2. Tilsynet udtaler

Tvang

Tilsynet finder det positivt, at afdelingen arbejder for at nedbringe de mest indgribende tvangsforanstaltnin-ger og som konsekvens heraf har nedbragt antallet af fikseringer med bælte og remme.Tilsynet har noteret sig, at Region Hovedstandens Psykiatri siden tilsynet har ændret praksis fsva. tvangs-foranstaltninger, hvor der foreligger samtykke fra forældrene. Det er sket på baggrund af Indenrigs- ogSundhedsministeriets fortolkning af reglerne, som er, at der i disse tilfælde ikke er tale om tvang i henhold tilpsykiatriloven. Hidtil har regionen haft den praksis, at psykiatriloven har fundet anvendelse i alle tilfælde,hvor der er tale om tvang – uanset forældresamtykke – for på den måde at give patienten den bedst muligeretssikkerhedsgaranti.

De fysiske rammer

Tilsynet finder der positivt, at der er igangsat initiativer, som vil aflaste ungeafsnittet herunder give flere ene-stuer.Tilsynet finder det imidlertid beklageligt, at der ikke p.t. er ressourcer til at renovere børneafsnittet herunderafsnit 59, som fremstår meget trangt og utidssvarende med få bade- og toiletfaciliteter – ikke mindst når dettages i betragtning, at forældrene ofte også opholder sig/overnatter på afsnittet.

3. Kort om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center GlostrupBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup er 1 af 3 centre i region Hovedstaden, som har et optage-område totalt set på ca. 340.000 børn/unge mellem 0-17 år. Glostrups optageområde udgør ca. 150.000børn/unge. Centeret har i 2010 et årligt budget på 104 mio. kr. og har 202 ansatte.Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup modtager børn og unge med alle former for psykiatriskelidelser i aldersgruppen 0-17 år. Centrethar 6 afsnit, 3 ambulatorier og 1 klinik.Centret har flere regionsfunk-tioner bl.a. indenfor udredning og behandling af psykotiske tilstande med komorbide udviklingsforstyrrelser.Centret har højt specialiseret funktion inden for neuropsykiatriske forstyrrelser samt inden for udredning ogbehandling af spæd- og småbørn med svære neuroregulatoriske forstyrrelser og spiseproblemer.Afsnit 59 er et døgnafsnit for børn i alderen 7-13 år. Målgruppen er børn med autismespektrumforstyrrelser,ADHD, følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser, Tourettes syndrom, spiseforstyrrelser m.m.

4. Tilsynets rundgang på afdelingenPå begge afsnit var børn og forældre blevet informeret på forhånd, og der var opslag om tilsynets besøg.Personalet havde desuden oplyst forældrene om, at de havde mulighed for at snakke med tilsynet, hvis deønskede det.Begge afsnit ligger i stueplan og med direkte udsyn til det omkringliggende område.

Afsnit 59

Afsnittet er et åbent døgnafsnit for skolebørn i alderen 7-13 år. Det er 8 sengepladser (enestuer) på afsnittet,og der er gennemsnitligt lige mange drenge og piger indlagt. Ofte er forældrene medindlagt sammen medderes barn. Det er ikke plads til at have overbelægning på afsnittet.Afsnittet ligger på en lang gang, som fremstod lidt kedelig og uden meget udsmykning/farver. Der var et fod-boldbord, en lille reol med bøger og Anders And samt lidt siddepladser fordelt på gangen. Der var desudenopsat en opslagstavle med diverse informationer om husorden, madplan og billeder af personalet.Tilsynet så et mindre spillerum med både wii og playstation. Rummet indeholdt derudover en motionscykel,reol med lidt bøger, reol bl.a. med nogle kasser med Lego, bord med 4 stole samt sofa. Der var billeder medfodboldtrøjer på væggene. Rummet fremstod lidt slidt, blandt andet hang gardinet.Afsnittet har også et lille aktivitetsrum bestående af 2 borde, reoler og skabe samt et keybord. Rummet fore-kom noget trangt. Aktivitetsrummet bliver brugt dagligt til diverse kreative aktiviteter, herunder pap, perler,blade, malergrej, flamingohjerter. Der var også en radio med cd-afspiller.Der var en større dagligstue indrettet med 3 spiseborde med stole, 2 sofaer og et stort sofabord samt etmindre bord. Der var en reol med puslespil og bøger. Derudover var der et stort tv og skabe med diverse spilog film. Der var blomster i vinduerne. Gulvet virkede lidt snavset.Tilsynet så en patientstue, som bestod af standardmøblement med 1 seng, 1 ottoman/sovesofa, skab, op-slagstavle og spejl, nogle af stuerne har også håndvask. Børnene har selv mulighed for at medbringe per-sonlige ejendele, og på den stue tilsynet så, var der fjernsyn, ghettoblaster og plakater på væggene.På afsnittet var der 1 drengetoilet bestående af 2 toiletter og 2 håndvaske. Det ene toilet var uden mulighedfor at lukke døren. Der var desuden et pigetoilet med 1 toilet og 1 håndvask samt afsnittets eneste brusebadtil både drenge og piger. Forældrene bruger også disse faciliteter. Det blev oplyst, at afsnittet af og til benyt-ter et badekar på et andet afsnit.Der var et lille og lidt trangt besøgsrum, som forældre også kan bruge om aftenen efter børnene er lagt iseng. Rummet var indrettet med tv, sofa, bord med stole. Der var desuden en håndvask, 3 hylder med lidtbøger, lidt pynt og en elkedel samt 3 guitarer. Der var blomster i vindueskarmen.Der var et mindre vaskerum/skyllerum på afsnittet, som de unge også kan benytte under opsyn, hvis de selvvil vaske tøj. Derudover var der et personalerum med både arbejdspladser og et mødebord.

Der var endvidere et mindre køkken på afsnittet, som var meget trangt, og der kan derfor kun være 1 barn afgangen til at hjælpe med borddækning og anretning.Det overordnede indtryk af afsnittet var, at det fremstår lidt slidt, trangt og utidssvarende, især hvad bade- ogtoiletfaciliteterne angår. I betragtning af at forældrene ofte også sover på afsnittet er der meget lidt plads.Uden for afsnittet var der en større legeplads med klatrestativer, rutschebane, mål, basketballkurv m.v.

Dialog med patienter og forældre

Tilsynet havde lejlighed til at snakke med 2 drenge og 2 piger i dagligstuen. De var generelt tilfredse med atvære på afsnittet og syntes, der var gode aktiviteter og god mad. De var også generelt glade for deres kon-taktpersoner og personalet i øvrigt.De nævnte, at de savnede deres venner og godt kunne ønske sig mere undervisning end de 2 timer, der erom dagen. De savnede primært de kreative fag som sløjd, håndarbejde, musik og hjemkundskab m.v.Der var lidt utilfredshed med, at de ikke kunne komme på internettet samt se nyheder i tv, men de havde fåetforklaret af personalet, at begrundelse var, at børnene kunne blive bange og utrygge.Børnene gav udtryk for, at værelserne var lidt små, og at de savnede egne badeværelser. Desuden mangle-de der lidt mere farve. Som den ene dreng udtrykte det, var det lidt for lyseblåt (alle skabsdørene, i rummethvor vi sad, var lyseblå).Børnene fortalte, at de kan komme ud på legepladsen, når de vil, og at der af og til er småture til Fakta, entur i parken for at lege dåseskjul og lignende. En af børnene fortalte også, at det er sjovt at stå på rulleskøjteri kælderen. De fleste af børnene er hjemme i weekenderne.Bagefter snakkede tilsynet med et forældrepar til en dreng på 8 år og en mor til en dreng på 15 år.De gav udtryk for, at de følte sig velmodtaget på afsnittet og kunne mærke, at deres børn havde fået detbedre og var glade for at være på afsnittet. De oplevede ingen problemer med aldersspredningen på afsnit-tet. De var desuden meget tilfredse med udbuddet af mad til børnene, som oversteg, hvad forældrene selvlavede derhjemme. De syntes også, at maden havde god smag.For så vidt angår de fysiske rammer gav forældrene udtryk for, at det træk lidt fra vinduerne, og toiletter varknapt så spændende, men de synes, at størrelsen på værelserne var fin. De kunne også godt ønske sig lidtbedre faciliteter til om aftenen, hvor forældrene kunne sidde sammen og tale, blandt andet kunne tv’et kunvise film – ingen tv-kanaler.Forældrene udtrykte, at de var glade for, at de kunne sove sammen med deres børn. Forældrene gav ogsåudtryk for, at deres børn var meget glade for skoleundervisningen, som er enetimer, og ønskede at få lære-ren med tilbage til barnets egen skole.Forældrene fortalte, at en af dem typisk kom kl. 19 efter spisetid og tilbragte aftenen på afsnittet og sovsammen med drengen på 8 år. De havde også haft lillebroderen med på besøg på afsnittet.

Personalet fortalte, at de i forbindelse med udskrivelse holder konference med forældrene for at forberededem mest muligt på at få barnet hjem og den videre behandling. Derudover bliver der holdt forældresamtalermed deltagelse af kontaktperson og psykolog.

Husorden

Børn og forældre får præsenteret husordnen ved 1. samtale, og ellers tages det løbende op i praksis.Børnene må benytte mobiltelefon efter kl. 14.00, hvor undervisning og aktiviteter som regel vil være gennem-ført.Sengetid er kl. 21.30 eller 22.00 alt efter børnenes alder.

Aktiviteter

Børnene har undervisning hver dag typisk 2 timer og som regel alene med en lærer. Derudover er der mu-ligheder for kreative aktiviteter.

Maden

Maden leveres fra et centralkøkken, men skal anrettes m.v. i afsnittets eget køkken. Børnene har pligter påskift med borddækning og forberedelse til aftensmaden.

Personale

Normering: lægefagligt personale 3sygeplejersker 8,56øvrigt plejepersonale 6,67Derudover er der ansat 2 psykologer, 0,5 socialrådgivere, 0,33 fysioterapeuter (1 person deles mellem 3afsnit) og 1,65 sekretær.Plejepersonale i vagt: dagvagt 5 inkl. afd.sygeplejerske, aftenvagt 4 og nattevagt 1

Afsnit 62

Afsnittet er et lukket døgnafsnit med plads til 8 unge i alderen 14-17 år. Det blev oplyst, at der stort set altider fuldt belagt, men at der kunne være stor variation, f.eks. havde de for få uger siden kun været 5 patienter,mens der i ugen efter var 10 patienter.Personalet oplyste, at den overvejende del af patienterne er piger, og at de unge typisk er meget syge (psy-kotiske), når de bliver indlagt på afdelingen. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er meget svingende, mentypisk på 3-4 dage for halvdelen og ca. 3-4 måneder for den anden halvdel. Afsnittet har typisk ca. 100 ungeigennem på årsbasis.Afsnittet ligger på en lang gang med 4 patientstuer (enestuer) i hver ende og med fællesrum i midten, såle-des at de 4 patientstuer nederst på gangen er de mest ”rolige”, og her ligger desuden en lille tv-stue, der kanbruges som skærmet enhed hvis behov. Tv-stuen var indrettet med tv, sofa + bord og et klaver.Afsnittet er renoveret i 1998 og fremstod lyst, venligt og tidssvarende. Fællesarealerne var bevidst ikke sær-lig udsmykket eller med grønne planter for at undgå for mange sanseindtryk, som for nogen kan være etproblem.Tilsynet så en patientstue, som var rummelig og var udstyret med en hospitalsseng, et skab, bord og 2 stole,et lille bord, whiteboard til informationer, lille hylde med Anders And og pebernødder samt med eget bad og

toilet, som så pænt ud (det har 7 af de 8 patientstuer). De unge har mulighed for selv at medbringe ting.Lars, som boede på stuen, havde selv medbragt radio, guitar og computer. Han fortalte, at det trådløse net-værk ikke virkede, så han skulle selv medbringe mobilt netværk.Midt på gangen lå i åben forbindelse en stor dagligstue. Der var et tv, 3 sofaer med sofabord, spisebordemed stole samt en lille reol med spil. Det fremstod lyst og venligt med stort udsyn til havearealet.Desuden var der et mindre aktivitetsrum med diverse materiale - bl.a. var der perler, papir, garn, symaskine,mulighed for at male og mulighed for at spille på guitar (2 stk.). Værkstedsrummet fremstod lidt trangt, inde-lukket og lidt beskidt.På afsnittet var der også et køkken i forbindelse med en større spisestue med 2 spiseborde og stole samtklaver. Køkkenet kunne afskærmes med en foldedør og låses, så der ikke er adgang for de unge uden tilsyn.Ligesom skuffen med knive er aflåst. Personalet gav udtryk for, at de kunne ønske sig en ansat til at anretteog lave mad, da personalet brugte meget tid på det dagligt.Derudover var der et mindre rum, som bruges til at holde lægesamtaler og ved besøg, eller hvis patienterneønsker at ringe.Der var desuden adgang til et stort haveareal med hegn rundt omkring. Der var også en overdækket terras-se på vej ud i haven, som rygerne kunne benytte, her lå der en del cigaretskodder på fliserne, så der så lidtbeskidt ud. Desuden stod der 4 gamle cykler som alle var flade og ikke kunne bruges. Der var havemøbler,en grill, bordfodbold og i haven var der et fodboldmål og en basketballkurv.Det sker af og til, at de unge flygter over hegnet. Hegnet står dog over for at blive udskiftet og gjort højerem.v., pga. planerne om at modtage unge med behandlingsdom fremover.Afsnittet fremstod lyst med en pæn standard og virkede som et roligt afsnit.

Husorden

På afsnittet prøver de så hurtigt som muligt, at informere de unge om husordenen, men det kan ofte væresvært i forbindelse med indlæggelsen pga. psykose.

Aktiviteter/undervisning

De kreative aktiviteter indgår som en del af miljøterapien i de enkelte unges behandlingsplan. I det omfangde unge magter det, har de også pligter i køkkenet.Med hensyn til undervisning foregår det både på afsnittet og eksternt alt efter patienternes tilstand. Mange afde unge har kun meget få undervisningstimer om ugen, da de er så dårlige, at de ikke magter mere og harsvært ved at koncentrere sig ret længe ad gangen.Personalet søger at motivere de unge til at gå i haven og motionere og deltage i små ture til kiosken o.lign.,men det kan være svært med mange aktive psykotiske patienter.Der findes 2 store og 1 lille motionshal i tilknytning til Center Glostrup, som kan benyttes af alle afsnit.Personalet udtrykte, at de godt kunne ønske sig et stort motionsrum (bl.a. med bordtennis) i tilknytning tilafdelingen, da det ville give bedre muligheder for at få de unge til at motionere.

Tvangsforanstaltninger

Personalet fortalte, at man fikserer på patientstuerne og har senge, der er egnet til formålet. Afsnittet harikke et fikseringsrum. Personalet udtrykte, at man både kunne sige for og imod fiksering på egen stue hhv. ifikseringsrum.Personalet fortalte, at man har haft meget stor fokus på, at nedbringe bæltefikseringer ved først at brugefastholdelse og endnu tidligere naturligvis andre mindre indgribende tiltag. Det afspejler sig også i den udle-verede statistik over tvangsforanstaltninger på afsnittet (se bilag 1), hvor antallet af bæltefikseringer er redu-ceret betydeligt, mens fastholdelser er steget.Afsnittet holder eftersamtaler med størstedelen af de unge (enkelte er ikke i stand til at gennemføre dette),og oplever, at de unge gerne vil have disse samtaler. Personalet havde selv været skeptisk i starten, mensyntes nu, at det var et brugbart redskab.Det blev i øvrigt oplyst, at der for personalet bruges debriefing efter hver episode med anvendelse af tvang,ligesom der hver 14. dag er supervision på afsnittet ved en psykolog. Det er desuden obligatoriske kurser forpersonalet om forebyggelse af anvendelsen af tvang.

Personale

Afsnittet har en ergoterapeut tilknyttet, men ikke fysioterapeut. Man har dog et godt samarbejde med soma-tikken på grund af naboskabet, som gør det let at trække på ved behov.

Misbrugspatienter

Personalet oplyste, at de ikke har de store problemer med indsmugling af stoffer, og at det faktisk nok er etstørre problem på de åbne afsnit. Men det forekommer i et mindre omfang, men afhænger meget af enkelt-personer.

Personale

Normering: lægefagligt personale 3sygeplejersker 10,3øvrigt plejepersonale 12,47Derudover er der ansat 1 psykolog, 1 socialrådgiver, 1 ergoterapeut og 2 sekretærer.Plejepersonale i vagt: dagvagt 6 inkl. afd.sygeplejerske, aftenvagt 4 og nattevagt 2-3

Øvrige emner, som blev drøftet med ledelsen

Fysiske og organisatoriske rammer

Ledelsen informerede om, at der indrettes et ambulant hus med bla. ADHD-klinik og psykoterapiklinik. Des-uden har centeret fået satspuljemidler til at etablere et akut døgnafsnit med 10 pladser. Der er derudoverplaner om at lægge dag- og døgnafsnit for de unge sammen for at skabe større fleksibilitet og udnyttelse afpladserne på centeret. Det vil desuden give lidt bedre plads, da afdelingen får en ekstra fløj. Det betyder, atafsnittene får et løft, det gælder dog ikke afsnit 59 i denne omgang.

Patienter og diagnoser

Centeret modtager en stigende andel unge til den psykiatriske skadestue. Man forlanger ikke som udgangs-punkt PPR eller andre udredninger for at modtage børn/unge, men kan godt bede primær sektor (kommu-nen) om at afdække forholdene omkring den unge lidt nærmere.

Det blev oplyst, at centeret modtager flere og flere 16-17-årige med behandlingsdom (indtil videre ikke under15 år).Diagnoserne er nu primært egentlige psykiske diagnoser, frem for miljøterapeutiske. ADHD-diagnosen udgørca. 48 pct. af de samlede diagnoser.

Sundhedssamtaler

Ledelsen udtrykte, at de langt overvejende havde en god dialog med de 18 kommuner, som de har samar-bejde med og er glade for sundhedssamtalerne, som dog tager en del tid.

Belægning

Det blev oplyst, at belægningen på afsnit 59 var 91,3 og 95 pct. i hhv. 2009 og 2010, og på afsnit 62 94,3 og96 pct. - altså stort set fuld belægning.

Omsorg/tvang

Ledelsen oplyste, at man registrerer al magtanvendelse i henhold til psykiatriloven – også selvom tvangenevt. sker med forældrenes samtykke. Man havde derfor ikke nogle ønsker om ændringen i registreringen aftvang.I stedet udtrykte man, at der udadtil slet ikke var nogen registrering af alt det, der gik forud for at undgå an-vendelsen af tvang. Det blev dog nævnt, at man aldrig kunne undgå anvendelse af tvang, og at dette hellerikke er et mål i sig selv, men at centeret har en stadig fokus på at mindske tvangen, og på hvordan man evt.kan gøre tingene bedre.

Tvang og hjemmel

Ledelsen gav udtryk for, at de kunne ønske sig, at der var hjemmel i psykiatriloven til også at anvende tvangover for psykiatriske dagpatienter, hvor der kan være et lige så stort behov, som hos de indlagte patienter.Ledelsen fandt, at det var lidt af en gråzone, som det er i dag, hvor man kun kan bruge reglerne om nød-værge.

Pårørende

Ledelsen oplyste, at man inddrager de pårørende så meget som mulig. For at ruste forældrene til at få bør-nene hjem er der dels mulighed for psykoedukation samt deltagelse i åbne forældregruppen efter udskriv-ning, dels søger afsnittene at give forældrene vejledning som ”sidemandsoplæring”, mens barnet er indlagt ide konkrete situationer f.eks. måltider osv.Der er ikke særlige tilbud for søskende til indlagte patienter.

Forskning

Det blev, at centeret har en meget aktiv forskningsenhed generelt. I 2011 vil man gerne sætte ekstra fokuspå motion som led i behandlingen.

Tolke

Afdelingen oplyste, at de altid bestilte professionel tolkebistand ved behov, når der skulle gennemføres sam-tale med pårørende m.v. Tilsynet spurgte, om afdelingen ville blive ramt af de nye regler for tilskud til tolk-ning. Det var man ikke klar over på nuværende tidspunkt på afdelingen.

5. Region Hovedstadens svar på § 71-tilsynets spørgsmål§ 71-tilsynet har efterfølgende skriftligt stillet Region Hovedstaden en række spørgsmål.

Anvendelse af tvang

Tilsynet har bedt om en redegørelse for anvendelsen af tvang, hertil oplyser regionen:”Afsnit

62:

Af den hidtidige opgørelse for 2010 indtil 4/11 fremgår det, at der f.eks. er færre tvangsfikseringermed bælte og remme, men flere fastholdelser. Det er et udtryk for, at der er fokus på at undgå de mest ind-gribende hjemlede tvangsmidler. Eftersamtaler benyttes systematisk på QU62. Proceduren skal sikre, at debliver gennemført. Har tvang fundet sted, vil opgaven med eftersamtalen blive noteret på det daglige ar-bejdspapir og fortrykte skemaer med spørgsmål i henhold til vejledningen og plads til svar udfyldt, og arketarkiveret i sygeplejejournalen.

Afsnit 59:

Afsnittet har haft ganske få tilfælde af tvangsforanstaltninger, som er omfattet af psykiatriloven ogdermed har afstedkommet skrivning af tvangsprotokol samt inddragelse af patientrådgiver. Det kan dreje sigom fastholdelse, hvis patienten er til fare for sig selv eller andre. Ligeledes kan der forekomme aflåsning afyderdøre. Der anvendes ikke bæltefiksering og andre mere vidtgående former for tvang (Se også svar påspørgsmål om patientrettigheder).Efter tilsynets besøg har Region Hovedstadens Psykiatri måtte ændre praksis i forbindelse med behandlin-gen af mindreårige, hvor der foreligger et informeret samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Prak-sisændringen sker som følge af en udmelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeriet tolker reg-lerne således, at hvis der foreligger et informeret samtykke til behandlingen/foranstaltningen fra forældre-myndighedsindehaveren, så er der ikke tale om tvang i henhold til psykiatriloven.Region Hovedstadens Psykiatri har tidligere haft den praksis, at psykiatriloven har fundet anvendelse i allede tilfælde hvor patienten – uanset alder – har opfyldt kravene i psykiatriloven. Baggrunden herfor har væ-ret, at der ved anvendelse af psykiatriloven medfølger en række patientrettigheder: beskikkelse af patient-rådgiver, registrering af tvang samt muligheden for at klage til en uvildig klageinstans. Praksis har været, atRegion Hovedstadens Psykiatri har ønsket, at patienten – uanset alder – skal have den bedst mulige rets-sikkerhedsgaranti.Med ministeriets udmelding vil der ikke være tale om tvang efter psykiatriloven, såfremt forældremyndig-hedsindehaveren giver informeret samtykke. Foranstaltningerne vil være frivillige, og barnet/den unge vilikke længere opnå de særlige patientrettigheder der følger af psykiatriloven – retssikkerheden vil bestå i, atforældremyndighedsindehaveren har pligt til at varetage barnets/ den unges interesser og behov (jf. foræl-dreansvarsloven).”

Medicinforbrug

Vedr. medicinforbrugets udvikling på de besøgte afsnit oplyser regionen:”Praksis har været rimelig ens over de tre døgnafsnit over de tre år. En mere detaljeret beskrivelse ville kræ-ve en mere indgående analyse af forbruget. Region Hovedstadens Psykiatris regionale lægemiddelkomitégodkender bl.a. BUC Glostrups såkaldte standardsortiment (som ideelt set dækker 80 % af centrets medicin-forbrug), og komitéen udtrykte tilfredshed med centrets medicinforbrug i 2009 til centerets lokale lægemid-delkomités første dialogmøde med den regionale lægemiddelkomité i april d. å.

Centret bruger medicin, hvis potentielle skadelige virkninger er appetitforstyrrelser og forstyrrelser af fedt- ogsukkeromsætningen hos patienterne med bl.a. overvægt hos patienterne til følge. Lægerne monitorerer evt.skadelige virkninger i henhold til regionale vejledninger om dette. Alle patienter screenes for ernæringsmæs-sige forhold første gang ved indlæggelsen og siden løbende og med jævne mellemrum under indlæggelsen.”

Administrativt frihedsberøvede

Regionen oplyser, at der på besøgstidspunktet ikke var indlagt patienter, der var administrativt frihedsberø-vede.

Kost

Se vedlagte kostplaner, jf. bilag 2.

”Afsnit 62:

Patienterne på 62 har ikke daglig indflydelse på kostsammensætningen, men indflydelse vedsærlige lejligheder (f.eks. i julen, hvor de kan ønske risengrød). Ved behov for særlige kosthensyn bestillesindividuel kost. Der er dermed mulighed for vegetarkost, uden svinekød, osv. eller til de større drenge, somhar en stor appetit, bestilles ekstra mad.

Afsnit 59:

Kostplanerne kommer fra køkkenet og ruller over 2 uger. Den dækker frokostens varme ret ogaften. Til frokost får børnene også rugbrød med almindeligt pålæg. Til morgenmad tilbydes de mager og alm.surmælksprodukter, morgenmadsprodukter uden sukker, frugt, to slags brød, ost, pålægschokolade ogmarmelade. Børnene kan til en vis grad være med til at vælge kost. Det foregår i samarbejde mellembarn/familie/kontaktperson og centralkøkkenet. Hvis det vil være gavnligt for patientens psykiske eller fysiskeudvikling, kan der rekvireres specialkost. Enkelte børn får også lov til at få nogle retter fra hjemmet, somvarmes op til måltiderne. Det bliver altid vurderet individuelt, om det gavner barnet at "afvige" fra resten afbørnegruppen ved at få en anden kost end de fleste. Der er selvfølgelig også mulighed for halalkost, vegetarosv.”

Belægningsprocenten og færdigbehandlede patienter

Regionen oplyser følgende om belægningsprocenten og udslusningen af færdigbehandlede patienter:”Der kan opgøres tal for 2009 og 2010. Tal for 2008 kan ikke umiddelbart opgøres på grund af omlægningeri Det Patientadministrative System.

Afsnit 62:

Belægningsprocenten har været 94,0 pct. i 2009 og 96,0 pct. i 2010 (jan-nov). Det er tilfredsstil-lende, men høje belægningstal for et lukket afsnit. Det dækker over en del sæsonudsving, hvor der er perio-der med lavere belægning og andre med overbelægning. I snit er der ca. 100 indlæggelser om året. Omtrenthalvdelen af patienterne er indlagt få døgn, den anden halvdel i flere måneder. Den gennemsnitlige liggetidpå lidt over tyve dage for begge opgørelser dækker over de nævnte træk. En mere præcis analyse vil krævemere detaljerede data om det enkelte patientforløb.Der er til tider enkelte færdigbehandlede patienter (og aktuelt to patienter), som venter på en afgørelse ideres respektive kommuner på en passende anbringelser bl.a. efter en anbefaling og vurdering af støttebe-hov fra BUC Glostrup.

Afsnit 59:

Fremtidige fysiske rammer

Tilsynet har spurgt til planerne for så vidt angår de fysiske rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrisk CenterGlostrup. Regionen oplyser:”Fælles,

børn og unge:

Region Hovedstaden har besluttet at etablere en psykiatrisk skadestue / akutmod-tagelse i Glostrup, som skal dække både Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup samt PsykiatriskCenter Glostrup (voksen-psykiatri). Den vil blive indrettet med særlige faciliteter, som specifikt tilgodeserbørn og unges behov. Projektet er i gang og akutmodtagelsen forventes færdig medio 2011.

Ungeområdet:

Region Hovedstaden har besluttet, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup får etnyt akutafsnit for unge, som vil supplere og i nogen grad aflaste vores ungeafsnit, herunder især afsnit 62.Byggeprojekt er igangsat ultimo 2010. Der er indgået aftale med Center for Sundhedsinnovation om frem-skaffelse af data til det videre byggeprojekt. Data omhandler overvågning, patientsikkerhed og organisering.Data vil komme fra tidligere patienter, forældre til tidligere patienter, personale mm. Centeret forventer ibrug-tagelse af akutafsnit 1. november 2011.På ungeområdet er der på vores åbne afsnit 61 ligeledes godkendt et ombygningsprojekt, som indebæreretablering af enestuer til alle patienter. Dette ombygningsprojekt er igangsat og forventes færdig ved udgan-gen af 2011.

Børneområdet:

Fra 1. januar 2011 er der foretaget en organisatorisk sammenlægning af afsnit 59 (døgnaf-snit for skolebørn) og afsnit 58 (dagafsnit for skolebørn). Det nye fælles afsnit omfatter både døgnpladser,dagpladser samt et udgående team. Det nye fælles afsnit har samlet set rådighed over ca. 10 nye lokaler,som er blevet istandsat, men ikke gennemgribende renoveret. Disse lokaler skal benyttes til dagbehandlingog udgående team og er taget i brug fra 1. januar 2011.Døgnafsnittet (det oprindelige afsnit 59) vil som følge heraf få noget mere plads, men der er ikke aktueltpenge til en egentlig renovering. Centret har en gennemgribende renovering af afsnit 58 og 59 højt på øn-skelisten.”