Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2010-11 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 69
Offentligt
Den 8. marts 2011
Inspektion af Psykiatrisk CenterRigshospitalet (nu Psykiatrisk CenterKøbenhavn, Afdeling O)den 16. og 17. marts 2009ENDELIGJ.nr. 2008-3636-424/MV3
1/86
Indholdsfortegnelse
1.2.3.
Indledning............................................................................................................... 3Centerets organisation mv. .................................................................................... 4Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 53.1.Generelt ........................................................................................................ 53.2.Skadestue og akut modtageafsnit ................................................................ 63.3.Affektivt afsnit (tidligere afsnit 6211, nu afsnit 6203) .................................... 63.4.Afsnit 6112 (lukket afsnit) ............................................................................. 93.5.Afsnit 6201 (lukket afsnit) ........................................................................... 123.6. Anoreksiklinikken (tidligere afsnit 8741, nu 6402) ...................................... 133.7.Den fælles have .......................................................................................... 14
4.5.
Samtaler med enkelte patienter ........................................................................... 14Andre forhold........................................................................................................ 145.1.Overbelægning mv. .................................................................................... 145.2.Adgang til frisk luft ...................................................................................... 175.3.Handicaptilgængelighed ............................................................................. 185.4.Navneskilte ................................................................................................. 195.5.Opbevaring af journaler .............................................................................. 195.6.Medicin........................................................................................................ 195.7.Forplejning .................................................................................................. 205.8.Beskæftigelse ............................................................................................. 225.9.Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2 ................................................. 235.10.Patienternes kontakt med læge og plejepersonale .................................... 235.11.Behandlingsplaner ...................................................................................... 245.12.Anvendelse af tvang, herunder fiksering .................................................... 265.13.Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang............................. 305.14.Aflåsning, skærmning og forholdene for frivilligt indlagte ........................... 345.15.Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centret ........ 405.16.Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner ................................ 415.17.Aktindsigt .................................................................................................... 455.18.Pårørendekontakt ....................................................................................... 485.19.Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ......................................... 515.20.Rygepolitik .................................................................................................. 605.21.Euforiserende stoffer og alkohol ................................................................. 615.22.Kæresteforhold mellem patienterne ........................................................... 625.23.Patientindflydelse........................................................................................ 62
2/86
5.24.Rekruttering af personale og sygefravær ................................................... 645.25.Vold mod personalet ................................................................................... 665.26.Sprogbarrierer mv. ...................................................................................... 676.Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen .................................................... 686.1.Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse ............................................ 716.2.Tvangsbehandling ...................................................................................... 746.3.Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt ........................................... 796.4.Beskyttelsesfiksering/-foranstaltning .......................................................... 85Opfølgning .................................................................................................................... 86Underretning ................................................................................................................. 86
3/86
Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og 3 af embedets øvrige med-arbejdere den 16. og 17. marts 2009 inspektion af Psykiatrisk Center Rigshospitalet(nu Psykiatrisk Center København). Den 17. marts 2009 foretog jeg desuden inspekti-on af Distriktspsykiatrisk Center Indre Østerbro, og den 18. marts 2009 foretog jeg in-spektion af det socialpsykiatriske botilbud Skovvænget i Ballerup, som hører underRegion Hovedstaden. Der er udarbejdet særskilte rapporter om distriktspsykiatrien ogbotilbuddet.
Folketingets Ombudsmand har tidligere – den 14. december 1987 – foretaget inspek-tion af Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O.
Inspektionen af Psykiatrisk Center Rigshospitalet i 2009 omfattede en indledendesamtale med repræsentanter for ledelsen og medarbejderne på centeret og repræsen-tanter for Region Hovedstadens Psykiatri (Psykiatrien), rundgang på udvalgte afsnit,samtaler med de patienter der havde ønsket det, og en afsluttende samtale med re-præsentanter for centerledelsen og Psykiatrien.
Under inspektionen bad jeg om at modtage kopi af tilførsler i tvangsprotokollen i hen-hold til §§ 35-42 og §§ 44-45 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 omtvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger for perio-den 1. januar 2008 til 26. november 2008 (da inspektionen blev varslet). Det ønskedemateriale blev udleveret under inspektionen.
4/86
Forud for inspektionen modtog jeg forskelligt informationsmateriale, bl.a. organisati-onsdiagram, husordener, pjecer til patienter og pårørende, halvårsrapport om opfølg-ning på resultataftalerne 2008 og resultataftale 2009.
Nogle af de berørte emner i rapporten bygger hovedsagelig på en efterfølgende gen-nemgang af det skriftlige materiale som jeg har modtaget fra centeret, og på materialefra Psykiatriens og centrets hjemmesider (www.psykiatri-regionh.dk). Det er såledesikke alle emner der er blevet drøftet særskilt under selve inspektionen.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Psykiatrisk Center Køben-havn, Afdeling O og Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at give myndig-hederne lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger om de faktiske forholdder er beskrevet i rapporten. Region Hovedstadens Psykiatri har i en e-mail af 15. fe-bruar 2011 meddelt at der ikke er bemærkninger til de faktiske forhold.
Centerets organisation mv.
Psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet blev den 1. januar 2007 udskilt fra Rigshospita-lets drift, og Psykiatrisk Center Rigshospitalet blev etableret som en selvstændig en-hed under Region Hovedstaden.
Fra den 1. januar 2010 er Psykiatrisk Center Rigshospitalet lagt sammen med Psykia-trisk Center Bispebjerg, og de to centre hedder nu Psykiatrisk Center København.Centeret hører under Region Hovedstadens Psykiatri, som består af 10 voksenpsykia-triske centre, 3 børne- og ungdomspsykiatriske centre, 9 sociale tilbud og en fællesadministration. De voksenpsykiatriske centre i regionen er inddelt i fire planlægnings-områder - Nord, Midt, Syd og Byen. Psykiatrisk Center København hører sammenmed Psykiatrisk Center Frederiksberg under planlægningsområde Byen.
Psykiatrisk Center Rigshospitalet omfattede på inspektionstidspunktet 7 sengeafsnitbestående af psykiatrisk skadestue og akut visitationsafsnit, 2 lukkede afsnit, 3 åbneafsnit, herunder et afsnit særligt for patienter med affektive lidelser, og et afsnit for pa-tienter med spiseforstyrrelser (Anoreksiklinikken). Centret havde i alt 87 normeredesengepladser. Centrets optageområde bestod af Indre by og Østerbro.
Det nye center – Psykiatrisk Center København – består af 4 afdelinger: Afdeling A,der er en akutmodtageafdeling som omfatter psykiatrisk skadestue og psykiatrisk ud-rykningstjeneste, og 3 bydelsrettede afdelinger – Afdeling B, der betjener borgere frahenholdsvis København NV og Brønshøj-Husum, Afdeling N, der betjener borgere fra
5/86
Nørrebro, og Afdeling O, der betjener borgere fra København C og Østerbro. Cente-rets optageområde har i alt ca. 250.000 borgere.
Afdeling O på Psykiatrisk Center København svarer i store træk til det tidligere Psykia-trisk Center Rigshospitalet. Afdelingen omfatter 5 sengeafsnit – 2 intensive lukkedeafsnit (afsnit 6201 og 6112), 1 åbent afsnit (afsnit 6221 – tidligere afsnit 6221 og 6402)og 2 specialafsnit som behandler henholdsvis patienter med affektive lidelser (afsnit6203 – tidligere afsnit 6211) og patienter med spiseforstyrrelser (Anoreksiklinikken af-snit 6402 – tidligere afsnit 8741). Til Afdeling O hører – ligesom det hørte til Psykia-trisk Center Rigshospitalet – også 1 distriktspsykiatrisk center inklusive 1 OP-team, 1OPUS-team, Sexologisk klinik, Klinik for angst og OCD, Krise- og katastrofepsykiatriskcenter og Videncenter for transkulturel psykiatri.
Afdeling O ledes af den tidligere klinikchef for Psykiatrisk Center Rigshospitalet og enudviklingschef.
Afdeling O har ligesom det tidligere Psykiatrisk Center Rigshospitalet et tæt samarbej-de med Distriktspsykiatrisk Center Østerbro.
I forbindelse med sammenlægningen af de to psykiatriske centre lukkede den psykia-triske skadestue på Psykiatrisk Center Rigshospitalet den 1. december 2009, og bor-gere fra Indre by og Østerbro er herefter henvist til at benytte den psykiatriske skade-stue på Bispebjerg Hospital.
I det følgende vil det tidligere Psykiatrisk Center Rigshospitalet blive omtalt som Afde-ling O eller blot afdelingen, bortset fra de tilfælde hvor det vil være mest korrekt at an-vende den tidligere betegnelse.
Bygningsmæssige forhold mv.
Generelt
Psykiatrisk Center København har hovedadresse på Bispebjerg Bakke 23 ved Bispe-bjerg Hospital, men centerets sengeafsnit ligger indtil videre (stadig) både på Bispe-bjerg Bakke (det tidligere Psykiatrisk Center Bispebjerg) og på Rigshospitalets matri-kel på Blegdamsvej (det tidligere Psykiatrisk Center Rigshospitalet, nu Afdeling O).Der er planer om at samle afsnittene fra de to tidligere centre i et nyt fælles centermed enestuer. Den fysiske samling skal ske dels ved at bygge nyt, dels ved at om-bygge nogle af bygningerne på Bispebjerg Hospital. Færdiggørelse og ibrugtagning af
6/86
de nye arealer vil ske løbende over en periode på 10-12 år (jf. virksomhedsplan forRegion Hovedstadens Psykiatri 2010).
Afdeling O’s sengeafsnit har adresse på Edel Sauntes Allé 10 (tidligere BorgmesterJensens Allé), 2100 København Ø. Afdelingen består af 3 bygninger som omkranseren stor fælles have.
Stueetagen i 2 af bygningerne på Edel Sauntes Allé blev renoveret i 2008 (det lukkedeafsnit 6201 og den tidligere skadestue og modtagelse). På inspektionstidspunktet varder planer om en større renovering som på sigt skulle omfatte en istandsættelse af al-le lokaler til samme standard som den renoverede stueetage, men det var usikkerthvornår planen kunne sættes i værk.
Jeg går ud fra at der ikke længere er planer om en større renovering af bygningernepå Edel Sauntes Allé efter fusionen med Psykiatrisk Center Bispebjerg og de nuvæ-rende planer om et nyt fælles center i bygninger på Bispebjerg Bakke.
På inspektionstidspunktet havde Psykiatrisk Center Rigshospitalet 87 normerede sen-gepladser (jf. Resultataftale 2009, s. 5). Heraf var 23 lukkede senge. Afdeling O har68 normerede sengepladser, hvoraf 23 er lukkede senge og 45 er åbne.
Ved inspektionen besigtigede jeg den tidligere skadestue og akut modtageafsnit, de 2lukkede afsnit (afsnit 6112 og 6201), det åbne affektive afsnit (tidligere 6211, nu 6203)og Anoreksiklinikken.
Skadestue og akut modtageafsnit
Som oplyst ovenfor blev den psykiatriske skadestue på Psykiatrisk Center Rigshospi-talet nedlagt pr. 1. december 2009. Jeg vil derfor ikke i denne rapport foretage ennærmere beskrivelse og gennemgang af de fysiske forhold i skadestuen og det akuttemodtageafsnit.
Affektivt afsnit (tidligere afsnit 6211, nu afsnit 6203)
Det affektive afsnit er et åbent afsnit primært for patienter med depression og mani(affektive lidelser). Afsnittet ligger på 1. sal og har i dag 14 sengepladser.
7/86
På inspektionstidspunktet havde afsnittet 11 sengepladser fordelt på 7 enestuer og 2tosengsstuer. Herudover var der 3 dagpatienter knyttet til afsnittet. Jeg besigtigede enenestue og en tosengsstue.Enestuen (stue 3) er ca. 15 m2, og den var indrettet med en hvid hospitalsseng, ethvidt hospitalssengebord på hjul med skuffer og et lille skab, et lille bord med en stol,en lænestol og et højt skab med lås. Væggene er hvide, på nær én der er malet blå,der er hvide gardiner med meget lyse tern og gråt linoleum på gulvet. Belysningen be-står af en hvid sengelampe og et neonrør placeret højt på væggen. Derudover er deren håndvask med spejl, og ved vasken er der flydende sæbe og papirhåndklæder.Udsmykningen på stuen bestod af et billede og en opslagstavle.Tosengsstuen (stue 5) er ca. 25 m2. Den var indrettet på samme måde som enestuen,dog er den farvede væg malet i en varm gul nuance i stedet for blå. Møblementet varogså magen til møblementet på enestuen.
Ingen af de besigtigede stuer har eget bad og toilet. Der er kun én stue på afsnittetmed eget bad og toilet. Personalet oplyste at denne stue bliver anvendt til patienterder har behov for at blive skærmet på egen stue. Personalet oplyste i øvrigt at tildelin-gen af enestuer til patienterne bygger på et behandlings- og plejemæssigt skøn, og atder ved vurderingen indgår mange forskelligartede hensyn.
Der er 2 fælles toiletter og 2 fælles baderum og et handicapegnet toilet- og baderumpå afsnittet. Jeg besigtigede det handicapegnede toilet- og baderum. Det var indrettetmed hvide vægge, grå linoleum på gulvet og på væggene i brusenichen og hvid sani-tet. Ved toilettet var der monteret armstøtter og et forhøjet toiletsæde, og der var pladspå begge sider af toilettet. I brusenichen stod en badestol. Ved håndvasken var derbåde flydende sæbe, desinfektionsmiddel og papirhåndklæder. På den ene væg varder hylder med rent undertøj, håndklæder, vaskeklude mv. Der var et dørtrin ind til dethandicapegnede toilet- og baderum, og der var en kant på gulvet ved brusenichen.
Som jeg bemærkede under inspektionens afsluttende samtale med ledelsen, opfylderdet handicapegnede toilet- og baderum på afsnittet ikke de nutidige krav til sådannerums størrelse og indretning. Jeg henviser til pkt. 5.3 om handicaptilgængelighed ne-denfor.
8/86
Jeg havde under inspektionen en samtale med 3 patienter fra det affektive afsnit. Degav udtryk for at alle patienter efter deres opfattelse burde have enestue med adgangtil eget bad og toilet.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med sine inspektioner af psy-kiatriske hospitaler gentagne gange udtalt kritik af psykiatriske afsnit der har stuermed to eller flere senge og stuer uden eget bad og toilet.
Jeg har noteret mig at der ifølge regionens generalplan 2009 er planlagt en markantforbedring af den patientoplevede kvalitet ved etablering af enestuer på alle regionenscentre, og at Psykiatrisk Center København inden for en årrække skal samles i etnyt/nyrenoveret byggeri med enestuer. Og jeg går ud fra at enestuerne bliver med ad-gang til eget bad og toilet.
Afsnittes lange gangareal havde en lys gul farve på væggene, en skinne med uplight-belysning på den ene væg og gråt linoleum på gulvet. Der var nogle få billeder somudsmykning og en stor informationstavle med bl.a. fornavne på de enkelte patienterog deres kontaktpersoner. Ca. midt på gangarealet, hvor der er indgang til spisestuen,er der et flerfarvet mønster i gulvbelægningen og mange spotlights i loftet.
På inspektionstidspunktet var der overbelægning på afsnittet, og der var placeret 3 pa-tientsenge på gangen. Den ene seng var placeret ca. halvvejs nede ad gangen, delvisbag en skærm. Patienten, der havde en pårørende hos sig, græd og gav indtryk af athave det meget dårligt. Når andre patienter, personalet og eventuelle besøgende fær-dedes på gangarealet, var de nødt til at passere tæt forbi patienten på gangen.
Den anden patientseng på gangen var tom på det tidspunkt hvor jeg besigtigede af-snittet, og det skyldtes at patienten var til ECT-behandling.
Den tredje patientseng på gangen var placeret for enden af gangarealet hvor der varmindre aktivitet. Der var ingen skærm ved sengen. Jeg havde senere på dagen ensamtale med den pågældende patient (jf. ovenfor om min samtale med 3 patienter fraafsnittet). Hun oplyste at hun havde været indlagt i 16 dage, og at hun siden indlæg-gelsen havde været placeret på gangen. Hun havde haft en skærm ved sin seng deførste 14 dage, men mens hun havde været hjemme på weekend, var skærmen ble-vet flyttet til en ny patient på gangen, og der var kun én skærm til rådighed på afsnit-tet. Patienten efterlyste også et opbevaringsmøbel til sine medbragte ejendele. De 2andre patienter som deltog i samtalen, fortalte at det skaber utryghed blandt de øvrige
9/86
indlagte når patienter bliver placeret på gangen fordi patienterne frygter at de bliverudskrevet på grund af overbelægning.
Det gjorde et særligt indtryk på mig at nogle patienter, herunder en patient der havdedet meget dårligt, var henvist til at tage ophold i senge på gangarealet hvor mangemennesker (andre patienter, personale og besøgende) passerer forbi i løbet af dagen.
Placering af en patient på gangen bør efter min opfattelse kun ske i tilfælde hvor deter absolut nødvendigt fordi det ikke er muligt at placere patienten et andet sted, ogkun i et meget begrænset tidsrum. Og som jeg gav udtryk for under inspektionen, børen patient der er placeret på gangen, som et minimum have en skærm for sengen oget skab hvor det er muligt at opbevare og låse sine ejendele inde.
Jeg henviser i øvrigt til pkt. 5.1 om overbelægning nedenfor.
Afsnittets store spise- og opholdsstue blev sat i stand ultimo 2008 og fremstod rigtigpæn og lys med nyt møblement bestående af flere små, runde borde i lyst træ, grå/blåstole, sofa og et tv. Der er et glasparti ud mod gangen. Væggene var malet i hver sinlyse farve og udsmykket med billeder. Der var adskillige grønne planter og en behage-lig belysning fra spotlights i loftet og store, hvide lamper over hvert spisebord. I denene ende af lokalet var der en buffet. Køkkenet, der har direkte forbindelse til spise-stuen, var aflåst, og der er kun adgang for personalet.
Spisestuens vinduer og vinduerne på de patientstuer jeg besigtigede, var sikrede mednøglelåse fordi afsnittet tidligere havde fungeret som et lukket afsnit.
Med hensyn til de låste vinduer henviser jeg til pkt. 5.14 om aflåsning, skærmning ogforholdene for frivilligt indlagte nedenfor.
De bygningsmæssige forhold på det affektive afsnit giver mig ikke anledning til yderli-gere bemærkninger end dem jeg har anført ovenfor.
Afsnit 6112 (lukket afsnit)
Afsnit 6112 er et lukket afsnit med 12 sengepladser. Afsnittet ligger på 1. sal i forlæn-gelse af det affektive afsnit.
10/86
Afsnittet har 8 enestuer og 2 tosengsstuer. Jeg besigtigede en enestue og en to-sengsstue.
Alle patientstuer og afsnittets øvrige rum vender ud til en lang gang med gule vægge,hvide loftsplader og lysebrunt linoleum på gulvet. Der er en skinne med uplightbe-lysning på den ene side af gangen og hvide væglamper på den anden side. Der er fåbilleder på væggene. For enden af gangen er der en patienttelefon, og her er væggenom et vindue malet orange. Dørene til patientstuerne har rammer i forskellige farvermed et matteret glasparti i midten. Det er ikke muligt at se gennem glasset.Enestuen som jeg besigtigede, var på ca. 13 m2, og den lignede stort set den enestuejeg besigtigede på det affektive afsnit. Møblementet bestod af en hvid standardhospi-talsseng, et hvidt hospitalssengebord på hjul med skuffer og et lille skab, et lille bord,et sofabord, 3 forskellige stole og et højt skab med lås. Derudover var der en hånd-vask med spejl, og ved vasken var der flydende sæbe og papirhåndklæder. Væggenevar hvide, på nær én der var malet i en turkis nuance, der var hvide gardiner med me-get lyse tern og gråt linoleum på gulvet. Stuen havde uplightbelysning monteret påvæggene, sengelampe og et lille lysstofrør over håndvasken. Der var ingen udsmyk-ning på væggene.Tosengsstuen (stue 10) er ca. 17 m2. Den var indrettet og møbleret stort set som ene-stuen. Loftsbelysningen var dog her lysstofrør. De 2 senge stod forholdsvis tæt påhinanden, og der var sat en ca. 3 m lang, blå skærm imellem dem. Der var heller ikkeher nogen udsmykning på væggene, bortset fra en meget lille opslagstavle.
Som jeg bemærkede under inspektionen, gav de patientstuer jeg besigtigede – bådepå det affektive afsnit og afsnit 6112 – på grund af den manglende eller meget spar-somme udsmykning af væggene sammen med anvendelsen af traditionelle hospitals-senge et betydeligt indtryk af somatisk sygehus.
Jeg har i forbindelse med tidligere inspektioner af psykiatriske afdelinger fået oplyst atder anvendes traditionelle hospitalssenge i stedet for sovesofaer/brikse ud fra hygiej-niske og arbejdsmiljømæssige hensyn. Anvendelsen af de traditionelle senge kan der-for ikke give mig anledning til bemærkninger.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at der ikke ligger bestemte principperbag den manglende eller sparsomme udsmykning, og jeg opfordrede derfor ledelsentil at overveje spørgsmålet om udsmykning af væggene på patientstuerne. Jeg bederledelsen om at oplyse om resultatet af disse overvejelser.
11/86
Ingen af afsnittets patientstuer har eget toilet og bad. Der er et fælles toilet- og bade-rum på gangen med ét herre- og ét dametoilet og 2 baderum – et lille baderum medhåndvask og bruseniche samt et stort handicapegnet baderum. Derudover er der ogsået separat toilet på afsnittet. Toilet- og baderummene var indrettet med lys grå linole-um på væggene, mørk grå linoleum på gulvet og hvid sanitet. På inspektionstidspunk-tet var det store baderum under renovering på grund af en vandskade. Der var såle-des kun det lille baderum til rådighed for 12 patienter. Dette baderum fremtrådte me-get nedslidt. Der var brændemærker efter cigaretter i linoleummet, spejlet over vaskenvar gennemtæret, og bruseforhænget så gammelt og beskidt ud. Hverken baderum-met eller toiletterne fremstod pænt rengjorte, men det skyldtes muligvis at den dagligerengøring ikke havde fundet sted på tidspunktet for inspektionen.
Som jeg tilkendegav under inspektionen – og som ledelsen i øvrigt var enig med mig i– er toilet- og badeforholdene på afsnittet ikke tilstrækkelige til 12 patienter, og detrænger til renovering. Da der på inspektionstidspunktet var planer om en større reno-vering svarende til den renovering der er foretaget i stueetagen (den tidligere skade-stue og akutmodtagelsen samt det lukkede afsnit 6201), bad jeg ledelsen om at over-veje at gøre toilet- og badefaciliteterne pænere i tiden indtil en egentlig renovering vedf.eks. at udskifte gennemtærede spejle, gamle bruseforhæng mv.
Jeg går som tidligere nævnt ud fra at der ikke længere er planer om en større renove-ring af bygningerne på Edel Sauntes Allé, men da jeg har forstået at en flytning til nyelokaler ikke er nært forestående, beder jeg om at få oplyst om der er gjort noget for atforbedre toilet- og badeforholdene på afsnit 6112.
Afsnittet har 2 opholdsstuer som ligger over for hinanden. Der var et tv i begge stuer.Den ene stue var indrettet med en sofa og 2 lænestole, en reol med bøger og spil, ogder var billeder på væggene. Den anden stue var indrettet med 2 sorte lædersofaer,der var grønne planter, og på en reol under tv’et var der bøger og blade.
Afsnittet har også en stor spisestue med glaspartier ud mod gangen. Den var indrettetmed gule vægge, 3 runde borde i lyst træ med hvide lamper over og et køleskab. Dervar få billeder på væggene, og i et hjørne stod en reol med forskellige spil. Som på detaffektive afsnit var der låst til køkkenet, da kun personalet har adgang hertil. Køkkenethavde modtaget en ”glad smiley” ved sundhedsmyndighedernes tilsyn kort tid før in-spektionen.
12/86
Ud over de allerede nævnte fællesrum har afsnittet desuden et stort aktivitetsrum (ca.30 m2). Det fremstod lyst og pænt vedligeholdt med hvide vægge, gråt linoleum pågulvet og et godt lysindfald fra de store vinduespartier. Det var udstyret med en moti-onscykel, bordfodbold, bordtennis, et klaver, et whiteboard og et strygebræt samt nog-le borde og stole. Der var heller ikke her udsmykning på væggene.
På inspektionstidspunktet var der et rygerum på afsnittet. Jeg henviser i den forbindel-se til pkt. 5.20 om rygepolitik nedenfor.
Jeg besigtigede også afsnittets medicinrum hvor medicinen bliver opbevaret i et aflåstskab. I medicinrummet er der desuden afsnittets bælter og remme til fikseringer. Deopbevares i poser på en knagerække.
De bygningsmæssige forhold på afsnit 6112 giver mig ikke anledning til yderligerebemærkninger end dem jeg har anført ovenfor.
Afsnit 6201 (lukket afsnit)
Afsnit 6201 er et lukket afsnit med 11 sengepladser. Afsnittet ligger i stueetagen ogblev som tidligere nævnt renoveret i 2008. Alle patienter har enestuer med eget badog toilet, bortset fra 2 stuer som deler et stort handicapegnet toilet- og baderum. Derer adgang til dette toilet- og baderum fra gangen (gennem en stor skydedør).
For at komme ind på afsnit 6201 skal man igennem en sluse. Lige efter slusen liggerafsnittets opholdsstue i åben forbindelse med gangarealet. Opholdsstuen er indrettetmed tv og adskillige lænestole.
Efter opholdsstuen skal man igennem et glasparti på gangen for at komme ind på denøvrige del af afsnittet.
Det lange gangareal fremtræder lyst med lysegule vægge, grønne døre og uplight-belysning. Afsnittets kontor er bygget lidt ud på gangarealet og forsynet med et stortglasparti så personalet har et godt udsyn over gangen, og patienterne kan se ind ikontoret.
Afsnittets spisestue ligger ligesom opholdsstuen også i åben forbindelse med gang-arealet. Spisestuen er indrettet med en buffet, og der er også gjort plads til et stort tv.Fra spisestuen er der udgang til den store fælles have gennem en form for udestueder fungerer som rygerum for afsnittets patienter. Rummet er overdækket med sider af
13/86
trådnet, og det er indrettet med nogle stole og askebægre. Fra rygerummets dør føreren trappe ned i haven.
Jeg besigtigede en af patientstuerne på afsnit 6201 (stue 8). Den er møbleret med enhospitalsseng med sengebord og sengelampe, et bord med 2 stole, en lænestol og ethøjt skab med lås. På den ene væg hang et whiteboard, herudover var der ingen ud-smykning af væggene. Det blev oplyst at patienten havde taget det billede ned somstuen ellers var udsmykket med.
Afsnittet har et stort aktivitetsrum der er udstyret med bordfodbold, bordtennis, moti-onscykel, boksebold, stepmaskine og massagebriks.
Afsnittet har desuden et lokale til ergoterapi, der er indrettet med et stort ovalt bordmed plads til mange, et klaver, et musikanlæg og et tv. Lokalet har en fin udsmykning iform af nogle gamle relieffer, og væggen rundt om reliefferne er malet i en varm oran-ge farve. Afsnit 6201 ligger som nævnt i stueetagen, og ergoterapilokalets store vin-duespartier vender lige ud mod en parkeringsplads på afdelingens område. Der erderfor mulighed for at de personer der benytter parkeringspladserne, kan se lige ind iergoterapilokalet.
Under inspektionens afsluttende samtale nævnte jeg problemet med indkig i ergotera-pilokalet for ledelsen, og jeg bad ledelsen om at overveje at sætte film på vinduerneså det ikke længere er muligt at se fra parkeringspladsen hvem der opholder sig i lo-kalet. Jeg beder om at få oplyst resultatet af disse overvejelser.
Afsnit 6201 gav generelt et rigtigt pænt indtryk, og jeg har ingen bemærkninger til debygningsmæssige forhold ud over det jeg har anført om indkig i ergoterapilokalet.
Anoreksiklinikken (tidligere afsnit 8741, nu 6402)
Anoreksiklinikkens lokaler lå på inspektionstidspunktet på Strandboulevarden (Strand-boulevarden 49, bygning 4, 4. sal, 2100 København Ø), og under inspektionen blevdet oplyst at der var overvejelser om at flytte klinikken til andre lokaler.
Anoreksiklinikken, som har 10 sengepladser, er nu flyttet ind i Afdelings O’s bygningerpå Edel Sauntes Allé 10, og denne rapport vil derfor ikke indeholde en nærmere be-skrivelse og gennemgang af de fysiske forhold i klinikken.
14/86
Afdelingens have er anlagt inden for de seneste år og er på størrelse med en stor vil-lahave. Haven er anlagt med en stor fliseterrasse hvorpå der er en træpavillon på ca.9 m2med havestole, en beachvolleyball-bane med en basketball-kurv i den ene endeog et græsareal med små træer, bænke og et muret grillsted.
Haven er på 3 sider omgivet af Afdelings O’s bygninger, mens den fjerde side venderud mod Henrik Harpestrengs Vej. På de sider hvor der er mulighed for at komme ud afhaven, er den forsynet med et ca. 4 meter højt trådhegn der er rettet indad foroven sådet er svært at forcere. Hegnets trådmasker er også konstrueret så de er vanskeligeat klatre op ad.
Langs hegnet ud mod Henrik Harpestrengs Vej var beplantningen endnu ikke blevethøj og tæt, og et enkelt sted manglede beplantningen helt. Selv om der er en græs-plæne mellem fælleshaven og vejen, var haven således ikke tilstrækkeligt skærmetmod at forbipasserende kunne kigge ind i haven.
Det er min opfattelse at psykiatriske patienter bør kunne opholde sig udendørs et stedhvor forbipasserende der færdes på stier eller veje udenfor, ikke kan kigge ind, da detellers kan få patienterne til at føle sig udstillet.
Under inspektionens afsluttende samtale bad jeg ledelsen om at overveje at skærmehaven bedre. Jeg beder om at få oplyst resultatet af disse overvejelser.
Samtaler med enkelte patienter
Under inspektionen havde jeg samtaler med 8 patienter som alle havde ønsket ensamtale med mig. Alle patienterne modtog umiddelbart efter inspektionen hver især etseparat skriftligt svar som opfølgning på samtalen. Nogle af samtalerne drejede sigbl.a. om generelle forhold som mangel på enestuer med eget bad og toilet, patienterplaceret på gangen og manglende aktivitetsmuligheder. Disse emner er berørt underpkt. 3 ovenfor og under pkt. 5.1 og 5.8 nedenfor.
Andre forhold
Overbelægning mv.
På inspektionstidspunktet havde Psykiatrisk Center Rigshospitalet 87 normerede sen-gepladser (jf. Resultataftale 2009, s. 5). Heraf var 23 lukkede senge og 64 åbne sen-ge.
15/86
Psykiatrisk Center Rigshospitalet behandlede i 2007 i alt 3.943 cpr-numre, mens an-tallet af behandlede cpr-numre i 2009 var oppe på 4.202. Antallet af sengedage var35.644 i 2007, hvorefter det faldt til 35.356 i 2008. I 2009 faldt antallet af sengedageyderligere til 34.518 hvilket svarede til 40 sengedage pr. indlagt cpr-nummer. Der var ialt 1.390 udskrivninger fra centeret i 2009.
Det blev under inspektionen oplyst at den gennemsnitlige indlæggelsestid på centretvar 23 dage.
Efter sammenlægningen med Psykiatrisk Center Bispebjerg er der nu i alt 191 norme-rede sengepladser på Psykiatrisk Center København (jf. centerets hjemmeside, faktaog tal). 68 af sengepladserne er på Afdeling O, og disse sengepladser er fordelt på 23lukkede senge og 45 åbne senge.
Det fremgår af rapporten ”Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i2008” på Danske Regioners hjemmeside at der i Region Hovedstaden i 2008 var 82pct. enestuer i forhold til det samlede antal sengepladser.
Jeg beder om at få oplyst antallet af disponible sengepladser på henholdsvis enestuerog tosengsstuer på Afdeling O.
Jeg beder desuden om at få oplyst den gennemsnitlige liggetid på Psykiatrisk CenterRigshospitalet i 2009 og på Afdeling O i 2010.
Den 1. januar 2010 trådte den udvidede behandlingsret i voksenpsykiatrien i kraft. Be-handlingsretten indebærer at voksne der er fyldt 19 år, har ret til at påbegynde be-handling inden for 2 måneder fra den dag hvor de er blevet henvist til behandling. Hvisventetiden på behandling i den offentlige voksenpsykiatri er mere end 2 måneder frahenvisningstidspunktet, har patienten ret til at blive tilbudt behandling på et privat be-handlingssted.
Det er ikke alle patientgrupper der er omfattet af den udvidede behandlingsret. Rets-psykiatriske patienter og akutte patienter som kræver behandling med det samme, ersåledes ikke omfattet. Patienter der er henvist til specialiseret psykiatrisk behandling,er heller ikke omfattet medmindre der findes private behandlingssteder der er god-kendt af Sundhedsstyrelsen til specialiseret behandling.
16/86
Ifølge en opgørelse (jf. rapporten om regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatri-området i 2008) stod der i alt 1.108 voksne med et aktuelt behov for behandling/undersøgelse på venteliste i Region Hovedstaden den 1. marts 2009. Heraf havde693 personer ventet i under 2 måneder, og 415 havde ventet i over 2 måneder.
Det fremgår af hjemmesiden for Region Hovedstadens Psykiatri at der generelt ingenventetid er på behandling i psykiatrien for voksne over 18 år, men at der dog er vente-lister til en række specialtilbud, herunder behandling for spiseforstyrrelser og enkeltebehandlinger på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Patienter med et akut behov for psykia-trisk hjælp bliver taget ind til behandling med det samme.Det blev i forbindelse med inspektionen oplyst at der generelt ikke var ventetid til ind-læggelse på de almene sengeafsnit, men at der var ventelister til Anoreksiklinikken,Klinik for angst og OCD, Affektiv klinik og Sexologisk klinik.
Jeg beder om at få oplyst hvor mange der på nuværende tidspunkt står på ventelistetil behandling på Afdeling O, og hvor mange der har ventet over 2 måneder.
Den gennemsnitlige belægning på voksenpsykiatriske afdelinger i Region Hovedsta-den var i 2006, 2007 og 2008 på henholdsvis 93, 94 og 91 pct. I 2008 lå Region Ho-vedstaden hermed på linje med Region Sjælland og Region Syddanmark, mens dengennemsnitlige belægning i Region Midtjylland og Region Nordjylland var noget høje-re idet den lå på henholdsvis 96 og 98 pct. i 2008.
Det blev under inspektionen oplyst at den gennemsnitlige belægning på PsykiatriskCenter Rigshospitalet var 100 pct.
Det fremgår af Resultataftale 2009 for Psykiatrisk Center Rigshospitalet at centeretoplevede en kontinuerlig overbelægning, og det blev betegnet som en faglig og ledel-sesmæssig stor udfordring i det daglige. Det er anført at overbelægning ikke er opti-malt for patienterne, at det slider på det faste personale, at det gør det sværere at mo-tivere personalet til organisationsændringer, og at det er dyrt. På den baggrund kon-kluderes det at der er et stort behov for at arbejde målrettet med at nedbringe overbe-lægningen i 2009.
I forbindelse med inspektionen blev det oplyst at centeret på flere områder arbejdedemed at nedbringe overbelægningen. Som eksempler nævntes at patienter udslusessom dagpatienter (dvs. de kommer ind på et afsnit om morgenen og går hjem om ef-termiddagen), der er etableret en udvidet psykiatrisk modtagelse hvor patienter kan
17/86
være indlagt i en kortere periode op til 5 dage, patienthotel bruges til udslusning ogved tidlig kontakt med patienter via distriktspsykiatrien forsøges det at undgå indlæg-gelse. Det blev også nævnt at det i sjældne tilfælde er muligt at få patienter indlagt pået af de øvrige psykiatriske centre.
Jeg beder om at få oplyst hvordan belægningsprocenten for disponible senge har væ-ret i 2009 på Psykiatrisk Center Rigshospitalet og i 2010 på Afdeling O, herunder be-lægningsprocenten på de enkelte afsnit.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang ovenfor, lå der på inspekti-onsdagen 3 patienter på gangen på det affektive afsnit.
Med hensyn til placering af patienter på gangen henviser jeg til det jeg har anført un-der pkt. 3.3.
Jeg beder om at få oplyst om det stadig forekommer at der ligger patienter på gange-ne. I givet fald beder jeg om at få oplyst hvilke andre muligheder der tages i brug førafdelingen ser sig nødsaget til at placere en patient på et gangareal.
Den 1. januar 1999 trådte bl.a. en ændring af den dagældende psykiatrilovs § 2 i kraft(jf. lov nr. 403 af 26. juni 1998 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven). § 2 fik følgende ordlyd:
Ӥ2.
Med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skalsygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling og pleje, som svarer tilgod psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssigeforhold, senge- og personalenormering, mulighed for udendørs ophold samt be-skæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.”
Af bemærkningerne til forslaget til ændringsloven (lovforslag nr. L 36, fremsat af ju-stitsministeren den 27. marts 1998) fremgår det at hensigten med denne affattelse af§ 2 var at ”understrege behovet for og vigtigheden af, at forholdene på de psykiatriskeafdelinger forbedres, herunder navnlig de bygningsmæssige forhold”.
Det fremgår videre af bemærkningerne at regeringen i april 1997 indgik en aftale medAmtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner om den fortsatte
18/86
udbygning af tilbuddene til sindslidende, og at parterne bl.a. var enige om en målsæt-ning om at alle patienter skulle have mulighed for mindst ét miljøskift om dagen, her-under mulighed for at komme ud i frisk luft dagligt.
Afdeling O ligger lige ved siden af Fælledparkens store grønne områder, og disse om-givelser kan benyttes af alle de patienter der frit kan forlade afdelingen, herunder pati-enter fra de 2 lukkede afsnit som er frivilligt indlagt og ikke tvangstilbageholdt.
Som beskrevet under pkt. 3.7 ovenfor, hører der en stor, lukket have til Afdeling O.Det blev oplyst at haven som udgangspunkt kan benyttes af alle patienter. Patienternefra det ene lukkede afsnit (6201) har fra afsnittet, som ligger i stueplan, direkte adgangtil haven, mens patienterne fra det andet lukkede afsnit (6112), som ligger på 1. sal,skal følges ned i haven af personalet. Det blev oplyst at hyppigheden for ledsagelse ihaven bliver tilpasset efter personaleressourcerne.
Med hensyn til indretningen af den store have henviser jeg til det som jeg har anførtunder pkt. 3.7 ovenfor.
Afdelingens grønne omgivelser i Fælledparken og afdelingens store, lukkede have gi-ver patienterne mulighed for at komme ud i frisk luft dagligt enten med eller uden led-sagelse.
Jeg beder afdelingen om at oplyse om patienter der anses for flugttruede, har mulig-hed for at komme ud i frisk luft hver dag.
Som det fremgår af pkt. 3 om de bygningsmæssige forhold ovenfor, var der på inspek-tionstidspunktet planer om en større renovering af bygningerne på Edel Sauntes Alléfor at bringe alle lokaler op til samme standard som lokalerne i den renoverede stue-etage (afsnit 6201 samt den tidligere skadestue og akutmodtagelse). Som det ogsåfremgår ovenfor, opfylder f.eks. det handicapegnede toilet- og baderum som jeg be-sigtigede på det affektive afsnit, ikke de nugældende krav til sådanne rums indretning.
Da jeg går ud fra at spørgsmålet om handicaptilgængelighed kommer til at indgå i for-bindelse med byggeriet og etableringen af det nye fælles center på Bispebjerg Bakke,vil jeg ikke komme med yderligere bemærkninger herom.
19/86
Under min rundgang på centeret så jeg at der var skilte med fornavne på dørene til defleste patientstuer.
Når patienterne får besøg, foregår det på afsnittene – enten på patienternes stuer elleri et af afsnittenes fællesrum.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg tidligere har udtalt at skiltning med patienternesfulde navne på steder hvor udefrakommende (besøgende, håndværkere mv.) har ad-gang, giver anledning til betænkelighed.
Efter min opfattelse bør der i almindelighed kun anføres fornavn og kun hvor dette ernødvendigt, f.eks. af hensyn til patienten selv, eller hvis sådan skiltning sker med pati-entens samtykke eller efter dennes ønske.
På baggrund af det jeg så under inspektionen, har jeg ingen bemærkninger til afdelin-gens anvendelse af navneskilte.
Det blev oplyst at afdelingen på inspektionstidspunktet endnu ikke var gået over til atanvende elektroniske patientjournaler. De (manuelle) aktive journaler blev opbevaretpå sygepleje- eller sekretærkontorer som er aflåste når de ikke er bemandet. De af-sluttede journaler bliver opbevaret i aflåste arkiver. Det blev også oplyst at afdelingenikke havde regler for hvem der har adgang til patientjournalerne.
Jeg beder om at få oplyst om afdelingen nu anvender elektroniske patientjournaler ogi givet fald om de elektroniske journaler er forsynet med ”log”. Hvis afdelingen fortsatikke er overgået til et elektronisk patientjournalsystem, beder jeg om at få oplyst hvor-når afdelingen forventer at tage et sådant system i brug. Jeg beder også om at få op-lyst om afdelingen har overvejet at indføre interne retningslinjer for hvem der har ad-gang til de manuelle patientjournaler.
Under min rundgang så jeg at medicin blev opbevaret i aflåste medicinrum så det ikkevar tilgængeligt for patienterne.
20/86
Spørgsmålet om afdelingens håndtering af medicin blev ikke drøftet nærmere underinspektionen.
Jeg har i forbindelse med tidligere inspektioner udtalt at psykiatriske afdelinger – udfra kontrolmæssige hensyn – bør modtage en kvittering ved aflevering af restmedicintil apoteket. Jeg har foreslået at det eventuelt kan foregå på den måde at apoteketkvitterer for modtagelsen på en liste som afdelingen har udfærdiget over den mængderestmedicin der afleveres.
Baggrunden for min anbefaling er at en sådan kvittering kan være hensigtsmæssig forat undgå eventuel tvivl om hvad der sker med en afdelings restmedicin og heraf føl-gende uberettigede mistanker mod det personale på afdelingen der håndterer og afle-verer restmedicinen.
Jeg beder Afdeling O om at oplyse nærmere om den måde restmedicin håndteres påinden aflevering til apoteket, herunder om den anvendte fremgangsmåde kan væremed til at sikre at afdelingens personale ikke (uberettiget) mistænkes for at have til-egnet sig noget af medicinen.
Kosten på Afdeling O kommer fra centralkøkkenet på Rigshospitalet, som afdelingenhar en driftsaftale med. Maden anrettes i køkkenerne på de enkelte afsnit og tilbydespatienterne i en buffet så den enkelte patient har flere valgmuligheder. Der serveresdagligt 3 hovedmåltider, 3 mellemmåltider, frugt og drikkevarer.
Patienterne har ikke mulighed for selv at lave egentlige måltider på afsnittene, menmadlavning foregår som en del af miljø- og ergoterapien.
Det blev oplyst at det efter ledelsens opfattelse ikke giver anledning til problemer atkosten er den samme som den der bliver serveret i somatikken på Rigshospitalet.
En patient som jeg havde en samtale med på Anoreksiklinikken, nævnte at maden ef-ter hendes opfattelse ”kunne være bedre”. Hun omtalte maden som ”emballagemad”som klinikken modtog nedfrosset fra Rigshospitalet, og hun oplyste at menuerne kørte14 dage ad gangen og herefter startede forfra. Jeg modtog ikke andre klager overmaden.
21/86
I forbindelse med inspektionen spiste jeg og mine medarbejdere et måltid svarende tildet som patienterne fik til frokost den pågældende dag.
Region Hovedstadens Ernæringskomité har udarbejdet en kost- og ernæringspolitiksom er blevet vedtaget i regionsrådet den 5. februar 2008. Formålet med politikken erat angive rammerne for hvordan kost- og ernæringsindsatsen skal praktiseres i detdaglige. Kost- og ernæringspolitikken skal derfor følges op af lokale målrettede strate-gier, faglige vejledninger, konkrete handlingsplaner og kvalitetsudvikling.
Det overordnede mål med kost- og ernæringspolitikken er at undgå en forværring affedme eller underernæring under indlæggelse eller ambulant behandling, og i videstmuligt omfang at forebygge at disse ernæringsproblemer opstår under indlæggelse.Alle patienter skal derfor ved indlæggelse have vurderet deres ernæringstilstand medhenblik på at identificere eventuel underernæring eller fedme. Og alle indlagte patien-ter skal have en individuel kostordination på baggrund af ernæringsvurderingen og pa-tientens sædvanlige spisevaner.
Der er i regionen fastsat et resultatkrav om at der inden 24 timer efter en indlæggelseskal være gennemført en primær ernæringsscreening af patienten.
I forbindelse med indsatsen mod fedme fastsætter kost- og ernæringspolitikken at derbør sikres opmærksomhed på medikamentelt betinget overvægt særligt hos psykiatri-ske patienter, og deres behandlingsforløb bør omfatte en omhyggelig kostplanlægningog kostuddannelse af både patienter og deres pårørende.
Kost- og ernæringspolitikken fastsætter også at maden skal være af høj kvalitet ogudgøre et godt måltid for patienten. Hospitalernes menuer skal indeholde valgmulig-heder for patienterne, og der skal være tilbud om mad uden for de normale spisetider,herunder sen aften/nat. Desuden fastsættes det at hver afdeling skal have mindst ennøgleperson, enten på afdelingen eller tilknyttet afdelingen, der er særligt kvalificerettil at vejlede medarbejdere og patienter i spørgsmål om kost og ernæringsmæssigeprocedurer.
Jeg beder om at få oplyst hvordan regionens kost- og ernæringspolitik bliver udmøntetpå Afdeling O.
22/86
Psykiatriplan for Region Hovedstaden 2007 indeholder en række psykiatripolitiskehensigtserklæringer – herunder at der i den psykiatriske behandling skal være tilbudom aktiviteter og motion så de sindslidendes ressourcer udnyttes bedst muligt (s. 22).
For patienterne på samtlige afsnit i Afdeling O er der en del aktiviteter som alle udgøren del af behandlingen af den enkelte patient (miljø-, ergo- og fysioterapi) – f.eks.morgenmøder, husmøder, fysisk træning i form af gymnastik og løbeture samt socialeaktiviteter som f.eks. fællesspisning og fælles kaffebord.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3 ovenfor, findesder på de enkelte afsnit tv, musikanlæg, spil, bøger/blade samt enkelte musikinstru-menter og motionsredskaber som patienterne har mulighed for at holde sig beskæfti-get med.
Herudover findes der i Rigshospitalets hovedbygning et patientbibliotek som også Af-deling O’s patienter kan benytte. På patientbiblioteket er der adgang til internettet, ogbiblioteket sørger for at der en gang om ugen kommer en vogn med bøger rundt påafsnittene på Afdeling O.
2 af de patienter som jeg talte med under inspektionen, efterlyste nogle flere aktivi-tetsmuligheder for patienterne og noget mere struktur i løbet af dagen. Den ene pati-ent, som havde været indlagt i ca. 2 ½ uge på det åbne affektive afsnit, syntes dagenevar meget lange og kunne godt tænke sig at der f.eks. var et egentligt motionsrum iafsnittet i stedet for blot nogle få motionsredskaber i et aktivitetslokale. Den anden pa-tient, som havde været indlagt ca. 1 måned i skadestuen, efterlyste f.eks. nogle spil.
Ledelsen oplyste at mange patienter har en ugeplan for deres aktiviteter på hverdagefrem til kl. 14 eller kl. 15. Ugeplanen udfyldes sammen med patientens kontaktperson.Aktiviteterne består f.eks. i ergoterapi, fysioterapi og tilbud uden for huset. Patienternekan blive visiteret til tilbud i den centrale ergoterapi hvor der flere gange om ugen erf.eks. en ADL-gruppe (Almindelig Daglig Levevis) som bl.a. har madlavning og kultur-besøg ude i byen på programmet, og en SFT-gruppe (Social-Færdigheds-Træning)som arbejder med symptommestring, samtalefærdigheder og konfliktløsning. Herud-over har den centrale ergoterapi en værkstedsgruppe hvor der er mulighed for indivi-duelle kreative aktiviteter som f.eks. håndarbejde, træarbejde, tegning og maling. Le-delsen oplyste også at den lukkede have bliver brugt meget om sommeren til f.eks.spil, og at der er løbehold i Fælledparken.
23/86
Ledelsen bemærkede samtidig at udbuddet af aktivitetstilbud hænger sammen medde bygningsmæssige begrænsninger og det forhold at mange patienter er indlagt iforholdsvis kort tid. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var således 23 dage på in-spektionstidspunktet.
Jeg beder afdelingen om at oplyse om der er planer om at udvide aktivitetstilbuddenefor særligt de langtidsindlagte patienter.
Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2
Efter § 3, stk. 2, i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 somsenest ændret ved lov nr. 708 af 25. juni 2010) skal lægen vejlede patienten om for-målet med indlæggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedringaf helbredstilstanden.
Jeg beder afdelingen om at oplyse hvornår og hvordan denne vejledning finder sted.
Patienternes kontakt med læge og plejepersonale
Det fremgår af en velkomstfolder for det intensive lukkede afsnit 6201, som jeg harmodtaget, at patienten i løbet af det første døgns indlæggelse får tildelt faste kontakt-personer blandt afsnittets faste personale. Kontaktpersonerne skal hjælpe og støttepatienten under hele indlæggelsen. Patienten får også tilknyttet en fast læge som va-retager behandlingen. Det oplyses at patienten regelmæssigt i løbet af sin indlæggel-se vil komme til at tale med sin læge. Inden for den første uge af indlæggelsen vil læ-gen i samarbejde med patienten og hans/hendes kontaktperson udarbejde en be-handlingsplan.
I forbindelse med inspektionen blev det oplyst at der er faste lægedage hvor patientenkan komme til at tale med sin tilknyttede læge. Den lægelige kontakt aftales mellemlægen og patienten fra samtale til samtale. Ud over de planlagte lægesamtaler bliverder for alle patienter foretaget en daglig og løbende vurdering af om der er behov foryderligere akut lægelig kontakt.
Jeg går ud fra at alle patienter på Afdeling O’s sengeafsnit umiddelbart efter indlæg-gelsen får tildelt én eller to faste kontaktpersoner og en fast læge.
24/86
Jeg har noteret mig at der i forbindelse med en lægesamtale (som udgangspunkt)fastsættes en dato for en ny samtale så patienten altid ved hvornår den næste læge-samtale skal finde sted.
Jeg går ud fra at patientens kontaktperson(er) så vidt muligt deltager i alle samtalersom den indlagte har med læger eller andre samarbejdspartnere.
Jeg beder afdelingen oplyse om der normalt deltager andre end patientens kontakt-person (f.eks. sygeplejerske, plejepersonale, studerende) ved lægesamtaler, og omdet er muligt for patienten at få en samtale med lægen alene hvis patienten ønskerdet.
Jeg beder desuden afdelingen om at oplyse om en patient har mulighed for at skiftekontaktperson, f.eks. hvis der opstår et (åbenlyst) modsætningsforhold mellem patien-ten og kontaktpersonen.
Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, har overlægen ansvaret for at der opstilles en behand-lingsplan for enhver der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejledes omplanens indhold, samt at patientens samtykke til planens gennemførelse til stadighedsøges opnået.
I den ændrede psykiatrilov (lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 om an-vendelse af tvang i psykiatrien, som trådte i kraft den 1. januar 2007) er det specifiktfastsat at behandlingsplanen skal udleveres til patienten medmindre patienten frabe-der sig dette (§ 3, stk. 3, 2. pkt.). Herved sikres det at patienten både modtagermundtlig vejledning om planens indhold (§ 3, stk. 3, 1. pkt.) og samtidig får mulighedfor løbende selv at orientere sig i den skriftlige plan.
Sundhedsstyrelsen udstedte i 2006 en vejledning til landets psykiatriske afdelinger ombl.a. behandlingsplaner (jf. vejledning nr. 122 af 14. december 2006 om forhåndstil-kendegivelser, behandlingsplaner, eftersamtaler, obligatorisk vurdering ved tvangsfik-sering, beskyttelsesfiksering, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner, husordener ogklagemuligheder mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger). Efter Indenrigs-og Sundhedsministeriets udstedelse af nye bekendtgørelser i medfør af psykiatriloven(december 2010) står vejledningen anført som historisk i retsinformation, men ses(endnu) ikke afløst af en ny vejledning.
25/86
Ifølge den nævnte vejledning skal behandlingsplanen udarbejdes senest en uge efterindlæggelsen. Det fremgår også at der ingen formelle krav er til udformningen af be-handlingsplanen, men at den er en del af journalen hvad enten den er indskrevet ijournalen eller foreligger som et selvstændigt dokument. Derimod er der nærmere an-givne krav til indholdet af behandlingsplanen. Den skal omfatte følgende forhold:
”a. psykiatriske og somatiske diagnoser samt beskrivelse af de fænomener, derunderbygger diagnoserne,b. plan for de efterfølgende undersøgelser, der er nødvendige af diagnostiske ogbehandlingsmæssige grunde,c. plan for den påtænkte behandling, omfattende såvel medicinsk behandlingsom psykoterapeutiske, miljøterapeutiske samt sociale foranstaltninger, underhensyntagen til eventuelt senere indløbne undersøgelsesresultater,d. de mål, der søges opnået ved behandlingen og antagelser om behandlingensvarighed,e. tidspunkt for planlagt opfølgning af behandlingsplanen ogf. oplysning om patientens holdning til behandlingsplanen.”
Behandlingsplaner skal ifølge vejledningen endvidere ajourføres ved ændringer i pati-entens tilstand eller den overordnede behandlingsstrategi.
Ifølge de velkomst-/informationsfoldere for henholdsvis det lukkede afsnit 6201 og detåbne tidligere afsnit 6402 (nu 6221) som jeg har modtaget forud for inspektionen, vilder blive udarbejdet en behandlingsplan i løbet af den første uge af patientens ind-læggelse, og planen vil blive udleveret til patienten.
Det fremgår af halvårsrapporten ”Opfølgning på resultataftalerne 2008” at kun ét af depsykiatriske centre i Region Hovedstaden (Psykiatrisk Center Frederiksberg) levedeop til resultatkravet om at den lovpligtige behandlingsplan skal være udarbejdet inden7 dage for samtlige patienter. Psykiatrisk Center Rigshospitalet havde en målopfyldel-se på knap 90 pct.
Jeg beder om at få oplyst hvordan målopfyldelsen har været på Afdeling O i 2009 og2010 med hensyn til at overholdelse af fristen for udarbejdelse af behandlingsplaner.
Jeg beder afdelingen om at oplyse hvornår behandlingsplanen bliver udleveret til pati-enten, og om der foreligger en særlig procedure i forbindelse med udlevering af be-handlingsplaner.
26/86
Under inspektionen modtog jeg 2 anonymiserede behandlingsplaner som er ens op-bygget. De indeholder hver 12 punkter. Pkt. 5 om evt. supplerende undersøgelser/vurdering er underinddelt i 3 punkter – a) somatisk, b) psykiatrisk og c) funktionsmæs-sigt, og pkt. 6 om behandling er underinddelt i 5 punkter – a) farmakologisk, b) miljøte-rapi, c) psykoterapi, d) ergoterapi/fysioterapi og e) sociale foranstaltninger.
Behandlingsplanernes 12 punkter med de nævnte underpunkter dækker de indholds-mæssige krav til behandlingsplaner og giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Anvendelse af tvang, herunder fiksering
Tvang defineres i psykiatriloven som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke” (psykiatrilovens § 1, stk. 2).
Der er en række grundlæggende betingelser som skal være opfyldt, før tvang kan an-vendes. Tvang må ikke benyttes før der er gjort hvad der er muligt for at opnå patien-tens frivillige medvirken. Anvendelsen af tvang skal stå i et rimeligt forhold til det somman søger at opnå, og hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skaldisse anvendes. Tvang skal endvidere udøves så skånsomt som muligt og med størstmulig hensyntagen til patienten, og tvang må ikke anvendes i videre omfang end hvadder er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Disse grundlæggende betingelserfremgår af psykiatrilovens § 4 som indebærer en lovfæstelse af proportionalitetsprin-cippet, også kaldet ”mindste middels princip”.
Psykiatrilovens kapitel 3, 4, 4 a og 5 indeholder bestemmelser om de forskellige for-mer for tvangsforanstaltninger – tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbe-handling, tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, anvendelse af fysiskmagt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, beskyttelsesfiksering,personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, personlig hygiejne under anven-delse af tvang samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sik-ringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Betingelserne for atanvende de nævnte tvangsforanstaltninger fremgår af psykiatrilovens enkelte be-stemmelser.
Inden en tvangsforanstaltning iværksættes, skal patienten som udgangspunkt under-rettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrundog formål. Ved tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstuekan underretningen dog i særlig hastende tilfælde undlades, men så skal patientenefterfølgende have en begrundelse for indgrebet (psykiatrilovens § 31). Patienten skal
27/86
endvidere ved enhver anvendelse af tvang vejledes om adgangen til at påklagetvangsindgrebet (psykiatrilovens § 32, stk. 1). Efter ophør af enhver tvangsforanstalt-ning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler (psykiatrilovens § 4, stk. 5).
Ifølge årsberetningen for 2008 fra det psykiatriske patientklagenævn (s. 27) vil komi-teen for patientrettigheder og tvang udarbejde nyt skriftligt informationsmateriale omanvendelse af tvang.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup harbedt om at modtage kopi af det nye informationsmateriale om anvendelse af tvang nårdet er færdigt.
Rigshospitalet (bl.a. det lukkede afsnit 6201) har deltaget i det nationale kvalitetspro-jekt om tvang i psykiatrien, også kaldet ”gennembrudsprojektet”, som blev gennemførti to bølger i perioden 2004-2007. Projektets formål var at forbedre den patientopleve-de kvalitet af tvang, at udvikle den faglige og organisatoriske kvalitet når tvang anven-des, og at minimere behovet for og dermed anvendelsen af tvang.
Det fremgår af virksomhedsplan 2010 for Region Hovedstadens Psykiatri at Psykiatri-en har en plan om at reducere antallet af patienter der bliver bæltefikseret, med 10pct. i 2010 og at nedbringe det samlede antal af langvarige bæltefikseringer med 5pct. i 2010 gennem bl.a. bedre anvendelse af for- og eftersamtaler ved tvang, risiko-vurderinger af patienterne og kompetenceudvikling blandt personalet.
Under inspektionen blev omfanget af tvangsindgreb på afdelingen ikke drøftet nærme-re.
En opgørelse over tvangsforanstaltninger i forhold til patienter indlagt på psykiatriskeafdelinger findes i Sundhedsstyrelsens publikation ”Anvendelse af tvang i psykiatrien”,som udgives hvert år og findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Opgørelsernebygger på data som Sundhedsstyrelsen har modtaget fra de psykiatriske afdelingerselektroniske indberetninger om tvangsanvendelse (jf. mere herom i pkt. 6 nedenfor).
Sundhedsstyrelsens statistik indeholder til og med 2007 opgørelser over tvangsforan-staltninger på de enkelte psykiatriske centre, men i publikationen ”Anvendelse aftvang i psykiatrien 2008” er der kun medtaget opgørelser over antallet af tvangsbe-handlede personer og de forskellige tvangsforanstaltninger på landsplan.
28/86
Ifølge ”Anvendelse af tvang i psykiatrien 2007” var der i 2007 indlagt 791 personer påPsykiatrisk Center Rigshospitalet, og heraf var 163 personer berørt af tvang. I 2006var der på H:S Rigshospitalet indlagt 812 personer hvoraf 159 var berørt af tvang, (jf.tabel 3).
Der blev i 2007 foretaget 148 frihedsberøvelser på Psykiatrisk Center Rigshospitalet,heraf 84 tvangsindlæggelser og 64 tilfælde af tvangstilbageholdelse. Det er i forhold til2006 en samlet stigning på 6 tilfælde af frihedsberøvelse idet der i 2006 var 76tvangsindlæggelser og 66 tilfælde af tvangstilbageholdelse, (jf. tabel 5).
I Sundhedsstyrelsens statistik er der ikke en opgørelse over antallet af tvangsbehand-linger på Psykiatrisk Center Rigshospitalet, men en opgørelse over antallet af tvangs-behandlede personer. Det fremgår heraf at der i 2007 blev tvangsbehandlet 37 perso-ner på centeret, og der var således en lille stigning i forhold til 2006 hvor antallet aftvangsbehandlede personer på H:S Rigshospitalet var 32 (jf. tabel 6).
De tvangsbehandlede personer fordelte sig i 2007 (og 2006) på følgende grupper:Tvangsmedicinering 26 (21 i 2006), tvangsbehandling med ECT 3 (2 i 2006), tvangs-ernæring 0 (1 i 2006) og tvangsbehandling af somatisk lidelse 9 (9 i 2006). Der gøresopmærksom på at en person kan have fået flere forskellige tvangsbehandlinger.
Antallet af tvangsfikseringer og/eller fysisk magtanvendelse var 257 i 2006 og 214 i2007. Faldet fra 2006 til 2007 skyldtes et pænt fald i både antallet af tvangsfikseringerog de samlede tilfælde af fysisk magtanvendelse. Antallet af tvangsfikseringer faldtsåledes fra 87 til 59, og den fysisk magtanvendelse faldt fra 144 tilfælde til 128. Faldeti den fysiske magtanvendelse skyldtes dels at tilfældene af fastholdelse blev næstenhalveret (fra 27 til 14), dels at antallet af døraflåsninger blev væsentligt reduceret (fra10 til 2), mens tilfældene af indgivelse af beroligende medicin var stort set uændret(107 og 108). I 2007 var der desuden 4 tilfælde af personlig skærmning.
Jeg beder om at få tilsendt en opgørelse over tvangsforanstaltninger på PsykiatriskCenter Rigshospitalet i 2008 og 2009 og på Afdeling O i 2010.
Det fremgår af årsberetningen for 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedStatsforvaltningen Hovedstaden at nævnet i 2009 realitetsbehandlede i alt 430 sagerom tvangsindgreb i Region Hovedstaden. Sagerne omfattede 1055 afgørelser. Herafgodkendte nævnet 773 afgørelser og tilsidesatte 282 hvilket svarer til en omgørelses-procent på 27. Det bemærkes i beretningen at den særlig høje omgørelsesprocent
29/86
skyldes en enkelt sag med 321 tvangsfikseringer hvoraf 141 blev godkendt og 180blev tilsidesat. Hvis denne sag ikke regnes med i opgørelsen, ligger den samlede om-gørelsesprocent på 14.
47 af de 430 realitetsbehandlede sager hos patientklagenævnet i 2009 vedrørtetvangsindgreb på Psykiatrisk Center Rigshospitalet. Der blev indgivet i alt 52 klagerover tvangsindgreb på centeret i 2009, men 5 af klagerne blev tilbagekaldt eller afvist.
I 2008 realitetsbehandlede nævnet i alt 383 sager om tvangsindgreb i Region Hoved-staden. Sagerne omfattede 742 afgørelser. Heraf godkendte nævnet 672 afgørelserog tilsidesatte 70 hvilket svarer til en omgørelsesprocent på 9.
44 af de realitetsbehandlede sager hos patientklagenævnet i 2008 vedrørte tvangs-indgreb på Psykiatrisk Center Rigshospitalet. Der blev indgivet i alt 55 klager overtvangsindgreb på centeret, men 11 af klagerne blev tilbagekaldt eller afvist.
Tallene for 2007 og 2008 i årsberetningen er ikke umiddelbart sammenlignelige fordiPsykiatrisk Center Rigshospitalets optageområde blev ændret i 2008.
Ifølge årsberetningen for 2008 (s. 16) er det psykiatriske patientklagenævn ved atstramme sin praksis for hvad nævnet vil acceptere som begrundelse for at godkendeiværksættelse af tvangsfiksering og forlængelse af en tvangsfiksering. Stramningerneaf praksis vil efter nævnets vurdering hæve niveauet for dokumentation af tvangsfikse-ringer og give nævnet større mulighed for at vurdere indgrebet på saglig vis.
Det fremgår af Psykiatriens Nyhedsbrev, september 2009 (s. 13 ff) at Psykiatrien påbaggrund af nogle af de konkrete klagesager i det psykiatriske patientklagenævn hvoranvendelsen af tvang er blevet underkendt, vil udarbejde en handleplan med henblikpå at skabe fælles praksis i forbindelse med brug af tvang i hele Psykiatrien og ned-bringe brugen af tvang. Ifølge et forslag til den nye handleplan skal der bl.a. være øgetfokus på kravene til dokumentation i journaler og lægeerklæringer for brugen af tvangog ensartet anvendelse af psykiatriloven på tværs af de psykiatriske centre. Alle vej-ledninger om tvang skal derfor redigeres, og erfarne klinikere og jurister fra admini-strationen skal undervise læger og plejepersonale på de enkelte centre i psykiatrilov-givningen.
Til orientering kan jeg oplyse at jeg i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup harbedt om at modtage et eksemplar af Psykiatriens vejledninger om tvang når de fore-ligger i endelig form.
30/86
På Afdeling O foregår bæltefikseringer ikke på særligt indrettede fikseringsstuer, menpå patientstuerne i patientens egen seng som gøres klar med bælte når der er behovfor det. Ved bæltefikseringer er der fast vagt uden for patientstuen.
Det blev oplyst at afdelingen i forbindelse med tvangsfikseringer følger psykiatrilovensbestemmelser meget nøje og er meget opmærksom på diskretion og princippet ommindste middel. Det blev også oplyst at afdelingen er meget opmærksom på medpati-enters reaktioner på en tvangsfiksering.
Under min rundgang på det lukkede afsnit 6112 så jeg at bælter og remme blev opbe-varet i poser på en knagerække i medicinrummet.
Jeg går ud fra at bælter og remme altid transporteres i poser eller pudebetræk til pati-entens stue så de ikke er synlige for andre patienter i afsnittet.
Jeg går også ud fra at den faste vagt, som opholder sig uden for patientens stue, erplaceret således at andre patienter og personale ikke kan se ind til den fikserede pati-ent fra gangarealet.
Jeg beder afdelingen om at oplyse hvordan en bæltefiksering foregår i de tilfælde hvorpatienten ikke ligger på en enestue.
Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang
Efter psykiatrilovens § 24, stk. 1, skal der beskikkes en patientrådgiver ved ethverttvangsindgreb, bortset fra indgreb efter § 18 g (tvangsmæssig personlig hygiejne) og§ 19 a (undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslag-læggelse og tilintetgørelse af genstande mv.).
Før ændringen af psykiatriloven (lov nr. 534 af 8. juni 2006) skulle der beskikkes enpatientrådgiver i forbindelse med tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse ogtvangsbehandling, mens beskikkelse i forbindelse med andre tvangsindgreb forudsat-te at patienten selv anmodede om det. Ændringen heraf skete for overordnet at styrkede psykiatriske patienters retssikkerhed idet patienten blev sikret adgang til vejledningog rådgivning ved alle tvangsindgreb (bortset fra indgrebene i §§ 18 g og 19 a) udenselvstændigt at skulle tilkendegive et ønske om en patientrådgiver.
Patientrådgiverens opgaver er at vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for-hold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på den psykiatriske afdeling
31/86
og bistå patienten med eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt være tilstede ved en klages behandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens§ 24, stk. 2).
Patientrådgiveren skal aflægge besøg hos patienten inden 24 timer efter beskikkelsen(psykiatrilovens § 26, stk. 1). Besøg skal herefter finde sted mindst én gang om ugenog i øvrigt efter behov. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig ogtelefonisk forbindelse med patienten (§ 26, stk. 2).
Psykiatrilovens § 27 vedrører information af patientrådgivere. Bestemmelsen har føl-gende ordlyd:
Ӥ 27.
Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning,som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En op-lysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives tilpatientrådgiveren.”Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1988-89,Tillæg A, sp. 2091):
”Hvis patientrådgiveren skal kunne udføre sit hverv, er det nødvendigt, at rådgive-ren på den ene side modtager relevante lægelige oplysninger om patienten og ik-ke må nøjes med, hvad denne selv kan og vil oplyse. Det er på den anden sideogså vigtigt at tage hensyn til patientens egne ønsker og lægernes tavsheds-pligt.”
I § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse påpsykiatriske afdelinger (bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010) er det fastsatat patienten forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling så vidt muligt skalhave haft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver. Efter § 3, stk. 6,forudsætter tvangsmedicinering at patienten og patientrådgiveren er fuldt informeretom behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger. Det fremgår desuden afbekendtgørelsens § 13, stk. 2, at patientrådgiveren har ret til at gøre sig bekendt medoplysningerne om patienten i tvangsprotokollen.
Der er ingen regler for hvor mange patientrådgivere der skal være tilknyttet et psykia-trisk center. Sekretariatet for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltnin-gen Hovedstaden har i årsberetningen for 2008 og 2009 bemærket at 5 patientrådgi-vere efter sekretariatets opfattelse som udgangspunkt må betragtes som det minimale
32/86
antal pr. psykiatrisk center, medmindre patientrådgiverne mener at kunne løfte opga-ven med færre rådgivere, og det psykiatriske center ikke har bemærkninger imod det.
Det fremgår af patientklagenævnets årsberetninger at der i 2008 var 4 patientrådgive-re knyttet til Psykiatrisk Center Rigshospitalet, og at der var 2 patientrådgivere i 2009.Det oplyses samtidig at der i 2009 ikke skete nyansættelser af patientrådgivere påRigshospitalet fordi der bl.a. blev taget højde for at Psykiatrisk Center Rigshospitaletog Psykiatrisk Center Bispebjerg pr. 1. januar 2010 skulle fusioneres til ét center –Psykiatrisk Center København. I 2009 var der 9 patientrådgivere knyttet til PsykiatriskCenter Bispebjerg.
Jeg beder om at få oplyst hvor mange patientrådgivere der på nuværende tidspunkt ertilknyttet Afdeling O/Psykiatrisk Center København, og om det er et tilstrækkeligt antaltil at dække behovet for patientrådgivere på afdelingen.
I forbindelse med inspektionen blev det oplyst at der er et godt samarbejde mellemafdelingen og patientrådgiverne. Afdelingen kontakter patientrådgiverne hurtigst muligtefter iværksættelse af tvang, og de møder op på afdelingen inden for 24 timer. Sålænge et tvangsindgreb opretholdes, kommer patientrådgiveren ca. ugentligt.
Patientrådgiveren skal som nævnt ovenfor så vidt muligt være til stede ved en klagesbehandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens § 24, stk. 2, 3. pkt.).
Ifølge patientklagenævnets årsberetning for 2009 deltog patientrådgivere/bistands-værger i 2007 i 27 ud af de 34 sager der blev behandlet på nævnsmøder afholdt påPsykiatrisk Center Rigshospitalet, svarende til en mødedeltagelse på 79 pct. I 2008deltog patientrådgivere/bistandsværger i 43 ud af 44 sager svarende til en mødedelta-gelse på 98 pct, og i 2009 deltog de i 43 ud af 47 sager svarende til en mødedeltagel-se på 91 pct.
Patientklagenævnet har tilkendegivet at en gennemsnitlig mødeprocent på omkring 85må anses som meget tilfredsstillende under hensyn til de korte berammelsestider derfastsættes for nævnsmøderne ud fra et ønske om at behandle patienternes klager,f.eks. over frihedsberøvelse, hurtigst muligt.
Den gennemsnitlige mødeprocent for patientrådgivere/bistandsværger ved alle 13psykiatriske centre i Region Hovedstaden i 2009 var 91 – samme procent som påPsykiatrisk Center Rigshospitalet dette år – og en sådan fremmødeprocent har pati-
33/86
entklagenævnet betegnet som ”absolut et flot resultat, som der er god grund til atglæde sig over”.
Jeg går ud fra at Afdeling O tildeler patienterne en patientrådgiver ved alle tvangsind-greb, bortset fra indgreb efter psykiatrilovens § 18 g og § 19 a, og at patientrådgiverneorienteres så de har mulighed for at varetage deres hverv på forsvarlig måde, jf. psy-kiatrilovens § 27.
Jeg har noteret mig at patientrådgiverne bliver beskikket/tilkaldt hurtigst muligt i for-hold til tidspunktet for et tvangsindgreb, og at rådgiverne aflægger besøg hos patien-ten inden for 24 timer.
Afdelingen har oplyst at patientrådgiverne kommer ”ca. ugentligt” så længe et tvangs-indgreb opretholdes. Jeg går ud fra at kravet i psykiatrilovens § 26, stk. 1, om besøgmindst én gang om ugen herved bliver overholdt.
Personer som er indlagt på en psykiatrisk afdeling i henhold til en strafferetlig afgørel-se, er omfattet af psykiatriloven, bortset fra bestemmelserne i §§ 5-11, § 13 d, § 13 e,§ 21, stk. 2, og kapitel 10. Psykiatrilovens bestemmelser om patientrådgivere (§§ 24-29) gælder kun hvis den pågældende patient ikke har en bistandsværge efter straffe-lovens § 71 (jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1414 af 10. december 2010 om perso-ner indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse).
Efter straffelovens § 71 skal retten beskikke en bistandsværge til en person der erdømt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafdeling, eller hvis afgørelsengiver mulighed for en sådan anbringelse (straffelovens § 71, stk. 2, og § 3, stk. 2, i be-kendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bistandsværger). Efter straffelovens§ 71, stk. 1, kan der forud for dommen beskikkes en bistandsværge hvis der kan blivetale om at dømme en tiltalt til anbringelse eller forvaring efter reglerne i straffelovens§§ 68-70.
Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en person blandt de nærmeste på-rørende (straffelovens § 71, stk. 1, og § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen om bistandsvær-ger).
Bistandsværgens opgaver er bl.a. at holde sig underrettet om den dømtes tilstand ogat drage omsorg for at opholdet på sygehuset/sygehusafdelingen ikke udstrækkeslængere end nødvendigt. Bistandsværgen skal endvidere rådgive og vejlede om kla-
34/86
geadgang i henhold til psykiatriloven og bistå med eventuelle klager (§ 8 i bekendtgø-relsen om bistandsværger).
Ifølge § 9, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistandsværger, skal bistandsværgensnarestmuligtefter beskikkelsen besøge den sigtede, tiltalte eller dømte og til stadighed holdesig i forbindelse med denne. Besøg skal herefter finde stedefter behov.Bistandsvær-ger har normalt ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse medden pågældende, jf. nærmere § 9, stk. 2.
Der findes ikke en bestemmelse om at bistandsværgen skal aflægge besøg hos pati-enten inden 24 timer efter beskikkelsen svarende til psykiatrilovens § 26, stk. 1, ompatientrådgivere.
Personalet på sygehuset/sygehusafdelingen skal give bistandsværgen enhver oplys-ning som er nødvendig for at bistandsværgen kan varetage sit hverv på forsvarlig må-de. En oplysning som af lægelige grunde ikke gives til den sigtede, tiltalte eller dømte,må heller ikke gives til bistandsværgen (§ 14, stk. 1, i bekendtgørelsen om bistands-værger). Bestemmelserne om information af bistandsværger svarer til psykiatrilovens§ 27 om information af patientrådgivere, jf. citatet af bestemmelsen ovenfor.
Bistandsværgen har desuden ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne i tvangs-protokollen vedrørende den sigtede, tiltalte eller dømte som den pågældende er be-skikket for, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen om bistandsværger.
Jeg går ud fra at Afdeling O orienterer bistandsværgerne i samme omfang som pati-entrådgiverne orienteres, dvs. i forbindelse med alle tvangsindgreb, bortset fra indgrebefter psykiatrilovens § 18 g og § 19 a.
Jeg beder afdelingen om at oplyse om afdelingen beskikker en patientrådgiver for ensigtet, tiltalt eller dømt i de situationer hvor det ikke umiddelbart er muligt at komme ikontakt med bistandsværgen og orientere ham/hende om et tvangsindgreb.
Aflåsning, skærmning og forholdene for frivilligt indlagte
Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriskeafdelinger indeholdt tidligere hjemmel til aflåsning af yderdøre som middel til at sikrefrihedsberøvede personers fortsatte tilstedeværelse på afdelingen (§ 18) og som be-skyttelsesforanstaltning (§ 23).
35/86
Ved lov nr. 377 af 6. juni 2002 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien blev der i § 18 a og 18 b gennemført en særlig hjemmel til aflåsning af pa-tientstuer i særlige tilfælde over for patienter der er anbragt i Sikringsafdelingen underRetspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland).
Efter revisionen af psykiatriloven i 2006 (lov nr. 534 af 8. juni 2006) indeholder lovennu i § 18 f (tidligere § 18 e) udtrykkelig hjemmel til aflåsning af døre i afdelingen overfor patienter der er frihedsberøvede efter lovens kapitel 3, dvs. patienter der er tvangs-indlagt, tvangstilbageholdt eller tilbageført, og patienter der er i risiko for utilsigtet atudsætte sig selv for væsentlig fare. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen omfatter densidstnævnte gruppe patienter der lider af demens eller demenslignende tilstande, ogpersoner der er bevidsthedsslørede eller uklare, eller som befinder sig i en forvirrings-tilstand. Beslutning om aflåsning af døre i en afdeling træffes af en læge. Det fremgårendvidere udtrykkeligt af bestemmelsen i § 18 f at der ikke kan træffes beslutning omaflåsning af døre til patientstuer.
Afsnit 6112 og 6201 på Afdeling O er lukkede afsnit, og derfor er yderdørene altid låst.På de åbne afsnit er yderdørene låst om natten.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.3 ovenfor, varvinduerne i spisestuen og på de patientstuer jeg besigtigede på det affektive afsnit,sikrede med nøglelåse fordi afsnittet tidligere har fungeret som et lukket afsnit.
Som jeg bemærkede under inspektionens afsluttende samtale med ledelsen, er detefter min opfattelse ikke tidssvarende med låste vinduer på et åbent afsnit.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg i forbindelse med tidligere inspektioner har tilken-degivet at det umiddelbart forekommer mig uforståeligt at patienter (som ikke ertvangsindlagt eller tvangstilbageholdt) på et åbent afsnit ikke selv kan åbne vinduernepå deres stuer hvis de ønsker det.
Under den afsluttende samtale opfordrede jeg derfor ledelsen til at sørge for at vindu-erne på det åbne affektive afsnit permanent er låst op, og jeg går ud fra at dette for-hold er bragt i orden.
Der har tidligere været afsnit med skærmede enheder på Afdeling O. De skærmedeenheder er imidlertid blevet nedlagt, og der er i stedet blevet etableret et lukket afsnit
36/86
yderligere. Det blev i forbindelse med inspektionen oplyst at der derfor meget sjældenter behov for at låse døre på de åbne afsnit i henhold til psykiatrilovens § 18 f.
Jeg går ud fra at det forekommer at der er frivilligt indlagte og ikke tvangstilbageholdtepatienter på de lukkede afsnit, og at der på de åbne afsnit kan være patienter som ertvangstilbageholdt.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med sine inspektioner af psy-kiatriske hospitaler og afdelinger beskæftiget sig med spørgsmålet om afdelinger hvorder både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienter. I over-ensstemmelse med det som tilsynet har tilkendegivet, er det min opfattelse at en pati-ent der indlægges på en psykiatrisk afdeling, og hvor der ikke er tale om at den på-gældende er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, bør tilbydes en plads på en uaflåstdel af den psykiatriske afdeling.
Det er ligeledes min opfattelse at en patient der overgår fra at være tvangsindlagt/tvangstilbageholdt til at være frivilligt indlagt, bør tilbydes anbringelse på en uaflåst delaf afdelingen, og at det kun undtagelsesvist bør forekomme at en frivilligt indlagt pati-ent af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes en plads på en uaflåst del af afdelin-gen. Sker det, bør patienten hurtigst muligt tilbydes en plads på et uaflåst afsnit.
Når der på et afsnit både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte pa-tienter, er det endvidere min opfattelse at det bør være helt klart for den enkelte pati-ent hvilken retlig status hans/hendes indlæggelse har (frivillig eller tvangsmæssig).Det er ligeledes min opfattelse at afsnittet bør være meget opmærksom på at der skerophævelse af en beslutning om tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelse straks nårbetingelserne herfor ikke længere er til stede, og at patienten i den forbindelse infor-meres om at indlæggelsen nu er frivillig. Frivilligt indlagte patienter skal umiddelbarthave mulighed for at forlade afdelingen når de måtte ønske det.
Jeg går derfor ud fra at Afdeling O altid orienterer frivilligt indlagte patienter der ind-lægges på et aflåst afsnit, om at anbringelsen er frivillig, og at der gælder de sammevilkår som hvis afsnittet var åbent. Jeg går endvidere ud fra at der altid er personale tilstede til at låse frivilligt indlagte patienter ud hvis de beder om det, og at anbringelsenaf frivilligt indlagte patienter i øvrigt så vidt muligt administreres i overensstemmelsemed det jeg har anført ovenfor.
37/86
Forud for inspektionen modtog jeg husordener for nogle af afdelingens afsnit. I husor-denen for det åbne afsnit 6221 står der følgende om udgang fra afsnittet:
”Udgang:Patienter bør ikke forlade afdelingen uden forudgående aftaler med personalet.Udgangsaftaler laves i samarbejde med lægen og kontaktpersonen.”
I husordenen for det åbne afsnit 6402 (nu 6221) står der følgende om sammespørgsmål:
”UdgangDet besluttes i samarbejde med lægen hvor meget udgang du har.Du bedes give personalet besked, når du forlader og returnerer igen til afsnittet.”
Jeg beder afdelingen om at oplyse om de citerede formuleringer stadig står i husorde-nerne for de åbne afsnit, og om det betyder at frivilligt indlagte og ikke tvangstilbage-holdte patienter på de åbne afsnit ikke altid må forlade afdelingen når de ønsker det.
Patienterne på Anoreksiklinikken er indlagt ca. 10-12 måneder, og de første 14 dageaf indlæggelsen er der ingen udgang fra afsnittet. Herefter har patienterne i en periodebegrænset udgang – i starten med ledsager, og først i den sidste del af behandlings-forløbet har patienterne fri udgang.
Det fremgår af informationsmateriale om Anoreksiklinikken at klinikken fungerer somet åbent (voksen)psykiatrisk afsnit hvor patienterne indlægges frivilligt efter at haveunderskrevet en behandlingskontrakt. Patienterne er således før indlæggelse blevetorienteret om det særlige behandlingsprogram på klinikken, herunder den manglendeog begrænsede udgang i behandlingsforløbet, og har underskrevet en kontrakt ombehandlingen. Det blev under inspektionen oplyst at en patient altid kan forlade afsnit-tet hvis den pågældendevil– medmindre der er grundlag for at tvangstilbageholde ef-ter psykiatrilovens regler – men at det bliver opfattet som et brud på behandlingskon-trakten hvis det sker i strid med behandlingsprogrammet. På inspektionstidspunktetvar der én patient der var tvangstilbageholdt, og det blev af personalet betegnet somet ekstraordinært tilfælde.
Det oplyste om patienternes udgang fra Anoreksiklinikken giver mig ikke anledning tilbemærkninger.
38/86
På Anoreksiklinikken bliver personlig skærmning (fast vagt) anvendt som en del af be-handlingen. Det blev ikke under inspektionen oplyst i hvilket omfang Afdeling O i øvrigtanvender personlig skærmning.
Reglerne om personlig skærmning blev indsat i psykiatriloven ved lov nr. 534 af 8. juni2006, der trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. lovens § 18 c. Efter den seneste revisionaf psykiatriloven (lov nr. 708 af 25. juni 2010) findes bestemmelsen nu i § 18 d.
§ 18 d definerer personlig skærmning i psykiatrilovens forstand som foranstaltningerhvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed afpatienten (nogle gange benævnt ”fast fodfølge”). Bestemmelsen fastsætter endvidere ihvilke situationer personlig skærmning må anvendes. Efter stk. 2 må personligskærmning som patienten ikke samtykker i, kun benyttes i det omfang det er nødven-digt for at afværge at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit ellerandres helbred for betydelig skade (nr. 1), eller forfølger eller på anden lignende mådegroft forulemper medpatienter eller andre (nr. 2).
Hvis personlig skærmning efter § 18 d, stk. 2, anvendes uafbrudt i mere end 24 timer,skal der ifølge lovens § 20, stk. 1, ske tilførsel til afdelingens tvangsprotokol med angi-velse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse (og indberetning til bl.a. Sund-hedsstyrelsen, jf. § 52 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbe-handling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger).
Jeg har modtaget en kopi af Anoreksiklinikkens behandlingsprogram som består af 7dele. Det fremgår heraf at der i forbindelse med programmets første 4 dele eventueltvil blive anvendt fast vagt. Det fremgik under inspektionen at ”fast vagt” indebærer atet personalemedlem konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten (jf. defini-tionen af personlig skærmning i psykiatrilovens § 18 d). Det blev oplyst at patienterneved deres underskrift af en behandlingskontrakt forud for indlæggelsen har givet sam-tykke til anvendelse af fast vagt.
Jeg har også modtaget en kopi af den behandlingskontrakt som patienterne under-skriver før indlæggelsen. Den er kort og meget bredt formuleret:
”Du og din familie kan måske opleve behandlingen som ganske udfordrende ogpågående. Selv om det er noget vi har talt om, synes vi, at det er vigtigt, at du hertilkendegiver, at du er indforstået med behandlingen. Det kan vise sig at være enhjælp at se tilbage hertil, hvis du indimellem føler dig under pres i den kommendetid.
39/86
……………………………………………………………………………………………
Jeg tilkendegiver hermed, at jeg vil engagere mig i behandlingen og acceptereraktivt at deltage med det formål at løse de problemer, som ligger til grund for ano-rexia nervosa-tilstanden:
Dato og underskrift”
Jeg går ud fra at patienterne på Anoreksiklinikken forud for deres underskrift af be-handlingskontrakten modtager fyldestgørende information om behandlingsprogram-met, herunder muligheden for anvendelse af fast vagt, således at der er tale om etgyldigt informeret samtykke, jf. sundhedslovens § 15, stk. 3.
Et samtykke til behandling kan til enhver tid tilbagekaldes. Hvis en patient i et konkrettilfælde med fast vagt ved sin adfærd eller sine mundtlige udsagn udtrykkeligt tilken-degiver at patienten modsætter sig denne del af behandlingen, går jeg derfor også udfra at psykiatrilovens regler om tvang bliver iagttaget, jf. reglerne om personligskærmning og registrering i tvangsprotokollen samt lovens retssikkerhedsgarantier iform af beskikkelse af patientrådgiver, klageadgang mv.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen om personlig skærmning(§ 18 c) at lavere grader af observation/ overvågning ikke er omfattet af bestemmelsenidet sådanne foranstaltninger efter regeringens opfattelse ikke udgør så stort et ind-greb i den personlige integritet at regulering i psykiatriloven er påkrævet. Det bemær-kes herefter at eventuelle retningslinjer for lavere grader af observation/overvågningderfor kan fastsættes af sygehusmyndighederne.
Jeg har i forbindelse med min inspektion af Psykiatrisk Center Glostrup fået tilsendtPsykiatriens kliniske vejledning om observationsniveauer af 5. december 2008. Vej-ledningen beskriver hvilke observationsniveauer der gælder for døgnindlagte patienteri Region Hovedstadens Psykiatri. Der er 5 observationsniveauer – 1) alment observa-tionsniveau, 2) udvidet alment observationsniveau, 3) skærpet alment observationsni-veau, 4) fast vagt og 5) skærpet fast vagt. Vejledningen beskriver bl.a. også hvem derordinerer observationsniveauet, og hvem der har kompetence til og ansvar for at udfø-re den pågældende observation.
Det fremgår af vejledningen at beslutning om fast vagt og skærpet fast vagt træffes aflæge i samarbejde med ansvarshavende sygeplejerske. Det fremhæves at hvis pati-
40/86
enten ikke frivilligt accepterer den faste vagt, skal vagthavende læge kontaktes medhenblik på at tage stilling til anvendelse af personlig skærmning efter psykiatrilovens§ 18 d.
Hvis Psykiatrisk Center København selv har fastsat yderligere retningslinjer for laveregrader af observation/overvågning end foranstaltninger omfattet af § 18 d (jf. forarbej-derne til bestemmelsen om personlig skærmning), beder jeg om at få disse tilsendt.
Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i centret
Jeg har tidligere rejst spørgsmålet om politiets medvirken ved udførelse af tvangsfor-anstaltninger i psykiatrien over for Justitsministeriet. Ministeriet sendte mig den 23. juli2001 en kopi af sit svar af samme dato til Sundhedsministeriet til brug for besvarelsenaf spørgsmål nr. 11 af 22. februar 2001 til Tilsynet i henhold til grundlovens § 71. I Ju-stitsministeriets svar til Sundhedsministeriet er bl.a. anført følgende:
”Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet som et naturligt led i varetagelsenaf sine opgaver vil kunne komme personalet til undsætning og gribe ind, hvis det– i tilfælde hvor sygehuspersonalet undtagelsesvist ikke selv kan håndtere envoldsom patient – er nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare for en-keltpersoner på sygehuset. Under hvilke betingelser, der kan gribes ind, og medhvilke magtmidler vil bero på de almindelige regler om politiets magtanvendelseuden for strafferetsplejen (retsplejelovens § 108 og straffelovens §§ 13 og 14).
Politiet vil f.eks. kunne anvende fysisk magt til at fastholde en voldsom patient el-ler til at føre patienten til et egnet lokale på sygehuset på samme måde, som hvisder var tale om detentionsanbringelse af en uregerlig person uden for sygehusre-gi. Politiet er i forbindelse med sådanne indgreb ikke undergivet instruktion frasygehuspersonalet.
Eventuel tvang og behandling efter psykiatriloven i forhold til en sådan patient fo-retages af sygehuspersonalet i overensstemmelse med lovens regler.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil politiets medvirken til f.eks. fysisk at fasthol-de en patient i tilfælde, hvor dette er en praktisk forudsætning for, at sygehusper-sonalet kan anvende psykiatrilovens midler – herunder bl.a. give en beroligendeindsprøjtning eller iværksætte en bæltefiksering – være tilladelig, hvis det er nød-vendigt for at afværge en aktuel og konkret fare mod andre – et hensyn, som bå-
41/86
de det politimæssige regelsæt og det psykiatriske regelsæt har til formål at vare-tage.”
Justitsministeriet oplyste desuden at spørgsmålet var bragt op over for Politikommis-sionen. Politikommissionen afgav betænkning den 13. december 2001 om politilovgiv-ningen (Betænkning 1410/2002). Betænkningen indeholder ikke noget specielt om po-litiets adgang til at anvende magt på dette område.
Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed trådte i kraft den 1. august 2004,og i den forbindelse blev retsplejelovens § 108 ophævet, da politiloven indeholder ud-trykkelig hjemmel til de indgreb der tidligere blev støttet på retsplejelovens bestem-melse.
Det blev under inspektionen oplyst at afdelingen har et godt samarbejde med politiet. Iforbindelse med tvangsindlæggelser kommer politiet ikke med helt ind på afsnittet,men kun i slusen. Herudover gør afdelingen kun brug af politiet i nødstilfælde da detpåvirker patienterne uhensigtsmæssigt når politiet er til stede på et afsnit.
Det blev desuden oplyst at Rigshospitalet (den somatiske del) har vagter som afdelin-gen har mulighed for at tilkalde i tilfælde af voldsomme patienter, men der er sjældentbrug for det.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner
Der er som en del af sundhedsaftalen på psykiatriområdet mellem Region Hovedsta-den og kommunerne i regionen udarbejdet samarbejdsaftaler mellem de psykiatriskecentre og de enkelte kommuner i centrenes optageområder.
Der er indgået samarbejdsaftale mellem Psykiatrisk Center Rigshospitalet, PsykiatriskCenter Bispebjerg og Københavns Kommune. Hovedprincippet for samarbejdet er atden instans der har kontakten med borgeren, er forpligtet til at orientere og inddrageøvrige relevante samarbejdsparter med henblik på at sikre at borgerens behov blivertilgodeset, og ventetiden på relevante foranstaltninger bliver minimeret.
Det fremgår af samarbejdsaftalen at det psykiatriske center og socialcentrene i Kø-benhavns Kommune hver skal udpege en eller flere koordinatorer som skal fungeresom indgang til henholdsvis centeret og socialcentrene. Det gøres klart i aftalen at
42/86
grundlaget for samarbejdet er at der foreligger et behørigt samtykke fra patienten medde undtagelser der følger af gældende ret. Der henvises til at kommunen og det psy-kiatriske center anvender deres respektive samtykkeerklæringer til brug for videregi-velse af oplysninger.
Hvis det i behandlingsforløbet på det psykiatriske center skønnes at der bliver behovfor kommunale foranstaltninger under eller efter behandlingen af en patient, har koor-dinatoren på centeret ansvaret for så tidligt som muligt at underrette koordinatoren ipatientens socialcenter. Når enten det psykiatriske center eller patientens socialcenterfinder det hensigtsmæssigt, skal der også så tidligt som muligt holdes et koordineren-de planlægningsmøde i forløbet vedrørende patienten. Det er koordinatorerne i cente-ret og patientens socialcenter der er ansvarlige for at indkalde til et sådant møde.
Når den behandlende læge på det psykiatriske center har et rimeligt skøn over hvor-når en patient vil være færdigbehandlet, skal centerets koordinator varsle koordinato-ren i patientens socialcenter. Varslingsforpligtelsen gælder kun i forhold til patientersom modtog kommunale foranstaltninger på indlæggelsestidspunktet, eller som skøn-nes at kunne få brug for kommunale foranstaltninger i forbindelse med udskrivning.Der er angivet nærmere frister for varslingen. I de tilfælde hvor patienten selv begærersig udskrevet – og der ikke er grundlag for tvangstilbageholdelse – suspenderes vars-lingsforpligtelsen. Det psykiatriske center er i disse tilfælde kun forpligtet til at orienterepatientens socialcenter. Centeret skal altid oplyse patientens socialcenter om det tids-punkt hvor patienten faktisk er færdigbehandlet. (Jeg henviser til bilag 4 i samarbejds-aftalen.)
I de tilfælde hvor enten centeret eller patientens socialcenter skønner at der i forbin-delse med udskrivning kan være behov for en koordinerende indsats i forhold til be-handlingsplanen efter sundhedsloven og handleplanen efter serviceloven, indkalderkoordinatorerne til et udskrivningsmøde med deltagelse af det psykiatriske center, so-cialcenteret, patientens egen læge, eventuelt patienten og andre relevante parter.
Hvis overlægen på det psykiatriske center vurderer at der skal indgås en udskriv-ningsaftale med patienten, tager centerets koordinator kontakt til koordinatoren i pati-entens socialcenter hvis patienten giver samtykke til det.
Hvis patienten ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, skal der udar-bejdes en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.Koordinatoren i det psykiatriske center tager i disse tilfælde kontakt til koordinatoren ipatientens socialcenter og andre relevante parter med henblik på udarbejdelsen.
43/86
Reglerne om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i den tidligere gældende psy-kiatrilov (§ 3, stk. 4-5) er videreført i den ændrede psykiatrilov i kapitel 4a ”Opfølgningefter udskrivning”. Reglerne, som nu fremgår af § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1, harfølgende ordlyd:
Ӥ13 a.
Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivningmå antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der ernødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patien-ten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktise-rende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud tilpatienten.
…
§ 13 b.
Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse afen udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling isamarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsperso-ner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og socialetilbud til patienten.”Det fremgår af forarbejderne til psykiatrilovens §§ 13 a, stk. 1, og 13 b, stk. 1, at ud-skrivningsaftalerne og koordinationsplanerne indholdsmæssigt er ens. De skal inde-holde en beskrivelse af patientens aktuelle og forventede fremtidige behov for be-handling og sociale tilbud, de behandlingsmæssige tilbud som vil være relevante forpatienten, angivelse af dato og tidspunkt for det første møde hos vedkommende myn-dighed mfl., dato for udløb af aftalen, angivelse af hvornår aftalen skal tages op til vur-dering, hvem der er ansvarlig for revurdering af aftalen, hvem der er ansvarlig for op-følgning således at patienten får de nævnte tilbud, og hvem der skal reagere hvis afta-len ikke overholdes.
Det fremgår endvidere af forarbejderne at ordningen med udskrivningsaftaler og koor-dinationsplaner retter sig mod patienter med alvorlige sindslidelser der udsættes forbetydelig helbredsforringelse ved ikke at modtage nogen form for behandlingsmæssigeller social støtte. Det kan f.eks. være patienter der lider af skizofreni og samtidig harmisbrugsproblemer eller store sociale problemer.
Registreringer om anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal ind-berettes kvartalsvis til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Dette fremgik tid-ligere kun af Sundhedsstyrelsens vejledning af 21. december 2004 om udfyldelse af
44/86
tvangsprotokoller. Psykiatriloven indeholder nu i §§ 13 a, stk. 2, og 13 b, stk. 2, ud-trykkelig hjemmel til at sundhedsministeren kan fastsætte regler om registrering ogindberetning af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Bemyndigelsen er udnytteti bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010 om tvangsprotokoller og optegnelsersamt registrering og indberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinations-planer på psykiatriske afdelinger (kap. 3 og 4).
Under inspektionen modtog jeg 2 anonymiserede udskrivningsaftaler og 2 anonymise-rede koordinationsplaner som alle er ens opbygget med 7 punkter.
Udskrivningsaftalernes og koordinationsplanernes 7 punkter dækker de indholds-mæssige krav til sådanne aftaler og planer, og de udleverede eksemplarer giver migikke anledning til bemærkninger, bortset fra at den ene udskrivningsaftale ikke inde-holder et tidspunkt for hvornår den første aftale efter udskrivelsen skal finde sted.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens statistik over anvendelse af tvang i psykiatrien atder i Region Hovedstaden i 2007 blev lavet i alt 35 udskrivningsaftaler og 8 koordina-tionsplaner. I Sundhedsstyrelsens statistik over anvendelse af tvang i psykiatrien i2008 er der ingen oplysninger om antallet af udskrivningsaftaler og koordinationspla-ner i Region Hovedstaden dette år.
Jeg beder Afdeling O om at oplyse hvor mange udskrivningsaftaler og koordinations-planer afdelingen har udarbejdet og indberettet til Sundhedsstyrelsen i 2009 og 2010.
Som det fremgår af samarbejdsaftalen, har det psykiatriske center pligt til så tidligtsom muligt i behandlingsforløbet at underrette patientens socialcenter hvis der kanblive behov for kommunale foranstaltninger i forbindelse med udskrivning.
Det fremgår af rapporten ”Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i2008” på Danske Regioners hjemmeside at der i Region Hovedstaden under ét i 2008var 35 færdigbehandlede indlagte voksne sindslidende der havde ventet i under 2måneder, og 56 der havde ventet i over 2 måneder på et tilbud i socialsektoren. Pr. 1.marts 2009 var der 29 færdigbehandlede indlagte voksne sindslidende der havde ven-tet i under 2 måneder, og 48 der havde ventet i over 2 måneder på et tilbud i social-sektoren.
45/86
Det blev i forbindelse med inspektionen oplyst at der i 2008 blev registreret 6 færdig-behandlede patienter som ventede på kommunale tilbud.
Jeg beder afdelingen om at oplyse det samlede antal indlagte færdigbehandlede pati-enter på Psykiatrisk Center Rigshospitalet i 2009 og på Afdeling O i 2010 der ikkeumiddelbart kunne udskrives fordi Københavns Kommune ikke kunne hjemtage demtil socialpsykiatriske tilbud eller andre socialpsykiatriske foranstaltninger.
Jeg beder endvidere om oplysning om hvor mange af disse patienter der havde/harventet i mere end 2 måneder på at blive hjemtaget.
Reglerne om aktindsigt i patientjournaler mv. findes i kap. 8 i sundhedsloven (lovbe-kendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010). Reglerne er blevet ændret med virkning fra den1. januar 2010 (jf. lov nr. 1521 af 27. december 2009 om ændring af sundhedsloven).Hensigten med lovændringen er at udvide adgangen til aktindsigt for både somatiskeog psykiatriske patienter så de får ubegrænset adgang til egne fremtidige journalop-tegnelser – både elektroniske og papirbaserede.
§§ 37-38 i sundhedsloven havde tidligere følgende ordlyd:
Ӥ37.
Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelseom, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt ipatientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens be-gæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om,1) hvilke oplysninger der behandles,2) behandlingens formål,3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det omfang patientens interesse iat blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hen-syn til den pågældende selv eller til andre private interesser.
§ 38.
Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af den myndighed, institution ellersundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse.Stk. 2.Vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson afgør snarest,om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, og om aktindsigten skal46/86
gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. påstedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.Stk. 3.Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution ellersundhedsperson, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen under-rette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes atforeligge.Stk. 4.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”
Bestemmelsen i § 37 svarede til de tidligere bestemmelser i § 20, stk. 2, i lov om pati-enters retsstilling, § 2, stk. 2, i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger og § 9, stk. 2, ioffentlighedsloven.
Vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger be-lyser forskellige spørgsmål i forbindelse med reglernes anvendelse.
§§ 37-38 i sundhedsloven har nu følgende ordlyd:
Ӥ37.
Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., harpå anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret tilpå en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles ipatientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere afoplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigspatientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældre-myndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningernefindes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.Stk. 3.For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplys-ningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv ellertil andre private interesser.
§ 38.
Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for pati-entjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om rettentil aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imøde-kommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen47/86
underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan for-ventes at foreligge.Stk. 2.Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang tilgennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller ko-pi.Stk. 3.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”
Af de almindelige bemærkninger til forslaget om ændring af §§ 37-38 i sundhedslovenfremgår bl.a. følgende:
”Endvidere foreslås det med forslaget at fastholde den hidtidige adgang til omnødvendigt at begrænse adgangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser ipatientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræden, i det omfang pa-tientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vigefor afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.Baggrunden herfor er et ønske om at respektere, at journaloplysninger før lovensikrafttræden kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der villevære mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigtud fra sådanne afgørende hensyn.
Bestemmelsen kan som hidtil fx anvendes til at begrænse psykiatriske patientersadgang til aktindsigt, i tilfælde hvor det vil være til alvorlig skade for patient- ellerfamilieforholdet, hvis patienten fik kendskab til oplysninger, som fx pårørendemåtte have givet til patientjournalen.
Det har været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykia-triske patienters adgang til egne fremtidige journaler, men en sådan adgang fore-slås ikke opretholdt. Regeringen har i den sammenhæng lagt vægt på, at DanskPsykiatrisk Selskab i forhold til spørgsmålet om patienters adgang til egne journa-ler har udtalt, at selskabet principielt finder, at der bør gælde nøjagtigt de sammeregler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriskesygdomme.”
På Psykiatrisk Center Københavns hjemmeside er der under ”Patientrettigheder” etlink til Psykiatriens hjemmeside hvor det er muligt at læse sundhedslovens regler ombl.a. aktindsigt og at downloade Psykiatriens pjece om patientrettigheder (revideret2010) som findes i en kort og en udvidet version. Begge pjecer indeholder oplysninger
48/86
om retten til aktindsigt mv. I den korte version står der kun at alle der er fyldt 15 år,kan få aktindsigt i form af kopi af deres journal, og at svar på en anmodning om akt-indsigt skal gives inden 10 dage. I den udvidede version er der en mere detaljeret in-formation om retten til aktindsigt – bl.a. hvilke oplysninger der er omfattet, hvornår akt-indsigt undtagelsesvis kan nægtes eller begrænses, tidsfrister vedrørende aktindsigtog klagevejledning.
Jeg beder afdelingen om at oplyse nærmere om praksis i forbindelse med patientersaktindsigt, herunder hvor lang tid der typisk går fra en anmodning om aktindsigt mod-tages til den imødekommes eller afslås, om der normalt er en sundhedsperson somgennemgår journalmaterialet med patienten og i givet fald hvem det er, og i hvilkenform aktindsigt normalt meddeles (kopi, gennemsyn eller mundtlig underretning).
Jeg beder endvidere om at få oplyst hvilken praksis afdelingen har i forbindelse medanmodninger om aktindsigt fra patienter hvis psykiske tilstand på tidspunktet for an-modningen om aktindsigt er meget dårlig.
Jeg går ud fra at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder udleveres til eller er tilgæn-gelige for alle patienter på Afdeling O.
Det oplyses i Psykiatriens pjecer om patientrettigheder at patienters journaldata ombehandling fra den 1. oktober 2008 og fremefter bliver overført til e-journalen som eren national elektronisk journal. Patienter som har en digital signatur, kan herefter selvse egne journaldata på www.sundhed.dk. Oplysningerne er tilgængelige 14 dage efterregistreringen.
På inspektionstidspunktet var afdelingen endnu ikke gået over til at anvende elektroni-ske patientjournaler. Jeg beder derfor om at få oplyst om Afdelings O’s patienter harmulighed for at se egne journaldata i e-journalen på www.sundhed.dk.
Det er velkendt at inddragelse af patientens pårørende i sygdomsforløbet kan havevæsentlig betydning for patienten, både under indlæggelsen og i det senere forløb ef-ter udskrivningen. I forbindelse med inddragelsen af pårørende opstår der samtidigspørgsmål om samtykke hertil fra patientens side.
49/86
Bestemmelsen i psykiatrilovens § 2 er i forbindelse med lovens revision blevet ændretsåledes at ”god psykiatrisk sygehusstandard” nu også omfatter ”politikker i relation tilpatienter og pårørende”.
Region Hovedstaden har vedtaget en bruger-, patient- og pårørendepolitik (juni 2008)der også er gældende for Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med politikken erat højne kvaliteten af Region Hovedstadens ydelser gennem et sæt af fælles værdierfor det daglige samarbejde med brugere, patienter og pårørende og gennem etable-ring af fora for en løbende og struktureret dialog med bruger-, patient- og pårørende-foreninger.
Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er bygget op om fire overordnede værdier ogindeholder angivelser af hvordan disse værdier omsættes i det daglige arbejde. Medhensyn til samarbejdet med de pårørende fremgår det bl.a. at Region Hovedstaden vilgøre det nemt for pårørende at være med i patientens behandlingsforløb og at bidragesom pårørende. De pårørende skal således have plads som aktive ressourcepersoneri forløbet hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring. Regionen bemærker at deter en forudsætning at patienten ønsker de pårørende involveret, og det oplyses at på-rørende ellers kan få generel information. Regionen gør samtidig opmærksom på atslægtskab eller samliv ikke er en forudsætning for at blive inddraget som pårørende.Pårørende kan således også være venner, naboer eller andre som den enkelte patientselv betragter som nære pårørende.
Det fremhæves i bruger-, patient- og pårørendepolitikken at den – for at gøre en for-skel i det daglige arbejde - skal udmøntes lokalt så den passer til de lokale forhold.
Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside at 7 teams fordelt på 6 psykiatriske centre iRegion Hovedstaden, herunder Psykiatrisk Center Rigshospitalet, har deltaget i detnationale gennembrudsprojekt ”Pårørende i psykiatrien” til udvikling af pårørendear-bejdet i psykiatrien. Projektet startede i januar 2008, og baggrunden var resultaternefra landsdækkende pårørendeundersøgelser i 2005 som viste at på landsplan var kun38 pct. af de pårørende fra den ambulante psykiatri og kun 34 pct. af de pårørende frasengeafsnittene tilfredse med deres kontakt med psykiatrien. De overordnede mål-sætninger for projektet har været at forbedre de pårørendes oplevelse af informationog samarbejde med mindst 30 pct. (ud fra lokale baselinetal), og at forbedre den fagli-ge og organisatoriske udvikling af pårørendearbejdet. Målgruppen for projektet harværet voksne pårørende til voksne psykiatriske patienter. Projektet blev afsluttet i juni2009 med udgivelsen af et idékatalog som indeholder konkrete anvisninger på godpraksis med pårørendesamarbejde.
50/86
Det fremgår af virksomhedsplanerne for både 2009 og 2010 at Region HovedstadensPsykiatri vil gøre en målrettet indsats for at forbedre informationen til – og samarbejdetmed – patienter og pårørende.
Region Hovedstaden har i forlængelse af bruger-, patient- og pårørendepolitikkenetableret fora for dialog på tre niveauer (politisk niveau, virksomhedsniveau og lokaltniveau). Formålet med disse dialogfora er at styrke samarbejdet og dialogen med pa-tienter, brugere og pårørende.
På det lokale niveau har Psykiatrisk Center København et dialogforum bestående afmedarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra centeret, repræsentanter fra brugerråde-ne i distriktspsykiatrien og repræsentanter fra en række bruger- og pårørende forenin-ger (SIND, LAP, Bedre Psykiatri, PS Landsforeningen, Angstforeningen og Muhabet).Der er møde i det lokale dialogforum ca. 3 gange om året.
Psykiatrien har udarbejdet en klinisk vejledning af 14. januar 2009 om inddragelse afog samarbejde med pårørende. Vejledningen indeholder retningslinjer for hvordan på-rørende anerkendes som kompetente samarbejdspartnere, og hvordan de – underhensyntagen til tavshedspligten – inddrages fra patientens første kontakt med psykia-trien og gennem hele behandlings- og efterbehandlingsforløbet.
Det fremgår bl.a. af vejledningen at den plejeansvarlige sundhedsperson skal sikre atder senest 2 uger efter indlæggelsestidspunktet tages initiativ til at holde et møde medde pårørende, og at alle relevante behandlere/plejepersonaler/fagpersoner deltager imødet hvis patienten har givet samtykke. Hvis patienten ikke ønsker sine pårørendeinddraget, skal det respekteres ifølge reglerne om tavshedspligt, men hvis familie ogbekendte henvender sig, skal de tilbydes generel orientering om behandlingen ogsindslidelsen. Under indlæggelsen skal kontakten til de pårørende indgå som et fastelement ved udarbejdelse og ajourføring af behandlingsplaner, og emnet skal tagesop på de fortløbende møder med patienten. De pårørende skal – med patientens ac-cept – informeres og medinddrages ved alle væsentlige ændringer og beslutningervedrørende patienten. De pårørende skal også informeres om at der er en bestemtprimær plejeansvarlig sundhedsperson som de kan henvende sig til.
Af Psykiatriens pjece om patientrettigheder (udvidet version) fremgår følgende ompersonalets informationer til og samarbejde med pårørende:
”Personalet skal overholde tavshedspligten, selv over for dine nærmeste pårø-rende.
51/86
Nærmeste pårørende kan være din ægtefælle, voksne børn eller forældre, menogså en samlever eller en nær ven. Du bestemmer selv, hvem der må modtageoplysninger om dine helbredsforhold.Du vil blive spurgt om oplysninger om og samtykke til, hvem af dine pårørendepersonalet må udtale sig til og om hvor meget de må oplyse om din indlæggelseog sygdom. Du skal oplyse navne og telefonnumre. Du kan blive anmodet om atunderskrive en samtykkeerklæring og kan til enhver tid trække dit samtykke tilba-ge.”
Jeg har i forbindelse med inspektionen modtaget en ”pårørendefolder” fra det lukkedeafsnit 6201. Heri informeres den pårørende om at afsnittet gerne vil invitere til et nær-mere samarbejde i det omfang den pårørende og patienten har brug for det, og detpointeres at pårørende har en viden om og erfaring med patienten som er værdifuldfor behandlings- og plejeforløbet. Der informeres også om at samarbejdet forudsætterpatientens samtykke, men at personalet godt kan orientere om mere generelle forholdsom f.eks. sygdomsforståelse, behandling og pleje uden patientens tilladelse. Detfremgår også at den pårørende inden for de første 14 dage af indlæggelsen sammenmed patienten vil blive inviteret til en samtale med læge og kontaktperson hvor enrække punkter vil blive drøftet. Endelig oplyses det at patientens kontaktperson ogsåer den pårørendes kontaktperson som står til rådighed med støtte og vejledning.
Jeg har også modtaget en folder om tilbud til pårørende til patienter med skizofreni.Det fremgår heraf at afdelingen gennemfører 2 årlige forløb for pårørende med samta-le- og undervisningsgrupper hvor alle pårørende kan deltage.
Under inspektionen blev det desuden oplyst at afdelingen har særlig fokus på kontak-ten med børn og unge af psykisk syge. De tilbydes bl.a. samtaler, og personalet erblevet uddannet i at være bedre til at varetage denne kontakt.
Jeg beder afdelingen om overordnet at oplyse hvordan det i praksis fungerer med ind-dragelse af pårørende, herunder oplysning om hvad der foretages for at sikre at det(eventuelt) fornødne samtykke foreligger fra patientens side. Hvis der anvendes enstandard samtykkeblanket, beder jeg om en kopi heraf.
Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.
For at institutioner, som f.eks. psykiatriske afdelinger, kan fungere, er det nødvendigtfor den daglige drift at have en rækkegenerelle reglerfor hvordan dagliglivet i afdelin-gen kan forløbe hensigtsmæssigt (en husorden). Retsgrundlaget var tidligere den så-
52/86
kaldte anstaltsanordning, men i den ændrede psykiatrilov er der nu indsat følgendebestemmelse om husordener:
Ӥ2 a.
Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling fin-des en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne.Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patien-ten i forbindelse med indlæggelse.Stk. 3. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne,inden der træffes beslutning herom, inddrages.”
I bemærkningerne til forslaget om ændring af psykiatriloven er der om bestemmelsenbl.a. anført følgende:
”Med § 2 a foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om husordener. Be-stemmelsen indfører en pligt for sygehusmyndigheden til at sikre, at der på en-hver psykiatrisk afdeling forefindes en skriftlig husorden, som skal være tilgænge-lig for patienten, f.eks. ved at den er hængt op på stuen eller fællesarealer ellerligger fremme i andre opholdsrum.
Derudover har afdelingsledelsen pligt til at udlevere den skriftlige husorden til pa-tienten i forbindelse med indlæggelse, således at patienten får lejlighed til at gøresig bekendt med den.
Når den skriftlige husorden udformes eller ændres, skal patienterne inddrages,inden der træffes beslutning om udformning eller ændring. Sygehusmyndighedentilrettelægger konkret, hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske.
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler omrygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg, m.v., samt om konsekven-serne af, at husordenen ikke overholdes.
Samtidig med indførelsen af bestemmelsen om obligatoriske husordener, ophæ-ves bemyndigelsesbestemmelsen i § 30, hvorefter indenrigs- og sundhedsmini-steren kan fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger. Be-myndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1337 af 15. decem-ber 2004 om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelinger, som her-med vil bortfalde. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24.”
53/86
Som nævnt under pkt. 5.11 om behandlingsplaner ovenfor, udstedte Sundhedsstyrel-sen i 2006 en vejledning til landets psykiatriske afdelinger (vejledning nr. 122 af 14.december 2006). Vejledningen omhandler bl.a. husordener. Efter Indenrigs- og Sund-hedsministeriets udstedelse af nye bekendtgørelser i medfør af psykiatriloven (de-cember 2010) står vejledningen anført som historisk i retsinformation, men ses (end-nu) ikke afløst af en ny vejledning. Af vejledningens pkt. 9 om husordener fremgår føl-gende:
”…
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, fx regler om adgangen til at telefonere, regler om ryg-ning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg mv., samt om konsekvenserneaf at husordenen ikke overholdes. Vurdering af hvilke elementer husordenen skalindeholde, skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold på den enkelte afdeling.Ved udformningen bør der rettes særlig opmærksomhed mod de forhold, der påden enkelte afdeling har givet anledning til tvivl og eventuelle konflikter, hvor dersåledes er særlig grund til at have synlige og klare retningslinjer.”
Jeg kan til orientering oplyse at jeg har en verserende sag med Indenrigs- og Sund-hedsministeriet om forståelsen af kravet om at der i husordenen skal være angivetkonsekvenserne af overtrædelse (jf. forarbejderne til psykiatrilovens § 2 a og punkt 9 iSundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 om bl.a. husordener).
Region Hovedstadens Psykiatri har udformet en husordenspolitik for voksenpsykiatri-en samt børne- og ungdomspsykiatrien (gældende fra 1. december 2008). Formåletmed politikken er at skabe fælles rammer for udformningen af husordener på de psy-kiatriske centre i regionen. Politikken fastsætter retningslinjer for hvordan en husordenskal udformes, hvilke punkter en husorden skal indeholde, hvor ofte den skal revide-res, og hvordan patienter og pårørende skal informeres om indholdet af husordenen.Et eksempel på hvordan en husorden kan formuleres, fremgår af et bilag til husor-denspolitikken.
Politikken beskriver også hvordan de psykiatriske centre skal håndtere overtrædelseraf en husorden. Det er anført at ethvert tiltag skal være mindst muligt indgribende ogskal relatere sig til den konkrete overtrædelse. Tiltag må ikke iværksættes som straf.Hvis der iværksættes tiltag, skal alle patienter som udgangspunkt behandles lige,medmindre der er en faglig begrundelse for at overtrædelser af husordenen håndterespå en særlig måde i forhold til en konkret patient. Der kan iværksættes tiltag i forhold
54/86
til den enkelte patient ud fra behandlingsmæssige hensyn hvis patienten er til gene forandre, og hvis patientens handlinger er i strid med loven. Der henvises i øvrigt til Psy-kiatriens tværgående vejledning om overtrædelser af husorden, jf. nærmere heromnedenfor.
Jeg har forud for min inspektion af Afdeling O modtaget husordener for de 2 lukkedeafsnit 6201 og 6112 og de åbne afsnit 6221 og 6402 (nu afsnit 6221). Husordenen forafsnit 6221 er dateret januar 2006, og husordenen for det tidligere afsnit 6402 er date-ret februar 2008. De øvrige husordener er ikke daterede.
Ledelsen oplyste at husordenerne løbende ændres.
Det fremgår af Psykiatriens husordenspolitik at en husorden skal revideres mindst engang om året og efter behov. Jeg går ud fra at husordenerne for de enkelte afsnit påAfdeling O er blevet revideret siden min inspektion, og jeg beder om at modtage eteksemplar af de nugældende husordener.
Det retlige grundlag for indgreb og begrænsninger i de enkelte patienters personligefrihed under indlæggelse skal søges i anstaltsanordningen hvis der ikke foreligger(lov)regler på området. Baggrunden herfor er ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.I modsætning til de generelle regler der regulerer det almindelige daglige liv i instituti-onerne (husordener), er der her tale om – efter omstændighederne – byrdefulde ind-greb i den enkelte patients udfoldelsesmuligheder (f.eks. overvåget besøg, besøgs-forbud, inddragelse af patientens mobiltelefon mv.).
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske centre anbefalet atcentrene udfærdiger både husordener der regulerer det almindelige daglige liv på enafdeling/et afsnit og som gælder generelt for alle afdelingens/afsnittets patienter, ogretningslinjer om de begrænsninger og indgreb der kan ske i den enkelte patients per-sonlige frihed under indlæggelsen.
Min anbefaling hænger sammen med at der ikke i psykiatriloven eller i anden lovgiv-ning (bortset fra hvad der kan udledes af retsplejelovgivningen) er fastsat bestemmel-ser om f.eks. besøgsforbud og om adgangen til at begrænse muligheden for at telefo-nere, og at der ikke tidligere var regler om visitation i psykiatriloven.
Retningslinjerne bør angive hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om ind-greb/begrænsninger, og hvornår beslutningerne om indgreb/begrænsninger skal re-
55/86
vurderes. I den forbindelse har jeg tidligere udtalt at det efter min opfattelse er mesthensigtsmæssigt at de generelle regler som gælder for alle patienter, og reglerne omindgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihed opdeles i to selvstændige do-kumenter (henholdsvis husorden og retningslinjer). Det er endvidere min opfattelse atde skrevne retningslinjer for indgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihedkun bør rettes til personalet, men at alle patienter i det informationsmateriale som ud-leveres ved indlæggelsen, informeres om retningslinjernes eksistens og mulighedenfor at få dem udleveret.
Psykiatriens vejledning af 24. januar 2009 om overtrædelser af husordenen indeholderførst nogle generelle retningslinjer for håndtering af overtrædelser af en husorden. Detanføres bl.a. at der i forbindelse med enhver overtrædelse af reglerne i en husorden iførste omgang skal anvendes dialog og pædagogiske værktøjer. Patienten skal desu-den så tidligt som muligt informeres om at det i yderste konsekvens kan få følger iform af begrænsninger i patientens frihed hvis regler i husordenen ikke overholdes.Hvis det er umuligt at nå frem til en løsning gennem brug af dialog og pædagogiskevirkemidler, og er overtrædelsen af husordenen til gene eller fare for patienten selv,andre patienter eller personalet, kan der iværksættes tiltag som er afstemt i forhold tilden konkrete situation. Mindste middels princip skal altid anvendes. En mindre over-trædelse af husordenen kan således ikke medføre unødigt kraftige begrænsningerover for en patient. Restriktioner eller begrænsninger må heller ikke bruges som sank-tioner eller straf over for patienten, men skal relatere sig til den overtrådte regel i hus-ordenen. Endelig anføres det at enhver begrænsning løbende skal revurderes og op-hæves så snart det er muligt, og at alle begrænsninger skal dokumenteres i patient-journalen med angivelse af baggrund, varighed, løbende revurdering og begrundelsefor det videre forløb.
Herudover indeholder Psykiatriens vejledning en oversigt over de enkelte punkter i enhusorden med angivelse af hvem der har kompetence til at træffe beslutning omiværksættelse af begrænsninger ved overtrædelse af de enkelte punkter samt en be-skrivelse af hvordan personalet håndterer eventuelle overtrædelser.
Jeg beder Afdeling O om at oplyse om afdelingen selv har fastsat retningslinjer om debegrænsninger og indgreb der kan ske i den enkelte patients personlige frihed underindlæggelsen (herunder hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om de for-skellige indgreb og begrænsninger, hvornår beslutningerne om indgreb og begræns-ninger skal revurderes, og krav til dokumentation i patientens journal) eller om afdelin-gen anvender Psykiatriens vejledning.
56/86
Om besøg fremgår det af Psykiatrisk Center Københavns hjemmeside at der på af-snittene i Afdeling O er besøgstid fra kl. 14-21på hverdage og fra kl. 13-21 i weeken-der og på helligdage. Det fremgår også at besøg på andre tidspunkter kan aftales medpersonalet, og at besøg af børn under 15 år skal aftales med personalet på forhåndfordi de oftest foregår i lokaler uden for det enkelte afsnit.
Besøg foregår ellers normalt på patientstuerne. Det blev under inspektionen oplyst at ide tilfælde hvor en patient ligger på en tosengsstue, bruges andre rum til besøg. Inogle situationer hvor en patient får besøg af flere pårørende på en gang, kan patien-ten desuden eventuelt få lov at benytte afsnittets opholdsstue til besøget.
Det blev desuden oplyst at iværksættelse af besøgsforbud eller overvåget besøgsjældent kommer på tale. Når det sker, kan det være på baggrund af en konkret mis-tanke om indsmugling af euforiserende stoffer, eller fordi den besøgende udviser envanskelig opførsel over for de andre patienter på afsnittet. Beslutninger om besøgs-forbud og overvåget besøg bliver revurderet løbende.
Jeg har noteret mig at der sjældent træffes beslutning om besøgsforbud og overvågetbesøg, og at der efter det oplyste ligger tungtvejende saglige hensyn til grund for be-slutningerne. Jeg går ud fra at den løbende revurdering af beslutningerne sker i over-ensstemmelse med Psykiatriens vejledning af 24. januar 2009 om overtrædelser afhusordenen, hvorefter begrænsninger i forhold til besøg bør revurderes med højst 14dages mellemrum.
Det fremgår af husordenerne for de 2 lukkede afsnit at patienters besøg på hinandensstuer først skal aftales med personalet.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af en psykiatrisk afdeling udtalt at det ermin umiddelbare opfattelse at et egentligt forbud mod at patienter besøger hinandenpå stuerne er meget vidtgående. Jeg har imidlertid ingen bemærkninger til oplysnin-gen om at patienters besøg på hinandens stuer først skal aftales med personalet. Jeggår ud fra at personalet hver gang foretager en konkret vurdering af patienternes øn-sker.
Som nævnt ovenfor, var der ikke tidligere regler om visitation i psykiatriloven. Reglerfor indgreb i form af undersøgelse af post, patientstuer og ejendele samt kropsvisitati-
57/86
on er nu indført i den ændrede psykiatrilov i § 19 a. Bestemmelsen har følgende ord-lyd:
Ӥ19 a.
Ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farligegenstande er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten, kan overlægen be-slutte,1) at patientens post skal åbnes og kontrolleres,2) at patientens stue og ejendele skal undersøges, eller3) at der skal foretages kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppenshulrum er ikke tilladt.Stk. 2.Undersøgelse af patientens post og patientens stue samt ejendele skal såvidt muligt foretages i patientens nærvær.Stk. 3.Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande,som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kanoverlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstandebesiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eufo-riserende stoffer og lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte, om dissemedikamenter, rusmidler og genstande skal destrueres.Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om undersøgelse afpost, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgø-relse af genstande m.v.”
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (jf. lovforslagnr. L 140 Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien og retsplejeloven, fremsat den 25. januar 2006):
”Med forslaget til ny § 19 a foreslås visse foranstaltninger af ikke behandlings-mæssig karakter reguleret direkte i psykiatriloven. Det drejer sig om kontrol af pa-tientens post, undersøgelse af patientens stue og ejendele og kropsvisitation afpatienten. Hjemlen til at konfiskere og evt. destruere genstande m.v. foreslåsendvidere reguleret i selve loven. Der har hidtil været tvivl om hjemmelsgrundla-get til at foretage de pågældende indgreb, men det har været antaget, at indgre-bene har kunnet foretages med henvisning til nødrets- eller nødværgemæssigebetragtninger eller eventuelt anstaltsmæssige betragtninger om, hvad hensynet tilalmindelig ro og orden på afdelingen tilsiger. Regeringen finder imidlertid, at derer tale om så indgribende foranstaltninger i forhold til den enkeltes integritet, at deretlige rammer for at foretage de pågældende indgreb bør reguleres direkte i lo-ven.
58/86
Der er med forslaget alene tale om en kodificering af gældende praksis, og deretableres med forslaget således ikke hjemmel til at foretage indgreb udover, hvadder hidtil har været muligt på baggrund af det gældende, men usikre, hjemmels-grundlag. Med de foreslåede nye bestemmelser styrkes patienternes retssikker-hed ved at kriterierne for at foretage de pågældende indgreb bliver synlige, idetde kommer til at fremgå direkte af loven.
Hensynet bag bestemmelsen er, at der skal være mulighed for at forhindre, at pa-tienten er eller kommer i besiddelse af medikamenter, rusmidler eller farlige gen-stande, som kan udgøre en fare for patienten selv eller andre. Der kan endviderevære tale om f.eks. rusmidler og medikamenter, som kan have en negativ indfly-delse på patientens behandling.
Det fremgår af forslaget, at overlægen kan beslutte, at de pågældende indgrebskal foretages ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farli-ge genstande aktuelt er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten. Det skalanføres i journalen, hvilke konkrete forhold mistanken bygger på. Den omstæn-dighed, at patienten f.eks. har en kendt misbrugshistorie er ikke i sig selv til-strækkelig til at opfylde kravet om, at der skal foreligge en begrundet mistankeom, at patienten aktuelt er i besiddelse af rusmidler. Der skal endvidere være taleom en individuel vurdering af sandsynligheden for, at patienten er i besiddelse afde pågældende genstande m.v. Der kan således ikke etableres faste rutiner påafdelingen, hvorefter de pågældende foranstaltninger generelt foretages i forholdtil samtlige eller en gruppe af de indlagte patienter.”
Bemyndigelsen i § 19 a, stk. 4, er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1494af 14. december 2006 om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisita-tion samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande mv. på psykiatrisk afdeling.
Det fremgår udtrykkeligt af psykiatrilovens § 19 a at visitation forudsætter enbegrun-detmistanke om at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande er blevet eller vilblive forsøgt indført til patienten. Det fremgår endvidere udtrykkeligt af lovforslagetsbemærkninger til bestemmelsen at der skal foretages en individuel vurdering af sand-synligheden for at patienten er i besiddelse af de pågældende genstande, og at derderfor ikke kan etableres faste rutiner på en afdeling hvorefter visitation foretages ge-nerelt i forhold til samtlige eller en gruppe af patienter.
Ifølge husordenen og velkomstfolderen for det lukkede afsnit 6201 vil patienten og pa-tientens besøgende af sikkerhedsmæssige grundesom hovedregelblive visiteret når
59/86
de kommer ind i afsnittet. I husordenen for det andet lukkede afsnit (6112) står der atallepersoner og bagage af sikkerhedshensyn vil blive visiteret ved ankomst til afsnit-tet.
I forbindelse med inspektionen blev det oplyst at visitation efter psykiatrilovens § 19 asjældent bliver benyttet da patienterne overvejende giver samtykke til at der foretagesvisitation. Afdelingen redegjorde under inspektionen nærmere for sin praksis med visi-tation. Jeg har forstået det sådan at en patient ved ankomst til et af de lukkede afsnit –enten i forbindelse med indlæggelsen eller efter udgang – bliver informeret af perso-nalet om muligheden for visitation, og at patienten som hovedregel herefter bliverspurgt om personalet må visitere vedkommende. Hvis patienten ikke giver sit samtyk-ke, foreligger der efter afdelingens opfattelse indikation for at patienten forsøger atindsmugle medikamenter, rusmidler eller farlige genstande, og der bliver på den bag-grund truffet beslutning om visitation.
Afdelingen gav et eksempel med en selvskadende kvinde som efter information ommuligheden for visitation, afslog at give personalet samtykke til at visitere. Personalettilkaldte derfor en læge som traf beslutning om visitation efter psykiatrilovens § 19 a,og ved visitationen fandt man et barberblad bag batteriet i kvindens mobiltelefon.
Jeg kan have forståelse for at Afdeling O ud fra sikkerhedsmæssige betragtninger iforhold til både patienten selv, andre patienter og personalet ser sig nødsaget til hyp-pigt at foretage visitation af patienterne på de lukkede afsnit. Det er imidlertid min op-fattelse at en praksis med visitation som den kommer til udtryk i det materiale (husor-den og velkomstfolder) og de mundtlige oplysninger som jeg har modtaget, ikke er ioverensstemmelse med psykiatrilovens § 19 a, jf. bestemmelsens ordlyd og de oven-for citerede bemærkninger til bestemmelsen.
I rapporten om min inspektion af Retspsykiatrisk Center Glostrup har jeg bedt RegionHovedstadens Psykiatri om at udtale sig om en lignende problemstilling før jeg beslut-ter hvad det giver mig anledning til. Jeg har samtidig sendt et eksemplar af rapportentil Indenrigs- og Sundhedsministeriet til orientering og i den forbindelse specielt hen-ledt ministeriets opmærksomhed på det der er anført om visitation. Jeg afventer såle-des en udtalelse fra Psykiatrien om spørgsmålet om visitation.
Jeg er bekendt med at Indenrigs- og Sundhedsministeren den 14. december 2010 i etskriftligt svar (vedrørende Psykiatrisk Center Sct. Hans) til Tilsynet i henhold til grund-lovens § 71 har oplyst at han vil tage stilling til om der er behov for at skærpe reglernei psykiatrilovens § 5 a om undersøgelse af patientstuer og kropsvisitation mv. så regi-
60/86
onerne får øgede muligheder for at holde stoffer ude af afdelingerne og dermed ned-bringe risikoen for at patienter under indlæggelse har adgang til stoffer.
I forbindelse med det ovenfor nævnte konkrete eksempel med den selvskadendekvindelige patient gør jeg opmærksom på at visitationen ikke kan give mig anledningtil bemærkninger hvis personalet ud fra et grundigt kendskab til kvinden og hendessygdomshistorie foretog en individuel vurdering af sandsynligheden for at hun forsøgteat indsmugle farlige genstande.
Det er tilladt for patienter på alle afsnit i Afdeling O at benytte egen mobiltelefon underindlæggelsen, men mobiltelefoner må kun anvendes på patientstuerne. I husordener-ne for de to lukkede afsnit er det anført at der må benyttes mobiltelefonerudenkame-ra. Under inspektionen blev det imidlertid oplyst at det er svært at forbyde telefonermed kamera da efterhånden alle mobiltelefoner er udstyret med kamera. Hvis afdelin-gen opdager at en patient bruger sin mobiltelefon til at tage billeder af medpatienterog/eller personale, kan telefonen blive inddraget. Det blev desuden oplyst at afdelin-gen havde overvejet at indføre patient-mobiltelefoner uden kamera til udlån, men vargået bort fra ideen igen bl.a. ud fra overvejelser om risikoen for f.eks. maniske ellerparanoide patienters eventuelle misbrug af telefonerne til f.eks. alarmopkald (112).
Jeg beder afdelingen om at oplyse hvor ofte det forekommer at der træffes beslutningom begrænsning i adgangen til telefonering, og på hvilken måde denne begrænsningsker.
Ifølge § 2 i lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transport-midler og lignende skulle de tidligere amtsråd med virkning senest fra den 1. januar1996 fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer på amternes sygehuse mv. Fastlæg-gelse af rygepolitikken kunne delegeres til de enkelte institutioner mv.
Den nævnte lov er nu afløst af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer som trådte ikraft den 15. august 2007. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med hen-blik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge at no-gen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning (§ 1).
Ifølge § 6, stk. 1, i lov om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge på indendørs arbejds-pladser medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser (§ 4, stk. 1). Syge-
61/86
huse er omfattet af § 6. Den enkelte arbejdsplads kan beslutte at indrette særlige ry-gelokaliteter i form af rygerum og rygekabiner (§ 6, stk. 3). Et rygerum er et særligt lo-kale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation, og det må ikke tjene som gen-nemgangsrum eller indeholde funktioner som anvendes af andre (§ 3, stk. 1).
Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik der som minimum skalindeholde oplysning om hvorvidt der må ryges på arbejdspladsen, og i givet fald enbeskrivelse af hvor der må ryges, og oplysning om konsekvenserne af overtrædelse afarbejdspladsens rygepolitik (§ 5).
Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter ogpårørende at ryge (§ 10). Ifølge bemærkningerne til § 10 i lovforslaget er der tale omen konduite bestemmelse som kun bør anvendes i ganske særlige tilfælde som f.eks.når en patient bliver orienteret om at den pågældende har fået diagnosticeret en me-get alvorlig og livstruende sygdom, eller når en pårørende opholder sig på sygehuset iforbindelse med at en nærtstående befinder sig i en livstruende tilstand eller terminalfase.
Der er rygeforbud på Afdeling O. På inspektionstidspunktet var det dog tilladt for pati-enterne på det lukkede afsnit 6112 at ryge i et rygerum på afsnittet da der ikke er di-rekte adgang fra afsnittet, som ligger på 1. sal, til afdelingens fælles lukkede have. Detblev under rundgangen på afsnit 6112 oplyst at der blev luftet ud i rygerummet en time3 gange om dagen. Rygerummet blev aflåst under udluftningen. Alligevel lugtede derkraftigt af røg på gangarealet. Ledelsen oplyste under den afsluttende samtale at dervar installeret udsugning i rygerummet. Ledelsen oplyste desuden at der var planerom at flytte rygerummet.
Jeg beder om at få tilsendt en kopi af afdelingens rygepolitik.
Jeg beder desuden afdelingen om at oplyse om der fortsat er et rygerum på afsnit6112 og i givet fald hvor på afsnittet rygerummet er indrettet, og om det efter afdelin-gens opfattelse opfylder kravene om gode udluftningsmuligheder eller ventilation i § 3,stk. 1, i lov om røgfri miljøer.
Euforiserende stoffer og alkohol
Det er ikke tilladt at medbringe eller indtage alkohol eller andre rusmidler under ind-læggelsen. Det fremgår af afdelingens husordener.
62/86
Det blev under inspektionen oplyst at afdelingen havde haft og stadig på inspektions-tidspunktet havde problemer med at nogle af patienterne røg hash under indlæggel-sen. Ellers oplevede afdelingen ikke euforiserende stoffer som et problem. Det blevogså oplyst at brug af stoffer på afdelingen bliver stoppet straks hvis det bliver opda-get.
Jeg beder afdelingen om at oplyse nærmere om det nuværende omfang af misbrugblandt patienterne under indlæggelse, og hvad afdelingen gør for at begrænse omfan-get af stoffer på afsnittene.
Det fremgår af husordenen for det lukkede afsnit 6201 at indbyrdes handel mellem pa-tienter ikke er tilladt. I husordenen for det åbne afsnit 6221 frarådes det at patienterlåner penge og andet af hinanden.
Jeg går ud fra at personalet på alle afsnit er opmærksom på at forebygge og forhindreoptræk til at nogle patienter bliver økonomisk afhængige af andre patienter ved at derforegår handel med eller bytte af ejendele patienterne imellem.
Kæresteforhold mellem patienterne
Det fremgår af afdelingens husordener at det ikke er tilladt at have intim omgang medmedpatienter under indlæggelsen.
Jeg går ud fra at den nævnte restriktion er begrundet i både ordensmæssige, behand-lingsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn, herunder omsorg over for svage patien-ter. Det oplyste giver mig derfor ikke anledning til bemærkninger.
Psykiatrilovens § 30 indeholdt tidligere en bemyndigelsesbestemmelse hvoreftersundhedsministeren kunne fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske af-delinger. Som det fremgår under pkt. 5.18 ovenfor, er bestemmelsen ophævet i for-bindelse med revisionen af psykiatriloven og erstattet af bestemmelsen i § 2 a, stk. 3,hvorefter patienterne skal inddrages inden der træffes beslutning om udformning ellerændring af den skriftlige husorden. Samtidig er reglerne i psykiatrilovens § 2 om godpsykiatrisk sygehusstandard udvidet til også at omfatte bl.a. politikker i relation til pati-enter og pårørende.
63/86
Som nævnt under pkt. 5.18 ovenfor, har Region Hovedstaden en bruger-, patient- ogpårørendepolitik. Formålet med politikken er bl.a. at sætte fokus på det daglige sam-arbejde med patienter og at skabe løbende dialog med bl.a. patientforeninger. En afde værdier som politikken bygger på, er formuleret således: ”Vi træffer ingen beslut-ning om dig uden dig.” Heri ligger bl.a. at regionen for at opnå det bedste resultat vilgøre det nemt for den enkelte patient at tage aktiv del i sit eget forløb. Inddragelsenskal ske med respekt for i hvilket omfang patienten selv vil eller kan inddrages.
En anden af de værdier bruger-, patient- og pårørendepolitikken bygger på, lyder så-dan: ”Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden”. Heri ligger at regionen ønsker atkomme i dialog med patienterne for at lære af deres oplevelser, erfaringer og forslag.Regionen vil derfor lytte til hver enkelt patient og fremme deres lyst til og mulighed forat udtrykke sig, stille spørgsmål og tale frit – også om kritiske forhold.
Som det fremgår af pkt. 5.18 om pårørendekontakt ovenfor, har Region Hovedstadendialogfora på tre niveauer for at styrke samarbejdet og dialogen med patienter, bruge-re og pårørende, og Psykiatrisk Center København har et lokalt dialogforum der hol-der møde ca. 3 gange om året.
Det blev i forbindelse med inspektionen oplyst at der på alle afsnit er fora hvor patien-terne har mulighed for at komme med generel kritik, og hvor alle emner kan drøftes.
Det fremgår af velkomst-/informationsfoldere for henholdsvis det lukkede afsnit 6201og det åbne tidligere afsnit 6402 (nu 6221) som jeg har modtaget forud for inspektio-nen, at der på hverdage er morgenmøde på afsnittene for alle patienter. I folderen fordet åbne afsnit er det anført at der på morgenmødet orienteres om dagens behand-lingsaktiviteter, og at patienterne på mødet har mulighed for at gøre opmærksom påeventuelle problemer eller mangler i afsnittet. Der står også at der 1. torsdag i hvermåned efter morgenmødet er husmøde hvor generelle forhold vedrørende afsnittetkan drøftes. Hvis patienterne har forslag til dagsorden på husmøderne, kan de læggedem i en idékasse der står i dagligstuen.
Jeg går ud fra at der holdes morgenmøder på alle afdelingens sengeafsnit, og at deter ét af de fora hvor patienterne har mulighed for at fremsætte generel kritik og drøfteforskellige emner.
64/86
Jeg beder om at få oplyst om der på alle afsnit jævnligt holdes husmøder hvor patien-terne kan give deres meninger til kende. I givet fald beder jeg om at få oplyst hvor oftedisse møder holdes, hvilke emner der typisk drøftes på møderne, og om der udarbej-des referat af møderne med kopi til centerledelsen.
Efter psykiatrilovens § 2 a, stk. 3, skal patienterne inddrages inden der træffes beslut-ning om udformning eller ændring af den skriftlige husorden. Det fremgår af lovforsla-gets bemærkninger til bestemmelsen at det er sygehusmyndigheden der tilrettelæggerkonkret hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske. Jeg henviser til pkt.5.19 ovenfor.
Det blev oplyst at afdelingen forsøger at inddrage patienterne i videst muligt omfang,og at husordenerne ændres løbende.
Jeg beder om at få oplyst hvordan afdelingen konkret inddrager patienterne i forbin-delse med ændring af husordenerne.
Rekruttering af personale og sygefravær
Det fremgår af Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 (s. 47) at der i flere år harværet mangel på både speciallæger og sygeplejersker inden for psykiatrien, og at derderfor er sket en opgaveglidning/uddelegering fra læger til psykologer og sygeplejer-sker og fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter. Det fremgår videre afplanen at der er behov for at opruste rekrutteringsindsatsen for at imødekomme per-sonalemangelen, og at der på grund af opgaveglidningen/uddelegeringen også er be-hov for relevant efter- og videreuddannelse for en række faggrupper.
I virksomhedsplan 2009 skriver Region Hovedstadens Psykiatri at personalemangel eren af de største udfordringer i psykiatrien, og at det kræver en flerstrenget indsats atskabe en attraktiv psykiatri der kan fastholde nuværende medarbejdere og rekrutterenye. Det oplyses at der i 2008 blev iværksat et paraplyprojekt (”Den gode arbejds-plads”) med det formål at sikre en samlet koordinering og styring af initiativerne indenfor rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. Repræsentanter fra ledere og medarbej-dere har herefter i fællesskab identificeret hvilke områder der skal prioriteres medhenblik på at gennemføre disse indsatser i 2009 i et tæt samarbejde med Psyk-MEDog de lokale MED-udvalg.
65/86
I foråret 2009 nedsatte Psykiatrien en tænketank som fik til opgave at analysere re-krutteringsproblemerne og komme med konkrete forslag til rekrutteringsstrategier, al-ternative rekrutteringsmuligheder og nye ideer og metoder til rekruttering. Det fremgåraf Psykiatriens virksomhedsplan 2010 at tænketankens anbefalinger om kvalitet i re-krutteringen vil blive inddraget i forbindelse med Psykiatriens udarbejdelse af en hand-leplan for rekruttering.
Det fremgår også af virksomhedsplan 2010 at Psykiatrien vil sætte fokus på medar-bejdere der fratræder deres job i Psykiatrien, for derved at opnå en viden som kan an-vendes fremadrettet til at iværksætte fastholdelsesaktiviteter. Psykiatrien vil også sør-ge for at alle nye medarbejdere bliver introduceret til Region Hovedstadens Psykiatrisom én arbejdsplads gennem et introduktionsprogram, og at karrieremuligheder bliversynliggjort bl.a. gennem medarbejder- og lederudviklingssamtaler.
Psykiatrien har desuden oprettet sit eget vikarcenter fordi Region Hovedstaden pr. 1.juli 2009 ikke længere benytter private vikarbureauer. Vikarcenteret åbnede den 1. juli2009 og har til opgave at rekruttere vikarer og formidle dem til alle vikarvagter for sy-geplejersker, social- og sundhedsassistenter, lægesekretærer, plejere og pædagogerpå de psykiatriske centre i regionen. Kort efter centerets opstart var der i august 2009521 vikarer tilknyttet centeret, og dækningsgraden lå på 60-70 pct. af alle de ledigevagter i Psykiatrien (jf. Psykiatriens Nyhedsbrev nr. 7 2009). Primo december 2010var der 622 vikarer tilknyttet centeret, og dækningsgraden var oppe på 93,3 pct.
I forbindelse med inspektionen blev det oplyst at afdelingen generelt ikke har rekrutte-ringsproblemer til sengeafsnittene.
Jeg har noteret mig at Region Hovedstadens Psykiatri har iværksat en række tiltagmed henblik på bedre at kunne tiltrække og fastholde personale.
Jeg beder om at få nærmere oplysninger om den aktuelle personalemæssige situationmed hensyn til normerede og besatte læge- og sygeplejerskestillinger på Afdeling O.
Det fremgår af Region Hovedstadens personalepolitik, som også gælder for Psykiatri-en, at der på alle regionens arbejdspladser skal arbejdes for at sygefraværet er så lavtsom muligt. Det præciseres at der skal være et særligt fokus på forhold der skabernærvær og et godt arbejdsmiljø, og at dialog og hurtig fælles indsats er vigtigt i fore-byggelsen af langtidssygefravær.
66/86
Ifølge virksomhedsplan 2010 skal der iværksættes et helhedsorienteret sygefraværs-projekt som skal løbe over 2 år. Projektet skal indeholde kompetenceudvikling af mel-lemledere til at gennemføre anerkendende sygefraværssamtaler og til at forebyggesygefravær ved lokale forbedringer af arbejdsmiljøet.
I forbindelse med inspektionen fik jeg udleveret en opgørelse over sygefraværet på depsykiatriske centre i Region Hovedstaden i perioden fra den 1. december 2007 til den30. november 2008. Den højeste fraværsprocent lå på 8,90 (Psykiatrisk Center Hvid-ovre), mens den laveste lå på 4,68 (Psykiatrisk Center Gentofte). Psykiatrisk CenterRigshospitalet havde en fraværsprocent på 6,33.
Ledelsen oplyste at der på grund af sygefraværet var høje udgifter til vikarer, og atbrugen af vikarer var uhensigtsmæssig både for patienterne og for det faste persona-le. Afdelingen var derfor ved at formulere en sygefraværspolitik og arbejdede ogsåmed et sygefraværsprojekt.
Det blev samtidig oplyst at Psykiatrisk Center Rigshospitalet kort tid før inspektionenhavde gennemført en medarbejderundersøgelse som umiddelbart viste at 77 pct. afde deltagende medarbejdere oplevede centeret som en attraktiv eller delvis attraktivarbejdsplads. Undersøgelsen viste også at de områder der kunne forbedres, og somblev efterspurgt af medarbejderne, var muligheder for kollegialt, tværfagligt samvær,efteruddannelse og en kantine med sund mad. Desuden viste undersøgelsen at dermed fordel kunne sættes fokus på personalepolitiske områder som f.eks. orlovsmulig-heder.
Jeg beder om at få oplyst hvordan sygefraværet på afdelingen har udviklet sig i 2009og 2010.
Jeg beder også om nærmere oplysninger om hvilke tiltag afdelingen har gennemførtfor at mindske sygefraværet.
Endelig beder jeg om at modtage en kopi af afdelingens sygefraværspolitik.
Region Hovedstadens Psykiatri har inden for de seneste par år gennemført projektet”Den gode arbejdsplads” vedrørende bl.a. arbejdsmiljøet på Psykiatriens område. Pro-jektet har bl.a. sat fokus på medarbejdernes evne til at forebygge og håndtere konflik-ter, vold og trusler om vold. Det er intentionen at alle nye medarbejdere får en grund-
67/86
uddannelse på dette område, og at disse kompetencer holdes ved lige (jf. PsykiatriNyt2010/1, s. 9).
Omfanget af vold og trusler om vold mod personalet blev ikke drøftet under inspektio-nen.
Jeg beder om at modtage en opgørelse over antallet af arbejdsskader på PsykiatriskCenter Rigshospitalet/Afdeling O i 2008, 2009 og 2010, herunder om muligt en opgø-relse over hvor mange af disse skader der vedrørte vold og trusler om vold.
Jeg beder også om nærmere oplysninger om omfanget af vold og trusler om vold modpersonalet i 2008, 2009 og 2010, herunder i hvilket omfang (og i hvilke tilfælde) der erindgivet politianmeldelse, og hvem (ledelse eller medarbejder) der normalt indgiverselve anmeldelsen til politiet i tilfælde af vold eller trusler om vold.
Jeg beder desuden om at få oplyst om afdelingen har retningslinjer for arbejdsplad-sens håndtering af vold og trusler om vold mod personalet, herunder retningslinjer forkrisehjælp. I givet fald beder jeg om at modtage en kopi.
Endelig beder jeg om at få oplyst om afdelingens medarbejdere bliver uddannet i atforebygge og håndtere vold og trusler om vold.
Omfanget af patienter med anden etnisk oprindelse end dansk blev ikke oplyst underinspektionen, men jeg går ud fra at afdelingen jævnligt har flere patienter med andenetnisk oprindelse end dansk, og at det kan give anledning til sprogproblemer.
Psykiatriens pjece om patientrettigheder (juli 2009) findes i en kort og en udvidet ver-sion, og begge versioner er oversat til engelsk. Alle pjecerne kan findes på Psykiatri-ens hjemmeside. Det fremgår af både den korte og udvidede version at en patient harret til tolkebistand hvis det er nødvendigt i forbindelse med behandlingen.
Jeg har noteret mig at Psykiatriens pjecer om patientrettigheder er oversat til engelsk,og at alle patienter har ret til tolkebistand hvis det er nødvendigt for deres behandling.
Jeg beder afdelingen om at oplyse om husordener og andet generelt informationsma-teriale, herunder det skriftlige informationsmateriale til patienter om anvendelse aftvang som omtalt under pkt. 5.12 ovenfor, findes på andre sprog end dansk.
68/86
Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen
Som nævnt i indledningen bad jeg under inspektionen om at modtage udskrift/kopi afafdelingens tilførsler i tvangsprotokollen i henhold til §§ 35-42 og §§ 44-45 i bekendt-gørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsproto-koller mv. på psykiatriske afdelinger (tvangsbekendtgørelsen). Min anmodning omfat-tede tilførsler i perioden fra den 1. januar 2008 til den 26. november 2008 (da inspek-tionen blev varslet). Hvis antallet af tilførsler oversteg 10 inden for hver kategori, badjeg alene om udskrift/kopi af de 10 seneste tilførsler, dog kun 10 skemaer i alt omtvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse (skema 1).
Tvangsbekendtgørelsen er på nuværende tidspunkt blevet ophævet og afløst af 2 nyebekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om anvendelse afanden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger og bekendtgørelse nr.1342 af 2. december 2010 om tvangsprotokoller og optegnelser samt registrering ogindberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriskeafdelinger. De nye bekendtgørelser trådte begge i kraft den 8. december 2010.
Min gennemgang af de modtagne tilførsler i tvangsprotokollen som afdelingen har fo-retaget i perioden fra den 1. januar 2008 til den 26. november 2008, vil ske i henholdtil den dagældende tvangsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december2006), herefter blot omtalt som tvangsbekendtgørelsen.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og 2, skal overlægen på afdelingen løbendeforetage elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen – og til den ansvarlige syge-husmyndighed – af de i §§ 36-45 og §§ 48-50 omhandlede foranstaltninger. Det frem-går af bestemmelsens stk. 3 at Sundhedsstyrelsen leverer et elektronisk indberet-ningsprogram til brug for denne indberetning (Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indbe-retningssystem).
Bekendtgørelsens §§ 36-45 indeholder bestemmelser om hvilke oplysninger der skalske tilførsel af i afdelingens tvangsprotokol. Indberetningen efter § 52, stk. 1, skal in-deholde de i §§ 36-45 krævede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 53, stk. 1, 1. pkt.Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal dog ikke indeholde oplysninger om den or-dinerende læges navn eller navne på det implicerede personale. Indberetningen tilden ansvarlige sygehusmyndighed skal heller ikke indeholde oplysninger om hverkenpatientens navn og cpr.nr. eller den ordinerende læges og det implicerede personalesnavne.
69/86
I tilknytning til tvangsbekendtgørelsen har Sundhedsministeriet udarbejdet en vejled-ning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anven-delse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsafta-ler/koordinationsplaner. Det fremgår af denne vejledning at de psykiatriske afdelingerefter retningslinjerne i vejledningen løbende skal foretage elektronisk indberetning tilSundhedsstyrelsen ved anvendelse af det elektroniske indberetningsprogram somSundhedsstyrelsen har udarbejdet.
Det er således obligatorisk – og har været det siden den 1. januar 2005 – at indberettedata om anvendelse af tvang i psykiatrien elektronisk.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 at det elektroni-ske indtastningsprogram som Sundhedsstyrelsen leverer, indeholder elektroniskeskemaer til registrering af bl.a. frihedsberøvelse, tvangsbehandling, tvangsfiksering oganvendelse af remme, anvendelse af fysisk magt og indgivelse af beroligende medi-cin, aflåsning af døre i afdelingen og personlig skærmning der uafbrudt varer mereend 24 timer.
Ifølge vejledningen er der i systemet adgang til at den pågældende afdeling kan læsealle indtastede oplysninger. Disse oplysninger kan printes ud. Det fremgår at der skalvære et eksemplar af hvert skema både i afdelingens tvangsprotokol og i patientensjournal. Tvangsprotokollen kan foreligge elektronisk da indberetningsprogrammetsoversigter kan udgøre afdelingens tvangsprotokol. I en elektronisk patientjournal skalder være et notat om at oplysningerne er tilført den elektroniske tvangsprotokol iSundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) og kan læses heri.
Der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen af alle tvangsprotokollens oplysnin-ger, men i den elektroniske udgave der sendes til Sundhedsstyrelsen, er der ikke ad-gang til at læse oplysninger om navne eller initialer på personalet, jf. ovenfor.
Efter vejledningen skal der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen senest 10dage efter iværksættelse af en tvangsforanstaltning. Så længe tvangsforanstaltningenstadig pågår, indberettes tilføjelser til tvangsprotokollen løbende. Ved ophør af tvangs-foranstaltningen foretages indberetning snarest herefter. Herudover skal afdelingernekvartalsvis foretage en kvalitetskontrol af indberetningerne for at sikre at alle iværksat-te og afsluttede tvangsforanstaltninger er indberettet.
Der skal foretages indberetning til sygehusmyndigheden kvartalsvis eller eventuelt of-tere hvis der foreligger lokale aftaler. Sygehusmyndigheden har hverken adgang til at
70/86
læse patientens data eller navne eller initialer på personalet, jf. også ovenfor. Hvisindberetningen sendes til sygehusmyndigheden i papirform, skal afdelingen være op-mærksom på at denne udgave skal være anonymiseret.
Det fremgår endvidere af vejledningen at det alene er de oplysninger der er nævnt itvangsbekendtgørelsen, som skal tilføres tvangsprotokollerne, mens andre relevanteoplysninger for patientbehandlingen skal fremgå af patientjournalen.
Alle de skemaer som jeg har modtaget fra Afdeling O, er kopier af Sundhedsstyrel-sens skemaer i papirudgave.
Ledelsen oplyste under inspektionen at Psykiatrisk Center Rigshospitalet efter udskil-lelsen fra Rigshospitalet (den somatiske del) i 2007 havde haft store udfordringer medat få et nyt it-system til at fungere. De tekniske problemer havde også medført at cen-teret ikke kunne anvende Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem, ogcenteret havde derfor ikke kunnet foretage indberetninger til styrelsen om anvendel-sen af tvang fra 2008 og frem. Ledelsen tilføjede at Sundhedsstyrelsen ikke var inte-resseret i at modtage indberetninger i papirform.
Jeg beder om at få oplyst hvornår det blev muligt for afdelingen at genoptage denelektroniske indberetning til Sundhedsstyrelsen, og om afdelingen efterfølgende harindberettet alle de tvangsforanstaltninger som afdelingen af tekniske grunde ikke tidli-gere har kunnet indberette.
Jeg går ud fra at afdelingen løbende har foretaget indberetninger til Region Hovedsta-den som den ansvarlige sygehusmyndighed.
Jeg går også ud fra at afdelingen – ud over at opbevare et eksemplar af et skema iafsnittets tvangsprotokol – desuden opbevarer et eksemplar i patientens journal, ellerat afdelingen i den elektroniske patientjournal gør notat om at oplysningerne er tilførtden elektroniske tvangsprotokol.
Det materiale som jeg har modtaget, indeholder i alt 9 skemaer om frihedsberøvelse(skema 1), 10 skemaer om tvangsbehandling (skema 2), 11 skemaer om fiksering ogfysisk magtanvendelse (skema 3) og 1 skema om beskyttelsesfiksering (skema 4).
71/86
Jeg har ingen mulighed for at vurdere om anvendelsen af tvangsforanstaltninger i deenkelte tilfælde har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg derforkoncentreret mig om hvorvidt proceduren i forhold til de dagældende regler om udfyl-delse af tvangsprotokoller og indberetning er blevet fulgt. Det modtagne materiale gi-ver mig anledning til nedenstående bemærkninger:
Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
Ved frihedsberøvelse benyttes ”Tvangsprotokol – skema 1”. Skemaet anvendes bådeved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, og det skal derfor angives om fri-hedsberøvelsen er begyndt som tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.
Det fremgår af brugervejledningen (version 8, januar 2007) til Sundhedsstyrelsenselektroniske indberetningssystem om indberetning af anvendelse af tvang i psykiatrien(herefter kaldet brugervejledningen) at det i det elektroniske skema kun er muligt atvælge én type frihedsberøvelse til angivelse af hvordan frihedsberøvelsen er begyndt– enten tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.
Jeg har modtaget 9 skemaer om frihedsberøvelse. Skemaerne omfatter 9 forskelligepatienter og vedrører frihedsberøvelser iværksat i perioden fra den 19. august 2008 tilden 12. november 2008. I 5 tilfælde er frihedsberøvelsen begyndt som tvangsindlæg-gelse, og i 4 tilfælde er den begyndt som tvangstilbageholdelse.
Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. skal be-grundelsen for frihedsberøvelsen, jf. psykiatrilovens § 5, anføres (behandlings- ellerfarlighedsindikation). Kravet om angivelse af begrundelsen for frihedsberøvelsen føl-ger allerede af § 36, nr. 3, i tvangsbekendtgørelsen. Ifølge brugervejledningen kan deri det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten helbred eller farlig-hed.
Der er i alle skemaer angivet en begrundelse (i henhold til lovens § 5). Begrundelsener i 1 tilfælde farlighed og i 8 tilfælde helbredsmæssige grunde.
Tvangsindlæggelse sker på grundlag af en lægeerklæring der er udarbejdet af denlæge som har undersøgt den pågældende med henblik på indlæggelse. Erklæringenmå ikke være udstedt af en læge der er ansat på den psykiatriske afdeling hvor ind-læggelsen skal finde sted, og lægen må ikke være inhabil (psykiatrilovens § 7). Det erdog overlægen på den psykiatriske afdeling der træffer den endelige administrativeafgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. psykiatrilo-
72/86
vens § 9, stk. 2, og § 14, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1498 af 14.december 2006 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser(tvangsindlæggelsesbekendtgørelsen – nu afløst af bekendtgørelse nr. 1340 af 2. de-cember 2010 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, somtrådte i kraft den 8. december 2010).
Af psykiatrilovens § 4 a og § 14, stk. 1, 2. og 3. punktum, i tvangsindlæggelsesbe-kendtgørelsen fremgår det videre at afgørelsen i overlægens fravær kan træffes af enanden læge på den psykiatriske afdeling, og at overlægen i sådanne tilfælde snarestskal tage stilling til beslutningen.
For så vidt angår tvangstilbageholdelse gælder tilsvarende – efter lovens § 10, stk. 1,jf. § 4 a – at overlægen træffer afgørelsen, og at afgørelsen kan træffes af en andenlæge i overlægens fravær. Også i disse tilfælde skal overlægen snarest tage stilling tilbeslutningen.
Af Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. fremgår detat datoen for overlægens stillingtagen skal fremgå af protokollen.
I alle skemaer er der angivet en dato for overlægens stillingtagen.
Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om hvorlang tid der må gå før overlægens attestation skal anføres i protokollen, men overlæ-gen skal, som det fremgår, ”snarest” tage stilling til frihedsberøvelsen. De kontrolhen-syn der ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse at at-testationen skal ske snarest muligt.
I 8 af de 9 tilfælde har overlægen taget stilling til frihedsberøvelsen samme dag somiværksættelsen. I det sidste tilfælde er datoen for overlægens stillingtagen først 4 da-ge efter iværksættelsen.
4 dage kan efter min opfattelse ikke betegnes som snarest muligt, og det er derfor kri-tisabelt at overlægen først den 27. oktober 2008 har taget stilling til en tvangsindlæg-gelse der blev iværksat den 23. oktober 2008.
Det påhviler til stadighed overlægen at påse at bl.a. frihedsberøvelse ikke anvendes ividere omfang end nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 1. Resultatet af denne ef-
73/86
terprøvelse skal tilføres tvangsprotokollen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter atfrihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver fjerde uge så længe friheds-berøvelsen opretholdes, jf. lovens § 21, stk. 2, 1. og 2. punktum, og tvangsbekendtgø-relsens § 36, nr. 4. Efterprøvelsen udregnes ifølge vejledningen fra den dag hvor denførste frihedsberøvelse blev iværksat (dag 0). Datoerne for efterprøvelse ændres så-ledes ikke når en tvangsindlagt patient senere tvangstilbageholdes. Datoerne for ef-terprøvelser og dato for overlægens stillingtagen i denne forbindelse anføres i rubrik-kerne under overskriften ”Efterprøvelse af frihedsberøvelse”.
I alle 9 tilfælde har frihedsberøvelsen varet i 3 dage eller længere tid, og i alle tilfælde-ne på nær ét er den obligatoriske efterprøvelse ifølge de angivne datoer sket på detidspunkter som loven angiver.
Det ene tilfælde hvor den obligatoriske efterprøvelse ikke er sket korrekt, drejer sig omen tvangstilbageholdelse af helbredsmæssige grunde iværksat den 11. november2008. Der er sket korrekt efterprøvelse 3 dage efter iværksættelsen (14. november2008), men herefter er der først sket efterprøvelse den 24. november 2008, dvs. 10dage efter den første efterprøvelse i stedet for 10 dage efter iværksættelsen. Fejlen erimidlertid blevet opdaget således at den obligatoriske efterprøvelse efter 20 dage erforetaget på det korrekte tidspunkt – den 1. december 2008. Forholdet giver mig der-for ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Om betydningen af at der sker notering af de obligatoriske efterprøvelser på de tids-punkter loven angiver, henviser jeg til orientering til dommen i Ugeskrift for Retsvæsen2004.2184 V hvor en tvangstilbageholdelse blev kendt ulovlig – uanset at de materiel-le betingelser havde været opfyldt i hele perioden – da der hverken i journalen eller itvangsprotokollen var gjort notat om den foretagne efterprøvelse.
De obligatoriske efterprøvelser skal, som nævnt, foretages af overlægen, jf. lovens §21, stk. 2, eller i dennes fravær af en anden læge hvis efterprøvelse snarest herefterskal attesteres af en overlæge, jf. lovens § 4 a. Der er rubrikker i tvangsprotokollen(skemaet) til angivelse af såvel datoen for efterprøvelse som datoen for overlægensstillingtagen til efterprøvelsen.
I de tilfælde hvor der er sket efterprøvelse, er datoen for overlægens attestation i 27tilfælde samme dag som efterprøvelsen, i 6 tilfælde dagen efter efterprøvelsen og i 6tilfælde 2 dage efter efterprøvelsen.
74/86
I alle 9 skemaer er datoen for ophør af frihedsberøvelsen angivet.
Hvis en tvangsindlagt patient forlanger sig udskrevet, men tilbageholdes, skal ifølgeSundhedsstyrelsens vejledning også datoen for denne tvangstilbageholdelse, datoenfor overlægens stillingtagen og begrundelsen (i medfør af psykiatrilovens § 5) angivesi rubrikken ”Tvangstilbageholdelse af frihedsberøvet (tvangsindlagt) patient”.
I 1 skema er felterne i sidstnævnte rubrik udfyldt.
Rubrikken for tilbageførsel af frihedsberøvet patient er ikke udfyldt i nogen af skema-erne.
Ved tvangsbehandling benyttes ”Tvangsprotokol – skema 2”
Jeg har modtaget i alt 10 skemaer om tvangsbehandling. Skemaerne omfatter 9 for-skellige patienter og vedrører tvangsbehandlinger som er iværksat i perioden fra den8. februar 2008 til den 13. november 2008.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangs-protokoller mv. skal de enkelte former for tvangsbehandling registreres på hver sitskema hvis flere behandlingsformer anvendes.
Det fremgår af brugervejledningen at det i det elektroniske skema kun er muligt atvælge én type behandling – enten medicinering, ECT, ernæring eller behandling aflegemlig lidelse.
I 1 af de modtagne skemaer er der sat kryds ved to former for tvangsbehandling - me-dicinering og legemlig lidelse. Det fremgår af skemaet at der er tale om ”nødvendigmedicinsk behandling af livstruende leversvigt og deliriøs tilstand”. Der burde derforkun være sat kryds i feltet tvangsbehandling af legemlig lidelse.
4 af de modtagne skemaer vedrører medicinering, og de 6 øvrige vedrører behandlingaf legemlig lidelse.
75/86
Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer der er indlagt, og som opfylderbetingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. psykiatrilovens § 12, stk. 1, og tvangsbe-kendtgørelsens § 1, stk. 1.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 2 må tvangsmedicinering kun anvendes når andrebehandlingsmuligheder må anses for uanvendelige. Ved tvangsmedicinering skal deraltid være en læge til stede, jf. § 6 i tvangsbekendtgørelsen.
Det fremgår af § 12, stk. 4, i psykiatriloven at afgørelse om tvangsbehandling træffesaf overlægen der samtidig træffer bestemmelse om i hvilket omfang der om fornødentkan anvendes magt til behandlingens gennemførelse. Beslutning om tvangsbehand-ling kan i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal over-lægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a.
Ifølge tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 4, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afnavnet på den ordinerende overlæge. Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyl-delse af tvangsprotokoller mv. skal datoen for beslutningen om iværksættelse af be-handlingen og datoen for overlægens stillingtagen også anføres. I tilfælde af tvangs-behandling af legemlig lidelse skal desuden datoen for den somatiske overlæges stil-lingtagen anføres.
I alle skemaer på nær ét er datoen for beslutningen om iværksættelse af behandlingenangivet.
Det fremgår af det skema hvor datoen for beslutning om iværksættelse mangler, atder er tale om blodprøvetagning som kun er foretaget 1 gang – den 8. februar 2008.Jeg går derfor ud fra at den manglende dato for beslutning om iværksættelse skyldesen forglemmelse.
Dato for overlægens stillingtagen er angivet på 9 af skemaerne. Overlægen tog i 7 til-fælde stilling samme dag som beslutningen om iværksættelse blev truffet. I de reste-rende 2 tilfælde er datoen for overlægens stillingtagen henholdsvis dagen efter iværk-sættelsen og 4 dage efter iværksættelsen. Sidstnævnte tilfælde vedrører en blodprø-vetagning. Dato for den somatiske overlæges stillingtagen er anført på 5 skemaer.
Navnet på den ordinerende læge er også angivet i alle tilfælde. På 2 skemaer er nav-net angivet med initialer.
76/86
Jeg går ud fra at anvendelse af initialer er tilstrækkeligt til at afdelingen entydigt kanfastslå hvilken læge der har ordineret tvangsbehandlingen.
Ifølge tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 3, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afbegrundelsen for tvangsbehandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om ud-fyldelse af tvangsprotokoller mv. markeres den konkrete begrundelse for iværksættel-se af den pågældende tvangsbehandling i rubrikken ”Begrundelse”. Der henvises iden pågældende rubrik i skemaet til psykiatrilovens § 12 og § 13. Ifølge brugervejled-ningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten ”ud-sigt til væsentlig forringelse af helbredet”, eller ”nærliggende eller væsentlig fare forpatienten eller andre” (§ 12), eller ”aktuel eller potentiel livstruende tilstand”. I papir-skemaet skal det afkrydses hvilken begrundelse der er tale om.
Begrundelsen for beslutningen er angivet i alle skemaer på nær ét. I de 4 tilfælde afmedicinering var begrundelsen udsigt til væsentlig forringelse af helbredet, og i 5 til-fælde af behandling af legemlig lidelse var begrundelsen nærliggende eller væsentligfare for patienten eller andre.
Det ene tilfælde hvor begrundelsen mangler, er en blodprøvetagning, og jeg går ud fraat det skyldes en forglemmelse.
I rubrikken ”Art og omfang” (tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 2) skal der ifølge Sund-hedsstyrelsens vejledning angives indholdet af tvangsbehandlingen, herunder præpa-ratnavn, startdosis, administrationsområde og eventuel bivirkningsmedicin, mens dennærmere beskrivelse af behandlingsforløbet, herunder dosisændringer, skal fremgå afjournalen.
I alle skemaer er rubrikken ”Art og omfang” udfyldt med angivelse af behandlingen, ogi alle 4 tilfælde af medicinering er injektion angivet som subsidiær behandling i forholdtil tabletter.
Til orientering kan jeg oplyse at jeg i rapport af 26. maj 2004 om min inspektion af Sct.Hans Hospital den 18. og 24. februar 2004 har udtalt følgende:
”Af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sammenfatning af nævnets praksisvedrørende psykiatriske ankesager 1997-2002 fremgår på side 15 f at det ernævnets praksis at mindste middel princippet indebærer at tvangsbehandling
77/86
med injektion som udgangspunkt må betragtes som et mere indgribende middelend per oral behandling. Jeg er enig i denne fortolkning af princippet om mindstemiddel. Det fremgår videre at det er nævnets praksis at der som udgangspunktbør træffes beslutning om tvangsbehandling primært med tablet/mikstur og se-kundært med injektion.
Jeg går ud fra at den angivelsesmåde som anvendes på Sct. Hans Hospital (af-snit R1) med alternative indgivelsesformer (og doser) er udtryk for en praksishvorefter der i første omgang forsøges med indgivelse af medicin per oral, og atpersonalet kun såfremt dette ikke effektivt lader sig gennemføre, fx fordi patientenafviser at indtage medicinen eller efterfølgende kaster op, overgår til indgivelse afmedicinen ved injektion. I det ovenfor gengivne eksempel er alternativerne imid-lertid sprogligt set ligestillede, og der gives således ingen præcisering af hvornårdet ene alternativ skal vælges frem for det andet, dvs. hvad der vil være den ud-løsende faktor for at vælge henholdsvis per oral indgivelse eller indgivelse ved in-jektion. Hospitalets formulering i tvangsprotokollen giver derfor anledning til prin-cipielle overvejelser om den sproglige præcision som kan forlanges.
Jeg går ud fra at det i almindelighed ikke er den besluttende overlæge selv somindgiver medicinen i hvert enkelt tilfælde, og at en anden læge derfor faktisk kankomme til at handle på baggrund af hvad der er nedfældet i tvangsprotokollen. Påden anden side er jeg ikke blind for at de anvendte formuleringer kan være udtrykfor en indforstået meddelelse af et videregående indhold som uden videre vil bli-ve forstået af alle afsnittets læger.
Uanset om dette sidste er tilfældet, vil de kontrollerende myndigheder; det psykia-triske patientklagenævn, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og til dels em-bedslægeinstitutionen og Sundhedsstyrelsen samt Folketingets Ombudsmand,være henvist til at kontrollere sygehusets beslutninger på en i skriftlig henseendeufuldstændig baggrund.
Jeg beder hospitalet om en udtalelse herom”
Sct. Hans Hospital anførte i en udtalelse af 12. juli 2004 bl.a. at princippet om anven-delse af mindste middel hyldes overalt i psykiatrien og således også ved tvangsbe-handling. Det blev i udtalelsen videre oplyst at alle læger ved introduktionsundervis-ningen undervises i brugen af tvang og reglerne herfor, herunder at medicin skal for-søges givet oralt som det første, og at injektionsbehandling kun må anvendes hvisdette afslås, og at det også i det medicinmodul der hører til den elektroniske patient-
78/86
journal, udførligt er beskrevet hvordan medicinen skal gives, og at den per orale ordi-nation skal forsøges først. Hospitalet oplyste også at der efterfølgende skal gøres no-tat i journalen om hvorvidt den per orale eller intramuskulære indgivelse er anvendt,og hvis den per orale medicinering måtte opgives, skal omstændighederne der førtehertil, beskrives.
Hospitalet anførte endvidere at bemærkningerne i inspektionsrapporten havde givetsygehuset anledning til at overveje retningslinjer for udfyldelse af tvangsprotokollensom gør det tydeligt, også for udenforstående, hvilken ordinationsform der skal forsø-ges først. Dette noterede jeg mig i en opfølgningsrapport af 26. juli 2004.
Jeg går ud fra at Afdeling O ved medicinering efterlever princippet om mindste middelsådan som det er beskrevet i det der er anført ovenfor.
I rubrikken ”Tilladt magtanvendelse” skal det ifølge vejledningen angives i hvilket om-fang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.
I 9 af de 10 skemaer er det i rubrikken om tilladt magtanvendelse anført at der kunneske fastholdelse.
Ved hver enkelt tvangsbehandling skal navnet på den tilstedeværende læge og datoanføres i protokollen.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning skal en tvangsbehandling der er besluttet menaldrig iværksat, ikke indberettes til styrelsen. Beslutningen skal alene noteres i patien-tens journal. Det fremgår endvidere af brugervejledningen at der i det elektroniskeskema altid skal indtastes mindst én dato for behandling før der kan ske indberetningaf skema 2.
Dato for behandlingen mangler helt i 2 af de 9 tilfælde. Det ene tilfælde vedrørertvangsbehandling af en legemlig lidelse (”nødvendig og tilstrækkelig udredning og be-handling af fractura columna cervicalis et thoracalis og akut organisk psykose incl.operation, scanning og blodprøver og medicinering”) som blev iværksat den 9. no-vember 2008 og ophørte den 17. november 2008. Det andet tilfælde vedrører ogsåtvangsbehandling af en legemlig lidelse (”nødvendig medicinsk behandling af livstru-ende leversvigt og deliriøs tilstand”) som blev iværksat den 24. juni 2008. Der er ikkeangivet dato for beslutning om ophør.
79/86
Jeg går ud fra at de manglende datoer for behandlingen skyldes forglemmelser, ogdet giver mig ikke anledning til noget.
I alle skemaer er navnet på den tilstedeværende læge med enkelte undtagelser angi-vet enten med lægens fulde navn, forbogstav(er) og efternavn eller med initialer. På 2skemaer vedrørende medicinering mangler navnet på den tilstedeværende læge étsted i en meget lang række af medicineringer, og i et andet skema også vedrørendemedicinering er det ét sted i en lang række af medicineringer anført at medicineringendesværre er givet uden at der var en læge til stede.
Jeg er enig i at det er beklageligt at en medicinering er givet uden at der var en lægetil stede, jf. § 6 i den dagældende tvangsbekendtgørelse, hvorefter der ved tvangsme-dicinering altid skal være en læge til stede, men da der er tale om et enkeltståendetilfælde ud af mange tvangsbehandlinger, foretager jeg mig ikke noget. De 2 andremanglende angivelser af navnet på den tilstedeværende læge er også beklagelige,men jeg går ud fra at de skyldes forglemmelser og ikke det forhold at der ikke har væ-ret en læge tilstede.
Jeg går ud fra at lægens forbogstav(er) og efternavn eller initialer er tilstrækkeligt til atafdelingen entydigt kan fastslå hvem den tilstedeværende læge var.
Endelig skal datoen for beslutning om ophør af tvangsanvendelsen angives.
I 2 skemaer er der ikke angivet dato for beslutning om ophør. Det ene tilfælde ernævnt ovenfor. I det andet tilfælde hvor der er sket medicinering hver dag i 3 måne-der, er de sidste ikke-udfyldte datofelter i skemaet streget over, og der er med hånd-skrift skrevet ”sep.”.
Jeg går derfor ud fra at der er truffet beslutning om ophør af tvangsmedicineringen påtidspunktet for den sidste behandling.
Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt
Ved tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt benyttes ”Tvangsprotokol – skema3”.
80/86
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én typetvangsforanstaltning – enten bælte, remme, handsker, fastholdelse, beroligende me-dicin, personlig skærmning over 24 timer eller døraflåsning. Efter registrering af entvangsforanstaltning kan der tilføjes nye indberetninger om fiksering og fysisk magtan-vendelse inden for samme indlæggelsesperiode.
Jeg har modtaget 11 skemaer om tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt. 2 afskemaerne vedrører fysisk magtanvendelse som er påbegyndt uden for den periodesom jeg har afgrænset min gennemgang til (den 1. januar 2008 til den 26. november2008), og de er derfor ikke gennemgået.
De øvrige 9 skemaer omfatter 4 skemaer om tvangsfiksering og 5 skemaer om fysiskmagtanvendelse i form af beroligende medicin.
Skemaerne omfatter 5 patienter og vedrører perioden fra den 27. september 2008 tilden 9. november 2008.
Tilførslerne om tvangsfiksering omfatter 1 tilfælde af anvendelse af bælte og 2 tilfældeaf anvendelse af bælte i kombination med remme.
Af psykiatrilovens § 14, stk. 1, fremgår det at der som midler til tvangsfiksering kun måanvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Af stk. 2 fremgår det videre attvangsfiksering kun må anvendes i det omfang det er nødvendigt for at afværge at enpatient:
1)
udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade pålegeme eller helbred,
2)3)
forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter ellerøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Under de samme betingelser kan en indlagt person fastholdes og om fornødent medmagt føres til et andet opholdssted på sygehuset, jf. psykiatrilovens § 17, stk. 1, 1. pkt.Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt ikke er til stede, kan der overfor personer som er frihedsberøvede, jf. lovens kap. 3, anvendes den magt der ernødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen. Dette følger afpsykiatrilovens § 17, stk. 1, 2. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 19.
81/86
Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan læ-gen bestemme at patienten skal have et beroligende middel, om fornødent med magt,jf. lovens § 17, stk. 2.
Tidspunktet for iværksættelse af fiksering, fysisk magtanvendelse, personlig skærm-ning over 24 timer og døraflåsning skal angives med dato og klokkeslæt, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 38, nr. 4, § 39, nr. 4, § 44, nr. 3, og § 45, nr. 3. Efter Sundhedssty-relsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. gælder det også ved an-vendelse af beroligende medicin.
I alle skemaer som jeg har gennemgået, er iværksættelsestidspunktet angivet ved da-to og klokkeslæt.
Ifølge lovens § 15, stk. 1, skal tvangsfiksering besluttes af en læge efter at denne hartilset patienten. Beslutning om at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fod-remme, skal dog træffes af overlægen, jf. stk. 2. Bestemmelsen er ikke til hinder for aten beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skaloverlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a ogtvangsbekendtgørelsens § 13, stk. 5.
Der blev, som allerede nævnt, truffet i alt 2 beslutninger om anvendelse af remme.Datoen for overlægens stillingtagen er udfyldt i det ene tilfælde. Overlægen har tagetstilling dagen efter beslutningen om anvendelse af remme blev truffet.
Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om hvorlang tid der må gå før overlægens attestation skal anføres i protokollen, men overlæ-gen skal, som det fremgår, ”snarest” tage stilling til beslutningen. De kontrolhensynder ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse – som og-så nævnt ovenfor – at attestationen skal ske snarest muligt.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 5 og 6, skal der i tvangsprotokollen vedtvangsfiksering ske tilførsel af navnet på den ordinerende læge og navnene på detimplicerede personale. Tilsvarende gælder ved anvendelse af fysisk magt, jf. tvangs-bekendtgørelsens § 39, nr. 5 og 6.
Navnet på den ordinerende læge er udfyldt i alle skemaer enten med lægens fuldenavn eller med initialer.
82/86
Som tidligere nævnt går jeg ud fra at lægens initialer er tilstrækkeligt til at afdelingenentydigt kan fastslå hvem den tilstedeværende læge var.
I 8 af de 9 tilfælde af tvangsfiksering og beroligende medicin er feltet ”impliceret per-sonale” udfyldt. Feltet er ikke udfyldt i 1 tilfælde af beroligende medicin.
I flere tilfælde er det kun fornavnene på det implicerede personale der er angivet, nog-le gange med tilføjelse af nummeret på et afsnit i parentes. Nogle få steder er der an-givet initialer. I ét skema er der efter 2 fulde navne skrevet ”politi, vagter + traumeper-sonale”, i et andet skema er der ud over 2 navne og nogle initialer skrevet ”traumeper-sonale”, og i et tredje skema er der kun skrevet ”sygeplejersker traumecentret/4131”.
Navnene på alle personalemedlemmer der har medvirket ved en tvangsforanstaltning,bør fremgå af tvangsprotokollen så de pågældende kan identificeres. Det er derfor be-klageligt at ikke alle navnene på det implicerede personale er angivet.
Jeg går som tidligere nævnt ud fra at anvendelse af initialer eller fornavn alene er til-strækkeligt til at afdelingen entydigt kan fastslå hvilke medarbejdere der har medvirketved tvangsforanstaltningerne.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, må fiksering af patienter der af trygheds-grunde selv anmoder om det, kun ske med samtykke fra en læge. Anmodningen ogden eventuelle fiksering skal noteres i tvangsprotokollen, jf. § 17, stk. 3.
Det er i ingen af skemaerne angivet at fikseringen var frivillig.
Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum, at lægen i de tilfælde hvor ple-jepersonalet har besluttet at fiksere en patient med bælte, straks skal tilkaldes og træf-fe afgørelse om anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.
Jeg beder afdelingen om at redegøre for praksis med hensyn til tilkaldelse af læge iforbindelse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det efter ledelsensopfattelse er acceptabelt og forsvarligt at der går fra tvangsindgrebets påbegyndelseog til lægen kommer til stede.
83/86
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 2 og 3, og § 39, nr. 2 og 3, skal der vedtvangsfiksering og fysisk magtanvendelse ske tilførsel i tvangsprotokollen af indgre-bets art og omfang tillige med begrundelsen for indgrebet. Skemaet indeholder særli-ge rubrikker til dette formål.
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type be-grundelse (farlighed, forulempelse, hærværk, frivillig bæltefiksering, urolig tilstand, af-værge selvmord eller skade på eget eller andres helbred, afværge at patienten forføl-ger eller groft forulemper andre, sikre den frihedsberøvede patients fortsatte tilstede-værelse på afdelingen, forhindre at patienten utilsigtet udsætter sig selv for fare ellerat patienten selv anmoder om døraflåsning). Der er tale om en indirekte henvisning istikordsform til bestemmelserne i psykiatrilovens § 14, § 17, § 18 d og § 18 f. Ved hverform for fiksering eller fysisk magtanvendelse åbnes der kun felter med de begrundel-ser der er tilladte for den pågældende tvangsform.
I de 3 tilfælde af tvangsfiksering som jeg har gennemgået, er begrundelsen farlighed i2 af tilfældene, mens begrundelsen mangler i det sidste tilfælde (en fiksering medbælte og remme som blev påbegyndt den 1. november 2008 og ophørte samme dagkl. 15).
Det er beklageligt at der i det nævnte tilfælde af tvangsfiksering ikke er anført en be-grundelse for indgrebet.
Der skal i forbindelse med anvendelse af beroligende medicin ikke afkrydses en be-grundelse i papirskemaet da det allerede ved afkrydsning af beroligende medicinfremgår at det gives på grund af urolig tilstand.
Tidspunktet for ophør af fikseringen eller den fysiske magtanvendelse skal angivesmed dato og klokkeslæt, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 4, og § 39, nr. 4, samtSundhedsstyrelsens vejledning og brugervejledning.
Der er i alle tilfælde af tvangsfiksering angivet ophørstidspunkt med dato og klokke-slæt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere over for mig oplyst at ophørstidspunk-tet ved indgivelse af beroligende medicin på grund af urolig tilstand ikke skal angivesda der er tale om en engangsforanstaltning med en tidsmæssig udstrækning af injek-tionen på få sekunder. I den elektroniske indberetning er det heller ikke muligt at angi-
84/86
ve ophørstidspunkt i forbindelse med indgivelse af beroligende medicin på grund afurolig tilstand.
Der er med den ændring i psykiatriloven der trådte i kraft den 1. januar 2007, indsatbestemmelser om obligatorisk efterprøvelse af tvangsfikseringer. Der skal således fo-retages en fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangs-fiksering så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst 4 gange i døgnet jævnt for-delt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet, jf. psykiatrilo-vens § 21, stk. 4, og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Tidspunktet for den fornye-de lægelige vurdering og navnet på den læge der har foretaget vurderingen, skal an-gives i tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 7 og 8.
Den obligatoriske efterprøvelse efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, skal finde sted side-løbende med den løbende vurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 1, hvorefter over-lægen har ansvaret for at sikre at (bl.a.) tvangsfiksering ikke anvendes i videre omfangend højst nødvendigt.
Den ændrede psykiatrilov indeholder endvidere bestemmelser om ekstern efterprø-velse af tvangsfikseringer der udstrækkes i længere tid end 48 timer. I disse tilfældeskal en læge der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit hvor indgrebetfinder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et un-derordnelsesforhold til den behandlende læge, således foretage en vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 5,1. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 2. Ved uenighed mellem de to lægersvurdering af situationen er den behandlende læges vurdering afgørende, jf. psykiatri-lovens § 21, stk. 5, 3. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 6. Tidspunktet forvurderingen ved en ekstern læge, navnet på den eksterne læge og information omeventuel uenighed mellem den eksterne læge og den behandlende læge skal angivesi tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 9, 10 og 11.
Hvis der ved tvangsfikseringen foruden bælte anvendes handsker, hånd- eller fod-remme, skal der ved vurderingerne i forbindelse med intern og ekstern efterprøvelsetages særskilt stilling til den fortsatte anvendelse af disse tvangsmidler, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 16, stk. 3. Hvis der over for en tvangsfikseret patient senere i forlø-bet anvendes remme eller handsker, regnes 48-timers-fristen fra den først iværksatteforanstaltning, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 ombl.a. obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering.
85/86
Ifølge Sundhedsstyrelsens brugervejledning skal tidspunktet for vurdering fire gange idøgnet indberettes ved bæltefiksering. Det er (således), som allerede nævnt, kun vedmarkering i bælte at der åbnes en speciel indtastningstabel til notater herom.
Ifølge vejledningen er det også kun ved bæltefiksering at der skal anføres notat omtidspunkt for ekstern læges vurdering efter 48 timer og lægens navn. Det fremgår atder åbnes et vindue hertil når indtastet ophørsdato og klokkeslæt ligger over 48 timerefter påbegyndt dato og klokkeslæt.
De 3 tvangsfikseringer som jeg har gennemgået, har varet henholdsvis 11 ½ time,godt 6 timer og godt 15 timer. I de 2 første tilfælde er der ingen notater om efterprø-velse. I det sidste tilfælde er der notat om én efterprøvelse efter knap 7 timer, og herer lægens initialer angivet.
Den tvangsfiksering der varede 11 ½ time, var en fiksering med både bælte og rem-me. Den blev påbegyndt den 9. november 2008 kl. 12.30 og ophørte den 10. novem-ber 2008 kl. 00.00. Fikseringen fandt således hovedsagelig sted i dagtimerne og detidlige aftentimer.
Efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, skal der foretages obligatorisk efterprøvelse af entvangsfiksering mindst 4 gange i døgnet jævnt fordelt. Det er derfor kritisabelt at der iforbindelse med den omhandlede tvangsfiksering ikke er sket en efterprøvelse ca. 6timer efter iværksættelsestidspunktet. Jeg foretager mig imidlertid ikke mere vedrø-rende dette forhold.
Ingen af de 3 tvangsfikseringer varede mere end 48 timer, og der var derfor ikke pligttil at foretage ekstern efterprøvelse.
Beskyttelsesfiksering/-foranstaltning
Ved beskyttelsesfiksering/-foranstaltning benyttes ”Tvangsprotokol – skema 4”.
Jeg har kun modtaget ét af disse skemaer. Skemaet vedrører en beskyttelsesfikseringi form af stofbælte eller lignende som blev ordineret den 18. november 2008 og ophør-te den 27. november 2008.
Jeg har gennemgået skemaet, og det giver mig ikke anledning til bemærkninger.
86/86
Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt Afdeling Oom nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold. Jeg beder om at disse oplysnin-ger mv. sendes gennem Region Hovedstadens Psykiatri for at Psykiatrien kan få lej-lighed til at kommentere det som afdelingen anfører.Underretning
Denne rapport sendes til Psykiatrisk Center København, Afdeling O, Region Hoved-stadens Psykiatri, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 ogAfdeling O’s patienter og pårørende.Lennart FrandsenInspektionschef
