Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2010-11 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 38
Offentligt
Den 11. januar 2011
Inspektion af den sikrede institutionSønderbro den 19. november 2009ENDELIGJ.nr. 2009-3518-061/ATG
1/37
Indholdsfortegnelse1.2.3.
Indledning.............................................................................................................. 3Generelt om Sønderbro ........................................................................................ 4Bygningsmæssige forhold mv. .............................................................................. 73.1.3.2.Generelt ..................................................................................................... 7Afdeling Syd .............................................................................................. 8
3.2.1. Værelserne ................................................................................................ 83.2.2. Tv- og opholdsstue .................................................................................... 93.2.3. Poolrum ................................................................................................... 103.2.4. Køkken/spisestue .................................................................................... 103.2.5. Skolestue, bibliotek og læserum ............................................................. 103.2.6. Smykkeværksted ..................................................................................... 103.2.7. Motionsrum .............................................................................................. 103.2.8 Male- og keramikværksted ...................................................................... 113.3.Afdeling Øst og Vest................................................................................ 113.3.1. Værelserne .............................................................................................. 113.3.2. Tv- og opholdsstue .................................................................................. 123.3.3. Fællesarealer .......................................................................................... 123.3.4. Køkken .................................................................................................... 133.3.5 Motionsrum .............................................................................................. 133.3.6. Værksteder .............................................................................................. 133.3.7. Personalerum .......................................................................................... 133.3.8. Skolestue ................................................................................................. 133.4.3.5.3.6.4.Udendørsarealer ..................................................................................... 14Administrationsafdelingen ....................................................................... 14Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige forhold ............................ 14
Belægning og klientel mv. ................................................................................... 164.1.
Strafforfølgning, herunder varetægtsfængsling,af unge uledsagede flygtninge ................................................................. 16Det samlede antal pladser i de sikrede afdelinger/institutioner................ 17
4.2.5.6.
Beskæftigelse og undervisning – lomme-/arbejdspenge .................................... 19Fritidsaktiviteter og fællesskab............................................................................ 21
2/37
7.
Kontakt til omverdenen mv. ................................................................................ 237.1.Besøg ...................................................................................................... 237.2. Telefonering .............................................................................................. 26
8.9.
Euforiserende stoffer mv. .................................................................................... 278.1. Medicinhåndtering........................................................................................ 28
Vold mv. .............................................................................................................. 30
10. Personaleforhold mv. .......................................................................................... 3311. Tilsyn ................................................................................................................... 3412. Torturkomitéens besøg på Sønderbro ................................................................ 3513. Samlet vurdering ................................................................................................. 36Opfølgning .................................................................................................................... 37Underretning ................................................................................................................. 37
3/37
Som led i ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed (§ 18 i lov nr. 473 af12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 19. december 1997 in-spektion af forholdene for de unge på den sikrede afdeling på ObservationshjemmetSønderbro. Den 29. maj 1998 afgav jeg en (endelig) rapport om denne inspektion, oginspektionen blev afsluttet ved brev af 30. september 1998.
Den 19. november 2009 foretog jeg og to af mine medarbejdere en fornyet inspektionaf de sikrede afdelinger på Den socialpædagogiske døgninstitution Sønderbro (heref-ter Sønderbro). Jeg tog ved inspektionen udgangspunkt i rapporten af 29. maj 1998og opfølgningen derpå, og jeg oplyste forud for inspektionen at denne ikke nødven-digvis ville omfatte alle de forhold som var indgået i den tidligere inspektion. Jeg badom at få oplyst om der var sket eventuelle ændringer i de bygningsmæssige forholdog andre forhold siden inspektionen i 1997.
Inspektionen den 19. november 2009 bestod af samtaler med institutionens forstan-der, afdelingslederne fra de 3 sikrede afdelinger (Syd, Øst og Vest), 5 medarbejder-repræsentanter og 4 repræsentanter fra Københavns Kommunes Socialforvaltning, enrundgang i institutionen og samtaler med (nogle af) de anbragte unge om såvel gene-relle som de pågældendes egne forhold. De unge har efterfølgende hver især fået etbrev fra mig om de forhold som blev drøftet under samtalen. De generelle forhold somblev berørt under samtalerne, er medtaget de relevante steder i denne rapport.
Jeg besluttede på forhånd ikke at foretage den retlige undersøgelse af sager – i dettetilfælde Sønderbros skriftlige materiale om magtanvendelser – som normalt bliver fo-retaget i forbindelse med inspektion af en sikret institution. Baggrunden herfor var atKøbenhavns Kommune forinden selv var blevet opmærksom på at Sønderbro havdefulgt en registreringspraksis der ikke fulgte magtanvendelsesbekendtgørelsens anvis-ninger fuldt ud. Københavns Kommune havde i forbindelse med kommunens tilsyn i2008 i et notat af 9. juli 2009 redegjort for den ”gamle” praksis og for udfaldet af drøf-telserne med forstanderen om den fremtidige praksis. Københavns Kommune oplystei brev af 5. november 2009 til mig at kommunen ”for nylig” havde indskærpet magtan-vendelsesbekendtgørelsens regler over for Sønderbro, og at kommunen havde tagetinitiativ til at indføre nye sagsgange med flere kontrolelementer. Kort før min inspekti-
4/37
on havde Revas ApS (efterfølgende Revas) på Københavns Kommunes vegne den19. oktober 2009 aflagt et tilsynsbesøg på Sønderbro, og havde i den forbindelsegennemgået institutionens skriftlige materiale om magtanvendelse. Jeg vurderede påden baggrund at en gennemgang fra min side af det samme skriftlige materiale ikkeville stå mål med de anvendte ressourcer.
Jeg vender nedenfor tilbage til indholdet af Revas rapport.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Den socialpædagogiske døgn-institution Sønderbro og Københavns Kommune med henblik på myndighederneseventuelle bemærkninger til de faktiske forhold som beskrevet i rapporten. Køben-havns Kommune er i brev af 21. december 2010 fremkommet med en enkelt sådanfaktuel bemærkning, som er indarbejdet i rapporten. De øvrige bemærkninger somkommunen er kommet med, vil først blive inddraget i den senere opfølgningsrapport.
Sønderbros sikrede afdelinger er en af landets 7 sikrede døgninstitutioner for unge, ogbestår af 3 afdelinger med 15 sikrede pladser fordelt med 5 pladser på hver afdelingog mulighed for at etablere en ekstra plads. De sikrede afdelinger på Sønderbro dri-ves af Københavns Kommune – dog sådan at afdelingernes pladser er til rådighed forlandet som helhed. De sikrede afdelinger er adskilte så det ikke er muligt for de ungefra de 3 afdelinger at besøge hinanden.
Det retlige grundlag for Sønderbro er § 67, stk. 3, og § 123 i lov om social service (nulovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010).
De nærmere regler for ophold i sikrede afdelinger for børn og unge findes i magtan-vendelsesbekendtgørelsen, der finder anvendelse uanset på hvilket grundlag opholdetsker. Magtanvendelsesbekendtgørelsen er udstedt i medfør af (bl.a.) servicelovens §123. Jeg henviser til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 893/2007, som nu, medikrafttræden den 24. september 2010, er afløst af bekendtgørelse nr. 1093/2010. Jeghar i denne rapport – medmindre andet er anført i det konkrete tilfælde – henvist tilden tidligere bekendtgørelse (som var gældende på tidspunktet for inspektionen).
I magtanvendelsesbekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om sikrede afdelin-ger og deres anvendelse samt om anvendelsen af (bl.a.) fysisk magt. Bekendtgørel-sen indeholder bestemmelser om protokollering af bestemte former for fysisk magtan-
5/37
vendelse mv. – herunder anvendelse af nødværge (bekendtgørelsens § 26) – og be-stemmelser om indberetning til den overordnede myndighed i tilfælde af overtrædelseaf bekendtgørelsens regler (§ 28). Magtanvendelsesbekendtgørelsen indeholder end-videre bestemmelser om at ”den kommunebestyrelse eller det regionsråd, der førerdet generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddene”, også fører tilsyn med de sikredeafdelingers anvendelse af reglerne i bekendtgørelsen. Magtanvendelsesbekendtgø-relsen indeholder derudover regler om at (visse af) de afgørelser som træffes i medføraf bekendtgørelsen, kan indbringes for det sociale nævn, jf. lov om social service §133. Bekendtgørelsen indeholder i § 35 regler om at lederen af den sikrede afde-ling/institution skal sikre sig at barnet/den unge gøres bekendt med reglerne i be-kendtgørelsen, herunder bekendtgørelsens klageregler. Tilsvarende gælder adgangentil at rette henvendelse til Folketingets tilsyn med personer der er underkastet admini-strativ frihedsberøvelse (magtanvendelsesbekendtgørelsens § 36). Der sigtes hermedtil Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7. Lederen af den sikrede afdeling/insti-tution skal sikre sig at også forældremyndighedens indehaver gøres bekendt med dis-se regler.
Ved en sikret afdeling forstås efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1.pkt., en afdeling hvis yderdøre og vinduer konstant kan være aflåst. Sikrede afdelingerskal godkendes af kommunalbestyrelsen/regionsrådet som er ansvarlig for oprettelsenog driften af den pågældende døgninstitution (§ 5, stk. 2, 2. pkt.). Sikrede afdelingerkan være organiseret som selvstændige døgninstitutioner eller være knyttet til endøgninstitution for børn og unge. Institutionerne kan oprettes og drives af en kommu-ne, af en region eller som selvejende institutioner som kommunen eller regionen ind-går aftale med, jf. servicelovens § 67, stk. 4.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 1 er legemlig afstraffelse ikke tilladt på sik-rede afdelinger. Tilsvarende gælder ydmygende, hånende eller anden nedværdigendebehandling. Heller ikke fiksering er tilladt. Der må kun bruges magt over for børn ogunge hvis der er hjemmel til det, og kun i den udstrækning det er absolut nødvendigt.
Magtanvendelse må aldrig erstatte ”omsorg og socialpædagogisk bistand”.
Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14 indeholder regler om barnets/den unges kon-takt med omverdenen (brevveksling, telefonsamtaler, besøg mv.) og regler som be-grænser institutionens kontrol hermed, jf. pkt. 7 nedenfor.
6/37
For unge der er anbragt på sikrede afdelinger som varetægtssurrogat, er der i be-kendtgørelsen henvist til retsplejelovens regler (eller der er fastsat tilsvarende regler ibekendtgørelsen).
Anbringelse på Sønderbros sikrede afdelinger kan ske på følgende grundlag:−−−−−
forskellige former for socialpædagogisk grundlag,i stedet for varetægtsfængsling (varetægtssurrogat), jf. retsplejelovens § 765,som led i den unges afsoning af straf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2,som led i en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a, ellerud fra et farlighedskriterium.
Anbringelse kan endvidere ske af udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Dan-mark, jf. §§ 19-21 i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Det blev under inspektionen oplyst at anbringelsesårsagen i langt de fleste tilfælde ervaretægtsfængsling i surrogat. På inspektionstidspunktet var der 13 unge som var an-bragt i surrogat. En af de unge var et uledsaget flygtningebarn som var kommet illegalttil landet. En anden ung var anbragt som led i en ungdomssanktion (sanktionens før-ste del). Sønderbro modtager også børn til pædagogisk observation. Hovedparten, ca.80 pct. af de unge, er af anden etnisk oprindelse. Institutionens målgruppe er ungemellem 15 og 17 år.
Det blev under inspektionen oplyst at Sønderbro altid har fuld belægning på de sikre-de afdelinger. På tidspunktet for inspektionen var der 6-8 unge som var anbragt i Ve-stre Fængsel, og som ventede på at der blev plads på en sikret afdeling på Søn-derbro. Sønderbro samarbejder med de andre sikrede afdelinger på landsplan om atfinde plads til de unge. Ved på denne måde at se de sikrede institutioner som ét sam-let anbringelsesområde, forsøger institutionerne at optimere den enkelte anbringelse.Sønderbro modtager primært børn og unge som er varetægtsfængslede efter fremstil-ling i Københavns Byret (dommervagten), og de unge kommer hovedsageligt fra ho-vedstadsområdet. Ventelisten udarbejdes efter et nærhedsprincip for at de unge bl.a.kan bibeholde kontakten til familie og venner.
Herom og det nært beslægtede spørgsmål om hvorvidt det samlede antal af sikredepladser opfylder behovet herfor, henviser jeg til pkt. 4.2 nedenfor.
7/37
Af min tidligere rapport om Sønderbro fra 1998 fremgår det at den gennemsnitlige an-bringelse i varetægtssurrogat strakte sig over ca. 1½ måned. Jeg forstod på Søn-derbros ledelse at den gennemsnitlige opholdstid på Sønderbro nu ligger på ca. 2måneder.
Jeg beder Sønderbro om nærmere oplysninger om antallet af anbringelser og dengennemsnitlige opholdstid på Sønderbros sikrede afdelinger for 2008 og 2009.
Jeg beder endvidere om tilsvarende oplysninger for 1. halvår af 2010 hvis dette er mu-ligt.
Det blev under inspektionen oplyst at kun ganske få af de anbragte unge på de sikre-de afdelinger er piger. Pigerne bliver som udgangspunkt anbragt mellem de andre un-ge.
Sønderbro oplyste at institutionen ikke har et særligt isolationsrum, jf. den nugælden-de magtanvendelsesbekendtgørelses § 20, stk. 2. Sønderbro har heller ikke planerom at få det.
Jeg kan til orientering for Sønderbro oplyse at heller ingen af Specialinstitutionen Søl-agers 6 sikrede afdelinger (længere) har særlige isolationsrum. Jeg henviser til at deisolationsrum der ved bygningernes opførelse blev indrettet på afdelingerne Udsigtenog Nøddebakken, blev nedlagt under opfølgningen på min inspektion den 30. oktober2003 af Sølager.
Bygningsmæssige forhold mv.
Generelt
Sønderbro er beliggende på Amager. Institutionen er en del af bygningskompleksetSundholm. Bygningerne er opført i 1905-1908 og er fredede. Institutionen har eksiste-ret siden 1972 og bestod under inspektionen i 1997 som nævnt kun af en enkelt afde-ling med 7 sikrede pladser.
I dag består Sønderbro som også tidligere nævnt af 3 sikrede afdelinger, Syd, Øst ogVest, med i alt 15 sikrede pladser fordelt med 5 pladser på hver afdeling samt mulig-hed for at etablere en 16. plads.
8/37
De 3 afdelinger rummer foruden værelser, fælles tv- og opholdsrum, køkken med til-hørende spiseafdeling, vaskerum, undervisningslokale, forskellige værksteder, moti-onsrum, kontorer for afdelingernes personale og et mødelokale.
Til hver afdeling hører et sikret udendørsareal. Institutionen er sikret ved at yderdøre-ne er låste, vinduerne kun kan åbnes på klem og ved at hele området er omgivet af etca. 5½ meter højt hollænderhegn.
Adgangen til afdeling Syd, som har adresse på Sundholmvej 42, sker via en dobbelt-sluse som er en del af hegnet rundt om Sønderbro. Området er video-overvåget. Ligeuden for indgangsdøren til afdeling Syd er der opstillet en træhytte. Her bliver den be-søgende modtaget og registreret, ligesom tasker og lignende bliver afleveret her. Ad-gang til afdelingen for mennesker med handicap – de fire trin op til indgangsdøren – ersikret med en væghængt kørestolslift.
Adgang til afdelingerne Øst og Vest sker via en sluse fra Sundholmsvej 42 A hvor af-delingerne har til huse i henholdsvis stueetagen samt på 1. og 2. sal.
Afdeling Syds værelsesfløj ligger i en lav mellembygning mellem to af kompleksetsfleretagers bygninger. I den ene ende støder denne mellembygning op til administrati-onsgangen, og i den anden ende hænger den sammen med den toetagersbygning derhuser afdeling Syds fælleslokaler.
Afdeling Syd, der blev indrettet i 2003-2004, er den nyeste af de 3 sikrede afdelinger.
De unge har hvert deres værelse, og alle værelser har eget bad og toilet. Værelserneer på ca. 12 m2. Vinduespartiet fylder den ene væg i hele rummets bredde hvilket gi-ver et godt lysindfald. Der er tremmer for vinduerne på den udvendige side, og vindu-erne kan som nævnt kun åbnes på klem.
Under min rundgang besigtigede jeg et værelse efter eget valg. Værelset var malet ien lys grøn farve på den ene væg, en lys mokka på den anden væg og de to mellem-liggende vægge var malet hvide. Der var hvide gardiner for vinduet hvorfra man kunnese ud i haven. Værelset er møbleret med en seng, en sengelampe, en sort lænestol,et lille sofabord, en lav reol som hang på væggen og et skab af bøgetræ. Værelset bli-
9/37
ver oplyst af et lysstofrør. Der hang en opslagstavle på væggen. Det blev oplyst at deunge selv har mulighed for at sætte præg på deres værelser med plakater og billeder.De unge må også medbringe tv og stereoanlæg.
Badeværelset fremtrådte i pæn stand med toilet, håndvask, bruseniche og et spejl.Der er hvide fliser på væggene og grå klinker på gulvet.
De unge har selv en nøgle til deres værelse sådan at de – hvis de ønsker det – kanvære i fred for de andre unge. Personalet låser ikke dørene til værelserne om natten.
Der er vågen nattevagt på Sønderbro.
De unge har adgang til et vaskerum med vaskemaskine, tørretumbler, tørrestativ ogstrygejern, og de skal selv ordne deres vasketøj.
To af væggene i opholdsstuen er malet mørkebrune, og de to andre vægge er hvide.Der er sorte gardiner for vinduerne. Rummet bliver oplyst af en enkelt hvid loftslampe.Gulvet er beklædt med mørkegråt linoleum. Der var på inspektionstidspunktet ikkenogen udsmykning på væggene. Møblementet består af to sorte topersoners læderso-faer, to sorte lænestole og et hvidt sofabord.
Farvesammensætningen efterlod et dystert indtryk af rummet.
På en mørk reol står der et tv og en dvd-afspiller, i den modsatte ende af lokalet er deren sort reol med forskellige brætspil.
Den ene af sofaerne havde et par store flænger. Sønderbro oplyste at møblerne gene-relt bliver udsat for en hård behandling, og at institutionen er opmærksom på hyppigtat udskifte ødelagt inventar.
Jeg henviser til pkt. 3.3.2 nedenfor, hvor jeg har kommenteret det slid som møblemen-tet på Sønderbro udsættes for.
10/37
Afdeling Syd har indrettet et lokale til poolspil. Væggene er udsmykket med vægmale-rier med kendte tegnefilmsfigurer. Lokalet indeholder også nogle lænestole og et tvsom er hængt op på væggen.
Hver afdeling har sit eget køkken. Køkkenet er rummeligt og standardmæssigt indret-tet med skabe, køkkenbord, komfur, ovn, køleskab og opvaskemaskine. Køkkenele-menterne er grå. De to store vinduer giver et godt lysindfald.
Personalet og de unge spiser sammen 3 gange om dagen, og der lægges vægt på atmåltiderne foregår i en rar atmosfære.
Skolestue, bibliotek og læserum
På bygningens 1. sal ligger afdelingens skolestue og bibliotek/læserum i to små loka-ler med skrå vægge. Væggene i skolestuen er hvide og lysegrønne, og på væggenhænger der plakater i rammer og et verdenskort. Der er linoleum på gulvet. Møble-mentet består af et hæve-/sænkebord med 2 pc’er til eleverne og en ekstra pc-arbejdsplads til læreren.
Det tilstødende rum, som er indrettet som bibliotek/læserum, har lavendelfarvede oghvide vægge. Rummet er møbleret med en sort sofa med en plaid, et sofabord og enreol med forskelligt skøn- og faglitteratur.
Ved siden af skolen har Sønderbro indrettet et smykkeværksted hvor de unge har mu-lighed for at fremstille ringe mv. i sølv. Rummet er møbleret med et arbejdsbord ognogle skabe. Sønderbro oplyste at den unge ved arbejdstids ophør skal afregne sitsølvforbrug som bogføres med et udgiftsbilag underskrevet af den unge, og et ind-tægtsbilag underskrevet af pædagogen.
I den modsatte ende på 1. sal ligger motionsrummet. Det er udstyret med løbebånd,vægte og en sandsæk til boksning. I rummet er der desuden en håndvask.
11/37
Det blev på forespørgsel oplyst at der havde været en vandskade i rummet.
Jeg går ud fra at vandskaden nu er udbedret, men jeg beder for god ordens skyldSønderbro om oplysning herom.
I en tilstødende bygning (administrationsbygningen) er der på 1. sal et maleværkstedsom var i brug på inspektionstidspunktet.
Grundet en vandskade var keramikværkstedet lukket indtil videre.
Udvendig fremstår bygningen i dårlig vedligeholdelsesmæssig stand med afskalletmurværk. Vinduesmalingen er skallet af både indvendigt og udvendigt.
Jeg går ud fra at også denne vandskade nu er udbedret, og at keramikværkstedet påny er taget i brug. For god ordens skyld beder jeg Sønderbro om oplysning herom.
Om min vurdering af de bygningsmæssige forhold henviser jeg til pkt. 3.6.
Afdeling Øst og Vest har til huse i samme bygning. Her råder afdeling Øst over 1. og2. sal, mens afdeling Vest råder over stueetagen og en tilbygning (pavillon) medværksteder. Der er en fælles indgang til afdelingerne fra Sundholmsvej 42 A via ensluse. På reposen mellem de to afdelinger er der opstillet et antal garderobebokse tilbrug for de besøgende.
Værelserne forekommer mindre i denne bygning end værelserne i afdeling Syd; mine2medarbejdere og jeg vurderede værelserne til at være ca. 8 m .
Jeg besigtigede et af værelserne som er møbleret med en seng, en sort lænestol, etlille sort sofabord, en lille bogreol samt et fladskærms tv som hænger på væggen. Alleværelser på afdelingerne har eget bad og toilet af samme standard som i afdelingSyd.
12/37
Tv- og opholdsstuen i afdeling Vest er malet i en stærk rød farve og møbleret med tresorte lædersofaer, en tilsvarende lænestol, et par sækkestole og et sofabord i mørkttræ. Der var grønne planter i vindueskarmene og plakater i rammer på væggene. Denene sofa havde et knækket armlæn.
Sønderbro oplyste at det generelt er svært at holde møblerne i fælleslokaler i en ac-ceptabel stand. Sønderbro oplyste endvidere at afdeling Vest blev totalrenoveret i2000, og at der siden da er blevet skiftet møbler ud fire gange.
Jeg har forståelse for at det – på grund af det slid som de unge udsætter møblementetfor – kan være vanskeligt løbende at holde møblementet i ordentlig stand. Jeg går dogud fra at personalet er opmærksom på vedligeholdelsesstandarden og får foretaget denødvendige reparationer/udskriftninger.
Jeg går endvidere ud fra at dette også gælder sofaen i afdeling Vest, og jeg foretagermig ikke mere i den henseende.
Tv- og opholdsstuen i afdeling Øst fremstår indbydende med en lys farve på væggen,der også er dekoreret med et stort vægmaleri. Væggene er derudover udsmykket medmange indrammede plakater. Også her er møblementet sorte lædersofaer og en læ-nestol. Der er endvidere mange grønne planter og små bordlamper.
I begge afdelinger har de unge mulighed for at spille bordfodbold, pool og bordtennispå afdelingernes fællesareal.
I afdeling Vest var der på inspektionstidspunktet ophængt plakater der annoncerededatoen for fremførelse af musicalen ”West Side Story” som de unge havde arbejdetmed at opsætte.
I afdeling Øst er den ene endevæg i fællesrummet dekoreret med et stort vægmalerisom bl.a. bidrager til at rummet fremstår indbydende.
13/37
Begge afdelinger har pæne og moderne køkkener med tilhørende spiseplads. Køkke-net i afdeling Vest har mosaikgulv, grå køkkenskabe og et egetræsbord.
I underetagen af bygningen er der et motionsrum med løbebånd, boksebold, motions-cykel og forskelligt styrketræningsudstyr og håndvægte.Motionsrummet benyttes af begge afdelinger, dog sådan at de to afdelinger har ad-gang til rummet på forskellige tidspunkter i løbet af dagen/ugen. De unge er altid led-saget af personale i motionsrummet.
Til begge afdelinger hører der værksteder af forskellig art, bl.a. en systue, et male-værksted og et snedkerværksted. Derudover råder afdeling Vest over et sølvværk-sted, hvorimod afdeling Øst også har adgang til et multiværksted samt et musiklokalemed bl.a. guitarer og trommesæt.
Jeg besigtigede personalerummet i afdeling Vest hvor jeg blev gjort opmærksom på atder var problemer med angreb af skimmelsvamp. En bogreol var således rykket ca. 20cm ud i lokalet på grund af vækst af skimmelsvamp bag reolen.
Jeg går ud fra at problemerne med skimmelsvamp er løst på nuværende tidspunkt,men jeg beder dog for god ordens skyld Sønderbro om oplysning herom.
Den besigtigede skolestue, som er væsentlig mindre end i afdeling Syd, er møbleretmed en lille reol, en sofa, en pc-arbejdsplads og et lille bord med to stole. På væggenhænger der et verdenskort.
Jeg beder Sønderbro om nærmere oplysning om hvor mange unge der deltager i un-dervisningen samtidig.
14/37
Hver afdeling har sit eget, adskilte udendørsareal. De unge i afdeling Syd har ud overborde og bænke også en lille bålplads. De har også adgang til et lille cykel- og knal-lertværksted.
De 2 haver som hører til afdeling Øst og Vest, har ligeledes borde og bænke. Der erogså en grillplads og et rygeskur.
I alle 3 haver er der desuden mulighed for at hænge hængekøjer op.
På Sønderbro er der også en fodboldbane med mål. Der er desuden en basketball-kurv opsat på en plade.
Boldbanen benyttes af alle 3 afdelinger. Det sker hovedsageligt på skift, men det blevoplyst at man 2 gange om ugen afholder fælles fodboldkampe med deltagelse af 3unge fra hver afdeling. Adgangen til boldbanen sker via en dobbeltsluse, og banen eromgivet af og endvidere overdækket med et gitter (i ca. 5 meters højde).
Administrationsafdelingen
Sønderbros administration har til huse i stueetagen af den bygning som også huserafdeling Syd. På administrationsgangen holder forstander, sekretariat, visitation ogsocialrådgiver til. På administrationsgangen er der også mødelokaler. Væggene ermalet i en lysebrun farve, og der er gråt linoleum på gulvene.
Der er direkte adgang til afdeling Syd fra den ene ende af administrationsgangen.
Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige forhold
Det bygningskompleks som Sønderbro holder til i, er som allerede nævnt godt 100 årgammel og er vedligeholdelsesmæssigt i en dårlig stand.
Under min samtale med medarbejderrepræsentanterne blev jeg endvidere gjort op-mærksom på at bygningerne også er dårligt isoleret. Bygningerne er derfor meget kol-de om vinteren og meget varme om sommeren. Da vinduerne kun kan åbnes på klem,opstår der desuden udluftningsproblemer.
15/37
Personalet havde en måned før inspektionen taget kontakt til Arbejdstilsynet og bl.a.anmeldt et utæt tag, men havde på tidspunktet for inspektionen ikke hørt noget fra til-synet. Det blev oplyst at de bygningsmæssige forhold gør at både personalet og deunge ofte er syge.
Derudover nævnte personalet at der også er problemer med belysningen i form af lys-stofrør.
Jeg kunne under min rundgang på institutionen ved selvsyn konstatere at der er pro-blemer med skimmelsvamp.
Revas beskriver i rapporten efter tilsynet den 19. oktober 2009 at de 3 afdelingers fy-siske rammer generelt fremstod slidte og lidt kolde. Københavns Kommune skrev påden baggrund i et notat af 20. november 2009 følgende:
”Institutionens ledelse skal, i forståelse med centerledelsen, sikre en planlægningaf den løbende vedligeholdelse af afdelingerne, der kan sikre et rimeligt fysiskmiljø for de anbragte børn og unge og for personalet. En plan skal foreligge i 1.kvartal af 2010.”
I tilslutning til min inspektion anmodede jeg den 4.marts 2010, med henvisning til om-budsmandslovens § 17, stk. 1, om nærmere oplysninger fra Sønderbro og Køben-havns Kommune om 2 episoder som fandt sted i slutningen af februar 2010 på Søn-derbro. Episoderne er nærmere omtalt under pkt. 7.1 og pkt. 9.
I den forbindelse udarbejdede Sønderbro et notat af 8. marts 2010. I notatet er anførtfølgende om de bygningsmæssige forhold:
”Vi har haft lejlighed til at drøfte de enkelte episoder på såvel afdelingsmøder,ved supervision, som med arbejdstilsynet, som d. 23. februar 2010 gennemførteet planlagt besøg på Sønderbro. Ved den lejlighed var sikkerhed og psykisk ar-bejdsmiljø temasat. Dialogen med Arbejdstilsynet fortsætter, - også i relation tilen række bygningsforhold omkring kulde, træk og dårligt indeklima, som er underafklaring og udbedring.”
Jeg beder Sønderbro og Københavns Kommune om at underrette mig om status påden nævnte afklaring og udbedring af de bygningsmæssige forhold.
16/37
Belægning og klientel mv.
Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, har Sønderbro 15 pladser. Til sammenligning harEgely og Bakkegården hver 20 pladser, mens Sølager, som den største af de sikredeinstitutioner, har 29 pladser. Der var på inspektionstidspunktet i alt 92 pladser på desikrede institutioner i landet som helhed.
Det blev under inspektionen oplyst at alle Sønderbros 15 pladser var besat.
Sønderbro tager imod unge fra hele landet, men modtager dog som nævnt flest ungefra hovedstadsområdet, både drenge og piger.
Langt de fleste unge er som nævnt anbragt på Sønderbro som varetægtssurrogat.
Der føres ikke statistik over etnisk herkomst, men det blev på forespørgsel oplyst atca. 80 pct. af de unge anbragte er af anden etnisk oprindelse end dansk.
Strafforfølgning, herunder varetægtsfængsling, af unge uledsagede
flygtninge
Under inspektionen fik jeg oplyst at Sønderbro ofte modtager uledsagede flygtninge-børn som varetægtsfængsles efter udlændingeloven. Børnene rejser alene ind i Dan-mark med falske papirer uden at søge asyl og bliver først senere hen anholdt.
Den 21. januar 2010 skrev jeg med henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, tilRigsadvokaten at jeg under min inspektion af Sønderbro bl.a. var blevet bekendt medspørgsmålet om strafforfølgning, herunder varetægtsfængsling, af unge uledsagedeflygtninge der begår dokumentfalsk mv. i forbindelse med deres indrejse i Danmark.
Jeg henviste i mit brev til et udkast til justitsministerens tale til brug for besvarelsenden 10. december 2009 af Folketingets Retsudvalgs samrådsspørgsmål Q og R, stilletden 20. november 2009. Det fremgår heraf at der forekommer sager hvor 15-17 årigepersoner, der har søgt om asyl her i landet og har begået dokumentfalsk i forbindelsemed deres indrejse i Danmark, bliver varetægtsfængslet, typisk i en sikret døgninstitu-tion.
En undersøgelse fra Rigsadvokaten tydede på at man i de øvrige relevante politikred-se ikke fulgte samme praksis som i Københavns Politi, og Rigsadvokaten var på bag-grund heraf ved at udarbejde generelle retningslinjer for behandlingen af disse sager.
17/37
Jeg bad Rigsadvokaten om at sende mig en kopi af de nye fælles retningslinjer nårdisse var udarbejdet.
Den 29. juni 2010 modtog jeg Rigsadvokatens retningslinjer for behandlingen af sagerom asylansøgere der begår dokumentfalsk i forbindelse med indrejse og ophold iDanmark. Rigsadvokaten henviste i følgebrevet til rigsadvokatmeddelelse nr. 9/2005,afsnit 19.
Jeg meddelte i brev af 14. september 2010 Rigsadvokaten at jeg efter at have gen-nemgået det tilsendte materiale, ikke foretog mig mere i sagen.
Det samlede antal pladser i de sikrede afdelinger/institutioner
Den 8. oktober 2007 bad jeg under overskriften ”Vedrørende behovet for yderligerepladser på de lukkede institutioner for unge – kommunernes sagsbehandlingstid efterdom mv.” Socialministeriet om at sende mig den redegørelse som forstanderne på desikrede institutioner havde sendt til Danske Regioner. Jeg var blevet bekendt med sa-gen gennem Danmarks Radio, P1 Morgen, og en artikel den 21. september 2007 ibladet ”Socialpædagogerne”.
Jeg henviste over for Socialministeriet til ombudsmandslovens § 17, stk. 1.
Jeg gik i brevet ud fra at Socialministeriet havde modtaget eller havde bedt om atmodtage en kopi af redegørelsen fra Danske Regioner, og jeg bad om underretningom hvad der fra ministeriets side ville blive foretaget i sagen.
Essensen i forstandernes redegørelse der indgik i debatten om oprettelse af flerepladser på de sikrede afdelinger/institutioner for unge, var at der måske ikke ville værebehov for yderligere pladser hvis der blev gjort mere for at optimere udnyttelsen af debestående pladser – især hvad angår de unge der idømmes en ubetinget fængsels-straf. I redegørelsen henviste forstanderne også til ”kommunernes økonomiske situa-tion” som også kunne medføre en forlængelse ud over det nødvendige af de ungesophold i de sikrede institutioner.
Velfærdsministeriet (nu igen Socialministeriet) meddelte mig i brev af 4. januar 2008 atministeriet havde nedsat et udvalg som skulle se på styringsprincipperne for de sikre-de afdelinger og brugen af disse, og at undersøgelser hos Kommunernes Landsfor-ening og kriminalforsorgen af årsagen til de lange sagsbehandlingstider, ville indgå iudvalgets arbejde.
18/37
Spørgsmålet – nu beskrevet som et spørgsmål om løsladelse af unge kriminelle pågrund af manglende pladser på de sikrede institutioner – blev endvidere rejst politisk(bl.a. ved spørgsmål nr. 100 af 5. december 2007 fra Folketingets Retsudvalg).
Den 5. oktober 2009 meddelte Indenrigs- og Socialministeriet mig at det ovenfornævnte udvalg havde afsluttet sit arbejde uden at der var kommet en rapport fra ud-valget fordi der – som led i finansaftalen for 2009 og inden det første udvalgs arbejdevar afsluttet – var blevet nedsat et nyt udvalg der skulle se på finansieringsreglerne foranbringelse af de kriminelle unge.
Den 10. november 2009 meddelte Indenrigs- og Socialministeriet mig at det nye ud-valg i oktober 2009 havde udarbejdet en rapport om finansieringsreglerne for anbrin-gelse af kriminelle unge. I rapporten havde udvalget skitseret forskellige alternativefinansieringsmodeller der i større eller mindre grad ville styrke kommunernes incita-ment til at forebygge kriminalitet og afhjælpe flaskehalsproblemer.
Jeg har efterfølgende bedt Socialministeriet om at oplyse hvad der fra ministerietsside måtte blive foretaget i sagen.
I et brev af 12. oktober 2010 har Socialministeriet oplyst følgende:
”Det kan oplyses, at udvalgets arbejde har indgået i forarbejdet til regeringensudspil om ’Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket indsatsmod ungdomskriminalitet’ fra oktober 2009.
Det fremgår her, at ’For at tilskynde kommunerne til at styrke den forebyggendeog tidlige indsats indføres der egenbetaling, så kommunerne skal betale en fasttakst, når unge fra kommunen opholder sig på sikrede afdelinger eller på krimi-nalforsorgens institutioner. Taksten skal på årsbasis udgøre mere end en mio. kr.
Ændringen vil samtidig give kommunerne incitament til hurtigt at finde en plads tilkriminelle unge, som skal afsone en dom på en åben institution, hvilket vil bidragetil at afhjælpe de nuværende flaskehalsproblemer og ventetiden på sikrede insti-tutioner. (…).
Regeringens udspil er udmøntet i servicelovens § 174, stk. 5, hvorefter socialmi-nisteren kan fastsætte regler om opkrævning af en fast takst hos kommunerne,når unge under 18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner og i vedhæfte-
19/37
de bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 om magtanvendelse over forbørn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, jf. bekendtgørelsens § 53.
Det fremgår af § 53, at kommunen skal betale en takst på 1,25 mio. kr. årligt (PL2010) for unge, der opholder sig på sikrede institutioner som led i varetægts-fængsling, som led i afsoning af en dom, som led i en ungdomssanktion eller derer tale om udlændinge under 14 år uden lovligt ophold i Danmark samt for opholdfor varetægtsfængslede 14-17 årige og 14-17 årige, der afsoner en dom i krimi-nalforsorgens institutioner.
Reglerne om opkrævning af en fast takst trådte i kraft d. 1. juli 2010.”
Sagen er endnu ikke afsluttet (j.nr. 2007-3346-628).
Beskæftigelse og undervisning – lomme-/arbejdspenge
Det fremgår af Sønderbros personalehåndbog ”Fælles viden” at dagligdagen på desikrede afdelinger på mange måder ligner en almindelig hverdag. Der er en klar opde-ling mellem hverdag og weekend og mellem dagbeskæftigelse, fritid og hvile. Hverda-gen er underlagt en fast struktur. I samarbejde med den unge udarbejdes der etugeskema som beskriver den unges dagbeskæftigelse. Hver 14. dag er der trivsels-og struktursamtaler med de unge hvor de overordnede mål for opholdet bliver drøftet.
Dagbeskæftigelsen består af skoleundervisning, hjemkundskab, værkstedsarbejde ogmotion.
Skoleundervisningen foregår primært som individuel undervisning i forholdet 1:1, menkan også tematiseres ved emneuger og foregå i grupper. Undervisningen tilpassesden enkelte unges niveau og behov og kan målrettes mod at tage eksamen i folkesko-len eller gymnasiet. Hvis de unge får opgaver og lektier tilsendt fra deres oprindeligeskole, har de mulighed for at få hjælp til at arbejde med dem.
De unge på Sønderbro er i den skolepligtige alder.
Det fremgår af Københavns Kommunes tilsynsrapport fra 2008 at undervisningsmu-lighederne omtales som utilstrækkelige i forhold til de unges undervisningsbehov un-der anbringelsen – også selv om der blev udfoldet store og engagerede anstrengelserfra såvel lærerne som personalet i øvrigt for at dække elevernes undervisningsbehov,herunder kontakt og samarbejde med de lærere/skoler som de unge kom fra.
20/37
Under inspektionen oplyste ledelsen at der er én lærer pr. afdeling, og at lærerne har690 normerede timer pr. år inkl. forberedelse.
Det fremgår af Revas rapport fra tilsynet den 19. oktober 2009 at lærernes konfronta-tionstimer er på ca. 3,5 timer dagligt hvilket giver et minimum af ugentlig undervisningpr. elev. Undervisningen er populær blandt de unge og er af stor betydning for dem.
Det fremgår endvidere af Revas tilsynsrapport at den interne undervisning ikke ergodkendt som egentlig skole, og at undervisningen ikke er underlagt tilsyn fra skole-forvaltningen. København Kommune har på baggrund af de forhold som tilsynet harfundet kritisable, eller hvor tilsynet er kommet med anbefalinger, lavet en handlings-plan for Sønderbro. Om undervisningsområdet fremgår følgende af handlingsplanen:
”Centralforvaltningen (DU/MR Børn) vil, i samarbejde med BUF (Skoleforvaltnin-gen) drøfte en løsning på de påpegede problemer vedrørende den interne under-visning. Denne drøftelse med BUF skal være gennemført i 1. kvartal 2010.”
Jeg beder Sønderbro om at oplyse i hvilket omfang Sønderbro er i stand til at opfyldede unges efterspørgsel efter undervisning, og om den undervisning der tilbydes deunge, opfylder de lovgivningsmæssige krav.
Jeg beder Københavns Kommune om nærmere at oplyse hvorvidt der nu er indgåeten formel aftale med kommunen vedrørende den interne skole. I bekræftende fald be-der jeg om en kopi af aftalen. Hvis der ikke er indgået en aftale, beder jeg kommunenom nærmere at redegøre herfor.
Værkstedsarbejdet kan omfatte kunsthåndværk, keramik, syning, snedker-, tømrer- ogmetalarbejde og fremstilling og støbning af smykker. Desuden er der aktiviteter sommotion og bygningsvedligeholdelse både ud- og indvendigt. Hertil kommer rengøring.
De unge har også mulighed for at deltage i forskellige projekter som f.eks. livsstilspro-jekt, livshistoriearbejde og jobsøgning.
Dagligdagen på afdeling Øst og Vest foregår sådan at der kl. 8.30 er morgenmad.Derefter går de unge i skole eller er på værkstederne. De unge er i gang til kl. 10.00hvorefter der serveres kaffe, te, saft og brød. Derefter skifter de unge aktivitet efter detførnævnte ugeskema indtil kl. 12.00. Efter frokost er der på ny aktiviteter indtil kl.14.30 hvor der serveres kaffe, te og brød.
21/37
Timelønnen består af 30 kr. i ”stå-op-bonus” plus 10 kr. i timen for at være i gang; detvil sige at den unge kan tjene 90 kr. om dagen. Hvis en ung ikke er stået op om mor-genen til tiden, får den pågældende kun timebonus; den unge må således godt delta-ge i aktiviteterne alligevel.
De unge på afdeling Syd vækkes efter et særligt skema. Om mandagen holder manmøde mellem kl. 8.00 og 9.00 hvor den kommende uge planlægges. Hvis den ungeikke er oppe kl. 8.30 de øvrige af ugens dage, kan vedkommende ikke bestille cigaret-ter og forplejning.
I værkstederne på afdeling Syd kan der laves ting af sølv, læder og ler. Der er ogsåmulighed for at male. Der arbejdes også med havearbejde, renovering og vedligehol-delse af omgivelserne.
Mellem kl. 12.00 og 13.00 er der frokost; i øvrigt holdes der i løbet af dagen pauserefter behov. Dagens aktiviteter slutter kl. 14.30.
Muligheden for at optjene løn/bonus består i 30 kr. for aktivitet om formiddagen, 30 kr.for aktivitet om eftermiddagen og en bonus på 30 kr., i alt 90 kr.
De unge har hver en ugentlig køkkendag hvor der ligeledes kan tjenes 90 kr. pr. dag.
De unge skal naturligvis selv gøre rent på deres værelser.
Fritidsaktiviteter og fællesskab
I fritiden er der mulighed for forskellige indendørs aktiviteter på afdelingerne, først ogfremmest klassiske aktiviteter som bordtennis og bordfodbold, pool/billard, PlayStationog brætspil. De unge kan også se film.
Sønderbro lægger vægt på at de unge får motion, og at de spiser sundt og varieret.Afdelingerne har motionsrum med løbebånd, vægte og boksebold, og der er en fællesudendørs boldbane med 2 store og små mål samt et basketballnet. På Sønderbro spil-les der som tidligere nævnt onsdag og lørdag 1½ times fælles fodbold hvor der delta-ger 3 unge fra hver afdeling og 3 voksne.
Jeg beder Sønderbro om nærmere oplysninger om de unges brug af de nævnte facili-teter. Jeg beder endvidere om en udtalelse om hvorvidt der er behov for at forbedre
22/37
de unges beskæftigelses- og fritidsaktiviteter, bl.a. med øgede muligheder for fysiskudfoldelse.
Jeg beder også Sønderbro om oplysning om hvorvidt de unge må bruge værksteder-ne i fritiden.
De unge bruger fritiden på afslapning, spil, motion, pool og hygge. De må besøge hin-anden på værelserne, men de unge må ikke komme ind på pædagogkontoret. Kl.23.30 er det godnat. De unge må ikke have mobiltelefon eller bærbar pc.
På afdeling Syd må de unge ikke opholde sig på hinandens værelser. Inden sengetidmødes de unge i køkkenet og vælger film, og kl. 23.00 skal de være på deres værel-ser.
I Københavns Kommunes tilsynsrapport for 2008 og opfølgningen herpå (kommunensbrev af 11. juni 2008) blev det anbefalet at der etableres et fast mødeforum mellem deunge og afdelingslederen og medarbejderne for at sikre de unge en indflydelsesgi-vende dialog med Sønderbros ledelse om institutionens virksomhed.
Sønderbro kommenterede i brev af 7. august 2008 kommunens anbefaling. Søn-derbro var enig i hensigten med det faste mødeforum, men vendte sig mod det kon-krete forslag. Sønderbro anførte at det i nogle tilfælde ville være relevant med mødermellem afdelingslederen og de unge, mens det i andre tilfælde ville være mere rele-vant med et møde med hele personalegruppen eller en enkelt medarbejder. Søn-derbro fastholdt over for kommunen at institutionen havde behov for metodefrihed til atopnå målet om en indflydelsesgivende dialog, herunder om magtanvendelsen på insti-tutionen.
Jeg beder om en udtalelse fra Sønderbro om på hvilken måde Sønderbro sikrer enindflydelsesgivende dialog mellem de unge, medarbejderne og ledelsen.
Sønderbro har følgende rygepolitik (rygepolitikken blev vedtaget på et SU/SiU-mødeden 6. juni 2006 og trådte i kraft 1. januar 2007, (jf. Sønderbros ”Fælles viden”):
”1. Sønderbro er en røgfri arbejdsplads.
23/37
Der må ikke ryges i Sønderbros lokaler og køretøjer. Konsekvensen er, at med-arbejderne og de brugere, der færdes i Sønderbros bygninger, ikke udsættes fortobaksrøg.
2. Rygning er alene tilladt i det friRygning i det fri skal foregå på en sådan måde, at andre ikke udsættes for to-baksrøgen. Ledelsen kan anvise passende områder for rygning i det fri.
3. Rygning på udendørs arealer.A: Det er tilladt brugerne på de sikrede afdelinger at ryge på afdelingernes uden-dørs arealer. Der skal altid være medarbejdere til stede. Det vil blive opstillet sku-re til formålet.B: Grundet de særlige arbejdsvilkår, de ansatte underlægges på Sønderbro, erdet ikke muligt at forlade Sønderbro i arbejdstiden. Derfor må medarbejdere, hvisikke andet er muligt, ryge i arbejdstiden. Læs betingelserne for rygning i arbejds-tiden i bilag: Københavns Kommunes rygepolitik.
4. Ledelsen på Sønderbro kan dispensere fra rygepolitikken i særlige tilfælde.Dispensationen kan alene gives ved enkeltstående, festlige lejligheder.
5. Det er et ledelsesansvar, at rygepolitikken overholdes.
Ledelsen på Sønderbro har ansvaret for, at ovenstående regler overholdes. Le-delsen har derfor pligt til at skride ind overfor medarbejder, der ikke overholderovenstående.”
Kontakt til omverdenen mv.
Besøg
For så vidt angår unge der er anbragt i en sikret institution på grundlag af § 15, stk. 1,nr. 1-3, i magtanvendelsesbekendtgørelsen (socialpædagogisk grundlag), findes derregler om samvær og kontakt mellem forældrene og barnet i § 71 i lov om social ser-vice og kapitel 19 (navnlig pkt. 476) i vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særligstøtte til børn og unge og deres familier som senere ændret (senest ved ændringsvej-ledning nr. 83 af 27. september 2010).
Vejledningens pkt. 487 indeholder også regler om de unges kontakt med andre endforældrene.
24/37
Politiet kan i forhold til de unge der er anbragt i varetægtssurrogat, træffe beslutningom at nægte eller kontrollere besøg og om kontrol med brevveksling og telefonsamta-ler eller anden kommunikation, jf. retsplejelovens §§ 771-773 og magtanvendelsesbe-kendtgørelsens § 14, stk. 6. Beslutningerne kan indbringes for retten til prøvelse.
Kontrol med brevveksling og telefonsamtaler eller anden kommunikation kan i øvrigtkun ske hvis der foreligger en afgørelse herom fra børn og unge-udvalget, jf. § 123,stk. 2, i lov om social service.
Det fremgår af Sønderbros ”Fælles viden” at de unge har mulighed for at modtage be-søg af familie, venner og kæreste hvis de ikke er omfattet af besøgs- og brevkontrol.Besøg hos den unge skal altid aftales i god tid med afdelingen.
På afdeling Øst er der besøgstid mellem kl. 19.00 og 21.00. På afdeling Vest er be-søgstiden mellem kl. 16.00 og 17.00.
På afdeling Syd er der besøgstid mellem kl. 16.00 og 22.30. De enkelte besøg måhøjst vare 2 timer. De unge på afdeling Syd må maksimalt have ét besøg om dagen,og vennerne må højst komme 2 gange om ugen.
På baggrund af en konkret sag (som var omtalt i Dagbladet Politiken den 24. og 25.februar 2010) om en varetægtsfængslet ung som blev sigtet for voldtægt og drabsfor-søg på en kvinde som kom og besøgte ham i et besøgsrum, bad jeg i brev af 4. marts2010, med henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, om nærmere oplysningerfra Sønderbro – både om den konkrete sag og om spørgsmålet om besøg af venner,kærester mfl. generelt. Jeg bad også Sønderbro om at oplyse om institutionen før etbesøg afvikles, foretager en screening af de besøgende – også på baggrund af hvadden som besøget angår, er sigtet for – og om Sønderbros sikkerhedsforanstaltninger iøvrigt ved besøg (j.nr. 2010-883-6283). Jeg bad i brevet af 4. marts 2010 om at Søn-derbros svar blev sendt til mig gennem Københavns Kommune.
Sønderbro har i et brev af 8. marts 2010 har oplyst at institutionen ikke har besøgs-rum, og at der ikke er installeret alarmknapper. Sønderbro skrev endvidere følgende ibrevet:
”Ud fra generelle retningslinjer om rammer for besøg på afdelingerne vurderesdet i forbindelse med hvert enkelt besøg, hvordan det mest hensigtsmæssigt kanafvikles.
25/37
…
En meget stor del af vores unge er omfattet af besøgs- og brevforbud, hvilket in-debærer, at de normalt kun kan få besøg af forsvarer og sagsbehandler. I nogletilfælde arrangeres overvågede besøg, som principielt overvåges af politiet, mensom i enkelte tilfælde varetages af os, hvis politiet har særlige mandskabsmæs-sige problemer.
Ordinære besøg foregår efter en fast procedure med identifikation, gennemgangaf og underskrift på tro- og loveerklæring om kendskab til husorden, aflevering aftaske, kontrol af indhold i lommer og check på medbragte føde- og drikkevarer,samt eventuelle gaver. Det bemærkes, at vi ikke har tilladelse til at gennemførekropslige visitationer. (…)
Vi er altid opmærksomme på, hvad den unge, der modtager besøg er sigtet for,og afgør herudfra, hvor et besøg mest hensigtsmæssigt skal finde sted.”
Sønderbro vedlagde samtidig et eksemplar af en besøgsaftale. Det fremgår af be-søgsaftalen at den besøgende skal vise gyldig legitimation ved alle besøg. Den besø-gende skriver endvidere under på at den pågældende er indforstået med følgende be-tingelser for besøget:
“- Det er ikke tilladt at medbringe nogle former for våben.-Det er ikke tilladt under besøget at medbringe eller indtage hash, alkohol ogandre euforiserende stoffer. Hvis du er påvirket når du ankommer, vil du bliveafvist ved døren.--Hvis forespurgt skal indhold af lommer og lignende vises frem.Det er ikke tilladt at medbringe overtøj, tasker, mobiltelefon eller penge ind påafdelingen.----Personalet tjekker alle medbragte genstande ved ankomst.Du skal opføre dig ordentligt og følge personalets anvisninger.Besøget SKAL foregå på den indsattes værelse, og KUN der.Andre indsatte må IKKE opholde sig på det værelse som du besøger.
Overtrædelse af ovenstående kan få konsekvenser for både dig og den indsatte:Inddragelse af besøgstilladelsenPolitianmeldelse mv.”
26/37
Kommunen har i et brev af 7. april 2010, i tilslutning til Sønderbros redegørelse, bl.a.anført følgende:
”Socialforvaltningen finder på baggrund af Sønderbros beskrivelse af det konkre-te hændelsesforløb, at der var tale om en meget voldsom og beklagelig hændel-se, men vurderer samtidig, at den ikke kunne forudses, og at personalet harhandlet korrekt.
Socialforvaltningen kan supplerende oplyse, at Sønderbro ikke har haft episoder,hvor de besøgendes sikkerhed har været truet i 2008 og 2009. Socialforvaltnin-gen vurderer derfor, at der ikke er behov for at ændre retningslinjerne vedrørendebesøg på Sønderbro.
Om den konkrete unge kan det desuden oplyses, at pågældende var i varetægts-surrogat på institutionen, men nu sidder varetægtsfængslet i Vestre Fængsel, oghan skal ikke tilbage på Sønderbro.”
Jeg er enig med Sønderbro og Københavns Kommune i at der var tale om en megetvoldsom og beklagelig hændelse. Jeg har imidlertid, under henvisning til det somSønderbro og Københavns Kommune har anført, ikke grundlag for at foretage migmere konkret eller generelt.
Jeg beder dog Sønderbro om at oplyse hvorvidt – og i givet fald hvordan – Sønderbroindhenter oplysninger om den besøgendes eventuelle strafferetlige forhold, herundereventuelle verserende sager.
Jeg beder endvidere Sønderbro om nærmere oplysninger om Sønderbros sagsbe-handling, herunder i hvilket omfang en afgørelse om afslag på besøgstilladelse med-deles parterne i (besøgs)sagen skriftligt, gerne uddybet med eksempler. Med parternesigter jeg både til den unge og den der har søgt om besøgstilladelse.
Det fremgår af Sønderbros ”Fælles Viden” (om hverdagen på institutionen) at de ungepå afdeling Syd kan modtage opkald mellem kl. 16.00 og 18.00, og at de selv kan rin-ge ud mellem kl. 19.00 og 21.00. Der kan højst ringes ud i 15 minutter.
Det fremgår endvidere at der på afdelingerne Øst og Vest må ringes mellem kl. 16.00og 22.00.
27/37
Jeg beder Sønderbro om nærmere oplysninger om de unges kontakt til omverdenen iform af telefonsamtaler – herunder om hvilke telefonnumre de unge kan ringe op til,og hvordan Sønderbro kontrollerer dette.
Jeg beder også om nærmere oplysninger om institutionens eventuelle praksis foroverhøring af de unges samtaler, herunder de unge som ikke har besøgs- og brevkon-trol.
Euforiserende stoffer mv.
Af min tidligere inspektionsrapport (om inspektionen den 19. december 1997) fremgårdet at hashrygning til stadighed var et problem da stort set alle de anbragte røg hashsom blev indsmuglet bl.a. gennem vinduerne. Det blev dengang oplyst at afdelingenikke havde generelle problemer med narkotika i øvrigt. Institutionen modtog ikke stof-misbrugere.
Der er i magtanvendelsesbekendtgørelsen hjemmel for den sikrede afdeling/institutiontil at undersøge de unges værelser stikprøvemæssigt (når den unge anbringes i afde-lingen og før og efter besøg samt fravær, jf. bekendtgørelsens § 7) og på grundlag afen konkret mistanke (jf. § 8, f.eks. hvis den unge fremstår påvirket af euforiserendestoffer eller alkohol). Der er endvidere hjemmel til en – begrænset – undersøgelse afde unges person (bekendtgørelsens § 8, jf. § 10).
Under den samtale med ledelsen der indledte inspektionen, blev det oplyst at Søn-derbro stadig har et misbrugsproblem, især af hash. Som det fremgår under pkt. 7.1om besøg, har Sønderbro ikke mulighed for at visitere de besøgende.
Ledelsen oplyste også at man på Sønderbro af pædagogiske grunde har fravalgt atforetage personundersøgelser af de unge da Sønderbro principielt anser det for atvære en politimæssig opgave. Sønderbro mener i forlængelse af institutionens pæda-gogik at det er vigtigt at skelne mellem det pædagogiske arbejde og politiets arbejdemed at opklare forbrydelser.
Sønderbro oplyste dog at der kan forekomme en force majeure situation hvor perso-nalet efter bestemmelserne i magtbekendtgørelsen vælger at foretage ransagning afde unges værelser hvis institutionen ikke kan få fat i politiet.
28/37
Det fremgår af Revas rapport fra tilsynet den 19. oktober 2009 at afdelingerne i perio-der er præget af at det lykkes de unge at få hash ind i afdelingen. Dette er et tilbage-vendende problem. Det beskrives af en af afdelingerne som et forhold præget af af-magt der opstår ved at det lokale politi, til trods for et godt samarbejde, ikke til enhvertid kan hjælpe med denne problematik. Revas påpegede i rapporten vanskelighederneog problemerne i forhold til en tilbagevendende mistanke om at der smugles hash ogandre euforiserende stoffer ind i afdelingerne.
På grund af tilsynsrapportens kritiske bemærkninger (handlingsplan af 20. november2009) vedrørende disse vanskeligheder, besluttede ledelsen i kommunens center forkriminalitetstruede unge, i samarbejde med Sønderbros ledelse, at rette henvendelsetil Københavns Politi om en fornyet dialog og udvikling af samarbejdet. Der var ikke påinspektionstidspunktet fastsat en mødedato.
Endvidere gav tilsynets bemærkninger kommunen anledning til fornyede overvejelserom personalets muligheder for selv at handle i tilfælde af mistanke om stoffer i afde-lingerne. Spørgsmålet ville blive drøftet i institutionens sikkerhedsudvalg i december2009.
Jeg beder Sønderbro og Københavns Kommune om nærmere oplysninger om hvadder siden er sket på disse punkter.
Det fremgår af Sønderbros personalehåndbog ”Fælles Viden” at der ikke må indtagesalkohol på Sønderbro i arbejdstiden. Man må heller ikke møde spirituspåvirket på ar-bejde. Sønderbro kan dog dispensere herfra ved markering af særlige begivenhedersom f.eks. receptioner, indvielser, kurser og afslutning af udvalgsarbejder. Også vedinstitutionens personalejulefrokoster kan der nydes alkohol.
Det fremgår af Sønderbros personalehåndbog ”Fælles Viden” at institutionen ikke harnogen fast tilknyttet (praktiserende) læge, men at institutionen bruger de unges egenlæge eller lægevagten.
Under inspektionen oplyste ledelsen at en del af de unge er medicinerede. Den medi-cin som normalt bliver ordineret på institutionen, er medicin som ritalin, cyprex og tru-xal.
29/37
Det fremgår endvidere af personalehåndbogen at Sønderbro har mulighed for at be-nytte en speciallæge i psykiatri. Afdelingslederne kan på egen hånd rette henvendelsetil psykiateren.
Jeg forstod under inspektionen at speciallægen i psykiatri er på Sønderbro 4 timer omugen. Jeg beder Sønderbro om at oplyse om det er rigtigt forstået.
Kun hvis der er alvorlig og akut fare for en af de unges helbred eller liv, må Sønderbrotage varetægtsfængslede unge ud uden politiets tilladelse. Politiet skal i sådanne til-fælde underrettes hurtigst muligt.
I personalehåndbogen ”Fælles Viden” står der følgende om ordination og udleveringaf medicin:
”Optegnelser og dokumentation af ordination og medicingivningI de unges mapper/journaler indføres et faneblad under navnet medicin. Når enung er tilset/behandlet af læge/vagtlæge/psykiater, beder personalet lægen om atgøre tydelige optegnelser under fanebladet ’medicin’.
Ved telefonkonsultation skriver personalet tydeligt lægens instrukser ned underfanebladet ’medicin’, og sikrer sig ved oplæsning for lægen at instruksen er for-stået rigtigt.
Under fanebladet ’medicin’ ligger lister til optegnelse af udleveret medicin. Disselister udfyldes tydeligt hver gang der udleveres medicin, også håndkøbsmedicin.
Hvis en ung under opholdet på ’Sønderbro’ bliver ordineret medicin eller der skerændringer i en allerede ordineret medicin meddeles udskrivning til vores psykia-triske konsulent (…) som sender udskrivningsbrev til den unges praktiserendelæge.”
Det fremgår af Revas rapport fra tilsynet den 19. oktober 2009 at tilsynet anbefaledeen yderligere sikring af afdelingernes medicinhåndtering. Af Københavns Kommuneshandleplan fremgår det at forstanderen tilkendegav at afdelingernes praksis omgåen-de var blevet ændret.
I personalehåndbogen ”Fælles Viden” er det præciseret at medicinen skal opbevaresunder betryggende former i henhold til lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse herom.
30/37
Medicinen skal opbevares i et aflåst rum i et aflåst skab. Hvis der bruges fælles medi-cin, skal hver ungs medicin opbevares tydeligt adskilt fra de øvrige unges. Der må ik-ke være medicin til fælles brug – hverken håndkøbsmedicin eller naturmedicin. Medi-cin der skal bortskaffes, skal afleveres på apoteket.
Under inspektionen anførte jeg at det efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivlom hvad der er sket med restmedicin, og deraf følgende uberettigede mistanker – kanvære fornuftigt at få en kvittering fra apoteket. Det kan f.eks. foregå sådan at Søn-derbro selv skriver op hvad der bliver afleveret, og anmoder om apotekets kvitteringfor modtagelsen, f.eks. i form af et stempel.
Jeg beder Sønderbro om at oplyse om institutionen har indført en sådan ordning for atsikre at der ikke sker (kan ske) misbrug og omsætning af restmedicin.
Der er udarbejdet en beredskabsplan for trusler, voldsepisoder og andre traumatiskehændelser for personalet som fremgår af personalehåndbogen. Beredskabsplanenindeholder bl.a. følgende for så vidt angår øjeblikkelige tiltag:
”Handleplan ved nævnte episoder:
1.Det er vigtigt at den berørte medarbejder får assistance til at afgøre, hvad der vi-dere skal ske. Medarbejderen vil ofte være for chokeret til selv at tage realistiskebeslutninger. Det er derfor i første omgang lederen eller andre kolleger, som måtage beslutninger herom.
2.Ring derfor straks til lederen. Hvis denne ikke træffes ring da til kolleger og rekvi-rer assistance.
3.Andre yder psykisk førstehjælp, som omfatter:- almindelig omsorg, hjælp den berørte med praktiske ting- vær nær, skab tryghed, vis med kropssprog, at du er her- lad den berørte fortælle (evt. igen og igen), hvad der er sket
31/37
En voldsramt eller på anden måde chokeret medarbejder bør ikke tage hjem, førdet er sikkert at vedkommende kan få hjælp. Undersøg, om der er pårøren-de/venner i hjemmet, eller om den berørte evt. midlertidigt kan overnatte/tage op-hold hos andre. Vær evt. behjælpelig med at informere de pågældende om, hvadder er sket.
4.Medarbejderen skal udarbejde en skriftlig forløbsbeskrivelse, som skal afleverestil lederen senest første hverdag efter hændelsen. Medarbejderen kan få hjælp tilat skrive denne forløbs-beskrivelse fra kolleger, der kommer til assistance, ellerfra ledelsen.
5.Den enkelte medarbejder skønner i samråd med lederen, om hun/han ønsker atbenytte Københavns Kommunes tilbud om krisehjælp fra Trekanten (se nærmerei afsnit: Krisehjælp).”
Det fremgår endvidere af personalehåndbogen at det er af stor betydning at kollegerholder tæt kontakt til den voldsramte. Endvidere lægges der vægt på at episoden bli-ver fulgt op af lederen, bl.a. på det førstkommende personalemøde. Lederen skal og-så sikre sig at de formelle retningslinjer, f.eks. om sygemelding, kontakt til egen lægeog anmeldelse som arbejdsskade til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, bliveroverholdt.
I Revas rapport fra tilsynet den 19. oktober 2009 er det beskrevet at det er op til denenkelte medarbejder at vurdere om episoden har været af en karakter som eventueltbør politianmeldes. Tilsynet mener at en sådan praksis åbner for meget forskellige for-tolkninger. Der kan også være en fare for at der opstår skel i medarbejdergrupperne iforhold til hvad man skal kunne forvente og rumme af psykiske belastninger. Tilsynetlægger i rapporten op til en fornyet ledelsesmæssig udmelding på dette punkt.
Københavns Kommune har i notat af 20. november 2009 udarbejdet en handlingsplanpå baggrund af tilsynets anbefalinger. Heraf fremgår bl.a. følgende:
”Forstanderen har tilkendegivet, at vurderingen af om vold eller trusler om voldskal anmeldes til politiet altid sker i et samarbejde mellem forstanderen, den en-kelte medarbejder, dennes afdelingsleder og sikkerhedsrepræsentanten. Praksispå dette område drøftes i institutionens sikkerhedsudvalg, som næste gang af-holdes i december 2009.”
32/37
Jeg beder Sønderbro om at oplyse hvad der videre er sket på dette punkt.
På baggrund af en artikel i Politikens netavis den 25. februar 2010 – om to 16-årigedrenges flugt fra Sønderbro ugen forinden ved at true sig til personalets nøgler – badjeg den 4. marts 2010 med henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, Sønderbroom at oplyse hvordan det var lykkedes de to unge at true sig til personalets nøgler.Jeg bad også Sønderbro om at oplyse om de beredskabsplaner som Sønderbro harpå området for vold mod personalet, bør ændres/udbygges som følge af truslerne. Jegbad om at Sønderbro sendte mig institutionens svar via Københavns Kommune (j.nr.2010-884-6283).
I brev af 8. marts 2010 beskrev Sønderbro den konkrete episode samt 4 andre episo-der. Sønderbro skrev videre at forholdsordren til personalet er at de ved trusler fra deunge om fysisk overfald for at få fat i en nøgle, ikke skal modsætte sig fysisk. Denneforholdsordre følges hvilket også er grunden til at Sønderbro stort set ikke oplever voldmod personalet af fysisk karakter, mens trusler som f.eks. medfører udlevering af nøg-ler, kan afstedkomme psykiske mén. Sønderbro oplyste endvidere at der siden in-spektionen (den 19. november 2009) havde været yderligere 5 rømninger. Sønderbrohavde drøftet de enkelte episoder på afdelingsmøder og ved supervision. Episodernevar også blevet drøftet med Arbejdstilsynet, som den 23. februar 2010 gennemførte etplanlagt besøg på Sønderbro. Ved den lejlighed var temaet ”Sikkerhed og psykisk ar-bejdsmiljø”. Sønderbro oplyste også at det var meningen at dialogen med Arbejdstil-synet skulle fortsætte.
Københavns Kommune anførte i brev af 7. april 2010 bl.a. følgende til mig:
”Socialforvaltningen finder, at antallet af rømninger i januar og februar 2010 harværet uacceptabelt højt. Ud over at antallet af rømninger i denne periode har væ-ret højere end sædvanligt, kan Socialforvaltningen konstatere, at antallet af røm-ninger fra Sønderbro også de forudgående år har ligget relativt højt sammenlig-net med andre sikrede institutioner. Dette er baseret på Danske Regionershjemmeside, hvor antallet af rømninger er opgjort på årsbasis for de enkelte insti-tutioner.
Der er ikke udarbejdet generelle retningslinjer for sikkerheden på Sønderbro,men der eksisterer en række politikker, som skal sikre medarbejdernes sikker-hed. De indebærer f.eks. at medarbejderne altid har en bærbar telefon på sig, og
33/37
at der så vidt muligt er to medarbejdere med, når de unge er udenfor. Desuden erder en forholdsordre til medarbejderne om, at de ikke skal modsætte sig fysiskved trusler om fysisk overfald, hvis de unge forsøger at få fat i nøgle.
På baggrund af de mange rømninger og fraværet af generelle retningslinjer forsikkerheden på Sønderbro, vil Socialforvaltningen tage initiativ til at udarbejde enhandleplan i samarbejde med Sønderbro. Handleplanen har til formål at nedbrin-ge antallet af rømninger, uden at medarbejdernes sikkerhed kommer i fare. Soci-alforvaltningen vil derfor sammen med Sønderbro analysere de seneste rømnin-ger og afklare, om de har fællestræk, som nye tiltag kan rette op på. Alle nye til-tag skal vurderes i relation til om de øger risikoen for fysisk vold mod medarbej-derne.”
Det fremgår af Revas rapport fra tilsynet den 19. oktober 2009 at tilsynet også havdefokus på personalets sikkerhed i konfliktsituationer. Tilsynet anbefalede at det blevovervejet om personalet f.eks. skulle til at anvende bærbare alarmer.
Jeg har noteret mig Sønderbros og Københavns Kommunes oplysninger om rømnin-gen den 19. februar 2010 og de 4 forudgående rømninger.
Jeg har også noteret mig at Københavns Kommune har anført at der vil blive taget ini-tiativ til at udarbejde en handleplan med det formål at nedbringe antallet af rømninger.
Jeg beder Københavns Kommune om at oplyse mig om status for arbejdet med dennehandleplan. Hvis handleplanen er udarbejdet, beder jeg om at modtage en kopi.
Jeg beder også kommunen om at oplyse på hvilken måde kommunen følger med iomfanget af vold på Sønderbro.
Der var på tidspunktet for inspektionen ansat personale svarende til 70 årsværk. Påde 3 afdelinger er der primært ansat medarbejdere med pædagogisk baggrund. Påhver afdeling er der ligeledes ansat socialrådgivere og en lærer.
Der er altid 3 medarbejdere på arbejde i dagtimerne på hver afdeling; dertil kommerlæreren, den køkkenansvarlige faglærer og en socialrådgiver. I aftentimerne er der al-tid mindst 2 medarbejdere på arbejde, og nattetimerne er dækket med 2 vågne natte-
34/37
vagter som gør rent, bager og dækker bord til morgenmad. Herudover er der ansat etantal vikarer på hver afdeling.
Under inspektionen blev det oplyst at der generelt er en relativ høj personalegennem-strømning da ca. en tredjedel af personalet er blevet skiftet ud på et år. Målsætningener at komme ned på en personalegennemstrømning pr. år på ca. 20 pct. Begrundel-sen for den relativt høje personalegennemstrømning er arbejdets karakter.
Også Revas havde bemærkninger til den høje personalegennemstrømning i den tidli-gere nævnte tilsynsrapport, og Københavns Kommune anførte i det ligeledes nævntenotat af 20. november 2009 at der var iværksat en række initiativer for at forbedrefastholdelsen af personalet.
Det fremgår endvidere af tilsynsrapporten fra Revas at der var sket en væsentlig re-duktion i personalets sygefravær i forhold til det tidligere, meget høje niveau. Ifølgekommunens handlingsplan vil bestræbelserne på at mindske sygefraværet blive fort-sat.
Jeg beder Sønderbro om oplysninger om personalegennemstrømningen for perioden1. januar til 1. november 2010.
Det fremgår endvidere af Revas tilsynsrapport at der ydes supervision på Sønderbroen gang om måneden, og at medarbejderne har gode muligheder for efteruddannelse.Tilsynet anbefalede i rapporten Sønderbro at satse på efteruddannelse i forhold tilungdomspsykiatriske emner, herunder viden om ADHD.
Det fremgår af Københavns Kommunes notat af 20. november 2009 (handlingspla-nen) at Sønderbro på dette tidspunkt havde påbegyndt et undervisningsforløb i social-psykiatri på University College Copenhagen. Undervisningsforløbet havde en varighedpå 5 dage og skulle afholdes fra oktober 2009 og frem til foråret 2010.
Dette har jeg noteret mig.
Københavns Kommune har efter servicelovens § 5, stk. 7, (tidligere retssikkerhedslo-vens § 139) pligt til at føre tilsyn med hvordan Sønderbros opgaver løses. Tilsynet om-
35/37
fatter både indholdet af de tilbud som der skal føres tilsyn med, og den måde opga-verne udføres på.
I 2008 blev der foretaget et anmeldt tilsyn af Sønderbro af to medarbejdere fra Kø-benhavns Kommunes Socialforvaltning, afdelingen for kvalitet og tilsyn.
I 2009 blev tilsynet foretaget af Revas. Det fremgår af Revas rapport fra tilsynet den19. oktober 2009 at Københavns Kommune har valgt at der som hovedregel kun skalgennemføres et årligt tilsyn på de private og kommunale tilbud. Revas valgte at gen-nemføre sit tilsyn som et anmeldt tilsyn og begrundede det med at Revas ønskede atskabe et så godt og troværdigt grundlag for Revas vurderinger som muligt. Revas varopmærksom på at det åbnede muligheden for at Sønderbro kunne ”forberede sig” påtilsynet, og at et tilsyn under alle omstændigheder altid kun giver et øjebliksbillede afhvordan opgaverne løses på det enkelte sted.
Jeg beder Københavns Kommune om oplysninger om kommunens tilsyn med Søn-derbro i 2010, herunder om kommunen selv har udført/agter at udføre tilsynet. I givetfald beder jeg kommunen om at oplyse hvordan tilsynet er indrettet – herunder om til-synet foretages af medarbejdere i socialforvaltningen – og hvordan kommunen, i givetfald, sikrer tilsynets uvildighed.
Torturkomitéens besøg på Sønderbro
Den Europæiske Komité til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærendebehandling eller straf (CPT) – herefter Torturkomitéen – besøgte Danmark fra den 11.til den 20. februar 2008.
Torturkomitéen besøgte bl.a. Sønderbro. I den forbindelse udtalte komitéen bl.a. føl-gende om sundhedsbehandlingen mv. (rapport af 25. september 2008).
”Particular reference should be made to at girl met at Sønderbro who had beenadmitted shortly before the delegation’s visit. She did not appear to understandany of the languages spoken by staff and delegation members and her behavioursuggested that she might be suffering from a mental condition. The delegationexpressed concern about the girl’s state of health and indicated that she shouldbe examined by a psychiatrist with the assistance of an interpreter, which wassubsequently arranged.
36/37
110. The delegation was concerned to note that there was no systematic medicalscreening of minors and juveniles upon their admission to the secure depart-ments. The CPT recommends that such a screening be introduced without delay(…).”
Som det fremgår, var Torturkomitéen bekymret over at der ikke var nogen systematiskscreening af mindreårige og unge ved ankomsten til de sikrede institutioner, og komi-téen anbefalede at en sådan screening blev indført.
Danmark svarede den 23. februar 2009 (svaret er gengivet i Torturkomitéens sene-re rapport af 13. marts 2009) og redegjorde for hvilke tiltag der blev gjort for at sikremindreårige og unges sundhedsmæssige tilstand når de kom til sikre institutioner.
Magtanvendelsesbekendtgørelsens (nr. 1093/2010) § 33 lyder således:
”Alle børn og unge på sikrede og særligt sikrede afdelinger, der ikke allerede harfået foretaget en psykiatrisk udredning, skal tilbydes screening med henblik på atfå afdækket et eventuelt behov for psykiatrisk udredning, jf. lovens § 57 c, stk. 4.Stk. 2. Screeningen skal være påbegyndt senest 1 måned efter anbringelsen påden sikrede eller særligt sikrede afdeling.Stk. 3. Screeningen forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaverenog den unge, der er fyldt 15 år.Stk. 4. Screeningen skal foretages af en psykolog, en sygeplejerske med kend-skab til psykiatri eller en person med lignende baggrund eller efteruddannelse oghave et omfang og en kvalitet, der kan angive, om der er behov for en psykiatriskudredning.Stk. 5. I forbindelse med anbringelsen fremsender kommunen til den sikrede ellersærligt sikrede afdeling sagsakter, der har relevans for screeningen.”
Jeg foretager mig på ovennævnte baggrund ikke noget vedrørende dette spørgsmål.
Af FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder, artikel 37 c, fremgårdet at ethvert frihedsberøvet barn skal holdes adskilt fra voksne frihedsberøvede,medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets tarv.
Formålet med anbringelsen af unge i varetægtssurrogat eller en sikret institution medhenblik på afsoning af dom, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, er at beskytte mod
37/37
den belastning som det er at komme i fængsel (arresthus), og mod negativ påvirkningfra voksne kriminelle. For de administrativt frihedsberøvede er formålet at afværge atde unge skader sig selv eller andre, og at foretage pædagogisk observation der skaldanne grundlag for en eventuel senere længerevarende behandling. For så vidt angårde unge der er anbragt efter straffelovens § 74 a (ungdomssanktionen), er formålet atstyrke indsatsen og reaktionsmulighederne over for den hårde kerne af socialt bela-stede og utilpassede unge kriminelle og at give mulighed for at fastholde de unge ilængere tid og samtidig iværksætte en behandling der på længere sigt kan få de ungepå rette kurs.
Det er overordnet min opfattelse at Sønderbro, de fysiske rammer taget i betragtning,opfylder sit formål på en tilfredsstillende måde.
Jeg fik under inspektionen umiddelbart fornemmelsen af at der var en god indstillinghos personalet i forhold til at løse de opgaver som institutionen er stillet over for.
Opfølgning
Jeg beder om at Sønderbro og Københavns Kommune sender de oplysninger mv.som jeg har bedt om, gennem Socialministeriet som jeg også beder om en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Sønderbro, Københavns Kommune, Folketingets Retsud-valg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, Socialministeriet og de unge i insti-tutionen.Jens MøllerDirektør
