Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del Bilag 113
Offentligt
956714_0001.png
956714_0002.png
956714_0003.png
956714_0004.png
956714_0005.png
956714_0006.png
Europaudvalget
ArbejdsmarkedsudvalgetChristiansborgDK-1240 København KTlf. +45 33 37 55 00Fax +45 33 32 85 36www.ft.dk[email protected]
Udtalelse vedrørende Kommissionens meddelelse om det indre marked(KOM (2010) 608)Kære Anne-Marie MeldgaardI forlængelse af Europaudvalgets brev til Arbejdsmarkedsudvalget af 9. no-vember 2010, hvor der anmodes om en udtalelse til Europaudvalget vedrø-rende meddelelse ”På vej mod en akt for det indre marked” (KOM (2010)608), skal jeg på Arbejdsmarkedsudvalgets vegne fremsende følgende udta-lelse:Etflertali udvalget (Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkepar-ti) noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen med forslag nr. 29 vil tagebehørigt hensyn til grundlæggende rettigheder, herunder retten til kollektivekampskridt. V, DF og KF finder det positivt, hvis der kan skabes grobund forbedre gennemførelse af nødvendige forandringer (forslag nr. 32). Der børimidlertid ikke indføres nye instrumenter men tages udgangspunkt i eksiste-rende lovgivning om restrukturering (information og høring, virksomhedsover-dragelse, kollektive afskedigelser mv.) samt i principperne for flexicurity m.v.Mulighederne for positive omstruktureringer skal således ses i lyset af ram-merne for efteruddannelse, faglig mobilitet osv.Etmindretali udvalget (Venstre og Det Konservative Folkeparti) ser som ud-gangspunkt positivt på forslag nr. 30 om at forbedre implementeringen oghåndhævelsen af udstationeringsdirektivet. V og KF ser gerne at en sådanindsats for bedre implementering og håndhævelse ledsages af en fortsat ind-sats overfor for eksempel omgåelse. V og KF forholder sig imidlertid afven-tende til Kommissionens forslag om evt. at præcisere udøvelsen af grundlæg-gende og sociale rettigheder i forbindelse med det indre markeds økonomiskefrihedsrettigheder, idet det er afgørende, at fri bevægelighed og sociale rettig-heder ikke ses som hinandens modsætninger. Herudover bør evt. initiativerikke genåbne en ufrugtbar og ideologisk debat. V og KF vil i den forbindelsestille sig skeptisk over for evt. forsøg på regulering af indhold af konfliktretten,jf. herved Traktatens art. 153, stk. 5.V og KF er positiv indstillet over for, at Kommissionen ønsker at debatterepensionssystemerne i EU og deres rammebetingelser med henblik på at sikretilstrækkelighed og bæredygtighed (forslag nr. 31). Derimod tager V og KFforbehold overfor grønbogens mange overvejelser - med afsæt i bl.a. dissenye eller øgede risici - om at styrke reguleringen af det indre marked for pen-sioner, om mere mobile pensioner, om bedre solvensregler for pensionskas-
10. februar 2011
Ref. 10-000903-2KontaktJakob HeltoftUdvalgssekretærDir. tlf.+45 33 37 55 96
[email protected]
1/1
ser etc., men V og KF er åben overfor en diskussion heraf. V og KF finder detafgørende, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved medlemsstaternes beføjel-ser med hensyn til pensioner eller ved arbejdsmarkedets parters rolle.Etandet mindretali udvalget (Socialdemokratiet) ønsker at understrege vig-tigheden af en højere prioritering af indsatsen for håndhævelse af udstatione-ringsreglerne.S finder, at dette bl.a. kan opfyldes i forbindelse med de initiativer som Kom-missionen aktuelt arbejder med, eksempelvis initiativer over for ”postkasse-selskaber” og bedre myndighedssamarbejde mellem EU-landene. Denne pro-ces er lagt an til at kulminere i første halvdel af 2012 under Danmarks for-mandskab af EU, hvilket giver mulighed for en særlig dansk indsats på områ-det.S finder endvidere, at det vil være nødvendigt på traktatniveau at genopretteden ubalance EU-Domstolen har skabt mellem grundlæggende rettigheder ogøkonomiske friheder. Dette kan hensigtsmæssigt ske i form af vedtagelse afden af EFS foreslåede ”Social progress protocol”.Derimod finder S det aktuelt ikke hensigtsmæssigt at åbne udstationeringsdi-rektivet.Ettredje mindretal(Dansk Folkeparti) mener, at man i udstationeringsdirekti-vet skal forebygge at arbejdskraft fra EU-landene frit kan rejse til et andet landog underbyde den eksisterende arbejdskraft. Den frie bevægelighed for ar-bejdskraft skal ses i sammenhæng med de eksisterende overenskomster i detpågældende land, jf. forslag nr. 30. I forhold til punkt 31 har DF har som ud-gangspunkt, at EU ikke skal blande sig i det enkelte lands pensionsordninger.Etfjerde mindretali udvalget (Socialistisk Folkeparti) mener, at titlen påKommissionens meddelelse, der er ”For en social markedsøkonomi med højkonkurrenceevne”, bør tages alvorligt. Derfor bør Kommissionens meddelelsevurderes ud fra dens evne til at fremlægge forslag, der egner sig til at indfri tomålsætninger, nemlig:at gøre markedsøkonomien social ogat give denne sociale markedsøkonomi konkurrenceevne
Ser man på EU-landenes økonomier og EU’s udvikling i disse år, er beggedisse målsætninger blevet stadigt mere påtrængende. Siden finanskrisens ogden internationale økonomiske krises udbrud har markedsøkonomierne i EU-landene hverken været præget af mere bæredygtig vækst, fuld beskæftigelse,sociale fremskridt, forbedret velfærd eller øget social sikkerhed. Beslutninger-ne i såvel EU’s medlemslande som i EU’s organer er i endnu ringere grad endtidligere blevet truffet med respekt for beslutningernes sociale dimensioner,og beslutningerne har derfor ikke medvirket til at skabe den ønskede socialesammenhængskraft, hverken i de enkelte medlemsstater eller i EU-områdetsom sådan. EU’s ambition om af skabe konkurrenceevne på grundlag af bed-re, sundere og sikrere jobs, bedre jobkvalifikationer og livslang læring er ikkeblevet indfriet.
2/2
Desværre lever Kommissionens meddelelse kun i ringe grad op til disse nød-vendige mål for skabelse, formning og udvikling af EU’s indre marked. Kom-missionen skriver ganske vist i sin meddelelse, at det europæiske projektsamtidigt med – som en del af – udviklingen af det indre marked gør ”EU’ssociale og territoriale samhørighed til omdrejningspunktet for sine overvejelserog erkender, at et frit marked alene ikke i tilstrækkelig grad opfylder alle kol-lektive behov.” Men denne erkendelse omsættes i meddelelsen kun sporadisktil konkrete og brugbare initiativer. Der er således brug for andre og nye for-slag, hvis EU’s kommende initiativer vedrørende det indre marked skal leveop til ambitionen om en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne,og hvis det skal blive realistisk for EU at indfri de ovenstående mål.SF skal her nøjes med at behandle de områder inden for arbejdsmarkedspoli-tikken og inddragelsen af arbejdsmarkedets parter, hvor der er brug for andreog nye initiativer og skal her indskrænke sig til at kommentere nogle af deforslag i Kommissionens meddelelse, som forekommer mest problematiskevurderet ud fra de to ovenstående mål.ForsyningspligtydelserKommissionens erkender, at ”et frit marked alene ikke i tilstrækkelig grad op-fylder alle kollektive behov,” og at Unionen dermed ved eventuel (yderligere)liberalisering af store netværksindustrier (energi, transport og kommunikation,mv.) skal ledsage det ”af en række strenge krav om offentlige tjenester til alleborgere”. Men når denne erkendelse skal omsættes til retningslinjer for kom-mende foranstaltninger vedrørende forsyningspligtydelser, lægges der kunvægt på henholdsvis klare regler for finansiering, høj kvalitet og tilgængelig-hed for alle. Dette er klart utilstrækkeligt.SF ønsker her at pege på behovet for:at sikre lige og ens adgang for hele befolkningen til forsyningspligt-ydelser af god kvalitet og til en overkommelig pris overalt i medlems-staterne for dermed at undgå en samfundsmæssig og geografisk op-splitning i EU og dets medlemsstater og for at mindske de handicaps,som yderområder og -regioner ellers må kæmpe med.at sikre rammer for de offentlige myndigheders (medlemsstaterne ogde regionale og lokale myndigheder) for en demokratisk udformningaf tjenesteydelser af almen interesse samt tjenesteydelser af almenøkonomisk interesse i forhold til befolkningen, herunder at iagttagenærhedsprincippet og give medlemslandene mulighed for at anvendeforskellige krav til forsyningspligtydelser for herigennem at imøde-komme forskelle med hensyn til brugernes og forbrugerens behov ogønsker alt efter de økonomiske, samfundsmæssige, geografiske ogkulturelle forhold.
Sikre af arbejdsmarkedsparternes konflikt- og aftaleret i medlemsstaterneKommissionen skriver, at de økonomiske frihedsrettigheder og retten til kol-lektive skridt ”skal bringes i overensstemmelse med hinanden.” Dette er at gåsom katten om den varme grød. Her er det nødvendigt at forholde sig til detprincipielle problem på en principiel måde til gavn for sikringen af en socialøkonomi. Dette kan og bør efter SF’s opfattelse ske ved, at det i en egentligtopmødeerklæring og/eller i forbindelse med en eventuelt forestående traktat-revision i en særlig social protokol slås fast, at de økonomiske frihedsrettighe-
3/3
der sikres inden for de rammer, der sættes af medlemsstaternes egne reglerfor retten til overenskomstindgåelse og brug af kollektive kampskridt. EfterSF’s opfattelse kan en sådan topmødeerklæring tage udgangspunkt i det for-slag til social pagt, som den europæiske fagbevægelsen i EFS har fremlagt.Det er derimod aldeles utilstrækkeligt, når Kommissionen foreslår, at det i for-bindelse med en effektiv gennemførelse af chartret om grundlæggende rettig-heder ”tages behørigt hensyn til de rettigheder, der er fastsat i chartret, her-under retten til kollektive kampskridt”. De begrænsninger af medlemsstater-nes egne regler for retten til overenskomstindgåelse og brug af kollektivekampskridt, som EU-Domstolen ved gentagne domme har stadfæstet er forfleres vedkommende netop sket under iagttagelse af chartret om grundlæg-gende rettigheder, når netop ikke slås fast, at de økonomiske frihedsrettighe-der kun sikres inden for de rammer, der sættes af medlemsstaternes egneregler for retten til overenskomstindgåelse og brug af kollektive kampskridt.Når Kommissionen så nøjes med at foreslå, at der ved en ’effektiv gennemfø-relse’ af chartret skal tages ’behørigt’ hensyn til retten til kollektive kampskridt,som den er beskrevet i chartret, bidrager det ikke på nogen måde til at sikrekonflikt- og overenskomstrettighederne i medlemsstaterne, men lægger sna-rer op til at kodificere EU-Domstolens domme.Med hensyn til udstationeringsdirektivet er der på baggrund af EU-Domstolens domme behov for en målrettet, selektiv revision efter sigtelinjer,som bl.a. fremlagt af den europæiske fagbevægelse, EFS. Desværre læggerKommissionen i sin meddelelse kun op til at ”forbedre gennemførelsen af di-rektivet”, der dog skal suppleres med ”en præcisering af udøvelsen af degrundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder i forbindelsemed det indre markeds økonomisk frihedsrettigheder.” Dermed afstår Kom-missionen både fra den nødvendige overordnede præcisering om EU-rettenog den nationale konfliktret, jf. ovenfor, og fra en egentlig revision og præcise-ring af udstationeringsdirektiv, selv om der i høj grad er behov for begge dele.I forbindelse med en sådan selektiv revision af udstationeringsdirektivet børdet ligeledes fastslås, at der ved en udstationerende virksomhed forstås envirksomhed, som (1) er hjemmehørende i medlemsland (herunder en definiti-on af, hvornår en virksomhed er hjemmehørende i ét land frem for et andet),(2) har sin økonomiske hovedvirksomhed og hovedproduktion i dette med-lemsland og (3) udstationerer medarbejdere i et andet medlemsland (værts-landet).Det nuværende udstationeringsdirektiv indeholder desværre ikke en sådanpræcisering, og dermed giver direktivet ikke noget brugbart og klart svar på,hvornår en virksomhed foretager udstationering, og hvornår virksomhedenetablerer sig i et andet land. Dette problem er i anden sammenhæng erkendtaf EU-Kommissionen, der har bebudet, at den vil tage initiativer mod såkaldte”postkasseselskaber”, som er virksomheder, der alene er oprettet med deformål at udføre social dumping, og som måske ikke engang er registreret ihverken ”hjemlandet” eller ”værtslandet”, og som slet ikke har nogen form ak-tivitet i ”hjemlandet”.Arbejdsmarkedsorienterede pensionskasserKommissionen vil i forbindelse med direktivet om arbejdsmarkedsorienteredepensionskassers aktivitet og overvågning heraf ”fjerne hindringer, som
4/4
vandrende arbejdstagere støder på, når de vil tilrettelægge deres pension”.SF vil gerne gøre opmærksom på, at dette må ske på at sådan måde, at ret-ten til at indgå kollektive overenskomster om bl.a. arbejdsmarkedsorienteredepensionsordninger og disses indretning, m.v. ikke antastes, ligesom med-lemsstaternes adgang til at tilrettelægge samlede pensionsmiks for sine bor-gere på en samfundsøkonomisk bæredygtig måde ikke antastes.Arbejdsmarkedsparternes indflydelse på en europæisk ramme for foregribelseaf de industrielle omstruktureringerKommissionen vil iværksætte en høring af arbejdsmarkedets parter for atskabe en europæisk ramme for foregribelse af de industrielle omstrukturerin-ger. SF er enig heri, men finder det af afgørende betydning for succes for ensådan ramme, at der ikke kun bliver tale om en uforpligtende høring af ar-bejdsmarkedets parter, men om en egentlig social dialog i overensstemmelseaf EU's’ traktatgrundlag herfor.Fremme og validering af ikke-formel og uformel læring på arbejdspladsenSF er enige i vigtigheden af at fremme og validere ikke-formel og uformel læ-ring på arbejdspladsen. SF ser det bl.a. som et vigtigt led i at skabe bedrejobs (”kvalitet i arbejdet”), et bedre og mere transparent arbejdsmarked, bedrejobmatch og herigennem øget innovationsevne og konkurrenceevne i virk-somheder, og SF foreslår derfor, at dette initiativ ses i og udformes ud fra det-te brede perspektiv.Corporate governance i virksomhederneSF er for det første enig med Kommissionen i, at det er ”meget vigtigt, at eu-ropæiske virksomheder udviser den allerstørste ansvarlighed, såvel over forderes ansatte og aktionærer som over for samfundet som helhed” og dernæstenige i, at ”der er plads til forbedringer af corporate governance i virksomhe-derne”. SF ser derfor med tilfredshed på, at Kommissionen planlægger initia-tiver på dette område, men ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at disseinitiativer må forholde sig til virksomhedernes corporate governance i forholdtil såvel ansatte, aktionærer og samfundet på både regionalt, nationalt og eu-ropæisk plan.Etfemte mindretali udvalget (Enhedslisten) slår fast, at det på trods af allehensigtserklæringer må konstateres, at EU's politik efter krisens gennembruder blevet endnu mindre social, hvad angår beskæftigelsespolitikken, den soci-ale sikkerhed er blevet yderligere udhulet, og den overordnede økonomiskepolitik har medført at de dårligst stillede EU-borgere er udset til at bære kri-sens byrder.Kommissionens meddelelse lægger ikke op til at ændre dette.Her er ingen principiel anerkendelse af konfliktretten, der er blevet udhuletgennem en række afgørelser i EF-domstolen.Her er ingen principiel anerkendelse af nødvendigheden af en social protokol,sådan som f.eks. den europæiske faglige sammenslutning har krævet.Her er ingen anerkendelse af, at EU's nuværende regler ikke er en sikringmod social dumping, men tværtimod tilskynder til det.
5/5
Her er ingen anerkendelse af nødvendigheden af en gennemgribende æn-dring af udstationeringsdirektivet.Disse problemer søger meddelelsen at omgå med intetsigende fraser om, atde økonomiske frihedsrettigheder og retten til kollektive skridt ”skal bringes ioverensstemmelse med hinanden”. Realiteten er, at EU igen og igen har de-monstreret, at kapitalens, varernes og serviceydelsernes fri bevægelighed harforrang for sociale og kollektive rettigheder.EL er på disse punkter enig i de mere udførlige kommentarer, som er fremsati SF’s bidrag, ligesom EL deler synspunktet om, at forslag 31 om arbejdsmar-kedsorienterede pensionskasser ikke må udmøntes på en måde, der griberind i den danske overenskomstmæssige ret til at parterne indgår pensionsaf-taler.EL skal i den forbindelse understrege, at vi ikke er modstandere af arbejderesret til at søge arbejde i andre lande, men dette skal ske på lige vilkår, hvilketEU's regler reelt underminerer.
Med venlig hilsen
Helle Sjelle,formand
6/6