ØKU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 27: Kopi af regeringens redegørelse om de små øer

Redegørelse om de små øer1. IndledningHelhedsperspektiv pålovgivning og initiativermålrettet de små øer er vigtigtRegeringens overordnede målsætning for de små øer er at bevare og udvikle le-vende helårssamfund på de små øer.Denne redegørelse om de små øer, som afgives af indenrigs- og sundhedsministe-ren, redegør for regeringens konkrete tiltag i de senere år for at understøtte denoverordnede målsætning for de små øer. Desuden beskrives øvrige gældendesærordninger møntet på de små øer.Regeringen anerkender vigtigheden af, at der anlægges et helhedsperspektiv påde små øer, således at der så vidt muligt sker en sammentænkning af lovgivning,forskellige ordninger og politiske initiativer i bred forstand.Det skal bemærkes, at redegørelsen skal ses i sammenhæng med regeringensregionalpolitiske redegørelse og regeringens landdistriktsredegørelse, som afgivessamtidig med denne redegørelse om de små øer samt regeringens regionalpoliti-ske vækstredegørelse.De små øer besidder unikkekvaliteterRegeringen betragter de små øer som en væsentlig del af Danmark, den danskekultur og den nationale identitet. Med H.C. Andersens ord: "I grønne øer, mit hjer-tes hjem hernede". De små øer er særegne og adskiller sig på mange måder fraresten af Danmark. Samtidig rummer de på tværs en betydelig mangfoldighed, dahver ø har hver sine individuelle karakteristika.De små øer er kendetegnet af en række unikke kvaliteter. Natur. Stilhed. Tryghed.Nærvær. Det er kvaliteter, som i høj grad beror på øernes geografiske placering ogdet besvær, der er forbundet med at komme derud.Regeringens målsætning for de små øer balancerer mellem på den ene side atanerkende, at livet på de små øer er anderledes end livet på fastlandet, og på denanden side at sikre, at der er rimelige bosætnings- og erhvervsvilkår.Indledningsvist skal de forskellige myndigheders opgaver i forhold til de små øerpræciseres.Staten har ansvar for de småøers rammevilkår ogspecifikke støtteordningerKommuner og regioner haransvar for at sikre offentligserviceStaten har ansvaret for at fastlægge de små øers rammevilkår samt på særligeområder at administrere specifikke støtteordninger.Kommuner og regioner spiller ligeledes en væsentlig rolle i forhold til de små øer.Det er først og fremmest kommunernes opgave at sikre en sammenhængendeoffentlig service. Og det er regionernes opgave at sikre en velfungerende sund-hedssektor samt at indtænke de små øer i de regionale udviklingsplaner.

For alle myndigheder gælder det, at det er vigtigt, at der tænkes i helheder ogsammenhænge, når der tages nye initiativer eller ændres i etablerede ordninger.A f g r æ n s n i n g af de s m å øerDer er 407 øer i Danmark. Redegørelsen vedrører de små øer, herunder primærtde små øer med helårsbeboelse, som ikke er selvstændige kommuner, men somer beliggende i kommuner, der modtager tilskud i henhold til § 20 i lov om kommu-nal udligning og generelle tilskud til kommuner.De kommuner med små øer, der modtager tilskuddet - også kaldet ø-tilskuddet -omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø,Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted, Stru-er, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg kommuner.Det skal imidlertid nævnes, at en række af initiativerne og gældende ordningerbeskrevet i denne redegørelse også er målrettet andre små øer, herunder øer -uden fast forbindelse - der udgør én kommune.

2. Befolkningsudviklingen på de små øerFra 1930 til 2010 erindbyggertallet på de små øerhalveretSom det fremgår af figur 1, er der siden 1930'erne sket et fald i indbyggertallet påde små øer. I 1930 var der registreret 10.727 indbyggere på de små øer beliggen-de i kommuner, der i dag modtager tilskud i henhold til § 20 i lov om kommunaludligning og generelle tilskud til kommunerne.Fra 1930 til 2010 er indbyggertallet på de små øer blevet mere end halveret. Dervar pr. 1. januar 2010 registreret 4.927 indbyggere på de små øer. I Danmark somhelhed er befolkningen i samme periode vokset fra 3,5 mio. indbyggere i 1930 til5,5 mio. indbyggere i 2010, hvilket svarer til en vækst på knap 60 pet.Figur 1: Befolkningsudviklingen på de små øer 1930-2000

Som det ses af figur 1, tog faldet i indbyggertallet på de små øer fart i perioden fra1950'erne og frem til 1980'erne - parallelt med den generelle urbanisering i Dan-mark. Eksempelvis faldt indbyggertallet på de små øer mellem 1960 og 1970 med18,9 pet. Siden ca. 1990 er befolkningstallet i et vist omfang stabiliseret.Ses der på befolkningsudviklingen på de enkelte øer, kan der konstateres en bety-delig variation. Tabel 1 viser fordelingen af indbyggertallet for henholdsvis 2000 og2010 på hver enkelt ø.Tabel 1: Indbyc igertal på de små øer2000AgersøAnholtAskø og LilleøAvernakøBarsøBirkholmBjørnøBågøDrejøEgholmEndelaveFejø og SkaløFemøFurHjarnøHjortøLyøMandøNekseløOmøOrøSejerøSkarøStrynøTunøVenøÅrølait24716473115269403281501636171829491101713269221591.00739227208921882155.3862010207171481102210373566541875491468569881064620171881370352151181971644.927Ændring-407-25-5-41-33-15424-68-36-93-12-9-26-23-212-126-2287269-51-459I pet.-16,24,3-34,2-4,3-15,411,1-7,59,4-18,58,014,7-11,0-19,8-9,8-10,9-52,9-19,7-33,3-9,17,5-12,5-5,629,63,428,34,8-23,7-8,5

øget med 26 personer. Den største absolutte nedgang er sket på Orø, hvor ind-byggertallet er formindsket med 126 personer.Befolkningssammensætnin-gen på de små øer adskillersig fra landet som helhed:Befolkningssammensætningen på de små øer adskiller sig i nogen grad fra landetsom helhed. Figur 2 og 3 viser aldersfordelingen på de små øer i henholdsvis 2010og 2000.Som det ses af figur 2, udgjorde aldersgruppen 50-64-årige 30 pet. af befolkningenpå de små øer i 2010.1 landet som helhed udgjorde aldersgruppen 20 pet. af be-folkningen. For aldersgruppen 65+årige udgjorde aldersgruppen 31 pet. på de småøer i 2010 og 16 pet. i landet som helhed.Omvendt fylder de yngre aldersgrupper mindre på de små øer end i landet somhelhed. Mest markant er aldersgruppen 25-49-årige, som udgjorde 21 pet. af be-folkningen på de små øer i 2010.1 landet som helhed udgjorde denne aldersgrup-pe 34 pet. af befolkningen.Figur 2: Befolkningens aldersfordeling på de små øer og i hele landet i 2010

3. Regeringens initiativer i de seneste årRegeringens initiativer skalunderstøtte målsætningen omat bevare og udvikle levendehelårssamfund på de små øerRegeringens overordnede målsætning for de små øer er at bevare og udvikle le-vende helårssamfund på de små øer. Regeringens målsætning for de små øerbalancerer mellem på den ene side at anerkende, at livet på de små øer er ander-ledes end livet på fastlandet, og på den anden side at sikre, at der er rimelige bo-sætnings- og erhvervsvilkår.Med de nye store kommuner og den regionalt forankrede vækstindsats er der stør-re kapacitet til at sikre udvikling i yderområderne - herunder også de små øer.I det følgende beskrives de initiativer regeringen har taget i de seneste år, som isærlig grad understøtter målsætningen om at bevare og udvikle levende helårs-samfund på de små øer. Det skal således bemærkes, at mange af de øvrige initia-tiver beskrevet i landdistriktsredegørelsen og den regionalpolitiske redegørelseogså understøtter regeringens målsætning for de små øer. For en skematisk over-sigt over regeringens initiativer, se bilaget.Kommuner og regioner spilleren væsentlig rolleDet skal også anføres, som nævnt i indledningen, at kommuner og regioner spilleren væsentlig rolle i at bevare og udvikle helårssamfund på de små øer, herundervia den kommunale service, nærdemokratiindsatsen, den regionale udviklingsplanog de regionale vækstfora.Initiativer vedrørende infrastrukturDen primære forudsætning for at understøtte helårssamfundene på de små øer eren velfungerende infrastruktur. I forhold til de små øer, som ikke er brofaste, indbe-fatter det først og fremmest færgedriften, som drives af de pågældende kommuner.Staten yder et generelt tilskud, også kaldet ø-tilskuddet, der ikke mindst er begrun-det i færgeudgiften. Tilskudsordningen er nærmere beskrevet i afsnit 4.Før kommunalreformen blev færgedriften varetaget af kommuner og amter i fæl-lesskab, og den statslige støtte var en refusionsordning (med loft), hvor kommunerog amter kun fik støtte, hvis de hver især afholdt udgifter af mindst samme størrel-se som det statslige tilskud.Færgedriftens organiseringog tilskudsordning blevomlagt i forbindelse medkommunalreformenBaggrunden for den nuværende organisering og tilskudsordning er, at der medkommunalreformen er etableret større og mere bæredygtige kommuner, der kansikre en effektiv færgedrift. Desuden var det ønsket at minimere detailadministrati-onen, give kommunerne et effektivitetsincitament samt rykke beslutningerne tætte-re på borgerne.Da den nuværende organisering havde været i drift i knap tre år, blev det i aftalenom kommunernes økonomi for 2010 besluttet at undersøge fordele og ulemper vedorganiseringen, herunder mulighederne for andre organisationsformer.Undersøgelse af den fremtidige organisering af færgedriften til de danskesmåøerUndersøgelsen af organiseringen af færgedriften blev igangsat i 2010 og udarbej-det i regi af et udvalg i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. KL, Sammenslutningenaf Danske Småøer, Småøernes Færgeselskaber, Transportministeriet, Økonomi-og Erhvervsministeriet og Finansministeriet deltog i udvalgsarbejdet.

Forud for undersøgelsen var der fra flere øsamfund udtrykt bekymring for udviklin-gen i serviceniveauet på ruterne efter kommunernes overtagelse af færgeruterne.Der blev endvidere fremført eksempler på, at taksterne siden kommunalreformenvar steget mere end pris- og lønudviklingen.I forhold til serviceniveauet fremgår det af udvalgets rapport, som blev offentliggjorti januar 2011, at trafiktallene viser en generel stabil udvikling i perioden 2007-2009.Antallet af afgange (234.884 afgange i 2009), antallet af passagerer (2.344.139 i2009) og antallet af overførte personbiler (775.491 i 2009) er steget svagt. Antalletaf afgange er i perioden 2007-2009 således steget med ca. 0,5 pet.Undersøgelsen viser, atkommunerne generelt harfastholdt serviceniveauet efteromlægningenDisse forhold tyder på, at kommunerne generelt har fastholdt serviceniveauet eftergennemførelsen af kommunalreformen. Udvalget tager dog forbehold for, at derlokalt kan have været foretaget tilpasninger, som kan opleves som forringelser.Med hensyn til takstudviklingen kan undersøgelsen ikke vise en entydig tendens til,at taksterne er steget mere end den generelle pris- og lønudvikling. Til gengældfastslår udvalget, at stigningen i lønomkostningerne for et flertal af ruterne liggermarkant over den generelle pris- og lønudvikling.Udvalget anbefaler oprettelseaf et fælles sekretariat forfærgedriftenUdvalget har vurderet to alternative organiseringer af færgedriften, enten i et regio-nalt trafikselskab eller en statslig model. Udvalget konkluderer, at den nuværendeorganisering i kommunerne bedst tilgodeser muligheden for at tilrettelægge færge-driften i overensstemmelse med de lokale behov og inddragelse af brugerne. End-videre anbefaler udvalget, at der oprettes et fælles sekretariat for færgedriften til dedanske småøer med henblik på vidensdeling, stordrift og effektivisering. Undersø-gelsen tyder på et klart potentiale for at opnå besparelser, der ville kunne anven-des til f.eks. takstnedsættelser på ruterne. Alene i forhold til brændstof vurderesdet, at der vil kunne spares 2 mio. kr. om året. Og ved at koordinere løn- og ansæt-telsesforhold vurderes det også, at der vil kunne spares et betydeligt beløb.I lyset af udvalgets rapport finder regeringen ikke anledning til at ændre på organi-seringen af færgedriften. Kommunerne vurderes at have løftet opgaven. Med hen-syn til anbefalingen om at oprette et færgesekretariat ligger det regeringen megetpå sinde, at de oplagte besparelser indhøstes. Det bør det også gøre for kommu-nerne. Regeringen anbefaler i den forbindelse, at de pågældende kommuner op-retter et fælles færgesekretariat som beskrevet i rapporten.

...og i 2009 blev der afsat en Yderligere blev der som led i Aftale om en grøn transportpolitik mellem regeringen,Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Ven-færgepulje på 200 mio. kr.stre og Liberal Alliance afsat en pulje på 200 mio. kr. i 2009 til medfinansiering afkommunernes færgeinvesteringer. Etableringen af puljen blev begrundet med, atder i de kommende år vil være behov for at udskifte en række af de færger, somsikrer forbindelsen til mindre danske øer. Puljen skulle sikre, at kommunerne kangennemføre de nødvendige investeringer. I modsætning til den førstnævnte puljedækkede denne pulje også ø-kommuner, dvs. Læsø, Samsø og Ærø kommuner.Samlet set blev der i 2008-2010 uddelt 260 mio. kr. tilmedfinansiering af kommuna-le færgeinvesteringerForligsparterne bag de to aftaler besluttede i foråret 2009 at sammenlægge de topuljer til en samlet pulje under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, således at der iperioden 2008-2010 blev samlet 260 mio. kr. til rådighed til medfinansiering afkommunale færgeinvesteringer. Puljen for 2010 - og dermed den sidste del af pul-jen - blev udmeldt af indenrigs- og sundhedsministeren den 27. september 2010,og dermed er der i alt disponeret over de 260 mio. kr., der var til rådighed.Tabel 2: Fordeling af færgepuljerne 2008-2010KommuneRute2008Faaborg-MidtfynStruerKalundborgSlagelseFaaborg-MidtfynLangelandStruerHedenstedSkiveÆrøLæsøLyø/Avernakø - FåborgVenø - Kleppen2009Nekselø - HavnsøAgersø - StigsnæsLyø/Avernakø - FåborgStrynø - RudkøbingVenø - KleppenHjarnø - SnaptunFur - BrandenÆrø - AlsLæsø - Frederikshavn2010ÆrøLæsølaitÆrøskøbing - Svendborg / Marstal -RudkøbingLæsø - Frederikshavn101919,740,138,936,034,410,017,014,01,0*119,0Tilsagn(mio. kr.)

Det er regeringens målsætning, at alle husstande og virksomheder i hele Danmarkskal kunne få bredbåndsforbindelse med en hastighed på 100 Mbit/s i 2020. Måletskal nås ved at fortsætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang tiludrulning af bredbånd, som har ført til, at Danmark nu er placeret som et af delande i Europa, der har den største udbredelse af bredbånd. IT- og TelestyrelsensBredbåndskortlægning 2010 viste, at stort set alle husstande og virksomhedermedio 2010 kunne få en bredbåndsforbindelse (mindst 512 kbit/s). Det estimeres,at under 1.000 husstande og virksomheder, svarende til under en halv promille afalle, ikke havde denne mulighed.Fremme afbredbåndsudrulning lokaltVidenskabsministeriet har i begyndelsen af 2011 nedsat en arbejdsgruppe meddeltagelse af KL, Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der iløbet af året skal udarbejde et idékatalog til kommuner og regioner med inspirationtil, hvordan bredbåndsudrulningen kan fremmes lokalt.IT- og Telestyrelsen forventer inden udgangen af 2011 at afholde auktion overfrekvenstilladelser i 800 MHz-frekvensbåndet, som er et frekvensbånd, som ersærligt velegnet til hurtigt mobilt bredbånd i tyndt befolkede områder. Tilladelsernekan anvendes fra 1. januar 2013, og med brug af teknologierne LTE og LTE Ad-vanced (4G) forventes disse inden for det næste årti at kunne bidrage væsentligt tilopfyldelse af regeringens målsætning om 100 Mbit/s til alle i 2020.Initiativer vedrørende bosætnings- o g erhvervsvilkårAndre initiativer til fremme af Udover initiativerne vedrørende infrastrukturen har regeringen, med henblik på atlevende helårssamfund på de understøtte regeringens målsætning om levende helårssamfund på de små øer,foranstaltet en række andre tiltag, som er mere direkte knyttet til bosætnings- ogsmå øererhvervsvilkår.Småøernes Lokale AktionsgruppeFor det første har de små øer under EU's landdistriktsprogram og fiskeriudviklings-program fået etableret deres egen lokale aktionsgruppe - Småøernes Lokale Akti-onsgruppe - som står for prioritering og indstilling af midler til især udvikling aflevevilkår og arbejdspladser på de små øer.Småøernes Lokale Aktionsgruppe har under Landdistriktsprogrammet en budget-ramme for 2007-2011 på 2,7 mio. kr. årligt. Under Fiskeriudviklingsprogrammet erder for perioden 2007-2011 afsat 7,4 mio. kr., heraf 1,5 mio. kr. 12011.Projekter støttet afSmåøernes Lokale Aktions-gruppe 2007-2010Småøernes Lokale Aktionsgruppe har i perioden 2007-2010 støttet følgende:Etablering af en ny bådehavn på HjarnøØ-skole uden grænserE-handel din sommermad når du er på farten i det sydfynske øhavFiskerservice på AvernakøProduktion af spiselige tangarter i danske farvande - begyndelsen til et nyterhverv

For alle projekter gælder, at de i praksis vil være til gavn for både bosætning ogerhvervsudvikling, omend de to områder kan vægtes forskelligt fra projekt til pro-jekt.EU-strukturfondsmidler 2007-2013Den regionale erhvervspolitiske indsats for vækst og erhvervsudvikling understøt-tes i perioden 2007-2013 med ca. 0,5 mia, kr. fra EU's strukturfonde (Regional- ogSocialfonden) til initiativer under målet "Regional konkurrenceevne og beskæftigel-se". Strukturfondsmidlerne skal medfinansieres krone-til-krone med midler fra stat,regioner, kommuner eller private aktører. Inklusiv medfinansiering vil det samletkunne give de regionale vækstfora ca. 1 mia. kr. årligt til at realisere de regionaleerhvervsudviklingsstrategier.De regionale vækstfora skal sikre, at i alt 35 pet. af EU-strukturfondsmidlerne skalanvendes til gavn for yderområderne under ét.De små øer er udpeget somyderområder i forhold tilfordeling af EU-strukturfonds-midlerI forbindelse med fordeling af midlerne i 2007-2013 er 16 kommuner defineret somyderområder på baggrund af kriterier om svag befolkningsudvikling og lav er-hvervsindkomst. Herudover er de 27 små øer under Sammenslutningen af DanskeSmåøer udpeget som yderområder.Strukturfondsprogrammerne er bygget op omkring indsatsområderne innovation,iværksætter!, anvendelse af ny teknologi og uddannelse og sigter først og frem-mest på at styrke de regionale rammer for langsigtet vækst.Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidlerI en mindre skala - og udelukkende med nationale midler - har Socialministeriet i2009 via byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler ydet støtte til et udvik-lingsprojekt, der skal bidrage til at fremme bosætningen på de små øer. Socialmi-nisteriet har således tildelt 0,6 mio. kr. til projektet Branding Fur, der med ud-gangspunkt i Fur bl.a. vil undersøge, hvilke faktorer der har påvirket til- og fraflyt-ningen til øen i de senere år. Projektet skal afprøve en samlet strategi for brandingog markedsføring af øen og vil resultere i en tilflytningsstrategi, som vil være rele-vant for andre lokalsamfund på små øer. Projektet gennemføres i samarbejde medFur Sogneforening, Småøernes Aktionsgruppe samt Skive Kommune og forventesafsluttet i juni 2012.Etablering af Videncenter for KystturismeEn oplagt erhvervsudviklingsmulighed på de små øer er turisme. Regeringen har ide seneste år taget en række initiativer, som kan være med til at fremme turismenog dermed øernes vækstmuligheder.Her skal for det første nævnes det nye Videncenter for Kystturisme, som får hjem-sted i Hvide Sande i Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med det nye viden-center, som blev lanceret i Danmark i balance i en global verden og finansieret iforbindelse med finansloven for 2011, er at styrke rammerne for innovation og vi-den om nye vækstmuligheder inden for kystturisme. Og kystturisme er jo i høj gradrelevant for de små øer.

Der er blevet afsat 2 mio. kr. i 2011, 3 mio. kr. 12012 og 4 mio. kr. årligt i 2013-2014 som statslig medfinansiering af videncentret. Det er endvidere forventningen,at statens bidrag vil blive modsvaret af regional og kommunal medfinansiering.Det er vigtigt, at centret etableres på et solidt og veldokumenteret grundlag. Derforgennemføres en forundersøgelse, der skal afdække, hvilke ønsker og bidrag aktø-rerne i dansk turisme har til centrets virke.Fremme af cykelturismeEt andet turismeinitiativ lanceret i Danmark i balance i en global verden er en for-stærket indsats for cykelturismen i yderområderne, herunder etablering af nye cy-kelstier i nationalparkområder. Som en særlig indsats er der afsat 5 mio. kr. til atfremme cykelturismen på øer med mindre end 1.200 indbyggere.Lempelse af planlovenRegeringen lagde i Danmark i balance i en global verden også op til en differentie-ring af planloven med henblik på at tilgodese yderområderne, herunder de småøer. De små øer har i forvejen lempede regler, men med en ændring af planlovenskabes der på de små øer yderligere muligheder for aktivitet.Regeringen har i februar 2011 fremsat et forslag til ændring af planloven, som gi-ver 29 kommuner i yderområderne bedre mulighed for at planlægge boliger ogerhverv inden for kystnærhedszonen samt at opføre boliger i landzone i umiddelbartilknytning til landsbyer. Lovforslaget skal således medvirke til større fleksibilitet forde 29 kommuner i yderområderne.Udlæg af nye sommerhusområderRegeringen har gennemført andre lempelser i planloven, som har åbnet for øgetvækstmuligheder på de små øer.Der blev i 2004 gennem en ændring i planloven givet mulighed for at udlægge nyesommerhusområder i kystnærhedszonen med plads til i alt 8.000 sommerhuse. Iforbindelse hermed blev der givet mulighed for også at udlægge sommerhusområ-der på de små øer efter en mindre restriktiv regel end for det øvrige land, såledesat sommerhusområderne på de små øer kunne udlægges alene efter en samletafvejning af naturbeskyttelsesinteresserne, de landskabelige interesser og denforventede lokaløkonomiske effekt af udlægget af sommerhusområdet.Der er i kraft af denne mulighed i perioden 2007-2010 udlagt sommerhusområdermed plads til i alt 176 grunde på henholdsvis Fejø, Femø, Mandø, Årø og Omø.Det skønnes, at fuldt udbygget vil sommerhusområderne kunne give beskæftigelsetil ca. 5 personer på de små øer.Hurtig hjælp og nære sundhedstilbudEndelig skal der nævnes et initiativ, der går på bl.a. at sikre trygheden for beboer-ne på de små øer. Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med finans-lovsaftalerne for 2009 og 2010 afsat 600 mio. kr. til en styrket akutindsats i yder-områder med langt til nærmeste fælles akutmodtagelse.Regeringen og Dansk Folkeparti har bl.a. udmøntet midlerne til at etablere en ræk-ke ordninger med særlige førstehjælpere på øer og yderområder. De særlige før-

stehjælpere kan med en særlig uddannelse i førstehjælp og adgang til første-hjælpsudstyr give hurtig og livreddende hjælp, inden ambulancen eller lægeheli-kopteren når frem. Der forventes etableret ordninger med særlige førstehjælperepå Agersø, Orø, Femø, Fejø, Sejerø, Askø, Nekselø og Omø i Region Sjælland, påAnholt, Samsø, Tunø, Endelave, Fur og Venø i Region Midtjylland samt på enrække øer i Region Syddanmark.Etablering af sundhedshuseRegeringen og Dansk Folkeparti har ligeledes bevilget 23 mio. kr. til etablering afet sundhedshus i Rudkøbing på Langeland samt 10 mio. kr. til etablering af etsundhedshus på Ærø.Derudover har regeringen og Dansk Folkeparti bevilget 60 mio. kr. til etablering afyderligere en forsøgsordning med lægehelikopter med base i Karup som supple-ment til den eksisterende forsøgsordning på Sjælland. Helikopteren vil bl.a. bidragetil at styrke det præhospitale beredskab i yderområderne, herunder øerne, hvor derer langt til nærmeste akuthospital og til højt specialiseret behandling på universi-tetshospital.Forsøgsordningen forventes igangsat i slutningen af foråret 2011 og vil løbe 13måneder. En evaluering af begge forsøgsordninger skal danne baggrund for anbe-falinger om den fremtidige lægehelikopterordning i Danmark.

4. Beskrivelse af øvrige gældende statslige ordninger målrettetde små øerUdover regeringens konkrete tiltag i de seneste år, som beskrevet i det foregåen-de, eksisterer der en række øvrige statslige ordninger målrettet de små øer og sombeskrives i det følgende. (En skematisk oversigt fremgår af bilaget.)Ø-tilskud til k o m m u n e r med mindre øerKommuner med mindre øer modtager hvert år et generelt tilskud - ø-tilskuddet -ifølge § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.De kommuner, der er omfattet af tilskuddet, er: Kalundborg, Holbæk, Slagelse,Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aa-benraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive og Aalborg.Tilskuddet er beregnet påbaggrund af en rækketidligere særordningerBeregningen af tilskuddet tager udgangspunkt i den tidligere færgestøtteordning,hvor både staten og de tidligere amter ydede drifts- og ydelsesstøtte til færger, dentidligere statslige uddannelsesstøtte til unge på mindre øer samt en andel af dentidligere pulje til vanskeligt stillede kommuner, der blev ydet til vanskeligt stilledekommuner begrundet i deres særlige ø-udgifter.Som nævnt i afsnit 3 blev tilskudsordningen omlagt i forbindelse med kommunalre-formen. Størrelsen af tilskuddet blev ikke ændret.Tilskuddet fordeles efter ensærlig nøgle forudgiftsbehovet for kommunermed mindre øerTilskuddet, som årligt reguleres med den forventet pris- og lønudvikling for denkommunale sektor, fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter en nøgle forudgiftsbehovet for kommuner med mindre øer.I 2011 udgør det samlede ø-tilskud 86,3 mio. kr. og fordeles efterfølgende kriterier:

52,1 mio. kr. fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne forårene 1998-2002 samt til kompensation vedrørende lønsumsafgift12,2 mio. kr. fordeles således, at:Kalundborg Kommune modtager 2,7 mio. kr.Slagelse Kommune modtager 1,7 mio. kr.Lolland Kommune modtager 3,5 mio. kr.Faaborg-Midtfyn Kommune modtager 0,9 mio. kr.Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr.Skive Kommune modtager 3,0 mio. kr.5,7 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 ind-byggere modtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modta-ger 250.000 kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr.Af resttilskuddet på 16,3 mio. kr. fordeles 45 pet. forholdsmæssigt efter folketal,50 pet. forholdsmæssigt efter sejlafstand i kilometer og 5 pet. efter øernes are-al.

Selvom det er beskrevet, at beregningen af ø-tilskuddet bygger på den tidligerefærgestøtteordning, er det vigtigt at bemærke, at det nuværende tilskud ikke erøremærket. Der er tale om et generelt tilskud, som kommunen frit kan disponereover. Det er dog samtidigt utvivlsomt, at ordningen primært - omend ikke udeluk-kende - skal ses som et tilskud til de udgifter kommuner med mindre øer har vedsåvel drift som investeringer i færgeruterne.Automatisk låneadgangFor finansiering af færgeinvesteringer gælder i øvrigt, at kommunernes udgifter tiludskiftning, nybygning og renovering af færger samt færgefaciliteter for så vidtangår færgeoverfarterne til de mindre øer er omfattet af kommunernes automatiskelåneadgang, jf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse afgarantier m.v. (Lånebekendtgørelse nr. 1311 af 15. dec. 2009 (§ 2 litra 18)). Kom-munernes udgifter til investering i nye færger kan således spredes ud over en ræk-ke år.Transportministeriets ø-kortordningTransportministeriet administrerer den såkaldte ø-kortordning, som blev besluttetsom led i en politisk aftale fra 1998 (Pinsepakken) mellem den daværende S-Rregering, SF og Enhedslisten. Formålet er at sikre gratis person-, cykel-, og invali-debiltransport med færge til og fra 26 småøer med virkning fra den 1. januar 2001.Ordningen omfatter personer, der har folkeregisteradresse på de pågældende øer.Færdselsstyrelsen indgik en udmøntningsaftale vedrørende takstkompensation påfærgeområdet af 2. november 2000 med Amtsrådsforeningen og KommunernesLandsforening om den konkrete udmøntning af kompensation vedrørende ordnin-gen. Administration af udbetalingen varetages nu af Trafikstyrelsen.

Ved aftalernes indgåelse blev der fastsat en foreløbig kompensation for det ind-tægtstab, som de pågældende kommuner og amter blev pådraget i forbindelsemed den gratis befordring, som aftalen indebærer. Endvidere blev der gennemførten registrering for hele 2001 af antal gratis overførte passagerer og indtægtstabet,som ordningen medførte. På grundlag heraf blev der foretaget en efterregulering afkompensationen for hver enkelt kompensationsmodtager. For efterfølgende år erder foretaget en årlig pris- og lønregulering på finansloven.De trafikansvarlige myndigheders indtægtstab i forbindelse med indførelsen afordningen blev kompenseret af staten med 5.119.058 kr. i 2000-priser. Takststig-ninger ud over pris- og lønreguleringen kompenseres således ikke. I 2011 er derafsat 8,2 mio. kr. på finansloven.K o m p e n s a t i o n for lønsumsafgiftFra 1. januar 2009 er der indført lønsumsafgift for personbefordring med færger.Da hovedparten af den kommunale færgedrift foregår i ø-kommuner, som i forve-jen er økonomisk udsatte, har Folketinget besluttet så vidt muligt at kompensere deberørte kommuner. Kompensationen er givet som et tillæg til § 20 og § 21-tilskuddet (Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner).I praksis er den samlede kompensation på 5,45 mio. kr. (2011-pi) givet således, at§ 20-tilskuddet (Tilskud til kommuner med mindre øer) er forøget med 3,5 mio. kr.(2011-pi) og tilskuddet efter § 21 (Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindel-se, der består af én kommune) er forøget med 2,0 mio. kr. Forøgelsen er sket for-holdsmæssigt efter størrelsen på den del af tilskuddet, der kan henføres til drifts-støtteelementet i de to tilskud.Ø-støtteordningen under FødevareministerietFormålet med at yde støtte efter ø-støtteordningen under EU's landdistriktspro-gram er at sikre fortsat landbrugsvirksomhed og beboelse på en række små øeruden broforbindelser. Ordningen støtter dermed også de enkelte øsamfunds mu-ligheder for beskæftigelse og levedygtige landdistrikter ved at jordbrugere driverlandbrug og bor på øerne.For at få tilskud er det for det første en betingelse, at ansøger har fast bopæl og ertilmeldt folkeregistret på en jordbrugsbedrift på en af de små øer, som er omfattetaf støtteordningen i hele det kalenderår, som tilskuddet vedrører.Ansøger skal eje eller forpagte jordbrugsbedriften og ansøger skal drive mindstfem hektar jordbrugsmæssigt på jordbrugsbedriften. Hver ejer/forpagter kan højstopnå støtte til 100 hektar.Endelig skal ansøger i mindst fem år fra datoen for første udbetaling af tilskuddetefter ø-støtteordningen i programperioden 2007-2013 foretage jordbrugsmæssigdrift af et areal svarende til det, som indgik i beregningerne af tilskuddet det førsteår (i perioden 2007-2013).Tilskud kan ydes til jordbrugsbedrifter på Fanø, Samsø, Ærø eller øerne tilknyttetSammenslutningen af Danske Småøer.

Der er ca. 600 bedrifter i Danmark, der modtager ø-støtte. Ø-støtten udgør ca. 12mio. kr.Ø-støtte under LanddistriktspuljenPuljen til støtte af de små øsamfund, der tidligere hørte under Miljøministeriet, blevi 2009 lagt sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje.Den sammenlagte pulje benævnes Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne ogde små øsamfund og har til formål at forbedre landdistrikterne og de små øersudviklingsmuligheder.Den sammenlagte pulje beløber sig til 22,4 mio. kr. i 2011. Hovedparten af puljenanvendes til forsøgsprojekter i landdistrikterne med henblik på at fremme levevil-kår, bosætning, kultur- og fritidsaktiviteter samt erhvervsudvikling. Der uddelessærskilt støtte til de små øer to gange om året.Ø-støtten kan søges af øerne tilknyttet Sammenslutningen af Danske Småøer. I2010 blev der uddelt 4,4 mio. kr. Det overordnede formål med ø-støtten er at sikrelevevilkårene i de små øsamfund. Der lægges særlig vægt på projekter, der med-virker til at skabe eller bevare arbejdspladser på øerne samt fastholde eller tiltræk-ke fastboende øboere.Eksempler på støttedeprojekterEksempelvis ydes der støtte til etablering eller udvidelse af produktions-, forarbejd-nings- og servicevirksomheder eller butikker. Støtte til købmændene på øernevurderes at have en meget stor betydning for øboernes levevilkår. Desuden priori-teres støtte, der kan øge omsætningen på øerne, f.eks. i tilknytning til ferieboliger,campingpladser og lignende.Projekter, der har til formål at bevare den specielle ø-kultur eller har til formål atformidle viden om øerne, kan endvidere prioriteres ligesom eksempelvis bevaringaf forsamlingshuse eller faciliteter, der understøtter øboernes levevilkår. Herudovergives der også prioritet til fællesprojekter for alle øer eller grupper af øer.Endelig skal det nævnes, at der fra puljen ydes 1,1 mio. kr. til ø-sekretariatet underSammenslutningen af Danske Småøer.

Bilag: Skematisk oversigt over regeringens initiativer og statsli-ge ordninger målrettet de små øerInitiativ / OrdningUndersøgelse af den fremtidigeorganisering af færgedriften tilde danske småøerBeskrivelseUdvalgsarbejde forankret i Indenrigs- og Sund-hedsministeriet vedrørende fordele og ulemperved organiseringen af færgedriften, herundermulighederne for andre organisationsformer.Udvalgsrapporten blev offentliggjort i januar2011.I perioden 2008-2010 blev der etableret be-grænset ekstraordinær statslig støtte til kom-munale færgeinvesteringer på i alt 260 mio. kr.Puljerne blev administreret af Indenrigs- ogSundhedsministeriet.Regeringens målsætning er, at alle husstandeog virksomheder skal kunne få en bredbånds-forbindelse på 100 Mbit/s i 2020. Målet skalnås ved at fortsætte en markedsbaseret ogteknologineutral tilgang til udrulning af bred-bånd.Videnskabsministeriet har nedsat en arbejds-gruppe med henblik på at inspirere til at frem-me bredbåndsudrulningen lokalt.Småøernes Lokale Aktionsgruppe fordelermidler fra EU's landdistriktsprogram og fiskeri-udviklingsprogram til især projekter til udviklingaf levevilkår og arbejdspladser på de små øer.EU's strukturfondsmidler yder i 2007-2013 bl.a.støtte til yderområder, herunder småøerneunder Sammenslutningen af Danske Småøer,under målret om "Regional konkurrenceevneog beskæftigelse".Socialministeriets forsøgs- og udviklingsmidlerunder byfornyelsesloven giver bl.a. støtte tilprojekter, der skal bidrage til at fremme bosæt-ning på de små øer.I forbindelse med finansloven for 2011 blev derafsat midler til etablering af et Videncenter forKystturisme, som får hjemsted i Hvide Sande.Der er i forbindelse med trafikaftalerne i 2010afsat midler til at fremme cykelturismen på øermed mindre end 1.200 indbyggere.Regeringen har i februar 2011 fremsat forslagtil ændring af planloven med henblik på atfremme væksten i yderområderne. Her indgårlettere adgang til byggeri af boliger i landzoneni 29 kommuner samt ikke-brofaste øer.På baggrund af en ændring i planloven i 2004er der i 2007-2010 udlagt sommerhusområder

med plads til i alt 176 grunde på Fejø, Femø,Mandø, Arø og Omø.Som en del af den styrket akutindsats i yder-områderne, som regeringen og Dansk Folke-parti har indgået aftale om, skal der etableresen ordning med særlige førstehjælpere på enrække små øer. Der er ligeledes bevilget midlertil sundhedshuse, som bl.a. skal betjene desmå øer. Desuden er der bevilget midler til enforsøgsordning med lægehelikopter med base iKarup som supplement til den eksisterendeforsøgsordning på Sjælland.I henhold til lov om kommunal udligning oggenerelle tilskud til kommuner fordeler Inden-rigs- og Sundhedsministeriet et generelt tilskudtil kommuner med mindre øer. Tilskuddet erikke øremærket, men skal primært - om ikkeudelukkende - ses som tilskud til færgedrift og-investeringer.Kommunerne har automatisk låneadgang tiludgifter i forbindelse med færgeinvesteringer.Ø-kortordningen, som administreres af Trans-portministeriet, sikrer gratis færgetransport afpersoner, cykler og invalidebiler for indbyggerepå de små øer.Kommuner med mindre øer kompenseres forlønsumsafgift for personbefordring med færger.Kompensationen gives via tilskud i henhold tillov om kommunal udligning og generelle tilskudtil kommuner.Ø-støtteordningen under Fødevareministerietyder støtte til jordbrugsbedrifter på de små øermed henblik på at sikre fortsat landbrugsvirk-somhed og beboelse.Under Indenrigs- og SundhedsministerietsLanddistriktspulje ydes der særskilt støtte tilprojekter på de små øer med henblik på atskabe eller bevare arbejdspladser samt fast-holde eller tiltrække fastboende øboere. Desu-den ydes der støtte til ø-sekretariatet underSammenslutningen af Danske Småøer.