Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
AMU Alm.del Bilag 106
Offentligt
QwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmKRITISK RAPPORTqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmFakta og fiktionqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmomqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmAFVIKLINGqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmAFqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmEFTERLØNNENqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw//ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn1
1. udgave, feb. 2011
Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv LundISBN: 978-87-992273-7-1
Småskrift nr. 15, Forlaget Alternativ
2
Copyright: Henrik Herløv Lund.Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse.Udgives som e – publikation og som trykt rapport.1. Udgave, jan 2011ISBN: 978-87-992273-7-1Analysen er udgivet i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som Småskrift nr. 15
Tak til min hustru, Annelise og mine børn, Mathias og Astrid, for opbakning til og tålmodighedunder skriveprocessen.
Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside.Analysen udgives af forlaget ”Alternativ” i serien ”Småskrifter”:EAN 9788799227371Engelstedsgade 542100 Kbh. ØTlf.: 60 95 38 95.Mail: [email protected]www.henrikherloevlund.dk
3
IndholdRESUME:......................................................................................................................................7Tilbagetrækningsreform................................................................................................................. 7Begrundelser for reformen.............................................................................................................. 7Er efterlønnere nedslidte?............................................................................................................... 7Vil afskaffelse af efterlønnen øge beskæftigelsen?................................................................................... 8Vil afskaffelse af efterlønnen bedre de offentlige finanser?....................................................................... 11Hvad betyder efterlønnen for tilbagetræknings - og pensionsmulighederne?.................................................... 12Efterløn og velfærd.................................................................................................................... 12Udmøntes ”besparelserne” i skattelettelser?......................................................................................... 13Alternativ: Vækst -, beskæftigelses – og skattestrategi.............................................................................. 14INDLEDNING.............................................................................................................................. 15Borgerlige fortællinger og fiktion om efterlønnen................................................................................. 15Opbygningen af rapporten........................................................................................................... 15KAPITEL 1: REGERINGENS UDSPIL TIL AFVIKLING AF EFTERLØNNEN............................................. 171.1. Indhold af regeringens udspil til afvikling af efterlønnen................................................................... 181.2. Afviklingsmodellen............................................................................................................... 201.3. Angiven beskæftigelsesmæssig og statsfinansiel effekt af efterlønnens afskaffelse....................................... 22KAPITEL 2: KORT OM EFTERLØNNENS INDRETNING OG HISTORIE............................................... 252.1. Efterlønnens indretning......................................................................................................... 262.2. Efterlønnen og statsfinanserne................................................................................................. 292.3. Efterlønnens benyttelse.......................................................................................................... 302.4. Efterlønnens historie og forandring............................................................................................ 32KAPITEL 3: EFTERLØN OG NEDSLIDNING.................................................................................... 343.1. Regeringen og borgerlige økonomer: Efterlønnerne er ikke nedslidte....................................................... 353.2. Er efterlønnerne ikke nedslidte?.................................................................................................. 363.2.1. Efterlønnere er mere syge..................................................................................................... 363.2.2. Efterlønnere lever kortere..................................................................................................... 37
4
3.2.3. Borgerlige økonomers – og Forsikring og Pensions - tal misvisende..................................................... 393.2.4. FAKTA: Efterlønnere ER nedslidte......................................................................................... 443.3. Bør højere middellevetid føre til senere tilbagetrækningsalder?............................................................. 453.3.1. Regeringen: Kun rimeligt med senere tilbagetrækning pga. højere levealder.......................................... 453.3.2. MEN: Danmark har i forvejen korteste restlevetid........................................................................ 453.3.3. Men danskerne vil få Vesteuropas højeste pensionsalder................................................................. 463.4. Kan seniorførtidspension erstatte efterløn for nedslidte?...................................................................... 503.4.1. Regeringen: Seniorførtidspension skal samle nedslidte op................................................................ 503. 4.2. MEN: Arbejdsevnekrav ændres tilsyneladende ikke...................................................................... 503. 4.3. Og regeringen vil tilmed nedsætte kommunernes refusionsprocent ved førtidspension..............................513. 4.4. FAKTA: Seniorførtidspension – så kan man hurtigere få afslag....................................................... 513.5. KONKLUSION OG SAMMENFATNING KAPITEL 3....................................................................... 52KAPITEL 4: EFTERLØN OG BESKÆFTIGELSE............................................................................... 534.1. Regering, arbejdsgivere og borgerlige økonomer: Afskaffelse af efterlønnen skal øge beskæftigelsen................... 544.2. Regeringen overdriver antal efterlønnere – og besparelsen!.................................................................. 564.3. Vil økonomisk opsving i den private sektor snart skabe arbejdskraftmangel?.............................................. 584.3.1. Øget arbejdsudbud ikke lig øget beskæftigelse............................................................................. 584.3.2. Høj beskæftigelse kræver stærk økonomisk vækst......................................................................... 594.3.3. Lavvækst i de nærmeste år.................................................................................................... 604.3.4. FAKTA: Afskaffelse af efterløn kan tværtimod øge arbejdsløsheden................................................... 614.4. Bliver der brug for efterlønnerne pga. den ”demografiske udvikling”?..................................................... 634.4.1. Arbejdsstyrken falder..........................................................................................................634.4.2. Men uddannelsesniveauet stiger.............................................................................................. 644.4.4. FAKTA: Den demografiske udvikling vil ikke skabe beskæftigelse til 70.000 efterlønnere........................... 664.5. Vil forhøjelse af efterlønsalderen øge beskæftigelse for ældre OG den samlede beskæftigelse?.......................... 674.5.1. MEN: Der mangler 170.000 jobs............................................................................................. 674.5.2. Stigende ungdomsarbejdsløshed ved afskaffelse af efterlønnen.......................................................... 684.5.3. Det grå guld myte uden realitet............................................................................................... 694.5.4. FAKTA: Afskaffelse af efterlønnen vil øge både ældre – og ungdomsarbejdsløshed.................................. 694.6. Vil lavere lønninger vil skaffe efterlønnerne i arbejde!........................................................................ 714.6.1. Dansk konkurrenceevne forringet........................................................................................... 72
5
4.6.3. Vil efterspørgslen tilpasse sig øget arbejdsudbud?......................................................................... 734.6.5. FAKTA: Øget arbejdsudbud og lønstagnation vil ikke øge beskæftigelsen............................................. 744.7. SAMMENFATNING OG KONKLUSION KAPITEL 4....................................................................... 76KAPITEL 5: EFTERLØN OG OFFENTLIGE FINANSER.......................................................................795.1. Regeringen: Afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige finanser!.................................................... 805.2. Vil afskaffelse af efterlønnen forbedre statsunderskuddet?................................................................... 815.2.1. Økonomien i den samlede efterlønsordning................................................................................ 825.2.2. Men udbetaling af dagpenge og aktivering i stedet......................................................................... 825.2.3. Udgift ved efterlønneres overgang til førtidspension mm................................................................. 835.2.5. Besparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år............................................................................. 845.3. Regering og borgerlige økonomier: Vi har ikke råd til efterlønnen pga. statsunderskuddet!............................. 865.4. Har vi råd til skattelettelser?..................................................................................................... 865.4.1. Skattestoppet ikke finansieret................................................................................................ 875.4.2. Underfinansierede skattelettelser 2007...................................................................................... 885.4.3. Underfinansierede skattelettelser 2009...................................................................................... 895.4.4. FAKTA: U – og underfinansiering af skattelettelser skaber hul på 40 mia. kr. i offentlige finanser i 2010......... 905.5.1. Skattebegunstigelse af pensionsordning..................................................................................... 925.5. KONKLUSION OG SAMMENFATNING KAPITEL 5....................................................................... 96KAPITEL 6: EFTERLØN OG PENSIONS – OG INDKOMSTFORSKELLE................................................ 986.1. Er efterlønnerne bare som os andre?............................................................................................. 996.1.1. Løkke: Efterlønnerne er som os andre......................................................................................... 996.2. Bliver efterlønnerne forgyldt?................................................................................................... 1006.2.1. Regeringen: Efterlønnen for fordelagtig................................................................................... 1006.2.2. FAKTA: Dækningsgraden kun 50 – 60 pct. af hidtidig indkomst..................................................... 1006.3. FAKTA: Også store forskelle i pensionsmuligheder.......................................................................... 1016.4. SAMMENFATNING OG KONKLUSION KAPITEL 6..................................................................... 103KAPITEL 7: EFTERLØN OG VELFÆRD....................................................................................... 1047.1. Regeringen: Afskaffelse af efterlønnen skal sikre økonomien og velfærden!.............................................. 1057.1.1. Har regeringen troværdighed omkring ”sikring af velfærden”?....................................................... 1057.1.2. Fakta: Meget tvivlsom om ”Tilbagetrækningsreformen” forbedrer beskæftigelse og offentlige finanser?....... 1067.2. Er tilbagetrækningsreformen oplæg til nye velfærdsforringelser?......................................................... 108
6
7.2.1. Besparelseskravet øges hele tiden.......................................................................................... 1087.2.2. Regeringen ved at overtage Det Økonomiske Råds afgrundsprofetier?............................................... 1087.2.3. FAKTA: Dansk økonomi ikke på vej i økonomisk afgrund............................................................. 1107.3. Afskaffelse af efterlønnen handler om opgør med velfærdsstaten!......................................................... 1127.3.1. Afskaffelse af efterlønnen – et gennembrud for velfærdsforringelser..................................................1127.3.2. Bliver ”rovet” fra efterlønnen i stedet omsat i skattelettelser?......................................................... 1137.4. DELKONKLUSION og sammenfatning kapitel 7............................................................................ 114KAPITEL 8: ALTERNATIVER TIL AFSKAFFFELSE AF EFTERLØNNEN OG TIL VK - REGERINGENSSPARESTRATEGI....................................................................................................................... 1168.1. Regeringen: Afskaffelse af efterlønnen, velfærdsforringelser og besparelser er den eneste ansvarlige økonomiskepolitik!................................................................................................................................... 1178.2. Alternativ: En vækst -, beskæftigelses og produktivitetspolitik............................................................. 1208.2.1. En effektiv beskæftigelsespolitik............................................................................................ 1208.2.2. Vækst - og produktivitetsfremmende politik nødvendig................................................................. 1208.2.3. Produktiviteten skal stimuleres............................................................................................. 1218. 3. Sådan skaffer vi yderligere arbejdskraft – uden reaktionære reformer................................................... 1238.3.1. Kilder til frivilligt øget arbejdsudbud...................................................................................... 1238.3.2. Beskæftigelsesfremme skal ledsage produktivitetsforøgelse.............................................................1248.4. Hvad gøres ved statsunderskuddet?............................................................................................ 1258.4.1. Stigende produktivitet og vækst skaber øget velstand................................................................... 1258.4.2. En progressiv skattereform................................................................................................. 1258.5. Sammenfatning og delkonklusion kapitel 8.................................................................................... 127
7
RESUME:
Tilbagetrækningsreform.VK – regeringen har fremlagt et udspil til tilbagetrækningsreform består af følgendehovedelementer:A) Fremrykning af forhøjelse af efterlønsalderen med 5 år i forhold til den såkaldte”Velfærdsaftale” fra 2019 til 2014.B) Efterlønnen afvikles gradvist: For under 45 årige afskaffes efterlønnen helt. For personermellem 45 og 56 år hæves efterlønsalderen med ½ år om året i perioden fra 2014 tilordningen er helt afskaffet. For 55-56 er efterlønsperioden uændret 5 år, men de kan gå påefterløn senere end i dag. Og for personer over 57 år er der ingen ændringer.C) Fremrykning af forhøjelse af pensionsalderen også i forhold til den såkaldte”Velfærdsaftale fra 2024 til 2014. Levetidsindekseringen af folkepensionsalderenvidereføres som besluttet i ”’Velfærdsaftalen”.D) Seniorførtidspension: Der indføres en såkaldt ”seniorførtidspension” for de med mindreend 5 år tilbage til folkepensionsalderen og med ”hurtigere og enklere adgang til fleksjobog førtidspension” og hvor der skal gives svar indenfor seks måneder.
Begrundelser for reformen.Forslaget om afskaffelse af efterlønnen søges af VK – regeringen,arbejdsgiverorganisationerne og borgerlige økonomer begrundet med en række argumenterog fortællinger:- Afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med 70.000 i 2020- Og forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr i 2020. Og vi har ikke råd til efterlønnen- Efterlønnerne er ikke nedslidte dvs. der er IKKE helbredsmæssige grunde til efterlønnen.Og de få nedslidte, som måtte være, kan samles op af seniorførtidspension- Efterlønnerne er som os andre dvs. der er heller ikke sociale grunde til efterlønnen
Er efterlønnere nedslidte?Regeringen hævder - ivrigt bakket op af arbejdsgivere og borgerlige økonomer – atefterlønnerne ikke er nedslidte. Men Statens Institut for Folkesundhed fastslår, atefterlønnerne er mere syge, rammes af en større dødelighed og har kortere levetid endjævnaldrende beskæftigede.
8
Det må betegnes som mere end besynderligt, at regeringen vælger at lytte mere til økonomerend til egne eksperter i folkesundhed. Økonomerne mener at kunne påvise, at efterlønnerneikke fx bliver indlagt mere end beskæftigede, men det som de vel påviser hermed er, atefterlønnen virker, idet efterlønnerne får det bedre, når de i mere eller mindre nedslidt gradkan UDTRÆDE af arbejdsmarkedet. Økonomernes fejl i er, at de ikke har sammenlignetefterlønnernes helbred forud for efterlønnen med helbredet for de, som fortsætter ibeskæftigelse.Regeringen mener, at det kun er rimeligt at forhøje tilbagetrækningsalderen, når levetidenstiger. Nu er det imidlertid sådan, at den især er højere for nogen for længerevarendeuddannede end for kortuddannede. Men det er også en kendsgerning, at Danmark trodsstigninger i dag har den korteste restlevetid i Vesteuropa for en 65 årig og dermed også detkorteste otium. Så der er noget, som skal indhentes.Det vil danskerne imidlertid ikke få mulighed for, hvis det står til regeringen og densbagland, for de vil indføre Vesteuropas højeste pensionsalder på trods af, at vi uansetstigende levealder ligger i bund med levetid og otium.
VK siger så, at nedslidte efterlønnere selvfølgelig da IKKE skal arbejde, men vil blivetilbudt seniorførtidspension, hvis de har mindre end 5 år tilbage inden folkepensionen.Forskellen til en almindelig førtidspension er mindre arbejdsprøvning og medicinskvurdering og en tidsgrænse på et halvt år til svar.Men så vidt man kan se, vil regeringen ikke ændre på arbejdsevnekravet fra den almindeligeførtidspension, som betyder, at man kun kan få tildelt førtidspensionen, hvis man helt ogaldeles er afskåret fra at kunne arbejde. Da efterlønnerne falder i et hul imellem et sådantmere eller mindre totalt tab af arbejdsevne og så på den anden at være så raske at man kanarbejde videre uden problemer, vil de heller ikke kunne få seniorførtidspension, hvisarbejdsevnekravet overføres fra den nuværende førtidspension.Og regeringen vil tilmed sikre sig, at kommunerne uddeler færre førtidspensioner fremoverved at nedsætte refusionsprocenten fra 35 til 20 pct. Den eneste sikre nyskabelse vedoprettelse af førtidspension vil dermed være, at så kan man få et afslag indenfor et halvt årog behøver ikke at vente de op til flere år, som det i dag kræver at få svar vedr. enalmindelig førtidspension.
Vil afskaffelse af efterlønnen øge beskæftigelsen?De borgerliges kerne påstand er som anført, at afskaffelse af efterlønnens vil øgebeskæftigelsen 70.000 fuldtidspersoner i 2020. Argumentet fremlægges i forskelligeversioner:1) Der kommer snart et økonomisk opsving, hvor en private sektor vil få brug for merearbejdskraft og det skal afskaffelse af efterlønnen skaffe.
9
2) På grund af den demografiske udvikling med tilgang af mindre ungdomsårgange ogafgang af store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel på arbejdsmarkedet,hvis ikke efterlønnen afskaffes.3) En del af de ældre går på efterløn fra beskæftigelse og derfor kan de bare blive i job istedet for at gå på efterløn, hvilket både vil øge beskæftigelsen af ældre såvel som densamlede beskæftigelse.4) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE umiddelbart at øge beskæftigelsen, men øgetarbejdsløshed antages at ville bremse lønudvikling og forbedre dansk erhvervslivslønkonkurrenceevne overfor udlandet og på sigt gøre det mere profitabelt for erhvervslivetat øge beskæftigelsen.Men påstandene er fiktion. Fakta er noget ganske andet. Helt grundlæggende overdriverregeringen antallet af efterlønnere og dermed beskæftigelsespotentialet. Selv underforudsætning af, at alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk kan komme i beskæftigelse vil,holder det imidlertid ikke. Den samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke være over120.000, men 70 – 100.000. For det fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10´erne vil væregået på pension og der kommer nogle mindre årgange, som kan gå på efterløn. For detandet fordi en faldende andel betaler ind på efterlønnen og dermed overhovedet kan kommei betragtning. Selv i bedste tilfælde, hvor alle arbejdsdygtige kommer i job, vil højst omkring55.000 kunne komme i beskæftigelse i 2020 og ikke 70.000 fuldtidspersoner, som forudsat afregeringen. Hermed reduceres også forbedringen af de offentlige finanser til omkring 2/3 afdet, som regeringen regner med. Dvs. der bliver et gevaldigt hul i den lovede forbedring afstatsunderskuddet.Hermed har vi belyst et ”best - case scenario” dvs. i bedste tilfælde, hvis alle arbejdsdygtigeefterlønnere kommer i job. Men hvad nu, hvis det ikke holder stik, hvis der tværtimodindtræffer et ”worst - case scenario” således, at kun få arbejdsdygtige efterlønnere finderbeskæftigelse? Dette belyser vi ved at undersøge holdbarheden af argumenterne for, at allearbejdsdygtige efterlønnere faktisk kommer i job? Argumenterne herfor fremlægges iforskellige versioner:Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk opsving i den private sektor i en overskueligårrække, men tværtimod risiko for lavvækst de nærmeste år. Fortsat boligkrise og dermedfølgende afmattet privatforbrug, på grund af lavvækst i hele EU og dermed afsmittendenegativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst for det offentlige forbrug. Dermed vilefterspørgslen efter arbejdskraft heller ikke vokse i nødvendigt omfang. En afskaffelse afefterlønnen har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen, hvis der ikke skabes mangeflere jobs. Tværtimod vil en stærk forøgelse af arbejdsudbuddet med omkring 140.000personer gennem afskaffelse af efterlønnen blot betyde flere arbejdssøgende, men hvis deikke kan finde job, får dette indenfor de nærmeste år kun en effekt - at øge arbejdsløshedenvedvarende i tilsvarende omfang. På længere sigt kommer der imidlertid forhåbentligt ogformentligt et opsving i sidste halvdel af 10 ´erne. Men der vil være betydelig risiko for, atdet giver jobløs vækst. Det hænger sammen med, at virksomhederne generelt vil væretilskyndet til at rationalisere og øget produktiviteten for at nedbringe enhedsomkostningerne
10
i den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på finanskrisen. Og incitamentet tilproduktivitetsforøgelse vil være særligt stærkt i Danmark, som i det seneste årti har haft enmeget svag produktivitetstilvækst og dermed står med et gevaldigt produktivitetsefterslæb.Men med forstærket produktivitetsudvikling skabes der nok vækst, men ikke flere jobs – vifår jobløs vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne.Ad 2) Den demografiske udvikling de kommende år vil ikke i tilstrækkeligt omfang skabebehov for efterlønnerne på arbejdsmarkedet. Der VIL ganske vist være en betydeligbruttoafgang fra arbejdsmarkedet på et sted mellem 50 – 100.000 personer, men en stor delheraf vil blive opvejet af et stigende uddannelsesniveau og heraf følgende mindrearbejdsløshed og senere tilbagetrækning, således at nettobehovet for arbejdskrafttilførsel vilvære et sted mellem 10 og 20.000 personer. Og der er som beskrevet ringe udsigt til, at denprivate sektor indenfor en overskuelig årrække vil kunne øge efterspørgslen væsentligt efterarbejdskraft pga. boligkrise og forbrugsstagnation, offentlige besparelser og fortsatinternational økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor derimod kunne bruge en hel del afde 140.000, fordi det især er her afgangen pga. pensionering rammer. Men den vil jo ikke fålov hertil pga. VK s nulvækst, som angiveligt nu skal videreføres helt frem til 2020. Og nårder i forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve på op mod 200.000 bruttoledige.Forøges arbejdsudbuddet derfor voldsomt ved at tilføre 140.000 efterlønnere, vil dendemografiske udvikling langt fra skabe beskæftigelse til dem. Nettoresultatet bliver såledesen forøgelse af arbejdsløsheden med omkring 100.000 personer.Ad 3) Heller ikke det borgerlige argument for afskaffelse af efterlønnen er gangbart om, atefterlønnerne jo bare blive i job, hvis de ikke kan gå på efterløn og at hermed ikke barebeskæftigelsen af ældre, men også den samlede beskæftigelse vil øges. Fakta er, atbruttoledigheden på 170.000 personer er udtryk for, at der totalt set på det samledearbejdsmarked mangler 170.000 jobs. Og arbejdsmarkedet er sammenhængende. Hvisældre bliver i deres jobs, kommer yngre ikke ind. Paradoksalt nok kan efterlønnensafskaffelse således medføre en stærkt stigende ungdomsarbejdsløshed oveni de høje 15 pct.,som den nuværende ungdomsarbejdsløshed er på. Hertil kommer, at der ikke grund til atvente andet, at afskaffelse af efterlønnen vil medføre også en betydeligt højereældrearbejdsløshed end gældende for arbejdsmarkedet i gennemsnit. Simpelthen fordi detgrå guld er en myte, som dækker over, at ældre medarbejdere i stor udstrækning IKKE erønskede på arbejdsmarkedet.Ad 4) Realiteterne er, at alle de smukke argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelseaf efterlønnen i realiteten er et dække for et mål om rent faktisk at øge arbejdsløsheden forat forringe lønningerne for danske lønmodtagere. Bortset fra det dybt asociale heri, vil detimidlertid ikke virke, for det kræver at danske lønmodtagere og den danske fagbevægelseaccepterer op til 10 års fremtidig lønstagnation. Men dette er jo også helt urealistisk ogresultatet vil alene være en fastlåsning af situationen med vedvarende høj arbejdsløshed,øget statsunderskud og krig på kniven på arbejdsmarkedet. Og der er heller ingen udsigt tilat 70´ernes, 80´ernes og 90´ernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft vil gentage sig, forden skyldtes udbygning af velfærdsstaten, som VK jo imidlertid nu vil afvikle igen.
11
Afskaffelse af efterlønnen er således ingen vej ud af krisen, arbejdsløsheden ogstatsunderskuddet, men en blindgyde, hvor dansk økonomi fanges i permanent lavvækst ogkrise.
Vil afskaffelse af efterlønnen bedre de offentlige finanser?De to centrale argumentationer fra Regering, arbejdsgivere og borgerlige økonomer er her,at- afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige finanser markant, nærmere bestemt med18 mia. kr.-og at der ikke er råd til efterlønnen på grund af statsunderskuddetHvad angår for det første de offentlige finanser, så regner VK – regeringen i 2020 med atforbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr ved at afvikle efterlønnen. Forudsætningen eren forbedring af beskæftigelsen med 70.000 personer, hvorved det offentlige ikke blot sparerudgifter til udbetaling af efterløn, men også opnår en øget skatteindtægt fra de 70.000.Men der er også her er i høj grad tale om fiktion. Fakta er, at med en fortsættelse af dennuværende beskæftigelsessituation og økonomiske politik er der ringe udsigter til denomfattende jobskabelse, som vil være nødvendig for at beskæftige efterlønnerne og dermedvil besparelsen ved afvikling af efterlønnen opvejes af øgede udgifter til dagpenge,aktivering og førtidspensionVed hidtidige dagpengeregler vil resultatet i stedet for bedre offentlige finanser blive etunderskud, men selv med VKO s halvering af dagpengeperioden kan det ikke forventes, atafvikling af efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser, hvis den nuværende økonomiskepolitik fortsætter og der ikke skabes flere jobs.Og hvad angår for det andet spørgsmålet, hvorvidt der er med statsunderskuddet er råd tilefterlønnen, er svaret ifølge VK oplagt: Det er der IKKE, fordi de offentlige finanser pressesaf stigende udgifter og faldende indtægter. Igen er der igen tale om, at regeringen skaber enfiktion.For fakta er, at det i høj grad er VK s fejlslagne økonomiske politik og navnlig skattestop ogskattelettelser, som sammen med finanskrisen har skabt statsunderskuddet. Drænet i deoffentlige finanser på grund af alene skattestop og skattelettelser udgjorde i 2010 op mod 60mia. kr og heraf udgjorde i 2010 u – og underfinansierede skattelettelser omkring 40 mia. krsvarende til omkring halvdelen at statsunderskuddet.For det andet er det påfaldende, at de borgerlige politikere har meget stor opmærksomhedpå størrelsen af det offentlige tilskud, som ydes til efterlønnen og dermed primært til delavere lønnedes pensionering. Mens man freder de også ganske store tilskud til de højereindkomsters (pensions)opsparing, som ydes til pensioner med løbende udbetaling samt
12
navnlig til ejerboliger i form af asymetrisk beskatning af rentefradrag og i form afmanglende beskatning af kapitalgevinster.
Der er naturligvis ikke råd til alt og følgelig må der prioriteres i den økonomiske politik.Men når statsunderskuddet i høj grad skyldes VKO s skattestop og skattelettelser er det etprioriteringsspørgsmål, om skattelettelserne til samfundets velstillere skal opretholdes ellerdet skal prioriteres, at ældre lønmodtagere kan få et værdigt otium?
Hvad betyder efterlønnen for tilbagetræknings - og pensionsmulighederne?Regeringen har påstået, at efterlønnere blot er som andre og dermed søgt at nedtoneuddannelsesmæssige, helbredsmæssige og sociale forskelle mellem efterlønnere og andre. Iforlængelse heraf har man ligefrem påstået, at tilgangen til efterlønnen ikke har noget medsådanne forhold at gøre, men skyldes at efterlønnerne slet og ret ”bliver forgyldt”. Men deter fiktion.Fakta er, at efterlønnerne ikke er som alle andre, men tværtimod repræsenterer den nedredel af samfundet: De med kortest uddannelse, mest belastet arbejdsmiljø og dermed ringesthelbred og oveni de med laveste indkomster. Og en efterløn har intet med forgyldning atgøre. Dækningsgraden i forhold til hidtidig indkomst er kun mellem 50 og 60 procent for enufaglært og 50 og 60 procent for en faglært. Ikke ligefrem noget luksusliv.Tilmed og nok så væsentligt gør der sig ydermere en kæmpeforskel gældende påefterlønnere og andre, hvad angår muligheder for tidlig pensionering, hvis efterlønnen ikkeer der. For så har akademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing som en LO arbejder.Og en typisk LO arbejder vil kun modtage en udbetaling på omkring 20.000 kr om året frapensionsopsparing, hvis han/hun fratræder som 65 årig, mens en Djøf ‘er, vil modtage 10gange så meget.Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnen. Men afskaffes den, er realiteten, at de medlængst arbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst helbred samt ikke mindst kortest liv vilhave dårligst mulighed for så at trække sig tilbage tidligere, hvis helbredet skulle svigte.
Efterløn og velfærd.Som ved tidligere ”velfærdsreformer” stiller VK også ved denne efterlønsreform i udsigt, atnu vil velfærden, væksten og beskæftigelsen og de offentlige finanser være sikret. Men det erkun glasur, som skal få endnu en velfærdsforringelse til at glide ned og der er ingen grundtil at regne hermed.
13
For det første har regeringen før afgivet løfter om både efterløn og velfærd, som manefterfølgende har svigtet. Regeringen har ingen troværdighed, For det andet er jf. foransærdeles tvivlsomt om ”Tilbagetrækningsreformen” vil kunne forøge beskæftigelsen ogdermed bedre de offentlige finanser som stillet i udsigt. Det er tværtimod sandsynligt, at”Tilbagetrækningsreformen” er et oplæg til yderligere velfærdsforringelser. Når reformensandsynligvis IKKE fører til den angivne merbeskæftigelse, men i et omfang tværtimod tiløget arbejdsløshed, vil VK springe ud med krav dels om lønsænkning, dels om yderligerebesparelser, der endnu engang skal redde statsunderskuddet.Hertil kommer, at regeringen åbenlyst er i gang med at line op til yderligerevelfærdsforringelser. Finansministeren har således talt om, at smalhals for de offentligeudgifter i mange år frem. Og Venstres finansordfører har tydeliggjort, at regeringen i sinkommende 2020 plan arbejder med mål om nulvækst helt frem til 2020, hvilket betyderbesparelser på yderligere 25 mia. kr. udover de i Genopretningsaftalen indeholdte.Regeringen har således gang på gang rykket målstregen for besparelserne og vil givet gøredet igen. Meget tyder på, at den stærkt nyliberalistiske VK regering under dække aføkonomisk ansvarlighed i virkeligheden er i gang med en massiv tilbagerulning af velfærdensåvel som en ideologisk omorientering af den danske samfunds – og velfærdsmodel mod enliberalistisk, såkaldt ”residual” velfærds – og samfundsmodel.Her et opgør med efterlønnen en afgørende krumtap, fordi denne velfærdsydelse indtil nuhar samlet bred tilslutning i lønmodtagerdelen af befolkningen. Og fordi efterlønnen netoper et udtryk for det universalistiske princip for den dansk/nordiske velfærdsmodel medgenerel adgang til offentlige ydelser for alle. Kan man slagte en så afgørende del af dendanske velfærdsmodel, er de borgerlige på vej til afgørende at knægte den universelle modeli Danmark. Og kan man bryde modstanden mod velfærdsforringelser på en så central ydelsesom efterlønnen, er vejen åbnet for de borgerlige til massiv tilbagerulning af velfærden påalle fronter.
Udmøntes ”besparelserne” i skattelettelser?Det er i denne forbindelse mere end sandsynligt, at et evt. økonomisk råderum ved afviklingaf efterlønnen af VK udmøntes i yderligere skattelettelser. Det gjorde man efter”Velfærdsaftalen” i 2006 og det vil man med stor sikkerhed gøre igen. De Konservative harsom sædvanlig fået lov til at begynde, mens Venstre som sædvanlig stiller sig taktiskafvisende. Men vindes valget skal Venstre nok blive enige med de Konservative omskattelettelserne. For danske lønmodtagere vil det være som at blive pisset på to gange:Først tager man deres efterløn og dernæst uddeler man evt. besparelser, som skattelettelser,selvfølgelig som altid især til de økonomisk bedrestillede.
14
Alternativ: Vækst -, beskæftigelses – og skattestrategi.Der udfoldes fra regeringens side omfattende bestræbelser på at udbrede den myte, atregeringen står for den eneste ansvarlige økonomiske politik og at nulvækst for detoffentlige forbrug er en økonomisk nødvendighed, ikke blot frem til 2013, men frem til 2020.Men de økonomiske realiteter handler om, at en sådan politik ikke løser krisen, men viltværtimod modvirke opsvinget, øge arbejdsløsheden og bidrage til at fastholde danskøkonomi i lavvækst. Og den vil hermed også være en rigtig dårlig løsning påstatsunderskuddet, som reddes på bekostning af vores alle sammens velstand og velfærdalvorligt ned.Og sparestrategien er ikke den eneste mulige. Der er et alternativ: En vækst ogbeskæftigelsespolitik, der reducerer ledigheden og genskaber den samfundsøkonomiskeefterspørgsel gennem øgede offentlig investeringer og velfærdsforbedringer. Og somgenskaber produktivitetstilvæksten gennem en målrettet og selektiv udviklings ogerhvervspolitik. En vækstpolitik finansieret gennem lavere ledighed og tilbagerulning afVKO s katastrofale skattestop og skattelettelsespolitik.
15
INDLEDNING.
Borgerlige fortællinger og fiktion om efterlønnen.Forslaget om afskaffelse af efterlønnen søges af VK – regeringen, arbejdsgiverorganisationerne ogborgerlige økonomer begrundet med en række argumenter og fortællinger:
Afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsenOg forbedre de offentlige finanserEfterlønnerne er lige som os andre dvs. IKKE nedslidteOg de få nedslidte, som måtte være, kan samles op af førtidspensionenOg vi har ikke råd til efterlønnen.
Formålet med denne KRITISKE RAPPORT er at gå bag om disse begrundelser og fortællinger, denfiktion omkring efterlønnen, som VK – regeringen i nøje sammenklang med arbejdergivere ogborgerlige økonomer søger at skabe. Vi vil se på, hvad der er realiteter og fakta omkring disse ting.
Opbygningen af rapporten.I rapportens kapitel 1 redegøres nærmere for indholdet og den angivne effekt af regeringens udspiltil ”Tilbagetrækningsreform” og i kapitel 2 gennemgås efterlønnens indretning og historik.Kapitel 3 behandler spørgsmålet om, hvorvidt efterlønnerne ikke er nedslidte og om hvorvidt”seniorførtidspension” kan hjælpe de, som alligevel er det?I kapitel 4 behandles den centrale borgerlige påstand og fiktion om, at efterlønnens afskaffelse vilmedføre øget beskæftigelse.Dernæst diskuteres i kapitel 5 det næste centrale led i den borgerlige fortælling om de økonomiskevelsignelser ved at afskaffe efterlønnen, nemlig at det vil bidrage afgørende til at modvirkestatsunderskuddet.Videre analyseres i kapitel 6 spørgsmålet om, hvad afskaffelse af efterlønnen vil betyde forforskellige samfundsgruppers muligheder for tidlig tilbagetrækning og for deres pensionsvilkår.
16
Endelig behandles i kapitel 7 spørgsmålet om, hvorvidt afskaffelse af efterlønnen vil sikrevelfærden?Sidst, men ikke mindst behandles i kapitel 8 spørgsmålene om, hvorledes der kan skabes vækst ogbeskæftigelse og hvorledes bevarelse af efterlønnen kan finansieres og hvorledes der uden atnedlægge efterlønnen kan skaffes arbejdskraft til såvel den offentlige som den private sektor.
En central forudsætning.Der skal for en god ordens skyld understreges, at den herværende analyse af konsekvenserneaf afvikling af efterlønnen er under forudsætning af, at den nuværendebeskæftigelsessituation OG økonomiske politik fortsætter.
17
KAPITEL 1:REGERINGENS UDSPILTIL AFVIKLINGAF EFTERLØNNEN.
18
1.1. Indhold af regeringens udspil til afvikling af efterlønnen.
VK – regeringens udspil til tilbagetrækningsreform består af følgende hovedelementer:
A) Fremrykning af forhøjelse af efterlønsalderen med 5 år i forhold til den såkaldte”Velfærdsaftale”.Ifølge den såkaldte ”Velfærdsaftale” fra 2006 skulle efterlønsalderen forhøjes fra 2019. Dettefremrykkes med fem år, således at efterlønsalderen sættes op med et halvt år om året fra 2014..
B) Efterlønnen afvikles gradvist fra 2014 til 2026For under 45 årige afskaffes efterlønnen helt.For personer mellem 45 og 56 år hæves efterlønsalderen med ½ år om året i perioden fra 2014 tilordningen er helt afskaffetFor 55-56 er efterlønsperioden uændret 5 år, men de kan gå på efterløn senere end i dag.For personer over 57 år er der ingen ændringer.Ordningen er helt afskaffet i 2026Figur: Aftrapning af efterlønsperioden ifølge regeringens forslag.1
1 ) Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 8.
19
C) Fremrykning af forhøjelse af pensionsalderen med 5 år i forhold til den såkaldte”Velfærdsaftale”.Ifølge den såkaldte ”Velfærdsaftale” fra 2006 skulle pensionsalderen forhøjes fra 2022. Dettefremrykkes med fem år, således at pensionsalderen gradvist forhøjes med et halvt år om året fra2019.Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen videreføres som besluttet i ”’Velfærdsaftalen”.2Figur: Stigning i pensionsalderen ifølge VK s udspil til tilbagetrækningsreform.
Det forventes af regeringen at middellevetiden vil stige jævnt fra i dag i gennemsnit omkring 83 årved folkepensionens indtræden og at folkepensionsalderen gennem levetidsindekseringen forhøjes itakt hermed.I 2040 forventes levetiden at være steget til lidt under 87 år og folkepensionsalderen at væreforhøjet til 69 år.
2 ) Oven anførte værk, s. 10.
20
Figur: Levetid ved folkepensionsalder.3
D) Seniorførtidspension.Der indføres en såkaldt ”seniorførtidspension” for de med mindre end 5 år tilbage tilfolkepensionsalderen. Ifølge regeringen skal hermed være en ”hurtigere og enklere adgang til4fleksjob og førtidspension” , idet der i mindre omfang end ved almindelig førtidspension skal værebehov for arbejdsprøvning og medicinsk vurdering og der skal gives svar indenfor seks måneder.5
Kriterierne er dog uændret og den socialfaglige vurdering ligger fortsat i kommunerne. Mere heromlængere fremme.
1.2. Afviklingsmodellen.Regeringens model indebærer, at efterlønnen afvikles over 12 år. Afviklingen påbegyndes i 2014 oger afsluttet i 2026, jf. nedenstående tabel.Men afviklingen sker hurtigst i begyndelsen, idet efterlønsalderen fra 2014 til 2020 forhøjes med 5år fra 60 til 65 samtidig med, at efterlønsperioden reduceres fra 5 år til 2 år.3)Oven anførte værk, s. 11.4 ) Jf. oven anførte værk, s. 4.5 ) O.a.v., s. 15.
21
Herefter nedsættes tempoet i afviklingen lidt ned, idet efterlønsalderen frem til 2026 forhøjesyderligere fra 65 år til 67 og efterlønsperioden reduceret fra 2 til 0 år.
Tabel: Regeringens samlede forslag til ændring af efterløns og folkepensionsalder.
6
6 ) O.a.v., s 12.
22
1.3. Angiven beskæftigelsesmæssig og statsfinansiel effekt af efterlønnens afskaffelse.Formålet med udspillet til tilbagetrækningsreform er ifølge VK – regeringen at imødekomme toudfordringer:A. Afhjælpe fremtidig mangel på arbejdskraftB. At få den offentlige økonomi til at hænge (bedre) sammenOg herigennem at sikre væksten og velfærden.7
Ad A) Sikring af fremtidig mangel på arbejdskraft.Regeringen henviser til at udbuddet af arbejdskraft frem til 2020 falder med ca. 50.000 flerepersoner og at der bliver ca. 225.000 flere ældre som følge af den demografiske dvs.befolkningsmæssige udvikling.Ifølge regeringen vil dette gøre det vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeretarbejdskraft, hvilket vil hæmme private virksomheders muligheder for at rekruttere og bringegrundlaget for velstand og velfærd i fare.8
Ad B) Sikring af sammenhængen i offentlig økonomi.Her anfører VK, at ”Den offentlige økonomi vil være under stort pres. Udgifterne til folkepension,ældrepleje, sygehuse og sundhed vil stige, mens indtægterne falder, fordi der bliver færre til atbetale skat og fordi skatteindtægterne fra olien i Nordsøen falder”.Derfor er der udsigt flere årtier, hvor de strukturelle offentlige underskud stiger støt uden effektivereformer.9For begge ”udfordringer” er det et ifølge VK et problem, at ”vi har en dyr efterlønsordning, somtrækker mange personer væk fra arbejdsmarkedet”.10
7 ) O.a.v., s. 38 ) O.a.v., s. 5.9 ) O.a.v. , s.6.10 ) Ibid.
23
I forhold hertil ses tilbagetrækningsreformen som havende to centrale effekter:A) Forøgelse af beskæftigelsen og vækstenB) Finansiering af velfærdssamfundet og styrkelse af de offentlige finanser.
Ad A) Forøgelse af beskæftigelse og vækst.Regeringen opgør, at reformen vil forøge beskæftigelsen med ca. 70.000 personer i 2020.Herigennem vil den økonomiske vækst i gennemsnit blive løftet med 0,4 pct. hvert år i perioden2014 til 2020 og BNP vil samlet være godt 2 � pct. større i 2020 svarende til et løft i velstanden på50 mia. kr.Dette begrundet med, at ”Det er veldokumenteret, at når arbejdsstyrken stiger, så vil det på sigt ogsåmedføre en større beskæftigelse”.11Dvs. med at et øget arbejdsudbud, øger beskæftigelsen.
Ad B) Styrkelse af offentlige finanser og sikring af velfærden.Her angives det, at reformen vil forbedre den offentlige økonomi med ca. 18 mia. kr. i 2020.12
Figur: Angivelse styrkelse af de offentlige finanser gennem tilbagetrækningsreform.
11) O.a.v., s. 20.12) O.a.v., s. 19
24
Samlet opgøres virkningerne af reformen til følgende:Tabel: Angivne samfundsøkonomiske virkninger af forslag til tilbagetrækningsreform.
Ifølge VK s opgørelse mangler der frem til 2020 45-50 mia. for at sikre balance på det offentligebudget, hvis man måler i forhold til før Genopretningsaftalen pga. finanskrisen, flere ældre, færrepersoner i arbejdsstyrken og lavere indtægter fra Nordsøen.Med først genopretningsaftale, SU – og førtidspensionsreform og tilbagetrækningsreform styrkes deoffentlige finanser i forhold hertil med ca. 45 mia. kr. i 2020.Figur: Finanspolitiske udfordringer og tiltag frem til 2020 ifølge VK.13
13 ) Kilde: Finansministeriet – fakta ark om tilbagetrækningsreform, nr. 2.
25
KAPITEL 2:KORT OMEFTERLØNNENS INDRETNINGOGHISTORIE.
26
2.1. Efterlønnens indretning.14
OrdningenEfterlønsordningen giver mulighed for at trække sig helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet fra det60. år. Efterlønnen ophører ved folkepensionsalderen, der pt. er 65 år.BetingelserBetingelserne for at gå på efterløn er, at man skal:- have bopæl i Danmark, et andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz- have været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag i 25 henholdsvis 30 år- fortsat være medlem af a-kassen i efterlønsperioden men ikke betale efterlønsbidrag- have fået indberettet værdien af sin pensionsformue ved det 60. år- opfylde betingelserne for ret til a-dagpenge ved ledighed- være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, man får efterlønsbeviset.
SatserStørrelsen af efterlønnen afhænger af, hvornår man går på efterløn. Efterlønnen beregnes somarbejdsløshedsdagpenge og er den samme i hele efterlønsperioden.For at opfylde den såkaldte 2-års-regel skal man have haft et efterlønsbevis i mindst 2 år og havearbejdet mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret og 2.496 timer som deltidsforsikret.Går man på efterløn uden at opfylde 2-års-reglen, vil efterlønnen maksimalt være 91 pct. af denhøjeste dagpengesats. Dog altid min. 81 pct. af højeste dagpengesats.Går man på efterløn, når 2-års-reglen er opfyldt (tidligst ved 62 år), udgør efterlønnen 100 pct. afden højeste dagpengesats.Efterlønnen udgjorde i 201015:Som fuldtidsforsikretved overgang som 60-årig: 177.840 kr. pr. år (i 5 år) eller i alt 889.200 kr.ved overgang som 62-årig: 195.520 kr. pr. år (i 3 år) eller i alt 586.560 kr.
14) Jf. Hækkerup, Klaus og Mette Marie Hansen: Notat om efterlønnen. 23. nov. 2010 samt jf. AK – Samvirke: Rundtom efterlønnen, dec. 2010.******************15 Tal hentet fra Danske Sundhedsorganisationers Hjemmeside,http://www.dsa.dk/BlivMedlem/Medlemsfordele/Rates/2010.aspx
27
Som deltidsforsikret udgjorde efterlønnen i 2010:ved overgang som 60-årig: 118.560 kr. pr. år (i 5 år) eller i alt 592.800 kr.ved overgang som 62-årig: 130.260 kr. pr. år (i 3 år) eller i alt 390.780 kr.
I september 2010 var lidt under 6.000 efterlønsmodtagere deltidsforsikrede. Det svarer til ca. 4,4 %af det samlede antal efterlønsmodtagere den måned.16Modregning af pensionFor at modtage efterløn skal ens pensionsformue indberettes. Indberetningen foretages afpensionsselskaberne, pengeinstitutterne, pensionskasserne og offentlige pensionsforvaltere ielektronisk form til SKAT ved det fyldte 59½ år.Går man på efterløn, før man opfylder 2-års-reglen, bliver der altid modregnet for allefradragsberettigede pensioner, man har, om de bliver udbetalt eller ej. Det drejer sig bl.a. omlivrenter, pensioner oprettet som led i ansættelsesforhold, tjenestemandspensioner, ratepensioner,kapitalpensioner, indekskontrakter, opsparing i LD, tilsvarende udenlandske pensioner og pensionererhvervet ved skilsmisse før det 60. år.Depotværdien af invalidepensioner, overlevelsesrenter, børnerenter, ATP og ordninger, der erskattefrie ved udbetaling, indgår ikke i modregningen.Inden modregning i efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag på 13.500 kr. i det samledeberegningsgrundlag. Det medfører, at der ikke sker modregning for mindre pensioner. Forlivsvarige pensionsordninger er modregningsgrundlaget 80 % af den årlige ydelser ved det fyldte 60år. Fradraget i efterlønnen sker herefter med 60 %. For alle andre pensionsordninger ermodregningsgrundlaget 5 % af depotværdien ved det fyldte 60. år. Fradraget sker herefter med 60%. Der gælder særlige regler for løbende pensioner, oprettet som et led i et ansættelsesforhold, ogsom kommer til udbetaling i efterlønsperioden. Disse skal modregnes med 50 % af det årligeudbetalte pensionsbeløb uden bundfradrag i efterlønnen.17I gennemsnit modtager en efterlønner i 2010 10 % mindre i efterløn på grund afpensionsmodregningen.
16 Tal hentet fra Arbejdsdirektoratets statistik om A-kassernes medlemstal17 Afsnittet baseret på tal fra Sociale ydelser 2010, s. 116-118
28
EfterlønspræmienEfterlønspræmien er en skattefri præmie, man kan optjene ved at fortsætte med at arbejde. Der er enmulig skattefri præmie for hver måned i året, det vil sige 12 mulige skattefrie præmier i alt p.a..Hver har en værdi af 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis. Det vil sige hver gang manarbejder 481 løntimer, udgjorde præmien i 2010 på hhv. 11.731 kr. og 7.816 kr.18I 2010 kunne man optjene en samlet efterlønspræmie (12*efterlønspræmien) på op til 140.772 kr.for fuldtidsforsikrede og 93.792 kr. for deltidsforsikrede.Hvis man har betalt til efterløn, men ikke bruger den, får man en skattefri præmie på ca. 140.000.Da de 160.000 man skal betale over 30 år er fradragsberettigede med en fradragsværdi på 33 pct.,der dog efter seneste skattereform reduceres til 25 pct., er præmien altså større end det samledeefterlønsbidrag.
UdtrædenHvis efterlønsordningen fravælges af en bidragsyder under 60 år kan det indbetalte bidrag opgjort i”nutidskroner” overføres til en fradragsberettiget pensionsordning.Denne overførsel behandles ikke som en indbetaling til pensionsordningen. Det betyder, at der ikkeer fradrag for det overførte beløb, at der ikke skal betales afgift af den overførte efterlønsordning,og at medlemmets muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret i det pågældendeår ikke begrænses af overførslen.19
EgenbetalingEn af betingelserne for at opnå efterløn er, at man skal have været medlem af en a-kasse ogindbetalt efterlønsbidrag i henholdsvis 25 og 30 år. A-kassekontingentet er delt i to: etefterlønsbidrag og et medlemsbidrag. Man skal betale efterlønsbidrag for at kunne benytteefterlønsordningen, indtil den dag, hvor man går på efterløn. I 2010 er efterlønsbidraget 439 kr. ommåneden (5.268 kr. om året) for fuldtidsforsikrede og 292 kr. om måneden (3.504 kr. om året) fordeltidsforsikrede a-kassemedlemmer.
18 Sociale ydelser 2010, s. 12019 Svar f 23. november 2010 på spørgsmål nr. 154, SAU alm. del.
29
Efterlønsbidraget udgjorde i 2010 5.268 kr. årligt. Dvs. en der har betalt i 10 år, har betalt ca.53.000 kr. i nutidsværdi. For en kommende efterlønner, der når op på at betale i 30 år udgjordebidraget ca. 160.000 kr.Hvis man går som 60-årig kan man max nå at få 5x177.840 = 889.200 kr.. Går man som 62-årig,kan man max nå at få 3x195.520 = 586.560 kr..
Selvfinansieringsgrad20Målt alene ved efterlønsbidraget i forhold til modtagen udbetaling kan selvfinansieringsgraden vedovergang til efterløn som 60-årig opgøres til 17,8 % og ved overgang som62-årig til 26,9 %. Hvis man fortsætter med at arbejde og ingen efterløn hæver men til gengældindløser den fulde skattefrie præmie, er selvfinansieringsgraden på 89,1 %.Selvfinansieringen består imidlertid ikke alene i efterlønsbidraget, som først blev udskilt somsærskilt del af egenbetaling i 1999. Ved indførelsen af efterlønnen i 1979 blev ordningen også betaltved at sætte A-kassekontingentet op fra 2,25 til 7,25 gange dagpengesatsen. I de efterfølgende år erkontingentet blevet hævet yderligere. Herigennem har en person, der går på efterløn som 60 årig,selv direkte været med til at betale omkring 25 pct. af sin efterløn.Det resterende beløb har efterlønnerne imidlertid også være med til at betale, idet bl.a. efterlønnenfinansieres af det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., som blev indført i 1993 og betales af allelønmodtagere. Formålet med skatten var, at lønmodtagerne skulle betale udgifter til for eksempelefterløn, aktivering, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge samt førtidspension.21Den eksakte selvfinansieringsgrad er vanskelig at opgøre præcist, men er større end målt vedefterlønsbidraget.
2.2. Efterlønnen og statsfinanserne.22Det gennemsnitlige antal efterlønsmodtagere skønnedes i 2010 til 137.000 personer, somgennemsnitligt modtager en årlig efterløn på 152.440 kr. På Finanslov for Finansåret 2010 (FL10)
20 Ekskl. modredning med pensionsformue21) Jf. Rose, Ulla: Vi betaler selv efterlønnen. Arbejderen 5/1-2011.22) Jf. Hækkerup, Klaus og Mette Marie Hansen: Notat om efterlønnen. 23. nov. 2010.
30
udgør den samlede udbetaling i alt 22,7 mia. kr. – 20,9 mia. kr. til efterløn og 1,8 mia. kr. tilefterlønspræmien23.Det gennemsnitlige antal efterlønsmodtagere skønnes i 2011 til 127.300 personer, somgennemsnitligt modtager en årlig efterløn på 154.550 kr. i 2011. På Forslag til Finanslov 2011(FFL11) udgør den samlede udbetaling i alt 21,7 mia. kr. – 19,7 mia. kr. til efterløn og 2 mia. kr. tilefterlønspræmien.242009 var der 19.131 modtagere af skattefri præmie.25I 2010 skønnes det til19.700 og i 2011 til 20.000.26
2.3. Efterlønnens benyttelse.27Den overordnede udviklingstendens er, at det samlede antal efterlønsmodtagere falder,bruttotilgangen falder og flere går senere på efterløn. Dermed falder statens udgifter hertil også.Antallet af personer, der betaler efterlønsbidrag, er fra 2005 til 2010 faldet med ca. 300.000, fra 1,4til 1,1 mio. personer. Finansministeriet skønner, at tallet ikke vil stige i perioden 2010-2014, hvordet vil ligge på godt 1 mio. personer. Antallet af efterlønsmodtagere fra 2005-2010 er ligeledesfaldet, fra 169.000 til 137.000 personer. Antallet i 2011 skønnes i FFL11 til 127.300 personer.
Tabel: Antal personer, der betaler efterlønsbidrag, og antal efterlønsmodtagere 2005-20142005200620072008200920102011201220132014
Bidragsbetalere 1.356 1.282 1.259 1.259 1.130 1.050 1.041 1.041 1.041 1.041Modtagere(fuldtids)
168,9 149,9 149,5 148,3 142,1 137,0 127,3 121,9 118,6 119,3
Kilde: Svar på spørgsmål nr. 3 til L 225, d. 28. september 2010
Målt i hoveder har antallet af efterlønsmodtagere udviklet sig således:
23 Finanslov for Finansåret 2010, §17.55.0124 Forslag til Finanslov 2011, §17.55.0125 Svar på spørgsmål nr. 310 af 10. marts 201026 Finanslov 2010, Konto § 17.55.01.3027) Jf. Hækkerup, Klaus og Mette Marie Hansen: Notat om efterlønnen. 23. nov. 2010.
31
Figur: Antal efterlønsmodtagere 1979 -2009.28
Danmarks Statistik opdaterer hvert kvartal statistikkerne vedrørende efterløn, og i 2. kvartal af 2010var der 122.200 personer på efterløn, omregnet til fuld tid. I forhold til samme kvartal året før, erdet et fald på 6 %.29Finansministeriet skønner, at antallet af efterlønsmodtagere fortsat vil falde og i2014 være på ca. 119.000 personer.Delvist derfor skønner Finansministeriet, at antal modtagere af den skattefrie præmie vil stige fra19.700 i 2010 til 20.400 i 2014, og den samlede årlige udgift hertil stige fra 1,80 mia. kr. i 2010 til1,94 mia. kr. i 2014.30I andet kvartal af 2010 var der samlet set 46,7 % af de forsikrede personer over 60 år, der var påefterløn. Det er et fald på 1,6 procentpoint i forhold til for et år tilbage.31Tilgangsfrekvensen til efterlønnen er faldet fra 28,5 % i 2000 til 19,0 % i 2009. Tilgangsfrekvensener defineret ved bruttotilgang til efterløn i forhold til antal medlemmer i samme aldersgruppe. 2009var det foreløbige minimum, men tilgangsfrekvensen ventes at stige ca. et procentpoint i perioden2010-2014.32
28) Kilde: Finansministeriet – Fakta ark om tilbagetrækningsreform, nr. 11.29 NYT fra Danmarks Statistik nr. 409, 17. september 201030 Svar på § 17 spørgsmål nr. 3 af 28. september 201031 NYT fra Danmarks Statistik nr. 409, 17. september 201032 Svar på § 17 spørgsmål nr. 2 af 28. september 2010
32
Tabel: Bruttotilgang til efterløn og tilgangsfrekvenser 2000-20092000PersonerProcent200120022003200420052006200720082009
28.478 30.632 38.713 36.964 39.864 39.695 39.545 38.520 34.468 33.55828,527,831,428,227,625,423,722,319,719,0
Kilde: Svar på spørgsmål nr. 2 til L 225, d. 28. september 2010
2.4. Efterlønnens historie og forandring.Efterlønsordningen blev oprettet i 1979. Den blev vedtaget af S, RV, Venstre, CD og SF.Formålet med ordningen var flere forskellige ting. Det officielle formål varAt nedbringe arbejdsløsheden og herunder ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden ved at giveældre mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen
Ifølge en ”fædrene” til ordningen, daværende arbejdsmiljøkonsulent for ArbejdsmandsforbundetMagnus Demsitz, var den sande årsag imidlertid nedslidning og tidlig død hos medlemmerne af detdaværende arbejdsmandsforbund, nu 3F.33De borgerlige partier krævede imidlertid at ordningenblev udvidet til at omfatte alle. Men det egentlige formål med ordningen var således ogsåAt give ældre nedslidte lønmodtagere mulighed for tidligere tilbagetrækning og dermed foret otium
I 1999 gennemførtes den første efterlønsreform af Nyrupregeringen (SR) + V+ C + KrF + CD.I 2006 vedtoges den såkaldte ”Velfærdsaftale” af V, C, DF, RV og S.
33) Jf. Demsitz, Magnus: En ufattelig mangel på solidaritet. Kronik i Politiken, 13/1-2011.
33
Tabel: Ændringer i efterlønsordningen.341979Krav om medlemskabaf A- kasse5 års medlemskabindenfor sidste 10 år199925 års medlemskabindenfor de sidste 30årFra 60 til 64200630 års medlemsskab
Aldersgrænse
Fra 60 til 69
Til 2019 fra 60 til 64årHerefter skalefterlønsalderen stige itakt medmiddellevetidenStadig 90 pct., afdagpengesatsen, hvisman brugerefterlønnen som 60 og61 årig. Ellers 100 pct.Fortsat modregning ipensionsopsparinger
Sats
100 pct. afdagpengesatsen
60-61 – årige; 90 pct.af dagpengesatsen62-64 – årige; 100 pct.af dagpengesatsen
Modregning
Kun modregning vedarbejdsgiverbetaltpension, der kommertil udbetaling
60-61 årige: Stort setalle pensionsordningermodregnesOver 62 – årige:Mindre modregningUbegrænset arbejde,men modregning timefor timeSkattefri præmie, hvisman ikke går påefterløn førfolkepensionen
Arbejde
200 timer om åretuden modregning
Samme som 1999
Skattefri præmie
Ingen
Samme som i 1999
34) Jf. Jyllandsposten: Efterlønnens historie.
34
KAPITEL 3:EFTERLØNOGNEDSLIDNING.
35
3.1. Regeringen og borgerlige økonomer: Efterlønnerne er ikke nedslidte.VK ´s systematiske bestræbelser på at skabe fortællinger og myter omkring efterlønnen kom blandtandet til udtryk i statsministerens nytårstale, hvor han udtalte: ”Der florer nogle myter: Alleefterlønnere er golfspillende overlæger. Alle efterlønnere er nedslidte. Det passer ikke.” Og videresagde han specifikt om efterlønnernes helbred: ”Langt de fleste efterlønnere er hverken mere ellermindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet”.35Samme argumentation genfindes i regeringens forslag til tilbagetrækningsreform, hvor det hedder:”Efterlønsordningen har aldrig været en ordning målrettet ældre med dårligt helbred. Tværtimod.Det er et krav for at komme på efterløn, at man er i arbejde eller står til rådighed forarbejdsmarkedet som 60 – årig. Og over 85 % af de, som gik på efterløn i 2009, kom direkte frabeskæftigelse. De fleste efterlønnere har derfor lige så godt helbred som beskæftigede på sammealder og uddannelsesniveau”36Med henvisningen til de af regeringen nedsatte kommissioner – Velfærdskommissionen ogArbejdsmarkedskommissionen argumenteres videre: ” Tallene viser, at efterlønnerne har et helbred,der er næsten lige så godt som jævnaldrende i beskæftigelse. Det gælder, når man ser påmedicinforbrug, antal sengedage på hospital og konsultationer hos praktiserende læge”37Der henvises her til Velfærdskommissionen, der skrev: ”En række indikatorer forefterlønsmodtagernes helbredstilstand viser imidlertid, at efterlønsmodtagernes helbred er næstenlige så godt som blandt de, der fortsætter med at arbejde i efterlønsalderen 60 – 64 år”38. Og tilArbejdsmarkedskommissionen: ”Modtagere af efterløn har et helbred, der kun er marginaltdårligere end beskæftigedes”39Denne argumentation handler selvsagt om at nedspille, at der skulle være nogen særlige socialeeller helbredsmæssige begrundelser for efterlønnen. Statsministeren afviser dette og den logiskekonsekvens heraf er da følgelig, at så er der ikke nogen grund til at have ordningen, for som udtaltaf daværende vicestatsminister Lene Espersen, så er der bare tale om at ”Vi betaler raske menneskerfor ikke at arbejde”.
35) Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Nytårstale 1. januar. 2011.36) Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 13.37) Oven anførte værk, s. 14.38) Jf. Velfærdskommissionen, 2005.39) Arbejdsmarkedskommissionen, 2009: Velfærd kræver arbejde, s. 264-
36
3.2. Er efterlønnerne ikke nedslidte?Påstanden fra statsministeren er således, at efterlønnerne ikke er med nedslidte end deresjævnaldrende på arbejdsmarkedet i beskæftigelse.
3.2.1. Efterlønnere er mere syge.Imidlertid er det sådan, at op mod 2/3 af tilgangen til efterlønsordningerne kommer fra A-kasser forlønmodtagere med kortere uddannelse og med det dokumenteret mest belastende arbejdsmiljø. 3 F,FOA (sosu’erne) og HK (psykisk arbejdsmiljø) samt selvstændiges A- kasse. Akademikerne udgørderimod i dag omkring 2½ procent af samtlige efterlønsmodtagere, jf. de blå søjler i nedenståendefigur, og andelen er oven i købet faldende.40
Figur: Efterlønnere som andel (pct.) af samtlige efterlønnere, fordelt på A-kasser. 2. kv. 2010.41
40 ) Jf. Andersen, Ivar Houmark: Myter om efterløn holder ikke Ugebrev A4, nr. 18. 25. maj 2010.41
) AK-Samvirke: Rundt om efterlønnen, s. 17. Dec. 2010.
37
Og påstanden om efterlønnernes gode helbred holder heller ikke. En undersøgelse fra StatensInstitut for Folkesundhed viser tværtimod, at efterlønnere oplever en betydeligt større sygelighed.Næsten halvdelen af efterlønnerne lever med langvarig sygdom eller lidelse, primært muskel ogskeletsygdomme, mens kun lidt over en tredjedel af de erhvervsaktive kan tale om det samme.Figur: Andel af 60 – 64 årige efterlønsmodtagere respektive erhvervsaktive, som oplever at levemed langvarig sygdom eller lidelse.42
50454035302520
45,836,5
Efterlønnere
Erhvervsaktive
Andel i pct. som oplever langvarig sygdom
3.2.2. Efterlønnere lever kortere.Og i god overensstemmelse med, at efterlønnere faktisk er mere syge, så viser en undersøgelse laveti samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og Arbejderbevægelsens erhvervsråd enmarkant større overdødelighed hos efterlønsmodtagere, der går på efterløn som 60 årige i forhold tilbeskæftigede på samme alder. I gennemsnit er overdødelighed 50 pct. For mænds vedkommende erden helt oppe på 74 pct.43
42) Brønnum-Hansen, Henrik (forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed): Forskelle i helbred blandt 60 – 64årige i eller uden arbejde.43 ) Jf. Baadsgaard, Mikkel: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere. AE rådet. 8. marts 2010.
38
Figur: Overdødelighed for efterlønsmodtagere i alderen 60 – 64 på efterløn i forhold tilbeskæftigede44.74
806040200
33
Mænd
KvinderOverdødelighed i pct.
Det skal bemærkes, at der er tale om gennemsnitstal, men for at gennemsnittet kan være så højt måhovedparten af efterlønsmodtagere således have et dårlige helbred end deres jævnaldrendebeskæftigede. Den håndfaste konsekvens heraf er da også, at personer, der går på efterløn som 60årlige, i gennemsnit lever knap 2 år KORTERE end 60-årige, som er i job.
Tabel: Forventet kortere levetid for 60 årige efterlønnere sammenlignet med 60 årige beskæftigede -år45.
2,521,510,50
2,2
1,4
Mænd
Kvinder
Det er navnlig de kortere uddannede blandt efterlønsmodtagerne, som rammes af overdødeligheden.Ufaglærte, der går på efterløn som 60 årig, lever derfor omkring 3 år kortere end videregåendeuddannede i job. Selvfølgelig fordi de i arbejdslivet har det hårdeste arbejde med det dårligstearbejdsmiljø og derfor bliver mest nedslidt.44) Kilde: Oven anførte værk, s. 3.45 ) Kilde: Oven anførte værk, s. 6
39
Tabel: Forventet levetidsreduktion for 60 årige ufaglærte efterlønnere sammenlignet med 60 årigebeskæftigede med videregående uddannelse.3,743210Ufaglærte MændUfaglærte kvinder2,5
Forventet levetidsreduktion i år i forhold til beskæftigede med videregående uddannelse
Afskaffede man efterlønnen og gennemtvang arbejde frem til en alder af fx. 65 nu ville mange idenne gruppe ikke blot kunne se frem til et betydeligt kortere otium efter arbejdslivet, men ganskegivet i det hele også til et endnu kortere liv end i dag. Og alene på grund af det dårligere helbredville mange, hvis efterlønnen afskaffes eller hurtigere udfases, være anden overførselsindkomst såsom sygedagpenge eller førtidspension.Til Lars Løkke Rasmussens påstand om, at efterlønnerne hverken er mere eller mindre sygesammenlignet med jævnaldrende beskæftigede, siger professor dr. med Finn Diderichsen fra Institutfor Folkesundhed da også kort og godt: ”Det er ikke rigtigt”.46
3.2.3. Borgerlige økonomers – og Forsikring og Pensions - tal misvisende.Statsministeren har efterfølgende søgt at begrunde sin udtalelse fra nytårstalen med følgendeforklaring: ”Det er korrekt, at personer på efterløn i gennemsnit lever færre år end personer, somikke er på ordningen. Men har det har ikke noget med efterlønsordningen at gøre. Det har noget atgøre med, hvad personsammensætningen er for efterlønnere kontra i hele befolkningen bredt”47Tilsvarende synspunkter er fremført af beskæftigelsesminister Inger Støjberg.48Her henviser statsministeren, beskæftigelsesministeren og som anført regeringens udspil tiltilbagetrækningsreformer til at ”eksperterne” i Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkeds-kommissionen har konkluderet, at efterlønnerne ikke er nedslidte.
46 ) Jf. Flensburg, Thomas og Jakob Skærbæk: Løkke vildleder om efterlønneres helbred. Politiken 3/1 201147) Sheikh, Jakob: Løkke - jeg talte sandt om helbred”48) Hjortdal, Marie: Støjberg – Løkke vildleder ikke om efterlønnen. Politiken 4/1-11.
40
Nu er det jo for det første ganske besynderligt, at regeringen i denne forbindelse påberåber sigøkonomiske eksperter, men taler imod de eksperter i statens eget institut for folkesundhed, som harforstand på sundhed. Hverken Velfærdskommissionen eller Arbejdsmarkedskommissionen var jobemandet med sundhedseksperter, men fortrinsvis med økonomer. Hvis man skal have vurderet enbil, går man da ikke til en apoteker, men til en mekaniker.Man henviser endvidere til, at tal fra de to kommissioner skulle vise, at efterlønnerne ikke går meretil læge og får mere medicin eller er mere på hospital. Fx hedder det som anført fraArbejdsmarkedskommissionen, at ”… efterlønsmodtagere under et kun har en smule ringe helbredend beskæftigede i samme aldersgruppe”49.Fra Arbejdsmarkedskommissionen oplyses det, at man i denne forbindelse som central kilde enundersøgelse fra interesseorganisationen ”Forsikring og Pension”50, som ord til andet har sammenkonklusion som Arbejdsmarkedskommissionen.51Da denne undersøgelse udgør et afgørendefundament både for Arbejdsmarkedskommissionens og for regeringens anførte synspunkter omefterlønneres helbred, vil vi kort beskæftige os med den.Det som er omdrejningsaksen i rapporten fra Forsikring og Pension er, at man anlægger detsynspunkt, at helbredsforskelle imellem efterlønnere generelt og beskæftigede generelt skyldes, ”…at personer med en uddannelses – og et branchetilhørsforhold, hvor helbredet i gennemsnit errelativt ringe, er overrepræsenteret blandt de nytilgåede efterlønsmodtagere”. Eller at med et merefagteknisk udtryk: At forskellen i helbred mellem nye efterlønsmodtagere og de beskæftigede i eneller andre grad kan forklares med forskellige i socioøkonomisk karakteristika”52Man gør fra Forsikring og Pension nærmere bestemt det, at undersøge en række ”helbredsmål” forhenholdsvis efterlønsmodtagere respektive beskæftigede med sammen køn henholdsvis sammeuddannelse henholdsvis samme fag. Disse helbredsmål er:Antal uger med sygedagpengeAntal dage med diagnosticeret sygdomAntal besøg hos almen praktiserende læge og speciallæge53
Forsikring og pensions grundsynspunkt er i denne forbindelse, at der er flere med kungrundskoleuddannelse blandt efterlønnerne og at ” grundskoleuddannede er betydeligt meretilbøjelige til at besøge læger og modtage sygedagpenge end personer med videregående
49) Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde, s. 26450) Forsikring og pension: Har efterlønsmodtagere et dårligt helbred. 2009.51) Jf. oven anførte værk, s. 3.52) Oven anførte værk, s 2353) Oven anførte værk, s. 10.
41
uddannelse. ”54Dvs. at det er det store antal af grundskoleuddannede blandt efterlønnerne, som eren hovedårsag til, at efterlønnere generelt udviser dårligere helbred. Ved at sammenligne dissehelbredsmål for fx kun personer med grundskoleuddannelse (eller kun personer med videregåendeuddannelse) hævder man så, at kunne eliminere denne forstyrrelse faktor, man mener stammer fraforskelle i personsammensætningen mellem efterlønnere og beskæftigede.Man når herved frem til, at forskellene mellem nytilkomne efterlønsmodtagere og beskæftigede daheller ikke er så stor. Af overskuelighedsgrunde vil vi i det følgende alene behandle to indikatorer:Antal gns. uge med sygedagpenge og antal besøg hos almen praktiserende læge for personer medgrundskoleuddannelse.
Tabel: Helbredsindikatorer ifølge Forsikring og Pension for nytilgåede efterlønsmodtagererespektive beskæftigede, personer med en grundskoleuddannelse, 60 – 64 årige.55EfterlønsmodtagereBeskæftigedeEfterlønsmodtagereBeskæftigede
KvinderSygedagpenge,ugerBesøg hos almenpraktiserende læge7,85,36,7
Mænd5,1
27,3
24,7
20,5
18,8
Heraf konkluderer Forsikring og Pension så, at ”hvis efterlønsmodtagere sammenlignes medbeskæftigede med de samme karakteristika, er der stor set ingen forskelle at finde i de anvendtehelbredsmål”56Men dette holder ikke af to grunde.Den første grund til at Forsikring og Pensions konklusioner ikke holder er, at man sammenlignerhelbredsindikatorerne for efterlønnere i aldersgruppen 60 – 64 med jævnaldrende i beskæftigelse ogmed samme uddannelsesbaggrund EFTER overgangen til efterlønnen. Det er stærkt misvisende,fordi alle undersøgelser viser, AT EFTERLØNNEN VIRKER. Selvom der er skavanker de ikkeslipper af med og som også medfører i sidste ende et kortere liv, så får folk faktisk - heldigvis - detrelativt bedre igen, efter at de er gået på efterløn.5754) Oven anførte værk, s. 23.55) Kilde: Oven anførte værk, s. 26.56) O.a.v., s. 2957) Jf. LO: Efterlønnen virker. Jan 2011..
42
Professor i efterløn og tilbagetrækning Per H. Jensen fra Ålborg Universitet forklarer herom: ” Enperson, der er nedslidt i bevægeapparatet og går på efterløn, render ikke til læge hver 14. dag forhan skal IKKE lave hårdt fysisk arbejde mere – og han ved godt, hvad der er i vejen med ham.Folkeskolelæreren, der er kørt psykisk ned og ikke kan klare presset fra børnene længere, får detmeget bedre af at på efterløn og render derfor heller ikke til læge. ”58Skal man derfor sammenligne lægebesøg og medicinforbrug med de beskæftigede skal det være forefterlønnerne, FØR de går på efterløn. Det som bevæger folk til at gå på efterløn er jo ikke, hvordande har det EFTER overgangen til efterløn, men deres helbredssituation FØR overgangen til efterløn.Men det undersøger Forsikring og Pension ikke. En sådan undersøgelse af fx sygefravær FØRovergang til efterløn viser, at folk på vej til efterløn har større sygefravær.
Figur: Procentdel som har modtaget sygedagpenge blandt personer, som overgik til efterlønrespektive fortsatte i beskæftigelse.59
Den anden grund til at konklusionerne fra Forsikring og Pension ikke holder er slet og ret netop det,at man kun sammenligner indenfor samme gruppe med samme uddannelse respektive samme fag.For det er jo sådan, at samme type uddannelse respektive fag også fører til en høj grad af samme jobtype. Har man kun grundskoleuddannelse eller kortvarende uddannelse er der så meget mindre atvælge imellem på arbejdsmarkedet: En stor del af de tilgængelige jobs er slet og ufaglærte jobs ellertilsvarende job i den offentlige sektor som Sosu. Dvs. job mere ringe arbejdsmiljø, lavere indkomstog længere arbejdsliv.Men i kraft af den fælles uddannelses og fagbaggrund vil der, når vi kun sammenligner personerindenfor denne gruppe, selvfølgelig altid være en relativt høj fællesmængde, hvad angårhelbredstilstand. Personer med grund grundskoleuddannelse vil som gruppe være mere nedslidtened personer med videregående uddannelse som gruppe. Nu vil der blandt gruppen af58) Thiemann, Per og Olav Hegel: Folk på vej til efterløn er mere syge end andre. Politiken, 10. jan. 201159) Kilde: LO – Efterlønnere modtager i højere grad sygedagpenge end andre. Jan 2011.
43
kortuddannede selvfølgelig altid være en vis statistisk spredning: Nogen er lidt mere robuste franaturens side og klarer sig på trods af ugunstige arbejdsforhold relativt bedre og kan derfor fortsættei beskæftigelse, mens andre vil være mere mærkede og må vælge den tidlige tilbagetrækning påefterløn. Derfor vil vi selvfølgelig også indenfor gruppen af personer med kungrundskoleuddannelse også få nogle beskæftigede, som udviser relativt bedre helbredsindikatorerend de på efterløn.Men den virkeligt afgørende forskel får vi kun når vi netop sammenligner på tværs afuddannelsesbaggrund og branche. Kun netop gennem sådan en sammenligning mellemjævnaldrende efterlønnere på den ene side og beskæftigede på den anden side på tværs afuddannelsesbaggrund og beskæftigelse kan vi registrere, at der netop er mange med relativt ringeuddannelse, indkomst, arbejdsmiljø OG derfor også ringere helbred blandt efterlønsmodtagerne.Men netop dette forhold har Forsikring og Pension jo valgt at definere væk, sådan som de bedriverderes undersøgelse. Som man råber i skoven, får man svar. Når man kun sammenligner personermed samme uddannelsesbaggrund og når man oveni købet kun sammenligner efter overgangen tilefterløn skal man selvfølgelig komme ud med, at der ikke er den store forskel på efterlønnere ogbeskæftigede.Desværre siger det bare ikke noget med virkeligheden, der som tidligere beskrevet tværtimod er, atefterlønnere er mere syge, har større risiko for at dø og kortere levetid.Men dette fortegnede billede fra Forsikring og Pensions side er næppe nogen tilfældighed. Forforsikring og Pension er jo interesseorganisation FOR DE PRIVATE PENSIONSSELSKABER.For hvem efterlønnen hidtil har været en kedelig konkurrent og som omvendt meget gerne serefterlønnen afskaffet, således at nogen af de 16 – 18 mia. kr. til efterlønnen i stedet vil gå til privatepensionsopsparinger. Som det udtrykkes af underdirektør Anne Seiersen fra Forsikring og Pension:”I det omfang folk ønsker at trække sig tilbage tidligere, selvom der ikke er en efterløn, er der nokflere, som burde øge deres pensionsopsparinger”.60Ja også givet vil gøre det.Der er altså mange penge på spil, hvis Forsikring og Pension kan få jordet efterlønnen. I så tilfældevil de stå som de helt store vindere. Forsikring og Pension er altså på ingen måde objektive forskereendsige sandhedsvidner. Tværtimod er deres såkaldte ”undersøgelse” slet og ret et stykkeinteressevaretagelse, hvor hensigten helliger midlet, men desværre også en regulær tilsløring afrealiteterne om, at efterlønnere er mere syge, har større overdødelighed og kortere levetid endjævnaldrende beskæftigede.Og hvorfor køber så Arbejdsmarkedskommissionen den. Ja, heller ikkeArbejdsmarkedskommissionen var uafhængige forskere og eksperter, men nøje håndplukkede afregeringen ideologiske meningsfæller til at komme med besparelsesforslag. Så tæller åbenbart alleargumenter uanset lødigheden.
60 ) Larsen, Allan: Pensionsbranchen beskyldes for politisering. Ugebrev A4, nr. 2. 2011
44
Og Løkke: Ja for ham er argumenter kun redskaber, det overordnede mål er efterlønnensafskaffelse, regeringens genvalg og dens nyliberalistiske projekt for velfærdssamfundet. Også herhelliger hensigten midlerne.
3.2.4. FAKTA: Efterlønnere ER nedslidte.
Regeringen påstår, at efterlønnerne ikke er nedslidte. Men det er fiktion.Fakta er, at efterlønnerne før de går på efterløn har større sygefravær. Efterlønnen virker, således atmange nedslidte får et bedre og formentlig også længere liv ved at gå på efterløn. Men selv efter atde er gået på efterløn har efterlønnere alligevel en større dødelighed og lever kortere endjævnaldrende i beskæftigelse – selvfølgelig, fordi de før efterlønnen er nedslidte.Når mennesker går på efterløn er årsagen da også nedslidning. Undersøgelser viser, at op modhalvdelen angiver det som grund til at de trækker sig tilbage61og accepterer en ikke uvæsentligindkomstnedgang.Når Finansministeren fremfører, at man jo skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor skalvære rask for at få efterløn og at hvis de ikke var raske ville de jo være sygemeldte eller ifleksjob/på førtidspension er der tale om formalistisk regelrytteri. Det betyder ikke, at efterlønnerneikke er nedslidte, men bare, at de ikke er SÅ syge, at de ville kunne få førtidspension eller fleksjob(og sygedagpenge kan man jo kun få et år).De har med andre ord ikke haft noget andet valg end at arbejde videre på trods af at helbredetskranter.
61) Jf.
45
3.3. Bør højere middellevetid føre til senere tilbagetrækningsalder?
3.3.1. Regeringen: Kun rimeligt med senere tilbagetrækning pga. højere levealder.Regeringen fremhæver som en yderligere begrundelse for at fremskynde ”velfærdsaftalen”, atdanskernes levealder stiger i disse år og forventes at stige yderlige. Derfor er et vel kun rimeligt, attilbagetrækningsalderen også forhøjes, mener VK.
Figur: Forventet stigning i levetidsalderen.62
3.3.2. MEN: Danmark har i forvejen korteste restlevetid.
I den forbindelse glemmer regeringen imidlertid at fortælle, at danskerne i dag har den kortesteforventede levetid for 65 årige, når der sammenlignes med et bredt udvalg af europæiske lande, jf.nedenstående:62) Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 7.
46
Figur: Restlevetid for en 65 årig i 2009.63
3.3.3. Men danskerne vil få Vesteuropas højeste pensionsalder.
Når afviklingen af efterlønnen og forhøjelsen af pensionsalderen er gennemført er tilendebragt vilDanmark i 2030 få den højeste pensionsalder i OECD foran Island, Norge, USA og Australien.
63) Jf. LO: Danskerne kan forvente færre år på pension end andre europæere. 11/1 2011.
47
Figur: International pensionsalder i 2030 i international sammenhæng.64
For de over 40 årige rammes de i 50´erne hårdest.Figur: Tilbagetrækningsreformens forhøjelse af antal arbejdsår fordelt på alder.65
64) Jf. Madsen, Martin og Frederik I. Pedersen: Med efterlønnens afskaffelse får Danmark højeste pensionsalderinternationalt set. AE – rådet, 16/1 2011.65) Jf. LO: Reform rammer 52 - årige mere end 48 - årig. 27/1 2011.
48
Og for de under 40 årige forhøjes pensionsalderen med 10 år eller mere. En 30 årig slagteriarbejdervil først kunne trække sig tilbage som 71 årig, jf. nedenståendeFigur: Forhøjelse af pensionsalderen for forskellige aldersgrupper.66
66) Jf.
49
3.3.4. FAKTA: Efterlønsgrupper vil blive ramt hårdt af forlængelse af arbejdslivet.
En 36 til 40 årig vil således først kunne gå på folkepension som 70 årig mod den nuværendemulighed for efterløn som 60 årig. Det vil naturligvis ramme de kortuddannede hårdest, fordi de istarter tidligst på arbejdsmarkedet og dermed i forvejen har det længste arbejdsliv.Det er også dem, der bruger efterlønnen mest, bl.a. fordi de har det mest belastede arbejde og derforer mest nedslidte.Det forhold, at efterlønnere pga. nedslidning allerede i dag lever kortere end jævnaldrendebeskæftigede, vil naturligvis forstærkes, hvis regeringens forslag om at afvikle efterlønnen ogsamtidig hæve pensionsalderen gennemføres under bibeholdelse af levetidsindekseringen afpensionsalderen.
50
3.4. Kan seniorførtidspension erstatte efterløn for nedslidte?
3.4.1. Regeringen: Seniorførtidspension skal samle nedslidte op.Som en gestus mod argumentationen om nedslidning vil regeringen så indføre en såkaldt”seniorførtidspension” for personer med mindre end 5 år til folkepensionsalderen.Der skal angiveligt være hurtigere og enklere adgang hertil end ved den almindelige førtidspension,hvor der indtil nu har krævedes flere års arbejdsprøvning samt omfattende lægefagligeundersøgelser og dokumentation af tabt erhvervsevne.Ved den nye ordning skal ”… lægges større vægt på tilgængelige oplysninger fra egen læge,specialelæger mv. frem for på at gentage arbejdsprøvninger og udviklingsprojekter. Desuden skaldet også sikres, at alle får svar inden for seks måneder.”67Det er kommunen, der træffer afgørelsen på baggrund af en socialfaglig vurdering.
3. 4.2. MEN: Arbejdsevnekrav ændres tilsyneladende ikke.
Der skal således ske en hurtigere og enklere sagsbehandling. Men derimod kan det ikke ses, at detafgørende kriterium for at modtage førtidspension ændres, nemlig tabet af arbejdsevne.Det for førtidspension er en betingelse, at ” arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af etsådant omfang, at pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivendearbejde.” Man skal med andre ord ikke kunne arbejde mere.Det er indlysende, at langt de fleste efterlønnere ikke opfylder det krav, for så havde de for længstsøgt og opnået førtidspension. Jævnfør foran betyder det langtfra, at efterlønnerne IKKE ernedslidte. Det ER de. Det betyder bare, at de ikke har mistet arbejdsevnen så totalt, somførtidspension kræver. Selvom de er stadig nedslidte i så stort omfang, at de er mere syge, har størredødelighed og lever kortere.Er det korrekt at arbejdsevne kravet ikke er ændret ved seniorførtidspension vil kun få efterlønnerekun opnå det uanset nedslidning.67) Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 15.
51
3. 4.3. Og regeringen vil tilmed nedsætte kommunernes refusionsprocent ved førtidspension.
Tilmed lægger regeringen i sit udspil til førtidspension op til, at kommunerne skal administrereendnu strammere end de i dag gør med førtidspensionen,Det sker gennem, at refusionsprocenten nedsættes fra 35 til 20 procent.68Hermed bliver detilsvarende dyrere for kommunerne at tildele også seniorførtidspension, hvis denne ændringformenligt også kommer til at gælde også for denne ordning.Og så økonomisk pressede som kommunerne er, vil de naturligvis være stærkt tilbageholdene medat tildele flere førtidspensioner.Hvilket formentlig også er, hvad regeringen kalkulerer med, for hvis for mange i stedet for efterlønopnår seniorførtidspension, vil regeringen jo ikke opnå den tilstræbte udvidelse af arbejdsstyrkenmed 70.000 personer frem til 2020.Hertil kommer det ydmygende i at skulle stå med hatten i hånden efter et langt arbejdsliv og søgeom tildeling af pension i stedet for at have det som en selvfølgelig rettighed.
3. 4.4. FAKTA: Seniorførtidspension – så kan man hurtigere få afslag
VK – regeringen påstår, at man har taget højde for nedslidning blandt efterlønnere med enseniorførtidspension. Men det er fiktion.Fakta er, at så vidt man kan se ændres de strenge krav om at man stort set har mistet arbejdsevnenikke fra den almindelige førtidspension. Selvom efterlønnerne ER nedslidte, vil meget få slippeigennem det nåleøje.Og tilmed vil regeringen næsten halvere kommunernes refusion ved førtidspension. Kommer detogså til at omfatte seniorførtidspension, skal det nok sørge for at kommunerne ikke tilkender retmange den nye ordning.Der er således ikke udsigt til, at efterlønnere i større omfang rent faktisk vil blive tilbudtførtidspension. Nyskabelsen heri består primært i, at så kan man hurtigere få et afslag.
68)Jf. Lund, Henrik Herløv: Regeringens udspil til reform af førtidspension og fleksjob.
52
3.5. KONKLUSION OG SAMMENFATNING KAPITEL 3.Regeringen hævder - ivrigt bakket op af arbejdsgivere og borgerlige økonomer – at efterlønnerneikke er nedslidte. Men Statens Institut for Folkesundhed fastslår, at efterlønnerne er mere syge,rammes af en større dødelighed og har kortere levetid end jævnaldrende beskæftigede.Det må betegnes som mere end besynderligt, at regeringen vælger at lytte mere til økonomer end tilegne eksperter i folkesundhed. Økonomerne mener at kunne påvise, at efterlønnerne ikke fx bliverindlagt mere end beskæftigede, men det som de vel påviser hermed er, at efterlønnen virker, idetefterlønnerne får det bedre, når de i mere eller mindre nedslidt grad kan UDTRÆDE afarbejdsmarkedet. Økonomernes fejl i er, at de ikke har sammenlignet efterlønnernes helbred forudfor efterlønnen med helbredet for de, som fortsætter i beskæftigelse.Regeringen mener, at det kun er rimeligt at forhøje tilbagetrækningsalderen, når levetiden stiger. Nuer det imidlertid sådan, at den især er højere for nogen for længerevarende uddannede end forkortuddannede. Men det er også en kendsgerning, at Danmark trods stigninger i dag har denkorteste restlevetid i Vesteuropa for en 65 årig og dermed også det korteste otium. Så der er noget,som skal indhentes.Det vil danskerne imidlertid ikke få mulighed for, hvis det står til regeringen og dens bagland, forde vil indføre Vesteuropas højeste pensionsalder på trods af, at vi uanset stigende levealder ligger ibund med levetid og otium.VK siger så, at nedslidte efterlønnere selvfølgelig da IKKE skal arbejde, men vil blive tilbudtseniorførtidspension, hvis de har mindre end 5 år tilbage inden folkepensionen. Forskellen til enalmindelig førtidspension er mindre arbejdsprøvning og medicinsk vurdering og en tidsgrænse på ethalvt år til svar.Men så vidt man kan se, vil regeringen ikke ændre på arbejdsevnekravet fra den almindeligeførtidspension, som betyder, at man kun kan få tildelt førtidspensionen, hvis man helt og aldeles erafskåret fra at kunne arbejde. Da efterlønnerne falder i et hul imellem et sådant mere eller mindretotalt tab af arbejdsevne og så på den anden at være så raske at man kan arbejde videre udenproblemer, vil de heller ikke kunne få seniorførtidspension, hvis arbejdsevnekravet overføres fraden nuværende førtidspension.Og regeringen vil tilmed sikre sig, at kommunerne uddeler færre førtidspensioner fremover ved atnedsætte refusionsprocenten fra 35 til 20 pct. Den eneste sikre nyskabelse ved oprettelse afførtidspension vil dermed være, at så kan man få et afslag indenfor et halvt år og behøver ikke atvente de op til flere år, som det i dag kræver at få svar vedr. en almindelig førtidspension.
53
KAPITEL 4:EFTERLØNOGBESKÆFTIGELSE.
54
4.1. Regering, arbejdsgivere og borgerlige økonomer: Afskaffelse af efterlønnenskal øge beskæftigelsen.Det helt afgørende for, om en evt. afskaffelse af efterlønnen vil medføre forbedring af såvelsamfundsøkonomien som de offentlige finanser, er spørgsmålet om, hvorvidt de 137.000efterlønnere nu eller i en overskuelig fremtid vil have udsigt til beskæftigelse?Og den centrale påstand og argumentation i VK – regeringens, arbejdsgivernes og de borgerligeøkonomers argumentation og ”fortælling” omkring afskaffelse af efterlønnen er da også at det vilforbedre beskæftigelsen afgørende.I regeringens forslag til ”Tilbagetrækningsreform” hedder det således, at ”en gradvis afskaffelse afefterlønnen forventes isoleret set at kunne øge beskæftigelsen på sigt med ca. 80 - 90.000 personer.”69. For regeringen er det således hævet over diskussion, at der vil være jobs til efterlønnerne.Selvom man tager udgangspunkt i denne antagelse af, at der vil være jobs til efterlønnere (”bestcase scenario” = i bedste tilfælde) er et godt spørgsmål imidlertid, om der rent faktisk vil være90.000 personer efterlønnere, som kan komme i beskæftigelse eller tallet ikke er betydeligt mindre?Det vi se på i første afsnit.Men dernæst er det et rigtigt godt spørgsmål, om antagelsen om, at der vil være jobs tilefterlønnerne holder? Det vil behandle i de 4 følgende afsnit, hvor vi ser på beskæftigelsen og denstatsfinansielle effekt i tilfælde af, at kun få efterlønnere inden 2020 kommer i beskæftigelse(”worstcase scenario” = i værste tilfælde)Det er som bekendt svært at spå og især om fremtiden og navnlig så langt frem som 2020. Hvemforudså i 2000 finanskrisen. Kun meget få. Det eneste vi med sikkerhed ved om situationen påarbejdsmarkedet og i samfundsøkonomien i 2020 er, at det ganske givet vil være meget anderledesend vi havde forestillet os. Ved både at afdække beskæftigelses – og statsfinansiel effekt i bedste ogi værste tilfælde kan vi komme nærmere en fornemmelse af, hvor imellem virkeligheden i 2020 vilvære placeret.Argumentationen om at efterlønnerne VIL finde beskæftigelse findes i flere varianter, som manskiftevis eller sideløbende ser fremført fra borgerligt hold i debatten om efterlønnens afskaffelse:1) Der kommer snart et økonomisk opsving, hvor en private sektor vil få brug for mere arbejdskraftog det skal afskaffelse af efterlønnen skaffe.2) På grund af den demografiske udvikling med tilgang af mindre ungdomsårgange og afgang af69 ) Jf. Finansministeriet: Presseplancher omkring tilbagetrækningsreform, s. 12.
55
store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnenafskaffes.3) En del af de ældre går på efterløn fra beskæftigelse og derfor kan de bare blive i job i stedet for atgå på efterløn, hvilket både vil øge beskæftigelsen af ældre såvel som den samlede beskæftigelse.4) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE umiddelbart at øge beskæftigelsen, men øgetarbejdsløshed antages at ville bremse lønudvikling og forbedre dansk erhvervslivslønkonkurrenceevne overfor udlandet og på sigt gøre det mere profitabelt for erhvervslivet at øgebeskæftigelsen.Af disse begrundelser anføres de 3 første direkte af VK – regeringen i forslaget tiltilbagetrækningsreform. Mens det sidste er fremført af Det Økonomiske Råd, men i realiteten ogsåligger bag regeringens forslag.I det følgende skal vi se på, hvorvidt der er tale om fiktion eller fakta?
56
4.2. Regeringen overdriver antal efterlønnere – og besparelsen!VK påstår, som anført at op til 70.000 fuldtidspersoner kan og vil komme i beskæftigelse frem til2020. Man går med andre ord ud fra, at tilbagetrækningsreformen frem til 2020 vil skaffe lidtoverhalvdelen af den samlede efterlønsbestand på lidt over 120.000 fuldtidspersoner i job.Men er der overhovedet frem til 2020 då mange efterlønnere at tage af? Det må man stille mere endet spørgsmål ved, idet der er en række faktorer som løbende i de kommende år vil forringe antalletaf efterlønnere.For det første den demografiske udvikling, hvor befolkningen mellem 60 og 64 år forventes at faldefra 370.000 til 340.000 personer. Det skyldes de store efterkrigsgenerationer – som i disse år går påefterløn. Og det betyder, at sidst i 2010 ´erne vil de store årgange allerede være på pension og bliveafløst af mindre årgange på efterløn.70For det andet tilmelder færre sig efterlønsordningen.71Bandt de nye årgange, der kan gå på efterløni sidste halvdel af 2010 ´erne, vil der være færre, som indbetaler efterlønsbidrag. Andelen heraf erjo støt og roligt dalet i takt med, at yngre i takt med den megen politiske rummel om ordningen haropgivet troen på, at der til deres tid overhovedet vil være nogen efterløn.Det betyder ifølge beregninger af LO, at den samlede bestand af efterlønnere i 2018 ikke vil væreover 120.000 fuldtidspersoner, men mellem 75 og 100.00072dvs. i snit lidt over 85.000 eller godt35.000 mindre end den af regeringen forudsatte bestand af efterlønnere.Hvis lidt over halvdelen heraf, som hidtil forudsat af regeringen, fortsat antages at komme ibeskæftigelse vil det være omkring 50.000 og ikke 70.000. Heraf må vi så endvidere antage – somregeringen generelt gør – 10 til 15 procent af bruttobestanden af efterlønnere dvs. omkring 5.000 vilkomme på seniorførtidspension.Selv hvis man antager, at samtlige arbejdsdygtige 45.000 efterlønnere kommer i beskæftigelsebetyder dette selvsagt for det første, at besparelse på udgiften til udbetaling af efterløn vil værenoget lavere end forudsat af regeringen = omkring 10 mia. kr.73Hertil kommer, at den af regeringen forudsatte forøgelse af skatteindtægterne fra beskæftigedeefterlønnere også vil være mindre. Går vi ud fra en beskæftigelse af efterlønnere på omkring 45.000i stedet for 70.000 personer, vil forbedringen af de offentlige finanser tilsvarende ikke udgøre 18mia. kr., men kun omkring 11 mia. altså under 2/3 af det forudsatte provenu.
70) Jf. LO: Efterlønnens betydning aftager. Jan- 201171 ) Jf. AK – Samvirke: Rundt om efterlønnen, s. 18. Dec. 2010.72) Jf. Oven anførte værk, s. 5.73) Jf. oven anførte værk, s. 6.
57
Dette er imidlertid et ”best- case scenario” dvs. hvis efterlønnerne forudsættes at komme ibeskæftigelse. I de følgende 4 afsnit vil vi undersøge selve argumentationen for, at efterlønnernesom angivet af regeringen VIL komme i beskæftigelse. Vi vil se, at dette er ganske tvivlsomt ogdermed kommer vi frem til et ”worst - case scenario”, hvis kun få af efterlønnerne frem til 2020kommer i beskæftigelse.
58
4.3. Vil økonomisk opsving i den private sektor snart skabearbejdskraftmangel?Ovenfor undersøgte vi et ”best- case scenario” dvs. det bedste tilfælde, hvis efterlønnerneforudsættes at komme i beskæftigelse. Selv da kan man som fremgået kun regne med enbeskæftigelsesforbedring og forbedring af de offentlige finanser på omkring 2/3 af de af regeringenforventede. Selv i bedste tilfælde kommer der imidlertid et stort hul i budgettet.Hertil kommer imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt denne ”i bedste tilfælde” forudsætning erholdbar og realistisk om, at alle arbejdsdygtige efterlønnere vil finde job? I disse følgende afsnit vilvi for enkelheds skyld tage udgangspunkt i regeringens forudsætning om, at arbejdsudbuddetgennem afvikling af efterlønnen øges med 70.000 fuldtidspersoner fra 2014 til 2020.
4.3.1. Øget arbejdsudbud ikke lig øget beskæftigelse.
Vi vil først se på den af VK og borgerlige økonomer underliggende antagelsen om, at den privatesektor snart får brug for mere arbejdskraft. Som tidligere anført hedder det i udspillet, at ”Udenreformer bliver et vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft og det vilhæmme private virksomhederes muligheder for at rekruttere... Og så kommer grundlaget forvelstand og velfærd i fare”.74Og som tidligere beskrevet er det ifølge regeringens opfattelse forøgelsen af arbejdsudbuddet somskaber den større beskæftigelse: ”Det er veldokumenteret, at når arbejdsstyrken stiger, så vil det påsigt også medføre en større beskæftigelse.”75Dette er imidlertid fiktion og udtryk for en fejlagtig markeds – og udbudsøkonomisk opfattelse76.Fakta er, at afskaffelse af efterlønnen IKKE pr automatik øger beskæftigelsen, men i sig selv kunøger arbejdsudbuddet dvs. skaber flere arbejdssøgende. Men flere arbejdssøgende kan kun komme ibeskæftigelse, hvis EFTERSPØRGSLEN efter arbejdskraft vokser tilsvarende. En sådan voldsomøget efterspørgsel efter arbejdskraft kan med den nuværende økonomiske politik kun komme fra74 ) Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 575) Oven anførte værk, s. 20.76) For kritik af markeds – og udbudsøkonomi, se Lund, Henrik Herløv: Afskaffelse af efterlønnen på en gang vil koste kassen, del III.
59
den private sektor. I den offentlige sektor vil regeringen jo som bekendt holde beskæftigelsen istram snor, idet man ikke blot vil føre nulvækst frem til 2013, men nu åbent taler om fortsat stramøkonomi for den offentlige sektor frem til 2020. Beskæftigelsesudsigterne for den offentlige sektorvil vi vende nærmere tilbage til længere fremme.Men heraf følger som anført, at for VK regeringen handler forventningen om øget beskæftigelsegennem afskaffelse af efterlønnen primært om øget beskæftigelse i den private sektor.
4.3.2. Høj beskæftigelse kræver stærk økonomisk vækst.Men øget beskæftigelse i den private sektor vil kræve en stærk økonomisk fremgang her, hvor derellers siden krisen er tabt op mod 200.000 arbejdspladser. Normalt siger man, at væksten skal højereop end 1½ til 2 pct., fordi der normalt i økonomien vil være tale om produktivitetsstigninger i denstørrelsesorden, som jo frigør arbejdskraft.Men med den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på finanskrisen tvinges virksomhederne i dekommende år til at nedbringe omkostninger og rationalisere, hvilket få forventes at øgeproduktivitetsstigningerne og dermed skærpe krav til væksten, hvis beskæftigelsen skal vokse. Menat opsvinget er på vej er da også et helt centralt argument fra regering, arbejdsgivere og borgerligeøkonomer i forbindelse med forslaget om afskaffelse af efterlønnen. Fx hedder det i VK –regeringens seneste økonomiske redegørelse:”Dansk økonomi har gennem 2010 vist større fremgang end forventet.. (og) Der er tegn på, atvæksten er ved at blive selvbærende”77. Nærmere bestemt forventer regeringen, at den økonomiskevækst efter det historiske BNP fald på omkring 5 pct. i 2009 vil nærme sig det normale, men endnui de næste år dog ligge under.78Dette argument er helt centralt hos regering og arbejdsgiverne. Man bygger ovenpå forventningenom et kommende økonomisk opsving en antagelse om, at der med stærkere opsving og økonomiskvækst vil følge øget efterspørgsel efter arbejdskraft fra erhvervslivet, hvilket imidlertid på sigt vilblive hæmmet af arbejdskraftmangel.79Argumentet er fx fremført af Dansk Industri: ”DI mener, at
77 ) Jf. Finansministeriet: Økonomisk redegørelse dec. 2010.78 ) Jf. Oven anførte værk, s. 24.79 ) Jf. oven anførte værk, s. 20.
60
det er på tide at fjerne efterlønnen, da den hvert år dræner det danske arbejdsmarked for erfarenarbejdskraft”80Skal efterspørgslen efter arbejdskraft fra erhvervslivet imidlertid frem til 2020 år vokse så markant,at der kan opsuges et merudbud af arbejdskraft på 70.000 efterlønnere, kræver det en tilsvarendestigning i den samfundsøkonomiske efterspørgsel, så virksomhederne kan producere mere ogdermed for afsætningsgrundlag for at ansætte flere.Men en sådan efterspørgselsstigning kan kun komme fra enten stigende eksport, stigende privatforbrug og investeringer og/eller stigende offentligt forbrug og investeringer. Men som tingeneligger i dag tegner udviklingen ikke lyst på nogen af områderne.
4.3.3. Lavvækst i de nærmeste år.Ganske vist har eksporten rettet sig noget, navnlig i kraft af, at Danmarks største eksportmarked,Tyskland, i øjeblikket har økonomisk fremgang. Men dette positive forhold modvirkes af, at heledet omkringliggende EU på grund af gældskrisen er ved at spare opsvinget væk gennem massiveoffentlige besparelser.Alt tyder på, at EU de nærmeste år vil udgøre et hav af lavvækst med kun 1½ pct. realvækst iBNP81. Hermed vil arbejdsløsheden og krisen vokse i hele EU og det er derfor mere endsandsynligt, at denne situation også vil smitte af på Tyskland og igen forringe danskeeksportmuligheder hertil.Den anden mulighed for vækst i den private sektor er /en stærk stigning i det indenlandske privateforbrug. Men uanset at VKO har hældt milliarder ud i skattelettelser, er det ikke lykkedes afgørendeat bryde den tilbageholdenhed i det private forbrug, som satte ind med boligkrisen. For VKOlykkedes jo med under højkonjunkturens boligboble at få boligejerne til at gældsætte sig overskorstenene, men så brast boblen og boligpriserne styrtdykkede og med dem friværdierne.Så længe boligkrisen ikke vender klart, vil boligejerne og dermed forbrugerne derfor fortsætte medat spare op og nedbringe gæld.82Og da det danske boligmarked under højkonjunkturen var et af demest overophedede med en stor prisboble, så tyder meget på at det skal igennem et langvarigtprisfald.83
80 ) Jf. Dansk Industri: Tiden inde til opgør med efterlønnen. 23/12-2010.81) Jf. seneste prognose fra OECD.82 ) Jf. Det Økonomiske Rød: Dansk Økonomi Efterår 2010, s 56.83 ) Jf. oven anførte værk, s. 127
61
Og med VKO s nulvækstplan og offentlige besparelser kan det offentlige heller tikke få lov til atblive en løftestand under økonomien og beskæftigelsen. Tværtimod vil besparelserne øge ledighed.Og det samme er som anført ved at ske i hele resten af EU. Og heller ikke i USA og Japan tegnerdet de kommende år til overvældende høj vækst, jf. OECD seneste prognose.84Tværtimod taltedirektøren for Verdensbanken, Robert Zoelick om: ”Lavvækst så langt øjet rækker”.85Og når der ikke er udsigt til væsentlig ordrefremgang, vil virksomhederne naturligvis også fortsætteden hidtidige tilbageholdenhed med deres investeringer. Alle vegne fra tegner den økonomiskeudvikling således til fortsat lavvækst så langt vi kan se. Også fx Det Økonomiske Råd forventerfortsat lavvækst helt frem til 2020.86Og med fortsat lavvækst vil følge fortsat høj arbejdsløshed.Figur: Bruttoledighed i Danmark 2008 – 201387.
4.3.4. FAKTA: Afskaffelse af efterløn kan tværtimod øge arbejdsløsheden.Der er således udsigt til lavvækst især i den private sektor i de nærmeste år pga. fortsat boligkriseog dermed følgende afmattet privatforbrug, på grund af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende84 ) Jf Skovgaard, Lars Erik: Rige lande truet af svagt opsving. Interview med vicedirektør i OECD, danskeren Jørgen Elmeskov. BerlingskeBusiness, s. 11, onsdag 24. nov. 201085) Jf. Trads, David og Lars Erik Skovgaard: Økonomisk dødvande varer i årevis. Berlingske Tiende 30.08.201086 ) Jf. Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi Forår 2010 og Dansk Økonomi Efterår 2010, s. 80 ff. og side 105 ff.87 ) Kilde: Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. Prognosen revideret.www.henrikherloevlund.dk/artikler/krisepolitik.doc
62
negativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst for det offentlige forbrug, hvis den nuværendeøkonomiske politik fortsætter.Dermed vil efterspørgslen efter arbejdskraft heller ikke vokse i større omfang. En afskaffelse afefterlønnen har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen, hvis der ikke skabes mange flere jobs.Og dette gælder jf. foran ikke blot i dag med den nuværende beskæftigelsessituation, men tegner tilat fortsætte en længere årrække frem til 2013/2015.Tværtimod vil en stærk forøgelse af arbejdsudbuddet med omkring 70.000 personer gennemafskaffelse af efterlønnen som anført blot betyde flere arbejdssøgende, men hvis de ikke kan findejob, får dette frem til 2020 kun en effekt - at øge arbejdsløsheden vedvarende i tilsvarendeomfang88. Og hvad der sker herefter, kan ingen sige. Herunder heller ikke, om vi står overfor enlængere 10 årig periode med lavvækst og vedvarende høj arbejdsløshed?Den af regeringen, arbejdsgiverne, borgerlige dagblade og borgerlige økonomer udbredte fortællingom, at afskaffelse af efterlønnen vil forbedre beskæftigelsen i den private sektor afgørende er altsåen fiktion.Fakta er, at indenfor de nærmeste år kan afskaffelse af efterlønnen ikke forventes at blive ledsagetaf en så stor beskæftigelsesfremgang, at det vil være gørligt at opsuge et øget arbejdsudbud på70.000. Tværtimod vil afskaffelse af efterlønnen i en situation med høj og vedvarendearbejdsløshed grundet utilstrækkelig efterspørgsel fra den private sektor efter arbejdskraft forøgearbejdsløsheden og dermed forringe de offentlige finanser.
88 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Myter og realiteter om efterlønnen. Kronik bragt i Politikken. www.henrikherloevlund.dk/artikler/myterefterloen.doc
63
4.4. Bliver der brug for efterlønnerne pga. den ”demografiske udvikling”?
Et andet argument borgerligt hold for afskaffelse af efterlønnen, der også går på detbeskæftigelsesmæssige, handler om, at den ”demografiske udvikling” snart vil skabe behov forefterlønnernes arbejdskraft.Dette er også en del af regeringens begrundelse, idet der som anført peges på behovet for reformer ilyset af, at ” Frem til 2020 falder udbuddet af arbejdskraft med ca. 50.000 personer”.89Argumentet er også hørt fra den borgerlige og stærkt nyliberalistiske økonom fraVelfærdskommissionen, Nina Smith: ”...Den demografiske udvikling, hvor flere ældre forladerarbejdsmarkedet i det næste årti, gør, at det stille og roligt vil passe med, at efterlønnen afvikles, ogflere kommer i arbejdsstyrken”.90
4.4.1. Arbejdsstyrken falder.Udtrykket ”den demografiske udvikling” eller befolkningsudviklingen dækker over, atarbejdsstyrken i de kommende år skrumper, fordi store årgange født i 40´erne skal nu erstattes afmindre årgange født i 80´erne.Det er også rigtigt, at en ren demografisk fremskrivning målt i den rene ændring i antal personerviser, at der i løbet af det næste årti vil ske en betydelig reduktion af arbejdsstyrken. Prognoserneherfor er lidt forskellige, men lyder på et fald et sted omkring 50.00091.
89 ) Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 590 ) Jf. Århus Stifttidende: Der bliver brug for de 70.000 personer. 25/1-2011.91) Skøn AErådet i Økonomiske Tendenser 2009 samt Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke lane os til velfærd, s . 5.
-
64
Figur: Ren demografisk fremskrivning af arbejdsstyrken92.
4.4.2. Men uddannelsesniveauet stiger.Men dette billede modvirkes af, at uddannelsesniveauet vil i det kommende årti stige, idet der vilblive flere med faglært og videregående uddannelse og færre kortuddannede og ufaglærte.Figur: Udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau.93
92 ) Kilde: AE- Økonomiske tendenser 2009, s 6293) Kilde: AE – rådet: Økonomiske tendenser 2009, s 61.
65
Selvom stigningen i befolkningens uddannelsesniveau er lavere end den har været tidligere, er denbetydningsfuld, fordi den virker i retning af øget arbejdsmarkedstilknytning og seneretilbagetrækning. Faglærte og videregående uddannede har mindre risiko for arbejdsløshed ogtrækker sig erfaringsmæssigt senere tilbage fra arbejdsmarkedet.Men hermed øges arbejdsudbuddet, hvilket modvirker det rent demografiske fald i arbejdsstyrken.Tages højde herfor reduceres faldet i arbejdsstyrken frem til 2020 til et sted omkring 10.000personer.
Figur: Udviklingen i arbejdsstyrken inkl. uddannelse94.
Men herved bliver nettobehovet for at tilføre flere til arbejdsstyrken for at opveje nettoafgangenigen tilsvarende mindre. Der bliver simpelthen mindre behov for at rekruttere til ledige stillinger.Og her skal det så tages i betragtning, at der i forvejen er en bruttoledighed på omkring 170.000 idag og at bruttoledigheden en årrække må forventes at forblive på et højt niveau. Der er altsåganske mange i beskæftigelsesreserven at tage af før vi når bunden på arbejdsløsheden.Men et sådant begrænset rekrutteringsbehov og en i forvejen stor beskæftigelsesreserve vil langt frakunne opsuge en forøgelse af arbejdsudbuddet med 70.000 personer gennem afskaffelse afefterlønnen.
94 ) Oven anførte værk, s 63.
66
4.4.3. Kan det offentlige beskæftige 70.000 efterlønnere?Det skal også tages i betragtning, at en ganske stor del af afgangen fra arbejdsmarkedet i dekommende på grund af pensionering vil ramme den offentlige sektor. Her vil der ganske givetobjektivt set være et betydeligt behov for tilførsel af arbejdskraft det kommende tiår.Men for den offentlige sektor har VKO jo som bekendt med opbakning fraarbejdsgiverorganisationer og borgerlige økonomer har indført nulvækst frem til 2013 og taler nuåben om at forlænge denne nulvækst helt frem til 2020. Da nulvækst indebærer besparelsersvarende til mellem 5 og 9.000 fuldtidsstillinger årligt, vil det kraftigt reducere omfanget af detoffentliges rekruttering.Og da der som anført i forvejen vil være en arbejdsløshed omkring 200.000 personer i dekommende år, som også det offentlige vil kunne tage af, vil det offentlige heller ikke få lov til atbeskæftige op til 70.000 flere arbejdssøgende efter afskaffelse af efterlønnen, forudsat at dennuværende økonomiske politik fortsættes.De borgerliges spareplaner er således i dyb modstrid med deres løfter om beskæftigelse tilefterlønnere.
4.4.4. FAKTA: Den demografiske udvikling vil ikke skabe beskæftigelse til 70.000efterlønnere.De borgerlige bygger også fortællingen om, at afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen, påen argumentation om, at den store afgang fra arbejdsmarkedet de kommende år vil skabearbejdskraftmangel og at det vil skabe behov for efterlønnerne på arbejdsmarkedet. Argumentet erfx hørt fra økonomen Nina Smith, kendt fra Velfærdskommissionen.Som påvist er det imidlertid fiktion. Fakta handler om, at der VIL være en betydelig bruttoafgangfra arbejdsmarkedet på et sted mellem 50 – 100.000 personer, men en stor del heraf vil blive opvejetaf et stigende uddannelsesniveau og heraf følgende mindre arbejdsløshed og senere tilbagetrækning,således at nettobehovet for arbejdskrafttilførsel vil være et sted mellem 10 og 20.000 personer.Hertil kommer, at der i forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve på op mod 200.000bruttoledige. Forøges arbejdsudbuddet derfor voldsomt ved frem til 2020 at tilføre 70.000efterlønnere, vil den demografiske udvikling langt fra skabe beskæftigelse til dem. Nettoresultatetbliver således snarere en forøgelse af arbejdsløsheden med 50 – 60.000 personer.
67
4.5. Vil forhøjelse af efterlønsalderen øge beskæftigelse for ældre OG densamlede beskæftigelse?
En tredje begrundelse for reformen fra regeringen såvel som arbejdsgivere og borgerlige økonomerer, at når man forhøjer tilbagetrækningsalderen så kommer der også flere ældre i arbejde (ellerrettere: De bliver i deres tidligere jobs) og hermed stiger den samlede beskæftigelse.I forlængelse heraf henviser regeringen til erfaringer fra Sverige, hvor tilbagetrækningsalderen erhævet til 64 år, samtidig med, at andele af 60 – 64 årige i arbejde er steget.95Samme argumentation høres fra Dansk Industri: ” Når ældre trækker sig tilbage i en senere alder,giver det flere job og øger velstanden.”96Så kan den samlede beskæftigelse ikke stige ved at ældre bliver i beskæftigelse, når efterlønnenafskaffes?
4.5.1. MEN: Der mangler 170.000 jobs.Som anført er der i dag en bruttoledighed på 170.000 og i en årrække fremover er der ikke udsigt tilat dette vil ændre sig, tværtimod.Bruttoledigheden er udtryk for at arbejdsstyrken overstiger antallet af jobs. Arbejdsstyrken udgjordeifølge Danmarks Statistik i 2. kv.2010 i alt 2.926.000 personer. Heraf var dog godt 46 studerende,som vi vil se bort fra. Nettoarbejdsstyrken udgør således 2.880.000 personer.Men antallet af jobs = beskæftigelsen udgjorde ifølge Danmarks Statistik i 2. kvartal 2.710.000personer. Herved fremkommer altså et jobunderskud på 2.880.000 arbejdssøgende – 2.710.000 job= bruttoledighed på omkring 170.000 personer.)97
95 ) Jf. Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 20.96) DI: Sverige viser reformvejen. 17/1-2011.97 ) Jf. Danmarks Statistik. Arbejdskraftundersøgelsen. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 371, 25. august 2010.
68
Figur: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og bruttoledighed98.Bruttoledighed ca. 170.000
Beskæftigelse = antal jobs2.710.000Samlet arbejdsstyrke(ekskl. studerende):2.880.000
2.880.000
4.5.2. Stigende ungdomsarbejdsløshed ved afskaffelse af efterlønnen.Afvikling af efterlønnen skaber som anført i sig selv IKKE FLERE JOBS, men øger alenearbejdsudbuddet, idet der ved afvikling af efterlønnen tilføres arbejdsmarkedet 140.000 flerearbejdssøgende. Skal de i beskæftigelse, skal der altså som tidligere sagt skabes jobs til dem vedandre tiltag end selve afviklingen af efterlønnen dvs. frem til 2020 skabes 70.000 FLERE jobs.Det har i denne forbindelse intet at sige, om en del ældre fremover – hvis de ikke kan gå på efterløn– så i stedet bliver i deres hidtidige jobs. Der er jo som anført kun 2.710.000 jobs, hvilketefterlønnens af vikling ikke ændrer på.Og arbejdsmarkedet er sammenhængende. I øjeblikket træder yngre generationer ind i de 60 til 62åriges jobs, hvis disse går på efterløn. Hvis dette generationsskifte bremses ved efterlønnensafskaffelse, forhindre de yngre i at overtage de ældre jobs og bliver så selv ledige i stedet for. Forantallet af jobs er som anført givet. Hvis ældre bliver i dem, kommer de yngre ikke ind.Paradoksalt nok kan efterlønnens afskaffelse således medføre en stærkt stigendeungdomsarbejdsløshed. Det er ikke lige, hvad vi har brug for da ungdomsarbejdsløsheden iDanmark i forvejen er meget høj med omkring 15 pct. Det er lige så højt som dengang efterlønnenblev indført - netop bl.a. for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden.99
98 ) Kilde: Oven anførte værk.99) Jf. Ritzau: Økonomer – Efterlønsreform haster ikke. 15/1-2011.
69
En tilsvarende erfaring er gjort fra Sverige, nemlig at den reducerede afgang af ældre fraarbejdsmarkedet er blevet modsvaret af en meget høj ungdomsarbejdsløshed, der i dag er liggernæsten dobbelt så højt som i Danmark, idet ungdomsarbejdsløsheden i Sverige er helt oppe påomkring 25 pct.100I modsætning til, hvad DI påstår, øges den samlede beskæftigelse således ikke. Arbejdsløshedenflytter bare.
4.5.3. Det grå guld myte uden realitet.Selvom det ikke skal afvises, at nogle ældre i kraft af erfaring og kvalifikationer kan fastholde deresjob, hvis efterlønnen afskaffes, er der på den anden side ingen grund til at forvente andet, end at deældre bliver ramt af en betydelig højere arbejdsløshed end almindeligt gældende.En undersøgelse viser således, at op mod 2/3 af private arbejdsgivere aldrig har bedt en ældre ansatom at udsætte tilbagetrækning.101Det kan godt være, at Dansk Arbejdsgiverforening taler varmt for afskaffelse af efterlønnen og i denforbindelse bruger som argument, at der er brug for den ældre arbejdskraft. Menmedlemsvirksomhederne gør stort set intet for i dag at fastholde deres ældre medarbejdere. Deældre er simpelthen uønskede på arbejdsmarkedet – arbejdsgiverne ønsker dem ikke.
4.5.4. FAKTA: Afskaffelse af efterlønnen vil øge både ældre – og ungdomsarbejdsløshed.Det hævdes som argument for afskaffelse af efterlønnen, at 85 % af efterlønnerne jo kommer frabeskæftigelse og jo bare blive i job, hvis de ikke kan gå på efterløn. I forlængelse heraf hævdes medhenvisning til Sverige, at ikke bare beskæftigelsen af ældre, men også den samlede beskæftigelseherigennem kan øges.
100 ) Jf. Løbner, Jacob: Tre bud på årsagen til forskellen i ungdomsarbejdsløshed i Danmark og Sverige.http://www.jobkompetence.net/artikel/tre-bud-pa-hvorfor-ungdomsarbejdslosheden-er-meget-lavere-i-danmark-end-i-sverige.dk101) Jf. Jensen, Per H. : Ingen job til grå guld. Arbejderen 12/1-2011.
70
Men det er fiktion. Fakta er, at bruttoledigheden på 170.000 personer er udtryk for, at der totalt setpå det samlede arbejdsmarked mangler 170.000 jobs. Og arbejdsmarkedet er sammenhængende.Hvis ældre bliver i deres jobs, kommer yngre ikke ind. Paradoksalt nok kan efterlønnens afskaffelsesåledes medføre en stærkt stigende ungdomsarbejdsløshed oveni de høje 15 pct., som dennuværende ungdomsarbejdsløshed er på.Hertil kommer, at der ikke grund til at vente andet, at afskaffelse af efterlønnen vil medføre også enbetydeligt højere ældrearbejdsløshed end gældende for arbejdsmarkedet i gennemsnit. Simpelthenfordi det grå guld er en myte, som dækker over, at ældre medarbejdere i stor udstrækning IKKE erønskede på arbejdsmarkedet.
71
4.6. Vil lavere lønninger vil skaffe efterlønnerne i arbejde!
Gennemføres afskaffelse af efterlønnen, vil resultatet som indenfor en overskuelig årrække, hvis ennuværende beskæftigelsessituation og økonomiske politik ikke ændres, alene blive en stigning iarbejdsløsheden til et samlet niveau på op mod 300.000. Hermed kan regeringen selvsagt ogsåkigge i vejviseren efter de angivne milliardbesparelser.MEN – lyder argumentet fra borgerlige økonomer – stigende arbejdsløshed vil bidrage til atlønningerne sænkes og ved at gøre det mere profitabelt for arbejdsgiverne medføre, atbeskæftigelsen på sigt stiger.Toppen blandt borgerlige økonomer, formand for Det Økonomisk Råd, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har formuleret det sådan: ”Økonomien vil tilpasse sig hen ad vejen, fordi der sker et prespå lønnen, så efter en tilpasningstid vil folk komme i arbejde”102Hans Jørgen Whitta-Jacobsenuddyber dette med følgende billedlige fremstilling: ”Hvis der kom et skib og satte 200.000 nyedanskere af på kajen i morgen, så ville de selvfølgelig i første omgang være arbejdsløse. Men deresefterspørgsel efter arbejde ville føre til, at lønnen falder. Og det ville føre til, at arbejdsgiverne kanansætte flere.”103I denne borgerlige markeds- og udbudsøkonomiske tænkning kommer altså alligevel ikke af sigselv blot gennem det øgede arbejdsudbud. Det er lønsænkning for Danmarks lønmodtagere generelt,som skal føre til den foregøglede øgede beskæftigelse. Og midlet er øget arbejdsløshed.Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har udtrykt det ganske klart: ”Afskaffelse af efterlønnen presserlønningerne nedad. Lavere lønninger bringer flere i beskæftigelse.”104For arbejdsgiverne er det ikke blot et middel, men selve målet med at afskaffe efterlønnen. Tankener at kaste efterlønnerne ud på arbejdsmarkedet, så danskerne må kæmpe om jobbene. Så villønmodtagerne kræver mindre i løn. ”Hvis vi skal skabe arbejdspladser her i landet fremover, målønnen ikke stige, som den har gjort hidtil. Ved at afskaffe efterlønnen, kan vi bremselønstigningerne”, udtaler Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.105
102) Valgren Voight, Sten: Dyrt at afskaffe efterlønnen. (Dobbeltinterview med Henrik Herløv Lund og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen).Søndagsavisen. 7/1-2011103) Arbejderen: Efterlønnere skal presse lønnen. 11/1-2011.104) Jf. Information: ½-2011: Pres på lønnen, hvis efterløn fjernes.105) Jf. TV-2 Nyhederne 18/1.
72
Regeringen bruger IKKE udtrykkeligt samme argumentation. Men VK har tidligere tilsluttet sigudtalelser fra fx nationalbankdirektør Niels Bernstein om, at der af hensyn til konkurrenceevnen varbrug for en større arbejdsløshed til at dæmpe lønudviklingen. Så mon VK ikke bag facaden har detsom et mål med tilbagetrækningsreformen at holde igen på lønudviklingen, men blot ikke siger detlige ud (endnu) af taktiske grunde for at sælge reformen.
4.6.1. Dansk konkurrenceevne forringet.Skal man tage udbudsøkonomerne og arbejdsgiverne for pålydende, er den danske konkurrenceevnesamlet blevet forringet med op til 20 pct. gennem det seneste årti, herunder for op til 10 pct. ´svedkommende grundet for større lønstigninger i forhold til udlandet.106
Figur: Udvikling i lønkonkurrenceevnen siden 2000107.
Det er et meget stort spørgsmål, om denne analyse er rigtig, som tilskriver dalendelønkonkurrenceevne tabet af 200.000 arbejdspladser. Det skyldes snarere finanskrisen ogefterspørgselsfalde. Før finanskrisen klarede dansk erhvervsliv sig ganske godt, trods at manallerede da mente at lønkonkurrenceevnen var forringet, hvilket skyldes at en lang række centraledanske produkter er pga. særlige ”niche” markeder og produktegenskaber er langt mindre følsommefor pris og omkostninger, herunder løn, end standardvarer.106 ) Jf. Horn, Ulrik: Genopretning kræver 5 års løndvale. Børsen 21/1-2011.107 ) Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s. 160.
73
4.6.2. Mindst 5 års ”løndvale” skal redde konkurrenceevne – og beskæftigelse.
Men det er altså denne forringelse af lønkonkurrenceevnen, som af udbudsøkonomerne bl.a.tilskriver ansvaret for det store beskæftigelsesfald de seneste år. Og som afskaffelse af efterlønnenskal afhjælpe gennem et ganske stor eller langvarig lønstagnation for danske lønmodtagere. IfølgeDanske Bank skal der mindst være tale om 5 års nulvækst i reallønnen.108Perioden med ”løndvale” kan hermed blive ganske lang, inden denne ”tilpasning” er gennemført.Men spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk. Under 30 ´erne store økonomiske kriseanbefalede borgerlige økonomer også lønreduktion som middel til at overvinde krisen, men detvirkede ikke blandt andet fordi arbejderbevægelsen modsatte sig forringelsen af levestandarden.Et sådan blokering fra lønmodtagerside må også forventes i Danmark med en stærk fagbevægelse,som ikke bare kan sidde på hænderne og se lønudviklingen stagnere og reallønnen falde i årevis..Men hermed vil der blive stukket en kæp i hjulet på den udbudsøkonomiske mekanisme, som skulleskaffe beskæftigelse til 140.000 efterlønnere. Og hermed vil perioden med høj arbejdsløshed ogsåblive overordentlig lang.
4.6.3. Vil efterspørgslen tilpasse sig øget arbejdsudbud?Her vender de borgerlige økonomer så tilbage til argumentationen omkring, at øget arbejdsudbudvil medføre øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Man henviser her erfaringer fra tidligere. Fx HansJørgen Whitta-Jacobsen: ”Al erfaring viser, at når arbejdsstyrken vokser, så kommer der også flere iarbejde”. Med denne erfaring henvises blandt andet til sidste halvdel af 1900-tallet, hvor kvinderkom ud på arbejdsmarkedet i stort tal. For det første var det imidlertid ikke en gnidningsfri proces,men en medvirkende årsag til, at arbejdsløsheden i store perioder lå højt.
108 ) Horn, Ulrik: Oven anførte værk.
74
Ledighed i procent af arbejdsstyrken i Danmark 1950-2000.
Men det må medgives, at beskæftigelsen voksende hen ad vejen.MEN: Det skyldes imidlertid ganske specifikke omstændigheder, som bevirkede, at der var enstigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Det var fra det offentlige, som pga. velfærdsstatensudbygning efterspurgte mere arbejdskraft.109Men udbygningen af velfærdsstaten er jo for længstafsluttet og den nuværende regering vil jo tværtimod nu føre nulvækst ikke blot til 2013, men heltfrem til 2020, som tværtimod vil reducere offentlig beskæftigelse. Der er således ingenefterspørgsel i økonomien, som kan matche det øgede udbud af arbejdskraft ved afskaffelse afefterlønnen.Tilbage bliver kun arbejdsgivernes og markedsøkonomernes påstand om og tyrkertro på, at så viløget arbejdsløshed gennem lønpres hen ad vejen føret til øget beskæftigelsen.
4.6.5. FAKTA: Øget arbejdsudbud og lønstagnation vil ikke øge beskæftigelsen.Men realiteterne er jo, at hermed indrømmes, at alle de smukke argumenter om at øgebeskæftigelsen ved afskaffelse af efterlønnen i realiteten er et dække for et mål om rent faktisk atøge arbejdsløsheden for at forringe lønningerne for danske lønmodtagere.Bortset fra det dybt asociale heri, er realiteten imidlertid, at det ikke vil virke, for det kræver atdanske lønmodtagere og den danske fagbevægelse accepterer op til 10 års fremtidig lønstagnation.
109) Jf. Dalager, Stig og Jesper Jespersen: Vismændene skylder os nogle svar. Kronik i Politiken 14/1-11.
75
Men dette er jo også helt urealistisk og resultatet vil alene være en fastlåsning af situationen medvedvarende høj arbejdsløshed, øget statsunderskud og krig på kniven på arbejdsmarkedet.Og der er ingen udsigt til at 70´ernes, 80´ernes og 90´ernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft vilgentage sig, for den skyldtes udbygning af velfærdsstaten, som VK jo imidlertid nu vil afvikle igen.Det er således fiktion, når det fra regeringen og borgerligt hold hævdes, at afskaffelse af efterlønnenskal føre ud af krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. Fakta er tværtimod, at der vil være taleom en blindgyde, hvor dansk økonomi fanges i permanent lavvækst og krise.
76
4.7. SAMMENFATNING OG KONKLUSION KAPITEL 4.De borgerliges kerne påstand er som vist, at afskaffelse af efterlønnens vil øge beskæftigelsen.Regeringen forudsætter, at beskæftigelsen vil stige med op til 90.000 fuldtidspersoner ogherigennem vil de offentlige finanser forbedres med op til 18. mia. kr. Selv under forudsætning af,at alle arbejdsdygtige efterlønnere kommer i beskæftigelse vil, holder det imidlertid ikke.Den samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke være over 120.000, men 70 – 100.000. For detfordi de store efterkrigsårgange sidst i 10´erne vil være gået på pension og der kommer noglemindre årgange, som kan gå på efterløn. For det andet fordi en faldende andel betaler ind påefterlønnen.Selv i bedste tilfælde, hvor alle arbejdsdygtige kommer i job, vil højst omkring 45.000 kunnekomme i beskæftigelse i 2020 og ikke 70.000 fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen. Hermedreduceres også forbedringen af de offentlige finanser til omkring 2/3 af det, som regeringen regnermed. Dvs. der bliver et gevaldigt hul i den lovede forbedring af statsunderskuddet.Hermed har vi som anført belyst et ”best - case scenario” dvs. i bedste tilfælde, hvis allearbejdsdygtige efterlønnere kommer i job. Men hvad nu, hvis det ikke holder stik, hvis dertværtimod indtræffer et ”worst - case scenario” således, at kun få arbejdsdygtige efterlønnere finderbeskæftigelse?Som anført er det som bekendt svært at spå om fremtiden og navnlig så langt frem som 2020. Hvemforudså i 2000 finanskrisen. Kun meget få. Det eneste vi med sikkerhed ved om 2020 er, at detganske givet vil være helt anderledes end vi havde forestillet os. Ved både at afdækkebeskæftigelses – og statsfinansiel effekt i bedste og i værste tilfælde kan vi komme nærmere enfornemmelse af, hvor imellem virkeligheden i 2020 vil være placeret.Derfor belyste vi ved i 4 afsnit at undersøge, hvorvidt det er realistisk, at alle arbejdsdygtigeefterlønnere faktisk kommer i job? Argumenterne herfor fremlægges i forskellige versioner:1) Der kommer snart et økonomisk opsving, hvor en private sektor vil få brug for mere arbejdskraftog det skal afskaffelse af efterlønnen skaffe.2) Den demografiske udvikling med tilgang af mindre ungdomsårgange og afgang af store ældreårgange vil snart skabe arbejdskraftmangel på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnen afskaffes.3) En del af de ældre går på efterløn fra beskæftigelse og derfor kan de bare blive i job i stedet for atgå på efterløn, hvilket både vil øge beskæftigelsen af ældre såvel som den samlede beskæftigelse.4) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE umiddelbart at øge beskæftigelsen, men øgetarbejdsløshed antages at ville bremse lønudvikling og forbedre dansk erhvervslivslønkonkurrenceevne overfor udlandet og på sigt gøre det mere profitabelt for erhvervslivet at øgebeskæftigelsen.Men påstandene er fiktion. Fakta er noget ganske andet.
77
Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk opsving i den private sektor i en overskuelig årrække,men tværtimod risiko for lavvækst pga. fortsat boligkrise og dermed følgende afmattetprivatforbrug, på grund af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende negativ effekt på eksporten ogpå grund af nulvækst for det offentlige forbrug. Dermed vil efterspørgslen efter arbejdskraft hellerikke vokse i nødvendigt omfang. En afskaffelse af efterlønnen har således ringe udsigt til at øgebeskæftigelsen, hvis der ikke skabes mange flere jobs. Tværtimod vil en stærk forøgelse afarbejdsudbuddet med omkring 140.000 personer gennem afskaffelse af efterlønnen blot betyde flerearbejdssøgende, men hvis de ikke kan finde job, får dette indenfor de nærmeste år kun en effekt -at øge arbejdsløsheden vedvarende i tilsvarende omfangPå længere sigt kommer der imidlertid forhåbentligt og formentligt et opsving i sidste halvdel af 10´erne. Men der vil være betydelig risiko for, at det giver jobløs vækst. Det hænger sammen med, atvirksomhederne generelt vil være tilskyndet til at rationalisere og øget produktiviteten for atnedbringe enhedsomkostningerne i den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på finanskrisen. Ogincitamentet til produktivitetsforøgelse vil være særligt stærkt i Danmark, som i det seneste årti harhaft en meget svag produktivitetstilvækst og dermed står med et gevaldigt produktivitetsefterslæb.Men med forstærket produktivitetsudvikling skabes der nok vækst, men ikke flere jobs – vi fårjobløs vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne.
Ad 2) Den demografiske udvikling de kommende år vil ikke i tilstrækkeligt omfang skabe behovfor efterlønnerne på arbejdsmarkedet. Der VIL ganske vist være en betydelig bruttoafgang fraarbejdsmarkedet på et sted mellem 50 – 100.000 personer, men en stor del heraf vil blive opvejet afet stigende uddannelsesniveau og heraf følgende mindre arbejdsløshed og senere tilbagetrækning,således at nettobehovet for arbejdskrafttilførsel vil være et sted mellem 10 og 20.000 personer. Ogder er som beskrevet ringe udsigt til, at den private sektor indenfor en overskuelig årrække vilkunne øge efterspørgslen væsentligt efter arbejdskraft pga. boligkrise og forbrugsstagnation,offentlige besparelser og fortsat international økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor derimodkunne bruge en hel del af de 140.000, fordi det især er her afgangen pga. pensionering rammer.Men den vil jo ikke få lov hertil pga. VK s nulvækst, som angiveligt nu skal videreføres helt frem til2020. Og når der i forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve på op mod 200.000 bruttoledige.Forøges arbejdsudbuddet derfor voldsomt ved at tilføre 140.000 efterlønnere, vil den demografiskeudvikling langt fra skabe beskæftigelse til dem. Nettoresultatet bliver således en forøgelse afarbejdsløsheden med omkring 100.000 personer.
Ad 3) Heller ikke det borgerlige argument for afskaffelse af efterlønnen er gangbart om, atefterlønnerne jo bare blive i job, hvis de ikke kan gå på efterløn og at hermed ikke barebeskæftigelsen af ældre, men også den samlede beskæftigelse vil øges. Fakta er, at bruttoledighedenpå 170.000 personer er udtryk for, at der totalt set på det samlede arbejdsmarked mangler 170.000jobs. Og arbejdsmarkedet er sammenhængende. Hvis ældre bliver i deres jobs, kommer yngre ikkeind. Paradoksalt nok kan efterlønnens afskaffelse således medføre en stærkt stigende
78
ungdomsarbejdsløshed oveni de høje 15 pct., som den nuværende ungdomsarbejdsløshed er på.Hertil kommer, at der ikke grund til at vente andet, at afskaffelse af efterlønnen vil medføre også enbetydeligt højere ældrearbejdsløshed end gældende for arbejdsmarkedet i gennemsnit. Simpelthenfordi det grå guld er en myte, som dækker over, at ældre medarbejdere i stor udstrækning IKKE erønskede på arbejdsmarkedet.
Ad 4) Realiteterne er, at alle de smukke argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelse af ef-terlønnen i realiteten er et dække for et mål om rent faktisk at øge arbejdsløsheden for at forringelønningerne for danske lønmodtagere. Bortset fra det dybt asociale heri, vil det imidlertid ikkevirke, for det kræver at danske lønmodtagere og den danske fagbevægelse accepterer op til 10 årsfremtidig lønstagnation. Men dette er jo også helt urealistisk og resultatet vil alene være enfastlåsning af situationen med vedvarende høj arbejdsløshed, øget statsunderskud og krig på knivenpå arbejdsmarkedet. Og der er heller ingen udsigt til at 70´ernes, 80´ernes og 90´ernes øgedeefterspørgsel efter arbejdskraft vil gentage sig, for den skyldtes udbygning af velfærdsstaten, somVK jo imidlertid nu vil afvikle igen. Afskaffelse af efterlønnen er således ingen vej ud af krisen,arbejdsløsheden og statsunderskuddet, men en blindgyde, hvor dansk økonomi fanges i permanentlavvækst og krise.Opsummerende kan man sige, at der jf. ovenfor fra borgerligt hold udpeges 4 forskellige måder,som efterlønnerne kan komme i jobs på: Gennem et opsving i den private sektor for det første, fordet andet takket være den demografiske udvikling, for det tredje være via at flere ældre kommer ibeskæftigelse og trækker den samlede beskæftigelse op og endelig for fjerde gennem lønsænkning.Men som fremgået synes ingen af de 4 veje at kunne garantere, at efterlønnerne kommer ibeskæftigelse. Tværtimod virker det temmelig tvivlsomt, om antagelsen holder om, at der vil værejobs til efterlønnerne. Dermed bliver resultatet af regeringens tilbagetrækningsreform snarere øgetarbejdsløshed end øget beskæftigelse.Dermed kan man naturligvis også kigge i vejviseren efter den lovede forbedring af de offentligefinanser. Dette spørgsmål vil vi kigge nærmere på i næste kapitel.
79
KAPITEL 5:EFTERLØNOGOFFENTLIGE FINANSER.
80
5.1. Regeringen: Afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige finanser!
Som beskrevet angiver VK i sit udspil at tilbagetrækningsreformen vil forbedre de offentligefinanser markant med ca. 18 mia. kr. i 2020.110
Figur: Angivelse styrkelse af de offentlige finanser gennem tilbagetrækningsreform.
Effekten opnås hovedsageligt gennem den forventede forøgelse af beskæftigelsen med 70.000personer i 2020, hvorved de offentlige opnår reducerede udgifter til overførselsindkomster og øgedeskatteindtægter.
110) O.a.v., s. 19
81
5.2. Vil afskaffelse af efterlønnen forbedre statsunderskuddet?VK´s forventer som anført at øge beskæftigelsen med omkring 70.000 personer og dermed atforbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr. i 2020.Men det må som gennemgået i kapitel 3 imidlertid langt hen ad vejen vurderes at være fiktion. Forhvor skal jobbene komme fra, hvis den nuværende beskæftigelsessituation og økonomiske politikfortsættes?Fakta er, at der som anført må vurderes at være ringe udsigt til en så stærkt øget beskæftigelse, fordiden private sektor næppe kan levere en så stærkt stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, mens denoffentlige sektor ikke vil få lov til en stigende beskæftigelse. Heller ikke den demografiskeudvikling vil skabe jobs til så mange efterlønnere. Og at det skulle kunne lade sig gøre gennem 5 til10 års reallønsstagnation er heller ikke plausibelt.Hermed vil forøgelsen af arbejdsudbuddet gennem afskaffelse af efterlønnen tværtimod øgearbejdsløsheden, hvis der ikke skabes job og hvis den nuværende økonomiske politik fortsætter.Hermed kommer regnestykket for de offentlige finanser til at se noget anderledes ud.I en tidligere beregning111lavet lige efter statsministerens nytårstale tog undertegnedeudgangspunkt i statsministerens bebudelse af, at efterlønnen skulle afskaffes. Da detaljer omtilbagetrækningsreformen ikke forelå på daværende tidspunkt, belystes de principiellekonsekvenser, hvis efterlønnen afskaffedes på en gang.Regeringens nu fremlagte model indebærer imidlertid som tidligere beskrevet, at efterlønnenafvikles gradvist over 12 år. Afviklingen sker hurtigst i begyndelsen, idet efterlønsalderen fra 2014til 2020 forhøjes med 5 år fra 60 til 65 samtidig med, at efterlønsperioden reduceres fra 5 år til 2 år.Herefter forhøjes efterlønsalderen frem til 2025 yderligere fra 65 år til 67 og efterlønsperiodenreduceret fra 2 til 0 år.Det indebærer, at forøgelsen af arbejdsudbuddet vil være størst i første etape frem til 2020, hvorregeringen som anført i udspillet til tilbagetrækningsreform regner med en stigning i arbejdsstyrkenpå 70.000 fuldtidspersoner. Inkl. forventede førtidspensionister vil det svare til en reduktion ibestanden af efterlønnere på op imod 80.000 fuldtidspersoner dvs. med op mod 2/3 %.Jævnfør foran kan det diskuteres om dette tal på 70.000 efterlønnere er for højt, men i det følgendevil vi for enkelheds skyld tage udgangspunkt i denne forudsætning hos regeringen,I det følgende vil vi gennemgå økonomien i ordningen og konsekvenserne af frem til 2020 afgradvist at forøge arbejdsstyrken med i alt 70.000 fuldtidspersoner, men stadig underforudsætningen, HVIS der ikke skabes flere job og hvis den økonomiske politik ikke ændres. Det111) Lund, Henrik Herløv: Afskaffelse af efterlønnen vil koste 8½ mia. kr.
82
siger sig selv, at ved en gradvis afvikling af efterlønnen bliver de økonomiske konsekvenser andreend hvis efterlønnen afskaffes i en omgang.
5.2.1. Økonomien i den samlede efterlønsordning.112Efterlønnere modtager i gennemsnit113lidt over 150.000 kr i efterlønsudbetaling årligt (før skat).Den årlige samlede udgift til efterlønsudbetalingerne op mod 22 mia. kr, inkl. efterlønspræmie.114Beløbet er før skat. I det følgende vil vi for enkelheds skyld også vil se regne uden skat og førstmedtage dette til sidst).Heri er egenbetalingen til efterlønnen ikke fratrukket (efterlønsbidraget). For at opnå efterløn skalman betale et efterlønsbidrag på årligt omkring 5.300 kr. Det samlede egetbidrag til efterlønnensfinansiering fra både A-kasse kontingent + efterlønsbidrag anslås at være omkring 25 % = 5,5 mia.kr.115Nedbringes antallet af efterlønnerne med op mod 80.000 personer frem til 2020, vil det offentligeselvsagt spare en tilsvarende andel af udbetalingerne til efterløn + af efterlønspræmien = omkring14,5 mia. kr før skat. Samtidig bortfalder dog også en tilsvarende andel af indtægten fraegenbetalingen = omkring 3,5 mia. kr. Nettobesparelsen vil således være omkring 14,5 – 3,5 = 11mia. kr.
5.2.2. Men udbetaling af dagpenge og aktivering i stedet.Men hvis der ikke skabes de nødvendige flere jobs, vil de herved flere tilkommende tilarbejdsmarkedet i denne beskæftigelsessituationen enten ikke finde job og derved selv vil blivearbejdsløse. Eller hvis de fastholder beskæftigelse, vil det til gengæld forhindre andre i at komme112) Det følgende er en revideret og ajourført udgave af Lund, Henrik Herløv: Afskaffelse af efterlønnen vil koste 8½kr årligt. www.henrikherloevlund.dk/Artikler/Omkostningafskaffelseefterloen.doc. Beregningen er ajourført til gradvisafvikling af efterlønnen og går ligesom regeringens beregning i denne forbindelse kun til 2020, selvom efterlønnenførst vil være fuldt og helt afskaffet i 2026.113) Gennemsnit dels af fuldtids – respektive deltidsefterlønnere, dels af efterlønnere overgået som 60 årigerespektive efterlønnere overgået som 62 årige.114 ) Jf. Jyllandsposten 23/12 2010: Skal efterlønnen afskaffes? Samt jf. Forslag til Finanslov 2011: § 17.55.01.115 I Jf. Rose, Ulla; Vi betaler selv efterlønnen. Arbejderen 5/1 2011
83
ud af arbejdsløshed, fordi de pågældende jobs nu ikke bliver ledige. Det årlige dagpengepengebeløbpr fuldtidsforsikret udgør omkring 195.000 kr før skat116, hvilket for 70.000 fuldtidspersoner giveren samlet dagpengeudbetaling på omkring 13,5 mia. kr.Denne udgift må imidlertid betragtes som værende i underkanten, da der herudover vil påløbeyderligere udgifter til aktivering af dagpengemodtagerne. De årlige merudgifter hertil ville udgøromkring 1 mia. kr.117Samlet udgift til dagpenge og aktivering = 13,5+1 = 14,5 mia. kr.Hvis der ikke skabes flere job, men øget arbejdsløshed er økonomien i ordningen således alleredepå dette tidspunkt en dårlig forretning for staten, idet besparelser på omkring 11 mia. kr numodsvares af merudgifter på omkring 14,5 mia. kr = et underskud på – 3,5 mia. kr.
5.2.3. Udgift ved efterlønneres overgang til førtidspension mm.Hertil kommer udgifter til førtidspensionering af et antal efterlønnere.Merudgiften til førtidspensionisterne skal selvsagt også modregnes i de sparedeefterlønsudbetalinger. Førtidspensionssatsen udgør for over 25 årige omkring 195.000 kr årligt førskat for enlige og 165.000 kr. for samlevende.118I gennemsnit altså omkring 180.000 (før skat).Regeringen regner som anført med, at omkring 10 - 15 % af efterlønsmodtagerne = formentligomkring 7.000 fuldtidspersoner frem til 2020 vil overgå til førtidspension. Som anført kan detteoverslag i allerhøjeste grad diskuteres og vil også blive det længere fremme. Men for enkelhedsskyld tager vi her udgangspunkt i denne forudsætning fra regeringens side og regner med fleresamlevende end enlig. Udgift hertil omkring 1,5 mia. kr.Hermed vil underskuddet ved afskaffelse af efterlønnen være steget fra -3,5 mia. kr til – 5,0 mia. kr.Ovenstående må betragtes som værende i underkanten. Alternativet til førtidspension kunneimidlertid i en periode være sygedagpenge. Da sygedagpengemaksisum udgør omkring 195.000 prår (før skat)119og altså mere end førtidspensionen stiger merudgiften, hvis dette indregnes. Forenkeltheds skyld vil det dog ikke blive gjort her.Der vil dog være et opmuntrende element for staten ved at få efterlønnerne over på enten dagpenge
116 ) Jf. Sociale ydelser 2010, s. 4.117 ) Jf. Hækkerup, Klaus og Mette Marie Hansen: Notat om efterløn.118 ) jf. Sociale Ydelser 2010, s. 86.119 ) Jf. Sociale Ydelser 2010, s. 43.
84
eller førtidspension, da ydelserne som fremgået er højere end efterlønnen, hvorved der også skalbetales en højere skat. Samlet vil det offentlige modtage max + 1 ½ mia. kr. mere i skatteindtægter.Hvis der ikke skabes flere job, vil underskuddet for staten ved afvikling af efterlønnen frem til 2020således alt i alt være – 5,0 mia. kr + 1½ mia. kr = - 3,5 mia. kr.
5.2.5. Besparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år.En yderligere faktor bør dog tages med i betragtning, nemlig at VKO som led i ”Genopretnings-aftalen” har vedtaget at dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år.HVIS regeringens dagpengereform består efter et regeringsskifte, vil udbetaling af dagpenge til deflere arbejdsløse således efter 2 år blive erstattet (i bedste tilfælde) af kontanthjælp. Fra og med2016 vil hermed omkring 10.000 flere personer årligt blive sluset fra dagpenge over ibistandssystemet. Kontanthjælpen udgør for over 25 årige uden børn at forsørge pr 1/11 omkring120.000 årligt uden tillæg120Det offentlige vil hermed opnå en besparelse på pr fuldtidsperson 75.000 kr årligt ved overgang fradagpenge til kontanthjælp. Heri skal dog modregnes mindre skattebetaling. Netto ville overgang tilkontanthjælp fra dagpenge efter skat give en besparelse på +4,5 mia. krHermed giver afvikling af efterlønnen igen et lille overskud på: - 3,5 mia. + 4,5 mia. kr = +1,0 mia.kr. Men med så mange langtidsledige ville aktiveringsudgifterne givet stige og formentlig ædeoverskuddet op.Hvis der ikke skabes flere job, vil det offentlige således ikke få forbedret økonomien og reduceretstatsunderskuddet.
5.2.4. FAKTA: Afskaffelse af efterlønnen vil ikke forbedre de offentlige finanser.Regeringen stiller som anført en forbedring af de offentlige finanser med 18 mia. kr. i udsigt, hvisefterlønnen afskaffes.Fakta er, at det med hidtidige dagpengeregler i stedet vil give et underskud på – 3 mia. kr og selvmed de af VKO besluttede dagpengeændringer vil der fortsat ikke være nogen nettobesparelse vedevt. at afvikle efterlønnen, hvis den nuværende beskæftigelsessituation og økonomiske politikfortsætter og der ikke skabes flere job, jf. nedenstående tabel:120) Jf. Socialjura.dk: Aktuelle Satser på 1/1-2011.
85
Tabel: Effekt i 2020 på offentlig saldo af afskaffelse af efterlønnen i nuværendebeskæftigelsessituation og uændret økonomisk politik.Mia. kr (afrundet)Sparet udbetaling af efterløn + efterlønspræmietil 80.000 fuldtidspersonerBortfald af egenbetaling (efterlønsbidrag)Udgift til udbetaling af dagpenge for 110.000personerUdgifter til aktiveringUdgifter til førtidspension til 7.000Øget skatteindtægt ved overgang fra efterløn tildagpenge og førtidspensionI ALT MERUDGIFT – hidtidigedagpengereglerBesparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år –efter skatØgede aktiveringsudgifter til langtidsledigeI ALT BESPARELSE – fremtidigedagpengeregler+ 14,5– 3,5- 13,5
-1-1,5+ 1,5
- 3,5
+4,5
-1,00
Skabes der ikke flere jobs og forsættes den nuværende økonomisk politik, vil afskaffelse afefterlønnen således frem til 2020 ikke forbedre de offentlige finanser og reducerestatsunderskuddet.I det omfang det mod forventning skulle lykkes at øge beskæftigelsen i mindre omfang, vilovenstående underskud selvsagt forsvinde og erstattes af et begrænset overskud.
86
5.3. Regering og borgerlige økonomier: Vi har ikke råd til efterlønnen pga.statsunderskuddet!Men udover at lokke med forbedring af offentlige økonomi og sikring af velfærden fremfører VKogså en modsat argumentation, nemlig at ”Den offentlige økonomi ikke hænger sammen”.121Og atDanmark kan ” se frem til flere årtier med stigende underskud, hvis vi ikke gennemfører effektivereformer”.Og her er det så, at VK - regeringen peger på, at ”..vi har en dyr efterlønsordning”.122. Med andreord: Vi har ikke råd til efterlønnen.Samme opfattelse er til hudløshed fremført af fx Det Økonomiske Råd.123
5.4. Har vi råd til skattelettelser?124Man kan naturligvis kun være enig i, at vi naturligvis ikke har råd til alt. Og det er hævet over aldiskussion, at der er et statsunderskud og at det skal løses og at det sætter begrænsninger på detøkonomiske råderum. Der må altså prioriteres.Men her er det gode spørgsmål, hvad der er vigtigst: Efterløn eller skattelettelser?Er det vigtigst, at lønmodtagere efter et langt arbejdsliv kan få et værdigt otium? Eller at de iforvejen velstillede kan få endnu større indkomster?For det statsunderskud, der for VK – regeringen tjener som en afgørende grund for at ville afskaffeefterlønnen, er i væsentlig udstrækning fremkaldt af dens eget skattestop og egne skattelettelser.
121) Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 3.122) Oven anførte værk, s 6.123) Jf. Dansk Økonomi Forår 2010 og Dansk Økonomi Efterår 2010.124 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Myter og realiteter om u – og underfinansering af vko´s skattelettelser og skattestop.www.henrikherloevlund.dk/Artikler/Ufinansieredeskattelettelser.doc
87
Figur: Overskud og underskud på offentlige finanser (mia. kr) – inkl.”Genopretningsaftalen”125
100500-50-100
81,456,9
-46,5
-62,6-83,920102010201120112012
-62,52012
2007
200820072008
20092009
Men spørgsmålet er jo, hvad dette statsunderskud skyldes. Ifølge VK – regeringen skyldes det somtidligere anført finanskrisen samt at ”Udgifterne til folkepension, ældrepleje, sygehuse og sundhedvil stige. Mens indtægterne vil falde, fordi der bliver færre til at betale skat og fordiskatteindtægterne fra olien i Nordsøen falder”Det må anerkendes, at de nævnte faktorer absolut indgår i skabelsen af det danske statsunderskud.Men der er en væsentlig faktor, som VK – regeringen totalt fortier, nemlig dens økonomiske politik,herunder ikke mindst skattestop og skattelettelsespolitikken.
5.4.1. Skattestoppet ikke finansieret.For det første har VK med vedvarende støtte fra DF siden 2001 gennemført et skattestop.Skattestoppets såkaldte "nominalprincip" indebærer, at en række skatter og afgifter har væretfastfrosset på det hidtidige niveau og ikke er blevet reguleret i takt med pris og lønstigninger.Dermed har det offentlige selvsagt fået sine skatteindtægter udhulet, FORDI DER IKKE ERANVIST ANDRE SKATTER til erstatning for det herigennem tabte provenu. Skattestoppet harsåledes IKKE været finansieret.De vigtigste elementer i skattestoppet har været stoppet for ejendomsværdiskatten, stoppet formotorbeskatningen samt stoppet for en række punktafgifter. Ifølge tal fra Skatteministeriet selvkoster stoppet for ejendomsværdiskatten i 2010 årligt 6,8 mia. kr, stoppet for motorbeskatningen
125 ) Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s. 168.
88
koster årlig 3,9 mia. kr og stoppet for indeksering af punktafgifter koster årligt 8,3 mia. kr, jf.nedenstående tabel:
Tabel: Effekt af regeringens samlede skattepolitik.126
I alt koster den manglende finansiering af skattestoppet i 2010 således årligt 19 mia. Kr.
5.4.2. Underfinansierede skattelettelser 2007.Op til valget i 2007 vedtog VKO - flertallet underfinansierede skattelettelser, en forlængelse afskattestoppet og et mindre serviceløft for tilsammen 14 mia. kr. Ud af disse 14 mia. kr. var de 9,7mia. underfinansierede skattelettelser, som vi fik i 2008 og 2009.VKO påstod ganske vist, at lettelserne var finansierede i og med, at VK s 2015 plan viste holdbareoffentlige finanser. Men det gjorde den kun, fordi der i planen var indbygget fremtidigeforbedringer af de offentlige finanser for 14 mia. kr., som skulle skaffes af Arbejdsmarkeds-kommissionen.Der kan imidlertid stilles et mere end stort spørgsmålstegn ved om disse er skaffet. Således skulleVK´ s ”Skattereform” 2009 skaffe 5 mia. kr. i finansiering og ”Genopretningsaftalen” i 2010yderligere 4 mia. kr ved at øge arbejdsudbud OG beskæftigelse med omkring tilsammen 30.000personer.Der er imidlertid tale om forbedringer af den såkaldte ”strukturelle” dvs. langsigtede beskæftigelse.Al den stund bruttoledigheden imidlertid frem til i dag er steget til 170.000 personer og126 ) Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/10-09.
89
beskæftigelsen er faldet med op mod 200.000 arbejdspladser og ingen af delene desværre måforventes at ændre sig afgørende i de nærmeste år og formentlig helt frem til 2015, kan dennemerbeskæftigelse på ingen måde ses at være blevet eller indenfor en overskuelig årrække at villeblive indfriet og dermed er den indtægtsfremgang heller ikke realiseret, som skulle finansiereskattelettelserne.Der er altså til dato IKKE skaffet finansiering for de 9,7 mia. kr. i skattelettelser, som blev vedtageti 2007 for at VKO kunne vinde valget her.
5.4.3. Underfinansierede skattelettelser 2009.I VKO ´s skattereform fra 2009 (Forårspakke 2.0) er indbygget en underfinansiering på i alt 30 mia.kr, fordelt med 14,1 mia. kr i 2010, 8,4 mia. kr. i 2011 og 7,9 mia. kr. i 2012127, jf. nedenstående:
Figur: Under og overskud på skattereformen 2010 – 2015 – pct. af BNP.128
0,20,10-0,1-0,22010
Provenu af skattereformen i pct af BNP
20112012
20132014
-0,3-0,4-0,5-0,6-0,7
2015
Dele heraf har VK dog med "Genopretningsaftalen" udsat til efter 2013 ved at udskydetopskattelettelser i 2011 og 2010. Den store topskattelettelser i 2010 er dog blevet gennemført.Underfinansieringen indhentes først efter 2013, primært gennem forhøjelser af en række energi-,miljø- og sundhedsafgifter. Der vil dog gå en årrække før underfinansieringen er dækket ind. Derfor127 ) Kilde: Pedersen, Frederik I. og Martin Madsen: Forårspakke 2.0. AE –rådet, marts 2009.128 ) Kilde: Konvergensprogram 2009.
90
bidrager underfinansieringen indtil da til et betydeligt provenutab og dermed til statsunderskuddethelt frem til 2013.Der mangler i 2010 som følge af de underfinansierede skattelettelser årligt 13,1 mia. kr.
5.4.4. FAKTA: U – og underfinansiering af skattelettelser skaber hul på 40 mia. kr. ioffentlige finanser i 2010.Samlet er der således i 2010 tale om, at VKO´ s u - og underfinansierede skattestop ogskattelettelser årligt bevirker et tab på årligt 40 mia. kr, der jf. ovenstående tabel fordeler sigsåledes:Tabel: Samlet årlig årligt provenutab i 2010 af u - og underfinansierede skattelettelser 2001 –2010. (mia. kr)
Skattestop 2001 - 2010:Underfinansieret skattelettelse 2007:Underfinansiering af skattereform 2009I ALT PROVENUTAB ÅRLIGT I 2010
199,713,141,8
Eftersom statsunderskuddet i før Genopretningspakken forventedes at blive 88 mia. kr129og efter atblive 62,9 mia. kr.130, er et således op til halvdelen af statsunderskuddet i 2010, som skyldes VKOs u - og underfinansiering af givne skattelettelser.Der har altså ikke været råd til VK s skattestop og skattelettelser og navnlig har der ikke været rådtil de underfinansierede dele heraf. Det hermed nok så nærliggende tiltag må statsunderskuddet måderfor være at rulle disse u – og underfinansierede skattelettelser tilbage.Der er andre ting, som også må gøres, herunder ikke mindst at genskabe væksten i produktivitet og
129 ) Jf. Økonomisk redegørelse august 2010.130 ) Jf. Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s. 168
91
BNP, men herom længere fremme. Men annullering af VK s skattelettelser er et must. Men det vilregeringen selvsagt af ideologiske grunde ikke.
92
5.5. Har vi råd til velhaveres skattefradrag til pension og ejerbolig?Det er naturligvis rigtigt, når regeringen anfører, at efterlønsordningen belaster de offentligebudgetter, idet staten jo yder et tilskud til ordningen som supplement til A-kassemedlemmernesegenbetaling til ordningen.Man peger her på et beløb på omkring 16 mia. kr, hvori er fratrukket efterlønsbidraget, der somtidligere beskrevet indførtes i 1999. Men inden da bidrog lønmodtagerne til efterløn + dagpengesamlet over A-kasse kontingentet, der som beskrevet forhøjedes klækkeligt ved efterlønnensindførelse. Og man må derfor vurdere, at det også efter 1999 ikke blot har været igennemefterlønsbidraget, men fortsat også igennem A-kasse kontingentet, at efterlønsmodtagerne har betalttil efterlønnen. Endelig lønmodtagerne bidraget til finansiering af en række overførselsindkomster,herunder efterlønnen, gennem AM - bidraget. Der kan derfor stilles et ganske stort spørgsmålstegnved den offentlige nettoudgift til efterlønnen virkelig løber op i 16 mia. kr? I mangel af merepræcise tal nødsages vi imidlertid til at tage udgangspunkt heri.Men efterlønnen er jo ikke den eneste pensionsform, som modtager offentlige tilskud eller som detogså kaldes i økonomsprog: Subsidieres af staten. Stort set alle pensioner er skattesubsidierede131og omfanget af statstilskuddet er betragteligt, idet der årligt indbetales over 50 mia. tilpensionsformuen132.Mens efterlønsordningen primært bruges af de lavere lønnede, bruges den stort set ikke af dehøjtlønnede. For disse grupper udgør efterlønnen ikke et tilstrækkeligt attraktivt indkomstniveauved tilbagetrækning. Disse indkomstgrupper sparer i stedet op via skattebegunstigedepensionsopsparinger, som op til100.000 kr. kan fradrages i topskatten, kombineret med store –lavtbeskattede – friværdier i ejerboligen.
5.5.1. Skattebegunstigelse af pensionsordning.I forbindelse med pensionsopsparing er der tale om en begunstigelse, såfremt skatteværdien affradraget er større end beskatningen på udbetalingstidspunktet. Det er ikke tilfældet medkapitalpensioner, hvor fradraget ved indbetalinger og beskatningen ved udbetalingen stort set er ligestor.
131 ) Jf. Clemmensen. Franz: Myter om efterlønnen. Berlingske 21.juni 2010.132 ) Jf. Rønberg, Jan: Pensionsopsparing – den glemte skat. Information 13. sept. 2003
93
Derimod kan indbetaling på pensionsordninger med løbende udbetalinger fradrag i topskatten, menvil ofte blive underkastet en lavere beskatning ved udbetaling efter overgang til pensionering. Derer som bekendt ved skattereformen i 2010 blevet gennemført et loft for fradrag på 100.000 kr vedindbetaling på ratepensioner, mens andre former for pensioner med løbende indbetaling, fxlivrenter, ikke er underkastet loftet.Ifølge Finansministeriet er der dog trods loftet tale om ganske store fradrag i forbindelse medindbetaling af under 100.000 kr. årlig til ratepensioner samt ved indbetaling til andre pensioner medløbende udbetaling. Den her nævnte samlede fradragsmasse kan ud fra oplysninger fraFinansministeriet opgøres til omkring 80 mia. kr. i 2008.133. Langt hovedparten af disse fradragforetages af personer med topskatteindkomster, jf. nedenstående figur.
Figur: Antal personer med pensionsordninger fordelt på indkomstintervaller 2005134
25201510500,93,116,5
24,615,117,8
21,9
00
0
0
0
0
00.00Over7
0.00
0.00
0.00
00.0
0.00
-20
-30
-40
-50
der1
001
001
001
001
Un
100.
200.
300.
400.
Efter afskaffelsen af mellemskatten og nedsættelsen af topskatten ved skattereformen i 2010 vilforskellen i beskatningen udgøre omkring 20 pct., hvis indbetaleren er topskatteyder vedindbetalingen og bundskatteskatteyder ved udbetalingen. Med udgangspunkt i ovenstående data,som viser at omkring 80 pct. af de fratrukne på omkring 80 mia. kr sker i topskat og med enskattefordel på 20 pct. giver det et skattetilskud på – forsigtigt anslået – op til 10 mia. kr.
133) Jf. Finansministeriet: Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger.134) Kilde: Skatteministeriet – Pensionsindskydernes indkomstforhold.
500.
001
-75
50
.00
1
94
5.5.2. Skattebegunstigelse af opsparing i ejerbolig.Ligesom de højtlønnnedes pensionsopsparinger er særligt skattebegunstigede, er fortjenesten ved dehøje indkomstgruppers anden fortrukne (pensions)opsparingsmåde, ejerboliger, også stærktskattebegunstiget. Fradragsretten for renteudgifter til ejerboliger udgør fortsat omkring 30 pct.,mens ejendomsværdiskatten er relativt lav og yderligere gennem en række år har været fastfrosset,mens kapitalgevinster på fast bolig ikke beskattes i Danmark.135I forhold til det offentlige er det en kendsgerning, at de fradragsberettigede renteudgifter langtoverstiger de skattepligtige renteindtægter. Dette skaber et offentligt provenutab på 15-20 mia. kr.årligt136, som kun delvist modsvares af ejendomsværdiskatten. Via skattesystemet ydes såledesogså et skattetilskud på op til 10 mia. kr til opsparing i ejerboliger, som for de ældre boligejeresvedkommende også må vurderes at fungere som en form for pensionsopsparing.Det er almindeligt anerkendt, at dette tilskud først og fremmest går de højere indkomster.Figur: Nettorenteudgifter og skatteværdi heraf fordelt på indkomstintervaller.137
Hertil kommer som anført den manglende beskatning af kapitalgevinster på ejerbolig.Der sker således også en betydelig subsidiering af (pensions)opsparing i ejerboliger.
135 ) Jf. Clemmensen, Franz: Oven anførte værk.136 ) Jf. Det økonomiske Råd: Hvordan bør kapitalindkomst beskattes? 17/12 2008.137 ) Jf. Det økonomiske Råd: Dansk Økonomi Efterår 2010, s. 285.
95
5.5.3. Efterlønnen får næppe større skattetilskud end velhaveres opsparing til pension og iejerboliger.
Efterlønnen er således næppe en større belastning for de offentlige udgifter end de velhavendesopsparing til pension – og i ejerboliger, som også modtager betydelige skattesubsidier.I stedet for hetzen mod de økonomisk dårligere stilledes efterløn ville det af hensyn tilstatsunderskuddet således være nok så givtigt at gennemføre en stærkere begrænsning/afskaffelse afde velstilledes fradragsret for pensionsindbetalinger end det allerede gennemførte samt enreetablering af ejendomsværdiskatten eller indførelse af en kapitalgevinstskat på ejerboligerkombineret med en langsigtet yderligere reduktion i fradragsretten for renteudgifter.Der er således i høj grad tale om demagogi, når tilskuddet til lavtlønnedes pensionering iefterlønsordningen, mens de modsvarende skattesubsidier til højere lønnedes pensionsopsparing ipensionsordninger og i ejerboliger fredes. For som anført belaster statstilskuddene til develhavendes (pensions)opsparinger de offentlige finanser i formentlig lige så stort eller størreomfang.
96
5.5.KONKLUSION OG SAMMENFATNING KAPITEL 5.
Vi har i dette kapitel undersøgt to centrale argumentationer fra Regering, arbejdsgivere ogborgerlige økonomer, nemlig at
afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige finanser markant, nærmere bestemt med 18mia. kr.
og at der ikke er råd til efterlønnen på grund af statsunderskuddetHvad angår for det første de offentlige finanser, så regner VK – regeringen i 2020 med at forbedrede offentlige finanser med 18 mia. kr ved at afvikle efterlønnen. Forudsætningen er en forbedring afbeskæftigelsen med 70.000 personer, hvorved det offentlige ikke blot sparer udgifter til udbetalingaf efterløn, men også opnår en øget skatteindtægt fra de 70.000.Men der er også her er i høj grad tale om fiktion. Fakta er, at med en fortsættelse af den nuværendebeskæftigelsessituation og økonomiske politik er der ringe udsigter til den omfattende jobskabelse,som vil være nødvendig for at beskæftige efterlønnerne og dermed vil besparelsen ved afvikling afefterlønnen opvejes af øgede udgifter til dagpenge, aktivering og førtidspension.Ved hidtidige dagpengeregler vil resultatet i stedet for bedre offentlige finanser blive et underskud,men selv med VKO s halvering af dagpengeperioden kan det ikke forventes, at afvikling afefterlønnen vil forbedre de offentlige finanser, hvis den nuværende økonomiske politik fortsætter ogder ikke skabes flere jobs.Og hvad angår for det andet spørgsmålet, hvorvidt der er med statsunderskuddet er råd tilefterlønnen, er svaret ifølge VK oplagt: Det er der IKKE, fordi de offentlige finanser presses afstigende udgifter og faldende indtægter.Igen er der igen tale om, at regeringen skaber en fiktion. For fakta er, at det i høj grad er VK sfejlslagne økonomiske politik og navnlig skattestop og skattelettelser, som sammen medfinanskrisen har skabt statsunderskuddet. Drænet i de offentlige finanser på grund af aleneskattestop og skattelettelser udgjorde i 2010 op mod 60 mia. kr og heraf udgjorde i 2010 u – ogunderfinansierede skattelettelser omkring 40 mia. kr svarende til omkring halvdelen atstatsunderskuddet.For det andet er det påfaldende, at de borgerlige politikere har meget stor opmærksomhed påstørrelsen af det offentlige tilskud, som ydes til efterlønnen og dermed primært til de laverelønnedes pensionering. Mens man freder de også ganske store tilskud til de højere indkomsters(pensions)opsparing, som ydes til pensioner med løbende udbetaling samt navnlig til ejerboliger i
97
form af asymetrisk beskatning af rentefradrag og i form af manglende beskatning afkapitalgevinster.Der er naturligvis ikke råd til alt og følgelig må der prioriteres i den økonomiske politik. Men nårstatsunderskuddet i høj grad skyldes VKO s skattestop og skattelettelser er det etprioriteringsspørgsmål, om skattelettelserne til samfundets velstillere skal opretholdes eller det skalprioriteres, at ældre lønmodtagere kan få et værdigt otium?
98
KAPITEL 6:EFTERLØNOGPENSIONS –OG INDKOMSTFORSKELLE.
99
6.1. Er efterlønnerne bare som os andre?
6.1.1. Løkke: Efterlønnerne er som os andre.Statsministeren har som anført tilkendegivet, at efterlønnerne bare er lige som os andre. Hermed harhan udover at afvise, at efterlønnere er nedslidte, også villet afvise, at der skulle være nogen socialskævhed i at nedlægge efterlønnen.
6.1.2. FAKTA: Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde.Også denne påstand er imidlertid lodret forkert. Generelt er der langt flere kvinder end mænd, Ognavnlig er der uddannelsesmæssigt betydeligt ufaglærte og faglærte blandt efterlønnerne end blandbeskæftigede 60 – 64 årige.
Tabel: Fordeling af efterlønsmodtagere og beskæftigede på hoveduddannelsesgrupper 60 – 64 år.138
Det betyder igen, at det er nogle af dem med de laveste indkomster, som går på efterløn. Der er altsåstor social ulighed mellem efterlønnerne og de beskæftigede og når man rammer efterlønnen venderindgrebet altså den tunge ende nedad.138) jf. Juul, Jonas Schytz: Store forskelle på efterlønsmodtagere og beskæftigede. AE rådet 24/1 2011.
100
6.2. Bliver efterlønnerne forgyldt?
6.2.1. Regeringen: Efterlønnen for fordelagtig.Udover at nedtone forskelle mellem efterlønnere og andre har repræsentanter for regeringen, bl.a.finansministeren, i forlængelse heraf også anført, at folk går på efterløn skyldes det simpelthen, atordningen er for økonomisk fordelagtig - ikke sociale eller helbredsmæssige grunde.Eller som det har heddet i en valgannonce for de borgerlige: ”Vi betaler raske mennesker for ikke atgå på arbejde”.
6.2.2. FAKTA: Dækningsgraden kun 50 – 60 pct. af hidtidig indkomst.Denne påstand om ”forgyldte efterlønnere” virker noget besynderlig al den stund, der er tale om etikke uvæsentligt indkomsttab ved overgang til efterløn, ikke mindst fra 60 års alderen, hvad jomange gør. For en ufaglært er dækningsgraden i forhold til vanlig indkomst kun 60 pct. vedovergang til førtidspension som 60 årig og for en faglært helt ned på 50 pct.Figur: Dækningsgrad i forhold til personlig indkomst (2001-niveau)139
Vi kan dermed roligt dementere påstanden om at efterlønnerne indkomstmæssigt bliver forgyldt.139) Kilde: Velfærdskommissionen.
101
6.3. FAKTA: Også store forskelle i pensionsmuligheder.Men nok så væsentligt indskrænker de faktiske forskelle mellem efterlønnere og andre sig ikke blottil, at efterlønnere er dårligere uddannede, lavere lønnede og har det mest belastede arbejdsmiljø.Hvis efterlønnen afskaffes, vil de også have de ringeste muligheder for alligevel at gå på pensionsom 60 - årig, hvis helbredet nu skulle svigte.Det skyldes, at der er stor forskel på, hvor store pensionsformuer som efterlønnerne har opsparet iforhold til personer med længerevarende uddannelse. Hvor en 60 årig akademiker i 2009 typisk haropsparet gennemsnitlig 2.5 mio. kr i pensionsformue, har en 60 årig 3F ´er gennemsnitligt kununder 500.000 kr i pensionsformue, mens faglærte og HK ´ere, har mellem 750.000 og 1 mio. kr.En ufaglært har altså omkring 1/5 af akademikeres pensionsformue, mens faglærte og HK ´ere kunsniger sig op på respektive 30 og 40 pct. rundt regnet.
Figur: Pensionsformue for 60 årig fordelt på A-kasse. 2009.140
Dette betyder, at mens en typisk LO – arbejder der går på pension som fx 65 årig kun får udbetaltbeskedne 22.000 kr. om året, vil en typisk overenskomstansat DJØF´er vil få udbetalt op mod190.000 kr om året og en kontorchef helt op til 250.000 kr om året. Afskaffes efterlønnen vilakademikerne stadig kunne trække sig tilbage tidligt for egne opsparede pensionsmidler, mens de
140) Jf LO: Stor ulighed i de danske pensionsformuer. 26/1-11.
102
ufaglærte med det længste og hårdeste arbejdsliv vil være afskåret herfra.141Denne kæmpe ulighed udlignes i dag i høj grad af efterlønssatsen på 180.000 for enfuldtidsforsikret. Men afskaffes efterlønnen, er LO arbejderne pisket til at fortsætte uanset omhelbredet er til det eller ej.Denn store forskel i pensionsopsparing skyldes ikke blot, at pensionen opspares i forhold til løn ogdermed afspejler lønforskelle. Men også at en akademiker i dag typísk har indbetalt til sinepensionsordninger hele sit arbejdsliv, men LO arbejdere er kommer meget senere i gang med atindbetale til arbejdsmarkedspension og indtil for få år siden også har fået indebetalt en laverre andelaf lønnen. Derfor vil LO – arbejdernes pension først være udbygget om 20 til 30 år.Uanset at regeringens tilbagetrækningsreform afvikler efterlønnen over lidt over 10 år, vil dennestore ulighed med hensyn til tilbagetrækningsmuligheder således fortsat i høj grad være mærkbar.
141) Jf. Jensen, Per H.: Akademikere kan stadig svinge golfkøllen. Arbejderen 14/1-11.
103
6.4. SAMMENFATNING OG KONKLUSION KAPITEL 6.
Regeringen har påstået, at efterlønnere blot er som andre og dermed søgt at nedtoneuddannelsesmæssige, helbredsmæssige og sociale forskelle mellem efterlønnere og andre. Iforlængelse heraf har man ligefrem påstået, at tilgangen til efterlønnen ikke har noget med sådanneforhold at gøre, men skyldes at efterlønnerne slet og ret ”bliver forgyldt”.Men det er fiktion.Fakta er, at efterlønnerne ikke er som alle andre, men tværtimod repræsenterer den nedre del afsamfundet: De med kortest uddannelse, mest belastet arbejdsmiljø og dermed ringest helbred ogoveni de med laveste indkomsterOg en efterløn har intet med forgyldning at gøre. Dækningsgraden i forhold til hidtidig indkomst erkun mellem 50 og 60 procent for en ufaglært og 50 og 60 procent for en faglært. Ikke ligefremnoget luksusliv.Tilmed og nok så væsentligt gør der sig ydermere en kæmpeforskel gældende på efterlønnere ogandre, hvad angår muligheder for tidlig pensionering, hvis efterlønnen ikke er der. For så harakademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing som en LO arbejder. Og en typisk LO arbejdervil kun modtage en udbetaling på omkring 20.000 kr om året fra pensionsopsparing, hvis han/hunfratræder som 65 årig, mens en Djøf’ere vil modtage 10 gange så meget.Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnen. Men afskaffes den, er realiteten, at de med længstarbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst helbred samt ikke mindst kortest liv vil have dårligstmulighed for så at trække sig tilbage tidligere, hvis helbredet skulle svigte.
104
KAPITEL 7:EFTERLØNOGVELFÆRD
105
7.1. Regeringen: Afskaffelse af efterlønnen skal sikre økonomien og velfærden!
7.1.1. Har regeringen troværdighed omkring ”sikring af velfærden”?Det er efterhånden blevet kutyme, at VK regeringen fremlægger forslag om velfærdsforringelser ” ivelfærdens navn” dvs. med den begrundelse, at herefter vil velfærden ”være sikret”. Således blev”Genopretningsaftalen” i 2010 indgået med det formål at sikre velfærden. Og regeringen erklærede,at med Genopretningsaftalen var regningen betalt for finanskrisen: ”Aftalen om genopretningen afdansk økonomi er et væsentligt skridt i retning af at indfri de finanspolitiske mål frem mod 2015:Det centrale mål er at opnå strukturel balance i 2015. Det kræver nye initiativer, der styrkerfinanserne med 31 mia. kr. Dermed er kravet om finanspolitisk holdbarhed opfyldt.”142Men det var den så altså alligevel ikke, efter at genopretningsaftalen er kommet i hus, serregeringen nu pludselig store offentlige underskud i en længere årrække fremover og efterlønnensafskaffelse skal altså betale den næste regning. Man har for at finde nye underskud at dækkeganske belejligt flyttet målstregen fra 2014 til 2020.Men efter tilbagetrækningsreformen vil velfærden (igen) være sikret: ”Med regeringenstilbagetrækningsreform tages et stort skridt i retning af at fremtidssikre den danskevelfærdsmodel”.143Men der er meget lidt grund til at tro mere på disse forsikringer.Meget tyder tværtimod, at det havde været længe planlagt, da statsministeren i nytårstalenannoncerede, at efterlønnen skulle afskaffes. Statsministerens bebudelse af, at regeringen vilafskaffe efterlønnen, skete ellers på trods af gentagne forsikringer fra Lars Løkke Rasmussen såvelsom fra andre medlemmer af regeringen tidligere om, at man stod ved den såkaldte ”velfærdsaftale”fra 2010 og dermed IKKE ville røre efterlønnen.Så lidt kan man altså åbenbart regne med regeringens og statsministerens ordholdenhed ogtroværdighed. Meget tyder derfor på, at forsikringerne om efterlønnens bevarelse var ren taktik, derskulle berolige vælgerne, mens regeringen i ”Genopretningsaftalen” fik sit første katalog afvelfærdsforringelser igennem. Man kan derfor få den tanke, at de nye beroligende ord om, at medtilbagetrækningsreformen SÅ er velfærden sikret er lige så taktisk funderede og kun holder tilreformen er gennemført.Men vil afskaffelse af efterlønnen overhovedet sikre velfærden? Regeringen angiver som tidligerebeskrevet herom at reformen vil sikre arbejdskraft og beskæftigelse og dermed den fremtidige142) VKO: Aftale om genopretning af dansk økonomi, s. 12-13.143) Jamen, vi kan da ikke låne os til velfærd, s. 5.
106
vækst og at den vil sikre flere midler til de offentlige finanser og dermed holdbarheden af deoffentlige finanser.Men heri ligger to problematikker gemt. For det første er der spørgsmålet om, hvilken effektreformen i sig selv vil have? Og for det andet er der spørgsmålet om, hvori problemerne medholdbarheden af de offentlige finanser og væksten egentlig består?
7.1.2. Fakta: Meget tvivlsom om ”Tilbagetrækningsreformen” forbedrer beskæftigelse ogoffentlige finanser?Det første spørgsmål er altså om reformen i sig selv vil forbedre beskæftigelse og vækst såvel somoffentlige finanser?Her er beskæftigelsesspørgsmålet som vi har set alfa og omega for effekten af regeringenstilbagetrækningsreform. Kun ved at få de 70.000 efterlønnere i beskæftigelse udretter regeringennoget for væksten, økonomien og velfærden.Spørgsmålet om der er udsigt til, at efterlønnerne kommer i beskæftigelse, har vi imidlertid jo belystpå de foregående sider og kan derfor nøjes med en kort repetition.For det første overdriver regeringen tallene for, hvor mange efterlønnere, der vil være frem til 2020og dermed overdriver man også beskæftigelsespotentialet. Snarere end regeringens 70.000fuldtidspersoner i 2020 er det mere realistisk med omkring 45.000 fuldtidspersoner. Såfremt allekommer i arbejde, vil forbedringen af de offentlige finanser således også være betydeligt mindreend angivet i ”Tilbagetrækningsreformen”: Omkring 11 mia. kr og ikke de af regeringen forventede18 mia. kr.Men for det andet og nok så væsentligt er udsigten tvivlsom til, at mere end få af efterlønnerne kankomme i beskæftigelse frem til 2020. De argumenter holder ikke vand, som fra borgerligt holdfremføres for, at efterlønnerne vil komme i beskæftigelse. Et opsving i den private sektor er i denærmeste år tvivlsom, men selvom der må forventes et opsving i sidste halvdel af 10 ´erne, er derbetydelig risiko for, at det pga. stærkt stigende produktivitetstilvækst vil være i høj grad jobløst.Der er heller ikke udsigt til, at den demografiske udvikling vil opsluge efterlønnernes arbejdskraft,for når der korrigeres for effekten af stigende uddannelsesniveau skrumper faldet i arbejdsstyrkenfra 50.000 fuldtidspersoner til omkring 10.000. Tilmed vil det navnlig være i den offentlige sektorder vil være brug for mere arbejdskraft, men her vil regeringens nulvækst i en årrække reducereoffentlig beskæftigelse med 5 – 10.000 stillinger årligt.Et tredje argument er, at højere tilbagetrækningsalder øger såvel ældre beskæftigelsen som densamlede beskæftigelse. Men det passer ikke. Ældre beskæftigelsen kan måske vokse, men i så
107
tilfælde på bekostning af stigende ungdomsarbejdsløshed og den samlede beskæftigelse øgeshermed ikke.Endelig kryber nogle borgerlige økonomer og arbejdsgivere til korset og indrømmer, attilbagetrækningsreformen umiddelbart IKKE giver øget beskæftigelse, men tværtimod højerearbejdsløshed. Men det vil og skal presse lønnen og lønsænkning hævder man vil så på sigt øgebeskæftigelsen. Problemet med den model er imidlertid, at den afhænger af, at lønmodtagerne ogfagbevægelsen vil acceptere 5 til 10 års lønstagnation, hvilket er urealistisk.Dermed bliver det sandsynlige resultat af tilbagetrækningsreformen således ikke øget beskæftigelse,men tværtimod øget arbejdsløshed. Og i så tilfælde får tilbagetrækningsreformen så heller ikke denønskede positive effekt på de offentlige finanser. I stedet vil vi få en nulløsning, fordi besparelser påefterlønsudbetaling modsvares af øgede udgifter til dagpenge, aktivering og kontanthjælp samtførtidspension.Der er således meget tvivlsomt, om regeringens forslag om afvikling af efterlønnen vil medførenogen væsentlig forbedring af beskæftigelsen og dermed af de offentlige finanser. Tværtimod er derbetydelig risiko for, at effekten blot vil være øget arbejdsløshed og fortsat statsunderskud.
108
7.2. Er tilbagetrækningsreformen oplæg til nye velfærdsforringelser?
7.2.1. Besparelseskravet øges hele tiden.
Med den manglende beskæftigelses – og statsfinansielle effekt vil der i regeringenstilbagetrækningsreform være indbagt et oplæg til yderligere velfærdsforringelser, som der jo set fraregeringens synspunkt automatisk vil være brug for, når denne reform viser sig ikke at virke (nok).Meget tyder da også på, at det er VK – regeringen ganske klar over og at det har den for længstplanlagt med? Finansminister Claus Hjorth Frederiksen har således varslet ”mange års smalkost i deoffentlige udgifter”. Den offentlige sektor må ikke vokse de næste mange år, det skal forbeholdesden private sektor.144.Venstres finansordfører Jacob Jensen har konkretiseret dette yderligere. De offentlige udgifter skalfastlåses ikke bare i årene 2011 – 2014, men i yderligere seks år til 2020.145. Ved ”Genopretnings-aftalen” sparede man 23 mia. på de offentlige udgifter. Men gennem fortsat nulvækst vil man spareårligt omkring 3,5 mia. kr. yderligere svarende til en akkumuleret besparelse i 2020 på 25 mia. kr.mere.Hermed har regeringen siden ”Genopretningsaftalen” nærmest fordoblet kravet til finanspolitiskholdbarhed fra 23 mia. kr. til op mod 50 mia. kr.146. Dette vil selvsagt kræve ”yderligere reformer”.Blandt andet nævnes et opgør med det nuværende system, hvor overførselsindkomster somfolkepension, SU og kontanthjælp stiger i samme takt som lønudviklingen i øvrigt i samfundet.
7.2.2. Regeringen ved at overtage Det Økonomiske Råds afgrundsprofetier?
Som bekendt arbejder VK med en ny økonomisk langtidsplan: 2020 – planen og meget tyder på, atVK med disse udmeldinger tager hul på indholdet heraf. Meget tyder også på, at regeringen tillejligheden har overtaget argumentationen fra Det Økonomiske Råd, som i rapporten ”DanskØkonomi Forår 2010” præsenterede nogle ”langtidsfremskrivninger” af dansk økonomi og deoffentlige finansers holdbarhed helt frem til 2070.144) Jf. Brandstrup, Mads: Hjort varsler mange års smalkost. Politiken 10/12-2010145) Bendsen, Jørgen: V ønsker offentlig nulvækst indtil 2020.Børsen, 13/12-2010.146)Jf. Oven anførte værk samt jf. Madsen, Martin: Dansk økonomi langtidsholdbar uden efterlønsafskaffelse. AE, 25/1-2011.
109
Heri forventer DØR, at statsunderskuddet stiger til - 3 pct. af BNP = - 55 mia. kr. i 2020 dvs. mereend forventet af regeringen. Og ligeledes til forskel fra regeringen forventes, at underskuddetvedbliver med at vokse, således at det i 2040 udgør omkring - 7 pct. af BNP = omkring - 125 mia.kr og i 2075 helt omkring - 9 pct. af BNP = omkring - 160 mia. kr., men at det stiger helt frem til2070, jf. nedenstående figur (den blå kurve).147
Tabel: Samlet offentlig saldo 2010 til 2075 ifølge grundforløb i DØR s langsigtede fremskrivningsamt med gennemførelse af de forskellige elementer i DØR s ”Minimumsreform”.148
Set over hele perioden ser DØR et behov for en årlig gennemsnitlig forbedring af holdbarheden i deoffentlige finanser med 25 mia. kr svarende til 1,4 pct. af BNP.
147) For en uddybende gennemgang, analyse og kritik af Det Økonomiske Råds fremskrivninger, se Lund, HenrikHerløv: Det Økonomiske Råds katastrofescenarier for Dansk Økonomi: Realitet eller konstruktion.www.henrikherloevlund.dk/artikler/DOERforaar2010.doc
148 ) Jf. O.a.v., s. 22.
110
7.2.3. FAKTA: Dansk økonomi ikke på vej i økonomisk afgrund.
Som man råber i skoven, får man svar, kunne man passende sige til denne prognose, somregeringen ikke desto mindre synes på vej til at overtage. DØR´ s prognose bygger nemlig på noglehelt atypiske betingelser og beregningsforudsætninger, som er valgt således, at de kun KAN føre tilet ”afgrundsscenario”. Disse beregningsforudsætninger er:Skattestoppet forudsættes videreført til 2070149Produktivitetstilvæksten forudsættes at blive ved med at ligge lavt på en årlig realvækst på1½ pct. imod normalt2 � pct.Det private forbrug forudsættes fordoblet i løbet af de næste 30 til 40 år, mens det offentligeforbrug skal reduceres.150
Det, som de såkaldte ”vismænd” her gør, er, at de i et og alt forudsætter VK – regeringensøkonomiske politik videreført: Det er selvklart, hvad angår fortsættelse af skattestoppet. Også hvadangår forøgelse af privatforbrug fremfor offentligt forbrug er det selvklart at køre videre i sammespor som VK. Og hvad angår endelig den lave produktivitetstilvækst under VK har den netop væreet resultat af VK s udbudsøkonomiske politik med at forøge privatforbruget og øgearbejdsudbuddet.151Men disse politisk valgte beregningsforudsætninger får store konsekvenser for beregningsresultatet,idet skattestoppet årligt koster 3-4 mia. kr i manglende skatteindtægter. Hermed kommer deoffentlige udgifter til at overstige indtægter dvs. man skaber beregningsmæssigt et vedvarende ogstigende statsunderskud. Hertil kommer, at den lave produktivitetstilvækst sender den økonomiskevækst i mange år fremover ned i kulkælderen, hvormed der også blive lille plads i det økonomiskeråderum til offentlige udgifter. Og endelig siger det sig selv, at når privatforbruget indenfor enbegrænset økonomisk vækst forudsættes at stige så vedvarende stærkt, bliver der selvfølgelig endnumindre plads til offentlige udgifter.
149 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Myter og realiteter om det offentlige forbrug samt jf. Madsen, Per Kongshøj ogAndersen, Lars: Det økonomiske Råds kommentarer til DØR s forårsrapport.150) Jf. Jespersen, Jesper og Stig Dalager: Vismændene skylder os nogle svar. Kronik i Politiken 14/1 2011.151) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet og jf. Lund, Henrik Herløv: DetØkonomiske Råds katastrofescenarier for Dansk Økonomi: Realitet eller konstruktion.www.henrikherloevlund.dk/artikler/DOERforaar2010.doc
111
Således regner DØR sig frem fremtidige kæmpeunderskud på de offentlige finanser. Det erimidlertid en ren papirøvelse. Ophæver man forudsætningen om skattestop i al evighed, om at detprivate forbrug skal have første prioritet og om fortsat lavvækst i produktivitet og BNP så er derikke det beregnede kæmpeunderskud. I stedet når man frem til at dansk økonomi faktisk erlangtidsholdbar med et overskud på mellem 10 mia. kr.152og 30 mia. kr.153DØR s katastrofescenario har således intet med de økonomiske realiteter at gøre, men er ENKONSTRUKTION til lejligheden, beregnet på at skulle danne afsæt for nyliberalistisk inspireredekrav om massiv tilbagerulning af velfærden. Uanset at det ikke har noget med virkeligheden at gøresynes regeringen i sin nye 2020 plan på vej til at overtage DØR s katastrofescenarier og tydeligvismed det samme formål: At skræmme danskerne til at acceptere voldsomme velfærdsforringelsegennem profetier om, at ellers ryger vi i den økonomiske afgrund.At 2020 hævet over enhver tvivl vil sige dette, behøver imidlertid ikke at betyde, at det er sandt. Detbetyder bare, at 2020 planen er et politisk bestillingsarbejde og dybest set tjener regeringensoverordnede økonomisk – politiske og ideologiske mål.
152 ) Egen beregning i Lund, Henrik Herløv: Det Økonomiske Råds katastrofescenarier for Dansk Økonomi: Realiteteller konstruktion. www.henrikherloevlund.dk/artikler/DOERforaar2010.doc153) Beregning af AE i ”Kommentar til DØR forårsrapport 2010”.
112
7.3. Afskaffelse af efterlønnen handler om opgør med velfærdsstaten!
7.3.1. Afskaffelse af efterlønnen – et gennembrud for velfærdsforringelser.Som anført kan man få mere end en mistanke om, at efterlønsreformen blot er oplæg til yderligerevelfærdsforringelser og besparelser. VK er som anført allerede begyndt at ventilere behov for ogforberede på sådanne yderligere ”velfærdsreformer”. Og man vil med 2020 planen tydeligvis prøveat skabe den fornødne ”krisebevidsthed”Bebudelsen fra statsministeren om afvikling af efterlønnen er kommet efter en flerårig kampagnefra nyliberalistiske kræfter i arbejdsgiverorganisationer, i borgerlige partier og fra borgerligeøkonomer i bl.a. Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og Det Økonomiske Råd.I kampagnen blev efterlønnen blev udpeget til hovedproblemet i dansk økonomi og fjernelsen afden som den afgørende forudsætning for løsningen af Danmarks økonomiske problemer på længeresigt. Og efterhånden bredte kampagnen sig ind i de borgerlige partier, herunder Liberal Alliance, DeRadikale samt De Konservative.Det, som den borgerlige lejr anført af de nyliberalistiske kræfter tydeligvis er ved at samles om, eret opgør med selve velfærdsstaten. Og meget tyder da også på, at den stærkt nyliberalistiske VKregering under dække af økonomisk ansvarlighed i virkeligheden er i gang med en massivtilbagerulning af velfærden såvel som en ideologisk omorientering af den danske samfunds – ogvelfærdsmodel mod en liberalistisk, såkaldt ”residual” velfærds – og samfundsmodel.154I fortsættelse af de nyliberalistiske reformer under Løkkes forgænger, Anders Fogh, sker dettegradvist, trin for trin: Gennem reform på reform ændredes stadig mere væsentlige elementer oggrundprincipper i den danske, universelle velfærdsmodel. Skive for skive skærer man endnu enende af pølsen.Her er et opgør med efterlønnen en afgørende krumtap, fordi denne velfærdsydelse indtil nu harsamlet bred tilslutning i lønmodtagerdelen af befolkningen. Og fordi efterlønnen netop er et udtrykfor det universalistiske princip for den dansk/nordiske velfærdsmodel med generel adgang tiloffentlige ydelser for alle.Kan man slagte en så afgørende del af den danske velfærdsmodel, er de borgerlige på vej tilafgørende at knægte den universelle model i Danmark.Og kan man bryde modstanden mod velfærdsforringelser på en så central ydelse som efterlønnen, ervejen åbnet for de borgerlige til massiv tilbagerulning af velfærden på alle fronter.
154 ) For en nærmere uddybning heraf se Lund, Henrik Herløv: Mod det todelte samfund. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, okt. 2009.
113
7.3.2. Bliver ”rovet” fra efterlønnen i stedet omsat i skattelettelser?I forbindelse med denne ”tilbagerulning af velfærdsstaten” kan man absolut ikke kan afvisemuligheden af, at besparelser fra afvikling af efterlønnen kan blive omsat i nye skattelettelser. Detvil snarere være logisk.At det angivelige formål for VK med at afvikle efterlønnen er at bedre de offentlige finanser og”sikre velfærden” er absolut ingen hindring for, at et evt. provenu fra afskaffelse af efterløn endersom skattelettelser. Sikring af velfærden var således også begrundelsen for den såkaldte”velfærdsaftale” i 2006, hvor VK fik gennemført sin første forringelse af efterløn. Men ikke længeefter blev en væsentlig del af det herved fremskaffede ”økonomiske råderum” af VK – regeringenbrugt til op til valget i 2007 at give skattelettelser for. Skattelettelser som stadig havde som erklæretformål at sikre velfærden og bedre økonomien.Så VK har gjort det før og vil efter al sandsynlighed gøre det igen, fordi skattelettelser i hele VK sregeringstid har udgjort et vigtigt redskab til at undergrave velfærdsstaten ved at afsnøre den frafinansiering. På et tidspunkt går den så ikke længere og statens udgifter og indtægter må på grund afunderskud bringes i overensstemmelse dvs. velfærden må skæres ned. Og det er lige det, som skernu med regeringens nulvækstplan.Samtidig er skattelettelser vigtige for regeringen som redskab til at dreje omfordelingen ivelfærdsstaten tilbage og som redskab til at ”bestikke” dele af lønmodtagerne, så de også føler, at deopnår en gevinst ved den borgerlige politik, selvom VK jo omhyggeligt har sørget for, at deøkonomisk velstillede har fået langt hovedparten af lempelserne.Det ligner også et mønster fra tidligere omkring efterlønnen, at de Konservative nu markerer sigmed krav om skattelettelser for 35 mia. kr. At Venstre tilsyneladende afviser dette , skal man nokikke lægger meget andet end ren taktik i, indtil afskaffelsen af efterlønnen er hjemme. Hvis VKvinder valget og regeringen fortsætter, skal Venstre nok blive enige med Konservative omskattelettelser, således som man er blevet så mange gange før.For danske lønmodtagere vil det være som at blive pisset på to gange: Først tager man deresefterløn og dernæst uddeler man evt. besparelser, som skattelettelser, selvfølgelig som altid især tilde økonomisk bedrestillede. Og da besparelserne alene vil optræde som såkaldt ”strukturelle”forbedringer af den offentlige saldo, men ikke i reale forbedringer af de offentlige finanser, kanlønmodtagerne oven i købet få lov til at finansiere skattelettelserne en anden omgang gennemyderligere velfærdsforringelser,
114
7.4. DELKONKLUSION og sammenfatning kapitel 7.Som ved tidligere ”velfærdsreformer” stiller VK også ved denne efterlønsreform i udsigt, at nu vilvelfærden, væksten og beskæftigelsen og de offentlige finanser være sikret. Men det er kun glasur,som skal få endnu en velfærdsforringelse til at glide ned og der er ingen grund til at regne hermed.For det første har regeringen før afgivet løfter om både efterløn og velfærd, som man efterfølgendehar svigtet. Regeringen har ingen troværdighed, For det andet er jf. foran særdeles tvivlsomt om”Tilbagetrækningsreformen” vil kunne forøge beskæftigelsen og dermed bedre de offentligefinanser som stillet i udsigt.Det er tværtimod sandsynligt, at ”Tilbagetrækningsreformen” er et oplæg til yderligerevelfærdsforringelser. Når reformen sandsynligvis IKKE fører til den angivne merbeskæftigelse,men i et omfang tværtimod til øget arbejdsløshed, vil VK springe ud med krav dels omlønsænkning, dels om yderligere besparelser, der endnu engang skal redde statsunderskuddet.Hertil kommer, at regeringen åbenlyst er i gang med at line op til yderligere velfærdsforringelser.Finansministeren har således talt om, at smalhals for de offentlige udgifter i mange år frem. OgVenstres finansordfører har tydeliggjort, at regeringen i sin kommende 2020 plan arbejder med målom nulvækst helt frem til 2020, hvilket betyder besparelser på yderligere 25 mia. kr. udover de iGenopretningsaftalen indeholdte.Regeringen har således gang på gang rykket målstregen for besparelserne og vil givet gøre det igen.Meget tyder på, at den stærkt nyliberalistiske VK regering under dække af økonomisk ansvarlighedi virkeligheden er i gang med en massiv tilbagerulning af velfærden såvel som en ideologiskomorientering af den danske samfunds – og velfærdsmodel mod en liberalistisk, såkaldt ”residual”velfærds – og samfundsmodel.Her et opgør med efterlønnen en afgørende krumtap, fordi denne velfærdsydelse indtil nu harsamlet bred tilslutning i lønmodtagerdelen af befolkningen. Og fordi efterlønnen netop er et udtrykfor det universalistiske princip for den dansk/nordiske velfærdsmodel med generel adgang tiloffentlige ydelser for alle.Kan man slagte en så afgørende del af den danske velfærdsmodel, er de borgerlige på vej tilafgørende at knægte den universelle model i Danmark. Og kan man bryde modstanden modvelfærdsforringelser på en så central ydelse som efterlønnen, er vejen åbnet for de borgerlige tilmassiv tilbagerulning af velfærden på alle fronter.Det er i denne forbindelse mere end sandsynligt, at et evt. økonomisk råderum ved afvikling afefterlønnen af VK udmøntes i yderligere skattelettelser. Det gjorde man efter ”Velfærdsaftalen” i2006 og det vil man med stor sikkerhed gøre igen. De Konservative har som sædvanlig fået lov tilat begynde, mens Venstre som sædvanlig stiller sig taktisk afvisende. Men vindes valget skalVenstre nok blive enige med de Konservative om skattelettelserne. For danske lønmodtagere vil detvære som at blive pisset på to gange: Først tager man deres efterløn og dernæst uddeler man evt.besparelser, som skattelettelser, selvfølgelig som altid især til de økonomisk bedrestillede.
115
116
KAPITEL 8:ALTERNATIVERTILAFSKAFFFELSE AF EFTERLØNNENOGTILVK - REGERINGENS SPARESTRATEGI.
117
8.1. Regeringen: Afskaffelse af efterlønnen, velfærdsforringelser og besparelserer den eneste ansvarlige økonomiske politik!
8.1.1. Myte: Nulvækst og besparelser den eneste vej frem.Der udfoldes navnlig fra regeringens side omfattende bestræbelser på at udbrede den opfattelse, atregeringen står for den eneste ansvarlige økonomiske politik og at nulvækst og efterlønsindgreb ogyderligere velfærdsforringelser, kort sagt en sparestrategi, er en økonomisk nødvendighed, ikke blotfrem til 2013, men frem til 2020. Men en sådan politik løser ikke krisen, men vil tværtimodmodvirke opsvinget, øge arbejdsløsheden og bidrage til at fastholde dansk økonomi i lavvækst. Ogden vil hermed også være en rigtig dårlig løsning på statsunderskuddet, som reddes på bekostning afvores alle sammens velstand og velfærd alvorligt ned.Et statsunderskud på over 80 mia. kr. i 2011 er alvorligt, ingen tvivl om det. Men man skal dog påden anden side ikke forfalde til at tro på katastrofeprofetierne. De er et politisk redskab til enideologisk offensiv. Dansk økonomi har store udfordringer, men er IKKE på vej i den økonomiskeafgrund.Og den afgørende økonomiske udfordring på kortere sigt er ikke statsunderskuddet, menarbejdsløsheden. Ikke blot fordi arbejdsløsheden betyder tab af job og indkomst for de ledige og enfare for, a flere langtidsledige helt tabes for arbejdsmarkedet. Men også fordi en stigende og i flereår vedvarende høj arbejdsløshed betyder tab af velstand for hele det danske samfund.Omkring 200 mia. kr. vil krisen med de aktuelle udsigter fra 2008 til 2011 koste Danmark. Og derer desværre udsigt til at ledigheden vil fortsætte med at stige i 2011 uanset begyndende opsving,fordi arbejdsløsheden løber bag efter den økonomiske udvikling. Ind i 2011 må bruttoledighedenforventes at ligge mellem 220 og 250.000 personer. Og den må desværre også i de kommende årforventes at blive vedvarende høj.Krisen er blevet bremset af omfattende statslige hjælpepakker, men i de kommende år må disseforventes nedtrappet pga. statsunderskuddene, hvilket vil bremse et opsving. Det gælder særligt iUSA, hvis stimulerende effekt på verdensøkonomien i de kommende vil blive reduceret, fordi manpga. sit store stats – og handelsunderskud tvinges til at sætte” tæring efter næring”. Endelig måvirksomhederne forventes i den skærpede konkurrencekamp forventes at lægge større vægt på øgetproduktivitet, hvorfor vi vil få ”jobløs vækst”.Gør vi ikke noget effektivt, vil der altså en årrække være udsigt til en høj arbejdsløshed.
118
Figur: Bruttoledighed i Danmark 2008 til 2013 (årsgennemsnit)155.2502007015010050020082009201020112012201328514898140160150130807565
Registreret ledighed
Ikke registreret ledighed
Men kan vi løse eller i hvert fald reducere dette arbejdsløshedsproblem, er vi godt på vej til at løsede øvrige problemer med vækst og statsunderskud. Kan vi omvendt ikke vokse os ud af deøkonomiske problemer, bliver der kun regeringens strategi tilbage med at spare sig ud af dem meden omfattende beskæring af velfærden og større ledighed som konsekvens.Dermed på ingen måde sagt, at statsunderskuddet ikke er et væsentligt problem, som der skal findesen løsning på.
8.1.2. Sparestrategien virker ikke.Men sparestrategien er ikke den eneste mulige. Der er et alternativ: En vækst ogbeskæftigelsespolitik, der reducerer ledigheden og genskaber den samfundsøkonomiskeefterspørgsel gennem øgede offentlig investeringer og velfærdsforbedringer. Og som genskaberproduktivitetstilvæksten gennem en målrettet og selektiv udviklings og erhvervspolitik. Envækstpolitik finansieret gennem lavere ledighed og tilbagerulning af VKO s katastrofale skattestopog skattelettelsespolitik.VK – regeringens strategi har indtil 2010 haft karakter af, at vi skulle ”forbruge os ud” af krisen.Slagnumrene heri har været skattelettelser og udbetaling af pensionsopsparing i milliardstørrelse,men resultaterne har set beskæftigelsesmæssigt været pauvre. På grund af arbejdsløsheden ognavnlig boligkrisen har danskerne sparet op og ikke mindst er regeringens pengeudpumpning gåettil at nedbringe boligejernes prioritetsgæld. Selvom et opsving nu synes på vej, er det tvivlsomt om155 ) Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 09, s 10, Dansk Økonomi Efterår 2009, s 5 samt egen vurdering i ” Lund,Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. www.henrikherloevlund.dk/artikler/Krisepolitik (skønjusteret siden da i henhold til økonomisk udvikling).
119
dette mønster vil ændre sig nok, så længe boligmarkedet sumper.Regeringen kan således ikke siges at føre denne politik af økonomiske grunde, men har valgt den udfra sit overordnede ideologiske mål om at øge det private forbrug og den private sektor, mens detoffentlige ditto ikke må vokse. Det uanset, at øgede offentlige investeringer og offentligbeskæftigelse økonomisk set ville give en langt sikrere og større beskæftigelseseffekt. Og dermedville give større skatteindtægter, hvor regeringens politik primært har forøget statsunderskuddet.Politikken har da også i vid udstrækning været økonomisk ineffektiv og nu er regeringen så slåethelt om og vil i stedet til 2013 gennemføre offentlig nulvækst, hvilket imidlertid vil bremse denøkonomiske vækst yderligere, vil true opsvinget og øge ledigheden.
120
8.2. Alternativ: En vækst -, beskæftigelses og produktivitetspolitik.
8.2.1. En effektiv beskæftigelsespolitik.Oppositionen har heroverfor fornuftigvis foreslået at øge de offentlige investeringer for herigennemat øge beskæftigelsen. Det ville være et godt skridt i den rigtige retning, men problemet er, at det erdyrt og at der er brug for mere, hvis vi skal undgå en bruttoledighed på op mod 250.000 personer.Der skal derfor slås til lyd for, at tabuet om øget offentligt forbrug og øget offentlig beskæftigelsebrydes kombineret med øgede offentlige investeringer.Offentlige investeringer indenfor energi og miljø, byggeri og vedligeholdelse samt infrastruktur ogtrafik kan øges for 20 til 25 mia. kr. og dermed øge beskæftigelsen med 25 til 30.000 personer.Mens offentlige beskæftigelse indenfor uddannelse, ældrepleje og sundhed kan øges for omkring 20mia. kr. med en forøgelse af beskæftigelsen på mellem 30 og 40.000 personer.
8.2.2. Vækst - og produktivitetsfremmende politik nødvendig.Herudover er der imidlertid også en anden væsentlig økonomisk udfordring på længere sigt, nemliggenskabelse af den økonomiske vækst.Hvor den økonomiske vækst selv i de kriseprægede årtier i sidste halvdel af forrige århundrede harligget mellem 1,8 og 2,0 pct. årligt, faldt den i den seneste årti til 1, 2 pct. trods højkonjunktur oghistorisk lav arbejdsløshed. Og en række økonomiske prognoser for det kommende årti har advaretom, at denne lavvækst kan risikere at forsætte. Dette er ikke blot et problem, fordi det kostervelstand og indsnævrer det økonomiske råderum for såvel privat som offentligt forbrug. Men ogsåfordi den tabte velstand også begrænser mulighederne for at reducere statsunderskuddet såvel somfor jobskabelse.Men set historisk er det ikke fra arbejdsmarkedet at hovedbidraget til økonomisk vækst er kommet.I det seneste årti har det godt nok været øget arbejdstid og øget beskæftigelse, som har trukket
121
væksten. Men det er historisk set en undtagelse. I hele sidste halvdel af 1900 – tallet har det æretstigende produktivitet, som har været kilden til vækst i BNP.Og det er nok så meget også i produktiviteten, at årsagen til den lave vækst i det seneste årti skalsøges. For siden midten af 90´erne og navnlig i det seneste årti er produktiviteten faldet til ethistorisk lavpunkt. Årsagen hertil synes temmelig klart at være, at navnlig virksomhedernesinvesteringer i ny teknologi har haltet bagefter og dermed også udviklingen i processer ogproduktionsmetoder. Også utilstrækkelig opkvalificering af arbejdskraften synes dog at spille ind.156
Men hvorfor har virksomhederne ikke investeret på trods af nedsættelse af selskabsskatteprocenten iflere omgang og på trods af navnlig VK – regeringens økonomisk ”forkælelse” af erhvervslivet medsikring af en høj afsætning via kraftig vækst i det private forbrug. Virksomhederne har kunnet sælgealt, hvad de kunne producere og den nemme og billigere løsning var at tilføre flere hænder i stedetfor at investere.Kunne det hermed være regeringens forkælelse af den private sektor både efterspørgsels - ogindtjeningsmæssigt, som blev en sovepude, der stik i mod den angivelige hensigt om at stimulereden økonomiske vækst førte til aftagende vækst i ny produktionskapital og teknologi? Går der enlinje fra VK – (og Nyrup) regeringernes nyliberalistisk inspirerede økonomiske politik tilproduktivitets – og vækstfaldet fra 1995 og navnlig fra 2002 til i dag?
8.2.3. Produktiviteten skal stimuleres.Under alle omstændigheder er det væsentligt at få genskabt produktiviteten i de kommende år somled i en økonomisk politik for en højere vækst. Hvis ovenstående tese om årsagerne tilproduktivitetsfaldet er korrekt ligger det lige for, at der hermed er endnu en grund til at droppe dennyliberalistiske forkælelse af det private forbrug. For virksomhedernes vedkommende taler det foren skattepolitik, som ved at give fradrag for dokumenterede investeringer belønner sådanne i stedetfor gennem lav selskabsskatteprocent at begunstige overskud uanset om det investeres.Men herudover skal derfor gennemføres en selektiv forsknings - og udviklingspolitik, derkombinerer efterspørgselspolitik med et samarbejde mellem forskningen (staten) og devirksomheder, der har den fornødne kompetence og med målrettede tilskuds - og låneordninger forudvalgte brancher og teknologiske områder.
156) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet.
122
Et led heri bør være en målrettet teknologipolitik gennem offentlige tilskud, offentlig efterspørgselog offentlige investeringer indenfor miljøfremme, energieffektivisering og klimaforbedring,herunder til vedvarende energi (vindmøller mm.)Endelig skal arbejdskraftens bidrag til øget produktivitet og vækst udbygges gennem en anderledesslagkraftig uddannelsespolitik, der skal sikre den til øgede produktivitetsinvesteringer modsvarendeopkvalificering af arbejdsstyrken og som på længere sigt kan sikre en generel højnelse afuddannelsesniveauet frem mod fremtidens videnssamfund.Erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser skal omlægges og frigøres fra dennyliberalistiske uddannelsespolitik samt tilføres øgede midler for at sikre at en større andel afungdomsårgangene gennemfører. Velfærdsuddannelserne skal oprustes økonomisk for at sikre detoffentlige flere fagprofessionelle og de videregående uddannelser skal også frigøres fra dennyliberalistiske uddannelsespolitik og tilføres flere midler med sigte på en øget produktion afkandidater.
123
8. 3. Sådan skaffer vi yderligere arbejdskraft – uden reaktionære reformer.
8.3.1. Kilder til frivilligt øget arbejdsudbud.Og både den offentlige og den private sektor kan den dag konjunkturerne vender og lavvækstenafløses af mere normal vækst trække på en række kilder til øget arbejdskraftforsyning – udennulvækst i den offentlige sektor, afskaffelse af efterlønnen og indgreb overfor dagpenge, fleksjob ogførtidspension og lignende reaktionære tiltag.Der kan i stedet – til brug når krisen er ovre og konjunkturerne for alvor er vendt engang efter 2015– gennemfør en række ”frivillige tiltag” til at øget arbejdstiden, jf. nedenstående tabel:Figur: Tiltag til at øget arbejdstiden/arbejdsudbuddet ad frivillig vej157.
Indsatsområde
FORSLAG TIL AT ØGE FORSYNING1. Mere fleksible tilbagetræknings-ordninger,MED ARBEJDSKRAFTbedre fastholdelse35.0002. Højere arbejdstid for deltidsansatte35.000
Effekt ifuldtidspersoner
3. Reduceret udstødning og sygdom gennemgenoptræning og behandling og bedrearbejdsmiljø4. Styrket integration og beskæftigelsesfrekvensfor indvandrere gennem uddannelse, offentligkvoteordning mm.
10.000
10.000
5. Øget tilgang af arbejdskraft udefra
20.000
IALT
110.000
101
157 ) Jf. Lund; Henrik Herløv: Kvalitetssikring af oppositionens økonomiske politik.
124
8.3.2. Beskæftigelsesfremme skal ledsage produktivitetsforøgelse.Man skal imidlertid ikke være blind for, at vækst gennem øget produktivitet ikke er synonymt medstærkt stigende beskæftigelse, men snarere vil tendere i retning af jobløs vækst. Det er derfor pålængere sigt væsentligt at den gennem væksten forøgede velstand også investeres i jobskabelse ogøget beskæftigelse.Her kan det offentlige for det første stimulere de grønne vækstområder og hermed jobskabelsenindenfor miljø-, energi- og klima. Det offentlige kan stimulere investeringer heri gennem tilskud oglåneordninger, men kan også gennem efterspørgsel skabe et marked for udvikling af sådanneindustrier. Endvidere kan udviklingen stimuleres gennem øget offentlig forskning og udviklingsamt gennem offentlig privat samarbejde herom.Det vil samtidig også på længeres sigt ved vedvarende høj arbejdsløshed være fornuftigt gennemvækstpakker fortsat at stimulere beskæftigelsen gennem at fremrykke og iværksætte nye offentligeinvesteringer også på længere sigt. Medborgere, der ellers ville gå arbejdsløse, kan komme ibeskæftigelse. Det vil være muligt at indhente det forsømte – renovering af skoler og andrebygninger, vedligeholdelse af infrastruktur, øget almennyttigt nybyggeri mv.Med henblik på at øge beskæftigelsen bør vi også tage fat på at forbedre en række basalesamfundsfunktioner, som hospitaler i sundhedssektoren, plejehjem i omsorgssektoren, bedre vilkårfor vore børn i institutionerne og en udbygning af uddannelseskapaciteten på alle niveauer, sikre denødvendige ressourcer til at udvikle vore mange lokalsamfund – og mange andre udmærkede tiltag.Kommunernes og regionernes budgetramme skal udvides betydeligt, så kommunerne både kanimødegå krisen og sikre et godt velfærdssamfund.
125
8.4. Hvad gøres ved statsunderskuddet?Men hvad gør vi ved statsunderskuddet? Og hvordan finansierer vi udgiftskrævende initiativer indtilda?
8.4.1. Stigende produktivitet og vækst skaber øget velstand.Nu skal man ikke være blind for, at tiltag til at beskæftigelsesfremme såvel somproduktivitetsudvikling vil være delvist selvfinansierende i det omfang, der herved skabes øgetvelstand og større skatteindtægter for det offentlige end ellers.Men det i disse år stigende statsunderskud og den dermed øgede gældsætning af det danskesamfund skal naturligvis på sigt bringes ud af verden. Her kan imidlertid en overvejelse være nyttigover, hvorledes statsunderskuddet er skabt? Dette kan naturligvis i betydelig udstrækning tilskrivesden internationale økonomiske krise og den heraf følgende arbejdsløshedsstigning, som har medførtstigende offentlige udgifter til dagpenge mm og faldende offentlige skatteindtægter.
8.4.2. En progressiv skattereform.Også vedrørende statsunderskuddet må regeringens økonomiske politik imidlertid tage en betydeligdel af medansvaret, som foran beskrevet og det er da selvfølgelig her en løsning på problemet i højgrad må søges. Der er bevilget skattelettelser, som i realiteten har været uden dækning og disse”dækningsløse” skattelettelser må derfor tilbageføres. Det vil gøre ond – ikke mindst på de, somhovedløst har bevilget dem. Men det er det eneste rigtige frem for at lade velfærden betale og bløde,således som regeringens strategi synes at være.Skattestoppet bør derfor stilles i bero. Og de ved de borgerlige givne skattelettelser bør for de højereindkomsters vedkommende rulles tilbage, således at beskatningen igen sker efter skat efter evneprincippet. De skattelettelser, som fastholdes bør omlægges, således at de i højere udstrækninggives til lavere indkomster. Det er en simpel måde, hvorpå det offentlige kan øge forbrugskvoten,ved at øge beskatningen af de rigeste med den høje opsparingskvote, og nedsætte skatten for dem,der har lave indkomster, men en høj forbrugskvote. Og når man tager fra de rige og dermed fraderes opsparing og giver til dem, der forbruger alt det, de får, øges det samlede forbrug, og dermedøges samtidig beskæftigelsen.
126
Alle skattebegunstigelser af privat opsparing skal endvidere afvikles og formueskatten skalgenindføres, og der skal indføres en højere beskatning på afkast af opsparing. Trods faldendehuspriser har store dele af den ældre generation opnået enorme arbejdsfri opsparingsgevinstergennem mange års stigende huspriser, og det ville være rimeligt, om en del af denne opsparedeværdistigning tilfaldt det offentlige, eventuelt realiseret ved ejerskifte. Derfor børejendomsværdiskatten enten gradvist reetableres eller erstattes med en kapitalgevinstbeskatning iforbindelse med salg.Endvidere bør som tidligere anført selskabsskatteprocenten hæves samtidig med, at der i øgetudstrækning gives fradrag for dokumenterede investeringer. Og beskatningen af finansielleinstitutioner skal skærpes.Endelig skal det foreslås, at beskatningen i forbindelse med pensionsopsparing omlægges fraudbetalingstidspunktet til indbetalingstidspunktet. Den offentlige sektor har et meget stort skjultaktiv i pensionskasser mv. i form af udskudte skatter, fordi pensionsindbetalinger erfradragsberettigede på indbetalingstidspunktet, men beskattes på udbetalingstidspunktet. Det vilsom udgangspunkt ikke påvirke holdbarheden, men vil indebære, at beskatningen af opsparingen igennemsnit rykkes 25-30 år frem. Man vil dermed formentlig helt eller delvist sikre, at der ikke vilvære lange perioder med strukturelt underskud, fordi en del af de skatteindtægter der forventes iperioden 2060-2090 rykkes frem til perioden 2030-2060, hvor underskuddene er store.158Tabel: Forslag til forbedring af offentlige skatteindtægter159.
skatteforslagSkatteændring1. Indførelse af 4 – 5 pct. mellemskat for indkomster over 500.000 krsamt skærpelse af loft over fradrag for pensionsindbetalinger2. Sanering af erhvervsstøtte og erhvervsskattefritagelserProvenu – mia. kr+5
+ 10
3. Øgede afgifter (transport, miljø, energi)4. Rentefradrag reduceres fra 25 til 15 pct. for store indkomster og til 21pct. for normalindkomster ( gradvist) - endelig fuld effekt:5. Ejendomsværdiskat tilbageføres (gradvist) til før skattestoppet –endelig fuld effekt:
+5+4
+5
6. Gradvis omlægning af pensionsbeskatning fra ved udbetaling til vedindbetaling
?
I ALT ØGET PROVENU – kort sigt(1+2+3)I alt øget provenu – langt sigt (inkl. 4+5):114
2029
158) Jf. Madsen, Per Kongshøj og Andersen, Lars: Det økonomiske Råds kommentarer til DØR s forårsrapport, s. 4-Enhedslisten har stillet forslag herom.159 ) Kilde: Egen beregning
127
8.5. Sammenfatning og delkonklusion kapitel 8.
Der udfoldes fra regeringens side omfattende bestræbelser på at udbrede den myte, at regeringenstår for den eneste ansvarlige økonomiske politik og at nulvækst for det offentlige forbrug er enøkonomisk nødvendighed, ikke blot frem til 2013, men frem til 2020.Men de økonomiske realiteter handler om, at en sådan politik ikke løser krisen, men vil tværtimodmodvirke opsvinget, øge arbejdsløsheden og bidrage til at fastholde dansk økonomi i lavvækst. Ogden vil hermed også være en rigtig dårlig løsning på statsunderskuddet, som reddes på bekostning afvores alle sammens velstand og velfærd alvorligt ned.Og sparestrategien er ikke den eneste mulige. Der er et alternativ: En vækst ogbeskæftigelsespolitik, der reducerer ledigheden og genskaber den samfundsøkonomiskeefterspørgsel gennem øgede offentlig investeringer og velfærdsforbedringer. Og som genskaberproduktivitetstilvæksten gennem en målrettet og selektiv udviklings og erhvervspolitik. Envækstpolitik finansieret gennem lavere ledighed og tilbagerulning af VKO s katastrofale skattestopog skattelettelsespolitik.
128
Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv LundHenrik Herløv Lund er uddannet som økonom (cand. Scient. adm.) påRoskilde Universitet ved Institut for Forvaltning ogSamfundsøkonomi i 1988.Han har i en årrække arbejdet med økonomi, administration og politikindenfor den offentlige sektor, se cv. Herudover er han kendt fra DenAlternative Velfærdskommission (DAV I og II)Alle publikationer af Henrik Herløv Lund kan downloades frawww.henrikherloevlund.dk. Nye analyser udgives med det månedligenyhedsbrev ”KRITISKE ANALYSER”.Vederlagsfrit abonnement kan tegnes ved at maile til Henrik HerløvLund på [email protected]
