Efter opfordring fra diskussionsforumet på DR's Kontant-hjemmeside, efterprogrammet: "Når samfundet lukker alle kasse" sendt d.15.februar, 2011.Jeg skrev et indlæg til forummet på Kontants hjemmeside, og efter at havegennemlæst tråden, synes jeg det må være passende at gøre jer opmærksom påmin sag også.Jeg har en blanding af Post-Commotio og Piskesmæld. Situationen er for mig pt.at jeg står til at skulle i arbejdsprøvning, hvis ikke min ankesag går igennem.Forhistorien går på at jeg i oktober 2007, et par måneder inde i studiet, falder tilen fodboldkamp og pådrager mig en hjernerystelse. Selve sygdomsforløbet harderfor varet i tre år og cirka fire måneder. Min karriere indenfor kontanthjælpenbegyndte dog først i 2010 efter et afslag om revalidering, da alle advarede migom den stress der følger med. (Det vil sige at der kun er fire års SU-tilbage,medregnet alt hvad der er af ekstraklip, til at tage en hel universitetsuddannelsepå fem år.)Da min sygdomssituation ikke havde ændret sig, fordi jeg ikke havde modtagetnoget hjælp nogen steder fra, var det første der skulle gøres, selvfølgelig at søgeom et forløb til genoptræning de to steder i København, som har forstand påsygdommene: Daghøjskolen i Centrum (DHIC) og Center for Hjerneskadede(CFH). Det har jeg ikke fået endnu. I stedet har man brugt penge på leverandøresom begge har peget på at man bør følge vejledningerne i mine papire og sendemig til genoptræning. (Den sidste peger dog også på sig selv som en mulighed,selvom de kun har et par timer de kan tilbyde fra CFH. Men det giver sig selv atdet ikke kan matche et helt modul af 58 timer.)Nu er situationen så den at jeg har været så heldig endelig at knække kodenomkring mine skader, og derfor langsomt, men sikkert-, er på vej ud af allesmerterne igennem flere timers daglig genoptræning, en masse meget dyrebehandlinger og en asketisk livsstil der til forveksling kunne ligne ortoreksi,havde det ikke været fordi der var et formål med det. Af egen lomme betaler jegderfor hver måned 2.000-3.000 kroner af kontanthjælpen på 8.000, og havde detikke været fordi min mor kunne give økonomisk støtte til husleje, ville jeg stadigvære en grøntsag.Det store problem er dog at én af de værste følgeskader er den kroniske stress,som forhindrer mig i at blive alt det andet helt kvit, de ting ligger der latent,indtil stressen er ude af verdenen. Alle der har prøvet at være ramt af kroniskstress, ved at det tager en sygemelding på 3-4 måneder at komme af med, og dadette har stået på i nogle år, kommer der til at gå lidt tid. Desværre harkommunen nu tænkt sig både at overhøre anbefalingerne om et forløb på CFH,samt også at sende mig ud i arbejdsprøvning. Det vil være en katastrofe for mig.Jeg er SÅ tæt på målet, og sendes jeg ud i noget, inden jeg er helt rask, vil det helevære spildt.For nu at gøre det her relevant for alle andre end lige mig selv, så er problemet atder generelt er alt for lidt viden om piskesmæld i København. (I udlandet er demeget længere fremme i deres viden og behandlinger.) Det vanskelige medpiskesmæld er, at der aldrig er én patient der er ens. Dvs. at nogle ikke harchancen for at blive raske, imens andre faktisk godt kan blive det, med den rette

behandling. Det er bare meget, meget svært at finde frem til hvad der lige præcister galt, det kan man ikke alene, der skal eksperthjælp til, og samtidig kan det tageflere år før kroppen er kommet sig helt, fordi der oveni de oprindelige skader,kommer en masse følgeskader, hvis man kommer til at gå med det forlænge(men i den sidste ende ville et to års forløb med behandling ogkontanthjælp være peanuts i forhold til et 20 års-rakkerliv i systemet med udgifttil sagsbehandlere, støtte og arbejdsprøvning. Hvordan kan det være mangodtager at psykisk sygdom tager flere år at kæmpe sig ud af, imens fysisksygdom kun må tage 52 uger?)Der kunne spares mange penge, hvis kommunen ikke overhørte div. mapper (ja,i flertal) med lægepapire der kan dokumentere ens sygdom og behov, menistedet for at sende én ud i arbejdsprøvning hos diverse leverandøre, sender os ibehandling

først:

Problemets kerne er at der hos Københavns kommune ikke rigtig er forståelsefor hvad post-commotio og piskesmæld er. De burde, hvis man endelig vælger atlægge det hele over på private leverandøre, vælge én som specifikt beskæftigedesig med disse sygdomme. Som tingene ser ud nu, må man ud og give penge tilenten Center for Hjerneskadede eller Daghøjskolen i Centrum udenfor systemet,dvs. der ingen refundering er for kommunen (i modsætning til hvis de vælger atsende en syg én som mig ud i arbejdsprøvning hos en privat leverandør). Detresulterer selvfølgelig i at mange meget fejlagtigt ikke får den behandling de harbrug for, men istedet for gøres endnu mere syge, ved at blive sendt iarbejdsprøvning, inden de overhovedet har fået nogen behandling. Det er et stortressourcespil.For at vende tilbage til mig selv, så er min frygt nu, at Københavns Kommuneender med at spolere min helbredelse og derved spiller en masse penge:Skolepengene, de penge jeg kunne have tjent ind ved at værenormaltfungerende, og slutteligt: alle de penge kommunen kommer til at brugepå at behandle min sag og give mig støtte fremover.Det fungerer ikke.HilsenMette Larsen