ForslagtilLov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland(Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar og skærpelse af det kriminalretlige ansvar,indførelse af koordinatoruddannelse m.v.)§1I lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, foretagesfølgende ændringer:1.Efter§ 3, stk. 2,indsættes somstk. 3:”Stk.3.Loven gælder ikke for offshorearbejde.”2.I§ 6, stk. 1,ændres ”§ 7, stk. 6” til: ”§ 7, stk. 7”.3.I§ 7, stk. 1,udgår følgende: ”, om uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer”.4.I§ 7indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsmiljøuddannelse, herunderarbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- oganlægsområdet, undervisernes kvalifikationer og kvalitetssikring af udbydere af uddannelserne.”Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.5.I§ 7, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres ”efter stk. 3” til: ”efter stk. 4”.6.I§ 7, stk. 5,der bliver stk. 6, ændres ”efter stk. 3” til: ”efter stk. 4”.7.Efter§ 7, stk. 6,der bliver til stk. 7, indsættes som nyt stykke:”Stk.8.Beskæftigelsesministeren kan endvidere gøre undtagelser fra kravet i § 7, stk. 2, om enarbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer, hvis uddannelsen ikke udbydes i Grønland.”8.I§ 31, stk. 3, nr. 4,indsættes efter ”med den fornødne viden om og”: ”særlig”.9.§ 65, stk. 2-6,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.2.Ved udmålingen af en kriminalretlig foranstaltning efter stk. 1, skal det anses som envæsentlig skærpende omstændighed, at overtrædelsen har medført en ulykke med alvorligpersonskade eller døden til følge.Stk. 3.Ved udmåling af en kriminalretlig foranstaltning efter stk. 1, nr. 1, skal det, i det omfangarbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 3, betragtes som en skærpendeomstændighed, at ansatte forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om1) anvendelse af personlige værnemidler,2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger eller4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.

Stk. 4.Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved udmåling af en kriminalretligforanstaltning efter stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,1) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,2) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden atforholdet er omfattet af stk. 2,3) at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, for det samme eller tilsvarende forhold,eller4) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældendeselv eller andre.Stk. 5.Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år ersket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 2.Stk. 6.Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der vedudmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtetøkonomisk fordel.Stk. 7.§ 13 i kriminalloven for Grønland om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1 og 2omhandlede kriminalretlige ansvar.Stk. 8.Forældelsesfristen for det kriminalretlige ansvar er 5 år ved overtrædelse af §§ 24-28 samtregler udstedt i henhold til § 29.”10.I§ 66, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”uagtsom”: ”, jf. dog stk. 3”.11.I§ 66, stk. 2,ændres ”§ 65, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3” til: ”§ 65, stk. 2, 4 og 5”.12.I§ 66indsættes somstk. 3:”Stk.3.I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 3, kanarbejdsgiveren ikke idømmes en kriminalretlig foranstaltning, hvis ansatte overtræderlovgivningens krav om1) anvendelse af personlige værnemidler,2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger eller4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.”13.§ 68affattes således:”Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) et kriminalretligt ansvar efter reglerne ikriminallovens 5. kapitel. § 66, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.”§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 2.§ 1, nr. 7-11, finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Forslagets indhold2.1. Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar2.1.1. Gældende ret2.1.2. Overvejelser2.1.3. Den foreslåede ordning2.2. Skærpelse af kriminalretlige foranstaltninger for visse forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser, der begåsaf ansatte2.2.1. Gældende ret2.2.2. Overvejelser2.2.3. Den foreslåede ordning2.3. Væsentlig skærpet kriminalretlig foranstaltning ved overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorligpersonskade eller dødsfald til følge2.3.1. Gældende ret2.3.2. Overvejelser2.3.3. Den foreslåede ordning2.4. Offshorearbejde2.4.1. Gældende ret2.4.2. Overvejelser2.4.3. Den foreslåede ordning2.5. Særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet2.5.1. Gældende ret2.5.2. Overvejelser2.5.3. Den foreslåede ordning

3. De administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige4. De administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet5. De administrative konsekvenser for borgerne6. De miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer i Grønland og i Danmark9. Sammenfattende skema1. IndledningFormålet med lovforslaget er at indføre samme bestemmelser som i den danske arbejdsmiljølov omat begrænse arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar for visse arbejdsmiljøovertrædelser, når arbejds-giveren har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Samtidigforeslås det at skærpe ansattes kriminalretlige ansvar, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt over-træder arbejdsmiljølovgivningen.Ligeledes foreslås det, at der ligesom i Danmark sker en skærpelse af de kriminalretlige foranstalt-ninger i de tilfælde, hvor en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen har resulteret i en arbejds-ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.De foreslåede ændringer om det kriminalretlige ansvar skal således ses på baggrund af deændringer, der er foretaget i den danske arbejdsmiljølov, jf. lov nr. 300 af 19. april 2006 og lov nr.1395 af 27. december 2008.

Endvidere foreslås det, at der ligesom i Danmark indføres en særlig arbejdsmiljøuddannelse forkoordinatorer på bygge- og anlægsområdet.Endelig foreslås en konsekvensændring som følge af, at Grønlands Selvstyre har overtaget den delaf sagsområdet arbejdsmiljø, som vedrører offshorearbejde, jf. Inatsisartut (Landstinget) den 23.oktober 2009 har givet tilslutning til Naalakkersuisuts (Grønlands regerings) forslag tilInatsisartutbeslutning (Landstingsbeslutning) om Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområdetråstoffer og den del af sagsområdet arbejdsmiljø, som vedrører offshoreanlæg på grønlandsksøterritorium og kontinentalsokkelområde.2. Forslagets indhold2.1. Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar2.1.1. Gældende retLov om arbejdsmiljø i Grønland (herefter benævnt arbejdsmiljøloven) er senest ændret i 2005. Herblev bl.a. sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljøloven ændret fra bøde til foranstaltning. I allekendte retssager, der omhandler overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen siden 2005, er denkriminalretlige foranstaltning fastsat som bøde.Ved lovændringen i 2005 blev der endvidere gennemført en ændring af det objektive ansvar,således at kriminalretligt ansvar er betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere tilvirksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.Efter de gældende regler for Grønland bliver arbejdsgiveren idømt en kriminalretlig foranstaltning,hvis en ansat forsømmer sine arbejdsmiljøretlige pligter ved at begå en grov overtrædelse af klareog velkendte regler.Arbejdsmiljølovens kapitel 14 indeholder regler om kriminalretlige foranstaltninger for overtræ-delse af de pligter, der er fastsat i loven og i forskrifter udstedt i medfør af loven. Både arbejds-givere og ansatte kan idømmes foranstaltninger, jf. nedenfor.Arbejdsgiveren er efter arbejdsmiljølovens kapitel 3 ansvarlig for at planlægge og tilrettelæggearbejdet, så arbejdet kan udføres lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.Arbejdsgiveren er endvidere ansvarlig for, at arbejdet faktisk udføres sikkerheds- ogsundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.Arbejdsgiveren kan enten være en juridisk person (selskaber m.v. eller det offentlige) eller enpersonlig ejet virksomhed. Arbejdsgiverne behandles ens på det kriminalretlige område iarbejdsmiljølovgivningen uanset valg af virksomhedsform. Spørgsmålet om kriminalretligeforanstaltninger er derfor uafhængigt af, om arbejdsgiveren driver sin virksomhed i selskabsformeller som personligt ejet virksomhed.Arbejdsmiljølovens § 65er den generelle bestemmelse om kriminalretlige foranstaltninger forovertrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelsen gælder for alle fysiske personer, der harpligter efter arbejdsmiljøloven, herunder også arbejdsgivere, der selv udfører arbejde i virksom-heden, og ansatte. Bestemmelsen indebærer, at en person kan idømmes kriminalretlige

foranstaltninger, når den pågældende uagtsomt eller forsætligt har overtrådtarbejdsmiljølovgivningen.Arbejdsmiljølovens § 66omhandler derimod alene arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar forovertrædelser af arbejdsmiljølovgivningen inden for virksomheden. I personligt ejede virksomhederer ejeren arbejdsgiver og dermed ansvarlig efter bestemmelsen for, at arbejdsmiljølovgivningenoverholdes.Det kriminalretlige ansvar efter arbejdsmiljølovens § 66 er betinget af, at en eller flere personerinden for virksomheden uagtsomt eller forsætligt har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, eller atovertrædelsen er begået af virksomheden som sådan. Det er ikke en betingelse, at en bestemt personkan gøres ansvarlig for den pågældende overtrædelse.Det kriminalretlige ansvar dækker således også såkaldte anonyme eller kumulative overtrædelser.Anonyme overtrædelser omfatter overtrædelser, hvor det af omstændighederne fremgår, at enperson inden for virksomheden har begået tilregneligt forhold, men hvor det er vanskeligt ellerumuligt at finde frem til denne person. Kumulative overtrædelser omfatter overtrædelser, der beståri en flerhed af handlinger eller undladelser inden for virksomheden, begået af flere personer, derhver for sig er fri for kriminalretlig foranstaltning på grund af en ringe andel eller ringe uagtsomhedi den kriminalretlige handling, men hvor disse andele tilsammen resulterer i overtrædelsen.Det er uden betydning for ansvarsbedømmelsen om den, der handler, har udført arbejdet uden for sitarbejdsområde eller har handlet i strid med de instruktioner, som er blevet givet.Der er hidtil kun idømt kriminalretlig foranstaltning i form af bøde.Arbejdsmiljølovens § 68indebærer, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges et kriminal-retligt ansvar efter arbejdsmiljøloven. Det kriminalretlige ansvar for juridiske personer er, ligesomarbejdsgiveransvaret efter § 66, betinget af, at en eller flere personer inden for virksomheden uagt-somt eller forsætligt har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, eller at overtrædelsen er begået afvirksomheden som sådan. Det er ikke en betingelse, at en bestemt person kan gøres ansvarlig forden pågældende overtrædelse. Det kriminalretlige ansvar dækker således også såkaldte anonyme ogkumulative overtrædelser.Større personligt ejede virksomheder og offentlige arbejdsgivere falder tillige ind under betegnelsenjuridiske personer i arbejdsmiljølovens § 68.Det er uden betydning for ansvarsbedømmelsen om den, der handler, har udført arbejdet uden for sitarbejdsområde eller har handlet i strid med de instruktioner, som er blevet givet.Der er hidtil kun idømt kriminalretlig foranstaltning i form af bøde.Ipraksisvedrører kriminalretlige foranstaltninger på arbejdsmiljøområdet konstaterede groveovertrædelser af klare og velkendte regler, hvor overtrædelsen indebærer en konkret sikkerheds-eller sundhedsfare. Dette drejer sig om områder, hvor der er en dokumenteret risiko for ulykkereller sundhedsskadelig påvirkning, herunder når der konstateres ulykkesfare ved arbejdsmaskiner,fare for nedstyrtning, fare for sammenstyrtning og sammenskridning, ulykkesfare ved arbejde med

farlige stoffer og andre åbenbart uforsvarlige arbejdsmiljøforhold. Ligeledes kan arbejdsgiverenpålægges en kriminalretlig foranstaltning ved manglende efterkommelse af Arbejdstilsynets påbud.En række sager er kendetegnet ved, at arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt af den ansatte, menhvor den ansatte udfører arbejde i strid med arbejdsmiljølovgivningen på trods af, at arbejdsgiverenhar givet tilstrækkelig instruktion og ført effektivt tilsyn med det pågældende arbejde.2.1.2. OvervejelserArbejdsgivere kan i dag blive idømt foranstaltninger for ansattes overtrædelser af arbejdsmiljølov-givningen, uanset at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtigelser i arbejdsmiljølovens kapitel3, herunder navnligat arbejdsgiveren har sørget for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldtforsvarlige,at arbejdsgiveren har udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering,at arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte,at arbejdsgiveren har ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- ogsundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samtat arbejdsgiveren har sørget for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted ogdeltager i samarbejdet.Arbejdsgiveren kan ved disse overtrædelser ikke forvente eller tage højde for, at den ansatte viludføre ulovlige handlinger. Derfor synes det ikke rimeligt, at arbejdsgiveren i sådanne tilfælde skalidømmes foranstaltninger for den ansattes overtrædelse.Derfor har Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd udtrykt ønske om, at arbejdsmiljøloven for Grønlandændres svarende til de danske regler, således at også arbejdsgivere i Grønland, der har overholdtlovens bestemmelser, ikke kan ifalde en kriminalretlig foranstaltning for en ansats overtrædelse afarbejdsmiljøreglerne. Regler herom er indført i den danske arbejdsmiljølov med virkning fra 28.april 2006, jf. lov nr. 300 af 19. april 2006 (lovforslag L 14/2005-06).Samtidig bør de ansatte i højere grad være deres ansvar bevidst inden for deres arbejdsområde isituationer, hvor de i særlig grad selv har mulighed for at forebygge skader på liv og helbred.Det er ikke tanken, at arbejdsgivere undtages fra kriminalretlige foranstaltninger, hvis det alene erarbejdsgiveren, der er ansvarlig for overtrædelsen, fx hvis overtrædelsen vedrører arbejdetsplanlægning eller tilrettelæggelse, eller hvis arbejdsgiveren selv udfører det pågældende arbejde,der indebærer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.Ligeledes skal arbejdsgivere heller ikke undtages fra kriminalretlige foranstaltninger, hvis arbejdetikke kan udføres fuldt forsvarligt af den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis arbejdet kunne væreudført fuldt forsvarligt, men arbejdsgiveren ikke har givet fyldestgørende instruktion om anvendelseaf sikkerhedsudstyr m.v., eller arbejdsgiveren ikke har ført effektivt tilsyn med arbejdet.Arbejdsgiveren vil således fortsat være den hovedansvarlige for virksomhedens arbejdsmiljø.Bestemmelsen om begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar forudsættes anvendt på deovertrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne udføresfuldt forsvarligt af den ansatte, men hvor den ansatte, på trods af arbejdsgiverens opfyldelse af sine

forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 3, udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgiv-ningen. Dette gælder også for anonyme og kumulative overtrædelser.2.1.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at en arbejdsgiver, der har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 3, ikke kan pålæggesen kriminalretlig foranstaltning, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om1) anvendelse af personlige værnemidler,2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger eller4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.Lovforslaget indebærer, at arbejdsgivere i fremtiden ikke skal pålægges et kriminalretligt ansvar,såfremtarbejdsgiveren på overtrædelsestidspunktet har overholdt lovens kapitel 3, således at arbejdetkan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret den ansatte og effektivt ført tilsyn med arbejdet, ogde ansatte har tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, for eksempel har undladt at bruge detsikkerhedsudstyr, der er stillet til rådighed for arbejdet.I de nævnte situationer har arbejdsgiveren levet op til sine forpligtigelser efter kapitel 3 iarbejdsmiljøloven.Den foreslåede bestemmelse om at begrænse arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar finderanvendelse på alle typer af virksomheder, herunder både små og store personligt ejedevirksomheder samt virksomheder, hvor arbejdsgiveren er et selskab eller lignende.Vurderes det på baggrund af sagens oplysninger, at arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efterarbejdsmiljølovens kapitel 3, vil der fremover ikke blive rejst tiltale imod arbejdsgiveren, hvisansatte uagtsomt eller forsætligt overtræder arbejdsmiljølovgivningen på en eller flere af de i denforeslåede § 66, stk. 3, nr. 1-4, opregnede måder. Dette gælder også ved anonyme og kumulativeovertrædelser.Hvis betingelserne for at anvende den foreslåede § 66, stk. 3, ikke er opfyldt, vil den personligtejede virksomhed henholdsvis den juridiske person i overensstemmelse med gældende praksisfortsat være kriminalretligt ansvarlig for ansattes overtrædelser af arbejdsmiljøloven, jf. § 66, stk. 1,og § 65, stk. 1, jf. § 68.2.2. Skærpelse af kriminalretlige foranstaltninger for visse forsætlige eller groft uagtsommeovertrædelser, der begås af ansatte2.2.1. Gældende retIfølgearbejdsmiljølovens § 21har ansatte - under kriminalretligt ansvar - en pligt til at medvirke til,at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deresarbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed,virker efter deres hensigt. Det betyder, at ansatte under kriminalretligt ansvar skal medvirke til, atarbejdsgivere kan overholde arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljølovens § 21 finder anvendelse ved overtrædelser af navnlig arbejdsmiljølovens § 32om arbejdets udførelse, § 36 om anvendelse af tekniske hjælpemidler og § 38 om anvendelse affarlige stoffer og materialer, i det omfang de efter deres indhold kan finde anvendelse på de ansatte.De ansatte kan idømmes foranstaltninger efterarbejdsmiljølovens § 65,hvis de ikke lever op tilansvaret efter § 21, når overtrædelsen kan tilregnes de pågældende som uagtsom eller forsætlig.Hensigten med kriminalretligt ansvar for ansatte er at skærpe de ansattes agtpågivenhed over forsikkerheden og sundheden på arbejdspladsen. De ansatte skal således medvirke til atarbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.I praksis er kriminalretlige foranstaltninger fastsat som bøde. I arbejdsmiljølovens § 65 opregnes istk. 2 og 3, hvilke forhold, der kan indgå som henholdsvis skærpende og særligt skærpendeomstændigheder ved kriminalretlig udmåling. Bestemmelserne er dog udtryk for nogle generelleprincipper og er ikke målrettet mod ansattes overtrædelser. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 omkriminalretlig skærpelse har ikke været anvendt over for overtrædelser begået af ansatte.I praksis er ingen ansatte blevet idømt kriminalretlige foranstaltninger for overtrædelse afarbejdsmiljølovgivningen for Grønland, og der er således ikke retspraksis herfor.I overensstemmelse med den gældende praksis i Danmark kan der alene rejses tiltale mod denansatte under følgende forudsætninger:At der samtidig rejses tiltale mod arbejdsgiveren i medfør af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1,eller § 65, stk. 1, jf. § 68.At der er tale om groft uagtsomme eller forsætlige overtrædelser.At den ansatte inden for sit arbejdsområde har haft mulighed for at udføre arbejdet på lovlig vis,herunder at virksomheden har givet instruktion om anvendelse af den pågældende foranstaltningog har ført effektiv kontrol med, at ansatte og arbejdsledere har efterlevet foranstaltningerne.Endvidere at arbejdsgiveren har stillet det nødvendige sikkerhedsudstyr eller egnede personligeværnemidler til rådighed for ansatte og arbejdsledere i virksomheden, således at det er til stedetil brug for arbejdet.Endvidere rejses der i overensstemmelse med den gældende praksis i Danmark alene tiltale modansatte for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningens regler om anvendelse af personlige værne-midler, anvendelse af udsugningsforanstaltninger og anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikker-hedsudstyr. Disse områder svarer til de nævnte områder i den foreslåede § 65, stk. 3. Dette betyder,at der efter gældende praksis ikke rejses tiltale mod ansatte for de overtrædelser, der er nævnt i denforeslåede § 65, stk. 3, selv om § 65, stk. 1, nr. 1, hjemler mulighed herfor.Endelig rejses der ligesom i Danmark ikke tiltale mod personer, der er kommet til skade i forbin-delse med overtrædelsen, eller mod personer når deres nærtstående, herunder kollegaer, er kommettil skade i forbindelse med overtrædelsen.Efter praksis i Danmark har bødeniveauet for ansattes overtrædelse af den karakter, som er omfattetaf arbejdsmiljølovens § 65, siden 2005 ligget på 1.000 kr.

2.2.2. OvervejelserI forbindelse med den ændring af den danske arbejdsmiljølov, som blev vedtaget i 2006, om atbegrænse strafansvaret for arbejdsgivere, der har overholdt lovens kapitel 3, således at de ansattehar et sikkert og sundt arbejdsmiljø, gennemførtes også en skærpelse af de ansattes strafansvar.Derfor bør en begrænsning af arbejdsgiverens ansvar i lov om arbejdsmiljølov i Grønland ogsåfølges af en skærpelse af de ansattes kriminalretlige foranstaltninger, når ansatte forsætligt ellergroft uagtsomt overtræder arbejdsmiljølovgivningen.Formålet med at indføre en speciel bestemmelse om skærpelse af kriminalretlige foranstaltningerfor ansatte for visse overtrædelser er, at de ansatte skal gøres mere bevidste om deres del af ansvaretfor et godt arbejdsmiljø og dermed forhindre, at den ansatte groft tilsidesætter reglerne i arbejds-miljølovgivningen, der er fastsat med henblik på at undgå alvorlige ulykker eller arbejdsbetingedelidelser, uden at dette kan lastes arbejdsgiveren.2.2.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 65, stk. 3, hvorefter det ved udmåling af krimi-nalretlige foranstaltninger over for ansatte efter § 65, stk. 1, i det omfang arbejdsgiveren har opfyldtsine pligter efter lovens kapitel 3, skal betragtes som en skærpende omstændighed, at den ansatteforsætligt eller groft uagtsomt overtræder arbejdsmiljølovgivningens krav om anvendelse afnødvendige personlige værnemidler, udsugningsforanstaltninger, beskyttelsesudstyr eller andresikkerhedsforanstaltninger eller anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.I den forbindelse foreslås et vejledende bødeniveau, hvorefter den foreslåede skærpelse afbestemmelsen om kriminalretlige foranstaltninger for ansatte indebærer en kriminalretligforanstaltning i form af en bøde på 2.500 kr. Dermed tilkendegives alvoren af at tilsidesætteelementære og almindelige sikkerhedskrav, der har til formål at beskytte de ansatte mod ulykker ogarbejdsbetingede lidelser.Fastsættelse af kriminalretlige foranstaltninger efter den foreslåede bestemmelse vil bero pådomstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder i det enkelte tilfælde. Detangivne vejledende bødeniveau vil kunne fraviges i op - eller nedadgående retning, hvis der i denkonkrete sag foreligger særlige omstændigheder.Den foreslåede § 65, stk. 3, indebærer ændringer af den nuværende praksis for kriminalretligforfølgning mod ansatte. Fremover skal der kunne rejses tiltale mod ansatte, selv om der ikke rejsestiltale mod arbejdsgiveren. Det skyldes, at når det vurderes, at der er grundlag for at anvende denforeslåede bestemmelse over for en ansat, vil der ikke samtidig kunne rejses tiltale mod arbejds-giveren, idet den foreslåede bestemmelse kun kan anvendes, hvis arbejdsgiveren har opfyldt sinepligter efter lovens kapitel 3. En eventuel sag, der omfatter tiltalerejsning mod arbejdsgiveren efter§ 66, stk. 1, eller § 65, stk. 1, jf. § 68, og tiltalerejsning mod den ansatte efter § 65, stk. 1, nr. 1, medpåstand om anvendelse af den foreslåede skærpelsesbestemmelse (§ 65, stk. 3), vil således ikkekunne føre til domfældelse for begge parter i overensstemmelse med de nedlagte påstande.Dette betyder, at der ikke vil kunne rejses tiltale mod den ansatte med påstand om skærpetforanstaltning efter bestemmelsen i den foreslåede § 65, stk. 3, førend spørgsmålet omtiltalerejsning over for arbejdsgiveren er nærmere afklaret. Opgives tiltale mod arbejdsgiveren, fordidenne vurderes at have opfyldt betingelserne efter kapitel 3, vil der kunne rejses tiltale mod denansatte med påstand om skærpet foranstaltning efter den foreslåede § 65, stk. 3. Rejses der derimod

tiltale mod arbejdsgiveren efter § 66, stk. 1, eller § 65, stk. 1, jf. § 68, 1. punkt, vil der alene kunnerejses tiltale mod den ansatte med påstand om udmåling af en kriminalretlig foranstaltning efter denalmindelige regel i § 65, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med gældende praksis.Det følger af den foreslåede bestemmelse om skærpelse af det kriminalretlige ansvar, at der i detomfang, arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 3, skal rejses tiltale med påstandom en skærpet bøde mod ansatte, hvis disse forsætligt eller groft uagtsomt overtræderlovgivningens krav om anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder, jf. den foreslåede § 65, stk. 3, nr.4. Efter gældende praksis rejses der ikke tiltale mod den ansatte for sådanne overtrædelser, jf. ovenfor under pkt. 2.2.1, selv om arbejdsmiljølovens § 65, stk. 1, nr. 1, giver mulighed herfor.Med den foreslåede skærpelse i § 65, stk. 3, forudsættes derfor samtidig en ændring af tiltalepraksis,således at der fremover rejses tiltale mod ansatte, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræderdisse regler. Praksisændringen skal finde anvendelse, uanset om der rejses tiltale med påstand omudmåling af en kriminalretlig foranstaltning efter den almindelige regel i § 65, stk. 1, nr. 1, ellerefter den foreslåede skærpelsesregel i § 65, stk. 2.Det foreslås at opretholde den nuværende praksis, hvorefter der ikke rejses tiltale mod personer, derer kommet til skade i forbindelse med overtrædelsen, eller mod personer, når deres nærtstående erkommet til skade.2.3. Væsentlig skærpet kriminalretlig foranstaltning ved overtrædelser, der har medført en ulykkemed alvorlig personskade eller dødsfald til følge2.3.1. Gældende retVed lov nr. 321. af 18. maj 2005 blev der gennemført en forhøjelse af niveauet for kriminalretligeforanstaltninger for at gøre de kriminalretlige foranstaltninger mere mærkbare og øge denpræventive effekt. Efter den nuværende § 65, stk. 2, betragtes det som en skærpende omstændighedved udmålingen af den kriminalretlige foranstaltning, at1) overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,2) der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,3) der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, for det samme eller tilsvarende forhold,eller4) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældendeselv eller andre.Endvidere betragtes det som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år ersket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. den nuværende § 65, stk. 3.En bøde forhøjes efter retspraksis med 5.000 kr., hvis der er skærpende omstændigheder, og vedsærligt skærpende omstændigheder foreslås en forhøjelse af bøden med 10.000 kr.Er der begået mere end én overtrædelse, er der retspraksis for absolut kumulation af grundbøden,dvs. hver enkelt overtrædelse udløser en bøde, der lægges til de øvrige. Tilsvarende betyderovertrædelse af mere end én skærpende omstændighed, at bøden forhøjes med 5.000 kr. for hverskærpende omstændighed efter den nuværende § 65, stk. 2, og efter dansk praksis med 10.000 kr.for den særligt skærpende omstændighed efter § 65, stk. 3, om unge, der er kommet til skade ellerudsat for fare.

Der er ingen grønlandsk praksis for kriminalretlige foranstaltninger mod ansatte.Ved lovændringen i 2005 blev mulighederne for kriminalretlige foranstaltninger ved overtrædelseaf den grønlandske arbejdsmiljølovgivning tilpasset til reglerne i kriminalloven i Grønland, såledesat det er muligt at idømme foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland. I alle kendte retssager,der omhandler overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen siden 2005, er den kriminalretligeforanstaltning fastsat som bøde. Bøderne – som alle er givet til arbejdsgivere - har været på 20.000kr. med en forhøjelse på 5.000 kr. ved skærpende omstændigheder.2.3.2. OvervejelserDet tilkommer domstolene at fastsætte en kriminalretlig foranstaltning for overtrædelse afarbejdsmiljølovgivningen.For at begrænse antallet af arbejdsulykker er der med virkning fra 1. januar 2009 gennemført enændring af den danske arbejdsmiljølov, således at der sker en fordobling af bøder for overtrædelseaf arbejdsmiljølovgivningen, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden tilfølge, jf. lov nr. 1395 af 17. december 2008 (lovforslag L 48/2008).Ud fra samme hensyn bør lov om arbejdsmiljø i Grønland ændres, således at der sker en væsentligskærpelse af de kriminalretlige foranstaltninger ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen forGrønland, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.Den foreslåede bestemmelse skal alene kunne anvendes, hvis den pågældende følge er indtrådt.Den kriminalretlige foranstaltning for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorligpersonskade eller dødsfald til følge, gøres herved væsentlig mere mærkbar og understregersamtidigt den samfundsmæssige interesse i at forebygge risiko for ulykker gennem overholdelse afarbejdsmiljølovgivningen.Den væsentligt skærpede kriminalretlige foranstaltning understrege, at samfundet ser med stor alvorpå overtrædelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Det er hensigten, at den væsentlige skærpelse af denkriminalretlige foranstaltning vil få en præventiv virkning, således at arbejdsgivere og andre, derhar indflydelse på arbejdsmiljøet, får en klar motivation til at overholde arbejdsmiljølovgivningen.2.3.3. Den foreslåede ordningDet tilkommer domstolene at fastsætte den kriminalretlige foranstaltning for overtrædelse af denforeslåede § 65, stk. 2, efter en konkret vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtligeomstændigheder i den konkrete sag. Den foreslåede ordning er et signal om, at det eksisterendeniveau for kriminalretlige foranstaltninger bør skærpes.Forslaget indebærer, at det ved udmålingen af den kriminalretlige foranstaltning tillægges betydeligvægt, at en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen har medført en ulykke med alvorlig person-skade eller dødsfald til følge. I en tilsvarende bestemmelse i dansk arbejdsmiljølovgivning erbødeniveauet blevet fordoblet, således at eksempelvis en overtrædelse, der medfører en bøde på20.000 kr. fordobles til 40.000 kr., hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorligpersonskade eller dødsfald.

I det omfang domstolene finder, at den kriminalretlige foranstaltning skal udmåles i form af bøde,sigtes der mod en fordobling af det eksisterende bødeniveau for overtrædelse af § 65, stk. 1, i sager,hvor der er sket overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der har resulteret i en ulykke medalvorlig personskade eller dødsfald til følge. Således sigtes imod, at bødeniveauet for overtrædelserstiger fra 20.000 kr. til 40.000 kr. Tilsvarende er det hensigten at fordoble det antaget bødeniveaufor andre persongrupper, der idømmes kriminalretlige foranstaltninger efter den foreslåede § 65,stk. 2.Efter gældende praksis i Danmark er bødeniveauet for formelle overtrædelser, fx manglendearbejdspladsvurdering eller sikkerhedsorganisation, på 10.000 kr. Det er ikke hensigten, at dettebødeniveau ændres, idet der ikke kan ske alvorlig personskade eller dødsfald i forbindelse medmanglende overholdelse af formelle regler. Ligeledes sigtes der ikke imod en skærpelse af denkriminalretlige foranstaltning ved overtrædelser, der ikke har medført alvorlig persontilskadekomsteller dødsfald.Det er hensigten, at den kriminalretlige foranstaltning efter § 65, stk. 2 og 3 (som bliver § 65, stk. 4og 5) om skærpende og særligt skærpende omstændigheder forsat skal bevares på sit nuværendeniveau. I det omfang den kriminalretlige foranstaltning udmåles som bøde er det hensigten, atbødeforhøjelsen for hver skærpende omstændighed som hidtil er på 5.000 kr., mens forhøjelsen vedsærligt skærpende omstændigheder er på 10.000 kr.Det er hensigten, at kriminalretlige foranstaltninger, der fastsættes som bøde, som fordobles efterden foreslåede § 65, stk. 2, skal kunne forhøjes yderligere, hvis der samtidigt foreligger skærpendeeller særligt skærpende omstændigheder.Det er endvidere hensigten, at der i overensstemmelse med nuværende retspraksis ved flereovertrædelser skal ske absolut kumulation (den kriminalretlige foranstaltning i form af bøder læggessammen for hver overtrædelse).Det er hensigten, at domstolene ved særligt grove overtrædelser samtidigt skal have mulighed for atidømme kriminalretlige foranstaltninger, der falder udenfor det angivne niveau, der er fastsat iretspraksis.Det er dog samtidigt vigtigt at fremhæve, at spørgsmålet om, hvilken kriminalretlig foranstaltning,der skal udmåles i den konkrete sag, forsat vil bero på domstolenes samlede vurdering af deforeliggende omstændigheder i den enkelte sag.Den foreslåede bestemmelse tager sigte på alle, der har pligter og kan idømmes kriminalretligeforanstaltninger efter arbejdsmiljølovgivningen.Arbejdsgiveren har hovedansvaret for overholdelse af arbejdsmiljøloven, hvorfor kriminalretligeforanstaltninger normalt er rettet mod arbejdsgivere. Arbejdsgiverne vil dog med denne lovændringfå mulighed for ikke at blive idømt en kriminalretlig foranstaltning, hvis arbejdsgiveren har opfyldtalle sine forpligtelser, hvilket forventes at motivere arbejdsgiverne til at overholdearbejdsmiljølovgivningen.For så vidt angår personkredsen indebærer den foreslåede § 65, stk. 2, at den praksis, der anvendesover for persongrupper, der idømmes en kriminalretlig foranstaltning efter § 65, stk. 1, vil finde

tilsvarende anvendelse efter den foreslåede § 65, stk. 2. Derved opnås, at ansatte, der kommer tilskade ved en arbejdsulykke, fortsat ikke vil blive idømt en foranstaltning. Ligeledes vil andreansatte, der har medvirket til arbejdsulykken, ikke blive idømt en foranstaltning, idet de betragtessom nærtstående, da det betragtes som en foranstaltning nok i sig selv at have medvirket til enkollegas ulykke, eller fx fordi ulykken er indtrådt som følge af en overtrædelse udført af flere iforening (kumulative overtrædelser). Arbejdsledere vil kunne idømmes en foranstaltning forovertrædelse af den foreslåede § 65, stk. 2, hvis arbejdslederens overtrædelse har resulteret i enarbejdsulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.Det foreslås, at den foreslåede § 65, stk. 4, nr. 2, fremover alene anvendes i situationer, som ikke eromfattet af den foreslåede § 65, stk. 2, dvs. hvor overtrædelsen har medført en mindre alvorlighelbredsskade. Hvis skaden er omfattet af den foreslåede § 65, stk. 2, kan der ikke ske en yderligereskærpelse af den kriminalretlige foranstaltning efter den forslåede § 65, stk. 4, nr. 2, – men derimodgodt efter stk. 4, nr. 1, 3 og 4.2.4. Offshorearbejde2.4.1. Gældende retAf kapitel 1 i lov om arbejdsmiljø i Grønland fremgår, at loven omfatter arbejde i Grønland - medde indskrænkninger for søfart og fiskeri samt luftfart, der følger af lovens § 3.Det betyder, at Arbejdstilsynet hidtil har været tilsynsmyndighed med arbejdsmiljøet, for så vidtangår alt arbejde, der foregår på landjorden i Grønland og på landfaste anlæg i Grønland. Hverkenlov om arbejdsmiljø i Grønland eller dens bemærkninger skelner i den forbindelse mellem arbejde iforbindelse med råstofaktiviteter og andet arbejde.Af lov om Grønlands Selvstyre, jf. lov nr. 473 af 12. juni 2009, fremgår, at sagområdet arbejdsmiljøer et af de sagsområder, der er opført på lovens liste II. Efter lovens § 2, stk. 1 og 3, kan GrønlandsSelvstyre vælge enten at overtage ansvaret for arbejdsmiljøområdet samlet eller kun at overtage endel af sagsområdet arbejdsmiljø. Af de almindelige bemærkninger punkt 4.4.32 til lovforslaget omGrønlands Selvstyre fremgår følgende: ”Ansvaret for arbejdsmiljøet for offshorearbejde kanovertages særskilt efter § 2, stk. 3, og selvstyret kan dermed vælge enten at overtage arbejdsmiljø-området samlet eller kun at overtage arbejdsmiljøet for offshorearbejde. Der har dog ikke hidtilværet særlige offshoreaktiviteter i Grønland.”. Jf. L 128 til lov nr. 473 af 12. juni 2009 omGrønlands Selvstyre.Den 23. oktober 2009 har Inatsisartut (Landstinget) givet tilslutning til Naalakkersuisuts (Grønlandsregering) forslag til inatsisatutbeslutning (landstingsbeslutning) om overtagelse af sagsområdetråstoffer og den del af sagsområdet arbejdsmiljø, som vedrører offshoreanlæg på grønlandsksøterritorium og kontinentalsokkelområde. Af beslutningsforslaget fremgår, at Grønlands Selvstyreovertager den del af sagsområdet arbejdsmiljø, som vedrører offshorearbejde. Grønlands Selvstyrehar meddelt dette i brev af 6. november 2009 til Statsministeriet. Grønland Selvstyre har herefterfastsat nærmere regler i inatsisartutlov (landstingslov) nr. 7 af 7. december 2009 om mineralskeråstoffer og aktiviteter af betydning herfor. Denne lov trådte i kraft den 1. januar 2010.Overtagelsen omfatter ansvaret for arbejdsmiljø for offshorearbejde, mens ansvaret for arbejde iforbindelse med råstofudvinding på landjorden, fortsat er omfattet af lov om arbejdsmiljø iGrønland.

2.4.2. OvervejelserDa Grønlands Selvstyre har overtaget ansvaret for arbejdsmiljøet for offshorearbejde, skal det afordensmæssige grunde fremgå af arbejdsmiljøloven for Grønland, at loven ikke gælder foroffshorearbejde i Grønland.2.4.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at lov om arbejdsmiljø i Grønland, som administreres af Arbejdstilsynet, ikke finderanvendelse på offshorearbejde. Baggrunden er, at Grønlands Selvstyre har overtaget ansvaret forden del af sagsområdet arbejdsmiljø som vedrører offshorearbejde.2.5. Særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet2.5.1. Gældende retI dag gælder den almindelige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- ogsundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet. Der er ikke i dag et krav om en særlig uddannelsefor koordinatorer. Krav til indhold af den almindelige arbejdsmiljøuddannelse i Grønland fremgåraf bekendtgørelse nr. 363 af 6. april 2010 om arbejdsmiljøuddannelse i Grønland.Ved ændringen af § 31 i lov om arbejdsmiljø i Grønland i 2005 blev det pålagt bygherrer, at de vedbygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse bl.a. skal udpege en koordinator med den fornødneviden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af desikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet. Det følger af bemærkningernetil lovforslaget, at disse koordinatorer skal gennemføre samme arbejdsmiljøuddannelse somsikkerhedsgruppens medlemmer. Jf. lovforslag nr. L 16 til lov nr. 321 af 21. april 2005 om ændringaf lov om arbejdsmiljø i Grønland.Den almindelige arbejdsmiljøuddannelse i Grønland udbydes af Arbejdstilsynet for at sikre, at deraltid udbydes en arbejdsmiljøuddannelse, således at arbejdsgiverne kan opfylde kravet omuddannelse til medlemmer af sikkerhedsorganisationen.2.5.2. OvervejelserDet har vist sig, at den eksisterende arbejdsmiljøuddannelse ikke i tilstrækkelig grad er målrettet desærlige opgaver, som koordinatorerne står over for. Opgaverne består i på vegne af bygherren atsikre, at der på bygge- og anlægspladser med mere end én arbejdsgiver er taget hånd om de ansattessikkerhed og sundhed på behørig vis.Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd har derfor foreslået, at der indføres en særlig uddannelse forkoordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. DetGrønlandske Arbejdsmiljøråd anbefaler, at en sådan koordinatoruddannelse udbydes af private.Indførelsen af en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorerne vil indebære, at koordina-torerne får de nødvendige kompetencer til at kunne medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø påarbejdspladsen. Uddannelsen vil indeholde delelementer fra arbejdsmiljøuddannelsen og vil derforblive sidestillet med arbejdsmiljøuddannelsen. Det betyder, at en person, der har gennemgåetarbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, ikke skal gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, hvispågældende senere skal fungere som sikkerhedsrepræsentant eller arbejdsleder i ensikkerhedsgruppe i bygge- og anlægsbranchen eller i andre brancher.

2.5.3. Den foreslåede ordningMed den foreslåede ændring af § 7, stk. 1 og 2, samles bemyndigelsesbestemmelser vedrørendearbejdsmiljøuddannelsen og uddannelsen for koordinatorer i en bestemmelse i § 7, stk. 2.Beskæftigelsesministeren får med forslaget bemyndigelse til at fastsætte regler om arbejdsmiljøud-dannelse for koordinatorer, der udpeges af bygherrer til at varetage koordineringen af sikkerheds-og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægspladser. Efter den forslåede § 7, stk. 2, kan beskæf-tigelsesministeren fastsætte regler om, at koordinator skal have den fornødne viden om og uddan-nelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til atvaretage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger under udførelsen afbygge- og anlægsarbejde.Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at beskæftigelsesministeren i en bekendtgørelse fastsætternærmere krav til undervisernes kvalifikationer og kvalitetssikring af private udbydere afuddannelserne. Herunder hvilke krav der skal være opfyldt for, at der kan udstedes et kursusbevis.Bygherren skal sikre, at der udpeges en person som koordinator, der har gennemgået en godkendtuddannelse.3. De administrative og økonomiske konsekvenser for det offentligeForslaget forventes ikke at have nævneværdige administrative eller økonomiske konsekvenser fordet offentlige.De foreslåede ændringer i de kriminalretlige foranstaltninger i arbejdsmiljøsager vil kunne havevisse mindre ressourcemæssige konsekvenser for politiet og anklagemyndigheden. Eventuellemerudgifter for politiet og anklagemyndigheden som følge af lovforslaget vil blive afholdt inden forde eksisterende bevillingsmæssige rammer.4. De administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivetDen foreslåede forpligtigelse til at gennemgå en særlig uddannelse for koordinatorer inden forbygge- og anlægsområdet vil erstatte forpligtigelsen til at gennemgå den almindeligearbejdsmiljøuddannelse af tilsvarende varighed og forventes derfor ikke at medføremeromkostninger.Forslaget forventes ikke at have nævneværdige administrative eller økonomiske konsekvenser forerhvervslivet.5. De administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. De miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenDet fremgår af EUF-Traktatens artikel 204, sammenholdt med protokol om den særlige ordning forGrønland (1985), at EU-reglerne ikke finder anvendelse for forhold vedrørende arbejdsmiljø iGrønland. Lovforslaget indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 3)Efter den gældende bestemmelse er offshorearbejde ikke undtaget fra arbejdsmiljøloven.Grønlands Selvstyre har med hjemmel i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyreovertaget den del af sagsområdet arbejdsmiljø, som vedrører offshorearbejde. Inatsisartut(Landstinget) har den 23. oktober 2009 givet tilslutning til Naalakkersuisuts (Grønlands regerings)forslag til inatsisartutbeslutning (landstingsbeslutning) om Grønlands Selvstyres overtagelse af dendel af sagsområdet arbejdsmiljø, som vedrører offshorearbejde.Som konsekvens heraf indebærer lovforslaget, at lov om arbejdsmiljø i Grønland ikke omfatteroffshorearbejde i Grønland.Arbejdsmiljø ved råstofudvinding til lands er fortsat omfattet af arbejdsmiljøloven.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.Til nr. 2 (§ 6, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede§ 7, stk. 2.Til nr. 3 og 4. (§ 7, stk. 1 og 2)Med den foreslåede ændring samles alle bemyndigelsesbestemmelser vedrørende uddannelse i ensamlet bemyndigelsesbestemmelse i § 7, stk. 2.I § 7, stk. 2, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler omarbejdsmiljøuddannelse og arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- ogsundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.Koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet har hidtilskullet gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen. Da koordinatorens opgaver i forhold til sikkerhed ogsundhed adskiller sig fra opgaverne som medlem af en sikkerhedsgruppe, findes det hensigtsmæs-sigt at indføre en særlig koordinatoruddannelse, som vil tage udgangspunkt i de danske regler påområdet. Denne uddannelse vil for koordinatorer erstatte den almindelige arbejdsmiljøuddannelse.Bemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en arbejdsmiljøud-dannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet,vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, hvor der forventes fastsat regler om:Pædagogiske principper for undervisningen.Uddannelsesplaner.At det er Arbejdstilsynet, der godkender udbydere af koordinatoruddannelsen, herunder denærmere krav til udbyders viden og kvalifikationer. Arbejdstilsynet vil ved godkendelsen se påde samme principper som i Danmark.At en udbyder af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, som er godkendt i Danmark, vilkunne udbyde uddannelsen i Grønland. Andre udbydere skal opfylde tilsvarende krav. Engennemført uddannelse for koordinatorer vil blive sidestillet med en gennemført arbejdsmiljø-uddannelse og vil kunne anvendes på lige fod med arbejdsmiljøuddannelsen i alle brancher.

Uddannelsen vil få samme længde, opbygning og pædagogiske tilgang som arbejdsmiljøuddannel-sen, og den vil komme til at indeholde elementer fra arbejdsmiljøuddannelsen.Der vil i forbindelse med etableringen af uddannelsen blive fastsat en overgangsbestemmelse, såkoordinatorer, der har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen efter de gældende regler, ikke forpligtestil at gennemføre den nye uddannelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.Til nr. 5 (§ 7, stk. 5)Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede§ 7, stk. 2.Til nr. 6 (§ 7, stk. 6)Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede§ 7, stk. 2.Til nr. 7 (§ 7, stk. 8)Hvis der ikke er nogen udbyder af koordinatoruddannelsen, vil Arbejdstilsynet kunne give tilladelsetil, at den almindelige arbejdsmiljøuddannelse erstatter koordinatoruddannelsen.Til nr. 8 (§ 31, stk. 3)Med forslaget til§ 31, stk. 3, nr. 4,præciseres krav om, at bygherren skal sikre, at koordinatoren harden fornødne viden om og særlig uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til atvaretage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 37, stk. 2, nr. 4.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.Til nr. 9 (§ 65, stk. 2-8)§ 65, stk. 2.Efter den foreslåede § 65, stk. 2, skal det anses som en væsentlig skærpende omstændighed vedudmålingen af den kriminalretlige foranstaltning, hvis en af de i § 65, stk. 1, nævnte overtrædelserhar medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.I det omfang den kriminalretlige foranstaltning fastsættes som bøde, sigtes der imod en fordoblingaf bøden efter § 65, stk. 1. Med den foreslåede formulering af § 65, stk. 2, vil fastsættelse af denkriminalretlige foranstaltning bero på domstolenes konkrete vurdering af den enkelte overtrædelseud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Niveauet kan fraviges i op- og nedgåenderetning, hvis der i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor.Begrebet ”alvorlig personskade” kan fx omfatte amputationer, knoglebrud, sårskader eller ætsningerpå store dele af kroppen og forgiftninger. Skader som forstuvninger samt brud på fingre og tæer vilnormalt ikke kunne betragtes som alvorlige personskader. Det tilkommer i øvrigt domstolene ved enkonkret vurdering at fastslå, om der er tale om en ”alvorlig personskade”.Overtrædelser, der har resulteret i arbejdsulykker med mindre personskader, vil efter den foreslåedeordning forsat være omfattet af § 65, stk. 2, nr. 2 (som efter forslaget bliver § 65, stk. 4, nr. 2). Den

kriminalretlige foranstaltning kan skærpes med henvisning til § 65, stk. 2, nr. 1, 3 og 4 (som efterforslaget bliver § 65, stk. 4, nr. 1, 3 og 4) og § 65, stk. 5 (som efter forslaget bliver § 65, stk. 7),men ikke med henvisning til den skærpende omstændighed i § 65, stk. 2, nr. 2 (efter forslaget § 65,stk. 4, nr. 2).Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.§ 65, stk. 3.Ansatte har efter arbejdsmiljølovens § 21 en pligt til at medvirke til, at arbejdsgivere kan overholdearbejdsmiljøloven. Dette indebærer, at ansatte skal bidrage til, at arbejdsforholdene er sikkerheds-og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltnin-ger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.I det omfang en arbejdsgiver har opfyldt sine forpligtigelser efter kapitel 3, indebærer denforeslåede § 65, stk. 3, at det ved udmåling af den kriminalretlige foranstaltning efter § 65, stk. 1,nr. 1, skal betragtes som en skærpende omstændighed, hvis en ansat forsætligt eller groft uagtsomtovertræder arbejdsmiljøloven inden for de områder, der er angivet i den foreslåede § 65. stk. 3.Anvendelsesområdet for den foreslåede § 65, stk. 3, vedrører overtrædelser af arbejdsmiljølovens §21 sammenholdt med de overtrædelser, der er angivet i bestemmelsen, som navnlig vedrørerovertrædelser af arbejdsmiljølovens § 32 om arbejdets udførelse, § 36 om anvendelse af tekniskehjælpemidler og § 38 om anvendelse af farlige stoffer og materialer.Det er en betingelse for anvendelse af skærpelsen af det kriminalretlige ansvar over for ansatte, atarbejdsgiveren har opfyldt alle sine forpligtigelser i arbejdsmiljølovens kapitel 3, herunder atarbejdsgiveren har sørget for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldtforsvarlige, at arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte, samt at arbejdsgiveren harført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.§ 65, stk. 3, nr. 1,omfatter tilfælde, hvor den ansatte ikke anvender hjelm, sikkerhedssko,beskyttelsesbriller, sikkerhedsline eller handsker m.v., hvor der er pligt hertil efterarbejdsmiljølovgivningen.Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at værnemidlerne er stillet til rådighed for de ansatte, atudstyret passer til eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, og at udstyreter til stede på arbejdspladsen m.v.§ 65, stk. 3, nr. 2,omfatter manglende brug af etableret procesventilation (punktudsugning), ellerhvis udsugningen sættes ud af funktion.Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at udsugningsanlægget m.v. er etableret og fuldtforsvarligt at anvende.§ 65, stk. 3, nr. 3,omfatter situationer, hvor beskyttelsesudstyr sættes ud af funktion, afmontereseller på anden måde ikke anvendes, herunder sikkerhedsforanstaltninger, der bliver afbrudt, ændreteller flyttet, eller ikke bliver sat på plads.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger ertilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v.§ 65, stk. 3, nr. 4,omfatter åbenbart uforsvarlige arbejdsmetoder, hvor ansatte tilsidesætter krav omanvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder fastsat i medfør af navnlig reglerne om arbejdetsudførelse, om anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder at tekniske hjælpemidler anvendesefter deres hensigt og om anvendelse af stoffer og materialer, der er foreskrevet med henblik på atsikre, at det pågældende arbejde kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.Overtrædelserne kan angå:Manuel håndtering af tunge byrder, hvor tekniske hjælpemidler forefindes.Uforsvarlig stabling/læsning, således at der opstår risiko for væltning.Forkert anvendt anhugningsgrej, fx tovstropper i stedet for kæder.Overbelastning af elevator.Anvendelse af teknisk hjælpemiddel, der er uegnet til arbejdet.Risiko for sammenstyrtning ved jordarbejde som følge af manglende afstivning, manglendeanlæg m.v.Overtrædelser af forbud, eksempelvis forbud mod brug af byggehejs til persontransport.Svejsearbejde på lukkede tønder, som indeholder rester af antændelige væsker.Arbejde uden at elektrisk spænding er afbrudt.Uforsvarligt arbejde med stoffer og materialer der fx har høj akut giftighed.Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at den ansatte er blevet instrueret om den korrekteforsvarlige arbejdsmetode, og at arbejdsgiveren har ført tilsyn hermed.§ 65, stk. 4.Bestemmelsen er en videreførelse af den nuværende § 65, stk. 2, dog således, at den foreslås ændretsom en konsekvens af, at der i § 65, stk. 3, indføres en særlig bestemmelse om, at visse forhold skalbetragtes som skærpende omstændigheder ved fastsættelsen af en kriminalretlig foranstaltning overfor ansatte ved deres overtrædelser af arbejdsmiljøloven.Forslaget indebærer, at bestemmelsen om skærpende omstændigheder i § 65, stk. 4, i fremtiden ikkeskal finde anvendelse ved fastsættelse af kriminalretlige foranstaltninger for ansattes groveovertrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Bedømmelsen af skærpende omstændigheder ved ansattesovertrædelser skal fremover alene bedømmes efter den foreslåede § 65, stk. 3, nr. 1-4, som erudtømmende.Den foreslåede ændring af § 65, med den nu foreslåede § 65, stk. 2, indebærer, at bestemmelsen i §65, stk. 4, nr. 2, skal anvendes i situationer, hvor der er sket en arbejdsulykke, der har medført enpersonskade, der ikke er så alvorlig, at skaden er omfattet af den foreslåede § 65, stk. 2. Bøder efterden foreslåede § 65, stk. 2 kan ikke forhøjes med henvisning til den skærpende omstændighed i §65, stk. 4, nr. 2.§ 65, stk. 5.Den foreslåede § 65, stk. 5, er en uændret videreførelse af den nuværende § 65, stk. 3.§ 65, stk. 6.Stk. 6 er en videreførelse af den eksisterende § 65, stk. 4.

§ 65, stk. 7.I stk. 7 er henvisningen til kriminalloven for Grønland ændret, således at der henvises til § 13, deromhandler medvirkensansvar. Baggrunden for ændringen skyldes en ændring i kriminalloven forGrønland. Den tidligere hjemmelshenvisning vurderes ikke at have konsekvenser for mulighedenfor at straffe for medvirken ved overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. I alle kendte retssagersiden 2005 har medvirkensansvaret ikke været anvendt.Endvidere er det præciseret, at reglerne om medvirken finder anvendelse på det kriminalretligeansvar, der er beskrevet i stk. 1 og 2.§ 65, stk. 8.I stk. 8 er det præciseret, at bestemmelsen omhandler forældelse af det kriminalretlige ansvar.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2. og 2.3.Til nr. 10 (§ 66, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 66, stk. 3.Til nr. 11 (§ 66, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring om væsentlig skærpendekriminalretlig foranstaltning, idet der sikres en klar hjemmel til, at arbejdsgiveren for personligtejede virksomheder, på samme måde som andre arbejdsgivere, kan idømmes foranstaltning i formaf forhøjet bøde, hvis der er sket en overtrædelse, der har medført en ulykke med alvorligpersonskade eller døden til følge.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til nr. 12 (§ 66. stk. 3)Den foreslåede § 66, stk. 3, indebærer, at arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar efterarbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser afarbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav, at arbejdsgiveren haropfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 3, og at den ansatte på trods herafudfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen.Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligtog sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelseaf en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsynmed arbejdet.Endelig forudsætter bestemmelsen, at virksomheden skal have stillet det pågældende sikkerheds-udstyr eller personlige værnemidler m.v. til rådighed for de ansatte i virksomheden. Det indebærer,at udstyret passer til eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyreter til stede på arbejdspladsen m.v., at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger ertilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v., og at nødvendige udsugningsanlæg m.v. eretableret og fuldt forsvarlige at anvende.

Den ansatte skal ved arbejdets udførelse have tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, fx ved atundlade at bruge det sikkerhedsudstyr m.v., der var stillet til rådighed og var til stede for arbejdet.Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse om begrænsning af arbejdsgiverenskriminalretlige ansvar er begrænset til de særligt opregnede overtrædelser, der også er nævnt i denforeslåede § 65, stk. 3, nr. 1-4.Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 9 vedrørende den foreslåede § 65, stk. 3.Det er ikke en betingelse for anvendelse af bestemmelse om begrænsning af arbejdsgiverenskriminalretlige ansvar, at den ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det ertilstrækkeligt, at den ansatte har handlet uagtsomt.Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølov § 83, stk. 3.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 13 (§ 68, 2. pkt.)Den foreslåede § 68, 2. pkt., medfører, at den foreslåede bestemmelse om begrænsning afarbejdsgiverens kriminalretlige ansvar, jf. § 66, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for selskaberm.v. (juridiske personer).Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1, og til de specielle bemærkningertil nr. 10 og 12.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013 og finder anvendelse på overtrædelser begåetefter lovens ikrafttrædelse.

§ 6.

I virksomheder, der beskæftiger 20 ansatteeller derover, jf. dog § 7, stk. 6, skal der oprettes etsikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettetén eller to sikkerhedsgrupper, udgørsikkerhedsgruppens eller gruppernes medlemmerog virksomhedens leder eller en ansvarligrepræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er deroprettet flere sikkerhedsgrupper, vælgersikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2medlemmer og arbejdslederne isikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer tilet sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens ledereller en ansvarlig repræsentant for denneindtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge,lede, rådgive og orientere om samt føre kontrolmed sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden forvirksomheden.Stk. 2.Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skalved besøg i virksomheden jævnligt træde iforbindelse med virksomhedens ledelse ogvedkommende sikkerhedsrepræsentanter,sikkerhedsgrupper og repræsentanter forsikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til atforelægge spørgsmål af sikkerheds- ogsundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet.

§ 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmereregler om opbygning og funktion afvirksomhedernes arbejde for sikkerhed ogsundhed, herunder regler om valg afsikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder ogpligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper ogsikkerhedsudvalg og om disses opgaver, omuddannelse af sikkerhedsorganisationensmedlemmer samt om den daglige ledelse afsikkerhedsarbejdet.Stk. 2.Sikkerhedsorganisationens opgaver kanefter aftale mellem virksomheden og medarbej-derne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i

§ 31.

…

Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 2,herunder om1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveresopgaver i fællesområderne, inden arbejdetsættes i gang,2) udarbejdelse af en plan for sikkerhed ogsundhed, inden byggepladsen etableres,3) koordinering af foranstaltninger til fremme afsikkerhed og sundhed i fællesområderne,medens arbejdet er i gang, og4) udpegning af koordinator med den fornødneviden om og uddannelse i sikkerheds- ogsundhedsmæssige spørgsmål til at varetagekoordinering af de sikkerheds- ogsundhedsmæssige foranstaltninger påarbejdsstedet.

§ 65.

Foranstaltninger efter kriminalloven forGrønland idømmes den, der1) overtræder § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 13,stk. 1 og 2, §§ 14-17, §§ 19-28, § 31, stk. 1 og2, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38,stk. 1, § 58, stk. 2 og 3, § 59, stk. 1, og § 61,stk. 2,2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 8 og 9,leder eller fører tilsyn med sådant arbejde ellerudfører arbejde i strid med kapitel 8,3) ikke efterkommer påbud efter § 60 eller4) undlader at meddele oplysninger efter § 17 a,stk. 2.Stk. 2.Ved udmåling af en foranstaltning skal detbetragtes som en skærpende omstændighed,

Gældende formulering1) at overtrædelsen er begået forsætligt eller vedgrov uagtsomhed,2) at der ved overtrædelsen er sket skade på liveller helbred eller fremkaldt fare herfor,3) at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk.1 eller 2, for det samme eller tilsvarendeforhold, eller4) at der ved overtrædelsen er opnået ellertilsigtet opnået en økonomisk fordel for denpågældende selv eller andre.Stk. 3.Det skal betragtes som en særligskærpende omstændighed, at der for unge under 18år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldtfare herfor, jf. stk. 2, nr. 2.Stk. 4.Sker der ikke konfiskation af udbytte, somer opnået ved overtrædelsen, skal der vedudmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tagessærligt hensyn til størrelsen af en opnået ellertilsigtet økonomisk fordel.Stk. 5.Kriminalloven for Grønland § 9 ommedvirken finder anvendelse på det i stk. 1-3omhandlede bødeansvar.Stk. 6.Forældelsesfristen for idømmelse af enforanstaltning er 5 år ved overtrædelse af §§ 24-28samt regler udstedt i henhold til § 29.

Lovforslagetforanstaltning efter stk. 1, skal det anses som envæsentlig skærpende omstændighed, atovertrædelsen har medført en ulykke med alvorligpersonskade eller døden til følge.Stk. 3.Ved udmåling af en kriminalretligforanstaltning efter stk. 1, nr. 1, skal det, i detomfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligterefter lovens kapitel 3, betragtes som en skærpendeomstændighed, at ansatte forsætligt eller groftuagtsomt overtræder lovgivningens krav om1) anvendelse af personlige værnemidler,2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger,3) anvendelse af beskyttelsesudstyrsikkerhedsforanstaltninger eller4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder.Stk. 4.Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skaldet ved udmåling af en kriminalretligforanstaltning efter stk. 1 og 2 betragtes som enskærpende omstændighed,1) at overtrædelsen er begået forsætligt eller vedgrov uagtsomhed,2) at der ved overtrædelsen er sket skade på liveller helbred eller fremkaldt fare herfor, udenat forholdet er omfattet af stk. 2,3) at der tidligere er afgivet påbud efter § 60,stk. 1 eller 2, for det samme eller tilsvarendeforhold, eller4) at der ved overtrædelsen er opnået ellertilsigtet opnået en økonomisk fordel for denpågældende selv eller andre.Stk. 5.Det skal betragtes som en særligskærpende omstændighed, at der for unge under 18år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldtfare herfor, jf. stk. 4, nr. 2.Stk. 6.Sker der ikke konfiskation af udbytte,som er opnået ved overtrædelsen, skal der vedudmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tagessærligt hensyn til størrelsen af en opnået ellertilsigtet økonomisk fordel.Stk. 7.§ 13 i kriminalloven for Grønland ommedvirken finder anvendelse på det i stk. 1 og 2omhandlede kriminalretlige ansvar.Stk. 8.Forældelsesfristen for det kriminalretligeansvar er 5 år ved overtrædelse af §§ 24-28 samtregler udstedt i henhold til § 29.”

10.

I§ 66, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter”uagtsom”: ”, jf. dog stk. 3”.