnoser:Ud af de anmeldte 463 ulykkestilfælde er 292 tilfælde anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen somarbejdsulykker efter lov om arbejdsskadesikring. Af de 3 nævnte forgiftningsskader er 2 relaterettil kemiske påvirkninger, den sidste er forgiftning i forbindelse med indtagelse af fødevarer.Skema 3 – oversigt over fordelingen af 292 anerkendte ulykkerForstuvning, bløddels- og sårskader215Knoglebrug og amputation38Hjernerystelse og indre kvæstelser7Forbrænding eller forfrysning7Forgiftning3Andre skader, herunder brilleskader og 22pludselige løfteskaderDer er i perioden afvist anerkendelse af 2 skader relaterede til forgiftning.9.3. Sagsbehandling i relation til sygdomme som mulig følge af styrenHjerneskader som følge af opløsningsmidler (herunder styren)Når Arbejdsskadestyrelsen modtager en anmeldelse om mulig hjerneskade som følge af opløs-ningsmidler, herunder styren, kan styrelsen træffe afgørelse i sagen uden at forelægge sagen forErhvervssygdomsudvalget.Vurdering af om, der er opstået hjerneskade på grund af opløsningsmidler vil i den konkrete sagbero på:Neurologiske lægeundersøgelserVurdering af omfanget af udsættelsen for opløsningsmidler (herunder styren) i forhold tilden konkrete skadeVurdering af den tidsmæssige sammenhæng mellem udsættelsen for påvirkningen ogsymptomernes opståen og omfangVurdering af om sygdommen kan skyldes andre forholdI alt er der anmeldt 8 sager om formodede hjerneskade efter styren. De er nævnt i skema 2. 5vedrører opløsningsmidler og 3 vedrører anden forgiftning og de er alle afvist. 4 af sagerne erafvist på grund af tilskadekomnes manglende svar ved behandlingen af sagen. 4 er afvist, entenfordi der ikke var konstateret en toksisk hjerneskade, eller fordi udsættelsen for opløsningsmidlerikke havde et omfang, der kunne begrunde en toksisk hjerneskade. Udsættelsen for opløsnings-midler har ikke haft et sådan omfang, at styrelsen har fundet grundlag for at forelægge disse sager

for Erhvervssygdomsudvalget.Kræft som følge af styrenOpløsningsmidler kan give toksiske hjerneskader, nyreskader og eksem. Der er dog ikke påvist ensammenhæng mellem opløsningsmidler, herunder styren, og kræft. Derfor er kræft som følge afudsættelse for opløsningsmidler, herunder styren, ikke optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.Imidlertid er styren af IARC (det internationale kræftforskningsinstitut under FN) under mistankefor at kunne forårsage blodkræft og lymfekræft, men ikke kræft i hjernen, næsen eller skjold-bruskkirtlen.Sager, hvori styren er oplyst som årsag til blodkræft og lymfekræft, vil derfor blive forelagt forErhvervssygdomsudvalget, hvis der har været en tilstrækkelig udsættelse for styren.Et af hovedkriterierne for at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen er, hvorvidt den på-gældende udsættelse og sygdom er optaget på IARCS liste over kræftfremkaldende stoffer.Når IARC vurderer ny forskning inden for kræftområdet, sker det efter klassificeringerne:sikkert kræftfremkaldende (gruppe 1),sandsynligvis kræftfremkaldende (gruppe 2a),muligvis kræftfremkaldende (gruppe 2b) ogsandsynligvis ikke kræftfremkaldende (gruppe 3).I 2009 er der senest foretaget en udredning med hensyn til kræft som følge af styren. Denne ud-redning slår fast, at styren ikke står for at blive flyttet fra gruppe 2b til gruppe 2a med den nuvæ-rende forskning. Af rapportens konklusion fremgår følgende: "Den eksisterende epidemiologiskeevidens støtter ikke en kausal sammenhæng mellem udsættelse for styren og nogen form for kræfthos mennesker".En eventuel ændring af klassificeringen af styren vil ske ud fra en samlet bedømmelse af:kendte mekanismer for udviklingen af denne sygdomepidemiologisk evidenseksperimentelle dyreforsøg

En samlet vægtning af disse forhold fører til klassificeringen. Det betyder, at det ikke er til atpege på en konkret undersøgelse eller andet, der kan løfte en årsagssammenhæng fra en gruppe tilden næste - det er en samlet vurdering af alle tre ovenstående faktorer. Der vil skulle en ny hel-hedsbedømmelse af forskningen til, der viser en væsentlig bedre dokumentation, før IARC æn-drer klassificeringenSygdomme, som IARC har klassificeret i gruppe 2b, bliver ikke sat på fortegnelsen, da det erindstillingen fra Erhvervssygdomsudvalget, at resultater der primært er baseret på dyreforsøg ikkegiver anledning til optagelse på Erhvervssygdomsfortegnelsen.Alle anmeldelser, som angiver styren som årsag til kræft, vil imidlertid efter Arbejdsskadestyrel-sens retningslinjer blive vurderet med henblik på, om det er relevant at forelægge sagen for Er-hvervssygdomsudvalget med henblik på en konkret vurdering af sagen.Erhvervssygdomsudvalget kan konkret anerkende kræft som følge af styren, hvis man på det fore-liggende grundlag finder, at udsættelsen har været så markant, at man i det konkrete tilfælde fin-der, at der skal ske en anerkendelse. Med andre ord at det er overvejende sandsynligt at påvirk-

ningen på arbejdet har medført sygdommen.Der er i alt anmeldt 3 sager om kræft, hvoraf de 2 ifølge sagens oplysninger kunne skyldes udsæt-telse for styren. Ingen af disse er anerkendt. Den ene sag er afvist, fordi der ikke er kendt videnom årsagssammenhæng mellem kræft i skjoldbruskkirtlen og udsættelse for opløsningsmidler,herunder styren. Den anden sag er afvist, fordi kræften i næsen debuterede meget hurtigt efterpåvirkningen var påbegyndt, og derfor kunne kræften ikke være forårsaget af styren. Endelig erden anmeldte skade vedrørende kræft i hjernen, efter det oplyste i sagen, ikke relateret til styren.Sagsbehandling i relation til eksemlidelser og hudsygdomme som følge af kontakt med styrenmed videreNår Arbejdsskadestyrelsen modtager en anmeldelse om toksisk eksem blandt andet som følge afkontakt med styren, vil det ikke som udgangspunkt være nødvendigt at forelægge sagen for Er-hvervssygdomsudvalget. Det skyldes, at toksisk eksem er nævnt på fortegnelsen over erhvervs-sygdomme. Denne skade kan dog også opstå som følge af slitage, støv og vand.Det er ikke muligt præcist at udsondre, hvilke skader der er anmeldt med henvisning til styreneller med henvisning til andre årsager, da det ikke altid angives på anmeldelsen.Der er i alt anmeldt 26 sager om eksemlidelser og hudsygdomme fra LM Wind Power. Af disse er14 blevet anerkendt, jf. skema 1. Alle de 14 anerkendte skader relaterer sig til udsættelse for ke-miske stoffer af forskellig art som fx epoxy. En enkelt anerkendt skade er relateret til styren.Sagsbehandling i relation til nyreskader som følge af kontakt med styrenNår Arbejdsskadestyrelsen modtager en anmeldelse om nyreskader som følge af kontakt medstyren, vil det ikke som udgangspunkt være nødvendigt at forelægge sagen for Erhvervssygdoms-udvalget. Det skyldes, at nyreskader er nævnt på fortegnelsen over erhvervssygdomme.Der er ikke anmeldt nogen sager om nyreskader fra LM Wind Power.9.4. Vedrørende spørgsmålet om eventuel underanmeldelseSom det fremgår af ovenstående, er der indtil nu primært anmeldt hudskader m.v blandt andet pågrund af påvirkning fra styren. Der er kun anmeldt ganske få formodede skader med henvisningtil langtidsvirkninger af påvirkning fra styren.Dette kan være fordi, at der reelt ikke har været nogen, der har oplevet langtidsvirkninger på de-res helbred på baggrund af styren.Det kan også være fordi skaderne ikke er blevet anmeldt.Det er ikke nogen ukendt problemstilling, at det kan være vanskeligt for den enkelte person, ogden enkelte praktiserende læge at foretage koblingen mellem udsættelse for forskellige kemikalierog skader, der først optræder efter lang tid. Det gælder i relation til mulige hjerneskader og i sær-deleshed i forhold til kræftsygdomme. Det skyldes blandt andet, at mange andre faktorer i relationtil arv, miljø og livsstil kan spille ind i forhold til disse sygdomme. Derfor må det antages, at mani ofte i praksis ikke vil have haft mistanke om en eventuel arbejdsskade, og i den situation anmel-des der naturligvis ikke.Om det er tilfældet i relation til LM Wind Power er det ikke muligt at sige noget om på nuværen-de tidspunkt.9.5. Hvad gøres der for at rette op på en eventuel underanmeldelse vedrørende den konkre-te virksomhed

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har allerede rettet henvendelse til de relevante faglige or-ganisationer og til LM Wind Power med henblik på at de kan formidle en kontakt til nuværendeog tidligere ansatte på virksomheden.Såfremt nogle af de nuværende og tidligere ansatte har mistanke om, at de kan være blevet sygeaf udsættelsen for styren eller andre opløsningsmidler, bør de anmelde en formodet arbejdsskadetil Arbejdsskadestyrelsen.De ansatte vil selv kunne anmelde deres formodede arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, ellerde kan få hjælp til anmeldelse gennem deres egen læge eller fagforening.Arbejdsskadestyrelsen vil rette henvendelse til de lokale praktiserende læger og deres organisati-on, for at gøre dem opmærksomme på problemstillingen og forberede dem på eventuelle henven-delser fra borgere, der har arbejdet på LM Wind Power.Arbejdsskadestyrelsen vil endvidere kontakte de relevante arbejdsmedicinske klinikker og forbe-rede dem på de kommende undersøgelser.Det skal bemærkes, at omtalen i medierne formentlig allerede har sikret opmærksomhed om pro-blemstillingerne hos mange af de berørte.9.6. Hvordan foregår sagsbehandlingen af disse sagerFor at få så godt en overblik over konsekvenserne af arbejdet med styren, og for at sikre en samletfælles sagsbehandling af sager fra LM Wind Power, er der i Arbejdsskadestyrelsen blevet nedsaten taskforce, der skal håndtere alle arbejdsskadesager fra virksomheden.De sager, der vedrører udsættelse for styren, vil blive behandlet i taskforcen. Sager af anden ka-rakter, som eksempelvis ulykker, vil blive behandlet i de sædvanlige teams i Arbejdsskadestyrel-sen.I forbindelse med sagsbehandlingen vil de enkelte borgere få undersøgt, om der er en sammen-hæng mellem deres sygdom og udsættelse for styren. Borgerne vil i den forbindelse blive sendt tilrelevante lægeundersøgelser med henblik på at få udredt hvor meget de har været udsat for styrenog få fastlagt, hvad de eventuelt fejler.9.7. Hvordan vil der blive fulgt op på om der er eventuelle langtidsvirkninger af styrenTil brug for taskforcens arbejde, vil der blive udarbejdet en rapport om arbejdsmiljøforholdene påLM Wind Power og de mulige helbredsskadelige virkninger af udsættelse for styren.Arbejdsskadestyrelsen vil derudover på baggrund af behandlingen af de anmeldte sager udarbejdeen opsamlende analyse, der bygger på den seneste viden om styren, og inddrager erfaringerne frasagsbehandlingen af anmeldte skader fra LM Wind Power.Tidspunktet for, hvornår en sådan analyse kan være færdigudarbejdet afhænger blandt andet af,hvor mange anmeldelser Arbejdsskadestyrelsen modtager, og hvornår de modtages. Derefter af-hænger det af, hvor mange lægelige undersøgelser, der konkret vil være behov for i relation tilden enkelte arbejdsskadesag. Arbejdet vil blive givet høj prioritet og færdiggøres hurtigst muligt.9.8. Foreløbig konklusion på arbejdsskadesager vedrørende LM Wind PowerSom opgørelsen af antallet og arten af arbejdsskader viser, har der været problemer med såvelulykkesrisici, ergonomiske og kemiske arbejdsmiljøforhold over årene.

Problemerne med arbejdsmiljøet er også afspejlet i typen af anmeldelser af erhvervsbetingedesygdomme i perioden, hvoraf en del er blevet anerkendt som arbejdsskader.Samtidig viser redegørelsen, at der løbende er ført tilsyn og at der også løbende er blevet anmeldtog behandlet anmeldelser om erhvervsbetingede sygdomme.Trods antallet af anmeldelser må det dog på det foreliggende grundlag konkluderes, at hovedpro-blemet omkring arbejdsmiljøet primært har været ulykker og ergonomiske belastninger.Der kan endvidere ikke på baggrund af de indtil nu anmeldte skader ses et markant antal af skadermed langtidsvirkninger såsom kræft og hjerneskader knyttet til udsættelse for styren. Dette bille-de kan eventuelt ændre sig såfremt det viser sig, at disse sager ikke er blevet anmeldt, men numuligvis vil bliver anmeldt på baggrund af beskæftigelsesminister Inger Støjbergs initiativer.