Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2010-11 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 47
Offentligt
Endelig rapport vedr. § 71-tilsynets møde med Københavns KommunesBørn- og ungeudvalget/Socialforvaltningen1. IndledningDen 22. november 2010 holdt § 71-tilsynet et møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudval-ge/Socialforvaltning om kommunens tilsyn med private og kommunale opholdssteder/botilbud og plejefamili-er på børne- og ungeområdet.
2. Tilsynet udtalerTilsynet har noteret sig, at kommunen påpeger, at kommunerne ikke er gode til at informere hinanden vedr.såkaldte nomadefamilier så længe deres sager er i udredningsfasen, hvor der ikke endnu er en egentlig aktivsag.Evt. bede socialministeren kommentere dette og spørge til et centralt tiltag for at sikre bedre informationpå tværs af kommunerne i disse sager?Tilsynet har noteret sig, at kommunen vurderer, at Barnets Reform fsva. kontinuitet i anbringelsen har med-ført længere genbehandlingsfrister i forbindelse med tvangsanbringelser, som kan have den konsekvens, atkommunen vil være tilbageholdende i forhold til at indstille til tvangsadoption.Evt. bede socialministeren omat kommentere dette?
3. Mødet mellem § 71-tilsynet og Københavns KommuneTvangsanbringelser
Børn- og ungeudvalget behandler årligt 70-80 sager om anbringelse uden samtykke, heraf er 20-30 sagernyanbringelser, resten er genbehandling. Det blev oplyst, at antallet af anbringelse er rimelig konstant dogpt. svagt faldende. Kommunen forklarer selv dette med, at der har været stor fokus på det forebyggendearbejde. Blandt andet blev nævnt et 3-årigt projekt ”Familien i centrum”, hvor man forsøgte med forskelligeforebyggende tiltag at forhindre en egentlig tvangsanbringelse. Dette var nu videreført med 8 familiehuse ikommunen og mere familiebehandling.Anbragte børn og unge efter afgørelsestype
2007
Med samtykke1040Uden samtykke131Ungdomssanktion12Varetægtssurrogat0Uoplyst16I alt
1199
Anbragte børn og unge uden samtykke
Aldersgruppe
2007
0-3134-6217-114812-142915-1720I alt
131
1
Fordeling på anbringelsessteder - uden samtykke, 2009
Netværksplejefamilie2Slægtsanbringelse0Plejefamilie i øvrigt61Eget værelse2Kommunale døgntilbud34Akutinstitution12Døgninstitution, sikret3Døgninstitution, anden afdeling30Kost- og/eller efterskole1Socialpædagogisk opholdssted19Skibsprojekt2Uoplyst1I alt
167
Der er dog tale om et stigende antal anbringelse uden samtykke og flest blandt de helt små 0-3 år, som er etresultat af en strategi om at gribe tidligt ind. En stigning ses imidlertid også hos de unge 15-17 årige, somofte har været kendt i systemet, men uden at det har ”været nok” til en egentlig anbringelse tidligere.Kommunen oplyste, at den får ca. 4.000 underretninger årligt, og at tvangsanbringelser udgør ca. 10-15 pct.af de samlede anbringelser, da man altid har det mål at samarbejde med familien så vidt muligt.Tilsynet spurgte til, om kommunen bruger tvangsadoptioner, som en mulighed. Kommunen svarede, at derkun havde været få, og at det ikke er et område, der har været særlig meget fokus på endnu.Kommunen oplyste i øvrigt, at de har oprettet Center for Familiepleje for at søge at matche børn og plejefa-milier bedre og dermed undgå for mange skift.Nomadefamilier
Tilsynet spurgte til procedurer i forbindelse med de såkaldte nomadefamilier, som flytter mellem kommuner-ne for at undgå f.eks. tvangsanbringelser m.v. Kommunen fortalte, at man internt i kommunen havde samletmyndighedsarbejdet i ét center, for at undgå at flytning mellem bydelene kunne forsinke en social sag. Des-uden var der i udvalget mulighed for en hurtig indgriben ved en formandsbeslutning, hvis man havde mistan-ke om, at en familie planlagde at flytte ud af kommunen inden en afgørelse i en konkret sag.Med hensyn til tilflyttere/fraflyttere så rekvirere kommunen som udgangspunkt aktive sager fra andre kom-muner. Problemet er primært i udredningsfasen, hvor der ikke endnu er en egentlig aktiv sag, så er kommu-nerne ikke så gode til at informere hinanden.Børnesamtaler
Kommunen oplyste, at forvaltningen som udgangspunkt tilbyder børn en samtale inden en indstilling går tilBørn- og ungeudvalget, men at der kan være begrundelser for ikke at gøre det f.eks. alder og udviklingsni-veau. Børnene kan også komme ind til møde i Børn- og ungeudvalget, inden udvalget træffer afgørelse, hvisde ønsker det. Nogle af de unge benytter sig af denne mulighed.2
Klager
Klagesager indbringes for Ankestyrelsen i lidt over halvdelen af de trufne afgørelser. Omgørelsesprocentener dog meget lav - under 5 pct. - i forhold til Børn- og ungeudvalgets afgørelse. Ofte handler omgørelsen omat fastsætte en længere frist eller en kortere genbehandlingsfrist.Den sikrede institution Sønderbro
Københavns Kommune råder over en sikret institution, Sønderbro med i alt 16 sikrede pladser fordelt på 3afdelinger, som kan anvendes af alle landets kommuner. I 2010 har 82 drenge og 8 piger været indskrevet,heraf 1 under 15 år. Den gennemsnitlige opholdstid har været på ca. 66. dage.Antal indskrevne
14-18 år
VaretægtsfængsledeUngdomssanktionsdømtePædagogisk observationI alt2010
(opgjort indtil 1/11 2010)
872190Kommunen fortalte, at det er en god institution trods mange udfordringer. Magtanvendelsen er lav og perso-nalet er veluddannet, dygtigt og har mange års erfaring. Der er i øvrigt også stor tilfredshed fra brugerne.Sønderbro er altid fuldt belagt og med overvægt af drenge. Drenge og piger er blandet på alle afdelingerneligesom de forskellige aldersgrupper er det.En af de store udfordringer på Sønderbro er problemer med stoffer. Desuden har Ombudsmanden for nyligværet på besøg og peget på en problemstilling omkring undervisningen. Som opfølgning på dette er der nuplaner om at starte en rigtig skole på Sønderbro.Kommunen tilkendegav, at § 71-tilsynet var velkommen til at aflægge et besøg på institutionen.Tilsyn
Københavns Kommune har 3 typer af tilsyn: personrettet tilsyn med barnet, det stedlige tilsyn med døgninsti-tutioner/ opholdssteder og det stedlige tilsyn med plejefamilier.Københavns Kommune har udliciteret deres generelle socialfaglige tilsyn med døgninstitutioner og opholds-steder til REVAS ApS for så vidt angår de 4 driftsområdet: Handicap, psykiatri, børn- og ungeområdet ogudsatteområdet. Beslutningen om udlicitering har baggrund i nogle konkrete sager om kommunens tilsyn.Kommunen har valgt, at der som hovedregel skal gennemføres et årligt tilsyn, yderligere tilsyn kan kommepå tale ved anmærkninger ved tilsynet. Sidste år har der været tale om anmeldte tilsyn, men fremadrettet erder tale om uanmeldte tilsyn som udgangspunkt.REVAS ApS har gennemført tilsyn på 37 tilbud på børne- og ungeområdet i 2009. REVAS generelle indtryk,jf. tilsynsrapport 2009, er, at de gældende regler og rammer for kommunen efterleves på de pågældendedøgninstitutioner og private opholdssteder.Der er en nærmere beskrevet procedure for, hvordan REVAS forelægger tilsynsrapporter for udvalg og for-valtning. Ca. 20 pct. giver anledning til en opfølgende handlingsplan, hvor der så følges op efter ½ år. Ved
3
akutte problemstillinger skal der ske en direkte henvendelse fra REVAS til borgmesteren, så der kan reage-res hurtigt.Socialudvalget drøfter årligt temaer, som tilsynet skal have særlig fokus på - f.eks. har kost været et fokus-område.Kommunen oplyste, at de stort set er ”selvforsynende” – dvs. langt overvejende bruger egne døgninstitutio-ner og opholdssteder.Socialforvaltningen foretager selv det personrettede tilsyn med det enkelte barn ved besøg på anbringelses-stedet. Tilsyn med plejefamilier varetages af Center for Familiepleje og udgør på børneområdet ca. 300 tilsynårligt.Magtanvendelse
Der er indberettet i alt 802 magtanvendelser på børne- og ungeområdet i 2009, hvilket viser en faldendetendens i forhold til 2007 og 2008. Der er foretaget magtanvendelser på i alt 207 forskellige børn og unge ialderen 3-18 år.Antal magtanvendelser
2007
15152008
11092009
802
Magtanvendelserne fordeler sig på følgende typer, jf. magtbekendtgørelsen:636 fastholdelse – 134 nødværge/nødret – 12 er af kommunen vurderet ikke-tilladt.Magtanvendelse på sikrede afdelinger (Sønderbro) er opgjort til 98 i 2009, heraf 9 fastholdelse, 3 nødværge,3 overførelse, 1 undersøgelse af barnet/den unge og 2 undersøgelser af opholdsrum. Ingen magtanvendel-ser er vurderet ikke-tilladt.Socialforvaltningen har i 2009 haft fokus på magtanvendelsesområdet og har haft stor opmærksomhed påmagtanvendelsesadministrationen på dagbehandlings- og døgninstitutionerne for børn og unge. Det harblandt andet udmøntet sig i undervisning/dialog med ledelse og personale på tilbudene, pædagogiske ogsociale handleplaner, ved socialfagligt tilsyn og ved større offentlig opmærksomhed. Forvaltningen vurderer,at der har været en god dialog med tilbudene om reglerne for magtanvendelse især registrerings- og indbe-retningspraksis.
4. Opfølgning efter mødetEfterfølgende har § 71-tilsynet stillet en række opfølgende spørgsmål til kommunen om følgende:- typer af anbringelsessager- søskendekontakt mellem tvangsanbragte børn- ventetider på PPR-undersøgelser- antal tvangsadoptioner- samarbejdet med sygehussektoren
4
5. Københavns Kommunes svarTyper af anbringelsessager
§ 71-tilsynet har bedt kommunen oplyse, hvilke typer af anbringelsessager, som er de mest almindelige.Hertil har kommunen svaret:”Københavns Kommune kan oplyse, at vi ikke systematisk registrerer hvilke årsager, der ligger til grund foren anbringelse, og at vi således ikke er i besiddelse af statistiske oplysninger herom.Vi har dog indtryk af, at det i størstedelen af anbringelsessagerne er alvorlige problemer hos forældrene somf.eks. misbrug eller psykiske problemer, der er årsag til, at barnet eller den unge bliver anbragt uden forhjemmet enten med eller uden samtykke.I forhold til tvangsanbringelser er det vores opfattelse, at de hyppigste årsager til anbringelsen er omsorgs-svigt eller barnet eller den unges behandlingsbehov. Misbrugsproblemer, kriminalitet eller andre svære soci-ale vanskeligheder hos barnet eller den unge forekommer typisk som anbringelsesårsag blandt unge fra 12år.Vi kan supplerende oplyse, at der aktuelt (pr. 4. januar 2011) er 1.100 børn og unge, som er anbragt udenfor hjemmet af Københavns Kommune, se tabel 1 nedenfor. 38 % af disse børn og unge findes i aldersgrup-pen 15-17 år.Tabel 1 viser ingen entydige tendenser i retning af, at køn spiller en rolle i forhold til barnets alder ved an-bringelsen, se tabel 1 nedenfor.Tabel 1
Anbragtes alder og køn*
0-2 år3-6 år7-10 år11-14 år15-17 år18- årTotal
Drenge
Antal
11406414319672526
Piger
Antal
19517912421784574
Total
Antal
30911432674131561.100
*Uden andelen af handicappede børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Tabel 2 nedenfor viser, at der aktuelt er anbragt ca. lige mange drenge (47,8 %) og piger (52,2 %) uden forhjemmet.Tabel 2
Køn*
DrengePigerTotal
*Uden andelen af handicappede børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
5
Tabel 3 nedenfor viser, at den hyppigst anvendte anbringelsestyper er netværks- eller familiepleje (42,5 %),mens den anden mest anvendte anbringelsestype er døgninstitution (27,6 %).Københavns Kommune forventer, at der fremadrettet blandt andet som følge af Barnets Reform (servicelo-vens § 68 b, stk. 2) vil ske en forskydning i anbringelsesmønstret således, at flere børn vil blive anbragt inetværks- og familiepleje frem for på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.Tabel 3
Foranstaltning*
DøgninstitutionNetværks-/familieplejeSocialpædagogisk opholdsstedAnden anbringelse**Total
*Uden andelen af handicappede børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.**Indeholder anbringelse på kost-/efterskole, værelse og i skibsprojekt
Vi er endvidere ikke i besiddelse af statistiske oplysninger om fordelingen af de anbragte børn og ungesetnicitet, da kommune ikke må registrere dette systematisk, medmindre der foreligger et samtykke fra foræl-dremyndighedens indehaver(e) til en sådan registrering. Dette følger af persondatalovens § 7.”Søskendekontakt
§ 71-tilsynet har spurgt, hvad kommunen gør for at sikre kontakten mellem søskende, som er anbragt udenfor hjemmet. Kommunen har svaret følgende:”Københavns Kommune kan oplyse, at der aktuelt er 134 familier, hvoraf to eller flere af familiens børn er1anbragt uden for hjemmet af Københavns Kommune .I disse 134 familier er der i alt 308 børn og unge, som aktuelt er anbragt uden for hjemmet samtidig med, aten eller flere af deres søskende også er anbragt uden for hjemmet.Københavns Kommune har ikke umiddelbart mulighed for at trække statistiske data vedrørende antallet afsøskende, der er anbragt på samme anbringelsessted. Det er dog vores opfattelse, at det tilstræbes at an-bringe søskende på samme anbringelsessted i det omfang, at børnenes unikke behov eller andre væsentligeforhold ikke taler imod dette. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor barnet har et støttebehov, der er meget for-skelligt fra sine søskendes behov, og at den indsats, der er behov for, derfor ikke kan tilbydes på det sammeanbringelsessted. Det forekommer også, at der er vanskeligt at finde en plejefamilie, der kan rumme sø-skende.”PPR-undersøgelser
Tilsynet har spurgt til den gennemsnitlige ventetid for PPR-undersøgelse. Hertil har kommunen fremført:”Københavns Kommune kan oplyse, at der ikke findes statistiske oplysninger om den gennemsnitlige sags-behandlingstid i forbindelse med PPR-undersøgelse.”
Anbringelsen kan være startet på forskellige tidspunkter, og analysen tager ikke højde for, om søskende er anbragt påsamme eller forskellige anbringelsessteder.
1
6
Bilag 1 ”beskriver Pædagogiske Psykologisk Rådgivnings arbejdsgange og tidsfrister i forbindelse med enPPR-undersøgelse, hvoraf det fremgår, at sagsbehandlingen for hele forløbet maksimalt må vare 4 måne-der.Københavns Kommune kan dog oplyse, at alle folkeskoler i København pr. 1. marts 2011 har tværsmøderminimum én gang om måneden, hvor skoleledelse, skolesocialrådgiver, skolens PPR-psykolog, vejleder iUngdommens Uddannelsesvejledning, Adfærd Kontakt og Trivsels-lærer mv. mødes for at drøfte elever,som der er bekymring om. Formålet er at få en tværfaglig drøftelse af de vanskeligheder, der opleves, her-under hvorvidt der er tale om sociale eller psykologiske vanskeligheder.Tværsmøderne er således med til at koordinere den tværfaglige indsats for elever, der har behov for en sær-lig støtte. Hvis en elev er indstillet til en pædagogisk psykologisk vurdering, vil der i tiden op til og under ud-arbejdelsen af denne blive iværksat en indsats i skoleregi for at støtte op om eleven og dennes forældre. Detkan f.eks. være, at skolesocialrådgiveren afholder netværksmøder med forældrene, klasselæreren og PPR-psykologen med det formål at give dem redskaber til at skabe et fælles sprog og fælles handlemønstre frade ”voksnes” side, således, at eleven bliver understøttet på bedst mulig vis i skoleregi, mens undersøgelsenpågår.”Tvangsadoption
Tilsynet har spurgt til antallet af tvangsadoptioner, hvortil kommunen har svaret:”Københavns Kommune kan oplyse, at Børn og unge-udvalget i København har fået forelagt en enkelt ind-stilling vedrørende tvangsadoption siden 2008. Børn og unge-udvalget traf i den forbindelse afgørelse omanbefaling til Ankestyrelsen af adoption uden samtykke.Det er vores vurdering, at fokus i Barnets Reform på kontinuitet i anbringelsen har medført en tendens til, atder bliver fastsat længere genbehandlingsfrister i forbindelse med tvangsanbringelser, og at dette kan havebetydning for kommunens tilbageholdenhed i forhold til at indstille til tvangsadoption.”Samarbejde med sygehussektoren
Tilsynet har bedt kommunen redegøre for sit samarbejde med sygehussektoren. Kommunen har svaret føl-gende:”Københavns Kommune kan oplyse, at der på det børne- og ungdomspsykiatriske område primært samar-bejdes med sygehussektoren via Samordningsudvalget i Region Hovedstaden Psykiatri, hvor KøbenhavnsKommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Kommune er repræsenteret. Der er desuden indgået ensamarbejdsaftale mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune, hvori samarbejdetmellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg og Københavns Kommune er beskrevet og regule-ret.Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre et konstruktivt grundlag for samarbejdet mellem KøbenhavnsKommune og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg således, at børn og unge i målgruppen samtderes pårørende oplever sammenhæng, kontinuitet og medinddragelse i en helhedsorienteret indsats.Hovedprincippet i samarbejdet er, at den instans, som har kontakten med barnets/den unges og familien, erforpligtet til at samarbejde med, orientere og inddrage de øvrige relevante samarbejdspartnere med henblik22
Barnets Reform del I (kontinuitet i anbringelsen m.v.) trådte i kraft 1. juli 2009.
7
på at sikre, at barnets/den unges behov tilgodeses, og at ventetiden på relevante foranstaltninger bliver mi-nimeret.Det er vores opfattelse, at samarbejdet med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg fungerer påbedste vis.”
8
