Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2010-11 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 98
Offentligt
992065_0001.png
992065_0002.png
992065_0003.png
992065_0004.png
992065_0005.png
992065_0006.png
992065_0007.png
992065_0008.png
992065_0009.png
992065_0010.png
992065_0011.png
992065_0012.png
992065_0013.png
992065_0014.png
992065_0015.png
992065_0016.png
992065_0017.png
992065_0018.png
992065_0019.png
992065_0020.png
992065_0021.png
992065_0022.png
992065_0023.png
992065_0024.png
992065_0025.png
992065_0026.png
992065_0027.png
992065_0028.png
992065_0029.png
992065_0030.png
992065_0031.png
992065_0032.png
992065_0033.png
992065_0034.png
992065_0035.png
992065_0036.png
992065_0037.png
992065_0038.png
992065_0039.png
992065_0040.png
992065_0041.png
Årsberetning 2010Det Psykiatriske Patientklagenævn
IndholdForord..........................................................................................................2Afsnit 1........................................................................................................4
1. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland..........41a. Patientklagenævnets sammensætning i 2010..........................................41.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder. .....................................62. Antal sager og sagsfordeling...................................................................72a. Antal sager.........................................................................................72b. Sagernes fordeling på de enkelte hospitaler i regionen..............................72c. Antal afgørelser...................................................................................83. Sagsbehandlingstiden............................................................................94. Antal møder, mødested m.v. ................................................................104a. Antal møder......................................................................................104b. Mødernes fordeling mellem de enkelte psykiatriske hospitaler..................105. Mødedeltagelse...................................................................................115a. Mødedeltagelse for læger....................................................................115b. Mødedeltagelse for patienter...............................................................115c. Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger...............................126. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten.........................................136a. Antal afgørelser og godkendelser........................................................136b. Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten.......................................147a. Antal klager......................................................................................157b. Indbringelse for domstolene................................................................157c. Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn......................................15Afsnit 2......................................................................................................17
Principielle problemstillinger m.v...............................................................17Afsnit 3......................................................................................................19
Principielle afgørelser..............................................................................19Tvangsindlæggelse..................................................................................19Tvangstilbageholdelse.............................................................................20Tvangsfiksering......................................................................................22Tvangsbehandling...................................................................................24Afsnit 4 ......................................................................................................26
4.a. Ændring af patientklagesystemet........................................................264.b Ændringer i psykiatriloven..................................................................27Tvungen opfølgning.................................................................................27Motivationsperiodens længde....................................................................284.c Ny organisering af Århus Universitetshospital, Risskov............................304.d. Omlægning af psykiatriske skadestuer.................................................31Bilag 1..................................................................................................32Skemaoversigt............................................................................................38
ÅRSBERETNING 20
1
ForordHermed afgiver Det Psykiatriske Patient·klagenævn ved Statsforvaltningen Midtjyl·land sin fjerde beretning om nævnets virk·somhed, jfr. § 39 i lov om frihedsberøvelseog anden tvang i psykiatrien (lovbekendt·gørelse nr. 1111 af 1. november 2006).Beretningen vedrører 2010, og den er ud·arbejdet i samarbejde med Region Midtjyl·land.Beretningen tjener til formidling af videnom nævnets arbejde både til en bredere offentlighed og mere specifikt til de impliceredepsykiatriske afdelinger. Det er Statsforvaltningen Midtjyllands indtryk, at årsberetninger·ne hidtil er indgået i arbejdet på de psykiatriske afdelinger og bliver anvendt i bestræbel·serne på at leve op til lovens krav.De 5 statsforvaltninger er enige om, at årsberetningerne skal være direkte sammenligne·lige og indeholde samme statistiske oplysninger. Der er videre enighed om, at årsberet·ningerne så vidt muligt alene skal indeholde de oplysninger om nævnets virksomhed, somfremgår af Indenrigsministeriets brev af 7. januar 2004 om retningslinier for udarbejdelseaf årsberetninger for det psykiatriske patientklagenævn.De nævnte retningslinier fremgår af bilag 1 til årsberetningen. I det omfang, der i årsbe·retningen skal medtages andre oplysninger end dem, der følger af retningslinierne, er derenighed om, at disse skal medtages under et selvstændigt afsnit 4. Statsforvaltningen hari 2010 fundet det relevant i det afsnit at omtale ændringer i psykiatriloven, ændring afpatientklagesystemet samt organisatoriske ændringer på Århus Universitetshospital, Ris·skov.På grund af de store geografiske afstande mellem Statsforvaltningens hovedkontor i Ring·købing og de psykiatriske afdelinger i øst, ikke mindst antallet af klager fra Århus Univer·sitetshospital, Risskov, har Statsforvaltningen valgt at organisere sekretariatsbetjeningeni en østafdeling og en vestafdeling under ledelse af én kontorchef.Vestafdelingen har sekretariatsbetjening fra hovedkontoret i Ringkøbing og behandlersager fraRegionspsykiatrien HerningBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, HerningRegionspsykiatrien HolstebroRegionspsykiatrien ViborgBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Viborg
Østafdelingen har sekretariatsbetjening fra afdelingskontoret i Århus og behandler sagerfra
ÅRSBERETNING 20
2
Århus Universitetshospital, RisskovÅrhus universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, RisskovRegionspsykiatrien HorsensRegionspsykiatrien Randers
Vi kan fortsat konstatere, at tilrettelæggelsen af arbejdet med en vest- og en østafdelingfungerer ganske tilfredsstillende, hvilket også underbygges af, at den gennemsnitligesagsbehandlingstid for 2010 er 5,4 dage, hvilket er en yderligere reducering i forhold til2009.Denne årsberetning er udarbejdet af fuldmægtig Lena Bodum og fuldmægtig Susanne El·drup.Årsberetningen er sendt til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Ombuds·mand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sund·hedsministeriet, de øvrige statsforvaltninger, den lokale presse samt til øvrige samar·bejdspartnere.Årsberetningen kan findes på Statsforvaltningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dkunder publikationer.
April 2011Torben Sørensendirektør
ÅRSBERETNING 20
3
Afsnit 11. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland1a. Patientklagenævnets sammensætning i 2010Det fremgår af psykiatrilovens § 34, at der ved hver statsforvaltning oprettes et psykia·trisk patientklagenævn, bestående af direktøren for statsforvaltningen som formand samt2 medlemmer.Indenrigs- og Sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer efter indstilling fra hen·holdsvis Lægeforeningen og fra Danske Handicaporganisationer. Der beskikkes endviderestedfortræder for medlemmerne.Direktøren for statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at fun·gere som formand for nævnet.I 2010 har nævnets sammensætning været således:Nævnsmedlemmerne ved Århus Universitetshospital, Risskov, Århus Universi·tetshospital Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regions·psykiatrien Randers:Som formand har fungeret fuldmægtig Lena Bodum, fuldmægtig Susanne Eldrup og fuld·mægtig Jens Søndergaard Poulsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været psykiater Peer Liisberg, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Tove Tolstrup, beskikket efter indstilling fra Danske Handicapor·ganisationer.Stedfortræder for psykiater Peer Liisberg har været læge Jakob Græsbøll Svaneborg, af·delingslæge Ulla Jacobsen, og overlæge Lisbeth Uhrskov Sørensen.Stedfortræder for Tove Tolstrup har været Lilli Tobiasen, Kim Rattenborg og Birthe Chri·stiansen.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Horsens:Som formand har fungeret fuldmægtig Lena Bodum, fuldmægtig Susanne Eldrup og fuld·mægtig Jens Søndergaard Poulsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været afdelingslæge Ulla Jacobsen, beskikket efterindstilling fra Lægeforeningen, og Lilli Tobiasen, beskikket efter indstilling fra DanskeHandicaporganisationer.Stedfortræder for afdelingslæge Ulla Jacobsen har været læge Jakob Græsbøll Svaneborg,og psykiater Peer Liisberg.Stedfortræder for Lilli Tobiasen har været Tove Tolstrup og Kim Rattenborg.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien, Herning, Børne- og Ungdomspsy·kiatrisk Regionscenter, Herning, og Regionspsykiatrien Holstebro:ÅRSBERETNING 20
4
Som formand har fungeret specialkonsulent Finn Hansen og fuldmægtig Ulla Jakobsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Asger Thomsen, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Birthe Christiansen, beskikket efter indstilling fra Danske Handica·porganisationer.Stedfortræder for læge Asger Thomsen har været læge Ole Carstensen, læge Bodil Ni·elsen og læge Jakob Græsbøll Svaneborg.Stedfortræder for Birthe Christiansen har været Tove Jensen, Karin Marie Bærendtsen ogFrede Budolfsen.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Viborg og Børne- og Ungdomspsy·kiatrisk Regionscenter, Viborg:Som formand har fungeret specialkonsulent Finn Hansen og fuldmægtig Ulla Jakobsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Michael Christensen, beskikket efter indstil·ling fra Lægeforeningen, og Tove Jensen, beskikket efter indstilling fra Danske Handica·porganisationer.Stedfortræder for læge Michael Christensen har været læge Bodil Bach.Stedfortræder for Tove Jensen har været Hanne Madsen og Ib Hansen.Nævnets sekretariat er Statsforvaltningen Midtjylland.Sekretærer for nævnet har i 2010 været specialkonsulent Finn Hansen, fuldmægtig UllaJakobsen, fuldmægtig Kåre Haubro Hansen, fuldmægtig Jane Olesen Vang, fuldmægtigLena Bodum, fuldmægtig Birte Brynning, fuldmægtig Jens Søndergård Poulsen, fuldmæg·tig Susanne Eldrup og fuldmægtig Sidsel Rune Bernhard.
ÅRSBERETNING 20
5
1.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder.Det fremgår af psykiatrilovens § 35, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra patien·ten eller patientrådgiveren indbringer klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbagehol·delse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, be·skyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm og pejlesystemer og særlige dørlåse,personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af døre i af·delingen.Klagerne sendes sædvanligvis af patienten eller patientrådgiveren til den enkelte psykia·triske afdeling, som så videresender klagen til nævnet bilagt lægeerklæring og andre rele·vante bilag. I enkelte tilfælde er det patienten selv, som retter henvendelse til nævnet.Nævnets møder holdes på den afdeling, som klagen relaterer sig til. Til mødet indkaldesoverlægen, patienten og patientrådgiveren. Nævnet træffer afgørelse i umiddelbar for·længelse af mødet, og det tilstræbes at sende afgørelsen samme dag til sagens parter.De lovmæssige tidsfrister til sagernes behandling stiller særlige krav til organiseringen afarbejdet.Sager fra Århus Universitetshospital, Risskov, Århus Universitetshospital Børne- og Ung·domspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regionspsykiatrien Randers behandles fastom torsdagen.Sager fra Regionspsykiatrien Horsens behandles fast om onsdagen.I vestafdelingen er sagerne som udgangspunkt blevet behandlet om onsdagen, uanset sy·gehus.Ordningen med faste mødedage betyder forudsigelighed i planlægningen af arbejdet, så·ledes at alle implicerede parter på forhånd ved, hvornår mødernes holdes.Næsten alle sager modtages på fax, og mødeindkaldelse og dagsorden sendes somhovedregel samme dag, som klagen modtages eller dagen efter.
ÅRSBERETNING 20
6
2. Antal sager og sagsfordeling2a. Antal sagerSkema 1Antal sager
2008Antal indkomne sager i ka·lenderåret250
%
2009
%
2010
%
100
237
100
225
100
+ antal sager modtaget, menej behandlet i foregåendekalenderår- antal tilbagekaldte sager28- antal afviste sager7- antal sager modtaget menej behandlet i kalender-året= antal sager med reali·tetsafgørelse21786,81978318883,520,810,4002,8187,6114,811,223102812,441,62120,8
2b. Sagernes fordeling på de enkelte hospitaler i regionenSkema 2Sagernes fordeling på hospitaler
Sager ialt
Tilbagekaldte/afviste
Realitetsbehandlede
HospitalRisskovBørn & Unge, RisskovRandersHorsensSilkeborgHerningBørn & Unge, HerningHolstebroViborgBørn & Unge, ViborgIalt
2008130512241015021341252
200910951617321326380238
201013121725-20016160227
20082000312054135
20091804502237041
201020028-6012039
200811051221913016304217
20099151212319123310197
201011121517-14015140188
ÅRSBERETNING 20
7
2c. Antal afgørelser
Skema 3
Antal afgørelser i nævnet
2008400
2009305
2010311
En afgørelse er en godkendelse eller en tilsidesættelse af et tvangsindgreb.Denne definition betyder, at en sag kan indeholde flere afgørelser.Der tælles mindst en afgørelse for hvert enkelt påklaget tvangsindgreb.Træffer nævnet afgørelse vedrørende flere ensartede tvangsindgreb, fx. 5 tvangsfikserin·ger, tæller nævnsafgørelsen statistisk som 5 afgørelser.Hvis en nævnsafgørelse indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af ettvangsindgreb, fx. at iværksættelsen af en tvangstilbageholdelse godkendes, men at denaktuelle opretholdelse tilsidesættes, tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser.
ÅRSBERETNING 20
8
3. SagsbehandlingstidenDer anvendes de sagsbehandlingstider, som fremgår af Scanjour (statsforvaltningernesjournalsystem).Sagsbehandlingstiden regnes fra sagens modtagelse i Statsforvaltningen til sagens afsen·delse fra statsforvaltningen.Der er i sagsbehandlingstiderne medregnet lørdage, søndage og helligdage.I klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, samt i klagesagervedrørende tvungen opfølgning skal der træffes afgørelse inden 7 hverdage efter klagensmodtagelse. Ved udtrykket hverdag forstås mandage til fredage bortset fra helligdage.
Samtlige klagesager vedrørende tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, erbehandlet inden for 7 hverdage.
Skema 4
Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid
2008Antal dage6,6
20096,3
20105,4
ÅRSBERETNING 20
9
4. Antal møder, mødested m.v.4a. Antal møder
Skema 5
Samlet antal møder
2008Antal møder127
2009130
2010118
4b. Mødernes fordeling mellem de enkelte psykiatriske hospitaler
Skema 6
Mødernes fordeling på hospitaler
HospitalRisskovBørn & Unge, RisskovRandersHorsensSilkeborgHerningBørn & Unge, HerningHolstebroViborgBørn & Unge, ViborgMøder ialt
Antal møder 20093851212316118250130
Antal møder 20104121317-15016140118
ÅRSBERETNING 20
10
5. Mødedeltagelse5a. Mødedeltagelse for læger
Skema 7
Mødedeltagelse for læger
Deltaget
Ikke deltaget
Deltagelsesprocent
HospitalRisskovBørn & Unge,RisskovRandersSilkeborgHorsensHerningBørn & Unge,HerningHolstebroViborgBørn & Unge,ViborgI alt
20081105
2009915
20101112
200800
200900
201000
2008100100
2009100100
2010100100
12921130
12312191
15-17140
00000
00000
0-000
100100100100100
100100100100100
100-100100100
16301
23300
15140
000
010
000
100100100
10096,7-
100100-
217
196
188
0
1
1
100
99,5
100
5b. Mødedeltagelse for patienterSkema 8Mødedeltagelse for patienter
Deltaget
Ikke deltaget
Deltagelsesprocent
HospitalRisskovBørn & Unge,RisskovRandersSilkeborgHorsensHerningBørn & Unge,HerningHolstebroViborgBørn & Unge,ViborgI alt
2008874
2009704
2010782
2008231
2009211
2010330
20087980
200976,980
201070,3100
9716120
1037111
10-10130
32510
20580
5-710
7577,776,292,3-
83,310058,358100
66,6-58,892,8-
13291
12280
11110
310
1130
430
81,296,6100
5290-
73,378,5-
178
146
135
39
51
53
82
74
71,8
Alle patienter får en skriftlig indkaldelse til at deltage i mødet.ÅRSBERETNING 20
11
5c. Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværgerSkema 9Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger
Deltaget
Ikke deltaget
Deltagelsesprocent
HospitalerRisskovBørn & Unge,RisskovRandersSilkeborgHorsensHerningBørn & Unge,HerningHolstebroViborgBørn & Unge,ViborgI alt
2008795
2009673
2010932
2008310
2009242
2010180
200871,8100
200973,660
201083,8100
9914120
539181
7-14140
30710
70310
8-300
7510066,692,3-
41,61007595100
46,6-82,4100-
9261
11220
11110
740
129-
43-
56,286,6100
47,871-
73,378,5-
164
139
152
53
58
36
75,5
70,5
80,8
Der er en markant stigning i fremmødeprocenten for patientrådgivere/bistandsværger,hvilket er meget positivt. På grund af de tidligere års faldende fremmødeprocent har se·kretariatet forsøgt gennem øget dialog og hurtig varsling af patientrådgiverne at forbedredenne, hvilket har givet det positive resultat. Nævnet vil fortsat have fokus på dettepunkt, da det er af væsentlig betydning for patienten, at patientrådgiveren møder.Statsforvaltningen er dog fortsat opmærksom på, at lovgivningens krav om korte sagsbe·handlingstider og indkaldelse til møder med kort varsel bevirker, at det kan være forbun·det med praktiske vanskeligheder for patientrådgiverne og bistandsværgerne at kommetil samtlige møder.
ÅRSBERETNING 20
12
6. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocentenBortset fra en enkelt afgørelse er alle nævnets afgørelser truffet ved enstemmighed.
6a. Antal afgørelser og godkendelserSkema 10Afgørelser og godkendelser
Antal afgørelser
Godkendelser
2008TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTilbageførselTvangsfikseringBeskyttelsesfikseringAflåsning af døre i afdelingenTvangsbehandling, medicinskTvangsbehandling, ECTTvangsbehandling, legemligFysisk magtanvendelseBeroligende medicinPersonlig skærmningAndet (tvangsernæring)I alt6811207001758755220400
2009398815901661353804305
20105910603100623234311311
20086310105201676654920352
2009358113501561153602254
2010549302600523134311277
ÅRSBERETNING 20
13
6b. Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocentenSkema 11Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten
Tilsidesættelser2008TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTilbageførselTvangsfikseringBeskyttelsesfikseringAflåsning af døre i afdelingenTvangsbehandling, medicinskTvangsbehandling, ECTTvangsbehandling, legemligFysisk magtanvendelseBeroligende medicinPersonlig skærmningAndetI alt51101800821030048200947024001002020251201051305001001000034
Omgørelsesprocent20087,39,8025,70010,62514,205,700122009108040,60015066,605,205016,720108,412,2016,10016,4050000010,9
Nævnets samlede omgørelsesprocent er faldet væsentligt i 2010, hvilket har forskelligeårsager. I relation til tvangsfiksering var omgørelsesprocenten i 2009 steget væsentligt,hvilket i stor udstrækning beroede på, at hospitalerne ikke i tilstrækkeligt omfang havdedokumenteret behovet for fikseringen. Dette medførte, at nævnet indledte en øget dialogmed hospitalerne omkring kravet til dokumentation ved en tvangsfiksering, hvilket harhaft en betydelig effekt. Således er alene 5 ud af 31 beslutninger om tvangsfiksering tilsi·desat. Det bemærkes i denne forbindelse, at antallet af påklagede tvangsfikseringer ogsåer faldet betydeligt, fra 59 til 31.Derudover var ændringsprocenten for ”Andet” i 2009 på 50, men der var tale om 4 afgø·relser, hvorfor det er vanskeligt at udlede noget heraf. I 2010 har der alene været 1 af·gørelse under ”Andet”, og denne er godkendt, hvilket giver en ændringsprocent på 0.Omgørelse af tvangstilbageholdelse er fra 2009 til 2010 steget fra 8 til 12,2 %. Det skalbemærkes, at delvise tilsidesættelser også medregnes som en tilsidesættelse, dvs. så·fremt tvangstilbageholdelsen er godkendt, men udstrækningen heraf ikke er godkendt.Stigningen skyldes hovedsageligt en manglende eller for sen revurdering af frihedsberø·velsen. Disse tilsidesættelser er omtalt i afsnit 3.
ÅRSBERETNING 20
14
7. Klager over Patientklagenævnets afgørelser7a. Antal klager
Skema 12
Antal klager
2008
2009
2010
Antalafg.TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTilbageførselTvangsfikseringBeskyttelsesfikseringAflåsning af døre i afde·lingenTvangsbehandling, medi·cinskTvangsbehandling, ECTTvangsbehandling, legemligFysisk magtanvendelseBeroligende medicinPersonlig skærmningAndetI alt8755220400756811207001
Antalklager15280700
Klage%222501000
Antalafg.398815901
Antalklager13200400
Klage%33,322,706,700
Antalafg.5910603100
Antalklager11170600
Klage %18,616019,300
10
13,3
661353804305
12000120061
1800031,50020
623234311311
800030045
12,900070014,5
10410066
12,508020016,5
7b. Indbringelse for domstoleneSkema 13Indbringelse for domstolene
2008StadfæstetTilsidesat/hjemvistFrafaldet af patientAfventer domI alt24020-44
200921113-35
20102008634
7c. Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
ÅRSBERETNING 20
15
Skema 14
Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
2008StadfæstetTilsidesat/hjemvistFrafaldetAfventer afgørelseI alt660-12
20091630519
2010820111
I den ene sag, der er afgjort før 1. oktober 2010, dvs. i henhold til de dagældende reglervedrørende motivering, ændrede Sundhedsvæsnets Patientklagenævn Det PsykiatriskePatientklagenævns afgørelse om godkendelse af tvangsbehandling af 57-årig kvinde, datvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Dette be·grundet i, at patienten alene var søgt motiveret for behandling med præparatet Zyprexafire gange på fem dage, før der blev truffet beslutning om tvangsbehandling. Sundheds·væsnets Patientklagenævn fandt, at patienten burde have haft mere betænkningstid, førder blev truffet beslutning om tvangsbehandling. Det Psykiatriske Patientklagenævn hav·de ved dets afgørelse fundet yderligere motivering udsigtsløs; det fremgik, at patientenhavde været indlagt utallige gange, 13 gange inden for det seneste år, og tidligere forsøgpå motivering til frivillig behandling havde været forgæves. Patienten var psykotisk mani·form, råbende, vred og forpint og skabte utryghed blandt medpatienter. Overlægen hav·de i erklæringen anført, at ”det er velkendt, at tilstanden vil forværres med tiden, atyderligere motivering til medicin ikke har nogen virkning, tværtimod vil [NN] blive til·tagende dårlig gående mod en delirøs tilstand, og det bliver tiltagende vanskeligt at få[NN] til at indtage væske”.Under hensyn til, at loven efterfølgende er ændret og patientens betænkningstid forud forbeslutning om tvangsbehandling er ændret til højst 3 dage, har afgørelsen ikke aktuel be·tydning.I den anden sag tilsidesatte nævnet hospitalets beslutning om tvangsbehandling, idetnævnet efter et konkret skøn ikke fandt det tilstrækkelig godtgjort, at patienten var psy·kotisk. Sundhedsvæsnets Patientklagenævn ændrede afgørelsen, og lagde til grund, atpatienten var psykotisk.
ÅRSBERETNING 20
16
Afsnit 2Principielle problemstillinger m.v.I dette afsnit omtales principielle problemstillinger m.v. såfremt der har foreligget sådan·ne. Det kan være vanskelige fortolkningsspørgsmål i lovgivningen, herunder spørgsmålvedrørende afgrænsningen af nævnets kompetence, væsentlige problemer vedrørendesagsbehandling, nævnsmøder, klage- og ankeinstansbehandling m.v. Retssikkerheds·mæssige spørgsmål kan også omtales.Pligt til at informere psykiatriske patienter om virkning og bivirkning ved samtli·ge præparater omfattet af beslutningen om tvang inden denne træffes.Det Psykiatriske Ankenævn har den 1. marts 2011 afgjort en sag, som repræsenterer enny praksis indenfor tvangsbehandling. På trods af at afgørelsen er truffet i 2011 er den al·ligevel medtaget i denne beretning, da der er tale om en praksisændring, der har betyd·ning for alle afgørelser vedrørende tvangsbehandling truffet efter den 1. marts 2011.Det var det tidligere Sundhedsvæsenets Patientklagenævns praksis at stille krav om, atpatienten blev informeret om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger, såsnart der var mulighed for dette under hensyntagen til patientens tilstand. Det var næv·nets praksis, at patienten ved opstarten af motivationen for frivillig behandling skulle in·formeres om det ordinerede præparats virkning og bivirkning.Det Psykiatriske Ankenævn ændrede en afgørelse fra et Psykiatrisk Patientklagenævnvedrørende tvangsmedicinering, idet Ankenævnet fandt, at patienten foruden informationom det primære præparat også skal informeres om virkning og bivirkning ved det/de se·kundære præparat(er) som typisk indgår i beslutningen udover det primære præparat.Ved lov nr. 534 af 8. juni 2006 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien, blev tvangsdefinitionen i psykiatriloven ændret til at omfatte foranstaltninger,for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i Sundhedsloven.Det fremgår af Sundhedslovens kapitel 5, at ingen behandling må indledes eller fortsæt·tes uden patientens informerede samtykke, medmindre patienten varigt mangler evnen tilat give informeret samtykke til behandling.Ved informeret samtykke forstås et samtykke givet på grundlag af fyldestgørende infor·mation vedrørende relevante forebyggelses-,behandlings- og plejemuligheder, og om derer andre lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt konsekvenser ved at und·lade behandling. Som patient har man ret til at få information om sin helbredstilstand, ombehandlingsmuligheder, herunder om risici, komplikationer og bivirkninger.Der skal altid gives en mundtlig information. Skriftlig information kan supplere, men ikkestå alene.En patient, som er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Foræl·dremyndighedens indehaver skal dog altid informeres og inddrages i den mindreårigesstillingtagen.Tvangsmedicinering forudsætter, bortset fra akutte farlige situationer, at patienten og pa·tientrådgiveren er fuldt informeret om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirk·ÅRSBERETNING 20
17
ninger, jf. § 3, stk. 6 i bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om anvendelse afanden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger. Ved tvangsbehandling skalpatienten endvidere vejledes om udsigten til en bedring af helbredstilstanden og behand·lingens virkninger og mulige bivirkninger, jf. § 6, stk. 2 i ovennævnte bekendtgørelse.Ankenævnet tilkendegav i afgørelsen, at betingelserne for tvangsbehandling ikke var op·fyldte, idet det ikke var dokumenteret i journalen, at patienten forinden beslutning omtvangsbehandling blev informeret om virkning og bivirkninger ved samtlige præparater,som indgik i beslutningen om tvang. Det er således Ankenævnets opfattelse, at det ikkeer i overensstemmelse med reglerne om informeret samtykke, hvis ikke patienten tilligeinformeres om virkning og bivirkninger ved det/de subsidiær(e) præparat(er), som ellersmåtte indgå i beslutningen om tvangsbehandling.Ankenævnet bemærkede, at den information man er forpligtet til at give med det/desubsidiære præparat(er) kan være relativ enkel. Det er således tilstrækkeligt blot at næv·ne virkning og bivirkninger ved præparatet. Der henvises til Patientombuddets nyheds·brev af 3. marts 2011.
ÅRSBERETNING 20
18
Afsnit 3Principielle afgørelserDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter sygehusets beslutning, er ikke i sig selv princi·piel. En afgørelse, der godkender sygehusets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af domstolene og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, er som ud·gangspunkt principielle.Nedenfor er ganske kort nævnt et antal afgørelser, som nævnet anser for principielle,samt et antal afgørelser, hvor nævnet finder behov for at præcisere gældende ret på om·rådet.TvangsindlæggelseOverlægegodkendelse af tvangsindlæggelse:Nævnet har i en sag fundet, at tvangsindlæggelsen har været ulovlig, idet reglerne omfremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser ikke var fulgt.Af lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006, § 9, stk. 2, fremgår, at overlægentræffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt.I henhold til lovens § 4 a er bestemmelsen om overlægens kompetence til at træffe be·slutning om tvangsindlæggelse ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens fraværtræffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tagestilling til beslutningen.Nævnet finder imidlertid, at lovens § 4 a skal fortolkes indskrænkende og kun skal tages ianvendelse i situationer, der er uopsættelige, eksempelvis fordi patienten bliver bragt tilsygehuset om natten med henblik på tvangsindlæggelse, og der ikke er mulighed for atforelægge spørgsmålet telefonisk for overlægen.Nævnet fandt ikke, at lovens krav om, at overlægen ”snarest” skal godkende indlæg·gelsen, var opfyldt, idet en overlæge på dagen for indlæggelsen den 17. marts 2010 bur·de have godkendt indlæggelsen, henset til at patienten kom til hospitalet midt på dagen.Nævnet har herved lagt vægt på, at det var inden for almindelig arbejdstid, og at over·lægen på patientklagenævnets møde oplyste, at tvangsindlæggelsen kunne have væretgodkendt af en overlæge samme dag, som den havde fundet sted.Lægeundersøgelse i forbindelse med indlæggelse:Nævnet har i en sag fundet, at tvangsindlæggelsen har været ulovlig, idet reglerne omfremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser ikke var fulgt.I henhold til psykiatrilovens § 13, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, er det den psykiatriske overlæge,der på baggrund af en erklæring fra indlæggende læge, træffer beslutning om tvangsind·læggelse af en patient, der er indlagt på en somatisk afdeling. Denne beslutning skaltræffes efter undersøgelse af patienten. På trods af at der næppe kan stilles større kravtil denne undersøgelse, fandt nævnet ikke, at betingelsen om en undersøgelse var op·fyldt, idet lægen alene så patienten i sovende tilstand.
ÅRSBERETNING 20
19
Nævnet fandt på denne baggrund, at der var svigtet en retsgaranti. Nævnet lagde tilligevægt på, at tvang alene må anvendes, såfremt dette er nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 4og fandt derfor, at vurderingen af, om det var nødvendigt at anvende tvang, burde havevære taget, efter at patienten var vågnet.Politidirektørens medvirken til tvangsindlæggelse:Nævnet har i en sag fundet, at reglerne om fremgangsmåden ved gennemførelse aftvangsindlæggelser ikke var overholdt.I henhold til psykiatrilovens § 7 træffer politiet bestemmelse om tvangsindlæggelsensiværksættelse og yder bistand hertil.Ifølge § 6 i bekendtgørelse om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggel·ser træffer politidirektøren, eller den som politidirektøren bemyndiger hertil, bestemmelseom tvangsindlæggelsens iværksættelse.Under hensyn til at anmodning om indlæggelse ikke er underskrevet af politidirektøren,eller en der af politidirektøren er bemyndiget hertil, er det ikke godtgjort, at det er politi·direktøren, der har truffet beslutning om tvangsindlæggelsens iværksættelse.Det er på baggrund heraf nævnets opfattelse, at der herved er svigtet en sådan retssik·kerhedsgaranti, at indlæggelsen må anses for ulovlig, uanset at patienten opfyldte de hel·bredsmæssige betingelser for at blive tvangsindlagt.TvangstilbageholdelseDom - manglende stillingtagen til anmodning om udskrivning:Patientklagenævnet godkendte en tvangsindlæggelse som blev foretaget den 17. juni2010, og en tvangstilbageholdelse som blev foretaget den 2. juli 2010 samt oprethol·delsen heraf. Der blev lagt vægt på, at patienten led af en bipolar sindslidelse, at patien·ten var manisk med psykotiske symptomer, var hurtigtkørende, springende i tale og tan·kegang, samt havde hallucineret adfærd.Nævnets afgørelse blev indbragt for retten, som tiltrådte, at tvangsindlæggelsen den 17.juni 2010 samt tvangstilbageholdelsen den 2. juli 2010 var lovlige efter psykiatrilovens §10, stk. 1, jf. § 5, stk. 1., men fandt at tvangstilbageholdelsen af patienten fra den. 22.juni 2010 til og med den 1. juli 2010 var ulovlig.Retten lagde vægt på, at patienten i brev af 21. juni 2010 klart og tydeligt anmodede omudskrivning. Brevet var efter det oplyste modtaget den 22. juni 2010 kl. 22.30 af en ple·jer eller en sygeplejerske. Modtageren må antages at have en ubetinget pligt til straks atvideregive udskrivningsanmodningen til den vagthavende læge, hvilket tilsyneladendeikke skete. Først i forbindelse med patientens nye klage den 1. juli 2010 over tvangstil·bageholdelsen blev hun den 2. juli 2010 orienteret om en den samme dag truffet beslut·ning om tvangstilbageholdelse. Fristbestemmelsen i § 10, stk. 3 var således ikkeoverholdt, og frihedsberøvelse i tidsrummet fra den 22. juni 2010 til den 2. juli 2010 varsåledes ulovlig uanset revurderingerne den 20. juni 2010 og den 27. juni 2010.Overlægegodkendelse af tvangstilbageholdelseDer kan henvises til det anførte under ”Overlægegodkendelse af tvangsindlæggelse”.Patienten blev tvangstilbageholdt den 30. januar 2010 (lørdag). Beslutning herom blevtruffet af en reservelæge. Tvangstilbageholdelsen blev først godkendt af overlægen denÅRSBERETNING 20
20
1. februar 2010 (mandag). På patientklagenævnets møde oplyste den mødende over·læge, at det ville have været muligt at komme i telefonisk kontakt med en overlæge, selvom tvangstilbageholdelsen blev foretaget en lørdag. Under henvisning hertil fandt næv·net, at frihedsberøvelsen havde været ulovlig i perioden fra den 30. januar 2010 til den 1.februar 2010.Revurdering ikke godkendt af overlægeNævnet har i en sag fundet, at reglerne om fremgangsmåden ved revurdering af entvangstilbageholdelse ikke var overholdt.Det fremgår af psykiatrilovens § 21, stk. 2, at overlægen, som led i efterprøvelse af fri·hedsberøvelse henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter at frihedsberøvelsen blev iværksat,og herefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes, skal påse, ombetingelserne for at frihedsberøve patienten fortsat er opfyldt. Resultatet af denne efter·prøvelse skal tilføres tvangsprotokollen.Det fremgår af sagen, at revurderingen på 20. dagen den 27. juni 2010 blev foretaget afen reservelæge og efterfølgende godkendt af en afdelingslæge, som ifølge det oplysteikke er overlæge.Nævnet fandt derfor, at frihedsberøvelsen havde været ulovlig i perioden fra den 27. juni2010 til den 5. juli 2010, hvor næste revurdering fandt sted.Sagen blev indbragt for retten, som tiltrådte patientklagenævnets afgørelse. Retten lagdevægt på, at det ikke fremgik af tvangsprotokollen, at efterprøvelsen af frihedsberøvelsenden 27. juni 2010 var godkendt af en overlæge, og da overlægen i retten forklarede, athan mente, at en overlæge i overensstemmelse med sædvanlig praksis havde godkendtden fortsatte frihedsberøvelse den 29. juni 2010, fandt retten, at det ikke med tilstrække·lig sikkerhed kunne lægges fast, at afdelingslægens revurdering efterfølgende var god·kendt af en overlæge. Retten tiltrådte derfor, at frihedsberøvelsen havde været ulovlig iperioden fra den 27. juni 2010 til den 5. juli 2010.Tvangstilbageholdelse med henblik på gennemførelse af medicineringNævnet har i en sag fundet, at frihedsberøvelsen skulle have været bragt til ophør på ettidligere tidspunkt end sket. Patienten var tvangstilbageholdt fra den 16. december 2009til den 30. december 2009.Det fremgår af sagen, at patienten havde haft en del indlæggelser under diagnosen para·noid skizofreni. Udenfor indlæggelser har patienten været forsøgt behandlet ambulant,men det har været vanskeligt at etablere en stabil og sufficient behandlingskontakt. Pa·tienten havde mange gange afbrudt den medicinske antipsykotiske behandling (de·potinjektion) ved at undlade at møde frem. Hospitalet ønskede derfor, at patienten underindlæggelsen tog til Sundhedscentret for at få depotmedicinen, for derved at etablere enprocedure som bedre ville kunne fastholde hende i behandling efter udskrivning. Patien·ten ønskede ikke dette, da hun selv skulle betale for taxa til og fra Sundhedscentret.Nævnet lagde vægt på, at det af journalen fremgår, at patienten den 21. december 2009blev oplyst om, at afdelingen ville betale for hendes transport til Sundhedsklinikken, dadet var afdelingen, som ønskede, at patienten skulle modtage depot der. Det fremgår vi·dere, at patienten fik udgang fra den 23. december til den 26. december 2009. Det frem·går endeligt at patienten accepterede planen, og at hun under samtalen var særdelesvenlig.
ÅRSBERETNING 20
21
Nævnet fandt, at afdelingen ikke kunne tvangstilbageholde patienten alene med henblikpå gennemførelse af planlagt behandling med medicin i depotform på Sundhedscentret.TvangsfikseringOphør af fikseringNævnet fandt, at en fiksering skulle have været bragt til ophør på et tidligere tidspunktend sket. Patienten var fikseret fra den 21. september 2010 kl. 20.40 til den 23. septem·ber 2010 kl. 9.30.Nævnet lagde vægt på, at personalet før fikseringen havde oplevet patientens adfærdsom særdeles aggressiv og truende. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten underfikseringen var gal, idet han følte sig forfulgt af en medpatient og ikke følte sig forstået afpersonalet. Han virkede latent aggressiv.Overlægen, som gav møde i patientklagenævnet, oplyste, at han ikke selv havde været tilstede under fikseringen. Han oplyste videre, at han var bekymret for personalets sik·kerhed, idet man erfaringsmæssigt ved, at patientens aggressive tilstand ikke går overlige med det samme. Patienten kunne i perioder virke rolig, men hurtigt køre op. Man tur·de derfor ikke bringe fikseringen til ophør på et tidligere tidspunkt end sket.Nævnet fandt imidlertid, at fikseringen burde være ophørt den 22. september 2010 kl.17, da fikseringen efter dette tidspunkt ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foran·staltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, cardex elleraf sagen i øvrigt, at patienten efter dette tidspunkt skulle være så urolig, truende ogudadreagerende, at fikseringen burde være opretholdt. Der er lagt vægt på, at det af car·dex fra den 22. september 2010 kl. 17 fremgår, at patienten var venlig og høflig.Ophør af fikseringNævnet fandt at en fiksering burde være ophørt på et tidligere tidspunkt end sket. Patien·ten var fikseret fra den 28. november 2009 kl. 18.45 til den 2. december 2009.I relation til udstrækningen af fikseringen oplyste den reservelæge, som gav møde inævnet, at det er en vurdering fra gang til gang, hvornår en fiksering skal ophøre.Patienten kunne fare op efter 10 sekunder, og han kunne ikke føre en samtale på 1minut. Det er en skønsmæssig vurdering, hvor historikken omkring patientens tidligereadfærd også var indgået, herunder specielt patientens voldsomme adfærd i forbindelsemed etablering af fikseringen.Nævnet lagde vægt på, at patienten var svært truende og udadreagerende. Patientenforsøgte at smadre en dør til et kontor og var meget aggressiv. Under hensyn til denneadfærd sammenholdt med tidligere voldsepisoder, vurderedes det at have været tale omnærliggende fare for patientens omgivelser.Nævnet fandt tillige, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foran·staltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke var muligt i situationen at beroligepatienten på anden vis. Det er indgået i vurderingen, at hospitalet fandt det nødvendigtat tilkalde politiet for at fiksere patienten.Nævnet fandt imidlertid, at varigheden af tvangsfikseringen ikke var rimelig. Nævnetfandt ud fra beskrivelsen i journalen af patientens adfærd, at der havde været grundlagfor at opretholde tvangsfikseringen frem til den 30. november 2009. Der blev lagt vægtpå, at patienten den 29. november 2009 blev beskrevet som vredladen, latent aggressivog truende, og at det ikke havde været muligt at indgå aftaler med ham. Fra den 30.ÅRSBERETNING 20
22
november 2009 er patienten beskrevet som forholdsvis rolig og har overholdt aftaler omløsning af bælte i forbindelse med f.eks. toiletbesøg. Ud fra beskrivelsen af patientens ad·færd fra den 30. november fandt nævnet således, at der ikke havde været grundlag for atopretholde bæltefikseringen som sket.Fiksering – nødretNævnet tilsidesatte en fiksering, idet det ikke fandt, at betingelserne herfor var til stede.En bæltefiksering er betinget af, at der er tale om en nærliggende fare, hvilket vil sige enkonkret, aktuel og påviselig fare.Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at patienten konkret havdeværet voldelig eller udadreagerende forud for fikseringen, men at fikseringen alene varbegrundet i et behov for at sikre hans fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.Nævnet fandt, at det forhold, at patienten tidligere havde begået svært personfarlig kri·minalitet, at han tidligere var absenteret fra afdelingen, at han havde ytret sig om, at hanville lege terrorist i en lufthavn og gøre arbejdet færdigt i relation til den personfarlige kri·minalitet, som han havde begået, samt at hospitalet har henvist til nødretsbetragtninger,ikke i sig selv kunne begrunde tvangsfiksering.Fiksering – mindste middelNævnet godkendte ikke en fiksering, idet det fandt, at betingelserne herfor ikke havdeværet opfyldt.Nævnet fandt, at det var nødvendigt at bæltefiksere patienten for at afværge, at han ellerandre var i nærliggende fare for at få skader på legeme eller helbred.Nævnet lagde vægt på, at patienten var højtråbende og devaluerende, og at han gjordeen fremadrettet bevægelse, som kunne opfattes som truende, mod et personalemedlem.Nævnet fandt det imidlertid ikke dokumenteret, at mindste middels princippet havde væ·ret iagttaget inden tvangsfikseringens iværksættelse.Nævnet fandt, at det ikke var dokumenteret, at personalet i tilstrækkelig grad havde for·søgt at afværge, at patienten eller andre var i fare uden at fiksere ham. Nævnet lagdevægt på, at patienten alene var højtråbende og devaluerende, og at situationen førstudviklede sig dramatisk, da et personalemedlem (S), som patienten ifølge det oplysteikke havde et godt forhold til, og som i højde og drøjde overgår patientens fysik, stodganske tæt på patienten og talte ham ind i hovedet. Nævnet kunne ud fra det oplysteikke se bort fra, at den bevægelse, som patienten foretog, og som af personalet blev op·fattet som truende, set fra patientens synsvinkel var en afværgebevægelse eller en be·skyttelsesforanstaltning på grund af den nære fysiske kontakt med personalemedlemmet.Nævnet foretog en helhedsvurdering af situationen forud for fikseringen og fandt, at S´sintervention i situationen kunne have optrappet konflikten. Der er herved lagt vægt på, atpatienten frivilligt var fulgt på stuen af 2 andre personalemedlemmer (T og D), at patien·ten alene var højtråbende og devaluerende, at T og D stod et stykke fra ham, og at T,som patienten havde et godt forhold til, forsøgte at tale ham til ro, da S intervenerede isituationen. (S sad fast vagt ved en indlagt, som var fikseret, og kom uopfordret, da hanhørte patienten råbe). Der er endvidere lagt vægt på, at det i de ca. 3 år, hvor patientenhavde været indlagt, ikke havde været nødvendigt at anvende magt i forhold til ham.
ÅRSBERETNING 20
23
TvangsbehandlingManglende motivering ved ændring af beslutning om medicinering:Nævnet godkendte en beslutning af 24. september 2010 om behandling med Cisordinoldepot 200 mg med hver 14. dag, men tilsidesatte en beslutning af 28. september 2010om behandling med Cisordinol depot 200 mg hver 10. dag.Nævnet lagde lagt vægt på, at beslutning om dosisændring blev besluttet og meddelt pa·tienten den 28. oktober 2010, samme dag som han første gang blev tilbudt og motiveretfor denne dosisændring.Det er nævnets opfattelse, at en patient skal kunne forholde sig til eksempelvis hvilketpræparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning omtvangsbehandling. Derfor er det en betingelse, at der motiveres for en konkret behandlingmed henblik på at opnå patientens frivillige medvirken.Under hensyn til den manglende motivering for dosisændringen og under hensyn til at derikke forelå oplysninger om, at patientens tilstand nødvendiggjorde en dosisændring udenopsættende virkning, fandt nævnet ikke grundlag for at godkende beslutningen af 28.september 2010 om dosisændring af depotbehandlingen. Nævnet fandt således, at be·slutning af 28. september 2010 om dosisændring var en ny beslutning, som ikke kunneindeholdes i beslutning af 24. september 2010.
Motivering - dokumentation herforNævnet tilsidesatte beslutning af 1. juni 2010 om tvangsbehandling med depot, da derikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at patienten var blevet motiveret for frivilligbehandling.Det følger af kravet om mindst indgribende foranstaltning, at tvangsbehandling alene måanvendes, når der er gjort et vedvarende forsøg på at forklare patienten behandlingensnødvendighed og motivere patienten for frivillig behandling. Der stilles endvidere normaltkrav om, at hospitalet kan dokumentere, at man har motiveret patienten for frivillig medi·kamentel behandling.Den overlæge, som mødte ved nævnets behandling, oplyste, at patienten dagligt sidenden 21. maj 2010 var motiveret for frivillig indtagelse af depot inj. Risperdal 37, 5 x1/hver 14. dag. Motivationen var sket mundtligt, og det blev ikke skriftligt noteret, at dervar motiveret, hverken i EPJ eller andre steder.Nævnet fandt, at hospitalet ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, at patientenvar blevet motiveret for frivillig medikamentel behandling. Nævnet lagde ved vurderingenheraf vægt på, at hospitalet ikke dagligt havde noteret, at patienten var blevet motiveret,hverken i EPJ eller andetsteds.Tvangsbehandling – udredningNævnet tilsidesatte beslutning af 4. oktober 2010 om tvangsbehandling med tablet Abilify10 mg.Det fremgår af sagen, at patienten blev indlagt den 16. september 2010 og blev tilbudttablet Abilify 10 mg fra den 1. oktober 2010 til den 4. oktober 2010, hvorefter tvangsbe·handling blev besluttet.
ÅRSBERETNING 20
24
Nævnet lagde vægt på oplysning om, at patienten var diagnostisk uafklaret, og at manvar ved at undersøge nærmere, hvad hun fejlede. Patienten var således ikke tilstrække·ligt udredt. Nævnet fandt det på det foreliggende grundlag ikke tilstrækkeligt godtgjort,at bedring af tilstanden alene kunne opnås ved tvangsbehandling med Abilify.Nævnet lagde ved dets vurdering vægt på, at der forelå oplysning om, at patienten ikketidligere havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, samt at patienten ikke tidligere hav·de modtaget antipsykotisk medicin. Nævnet lagde tillige vægt på oplysning om, at pa·tienten ikke var forpint.Nævnet bemærkede, at det forhold, at motivationsperioden er nedsat til højst 3 dage ikkeudelukker, at hospitalet kan anlægge en længere motivationsperiode. Endvidere at be·slutning om tvangsbehandling forudsætter en tilstrækkelig udredning af patienten.Motivationsperiodens længde:Nævnet tilsidesatte en beslutning om tvangsbehandling med inj. Zypadhera 405 mg hver14. dag, idet det fandt at betingelserne for tvangsbehandling ikke var opfyldt.Nævnet lagde vægt på, at patienten blev motiveret for behandling med inj. Zypadhera405 mg hver 4. uge den 1., 2. og 3. december 2010, og at der således ikke fuldt ud hav·de været en motivationstid på 3 hele dage, da beslutningen om tvangsbehandling blevtruffet på dag 3 den 3. december 2010.Nævnet fandt endvidere ikke, at der som følge af patientens behandlingsbehov havde væ·ret grundlag for at fravige de almindeligt gældende regler om motivationstid.Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger om et akut behandlingsbehov, lige·som nævnet bemærkede, at afgørelsen om tvangsbehandling var tillagt opsættende virk·ning.…………….Denne sag er den eneste i 2010, hvor nævnet har kunnet tage stilling til motivationsperi·odens længe efter de nye regler, som trådte i kraft med virkning fra 1. oktober 2010. I århar der været adskillige sager, hvor der er truffet beslutning om tvangsbehandling på mo·tivationsperiodens dag 3.Bestemmelsen i psykiatriloven er sålydende:”§ 12, stk. 5. Forud for overlægens afgørelse om tvangsbehandling skal patienten haveen passende betænkningstid, dog højst 3 dage.”Det er vor erfaring, at nogle overlæger har tolket ordet ”højst”, som det antal dage perso·nalet højst må motivere, hvorefter der så skal træffes en beslutning om tvangsbehand·ling. Dette er ikke korrekt. Bestemmelsen beskriver rettelig, at det er patienten, somhøjst har krav på 3 dages betænkningstid. Personaletkanderimod gå ud over de 3 dage,såfremt dette findes indikeret. Man kan populært sige, at der er tale om en maksimumre·gel set fra patientens synspunkt, og en minimumregel set fra personalets synspunkt.
ÅRSBERETNING 20
25
Afsnit 44.a. Ændring af patientklagesystemetPatientombuddetMed virkning fra den 1. januar 2011 er ved lov nr. 706 af 25. juni 2010 om ændring afklage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet mv. oprettetPatientombuddetsom en ny myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patientombuddet er dan·net ved en sammenlægning af forskellige statslige myndigheder og enheder. Patientom·buddet er en uafhængig, statslig institution, der har patienternes og parternes retssik·kerhed i fokus.
Loven indebærer en ændring af patientklagesystemet, der giver patienterne bedre klage·muligheder, lettere klageadgang og mulighed for hurtigere afgørelser af klagesager sam·tidig med, at det nye patientklagesystem vil understøtte øget læring i sundhedsvæsenet.Patientombuddet vil fungere som én samlet klageindgang. Fra 1. januar 2011 har mankunnet sende alle konkrete klager til Patientombuddet. Hvis Patientombuddet ikke selvskal afgøre sagen, vil Patientombuddet sørge for, at sagen bliver sendt til den rette myn·dighed.Indenfor psykiatrien indebærer loven oprettelsen afDet Psykiatriske Ankenævn,derhar overtaget Sundhedsvæsenets Patientklagenævns kompetence til at træffe afgørelser iklager over visse af de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser. Som noget nyter der indført en klagefrist. En klage til det Psykiatriske Ankenævn skal således indgivessenest 3 måneder efter at klageren har fået meddelelse om Det Psykiatriske Patientklage·nævns afgørelse.Selv om loven først er trådt i kraft med virkning fra den 1. januar 2011 og derfor som ud·gangspunkt ikke vedrører denne beretning, findes det alligevel relevant at omtale den herfrem for i beretningen for 2011, hvor den har fungeret i ca. 1½ år, og bl.a. også fordi detnye ankenævn i et vist omfang har truffet/vil træffe afgørelser i klager indgivet i 2010.Der henvises i øvrigt tilwww.patientombuddet.dk,hvor man kan læse nærmere herom.
ÅRSBERETNING 20
26
4.b Ændringer i psykiatrilovenTvungen opfølgningUnder satspuljeforhandlingerne besluttede satspuljepartierne at afsætte penge til et 4-årigt forsøg med tvungen opfølgning på den medicinske behandling af psykiatriske patien·ter.Bestemmelserne om tvungen opfølgning trådte i kraft med virkning fra 1. oktober 2010og er indsat som §§ 13 d og 13 e i psykiatriloven. Herudover er der indsat en række kon·sekvensbestemmelser i psykiatriloven.Med de nye bestemmelser er det muligt at fastholde meget syge patienter i medicinsk be·handling efter udskrivelse. Det drejer sig om en lille gruppe af patienter, som, når de ud·skrives fra psykiatrisk afdeling, konsekvent holder op med at tage den ordinerede medi·cin, hvorefter de får det så dårligt, at de må indlægges igen, evt. under tvang.Det er forudsat, at patienter der udskrives til tvungen opfølgning efter udskrivning er i etstabilt behandlingsforløb, samt at beslutningen om at etablere tvungen opfølgning efterudskrivning ikke må føre til, at patienten udskrives tidligere end patienten ville være ble·vet, såfremt muligheden for at etablere tvungen opfølgning efter udskrivning ikke var tilstede.Kriterierne for anvendelse af tvungen opfølgning:1.2.3.4.Overlægen skal inden udskrivning vurdere, om der er behov for tvungen opfølg·ningDer skal være en begrundet formodning om og en nærliggende risiko for, at pa·tienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den medicinske behandlingDet er et krav, at patienten har været tvangsindlagt mindst 3 gange indenfor deseneste 3 år forud for aktuelle indlæggelseDet er et krav, at patienten i mindst 1 tilfælde i de seneste 3 år forud for aktuelleindlæggelse har undladt at følge den behandling, som er anført udskrivningsafta·le eller koordinationsplan5.6.Det er et krav, at patienten i forbindelse med aktuelle indlæggelse enten ertvangsindlagt eller tvangstilbageholdtDet er et krav at patienten har været ordineret opsøgende behandling ved et ud·gående team inden for det seneste halve år forud for den aktuelle indlæggelse,men har undladt at følge den medicinske behandlingVarighedBeslutning om tvungen opfølgning kan være gældende i indtil 3 måneder efter udskriv·ning. Dog kan en overlæge på psykiatrisk afdeling, hvis der er begrundet formodning omog nærliggende risiko for, at patienten efter de 3 måneder ikke følger behandlingen, be·slutte at forlænge den tvungne opfølgning i indtil 3 måneder ad gangen, men alene meden maksimal varighed på 12 måneder fra udskrivningsdagen.
ÅRSBERETNING 20
27
KlageKlager over beslutning om tvungen opfølgning har opsættende virkning. Det Psykiatriskepatientklagenævn skal træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling, der er tillagtopsættende virkning og om tvungen opfølgning efter udskrivning inden 7 hverdage efterklagens modtagelse.Hvis Patientklagenævnet godkender tvungen opfølgning, kan der først sendes ny klage,hvis den tvungne opfølgning forlænges udover den omfattede periode og herefter kan denprøves ved enhver forlængelse. Patientklagenævnets afgørelse kan påklages til byretten.Nævnet har endnu ikke modtaget klager over beslutning om tvungen opfølgning.Motivationsperiodens længdePsykiatriloven er ligeledes med virkning fra 1. oktober 2010 ændret, således at der erindført en maksimal betænkningstid for patienten på 3 dage forud for beslutning omtvangsbehandling. Bestemmelsen er indsat som stk. 5 i psykiatrilovens § 12. Bestem·melsen er sålydende: ”Forud for overlægens afgørelse om tvangsbehandling skal patien·ten have en passende betænkningstid, dog højst 3 dage”.Motivationsperioden er den tid, der går fra lægens første forsøg på at indhente patientensinformerede samtykke til en konkret behandling, herunder forsøg på at motivere patien·ten til at modtage behandling, og til det tidspunkt, hvor den behandlingsansvarlige over·læge træffer beslutning om iværksættelse af denne behandling uden patientens samtyk·ke.Det fremgår af udredningen i forbindelse med lovforslaget, at længden af betænkning·stiden har ændret sig. Dette ses i Patientklagenævnenes praksis, hvor man for nogle årsiden vurderede, at en betænkningstid på ca. en uge var passende. Før lovændringen vardet hovedreglen, at klager som hovedregel fik medhold, hvis patienten havde haft en be·tænkningstid på under 10-14 dage. Hertil kom, at en klage typisk blev givet opsættendevirkning, som medførte op til yderligere 7 dage. Der kunne således gå op til 3 uger frabeslutning om tvangsbehandling blev truffet til behandlingen reelt kunne iværksættes.Sundhedsstyrelsen vurderede, at der som følge af den lange periode uden behandling vil·le være en stor risiko for, at det kunne blive nødvendigt at anvende andre tvangsforan·staltninger, fx tvangsfiksering, og at frihedsberøvelsen eventuelt kunne blive tilsvarendeantal dage forlænget, hvilket ofte ikke ville være til gavn for patienten. Hertil kom, at detkunne være pinefuldt for en psykotisk patient at være ubehandlet i denne periode.På den baggrund foreslog styrelsen, at der i lovgivningen blev fastsat en maksimal be·tænkningstid på 3 dage. Der skal forud for beslutningen om medicinsk behandling forelig·ge en udredningsperiode. Udredningsperiodens længde vil afhænge af forskellige forhold,herunder om det er patientens første psykotiske periode, om der tidligere har været ef·fekt af psykofarmaka, af alvoren og generne for patienten ved den aktuelle psykose samteventuelle andre forhold.Forløb ved tvangsbehandling1.Motivationsperioden påbegyndes. Det skal være journalført med hvilket præparatog hvilken dosis patienten er motiveret for, samt om patienten har nægtet at ind·ÅRSBERETNING 20
28
tage medicinen. Patienten skal informeres om formål med behandlingen samt omvirkning og bivirkninger ved alle i beslutningen indeholdende præparater. Detteskal være journalført.2.Efter 3 hele dage kan beslutning om tvangsbehandling træffes, f.eks. er patientenmotiveret den 13. 14. og 15. marts kan beslutning træffes den 16. marts. Patien·ten har krav på maksimalt 3 dages betænkningstid. Hospitaletgerne motiverei længere tid. Beslutningen om tvangsbehandling skal være journalført, og præpa·rat og dosis skal være identisk med, hvad der er motiveret for. Tvangsprotokolskal udarbejdes.3.Motivationsperioden kan godt være kortere, men dette skal være konkret begrun·det, fx i patientens tilstand.Det kan oplyses, at Det Psykiatriske Ankenævn den 1. marts 2011 har afgjort en sag,som repræsenterer en ny praksis for tvangsbehandling, se nærmere under afsnit 2. Anke·nævnet ændrede en afgørelse truffet i 2010 af et Psykiatrisk Patientklagenævn vedrøren·de tvangsmedicinering, idet Ankenævnet fandt, at patienten også skal informeres omvirkning og bivirkning ved det/de præparat(er) som ellers måtte indgå i beslutningen omtvangsbehandling udover det primære præparat.Det var dokumenteret i journalen, at patienten blev informeret om virkning og bivirkning,primært i form af svimmelhed og træthed, ved behandling med tablet Seroquel Prolong,primært præparat.Det var imidlertid ikke dokumenteret, at patienten blev informeret om virkning og bivirk·ninger ved de subsidiære præparater, Zyprexa og Serenase. Ankenævnet anfører, at detvil være tilstrækkeligt blot at nævne virkning og bivirkninger ved præparatet/præparater·ne. (Der henvises til Patientombuddets nyhedsbrev af 3. marts 2011).
ÅRSBERETNING 20
29
4.c Ny organisering af Århus Universitetshospital, RisskovRegionsrådet i Region Midtjylland har den 29. september 2010 vedtaget planen for,hvordan Århus Universitetshospital, Risskov skal udvikle sig i de nærmeste år for at leveop til en række udfordringer.Hermed kan 1418 ansatte og årligt knap 13.000 psykisk syge se frem til, at den arbejds·plads og det hospital, de kender i dag, vil gennemgå store forandringer i de kommendeår. Forandringer, der omfatter såvel funktion som opgaver og organisering.Især tre forhold har gjort det nødvendigt, at der skal ske store ændringer:For det første skal patienter med samme sygdom behandles af personale med stor videnog erfaring om netop deres sygdom. Det siger Psykiatriplanen for Region Midtjylland.For det andet skal Århus Universitetshospital, Risskov fremadrettet udrede, diagnosticereog behandle de mest komplicerede sygdomme og understøtte den øvrige regionspsykiatri.Det siger Sundhedsstyrelsens specialeudmelding.Og for det tredje skal sammenhængen mellem forskning og klinik styrkes, så forsknings·viden og nye behandlingsmetoder implementeres i klinikken til gavn for patienterne. Detsiger Strategien for Århus Universitetshospital.Som hospitalet er organiseret i dag, er det ikke gearet til at indfri disse krav og forvent·ninger. Masterplanen anbefaler derfor, at Århus Universitetshospital, Risskov organiseresmed følgende afdelinger:Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterAfdeling for organiske psykiske lidelser og akut modtagelseAfdeling for psykoserAfdeling for depression og angstAfdeling for retspsykiatriCenter for psykiatrisk forskningServiceafdelingCentralkøkkenBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Center for psykiatrisk forskning, Serviceafdelingenog Centralkøkkenet vil med få ændringer fortsætte som hidtil. De fire øvrige afdelingeretableres med udgangspunkt i Psykiatriplanens anbefalinger.Regionsrådet lægger vægt på, at der under hele processen skal være et særligt fokus påde patienter, som udgør en fælles kommunal og regional målgruppe, fordi patienterneogså har behov for en særlig social indsats.Virkeliggørelsen af masterplanen for Århus Universitetshospital, Risskov vil ske i etaper ogtage flere år.Med til historien hører, at Regionsrådet i forbindelse med det seneste budgetforlig har be·sluttet at fremrykke planlægningsarbejdet af en eventuel udflytning af Århus Universitets·hospital, Risskov til Skejby mest muligt.Kilde:www.regionmidtjylland.dk
ÅRSBERETNING 20
30
4.d. Omlægning af psykiatriske skadestuerFra 1. januar 2011 skal alle, der ønsker at komme i kontakt med en psykiatriskskadestue, ringe til sin læge eller vagtlægen for at blive henvist.Samtidig åbner en ny psykiatrisk rådgivningstelefon. De psykiatriske skadestuer i RegionMidtjylland omlægges til visiterede modtagelser. Det drejer sig om psykiatrisk skadestuepå Århus Universitetshospital, Risskov og psykiatrisk skadestue i Regionspsykiatrien Hor·sens. Samtidig ændrer skadestuerne navn til visiteret modtagelse. Omlægningen til visi·teret modtagelse vil for den enkelte borger ikke betyde en forringelse af mulighed forhjælp. Den visiterede modtagelse yder samme tilbud om akut-hjælp til borgerne, somden psykiatriske skadestue og er åben hele døgnet. For at sikre en ensartet henvisning ihele regionen er det de praktiserende læger og vagtlægerne, der henviser. Det betyder,at efter nytår skal man ringe til sin læge eller vagtlægen for at blive henvist til visiteretmodtagelse, inden man kan møde op.- Vi er opmærksomme på, at sådan en ændring vil tage tid. Derfor er det vigtigt for migat understrege, at ingen patienter vil blive afvist, hvis de møder op uden at være visite·ret, siger cheflæge Per Jørgensen, Psykiatri og Social, Region Midtjylland.Omlægningen er en del af realiseringen af Psykiatriplanen fra 2008. Samtidig med om·lægningen af de psykiatriske skadestuer, åbner regionen en ny psykiatrisk rådgivningste·lefon. Rådgivningstelefonen er for borgere i hele regionen. - Formålet med den regions·dækkende rådgivningstelefon er at give alle borgere i hele regionen en ensartet adgang tilråd og vejledning, hvis de pludselig står i en akut psykiatrisk krisesituation. Og vi har vedoprettelsen lagt vægt på, at rådgivningen skal være lettilgængelig og af høj faglig kvali·tet, forklarer cheflæge Per Jørgensen. Rådgiverne er erfarne psykiatriske medarbejdere,der tilbyder råd om psykiske problemer og vejledning i forhold til, hvor borgerne kan hen·vende sig for at få hjælp. Rådgiverne kan således ikke yde behandling. Rådgivningstelefo·nen er døgnåben og besvares fra Århus Universitetshospital, Risskov.Psykiatrisk rådgivningstelefon: 78 470 470
Kilde:www.regionmidtjylland.dk
ÅRSBERETNING 20
31
Bilag 1
Dato:Kontor:J.nr.:Sagsbeh.:Fil-navn:
7. januar 20043.s.kt.2003-12140-14LCH992065.doc
Retningslinier for udarbejdelse af årsberetninger for det psykiatriske patient·klagenævnPatientklagenævnet skal hvert år offentliggøre en beretning om sin virksomhed, jf. § 39,stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr.849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002.Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 1999, og Sundhedsministeriet meddelte i brevaf 22. december 1998 til de psykiatriske patientklagenævn, at årsberetningen, hvor denførste skulle afgives vedrørende 1999, skulle indeholde statistiske oplysninger om 1) An·tal sager behandlet i nævnet, 2) Fordeling af sager på sagstyper, 3) Sagsbehandlingstid,4) Sagernes udfald, 5) Antal møder i nævnet, 6) Mødested, 7) Deltagelse i nævnetsmøder af patient, patientrådgiver og læge, samt 8) Antal afgørelser der er anket og – ommuligt – angivelse af ankeresultatet og sagsbehandlingstid ved ankeinstansen. Endvidereskulle årsberetningerne indeholde resumé af de afgørelser, som nævnet anser for princi·pielle.Da der har vist sig at være betydelige forskelle i årsberetningerne, som de enkelte pa·tientklagenævn har afgivet, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet det påkrævet,at der opnås en større ensartethed i bearbejdelsen og beskrivelsen af især de statistiskeoplysninger, således at det bl.a. er muligt at foretage sammenligninger mellem de enkeltenævn. Dette hensyn er, som det er de lokale psykiatriske patientklagenævn bekendt, tilli·ge påpeget i Folketingets Ombudsmands brev af 17. september 2003 til Indenrigs- ogSundhedsministeriet.Formålet med årsberetningerne er, at der herigennem skal opnås en generel viden omanvendelsen af psykiatriloven i praksis. Det er derfor også i § 15 i bekendtgørelse nr. 938af 15. december 1998 fastsat, at årsberetningerne skal udarbejdes i samarbejde med depsykiatriske afdelinger. Det betyder som minimum, at vedkommende psykiatriske afde·linger skal have lejlighed til at udtale sig om nævnets udkast til årsberetning.
ÅRSBERETNING 20
32
Årsberetningen skal således tjene som vejledning til de psykiatriske afdelinger omtvangsindgreb efter psykiatriloven. Herudover skal årsberetningerne også kunne give in·formation og inspiration til andre patientklagenævn, bl.a. med henblik på at sikre en ens·artet praksis ved administration af psykiatriloven.Endvidere skal årsberetningerne kunne tjene som informations- og oplysningsgrundlag forandre offentlige myndigheder – først og fremmest Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71,Folketingets Ombudsmand, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævnsamt Indenrigs- og Sundhedsministeriet som ressortministerium for psykiatriloven.Årsberetningerne skal således tjene en flerhed af formål.På denne baggrund og også under hensyn til, at der i de seneste år har været øget foku·sering på anvendelsen af tvangsindgreb efter psykiatriloven, har Indenrigs- og Sundheds·ministeriet fundet det nødvendigt at fastlægge nærmere retningslinier for udformningenaf årsberetninger. Generelt er retningslinierne ikke udtryk for en væsentlig ændring af detkoncept, der blev fastlagt i ministeriets ovenfor omtalte brev af 22. december 1998. Ret·ningslinierne skal bl.a. sikre, at der sker statistikføring og angivelse af bestemte oplysnin·ger efter ensartede begreber og kriterier.I denne forbindelse er det væsentligste at få fastlagt et ensartet ”sagsbegreb” og ”afgø·relsesbegreb”.
A.
Sagsbegrebet – en ”sag”
En ”sag” skal i denne sammenhæng defineres som patientens klage (eller klager) til næv·net, som skal optages som et punkt på nævnets dagsorden på et bestemt møde. Det gæl·der, uanset om klagen omfatter et eller flere klagepunkter. Hvis patienten før (eller un·der) nævnsmødet tilbagekalder sin klage, opgøres dette for sig. Endvidere fratrækkes an·tallet af afviste sager. Endelig fratrækkes antallet af sager, som er modtaget i nævnet,men ikke kommer på dagsorden i samme kalenderår. Herefter har man antallet af sager,hvori der er truffet realitetsafgørelse, som normalt vil svare til antallet af dagsordens·punkter på nævnets møder (dog med fradrag af eventuelle sager, der er tilbagekaldtumiddelbart før eller under nævnsmødet, og sager der afvises efter nævnsbehandling).Det ovenfor beskrevne kan i skemaform opstilles således:Antal indkomne sager i kalenderåret+ Antal sager, som blev modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår- Antal tilbagekaldte sager- Antal afviste sager- Antal sager, som er modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i samme kalenderårAntal sager med realitetsafgørelsexxxxxxxxxxxx
En sag (patientens klage) vil ofte indeholde flere klagepunkter, f.eks. en klage overtvangstilbageholdelse og samtidig en klage over bæltefiksering. Men der er i sådanne til·fælde kun tale om én sag. Det gælder også i tilfælde, hvor patienten har klaget i to ellerflere breve, men hvor klagerne behandles under èt på nævnsmødet.
ÅRSBERETNING 20
33
Hvis patienten senere klager over f. eks. anvendelse af beroligende medicin, og denneklage behandles på et nyt nævnsmøde, er dette en ny sag – også selvom det drejer sigom anvendelse af beroligende medicin i forbindelse med en tidligere påklaget tvangsfikse·ring.
B.
Afgørelsesbegrebet – en ”afgørelse”
En afgørelse er en godkendelse eller en tilsidesættelse af et tvangsindgreb.Denne definition betyder, at stillingtagen fra nævnets side til en sag ofte vil indeholde fle·re afgørelser. Der tælles således mindst èn afgørelse for hvert påklaget tvangsindgreb,f.eks. tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Træffer nævnet afgørelse vedrørendeflere ensartede tvangsindgreb, f.eks. 5 tvangsfikseringer, tæller nævnsafgørelsen såledesogså statistisk som 5 afgørelser, uanset udfaldet af afgørelserne.
To afgørelser vedrørende et tvangsindgreb, der både indeholder en godkendelse ogen tilsidesættelse.Hvis nævnsafgørelsen indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af ettvangsindgreb, f. eks. en tvangstilbageholdelse (iværksættelsen godkendes og oprethol·delsen tilsidesættes), tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser, fordi der træffesafgørelser dels om godkendelse, dels om tilsidesættelse. (Der gøres hermed op med be·grebet ”delafgørelser”, dvs. en delvis godkendelse og en delvis tilsidesættelse).Som typiske – men ikke udtømmende - eksempler herpå kan nævnes-------godkendelse af (iværksættelse af) en tvangstilbageholdelse men tilsidesættelse afden fortsatte tvangstilbageholdelsegodkendelse af (iværksættelse af) en tvangsfiksering men tilsidesættelse af denstidsmæssige udstrækninggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af èt eller flere præparater(f. eks. depotmedicin)godkendelse af almindelig tvangsbehandling, men tilsidesættelse af ECT-behand·linggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af, at klagen ikke er tillagtopsættende virkninggodkendelse af en tvangsfiksering, men tilsidesættelse af anvendelsen af en ellerflere hånd/fodremmegodkendelse af anvendelse af fysisk magt, men tilsidesættelse af dens tidsmæssi·ge udstrækning
En afgørelse vedrørende et tvangsindgreb, der kun indeholder godkendelse ellerkun tilsidesættelseI følgende typiske, men ikke udtømmende, eksempler, hvor der alene træffes afgørelseom godkendelse eller tilsidesættelse af et tvangsindgreb, træffes der herefter kun èn af·gørelse:-----godkendelse af tvangstilbageholdelse (og dens opretholdelse)godkendelse af tvangsbehandling og godkendelse af depotmedicingodkendelse af tvangsbehandling og godkendelse af, at klagen ikke er tillagt op·sættende virkninggodkendelse af almindelig tvangsbehandling og godkendelse af ECT-behandlinggodkendelse af tvangsfiksering og godkendelse af anvendelse af en eller flerehånd/fodremme34
ÅRSBERETNING 20
-
tilsidesættelse af tvangsbehandling (og tilsidesættelse af, at klagen ikke er tillagtopsættende virkning)
Ligeledes er der kun tale om èn afgørelse, selv om afgørelsen indeholder bemærkningervedrørende følgende typiske, men ikke udtømmende eksempler,-tvangsindgrebets gennemførelse-manglende fast vagt ved tvangsfiksering-manglende eller ikke rettidig efterprøvelse af frihedsberøvelsen-tvangsprotokollens førelse (fejl eller mangler)-lægeerklæringens indhold/udformning (fejl eller mangler)-manglende eller for sen udlevering af sagsmateriale til patienten-andre forhold, f. eks. om klagepunkter, der falder uden for nævnets kompetence(aktindsigt, personalets optræden generelt, terrænfrihed, udgangstilladelse mv.).Det er kun realitetsafgørelser, der tælles med. Klager, der tilbagekaldes, skal selvsagtikke betragtes som afgørelser. Det samme gælder imidlertid også afvisninger af klager, jf.ovenfor under A om afviste sager samt umiddelbart ovenfor om klagepunkter, der falderuden for nævnets kompetence.Med de ovenfor anførte definitioner og præciseringer af henholdsvis sags- og afgørelses·begrebet skal årsberetningerne herefter for 2003 og følgende år udformes efter følgendemodel:
Afsnit I1) Patientklagenævnets sammensætning2) SagsantalHer indsættes det ovenfor under A nævnte skema (Antal indkomne sager, antalsager, som blev modtaget i nævnet, men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår,antal tilbagekaldte sager, antal afviste sager, antal sager, der er modtaget i nævnet, menikke sat på dagsorden i samme kalenderår, antal sager med realitetsafgørelser).3) SagsbehandlingstidHer anføres nævnets (samlede) gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sagermed realitetsafgørelse. I sagsbehandlingstiden skal medregnes lørdage/-søndage/hellig·dage.4) MøderHer anføres antallet af nævnsmøder. Hvis nævnsmøder ikke har været afholdt påhospitaler, angives antallet heraf.5) Deltagelse i møderHer anføres for henholdsvis patienter, læge og patientrådgivere (bistandsværger)den procentvise andel af sager med realitetsafgørelse (jf. ovenfor under B), hvori de hardeltaget. I den forbindelse oplyses, at deltagelsesprocenten er beregnet som antallet afsager, hvori den pågældende gruppe har deltaget, i forhold til det samlede antal sager.Særligt for så vidt angår patientrådgivere (bistandsværger) skal dette suppleresmed angivelse af deltagelsesprocent for de enkelte hospitaler (og eventuelt afdelinger).6) Afgørelsernes udfald – omgørelsesprocentAfsnittet indledes med den ovenfor under B nævnte definition. Herefter anføres iskemaform for hver type tvangsindgreb og totalt: Antallet af afgørelser, antallet af god·kendelser, antallet af tilsidesættelser og omgørelsesprocenten. I den forbindelse oplyses,
ÅRSBERETNING 20
35
at omgørelsesprocenten er beregnet som antallet af tilsidesættelser i forhold til antallet afrealitetsafgørelser.Endvidere anføres antallet af flertalsafgørelser (d.v.s. afgørelser hvor der ikke inævnet har været enstemminghed).7) Klager over nævnsafgørelserHer anføres antallet af nævnsafgørelser, der er påklaget til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn og antallet af nævnsafgørelser, der er tilsidesat af SundhedsvæsenetsPatientklagenævn. Tilsvarende anføres antallet af nævnsafgørelser, der er indbragt fordomstolene, og udfaldet heraf.Generelt om punkterne 2-7 bemærkes, at fremstillingen (skemaerne) skal indeholde ensammenligning med tidligere år, idet det dog ikke for alle punkterne vil være muligt i be·retningen for 2003 (på grund af den ændrede statistikføring). Endvidere forudsættes det,at væsentlige ændringer i udviklingen kommenteres.
Afsnit IIEt afsnit, hvor principielle problemstillinger m.v. anføres, såfremt der har foreligget så·danne. Det kan være vanskelige fortolkningsspørgsmål i lovgivningen, herunder spørgs·mål vedrørende afgrænsningen af nævnets kompetence, væsentlige problemer vedrøren·de sagsbehandling, nævnsmøder, klage- og ankeinstansbehandling m.v. Retssikkerheds·mæssige spørgsmål kan også omtales, hvorimod der ikke i årsberetningen bør rejsesretspolitiske spørgsmål.
Afsnit IIIDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter hospitalets beslutning, er ikke i sig selv princi·piel. En afgørelse, der godkender hospitalets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn eller domstolene, er som ud·gangspunkt principielle.De ovenfor nævnte afsnit I og III er obligatoriske, mens afsnit II som nævnt må bero på,om der har foreligget væsentlige retlige tvivlsspørgsmål m.v.I øvrigt kan det enkelte nævn naturligvis som hidtil medtage yderligere oplysninger ogstatistikker i årsberetningen end det ovenfor angivne.Årsberetningerne skal offentliggøres på statsamternes hjemmeside og på det fælles intra·net.
Årsberetningerne skal sendes til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Om·budsmand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Sundhedsstyrelsen. Endvidere skalder indsendes 5 eksemplarer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og et eksemplar til deøvrige psykiatriske patientklagenævn. Endelig skal årsberetningen sendes til den lokalepresse.
ÅRSBERETNING 20
36
Hvis der er særlige forhold, som nævnet ønsker en tilbagemelding på fra Indenrigs- ogSundhedsministeriet, skal det fremhæves i følgebrevet til ministeriet i forbindelse medindsendelse af årsberetningerne.
Med venlig hilsen
Steffen Egesborg Hansen
ÅRSBERETNING 20
37
SkemaoversigtAntal sager .............................................................................................7Sagernes fordeling på hospitaler..............................................................7Antal afgørelser i nævnet ........................................................................8Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid........................9Samlet antal møder................................................................................10Mødernes fordeling på hospitaler...........................................................10Mødedeltagelse for læger.......................................................................11Mødedeltagelse for patienter.................................................................11Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger............................12Afgørelser og godkendelser...................................................................13Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten......................................14Antal klager...........................................................................................15Indbringelse for domstolene..................................................................15Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn......................................16
38
Statsforvaltningen

Midtjylland

St. Blichers Vej 6Postboks 1516950 RingkøbingTel 7256 8300[email protected]www.statsforvaltning.dk