AMU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 129: Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 7. marts 2011.

1a,i) Fællesrapporten om beskæftigelse og Den Årlige Vækstredegørelse: Poli-tisk vejledning om beskæftigelsespolitik, KOM(2011) 0011- Vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat.ResuméEPSCO skal under dette punkt som sit bidrag til Det Europæiske Semester vedtageet sæt rådskonklusioner om ”Fællesrapporten i sammenhæng med Den årligeVækstredegørelse: politisk vejledning om beskæftigelsespolitikker”. Formålet medRådets konklusioner er at udpege hovedområder vedrørende beskæftigelsen, somDet Europæiske Råd senere herefter kan anvende som strategisk vejledning afmedlemslandene, og som forventes afspejlet i landenes nationale reformprogram-mer i april 2011. Regeringen er generelt positiv over for udkastet til rådskonklu-sioner og kan støtte deres vedtagelse.1. BaggrundEU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det EuropæiskeSemester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder Europa2020-strategien. EPSCO’s rådskonklusioner understreger i den forbindelse, at be-skæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske reformer er væsentlige dele af reformernebåde under den makroøkonomiske og den tematiske overvågning under EU2020-strategien. Formålet med Rådets konklusioner er at udpege hovedområder vedrø-rende beskæftigelsen, som Det Europæiske Råd senere herefter kan anvende somstrategisk vejledning medlemslandene, og som forventes afspejlet i landenes natio-nale reformprogrammer i april 2011.2. Formål og indholdFormålet med Rådets konklusioner ”Fællesrapporten i sammenhæng med Den årli-ge Vækstredegørelse: Politisk vejledning om beskæftigelsespolitikker” er at udpegehovedområder vedrørende beskæftigelsen, som Det Europæiske Råd senere heref-ter kan anvende som strategisk vejledning medlemslandene, og som forventes af-spejlet i landenes nationale reformprogrammer i april 2011.EPSCO forventes at vedtage rådskonklusioner, der vil lægge vægt på, at medlems-landene, når de præsenterer de nationale reformprogrammer i midten af april 2011,definerer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at:Skat og sociale ydelsessystemer er vækst og beskæftigelsesfremmende, atskatter flyttes – hvis det er passende – væk fra arbejdskraft til andre aktivi-teter, der favoriserer nye ansættelser og udvider anvendelse af mere effek-tive beskæftigelsesydelser og beskæftigelsesfradrag;Unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, nyder godt af kontraktmæssigeforhold, der fungerer som trappetrin i et karriereforløbDen effektive tilbagetrækningsalder øges ved at udfase for tidlige tilbage-trækningsordninger og at pensionsrettigheder tilpasses til udviklingen i denforventede levetid, samt at politikker for aktiv aldring sikrer træning, sund-hed og arbejdsvilkår for ældre arbejdstagere;

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserForslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.Initiativer, der styrker overvågningen og koordineringen af medlemslandenes øko-nomiske politik, herunder beskæftigelsespolitik, bidrager på sigt til en sundereøkonomi, ligesom gennemførelse af strukturreformer og tidligere korrektion afubalancer har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.7. HøringRådskonklusionerne vil blive sendt til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-ciale forhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningDer forventes en generelt positiv holdning til rådskonklusionerne.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for udkastet til rådskonklusioner.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1a,ii) Fællesrapporten om beskæftigelse, KOM(2011) 0011- Godkendelse af rapportenNyt notat.ResuméEU-landene besluttede i 2010 at introducere en ny ramme for de økonomiske sam-arbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester, herunder Den Årlige Vækstre-degørelse. Fællesrapporten, som er fælles for Kommissionen og EPSCO, er nu endel af Den Årlige Vækstredegørelse. Dette års Fællesrapport er primært fremad-skuende og uddyber de beskæftigelsesmæssige budskaber i hovedrapporten, DenÅrlige Vækstredegørelse. Analyserne og budskaberne baserer sig på bl.a. beskæfti-gelsesretningslinjerne og resultaterne af eksaminationen af medlemslandenes ud-kast til nationale reformprogrammer. Kommissionen understreger, at Vækstrede-gørelsens prioriterede strukturreformer kræver medlemslandenes snarlige op-mærksomhed. Det er nødvendigt, at der sker en hurtig reduktion af ledigheden, ogat der gennemføres effektive arbejdsmarkedsreformer for at skabe flere og bedrejobs. Regeringen er generel positiv over for Kommissionens udkast til Fællesrap-port.1. BaggrundEU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det EuropæiskeSemester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder Europa2020-strategien.Dermed indgår Fællesrapporten (fælles for Kommissionen og EPSCO) som en delaf Den Årlige Vækstredegørelse. I forhold til den tidligere Lissabon-proces udgørdet Europæiske Semester en mere integreret tilgang til den økonomiske politik iEU med henblik på økonomisk genopretning og en holdbar økonomisk politikfremadrettet.2. Formål og indholdKommissionen redegør i Den Årlige Vækstredegørelse for sin samlede vurderingaf EU’s økonomiske situation, herunder bl.a. makroøkonomiske ubalancer og deøkonomisk-politiske udfordringer, herunder fremskridt med hensyn til hovedmåle-ne i Europa 2020-strategien og strukturreformer. Kommissionen fremlægger øko-nomiske anbefalinger til EU som helhed. Vækstundersøgelsen udgør grundlaget forDet Europæiske Råds retningslinjer og konklusioner med henblik på medlemslan-denes udarbejdelse og fremlæggelse af bl.a. nationale reformprogrammer. Vækst-undersøgelsen indeholder fire separate rapporter, herunder Fællesrapporten, sombygger på medlemslandenes nationale reformprogrammer.Dette års Fællesrapport er primært fremadskuende og uddyber de beskæftigelses-mæssige budskaber i hovedrapporten, Den Årlige Vækstrapport. Analyserne ogbudskaberne baserer sig på bl.a. beskæftigelsesretningslinjerne og resultaterne afeksaminationen af medlemslandenes udkast til nationale reformprogrammer (somfandt sted i november 2010).

Fællesrapporten fremhæver, at udviklingen i beskæftigelsen påvirker de makro-økonomiske rammevilkår. Arbejdsmarkedet har stabiliseret sig, og der er tegn påfremgang i nogle medlemslande. Væksten blev i 2. kvt. 2010 på 0,2 pct. – positivfor første gang i næsten to år. Arbejdsløshedsprocenten på aktuelt 9,6 pct., synes athave stabiliseret sig på dette niveau. Kommissionen giver udtryk for, at efter-spørgslen efter arbejdskraft har vist en fortsat relativ fremgang over det sidste år.Der er imidlertid stigende bekymring for mismatch mellem udbud og efterspørgselpå arbejdskraft. Kommissionen fremhæver i den forbindelse, at de sektorer, der haren hurtigere fremgang, ikke er dem der skilte sig af med flest jobs ved begyndelsenaf krisen. Det ses som et skift i sektorernes behov for færdigheder under krisen.Kommissionen peger også på, at den negative side efter anvendelsen af arbejdsfor-delingsordninger under krisen er fastholdelsen af medarbejdere og det deraf føl-gende fald i produktiviteten pr. medarbejder. Arbejdsproduktiviteten viste en nega-tiv vækst i perioden fra midten af 2008 og til 1. kvt. 2009, men har herefter væretpositiv på 2 pct. pr år.Fællesrapporten fremhæver, at indfrielsen af de overordnede mål vedrørende be-skæftigelse, uddannelse og social inklusion kræver en gennemførelse af et bredtspektrum af integrerede politikker. Kommissionen understreger, at flexicurity-politikker er de bedste instrumenter i den forbindelse.Opnåelsen af fuld beskæftigelse kræver gennemførelse af integrerede politikker,som indeholdt i beskæftigelsesretningslinje nr. 7, herunder politikker, der fremmerhøjere erhvervsfrekvenser, bedre fungerende arbejdsmarkeder, jobskabelse, aktivarbejdsmarkedspolitik, ligestilling mht. køn og balance mellem privatliv og ar-bejdsliv, sociale sikringssystemer samt lønsystemer, der sikrer, at reallønnen udvik-ler sig på linje med produktiviteten.Medlemslandenes arbejdsstyrker skal have et højt niveau mht. færdigheder og ud-dannelse. Medlemslandene skal fortsat forbedre deres uddannelsessystemer, herun-der en bedre tilpasning af uddannelsesudbuddet til arbejdsmarkedets behov. Deskal forbedre niveauet mht. basale færdigheder og nøglekompetencer ved at tacklefor tidlig afgang fra skolesystemet, og flere har behov for at opnå de højeste kvali-fikationsniveauer. De faglige uddannelsers kvalitet og attraktivitet skal forbedres.Eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårlige arbejdsforhold og manglende mulighederfor at forbedre sin situation på et segmenteret arbejdsmarked er alle centrale årsa-ger til fattigdom. Medlemslandene skal derfor fremme inkluderende arbejdsmarke-der, forebygge fattigdom via passende, holdbare sociale beskyttelsessystemer ogadgang til service af høj kvalitet, investere i aktive inklusionsstrategier samt for-bedre arbejdsmarkedsperspektivet for forældre mhp. at bryde overførsel af fattig-dom fra en generation til den næste.I Fællesrapportens fremadrettede perspektiver fremhæver Kommissionen, at udvik-lingen på arbejdsmarkederne i hovedparten af medlemslandene nødvendiggør, at deretter fokus fra den konjunkturregulerende indsats til strukturreformer. Kommissi-onen understreger, at Vækstrapportens prioriterede strukturreformer kræver med-lemslandenes snarlige opmærksomhed. Det er nødvendigt, at der sker en hurtig re-

duktion af ledigheden, og at der gennemføres effektive arbejdsmarkedsreformermed henblik på at skabe flere og bedre jobs.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserForslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.Initiativer, der styrker overvågningen og koordineringen af medlemslandenes øko-nomiske politik, herunder beskæftigelsespolitik, bidrager på sigt til en sundereøkonomi, ligesom gennemførelse af strukturreformer og tidligere korrektion afubalancer har positive samfundsøkonomiske konsekvenser.7. HøringFællesrapporten vil blive sendt til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Socialeforhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningDer forventes en generelt positiv holdning til fællesrapporten.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for udkastet til fællesrapporten.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Den Årlige Vækstredegørelse med bilag blev forelagt Folketingets Europaudvalgtil orientering den 14. januar 2011 forud for ECOFIN.

1a,iii) Forslag til rådsbeslutning om retningslinier for medlemsstaternes be-skæftigelsespolitikker, KOM (2011) 0006-Godkendelse af EMCO udtalelse-Politisk enighedNyt notat1. BaggrundRådet skal på forslag af Kommissionen og efter høring af bl.a. Europa-Parlamentetopnå politisk enighed om nye retningslinjer for beskæftigelsen, jf. traktatens artikel148, stk. 2. Beskæftigelsesudvalget har i den forbindelse fremlagt sin udtalelse tilstøtte for Rådets vedtagelse.2. Formål og indholdRetningslinjerne for beskæftigelsen, som indgår i de integrerede retningslinjer, deromfatter de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer vedrørende makro- ogmikroøkonomi samt retningslinjerne for beskæftigelsen, er grundlaget for med-lemslandenes udarbejdelse af deres nationale strategier for beskæftigelsen, somindgår i medlemslandenes nationale reformprogrammer (NRP’er).Kommissionen har fremlagt forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for med-lemslandenes beskæftigelsespolitikker for 2011. Kommissionen foreslår, at be-skæftigelsesretningslinjerne, der er indeholdt i bilag til Rådets beslutning af 21. ok-tober 2010, fastholdes for 2011, og at medlemslandene skal tage hensyn til demved tilrettelæggelsen af deres beskæftigelsespolitikker.Beskæftigelsesudvalgets udtalelse støtter Kommissionens forslag bl.a. under hen-visning til, at retningslinjerne fra 2010 bør anvendes til færdiggørelsen af de fore-løbige nationale reformprogrammer fra 2010, idet medlemslandene skal indleverede endelige udgaver i det første Europæiske Semester i 1. halvår 2011.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet høres i henhold til traktatens art. 148. stk. 2. Udtalelsen, sombehandles i Parlamentets Udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, fore-ligger endnu ikke.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retKommissionens forslag til retningslinjer for beskæftigelsen har ikke i sig selv kon-sekvenser for dansk ret.6. KonsekvenserForslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.7.Høring

Beskæftigelsesretningslinjerne for 2011 vil blive sendt til EU-Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes en generel positiv holdning hos medlemslandene til Kommissionensforslag til retningslinjer for beskæftigelsen for 2011.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generel positiv over for Kommissionens forslag om, at retningslin-jerne fra 2010 fastholdes for 2011, og at medlemslandene skal tage hensyn til demved tilrettelæggelsen af deres beskæftigelsespolitikker.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1b) Den europæiske platform mod Fattigdom og Social Eksklusion, KOM (2010) 758i. En europæisk ramme for social og territoriel sammenhæng-Vedtagelse af rådskonklusionerii. Flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien-Godkendelse af udtalelsen fra Komitéen for Social BeskyttelseResuméRådet har udarbejdet et sæt Rådskonklusioner om den nye europæiske platformmod fattigdom og social eksklusion. Rådet byder i udkastet platformen velkommen.Komitéen for social beskyttelse (SPC) har også udarbejdet et udkast til en udtalelseom den europæiske platform mod fattigdom og social eksklusion. SPC støtter i ud-kastet op om platformen og initiativerne i denne.1. BaggrundEU vedtog sidste år Europa 2020-strategien, der indeholder fem overordnede målog syv flagskibsinitiativer, som skal sikre bæredygtig vækst i det næste årti. Et afdisse flagskibsinitiativer er den Europæisk Platform mod Fattigdom og Socialudstødelse (herefter Platformen).2. Formål og indholdI udkastet til rådskonklusioner erindrer Rådet om, at én ud af seks personer i EU eri risiko for fattigdom og social eksklusion, og at indsatsen skal rettes mod på demest udsatte grupper.Rådet understreger, at indsatsen mod fattigdom og social eksklusion fordrer enkombination af de relevante instrumenter, på europæisk og nationalt plan, samt at2020-strategien er afhængig af, at alle de gensidigt forstærkende mål opnås. Endvi-dere understreges, at den åbne koordinationsmetode bør spille en central rolle i detvidere arbejde.Rådet byder Platformen velkommen, herunder at der fortsat bør udvikles politikker,således at fattigdom kan bekæmpes og forebygges, hvor den forekommer. Rådetbyder endvidere de fem indsatsområder i Platformen velkommen:oooooKonkrete aktioner inden for hele det politiske spektrumStørre og mere effektiv anvendelse af EU’s fonde til fremme af social in-klusionFremme af evidensbaseret innovation på det sociale områdeArbejde i partnerskab og fuld udnyttelse af den sociale økonomiØget politisk koordinering blandt medlemsstaterne.

Medlemsstaterne opfordres til, i overensstemmelse med det Europæiske Semester,at færdiggøre deres nationale mål for bekæmpelse af fattigdom og social inklusion,samt at gennemføre disse mål i de nationale politikker. Kommissionen inviteres til,under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, at fokusere indsatserne i Platformen,hvor de vurderes at have den største effekt.Af SPC’s udtalelse fremgår det endvidere, at SPC støtter vurderingen i Platformenaf behovet for på både nationalt niveau og EU-niveau at udarbejde tiltag til be-kæmpelse af fattigdom – dette dog med respekt for subsidiaritetsprincippet. SPCopfordrer endvidere til, at der i forbindelse med større politiske initiativer i højere10

grad udarbejdes og integreres analyser af de sociale konsekvenser af tiltagene. SPCønsker også at sikre en større og mere effektiv anvendelse af EU-midler til støttefor social inklusion og fremme af evidensbaseret social innovation.SPC understreger ligeledes, at komitéen ønsker at spille en aktiv rolle i forbindelsemed iværksættelsen af Platformen. Bl.a. vil SPC, som følge af dens forpligtelser ihenhold til at overvåge opfyldelsen af målsætningerne i platformen, deltage i de år-lige konventer i forbindelse med platformen (Annual Convention of the EuropeanPlatform). SPC vil forud for rådsmødet i juni 2011 også forberede en udtalelse om,hvordan målene og arbejdsmetoderne i den åbne koordinationsmetode bedst tilpas-ses 2020-strategien. Derudover vil SPC sammen med Beskæftigelseskomitéen(EMCO) søge at udnytte synergierne mellem Platformen og andre relevante flag-skibsinitiativer, herunder initiativerne ”New skills and jobs” og ”Youth on the mo-ve”.Afslutningsvis understreger SPC, at komitéen gennem dens arbejdsprogram vil bi-drage til realiseringen af de langsigtede handlingsplaner, som annonceres i Plat-formen. I SPC’s arbejdsprogram understreges det blandt andet, at effektive og øko-nomisk overkommelige sociale serviceydelser af høj kvalitet er et nøgleværktøj ibekæmpelsen af fattigdom, at bekæmpelse af børnefattigdom bør prioriteres på allerelevante områder, og at anvendelse af midler fra EU’s strukturfonde til at fremmeprioriteterne i 2020-strategien vil øge effekten af sidstnævnte.3. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserIkke relevant.7. HøringUdkastet til rådskonklusion og udkastet til udtalelse har været drøftet i Specialud-valget for Arbejdsmarkedet og sociale forhold.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle lande tilslutter sig rådskonklusionen og tager udkastet til ud-talelsen til efterretning.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig rådskonklusionen og tage udkastet til udtalelsen til ef-terretning.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgUdkastet til rådskonklusion og udkastet til udtalelsen har ikke tidligere været forelagtFolketin-

1c) Vurdering af den sociale dimension af Europa 2020-strategien: Rapport fra Komitéenfor Social Beskyttelse, KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rapportens hovedbudskaberResuméKomitéen for social beskyttelse (SPC) har udarbejdet en rapport om Europa 2020-strategien, hvori SPC vurderer den sociale dimension af strategien. I hovedbud-skaberne fra rapporten gennemgås de vigtigste konklusioner, herunder i relation tilfattigdom og social eksklusion, børnefattigdom og bæredygtige sociale systemer.1. BaggrundEU vedtog sidste år Europa 2020-strategien, som skal sikre bæredygtig vækst i detnæste årti. I strategien indgår blandt et mål om at reducere antallet af borgere, derlever i risiko for fattigdom og social eksklusion med 20 mio. inden 2020.2. Formål og indholdRapportens hovedbudskaber indledes med en opridsning af den sociale situation iEuropa: At hver femte EU-borger lever i risiko for fattigdom eller social eksklusi-on, og at 40 millioner mennesker lever i en tilstand af svær deprivation. EU-landene har forpligtet sig til at reducere antallet af mennesker, der lever i risiko forfattigdom eller social eksklusion med 20 millioner inden 2020. Opfyldelsen af dettemål kræver, ifølge resuméet af rapporten, ambitiøse nationale mål og redskaber tilat indfri disse mål, således at det sikres, at bekæmpelsen af fattigdom er en del afden overordnede genopretningsstrategi. I denne proces er det ligeledes vigtigt atmobilisere alle relevante interessenter.Af rapportens hovedbudskaber fremgår også, at hurtig tilbagevenden til økonomiskvækst samt gode beskæftigelses- og uddannelsespolitikker vurderes som værendeafgørende i kampen mod fattigdom og social eksklusion. Der opfordres til, at gen-opretningen af de offentlige budgetter og reformerne af de sociale sikringssystemerforløber således, at midlerne både sikrer systemernes bæredygtighed og tilstrække-lighed. Parallelt hermed advares imod, at de mest udsatte grupper kommer til atbære størstedelen af de byrder, som følger af konsolideringerne af de offentligebudgetter. Endelig anses aktive inklusionsstrategier, der kombinerer overførsels-indkomster, adgang til arbejdsmarkedet samt sundhedsrelaterede og sociale ser-viceydelser, som nødvendige i forhold til at undgå længerevarende social eksklusi-on.Af hovedbudskaberne fremgår ydermere, at 25 millioner børn befinder sig i risikofor fattigdom eller social eksklusion i EU. Hvis det skal forhindres, at fattigdomoverføres fra generation til generation, er det, ifølge rapporten, bl.a. vigtigt at prio-ritere indgriben allerede i den tidlige barndom inden for områder som sundhed oguddannelse og at sikre, at forældrene er i beskæftigelse. I tillæg til indsatsen modbørnefattigdom opfordres der i rapporten også til, at der rettes særlig opmærksom-hed mod bekæmpelse af hjemløshed.Yderligere understreges vigtigheden af at maksimere antallet af år, EU-borgere ertil rådighed for arbejdsmarkedet. Dette er nødvendigt, hvis pensionssystemerne og-så i fremtiden skal være tilstrækkelige og bæredygtige. Endelig opfordres også til,at bl.a. effektiviteten og lydhørheden inden for sundhedspleje og langtidpleje øges,

hvilket eksempelvis kan ske ved at koordinere og integrere sociale tiltag med sund-hedspleje.3. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. KonsekvenserIkke relevant.7. HøringRapporten har været drøftet i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og sociale for-hold.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle lande tager rapporten til efterretning.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan tage rapporten til efterretning.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgRapporten har ikke tidligere været forelagtFolketingets Europaudvalg.

1d) Forberedelse af det sociale trepartstopmøde, KOM-dokument foreliggerikke- Information fra formandskabetNyt notat.1. BaggrundRådet vedtog under det danske EU-formandskab i 2002 et forslag fra Kommissionentil rådsbeslutning om, at der hvert år skulle afholdes et "socialt trepartstopmøde omvækst og beskæftigelse" forud for Det europæiske Råds møde i marts.Lissabon-traktatens artikel 152 omhandler arbejdsmarkedets parters rolle, herunderdet sociale trepartstopmøde.2. Formål og indholdFormålet med de sociale trepartstopmøder er at styrke den sociale dialogs rolle gen-nem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigel-se, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Europa 2020 strategien. Detsociale trepartstopmøde bringer den sociale trojka (det nuværende og de to følgendeEU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk ni-veau sammen mindst én gang om året. Mødets diskussioner/ resultater skal rapporte-res til DER.Det ungarske formandskab vil på rådsmødet give information om forberedelse af detsociale trepartstopmøde. Formandskabet har endnu ikke oplyst om emnet for drøf-telserne på det sociale trepartstopmøde, men det må forventes, at det europæiskesemester samt mulighederne for jobskabelse i en tid med fiskal konsolidering vil væ-re et tema.Som kommende formandskab deltager Danmark i mødet.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ogSagen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet og beskyttelsesniveauet.7. HøringSpørgsmålet om høring er ikke relevant.8. Regeringens foreløbige generelle holdning

2) Udvikling af et informationsudvekslingssystem for at styrke det administra-tive samarbejde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere, KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat.1. BaggrundSom opfølgning på meddelelsen ”Udstationering af arbejdstagere som led i udveks-ling af tjenesteydelser – maksimering af fordele og potentiale og sikring af arbejds-tagernes beskyttelse” vedtog Kommissionen den 3. april 2008 en henstilling omudbygning af det administrative samarbejde i forbindelse med udstationering af ar-bejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.Rådet vedtog herefter et sæt rådskonklusioner i juni 2008. Ifølge disse skulle dernedsættes en task-force, der skulle udføre undersøgelser med henblik på at udviklemulige modeller til et særligt system til udveksling af oplysninger, herunder mulig-heden for at anvende en særlig applikationsudgave af informationssystemet for detindre marked (IMI).Task-forcens arbejde er afsluttet i 2010, og der er udarbejdet forslag til rådskonklu-sioner om udvikling af et informationsudvekslingssystem for at styrke det admini-strative samarbejde i forbindelse med udstationering af arbejdstagere, herunderlancering af et pilotprojekt for at teste en særlig applikationsudgave af IMI-systemet.Forslag til rådskonklusioner er sat på dagsordenen med henblik på vedtagelse.2. Formål og indholdTjenesteydere, som udstationerer arbejdstagere, der i kortere eller længere tid udfø-rer arbejde i et andet EU-land, er i henhold til udstationeringsdirektivet forpligtet tilat overholde en kerne af klart definerede beskyttelsesregler i værtslandet, uansetvarigheden af udstationeringen. Dette gælder fx arbejdsmiljø, arbejdstagerbeskyt-telse, løn- og arbejdsvilkår mv. Myndigheder i EU har efterlyst et styrket admini-strativt samarbejde for at sikre, at de udstationerede arbejdstagere bliver sikret den-ne kerne af beskyttelsesregler. Et elektronisk informationssystem vil kunne letteadgangen til disse oplysninger.Rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætteet pilotprojekt, gerne i foråret 2011. Pilotprojektet skal teste funktionsdygtighed ognytteværdi af et separat og særligt modul af IMI systemet til brug for implemente-ringen af de bestemmelser i udstationeringsdirektivet, der handler om det admini-strative myndighedssamarbejde.Kommissionen vil finansiere udviklingen af systemet samt uddannelse i brug af sy-stemet, hvilket fremgår af rådskonklusionerne. Endvidere inviteres Kommissionentil at yde den nødvendige støtte og bistand til medlemsstaterne samt regelmæssigtat orientere ekspertgruppen om udstationering om udviklingen i det administrative

samarbejde, herunder særligt erfaringerne med brug af IMI systemet. Senest et årefter iværksættelsen af pilotprojekter skal Rådet orienteres om udviklingen.Det kan oplyses, at IMI-systemet fra 2008 har været anvendt til informationsud-veksling inden for 4 lovregulerede erhverv (læger, fysioterapeuter, farmaceuter ogrevisorer), som er omfattet af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kva-lifikationer (direktiv 2005/36/EF). Fra 2010 har IMI været anvendt til informati-onsudveksling om serviceydere, som er omfattet af servicedirektivet. Erhvervs- ogByggestyrelsen er national IMI-koordinator i Danmark.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.6. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet samtbeskyttelsesniveauetForslaget til rådskonklusioner har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at haveadministrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har ikke relevans for be-skyttelsesniveauet.7. HøringRådskonklusionerne vil blive sendt til orientering til EU-Specialudvalget for Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold.8. Generelle forventninger til andre landes holdningAlle medlemsstater forventes at støtte rådskonklusionerne.9. Regeringens foreløbige holdningRegeringen har en positiv holdning til rådskonklusionerne. Det bemærkes, at Dan-mark under arbejdet i task-forcen fik tilsagn om, at der ved udformningen af IMI-modulet tages højde for den danske model, herunder arbejdsmarkedets parters rollei relation til fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3)Den europæiske Ligestillingspagt, KOM-dokument foreligger ikke-Vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat.1. BaggrundRådet skal på forslag af det ungarske formandskab opnå politisk enighed om en opdatering afden Europæiske Ligestillingspagt.Den nye pagt skal erstatte den hidtidige ligestillingspagt, der blev vedtaget i 2006 af Det Euro-pæiske Råd (DER). Ligestillingspagten fra 2006 byggede videre på EU’s strategi for ligestilling2006-2010. Denne hidtidige ligestillingspagt blev blandt andet foreslået af Anders Fogh Ras-mussen, Göran Persson og Jacques Chirac, og kan tolkes som et udtryk for enighed mellem EU-landene og Europa-Kommissionen om at prioritere ligestilling mellem kønnene højt.Indholdet af både den hidtidige og den nye pagt kan hovedsageligt siges at være brede hensigts-erklæringer.I 2006 vedtog alene DER pagten. I 2011 skal EPSCO vedtage rådskonklusioner, før pagten efterplanen forelægges DER. Rådskonklusionerne om den nye pagt er til vedtagelse på EPSCO-rådsmødet den 7. marts 2011.2. Formål og indholdDen nye Ligestillingspagt skal vise medlemsstaternes opbakning til betydningen af ligestilling,herunder at ligestilling er en afgørende forudsætning for at opnå målene for ”EUROPA 2020 -En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”.I pagtens fokuseres der særligt på tre områder; bekæmpelse af uligeløn og nedbrydelse af detkønsopdelte arbejdsmarked, forbedring af balancen mellem familie- og arbejdsliv samt bekæm-pelse af vold imod kvinder. Endelig fremhæves overordnede tiltag til implementering af pagten,herunder kønsmainstreaming og inddragelsen af mænd og drenge i ligestillingsindsatsen.I relation til bekæmpelse af uligeløn og nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked fremhæ-ves blandt andet ønsker om en højere beskæftigelsesfrekvens for kvinder, bekæmpelse af køns-stereotype uddannelses- og karrierevalg, tiltag for øget ligeløn samt flere kvinder på topposter.Hvad angår forbedring af balancen mellem familie- og arbejdsliv betones eksempelvis behovetfor børnepasningsinstitutioner sammen med behovet for fleksible arbejdsvilkår og orlovs-ordninger for både kvinder og mænd. Med hensyn til bekæmpelse af vold imod kvinder omtalesblandt andet betydningen af forebyggelse og inddragelsen af mænd og drenge i bekæmpelsen afvold imod kvinder.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.

6. KonsekvenserSagen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringRådskonklusionerne om den europæiske Ligestillingspagt Rapporten har været fore-lagt EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.Blandt organisationerne afgav alene LO - Landsorganisationen i Danmark kommen-tarer. LO hilste overordnet retningslinjerne velkommen. Særligt glædede LO sigover strategiens fokus på fleksible arbejdsvilkår og forældreorlov for både kvinderog mænd.8. Generelle forventninger til andre landes holdningDer forventes, at medlemsstaterne støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Detforventes dog, at landene samtidig vil gentage deres oprindelige ønsker om en me-re ambitiøs eller mindre ambitiøs ligestillingspagt.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, men finder, at Ligestillings-pagten giver et fragmenteret og uklart billede af EU’s indsats for ligestilling.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4) Fremskridt om Ligestilling mellem kvinder og mænd, 2010: Rapport fraKommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiskeog Sociale Udvalg og Regionsudvalget, KOM-dokument foreligger ikke-Præsentation ved Kommissionen af den årlige rapportNyt notat.1. BaggrundKommissionen præsenterer hvert år op til den 8. marts (kvindernes internationale kampdag) enrapport om status for ligestillingen i EU.2. Formål og indholdRapporten beskriver status, udviklingen og nye initiativer i medlemsstaterne på de fem priorite-rede områder i Kommissionens strategi for ligestilling 2010-2015:lige økonomisk uafhængighed,lige løn for lige arbejde og arbejde af lige værdi,ligestilling på topposter,bekæmpelse af vold imod kvinder &ligestilling udenfor EU.I rapporten konkluderes det, at der er en generel tendens i retning af øget ligestil-ling, men at udviklingen går langsomt.Danmark fremhæves positivt i rapporten på en række områder. Eksempelvis omtales det for-hold, at danske kvinders beskæftigelsesfrekvens er den højeste i EU, og også Danmarks indsatsfor flere kvinder i ledelse og bekæmpelse af vold nævnes.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.6. KonsekvenserSagen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringRapporten vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og SocialeForhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningDer forventes, at medlemsstaterne tager rapportens konklusioner til efterretning.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager rapportens konklusioner til efterretning.

5) Mod tilstrækkelige, bæredygtige og sikre europæiske pensionssystemer:Rapport om høringen over grønbogen, KOM-dokument foreligger ikke-Forelæggelse ved Kommissionen-Udveksling af synspunkterResuméKommissionen udsendte den 7. juli 2010 grønbogen ”Sikre, tilstrækkelige og bæ-redygtige pensionssystemer i Europa”. Formålet med grønbogen var at få en bredoffentlig debat om udfordringerne til pensionssystemerne i Europa, og hvordan EUkan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at opnå tilstrækkelige, bæredygtigeog sikre pensioner.Den danske regering afgav i november 2011 høringssvar til Kommissionen overgrønbogen. Den danske regering anfører i høringssvaret, at det er en forudsæt-ning for debatten, at der – som også anført i grønbogen - ikke sættes spørgsmåls-tegn ved medlemsstaternes beføjelser med hensyn til pensioner eller ved arbejds-markedsparternes rolle og at det ikke antydes, at der kun findes én ideel udform-ning af pensionssystemer.Den danske regering er enig i grønbogens linje om, at pensionsområdet må ses i enstørre sammenhæng med udgangspunkt i en koordineret indsats på alle tre områ-der i den strategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm i2001 med henblik på at tackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen: Enhurtig nedbringelse af gælden, en forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen ogproduktiviteten og reformer af pensions-, sundheds og langtidsplejesystemerne.Kommissionens rapport om de modtagne høringssvar over grønbogen foreliggerendnu ikke, men det forventes, at de fleste landes høringssvar vil være på linje medden danske regerings overordnede holdninger, herunder specielt at fokus bør værepå at forbedre samarbejdet inden for de eksisterende rammer for samarbejde i denåbne koordinationsmetode m.v. og ikke på en udvidelse af disse rammer, som gene-relt må anses for passende.1. BaggrundBefolkningens aldring, de senere års ændringer i medlemsstaternes pensionssyste-mer samt den finansielle og økonomiske krise har nødvendiggjort en debat om ud-fordringerne til pensionssystemerne i Europa og de rammebetingelser, der gælderpå EU-niveau. Grønbogen lægger op til denne debat.DER vedtog på mødet i Stockholm i 2001 en trestrenget strategi med henblik på attackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen. Strategien indeholdt følgendemålsætninger 1) En hurtig nedbringelse af gælden, 2) en forøgelse af beskæftigel-sesfrekvensen og produktiviteten og 3) reformer af pensions-, sundheds- og lang-tidsplejesystemerne. Desuden fastlagde DER i Laeken i 2001 en række fælles mål-sætninger for pensioner og fremhævede behovet for tilstrækkelige, bæredygtige ogfleksible pensionssystemer.Medlemsstaterne har efterfølgende gennemført ændringer i deres pensionssyste-mer. Den fælles pensionsrapport fra Udvalget for Økonomisk Politik (EPC) og Ud-

valget for Social Beskyttelse (SPC), hvis konklusioner blev vedtaget af ECOFINden 7. november 2010 og af EPSCO den 6. december 2010, beskriver de væsent-ligste karakteristika for de pensionsreformer, der er gennemført i EU-landene deseneste 10 år. Endvidere beskrives reformernes effekt på pensionssystemernesydelser og betydning for udviklingen i de aldringsrelaterede omkostninger og denfinanspolitiske holdbarhed.Pensionsrapportens konklusioner understreger vigtigheden af yderligere strukturel-le reformer, der kan øge den langsigtede finanspolitiske holdbarhed og dermedfortsat udgøre grundlaget for bæredygtige pensioner. Konklusionerne fremhævermuligheden for at øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser ved at i hø-jere grad at inkludere ældre, kvinder og indvandrere på arbejdsmarkedet. Derud-over fremhæves, at en forlængelse af arbejdslivet både kan bidrage til at forbedreden finanspolitiske holdbarhed og medføre større bidrag til opsparingsbaseredepensionsordninger og dermed større pensionsudbetalinger for den enkelte. Konklu-sionerne fremhæver behovet for at overvåge, hvordan udsatte grupper dækkes, oghvordan en stigende afhængighed af opsparingsbaserede pensioner påvirker pensi-onsudbetalingernes størrelse og risiko for fremtidige pensionister.2. Formål og indholdGrønbogen tog udgangspunkt i en integreret tilgang på tværs af økonomiske, socia-le og arbejdsmarkedsmæssige politikker, og der blev lagt vægt på, at alle tre stren-ge i Stockholm-strategien tages i anvendelse.Grønbogen indeholdte 14 spørgsmål vedrørende mulige indsatser på EU-niveau in-denfor 6 prioriteter (den angivne nummerering svarer til Grønbogens afsnit).Den danske regering anførte i sit høringssvar bl.a., at man finder, at det er en for-udsætning for debatten om udfordringerne til pensionssystemerne i EU, at der –som også anført i grønbogen – ikke sættes spørgsmålstegn ved medlemsstaternesbeføjelser med hensyn til pensioner eller ved arbejdsmarkedsparternes rolle og atdet ikke antydes, at der kun findes én ideel udformning af pensionssystemer.Den danske regering er enig i, at pensionsområdet må ses i en større sammenhængmed udgangspunkt i en koordineret indsats på alle tre områder i den strategi, derblev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet i Stockholm i 2001 med henblik påat tackle de budgetmæssige konsekvenser af aldringen. Den danske regering støttersåledes, at debatten bl.a. fokuserer på pensionsområdet i relation til kravene i stabi-litets- og vækstpagten, og på at skabe overensstemmelse mellem pensionsreformerog Europa 2020-strategien samt det indre markeds funktion og udveksling af varerog tjenester over grænserne i EU til gavn for forbrugere og virksomheder.Den danske regering mener generelt, at EU bør støtte medlemslandene i bestræbel-serne på at gennemføre reformer, der kan øge arbejdsudbuddet, herunder øge dengennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dette vil på samme tid aflaste de offentligefinanser og bidrage til sikre tilstrækkelige og holdbare pensioner i overensstemmel-se med, at holdbare offentlige finanser og holdbare pensioner er to sider af sammesag. EU bør endvidere støtte medlemslandene i bestræbelserne på at forbedre de of-

fentlige finansers holdbarhed gennem reformer, der tilskynder til øget opsparing tilalderspension og mindre afhængighed af offentligt finansierede pensioner.For en nærmere beskrivelse af grønbogen og regeringens høringssvar henvises tiltidligere oversendelser til Europaudvalget, jf. nedenfor under pkt. 10.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har den 16. februar 2011 vedtaget sit høringssvar over grønbo-gen. Følgende kan fremhæves:Europa-Parlamentethilser det velkomment at grønbogen tager udgangspunkt i en holistisk til-gang til at opnå sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer iEuropa (dvs. en integreret tilgang til pensionsområdet på tværs af politik-områder)påpeger, at medlemsstaternes forskellighed og subsidiaritetsprincip-pet, under hvilket medlemsstaterne har det fulde ansvar deres pensionssy-stemer, må respekteres,opfordrer medlemsstaterne til at koordinere deres forskellige pensionspoli-tikker og til via den åbne koordinations metode at garantere sikre, tilstræk-kelige og bæredygtige pensionssystemerbeklager at grønbogen ikke beskæftiger sig med kønsaspektet,finder ikke, at det er muligt at fastsætte et tilstrækkeligt pensionsniveau påeuropæisk niveau, men opfordrer Kommissionen til at udarbejde en vejled-ning, som kan gøre det muligt for medlemsstaterne selv at fastsætte kriteri-er for en minimumspension og finder, at medlemsstaterne bør definere til-strækkelighed som den nødvendige betingelse for at ældre kan leve et an-stændigt liv.mener, at det er nødvendigt med større arbejdsmarkedsdeltagel-se og længere tid på arbejdsmarkedet og opfordrer medlemsstaterne og ar-bejdsmarkedets parter til at debattere og overveje at knytte pensionsalderentil den forventede levealder,mener, at der er behov for et mere fleksibelt arbejdsmarked, der bedre kantilgodese nogle ældres behov, og at der er behov for en indsats for at undgåaldersdiskrimination,mener, at der er behov for en præcisering af betingelserne vedr. mulighe-den for overførsel af pensionsrettigheder (portabilitet),noterer sig, at betydningen af 2. søjle-pensioner er anerkendt, og at EU kanyde et positivt bidrag til disse ved at tilvejebringe koordination mellem dis-se ordninger og opfordre medlemsstaterne til at sikre, at de lever op til re-levante kriterier og standarder,er bekymret over den mangelfulde information om pensionsforhold, og op-fordrer medlemsstaterne til at iværksætte en kampagne, der skal opfordreog kvalificere offentligheden til tage hånd om deres pensionsforhold, ogopfordrer til etablering af et pensionsforum, hvor alle interessenter kan ud-veksle oplysninger om ”best practices” og hjælpe til at udforme forslag.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSpørgsmålet om konsekvenser for gældende ret er ikke relevant.Kommissionens rapport forventes at være et resumé af de modtagne høringssvar.Spørgsmålet kan evt. blive aktuelt, hvis opfølgningen på grønbogen på et seneretidspunkt munder ud i konkrete forslag. Det er dog vigtigt at være bekendt med, atDanmark modsat de fleste andre EU-lande allerede nu regulerer de berørte pensio-ner ensartet i søjle 2 og 3.6. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetSpørgsmålet om konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet el-ler beskyttelsesniveauet er ikke relevant, idet grønbogen er et debatoplæg. Spørgs-målet kan evt. blive aktuelt, hvis opfølgningen på grønbogen på et senere tidspunktmunder ud i konkrete forslag.7. HøringKommissionens rapport om de modtagne høringssvar vil blive sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold til orientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forventer at kunne tage Kommissionens rapport om resultatet af hørin-gen til efterretning.Regeringen forventer i øvrigt, at Kommissionen i sin kommende hvidbog medeventuelle forslag til initiativer på pensionsområdet respekterer de danske syns-punkter. Kommissionens hvidbog forventes i efteråret 2011.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Grundnotat vedr. grønbogen blev sendt til Europaudvalget i september 2010, ogregeringens høringssvar blev sendt til Europaudvalget i november 2010.