Odense Kommune har følgende anbringelsessteder:2 kommunale børnehjem1 børnehjem med driftsoverenskomst2 private ungdomsinstitutioner med samarbejdsaftalePlejefamilier (22 nye i 2010)9 private opholdssteder.Kommunen oplyste, at der bliver flere mindre børn, der bliver tvangsanbragt, og at dette er en bevidst strate-gi, fordi man har fokus på tidlig indgriben. Det betyder blandt andet, at kommunen nogle gange allerede un-der graviditeten igangsætter papirarbejdet vedr. en tvangsanbringelse, således at barnet kan fjernes vedfødslen.P.t. har kommunen gennemført 1 tvangsadoption, og 2-3 sager er formentlig på vej.

Anbringelsesgrundlag

Odense Kommune har siden 2002 arbejdet ud fra nogle overordnede rammer for anbringelser af børn ogunge for dermed at sikre kvaliteten og børneperspektivet.Kommunen opererer med 3 grupper af børn:1. Børn med specifikke behov (anbringes ikke)2. Børn med væsentlige behov (fokus på alternative indsatser)3. Børn i åbenbar risiko (anbringes enten frivilligt eller ved tvang).Dette giver en tydelig afklaring for både socialrådgiverne og politikerne.

Endvidere har afdelingen udarbejdet standarder for § 50-undersøgelser, handlingsplaner og indstillinger omtvangsanbringelser til Børn- og Ungeudvalget for at sikre ensartethed og dermed sammenlignelighed i sa-gerne. Endvidere er der siden 2008 udført en årlig effektmåling på kvalitet i handlingsplanarbejdet. Yderlige-re benyttes en backup for den enkelte socialrådgiver, sådan at der altid er en leder inde over den konkretesagsbehandling. Endelig har Odense Kommune 2 centrale visitationsenheder, dels en for familieplejeanbrin-gelser, dels en for institutionsanbringelser.

Nomadefamilier

Problematikken omkring nomadefamilier håndterer kommunen på forskellig vis. Hvis kommunen har mistan-ke om, at en nomadefamilie er ved at flytte, vil kommunen fremme sagsbehandlingen mest muligt for at træf-fe afgørelsen om evt. tvangsanbringelse inden flytning. Her er lovændringen vedr. § 50-undersøgelserne om,at undersøgelsenså vidt muligtskal ske i samarbejde med forældrene, nyttig.Er der tale om en tilflyttende familie med et hyppigt flyttemønster, vil kommunen prioritere disse sager højt. Itilfælde, hvor en velkendt nomadefamilier flytter ud af kommunen, ringer forvaltningen altid til den nye kom-mune og overleverer sagen, evt. ved personlig fremmøde.

Klagesager

I 2009 havde kommunen 42 tvangssager, som endte med en klage. Heraf fik kommunen medhold af Anke-styrelsen i 35 af sagerne. De resterende sager handlede om, at tidsfrister ikke var overholdt, men ikke selvegrundlaget for anbringelsen. Efterfølgende har forvaltningen haft et dialogmøde med Ankestyrelsen for atklarlægge grundlaget med hensyn til frister.Tilsynet spurgte, om forvaltningen brugte klagesagerne til at gå i dialog med forældrene efterfølgende. Detgør man af og til, men forvaltningen oplever ofte, at det er bestemte advokater, som søger at fremme klage-sager.

Tilsyn

Kommunens tilsyn består af:Driftstilsyn med egne døgntilbud – 1 gang årligt samt uanmeldt efter behov, overordnet koncept fordette er udarbejdet.Driftstilsyn med private opholdssteder i kommunen – flere gange årligt både anmeldt og uanmeldt.Driftstilsyn med plejefamilier – 1 gang årligt + samtale med barnet.Kommunen har 4 hovedprincipper for driftstilsynet med egne tilbud:1.Et kontrolaspekt– skal fastlægge, om gældende lovgivning overholdes, og om tilbudetsmålgruppe, ledelse m.v. er i overensstemmelse med det grundlag, som byrådet har vedta-get.2.Et. kvalitetsaspekt– lever tilbuddet op til de faglige standarder i opgavevaretagelsen, som erfastsat af kommunen.3. Et udviklingsperspektiv– der bidrager til den fortsatte udvikling af tilbuddets rammer og ind-hold, så det passer til børnenes og familiernes behov.4. Dialog– tilsynet udføres i tæt dialog med institutionen, børnene og forældrene.

Vedrørende stigningen fra 2007 til 2008 oplyste kommunen, at det blandt andet skyldtes, at man ikke var såopmærksom på, hvorvidt der var tale om magtanvendelse eller ej i 2007, men var blevet mere bevidst omdette i 2008 og dermed registreringen heraf. Derudover ændrede en af institutionerne børnegruppe fra 2007til 2008.Faldet i 2010 forklarer kommunen ved, at man har haft stor fokus på at håndtere konflikterne, inden det re-sulterer i magtanvendelse.Den primære form for magtanvendelse er fastholdelse og at føre den unge bort.

Lovgivningen

§ 71-tilsynet spurgte til de gældende regler og eventuelt behov for nye regler. Hertil svarede kommunen, atman har fået mange nye redskaber via lovgivningen, som er anvendelige. Vurderingen er, at der ikke er brugfor yderligere regler p.t., men ro til at implementere de nuværende.For så vidt angår implementeringen af barnets reform har det medført:Skærpet underretningspligt, hvilket har betydet underretninger og øget tidspres.Udvidelse af tilbuddet om konsulentbistand og familieplanlægning har medført et øget pres på for-valtningen.Udvidelse og detaljering af krav til indholdet af kommunens tilsyn har medført øget tidsforbrug.Øgede støttemuligheder til over 18-årige har givet flere nye afgørelsesmuligheder og øget sagspres.Klageret til børn fra 12 år – har givet øget pres på børnene, og ikke alle er interesserede i partshø-ring var erfaringen.

4. Opfølgning på mødet og yderligere svar§ 71-tilsynet har efterfølgende lavet et referat af mødet med Odense Kommune og har stillet nogle opfølgen-de spørgsmål, hvoraf svarene fremgår af det følgende:

Anbringelser

Det er vanskeligt at nævne en "typisk anbringelse", men ofte er der tale om børn i alderen 7 - 17 år medudad reagerende adfærd og manglende omsorgsevne hos forældrene. Langt de fleste anbringelser skermed samtykke fra forældrene, og godt halvdelen af anbringelserne sker i plejefamilie. Øvrige anbringelserfordeler sig primært over døgninstitutioner, opholdssteder, efterskoler og eget værelse. Nedenstående erudtræk fra Ankestyrelsens anbringelsesdatabase:

I følge Ankestyrelsen anbringelsesdatabase (opgjort i 2009 og vedr. hele landet) er de væsentligste ud-slagsgivende årsager til anbringelsen:vedr. forældrene: Ingen omsorg (afsoning, barnet/den unge smidt ud), voldsom disharmoni i hjemmet ogmisbrug hos forældrenevedr. barnet/den unge: Udad reagerende adfærd og/eller tilpasningsproblemer, skoleproblemer samtproblemer i fritid og /eller venskaber, netværk mv.

Søskende

Vi har ingen tal på antal søskendesager, idet journalsystemet er på enkeltpersonsager og ikke familiesager.I sager hvor søskende er anbragt flere forskellige steder, bliver der med udgangspunkt i handleplanen arbej-det på, at børnene bibeholder eller får kendskab til hinanden, f.eks. ved fælles søskendesamvær, hvor an-bringelsesstederne søger for, at børnene er på besøg hos hinanden og/eller ved, at der planlægges fællessamvær mellem forældrene og alle børnene i familien.

Ventetid

I småbørnsområdet(0- 6 år afd.) er ventetiden fra 0 dage til 5-6 uger. Kun i ganske få tilfælde får PPR enindstilling på et barn, hvor vi ikke er klar over, at indstillingen er på vej. Det betyder, at PPR næsten altid harværet i kontakt med forældre og pædagoger inden indstillingen, og at vi derfor betragter sagen som startet.Såfremt ventetiden defineres som den tid, der går fra henvendelse til første (uformelle) møde mellem foræl-dre, pædagoger og PPR - så er ventetiden mellem 1 -3 uger. Der, hvor de 5-6 uger (i værste fald) kommer ispil, er, hvor vi har mødt forældre og pædagoger, og indtil vi ser barnet (eller hvad interventionen nu er).I skoleområdet (6-18 års afd.) er ventetiden på en undersøgelse oftest 2-3 mdr. Fra henvendelse fra læ-rer/pæd./forældre eller skoleledelse til første intervention (kontakt mellem PPR, skole og forældre) går dermellem 1-3 uger. Herefter kan der gå mellem 2-3 mdr. inden undersøgelse iværksættes. I ganske enkeltetilfælde kan der gå op 6-8 måneder, og en sådan prioritering er sket i et samarbejde med skoleledelsen.Skoleledelse og psykolog samstemmer ligeledes, hvis der er sager som vurderes at skulle fremrykkes.

Samarbejde med sundhedssystemet

I redegørelsen tages udgangspunkt i de relevante afdelinger, hvor der kan være et samarbejde i forbindelsemed anbringelser af børn og unge.Børn- og Familieafdelingen har generelt et godt samarbejde med såvel Børnehospitalet, Svangreklinikken iGynækologisk Obstetrisk Afdeling D, samt Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus på Odense Universi-tetshospital.Siden 2004 har der på OUH været et Familiecenter med et tværfagligt team bestående af jordemoder, obste-trisk speciallæge, obstetrisk sygeplejerske, socialrådgiver og psykolog. Dette center har varetaget den fore-byggende svangreomsorg for særligt sårbare gravide med svære psykiske eller sociale problemer, samt

unge gravide under 18 år. For borgere i Odense Kommune har dette center arbejdet tæt sammen med soci-alrådgivere og sundhedsplejersker i Børn- og Familieafdelingen. Dette center har tidligere også håndteretsvangreomsorgen for gravide med rusmiddelproblemer. Aktuelt er der ifølge aftale mellem regeringen ogregionerne netop oprettet et Familieambulatorium, der har til opgave at forebygge og behandle rusmid-delskader i fosterlivet. Kommunen forventer også her et godt og tæt samarbejde.Samarbejdet med H.C. Andersen Børnehospital og Børn- og Familieafdelingen fungerer optimalt og i mangesager via kommunens børn- og ungelæger, der formidler forespørgsler, udredninger eller indlæggelser veddirekte kontakt med Børnehospitalet. Børnehospitalet har en socialpædiatrisk overlæge, med hvem kommu-nens børn- og ungelæger kan aftale møder og undersøgelser i sager, hvor der er mistanke om overgreb elleranden form for omsorgssvigt, der kræver lægefaglig handling akut.Børn- og ungeoverlægen har regelmæssige møder med den administrerende overlæge mhp løbende udvik-ling af samarbejdet.Samarbejdet med den lokale børn– og ungdomspsykiatriske afdeling (BUP) fungerer rigtig godt som en følgeaf en årelang lokal samarbejdsaftale mellem Børn- og Familieafdelingen Odense Kommune og BUP. Derafholdes planlagte møder fire gange årligt, hvor aftalerne i samarbejdsaftalen afstemmes. Det er altid muligtmed konsultativ drøftelse af en sag med psykiatrisk problematik, samt aftaler om subakutte vurderinger/indlæggelser om nødvendigt.Børn- og Familieafdelingen har i samarbejde med BUP et satspuljeprojekt ”Kvalitet i anbringelsen af psykisksyge børn og unge”. Her er ansat to konsulenter - en børnepsykiater og en psykiatrisk pædagog på fuld tid,som betjener døgninstitutioner, der rummer børn med psykiatriske vanskeligheder. Konsulenterne giver rådog vejledning før endelig anbringelse af et barn/ung med psykiatrisk problematik, og følger barnet ud i selveanbringelsen, så institutionen er klædt på til opgaven. Konsulenterne kan også justere medicin og foranledi-ge indlæggelser eller yderligere udredning på Børnepsykiatrisk afdeling.Projektet udløber desværre med udgangen af 2011.

Klager

Nedenstående er opgørelse over klager til

Det Social Nævn

vedr. alle afgørelser i foranstaltningssager, dvs.afgørelser truffet af forvaltningen (og derved undtaget afgørelser vedr. tvangsbestemmelserne, idet dissepåklages til Ankestyrelsen).

2006

2007

2008

2009

2010 (½ år)

Frivilligt

Tvang

Tvang i %

Anbringelsesgrundlag

Nomadefamilier

Klagesager

Tilsyn

Magtanvendelse

I alt

2007

17

2008

103

2009

123

2010

34

Lovgivningen

Anbringelser

Søskende

Ventetid

Samarbejde med sundhedssystemet

Klager

Det Social Nævn

Antal Afgørel-

ses-breve

Antal For-

hold

Omgjort/ æn-

dret afgørelse

(kat. 3)

Hjemvist til

fornyet vur-

dering (kat. 4)

I alt

(kat. 3 +

4)

I alt i pro-

cent

(kat. 3 + 4 /

forhold)

2008

2009

2010

anket til Ankestyrelsen.