§71, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 34: Svarbrev af 21/12-10 om kommentarer på problemstillinger, som blev drøftet på møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværer (LPD), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har på baggrund af et møde medLandsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger (LPD) med brev af 9.november 2011 bedt mig kommentere på problemstillinger, som blev drøftetpå dette møde.Der spørges bl.a. om, hvilke regler der gælder for personer, der både er pati-entrådgivere og bistandsværger, for så vidt angår aflønning, mødefrekvens ogregler for fremmøde.Idet bistandsværgerne hører under justitsministerens ressort, har Justitsmini-steriet bidraget til min besvarelse.Der er som bekendt forskellige anledninger til, at der skal beskikkes henholds-vis bistandsværger og patientrådgivere, mens der er et vist sammenfald i deopgaver, de skal varetage.Hvis en patient udsættes for et tvangsindgreb omfattet af § 24, stk. 1, i be-kendtgørelse af lov nr. 1111 af 1. november 2006 om anvendelse af tvang ipsykiatrien, skal patienten have beskikket en patientrådgiver.Hvis en person er dømt til anbringelse i psykiatrisk sygehus eller sygehusafde-ling, i institution for personer med vidtgående handicap eller i forvaring m.v.efter straffelovens §§ 68-70, eller hvis afgørelsen giver mulighed for en sådananbringelse, skal der ifølge straffelovens § 71, stk. 2, beskikkes en bistands-værge for den pågældende.For personer, som er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetligafgørelse, finder reglerne om beskikkelse af en patientrådgiver kun anvendel-se, hvis den pågældende ikke allerede har fået beskikket en bistandsværge, jf.§ 2, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 892 af 14. december 1998om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse.Den samme person vil således ikke på samme tid have beskikket både enpatientrådgiver og en bistandsværge.En bistandsværge skal holde sig underrettet om tilstanden hos den person,beskikkelsen angår, og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltnin-ger ikke udstrækkes længere end nødvendigt, jf. straffelovens § 71, stk. 2, 2.pkt. Bistandsværgen skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge den per-son, bistandsværgen er beskikket for. Besøg skal herefter finde sted efter be-hov, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 9.

Jeg er bekendt med at Psykiatrien i Region Sjælland ved brev af 1. december2010 har svaret Folketingets § 71-tilsyn på spørgsmålet om anvendelsen afden vedlagte blanket, og at det heraf fremgårat blanketten alene anvendes påSikringsafdelingen.Desuden fremgår det, at blanketten alene anvendes i de få tilfælde, hvor enpatientrådgiver/bistandsværge insisterer på at være alene med patienten ogdermed ikke ønsker at følge personalets råd og vejledning om, at det er forfarligt for den pågældende at gå ind til patienten alene.Det er min opfattelse, at der således ikke er tale om, at besøget nægtes gen-nemført, men derimod at der gøres notat om, at vedkommende patientrådgi-ver/bistandsværge er blevet vejledt om, hvilke risici besøgets afvikling efterafdelingens opfattelse indebærer. Det er naturligvis en forudsætning, at derikke stilles som betingelse for besøgets gennemførelse, at patientrådgive-ren/bistandsværgen underskriver blanketten.Jeg kan hertil oplyse, at det gælder for såvel bistandsværger som patientråd-givere, at de ’har ret til fri og uhindret, personlig, skriftlig og telefonisk forbin-delse’ med patienten. I den forbindelse er udgangspunktet naturligvis, at derskal være adgang for bistandsværgen/patientrådgiveren til at mødes med pa-tienten på tomandshånd.Vi må imidlertid se i øjnene, at der på Sikringsafdelingen er indlagt patienter,som er så konkret og aktuelt farlige, at det vil være uforsvarligt, hvis sygehus-ledelsen ikke sørger for, at der bliver taget fornødne forholdsregler for sikker-heden for de personer, der færdes på afdelingen, herunder bistandsværger ogpatientrådgivere.Derfor mener jeg også, at det kan være meget relevant efter en konkret vurde-ring at advare patientens bistandsværge/patientrådgiver om patientens farlig-hed, herunder om risikoen ved at bistandsværgen/patientrådgiveren går ind tilpatienten uden personaleledsagelse. Jeg ser faktisk dette som en i nogle til-fælde nødvendig, forebyggende foranstaltning med henblik på at undgå unød-vendige voldelige udfald fra patienten. Det er for mig at se en vurdering, sombunder i hensynet til sikkerheden for bistandsværgen/patientrådgiveren samtsikkerheden for personalet, som vil blive nødt til at gribe ind i tilfælde af voldmod bistandsværgen/patientrådgiveren. Men også af hensyn til patienten skalfysiske og strafferetlige konsekvenser af et voldeligt overfald så vidt muligtforebygges.Derimod mener jeg, at det vil stride mod bistandsværgens/patientrådgiverensret til fri og uhindret adgang til patienten, såfremt bistandsværgen/patientråd-giveren bliver nægtet adgang til patienten uden personaleledsagelse.I tilfælde, hvor bistandsværgen/patientrådgiveren bliver udsat for vold ellerbliver bestjålet af en patient under besøget, gælder de alm. strafferetlige be-stemmelser, og volden eller tyveriet kan således meldes til politiet med even-tuelle strafferetlige konsekvenser til følge for gerningsmanden.Afslutningsvis bliver der spurgt om, hvilke konsekvenser det har i forhold tileventuelle erstatningskrav og lignende, hvis bistandsværgen/patient-

Indenrigs- og sundhedsministeren