Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2010-11 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 19
Offentligt
10. november 2010
Inspektion af Børnecenter Himmerlandden 22. marts 2010ENDELIGJ.nr. 2010-0495-0618/KV/ATG3
1/45
Indholdsfortegnelse1.2.3.Indledning................................................................................................................ 3Generelt om Børnecenter Himmerland ................................................................... 4Bygningsmæssige forhold mv. ................................................................................ 63.1.3.2.3.3.3.4.3.5.3.6.3.7.3.8.3.9.4.De tre afdelinger ........................................................................................... 6Afdeling Kilden .............................................................................................. 6Afdeling Skoven ............................................................................................ 7Fællesområde med personalefaciliteter, garderober mv. ............................. 8Afdeling Bakken ............................................................................................ 9Toilet- og badeforhold ................................................................................... 91. sal ........................................................................................................... 10Kælder ........................................................................................................ 10Udendørsarealer ......................................................................................... 11
Børnene . .............................................................................................................. 114.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.6.4.7.4.8.4.9.Generelt ...................................................................................................... 11Visitering ..................................................................................................... 12Handleplaner .............................................................................................. 13Forældreindflydelse og -kontakt ................................................................. 16Medicin, læge mv. ....................................................................................... 17Undervisning ............................................................................................... 18Overlevering ............................................................................................... 19Daglig struktur og fritid ................................................................................ 19Økonomiske forhold .................................................................................... 21
4.10. Mobiltelefoner, tv mv................................................................................... 214.11. Rygepolitik .................................................................................................. 224.12. Alkohol mv. ................................................................................................. 234.13. Rømning ..................................................................................................... 234.14. Seksuel adfærd ........................................................................................... 244.15. Vold mv. ...................................................................................................... 255.Magtanvendelse .................................................................................................... 265.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.Regler om magtanvendelse i institutioner uden for hjemmet ..................... 26Lukkede døre og frisk luft ........................................................................... 30Modtagne registreringer.............................................................................. 30Anvendelse af skemaer mv. ....................................................................... 31Lidt om sagerne .......................................................................................... 36Rebild Kommunes tilsyn med hjemmets anvendelse afmagtanvendelsesbekendtgørelsen ............................................................. 37
2/45
6.7.
Personaleforhold ................................................................................................... 38Tilsynsordning ....................................................................................................... 397.1.7.2.7.3.Generelt ...................................................................................................... 39Rebild Kommunes tilsyn ............................................................................. 41Det personelle tilsyn ................................................................................... 44
Opfølgning …. .............................................................................................................. 44Underretning .. .............................................................................................................. 45
3/45
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle de-le af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøge en-hver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombudsman-dens virksomhed.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af mine medarbejdereden 22. marts 2010 inspektion af Børnecenter Himmerland, som ligger i Rebild Kom-mune.
Inspektionen bestod af en indledende og afsluttende samtale med børnecenterets for-stander, souschefen, en konstitueret afdelingsleder og tre medarbejderrepræsentanterfra samarbejdsudvalget og en rundvisning på børnecenteret. Lederen af Familieafde-lingen, Godkendelse og Tilsyn, i Rebild Kommune og en konsulent fra Rebild Kom-mune deltog under inspektionen.
Børnene på børnecenteret var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspek-tionen og muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig og mine medar-bejdere om generelle forhold på hjemmet eller det enkelte barns egne forhold. Jeghavde en samtale med fire af børnene om generelle forhold vedrørende centeret.Børnene har efterfølgende hver især fået et enslydende brev fra mig om de forholdsom blev drøftet under samtalen.
Forud for inspektionen modtog jeg forskelligt materiale om Børnecenter Himmerland,herunder interne instrukser og retningslinjer. Jeg modtog statusrapporter udarbejdet afRebild Kommune fra henholdsvis 2008 og 2009. Jeg modtog endvidere forud for in-spektionen materiale fra Rebild Kommune, bl.a. et notat om standard for tilsyn somvar vedtaget i kommunen i august 2008 og et referat vedrørende et generelt tilsynsbe-søg afholdt den 4. juni 2009 efter metoden ”monitoring og audit.”.
Under inspektionen anmodede jeg om udlån af institutionens skriftlige materiale ommagtanvendelse foretaget på afdeling Bakken i perioden fra den 1. januar 2009 til ogmed den 10. januar 2010. Hvis antallet af sager oversteg 10, ønskede jeg dog kun deseneste 10 sager. For at have et sammenligningsgrundlag bad jeg tillige om at låne 10
4/45
sager om magtanvendelse foretaget i den ovennævnte periode på afdeling Skoven ogafdeling Kilden. Jeg modtog samme dag 20 magtanvendelsesindberetninger forud forvarslingen den 11. februar 2010 af inspektionen.
De nærmere regler om magtanvendelse findes i magtanvendelsesbekendtgørelsen,som er udstedt i medfør af bl.a. § 123 i lov om social service. På inspektionstidspunk-tet gjaldt lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, som nu er afløst af lovbe-kendtgørelse nr. 1096/2010, og bekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007 om magtanven-delse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet. Sidstnævnte bekendt-gørelse er nu afløst af bekendtgørelse nr. 1093/2010.
Under inspektionen bad jeg også om at få udleveret nogle eksempler på handleplaner(jf. servicelovens § 140). Jeg modtog efterfølgende kopi af to handleplaner der er ud-arbejdet for to af centerets børn. Jeg henviser til pkt. 4.3 nedenfor. Jeg modtog underinspektionen endvidere to udviklingsplaner udarbejdet for to af centerets børn hen-holdsvis den 3. og 4. november 2009.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Børnecenter Himmerland ogRebild Kommune for at myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med even-tuelle bemærkninger om de faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til.Rebild Kommune har ved e-mail af 3. november 2010 fremsendt børnecenterets ogkommunens fælles bemærkninger, hvoraf de fleste er indarbejdet i denne rapport.
Generelt om Børnecenter Himmerland
Børnecenter Himmerland blev etableret i 1951 under navnet William S. KnudsensBørnehjem og blev drevet af organisationen ”Red Barnet” indtil 1976 i henhold til endriftsaftale med Socialstyrelsen. I 1976 overtog Nordjyllands Amt driftsaftalen og ind-kredsede målgruppen til børn fra Nordjyllands Amt. I 1992 skiftede børnehjemmetnavn til Børnecenter Himmerland som led i en større omstrukturering på institutions-området. Som led i kommunalreformen overgik børnecenteret til Rebild Kommune den1. januar 2007. Børnecenteret fungerer som et miljøterapeutisk behandlingshjem forbørn og unge med alvorlige omsorgssvigt og dertil tilknytningsmæssige forstyrrelser. Idet følgende anvendes betegnelsen børn som dækkende over både børn og unge.
Børnecenter Himmerland har tre afdelinger. På afdeling Kilden modtages børn akutsom følge af en pludselig opstået situation. Børnene er på afdelingen indtil kommu-nens sagsbehandler har fået skabt klarhed om barnets fremtid. De akut kriseramtebørn tilbydes omsorg, stabilitet og trygge rammer.
5/45
På Kilden modtages desuden børn som indskrives til observation. Disse børn er i en6-måneders periode under socialpædagogisk observation med det formål at udarbej-de en rapport som beskriver børnenes behandlingsbehov. I næsten alle tilfælde fore-tager centerets psykolog også en psykologisk undersøgelse af børnene. Resultaterneheraf munder ud i en rapport som fremlægges for forældre og kommunens sagsbe-handler ved afslutningen af observationsperioden, og den danner grundlag for denfremtidige plan der skal laves i forhold til barnet. I nogle af tilfældene vurderes det atbarnet skal forblive på børnecenteret, og varigheden af det fortsatte ophold og denpædagogiske og eventuelt behandlingsmæssige indsats aftales nærmere med kom-munen.
På afdelingerne Bakken og Skoven bor de børn som anbringes til socialpædagogiskbehandling i henhold til en miljøterapeutisk tilgang. Det kan både være børn som til-bydes behandling med henblik på at vende tilbage til familien, en plejefamilie eller enanden permanent foranstaltning, og børn med tilknytningsforstyrrelser som tilbydes enlængerevarende behandling. Sidstnævnte børn forbliver efter al sandsynlighed påbørnecenteret indtil der er fundet et relevant ungetilbud.
Den miljøterapeutiske tilgang handler om at udnytte de muligheder der ligger i detdaglige samværs rutiner og socialpædagogiske aktiviteter. Dette indebærer at hver-dagen er planlagt, struktureret og rummelig. Børn med tilknytningsforstyrrelser har oftevanskeligheder i form af en udadreagerende og dyssocial adfærd. Derfor lægges dervægt på at opbygge relationer i det omfang det enkelte barn formår det. Børnene ar-bejder med deres udvikling på forskellige niveauer – både i samspil med andre børnog voksne og ved aleneaktiviteter. Der arbejdes med udvikling af sociale kompeten-cer, følelsesmæssig udvikling og øget selvværd. Dagligdagen er kendetegnet ved om-sorgsfuldhed, forudsigelighed, tydelige voksne og samtidig læring, udfordring og dia-log. Behandlingen har til formål at gribe ind i barnets personlighedsstruktur i form aftæt udviklingsstøtte. Fokus rettes mod at barnets eventuelle fejludvikling stoppes ogerstattes med en mere hensigtsmæssig funktionsmåde.
Børnecenteret er normeret til 18 børn, fordelt på de 3 afdelinger med 6 børn på hverafdeling. På tidspunktet for inspektionen var der 15 børn. Børnene er af begge køn ialderen 4-16 år. Aldersgrænsen er fleksibel når der er tale om søskende. På behand-lingsafdelingerne må børnene ikke være mere end 10 år ved indskrivningen. Børneneer fortrinsvis normalt begavede.
Hjemmet er oprettet og drives efter servicelovens §§ 66 og 67, stk. 1.
6/45
Bygningsmæssige forhold mv.
Børnecenter Himmerland er beliggende mellem Skørping og Rebild i naturskønneomgivelser. Bygningen er opført i gasbeton med rødt tegltag og er bygget i tre plan:en høj kælder, stuetage samt 1. sal under skråtaget. Børnecenteret råder over en me-get stor naturgrund, omkranset af træer.
Børnecenterets tre afdelinger: Skoven, Kilden og Bakken er adskilte, men ligger isamme bygning. Bygningen består af en langside der huser afdelingerne Skoven ogKilden. Vinkelret derpå er en bygning der indeholder afdeling Bakken, som ligger i denfjerne ende af længen; nærmest sammenføjningen ligger et fællesområde med perso-nalegarderobe, personalerum og den fælles garderobe for børnene på Skoven og Kil-den. Hovedindgangen ligger i hjørnevinklen mellem de to bygninger, og markerer ad-skillelsen mellem Kilden (til venstre) og Skoven (til højre) for indgangen.
De tre afdelinger ligger alle i stueetagen, og hver afdeling er indrettet med bl.a. seksværelser, et kontor, fælles bade- og toiletforhold samt et køkken/alrum og opholds-stue.
Kilden ligger til venstre for indgangen i kompleksets langside og adskiller sig fra de toøvrige afdelinger ved bl.a. at rumme børnecenterets storkøkken.
Afdelingen har en gennemgående midtergang med værelser og øvrige rum fordelt påhver side heraf. I gangen er ophængt en tavle der viser (med navn og foto) hvilkevoksne der er på arbejde hver dag i ugen, henholdsvis morgen, aften og nat. For en-den af gangen, i gavlen, er der et stort vinduesparti med udsigt til en overdækket ter-rasse og videre ud til centerets udendørs faciliteter med legeplads, boldbaner osv.Terrassen har et par borde og bænke, grill mv.2
Værelserne er af lidt varierende størrelse, men generelt fra ca. 10 m og op. De frem-træder lyse og venlige. Børnecenteret stiller det almindelige børneværelsesinventar tilrådighed, men værelserne er derudover alle personligt indrettet hvad angår udsmyk-ning og tilbehør. På Kilden har en af pædagogerne syet gardiner, sengetæpper osv. imatchende stoffer og farver til nogle af værelserne.
7/45
Et lille rum er indrettet til fælles brug med en computer af ældre dato og en spillekon-sol.
Spiseafdelingen ligger lige ved siden af centerets køkken. Alle seks børn og afdelin-gens voksne sidder sammen omkring spisebordet, og alle børnene har faste pladser.Bordplanen er sammen med ugens madplan og ugen ”tjans”-plan hængt op på op-slagstavlen i spisestuen. Tjans-planen viser for hver enkelt dag i ugen hvilket barn dersammen med en voksen har ansvaret for bl.a. at rydde af bordet, sætte stole op, fejegulv osv. Foruden spisepladsen indeholder rummet en pc-arbejdsplads med printer ogen reol fyldt med brætspil og lignende.
Det tilstødende køkken, der forbereder såvel frokost som aftensmad til alle tre afdelin-ger, er moderne indrettet og med det udstyr der hører til et storkøkken.
Over for spisestuen ligger Kildens opholdsstue. Rummet er møbleret med lyse bøge-træsmøbler og indeholder bl.a. to tremmesofaer med sorte læderhynder, to dertil mat-chende lænestole, en sort sækkestol, et sofabord samt nogle hylder og reoler medpyntegenstande, bøger og kurve med legetøj. Stuen har et fladskærms tv, dvd-afspiller og stereoanlæg. Stuen fremtræder lys og venlig med stearinlys, billeder påvæggene og adskillige grønne planter.
Skoven ligger i den modsatte ende af bygningen i forhold til Kilden, dvs. til højre forindgangen. Også her er der en midtergang som fordelingsrum for de enkelte værelsermv., og der er ligeledes i gangen ophængt en tavle der viser hvilke voksne der er påarbejde i løbet af dagen og i løbet af ugen.
Fra afdelingen er der adgang til trappen der fører op 1. sal, som bl.a. huser admini-strationen, og ned til kælderen.
Værelserne er nogenlunde tilsvarende Kilden og er således ikke særskilt beskrevet.
Der er et meget lille computerrum med en noget utidssvarende computer.Der er et fuldt udstyret køkken samt en spiseafdeling – med faste pladser efter en planophængt på opslagstavlen. I køkkenet anrettes den mad som er forberedt af madmo-ren i køkkenet på Kilden. Afdelingen laver selv morgenmad.
8/45
En høj reol adskiller køkken/alrummet fra opholdsstuen; på reolen opbevares bøger,brætspil samt pyntegenstande og billeder af børnene.
Møblementet i opholdsstuen består af en hjørnesofa i sort læder, et sofabord, et parklassiske armstole i hørflet samt forskellige reoler i lyst træ med bl.a. tv og dvd-afspiller. Der er skabt en hyggelig stemning med bl.a. stearinlys, pyntegenstande, bil-leder på væggene og grønne planter.
Fra opholdsstuen er der udgang til en stor terrasse med borde og bænke og fuglefo-derbræt. Fra den højtliggende terrasse er der trapper ned mod den del af haven derrummer bl.a. børnecenterets bålplads, brændeskure osv.
Fra Skoven (og tillige fra Kilden) er der adgang til fællesområdet hvor bl.a. garderobenbefinder sig.
Fællesområde med personalefaciliteter, garderober mv.
Vinkelbygningen er placeret midt på hovedbygningens langside. Den del af bygningensom er nærmest hovedbygningen, er et fællesområde hvortil både Kilden, Skoven ogBakken har direkte adgang, fra hver sin side.
Fællesområdet rummer først og fremmest personalefaciliteterne. Her er personale-garderoben, toilet/bad og et personalerum. Personalegarderoben har aflåselige skabeforuden knagerækker til tøj og hylder til skiftesko/-støvler. Her hænger også nøglernetil centerets to minibusser, skemaet over buskrævende faste aktiviteter og reservati-onsskemaet til yderligere lån af en af minibusserne.
Over for personalegarderoben ligger personalerummet. Det er lyst og indbydende ind-rettet, med vinduer på rummets langside. Den ene endevæg er dekorativt tapetseretmed et blomstret tapet i hvide, lilla og grønne farver, og det meste af det øvrige inven-tar og tilbehør er holdt i disse tre farver. På den modsatte endevæg er ophængt en re-ol i hvide og lilla farver, og i midten af rummet står et stort møde-/spisebord i hvidt træmed lilla dækkeservietter og hvide stole. I det ene hjørne står en komfortabel hvilestol.Endelig er der et klaver.
Den fælles garderobe for børnene fra både Skoven og Kilden befinder sig også i fæl-lesområdet. Garderoben er indrettet med et traditionelt, fastmonteret garderobesystemmed en hylde øverst, dernæst knager og nederst plads til fodtøj.
9/45
Fra fællesområdet fortsætter gangen ind til Bakken; lige før indgangen til Bakkenhænger centerets brandalarm på væggen. Der er ligeledes et skilt med instrukser i be-tjening af brandalarmen og et skilt med en generel evakuerings instruks.
Det første af afdelingens lokaler man kommer ind i fra fællesområdet, er et "spilleloka-le” indrettet med et tv med spillekonsol, en pc samt en Nintendo Wii med tilhørendesækkestole. Der er også et mindre spisebord, hvor de to ældste børn (på 13-14 år)spiser. Rummet kan også bruges til fester, idet der er ophængt en discokugle og tilhø-rende lysudstyr.
Køkkenet er tilsvarende de øvrige to afdelinger, dog har man her valgt en spisebords-løsning med to separate borde.
Møblementet i opholdsstuen består ligesom i Skoven af en hjørnesofa i sort læder, tomatchende lænestole, sofabord og reoler med bl.a. fladskærms tv, dvd-afspiller ogstereoanlæg. Også her er der skabt en hyggelig atmosfære med gardiner, grønneplanter, stearinlys og billeder på væggene.
De fleste af værelserne har tilsvarende størrelse som de to øvrige afdelinger; dog er toaf værelserne forholdsvis små. Det ene værelse blev efter det oplyste beboet af etbarn som har behov for enkle og tætte rammer. Flere af de øvrige værelser var medpersonalets hjælp meget kreativt dekoreret med fotostater eller vægmalerier medf.eks. fodboldklub logoer.
Garderoben som hører til Bakken, har en knagerække samt hylder foroven og forne-den. Fra garderoben er der via en trappe adgang til 1. sal af bygningen.
Ingen af værelserne har eget bad og toilet; hver afdeling har således fælles toilet- ogbadefaciliteter. Toilet- og badeforholdene i f.eks. afdeling Skoven består af to bruseni-cher med badeforhæng, et badekar, håndvaske og to toiletter (det ene – med skilt pådøren – forbeholdt piger). Der er hvide fliser på væggene, knagerækker til håndklæderog hylde til tandkrus/-børster, shampoo mv. I Skoven var der fugtskader på loftet ibrusenichen, hvor malingen var skallet af; på Bakken var malingen skallet af vandrø-rene.
10/45
Jeg går ud fra at børnecenteret løbende er opmærksom på at få eventuelle fugtskaderi badeværelser udbedret.
Fra hver afdeling er der adgang til 1. sal.
1. salen af hovedbygningens langside rummer i den ene ende mødelokale samt kon-torer til forstanderen, socialrådgiver og kontorpersonale.
Længere henne ad gangen er der et besøgsrum som forældre kan bruge når de be-søger deres børn. Dette rum er indrettet med et spisebord med plads til fire personer,en sofa, sofabord og to lænestole samt en reol med spil og legetøj. Der er tæpper pågulvet og billeder på væggene.
I den modsatte ende af gangen er der et stort lokale i hele bygningens bredde som erberegnet som en slags klublokale for de større børn. Rummet indeholder et spisebordmed plads til seks personer og en hvid hjørnesofa med sofabord. I et tilstødende loka-le er der et køkken med spiseplads. Det blev oplyst at rummet for tiden ikke er i brug.
1. salen af vinkelbygningen huser bl.a. et musikrum og et lokale indrettet med henblikpå legeterapi.
Som brandtrappe er der en vindeltrappe med udgang i forbindelse med kontoradmini-strationen.
I kælderen findes centerets vaskefaciliteter. I gangen er der opstillet et meget langtbord, inddelt i felter med hvert barns navn, hvor tøjet bliver lagt efter vask.
Der er også et gymnastiklokale med ribber, madrasser, motoriktræningsredskaber,bordtennisbord og boksepude.
Hængslet i loftet til ophængning af boksepuden bør efterses idet det virker lidt løst.Jeg går ud fra at børnecenteret vil være opmærksom herpå.
I kælderen findes der også nogle kasser således at der kan bygges en lille scene.
11/45
Til Børnecenter Himmerland hører store udendørsarealer.
I forbindelse med indgangspartiet er der en stor flisebelagt plads som egner sig tilf.eks. cykel-, mooncar- og rulleskøjteaktiviteter og til basketballspil.
Til venstre herfor er der en stor legeplads i naturstil med bl.a. gynger, klatrestativ ogbalancebomme. Hele området har sand som faldunderlag, men derudover er der i detene hjørne indrettet en decideret sandkasse med de dertilhørende legeting.
Bag legepladsen er der boldbaner med fodboldmål.
Yderst, i forbindelse med de træer som omgiver grunden, er der en kunstigt anlagtbakke og en bane til bmx.
På den anden side af bygningen, ved bagsiden af hovedbygningen, er der et arealmed bålplads, legehuse og brændeskure.
Endelig er der på Bakkens terrasse et kaninbur med to kaniner som tilhører et af bør-nene.
Børnene på centeret er i den skolepligtige alder. På tidspunktet for inspektionen vardet yngste barn 5 år og det ældste barn 14 år. Børnene på Skoven og Bakken bor påbørnecenteret i flere år, ofte indtil der er fundet et relevant ungetilbud. Det barn somhavde boet længst på børnecenteret, havde boet der i 6 år.
Børnene har som nævnt sociale og adfærdsmæssige problemer som bunder i tidligefølelsesmæssige skader, og omfattende tilknytningsforstyrrelser i forhold til andremennesker. Som følge heraf har de fleste børn skolemæssige problemer og indlæ-ringsvanskeligheder. De fleste af børnene er som nævnt normalt begavede.
Børnene kommer som oftest fra eget hjem. Geografisk kommer de fra Nordjylland.
På tidspunktet for inspektionen var ca. halvdelen af børnene tvangsanbragte. Børne-centeret støtter børnene i at have en tæt kontakt med deres forældre og sørger for atforældrene er informerede om barnets hverdag. Børnene får jævnligt besøg af foræl-
12/45
drene og er efter aftale hjemme på besøg i weekender og i ferier. Nogle af børnenehar overvåget samvær med deres forældre.
Det følger af servicelovens § 50, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, hvis det må antagesat et barn eller en ung kan trænge til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, skal undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørel-sen træffes som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren ogden unge hvis han eller hun er fyldt 15 år. Der er dog mulighed for at gennemføre enundersøgelse uden den unges samtykke efter § 50, stk. 9, og uden samtykke fra for-ældremyndighedsindehaveren og den unge efter § 51.
Efter lovens § 50, stk. 6, skal undersøgelsen munde ud i en begrundet stillingtagen tilom der skal iværksættes foranstaltninger til støtte for barnet eller den unge, og i givetfald hvilke. En af de mulige foranstaltninger er efter § 52, stk. 3, nr. 8, anbringelse afbarnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66. Dette kanf.eks. være en institution som Børnecenter Himmerland.
Inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter bl.a. § 52, skal der ifølge § 140,stk. 1, udarbejdes en handleplan. Betyder hensynet til barnet eller den unge at manikke kan vente på at der bliver udarbejdet en handleplan, er det tilstrækkeligt kortfattetat angive formålet med foranstaltningen. Kommunalbestyrelsen har så ansvaret forsnarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.
Når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal der således som ud-gangspunkt foreligge en undersøgelse af barnets forhold efter § 50 og en handleplanfor det videre forløb efter § 140.
Børnecenter Himmerland visiterer i samarbejde med Rebild Kommune de børn somhenvises til ophold på centeret. Ofte kontakter hjemkommunen telefonisk børnecente-ret for at forhøre sig om der er plads, og om barnet hører hjemme i målgruppen.Hjemkommunen beskriver i sin henvisning baggrunden for den ønskede anbringelseog vedlægger relevant oplysningsmateriale, f.eks. § 50-undersøgelsen, psykologiskeundersøgelser, børnepsykiatriske undersøgelser, udtalelser fra skole, daginstitutionmv. Derefter afklares det om barnet kan optages på børnecenteret.
Jeg beder børnecenteret om at oplyse hvilke personer på centeret der foretager visita-tionen.
13/45
Børnecenteret lægger stor vægt på en grundig udredning og visitering af børnene forat få afklaret om børnene passer ind i målgruppen for børnecenteret. Der holdes afkla-rende møder med sagsbehandler og personalet på børnecenteret for at afstemme for-ventningerne. Børnecenteret er ikke umiddelbart egnet til at modtage børn med fysi-ske handicap, men er ikke uvillig hertil hvis centeret på forhånd kan planlægge mod-tagelsen af barnet. Hvis et barn f.eks. har en organisk skade som bevirker at det hørerunder handicapområdet, visiteres barnet videre af hensyn til behovet for de andrebørn på børnecenteret.
Når det er besluttet at et barn skal bo på Børnecenter Himmerland aftales der et ind-skrivningsmøde med forældrene, forstander, afdelingsleder, kontaktpædagog, social-rådgiver, psykolog og skole. Dernæst aftales der to forbesøg. På det første besøg del-tager eventuelt kun forældrene, og på det andet besøg deltager også barnet. Ved detførste besøg vil afdelingens børn ofte være ude af huset. På besøgene fortælles derom hjemmet, og et indflytningstidspunkt fastlægges. Der arrangeres eventuelt også etforbesøg på skolen.
Hvert barn har to kontaktpersoner. Den ene er pædagog i den afdeling hvor barnetbor, den anden kontaktperson er børnecenterets socialrådgiver, afdelingsleder ellerforstander. Kontaktpersonerne har ansvaret for samarbejdet med forældre, skole ogsagsbehandler fra hjemkommunen. Det er kontaktpersonerne der i samarbejde medde øvrige medarbejdere i teamet for barnet udarbejder observationsrapporter og be-handlingsplaner for barnet. Børnecenterets psykolog udarbejder test og undersøgelseraf barnet og laver legeterapi for de børn som har brug for det.
Der afholdes to statusmøder om året. Til brug for møderne vil der foreligge en status-rapport/udviklingsplan på barnet, og det er disse rapporter som ligger til grund fordagsordenen på statusmøderne. På statusmøderne deltager forældre, eventuelt enstøtteperson til forældrene, afdelingslederen, kontaktpædagogen og socialrådgivere.Formålet med mødet er at vurdere, godkende og eventuelt justere den videre udvik-ling og behandling. Sagsbehandleren fra den anbringende kommune deltager også istatusmøderne, og vedkommende har i tilknytning til mødet en samtale med barnet(børnesamtalen).
Det fremgår af § 140 i serviceloven at der for blandt andre den persongruppe som in-spektionen omfatter, skal udarbejdes en handleplan inden der træffes afgørelse omforanstaltninger efter § 52, § 58 eller § 76 i serviceloven.
14/45
Servicelovens § 140, stk. 5 og 6, bestemmer følgende om hvad en handleplan skalindeholde, og hvordan den skal udarbejdes:”§ 140
…
Stk. 5.En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats derer nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgel-ser, der er gennemført, jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets ellerden unges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritid og venskaber og6) andre relevante forhold.Stk. 6.En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. Isager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58, skal enhandleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksæt-tes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig udenfor hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.”
Det fremgår af pkt. 275 i vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte tilbørn og unge og deres familier at formålet med § 140 i serviceloven er at sikre athandleplanen på en klar og konkret måde angiver både formål, mål og delmål for ind-satsen over for barnet eller den unge. Handleplanen skal desuden sikre en tilstrække-lig systematik i disse sager, sikre en god opfølgning på effekterne af indsatsen, givefamilien et overblik over sagens forløb og give en konstruktiv overlevering af sagenved et eventuelt sagsbehandlerskift.
Det følger af pkt. 276 i den ovennævnte vejledning at mål og delmål skal anføres såspecifikt som muligt i handleplanen. Indsatsen og målsætningerne skal beskrives såpræcist at de giver konkrete anvisninger på hvad der skal ske i sagen. Samtidig skalmålene også beskrives så præcist at det er muligt for både barnet og den unge, fami-lien, kommunen og personalet i de enkelte foranstaltninger at vurdere sagen og tagestilling til om og hvornår målene er opnået.
15/45
Efter servicelovens § 140, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen også tilbyde forældreneat udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med at deres barnbliver anbragt uden for hjemmet. Tilbuddet skal fremsættes i forbindelse med at derudarbejdes en handleplan forud for anbringelsen, men forældrene har også efterføl-gende – under anbringelsen – ret til at få udarbejdet en handleplan for støtten til fami-lien.
Efter min anmodning om at få kopi af to typiske handleplaner, modtog jeg to handle-planer vedrørende to børn.
Den ene plan er udarbejdet af Nørager Kommune den 3. marts 2006. Kommunen erefter kommunalreformen en del af Rebild Kommune. Barnet – som er frivilligt anbragt– blev indskrevet på børnecenteret den 15. marts 2006.
Planen angiver formålet med foranstaltningen i forhold til punkterne i § 140, stk. 5,punkt 1-6, men planen opstiller ikke nogen mål eller delmål i forhold til barnets sund-hedsforhold eller fritidsforhold og venskaber. Planen indeholder heller ikke nogen an-givelse af hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for moderen iforbindelse med at barnet blev anbragt uden for hjemmet. Jeg kan ikke umiddelbart sehvorvidt der foreligger en undersøgelse efter § 50 i serviceloven.
Kommunens handleplan er på disse punkter ikke tilstrækkelig. Dette giver mig dog ik-ke anledning til at foretage noget i forhold til kommunen.
Den anden handleplan er udarbejdet af Brønderslev Kommune den 29. juni 2009.Planen vedrører et frivilligt anbragt barn som blev indskrevet på børnecenteret den 30.juni 2009.
Denne handleplan er meget uddybende i forhold til beskrivelsen af barnet under deenkelte punkter, og jeg har ingen bemærkninger til denne plan ud over at jeg hellerikke her kan se hvorvidt der foreligger en undersøgelse efter § 50 i serviceloven. Jegforetager ikke noget i forhold til kommunen.
På min anmodning modtog jeg også kopi af to udviklingsplaner udarbejdet af Børne-center Himmerland. Den ene plan vedrører et barn med fødselsdato den 29. oktober1998. Barnet er indskrevet på børnecenteret den 12. december 2005. Den anden plan
16/45
vedrører et barn med fødselsdato den 18. september 1998. Barnet er indskrevet påcenteret den 19. september 2008.
På begge udviklingsplaner er der rubrikker til beskrivelse af formålet med opholdet ogbaggrundshistorie, men på ingen af planerne er disse rubrikker udfyldt. På en af udvik-lingsplanerne er der henvist til kommunens handleplan. Jeg går ud fra at dette ogsågælder for den anden plan.
Begge planer indeholder følgende punkter:
--------
Barnets ressourcerBarnets vanskelighederUdvikling siden sidste udviklingsplanLang- og kortsigtede mål for det pædagogiske arbejdePlan for det pædagogiske arbejdeHvilke tegn vil der være på at målene er nået?Hvad skal yderligere undersøges – og af hvem?Dato for udviklingsplanens ikrafttræden
I den ene plan (vedrørende barnet med fødselsdag den 18. september 1998) er derikke angivet et tidspunkt for evaluering og udarbejdelse af en ny udviklingsplan, lige-som det heller ikke fremgår hvem der har udarbejdet planen. Jeg beder om børnecen-terets bemærkninger hertil.
Begge planer er udarbejdet med ikrafttræden i november 2009, og børnene har forin-den været indskrevet på børnecenteret i flere år. På den baggrund beder jeg om bør-necenterets bemærkninger til at der står meget lidt eller intet vedrørende barnets egetperspektiv.
Forældreindflydelse og -kontakt
Barnet bliver som nævnt tilknyttet to kontaktpersoner når det kommer til børnecente-ret. Forældrene inviteres til at deltage i indskrivningsmødet og de efterfølgende sta-tusmøder. På indskrivningsmødet aftales det hvordan samværet skal være. Der lavesnormalt faste aftaler om forældrebesøg på børnecenteret, og om hvornår barnet erhjemme i weekender og ferier.
17/45
Hvis barnet går i skole, kan forældrene ringe efter skoletid og frem til sengetid, helst itidsrummet fra kl. 18.30-19.30. Hvis barnet ikke går i skole, kan forældrene også ringeom formiddagen.
Børnecenteret afholder hvert år en juleklippedag og en sommerfest hvor tidligere ele-ver og deres forældre også inviteres.
Der er ikke etableret et forældreråd på børnecenteret. Ledelsen på børnecenteret op-lyser at baggrunden herfor er historisk betinget. På grund af et hurtigere flow af børner det vanskeligt at opretholde et forældreråd. I stedet forsøger centeret fire gange år-ligt at lave cafearrangementer for forældrene. To af gangene er cafearrangementetplaceret i forbindelse med juleklippedagen og sommerfesten. Cafemøderne bliver le-det af psykologen og socialrådgiveren. Ved hvert arrangement er der et emne pådagsordenen, f.eks. børn og motion eller børn og kost, hvor f.eks. en diætist fra RebildKommune medvirker. Endvidere informerer ledelsen på møderne om institutionen.
I forbindelse med inspektionen opfordrede jeg børnecenteret til fortsat at forsøge atetablere et forældreråd for på den måde at få belyst problemstillingerne fra så mangesider som muligt.
Jeg beder hjemmet om at oplyse hvorvidt der udarbejdes et referat fra cafemøderne,således at de forældre som ikke har mulighed for at deltage, også kan holde sig orien-teret.
På tidspunktet for inspektionen var to af børnene medicinerede med Ritalin. Børne-centeret samarbejder med en praktiserende børnepsykiater som børnene hver 3. må-ned besøger i hans konsultation.
Børnecenteret samarbejder desuden med en praktiserende læge i Rebild. Barnet bli-ver fulgt til lægen af en pædagog. Det fremgår af personalehåndbogen at børnecente-rets holdning er at centeret hellere skal kontakte lægen én gang for meget end éngang for lidt.
Børnecenteret informerer skolen ved et barns sygdom, og der udarbejdes et notatherom i barnets kardex. Den voksne som har været med barnet til læge, videreformid-ler barnets diagnose og behandling til kolleger ved at skrive herom i kardex. Denvoksne informerer også barnets forældre.
18/45
Medicin opbevares i aflåste skabe på afdelingerne. Det fremgår ligeledes af persona-lehåndbogen at når et barn er færdigbehandlet med receptpligtig medicin/creme, skaldet eventuelt resterende medicin umiddelbart efter fjernes fra medicinskabet.Jeg er ikke klar over hvad der sker med restmedicinen. Efter min opfattelse – for atundgå eventuel tvivl om hvad der er sket med restmedicinen og deraf uberettigedemistanker – kan det være fornuftigt at få en kvittering fra apoteket. En mulig løsningkan være at børnecenteret selv skriver op hvad der bliver afleveret, og anmoder omapotekets kvittering, f.eks. i form af et stempel.
Jeg beder børnecenteret tage stilling til om børnecenteret vil følge op på mit forslagom i forbindelse med afleveringen af restmedicinen at sikre at der ikke sker (kan ske)misbrug og omsætning af medicin.
Børn i den undervisningspligtige alder fra Kilden går fortrinsvis i Skørping Skole. Bør-necenteret oplyser at skolen har gode indslusnings- og støttemuligheder. Børn fra deøvrige afdelinger går i Astrup Skole, som har et specielt undervisningstilbud i henholdtil folkeskolelovens § 20, stk. 2, til børn med tilknytningsforstyrrelser.
Astrup Skole hører under Mariagerfjord Kommune. Det fremgår af Rebild Kommunesstatusrapport fra 2008 at der har været forskellige skriftligheds- og dokumentations-krav i henholdsvis Mariagerfjords og Rebilds kommuners PPR i forhold til betegnelsen”tilknytningsforstyrrelser”. Under inspektionen oplyste ledelsen på børnecenteret at derikke har været ind- eller udskrivninger fra skolen i Astrup i 2009, så på den baggrundvidste ledelsen ikke om der fortsat var forskellige skriftligheds- og dokumentationskravi de to kommuner.
Jeg beder Børnecenter Himmerland og Rebild Kommune om at oplyse hvorvidt derhar været drøftelser med Mariagerfjord Kommune om de oplyste forskellige skriftlig-heds- og dokumentationskrav i de to kommuner, og i benægtende fald hvorvidt detovervejes at indlede drøftelser med Mariagerfjord Kommune om problemstillingen, så-ledes at eventuelle nye indskrivninger kan forløbe gnidningsfrit.
Da Børnecenter Himmerland ikke har en intern skole, foretager jeg mig i øvrigt ikkemere for så vidt angår børnenes undervisning.
19/45
Efter endt ophold udskrives barnet f.eks. til eget hjem, en plejefamilie eller et tilbud forunge. Der arbejdes altid på at der sker en grundig overlevering fra centeret til den nyeplacering. Hvis en kommune har behov for særlige tiltag over for et barn, kan børne-centeret tilbyde vejledning eller supervision i forhold til plejefamilier ved udslusning afbørn, eller en særlig støtte-/kontaktpersonordning til barnet eller familiebehandling.Taksten for disse ydelser beregnes i forhold til opgaven. Ledelsen oplyste at disseydelser ikke er særlig efterspurgte.
Daglig struktur og fritid
De børn som skal møde i skole kl. 8, vækkes i forhold til den strukturplan som er lagt,de spiser morgenmad og sendes i skole. Planen er med til at give børnene struktur ihverdagen og gøre hverdagen forudsigelig og overskuelig. De børn som går i skole iAstrup, bliver kørt til skole i en af børnecenterets egne busser. I bussen sidder børne-ne på faste pladser. De børn som går i skole i Skørping, cykler; et enkelt barn blevkørt i taxi.
Hjemmeværende børn vækkes kl. 8 og får morgenmad. Der holdes morgenmøde påafdelingerne fra kl. 9.30-9.45. Fra kl. 9.45-10.00 er der en fælles formiddagspause forhele personalet på børnecenteret. Resten af formiddagen laver pædagogerne aktivite-ter sammen med de hjemmegående børn og udfører praktiske opgaver. Kl. 12 kom-mer de første børn hjem fra skole og får frokost, som består af rugbrød og pålæg.Børnene sidder på faste pladser omkring bordet. Fra kl. 13-14 er der skriftligt ellerpraktisk arbejde på afdelingerne, ærinder ud af huset og de store børn kommer hjemfra skole.
Når de store børn fra Astrup Skole kommer hjem, afholder Bakken hver dag kl. 14.15en samling hvor alle børnene samles i sofaen i opholdsstuen. Børnene har her mulig-hed for at samle op på dagen og drøfte eventuelle konflikter. De voksne er opmærk-somme på at styre kommunikationen under samlingen. Baggrunden for at samles pådenne måde efter skoletid er at det medvirker til at gøre dagen mere overskuelig forbørnene og letter skiftet fra skole til hjemkomst på børnecenteret.
På de andre afdelinger foretages der i dette tidsrum vagtskifte, og de voksne på afde-lingerne drøfter forhold vedrørende overlapning.
20/45
Fra kl. 14.15/14.30-15.15 er der stille-/lektietime, hvor alle børn skal være på deresværelser. Der laves lektier og leges. De voksne går rundt og hjælper og taler medbørnene. Målet er at de voksne er synlige og opsøgende i forhold til det enkelte barn.For de store børn laves der individuelle aftaler om lektiehjælp. Skoletaskerne pakkestil næste dag. For førskolebørnene planlægges der aktiviteter med pædagogisk ind-hold.
Kl. 15.15 er der tilbud om en eftermiddagssnack, som består af et stykke frugt. Devoksne meddeler børnene hvilken voksen der har hvilke børn, og barnet og den voks-ne planlægger dagens forløb.
Resten af eftermiddagen er der aktiviteter. Det bestræbes at børnene leger megetude. Nogle børn køres til legeaftaler ude i byen, og andre til aktiviteter såsom svøm-ning, ridning og spejder.
Fra kl. 17-17.30 laves der aftensmad. Det er på skift en voksen og et barn på hver af-deling som har køkkentjansen og forbereder aftensmad. Mellem kl. 17.30 og 18 spisesder, ryddes op og aftenens program gennemgås med børnene.
Mellem kl. 18 og 20 bades der og ordnes værelser. Afdelingerne ordner på skift va-skekælderen. Børnene går hver især ned i kælderen med deres eget vasketøj, ogmed hjælp fra de voksne sorterer børnene tøjet og tager rent tøj med retur. Hvert barnhar en vasketøjskurv på sit værelse.
Ca. kl. 19.15 er der tilbud om en aftensnack, som består af frugt eller en grovbolle.Der kan dog være undtagelser.
Børnene har individuelle sengetider, afpasset efter deres alder.
I weekenderne må børnene stå op kl. 7 og tage deres dyne med ind i stuen og se tvindtil kl. 8. Der er som hovedregel morgenmad indtil kl. 9. Det tilstræbes at lørdag eren besøgsfri dag så der er plads til aktiviteter ud af huset. Hver lørdag bliver der købtfor 10 kr. lørdagsslik pr. barn. Der er også stilletime i weekenden, så vidt mulig fra kl.14.15-15.15, hvor børnene kan lege stille og høre musik. Stilletime praktiseres fordibørnene har brug for ro. Tiden bruges også til at lære børnene at være alene og havedet godt i eget selskab.
Der holdes børnemøder på de forskellige afdelinger. På en afdeling er det en gang ommåneden, på en anden afdeling holdes der børnemøde en gang hver 14. dag.
21/45
I øvrigt har børnecenteret en tradition for at tage på en årlig skitur i uge 3 eller 4, atfejre fastelavn, at tage på koloni i uge 26 og at lave juleklip den første søndag i ad-vent, hvor forældre og søskende inviteres. Senere i december måned tager børnenepå en juleindkøbstur hvor de køber gaver til deres familie og spiser på Jensens Bøf-hus.
Børnecenteret har 2 vågne nattevagter som dækker de 3 afdelinger.
Indskrivning i akut-, observations og behandlingsophold koster 1.735 kr. i døgnet. Ind-skrivning til behandling for en tilknytningsforstyrrelse koster 2.631. kr. i døgnet. Det eranbringelseskommunen der betaler for opholdet.
Tøj- og lommepenge gives efter en vejledning med fastsatte standardbeløb. Nogle afbørnene sparer op til indkøb af større ting, f. eks. Nintendo Wii, og indkøb aftalesnærmere med kontaktpædagogen.
Rebild Kommune aflægger børnecenteret revisionsbesøg som omfatter centeretsregnskaber. Jeg forstod at kommunen ikke foretager revision af administrationen afbørnenes penge.
Jeg beder Rebild Kommune om nærmere at redegøre for om dette er korrekt forstået,og i givet fald om nærmere at fremkomme med kommunens bemærkninger hertil.Jeg anmoder desuden om at modtage en kopi af resultatet af det seneste revisions-besøg.
Kontaktpædagogen foretager sammen med forældrene en vurdering af hvorvidt detenkelte barn må have en mobiltelefon. De børn som har en mobiltelefon, må brugetelefonen på hverdage fra kl. 15-20.30, og i weekenden fra kl. 10.30. Ved måltider ogaktiviteter skal mobiltelefonen enten være slukket eller efterladt på værelset. For atgive børnene ro i skoletiden, om aftenen og om natten opbevarer børnecenteret bør-nenes mobiltelefoner. De opbevares på kontoret. Det ældste barn må godt have sinmobiltelefon med i skole, men skal aflevere telefonen når han kommer hjem. Børnenemå ikke tage billeder af hinanden med telefonens kamera.
22/45
Der findes en afdelingstelefon på hver afdeling. Der må ikke ringes op til børnene efterkl. 21. Hvert barn har mulighed for ca. 15 minutters taletid på afdelingstelefonen.
Børnene må ikke have tv, computer og PlayStation på værelset, men der må gernevære musikanlæg. Der er fælles tv og stereoanlæg på afdelingerne. Desuden harbørnecenteret computere som børnene kan bruge til lektier og spil.
Under min rundgang på Skoven bemærkede jeg at afdelingen havde to gamle compu-tere til børnenes rådighed. Ledelsen medgav at børnecenteret ikke går så højt op icomputere og spil, men i stedet prøver at få børnene til at lave nogle udadvendte akti-viteter sammen med legekammerater.
Jeg har forståelse for børnecenterets pædagogiske linje. Jeg går dog ud fra at børne-centeret vil overveje at anskaffe nogle mere tidssvarende computere/spillekonsoller påSkoven.
Børnecenteret går op i at børnene kun ser film og tv som er alderssvarende og at al-dersvejledningen på materialet følges. Hvis børnene har fået tilsendt ikke-alders-svarende film fra forældrene, sendes det retur til forældrene.
Under inspektionen havde jeg som nævnt en samtale med fire af børnene. Børnenefortalte at på Bakken har børnene Wii og parabol, hvorimod børnene på Kilden ogSkoven ikke har dette. Det betyder at børnene på Kilden og Skoven kun kan komme tilat spille Wii hvis de har aftalt at lege med et barn på Bakken.
Under den afsluttende drøftelse med ledelsen forelagde jeg børnenes ønske om atogså Skoven og Kilden fik en Wii spillekonsol, og ledelsen oplyste at man ville drøftespørgsmålet med børnene og overveje om det kan lade sige gøre.
Jeg synes fortsat at det er en god ide at alle afdelinger har samme standard af spille-muligheder for børnene, bl.a. således at der ikke opstår jalousi mellem afdelingerne.
Børnecenteret følger Rebild Kommunes rygepolitik, og fra den 15. august 2007 trådteder et rygeforbud i kraft. Forbuddet gælder rygning både ude og inde. Det betyder atmedarbejderne ikke må ryge på børnecenteret eller forlade børnecenteret for at ryge i
23/45
arbejdstiden. Det fremgår af personalehåndbogen at overtrædelse af rygeloven vilkunne få tjenstlige konsekvenser for den enkelte medarbejder.
Børnecenteret oplyste at centerets holdning er at rygning ikke er en social begiven-hed, og at det har været en lettelse for mange at man fik en nedskreven politik på om-rådet. Det har været med til at forandre kulturen på stedet, og rygning er i dag intetproblem.
Det fremgår af personalehåndbogen at man som hovedregel ikke må drikke alkoholpå børnecenteret, hverken personale eller børn. Der kan dog gøres undtagelser efteraftale med ledelsen i følgende situationer:”Ved specielle højtider:
-
Nytårsaften, Mortensaften, sommerfesten og juleaften. Her kan personaletnyde et glas rødvin/hvidvin eller øl.
-
Ved festlige lejligheder, hvor der er gjort noget ekstraordinært ud af madlav-ning og borddækning, kan der serveres øl eller vin til maden til voksne.
-
Ligeledes f.eks. når man tager på juleindkøbstur og efterfølgende spiser pårestaurant, kan der serveres øl eller vin til voksne.
-
Ved markering af runde fødselsdage eller specielle begivenheder kan derindtages en genstand.Personalefest, f.eks. julefrokost – afskedsfest o. lign. Det sikres, at festenafholdes i lokaler, der er klart afskilt fra, hvor børnene opholder sig.
-
Hvis personalet bliver opmærksomme på, at en kollega har et alkoholproblem, vilvi forsøge at støtte kollegaen i at komme i et alkohol behandlingstilbud.
Hvis en medarbejder møder påvirket på arbejde, er det kollegernes ansvar atkonfrontere denne medarbejder med denne iagttagelse, og sende vedkommendehjem, og at underrette ledelsen.”
Børnecenteret oplever af og til at et barn stikker af fra centeret. Det fremgår af perso-nalehåndbogen at den almindelige procedure er at personalet leder efter barnet i om-rådet – bl.a. på Skørping station. Hvis det ikke lykkes at finde barnet, underrettes for-
24/45
stander eller dennes stedfortræder. Hvis disse ikke træffes, tager personalet selv stil-ling. Det vurderes hvor bekymrende rømningen er set i relation til barnets/børnenesalder, forudsætninger og erfaringer med at klare sig på egen hånd. Det vurderes ombørnecenteret kan have kendskab til hvor barnet kan være søgt hen. Børnecenteretvurderer hvordan og hvornår forældrene underrettes.
Det vurderes hvornår Nordjyllands politi inddrages i sagen. I samråd med politiet vur-deres det hvornår en egentlig efterlysning iværksættes. I givet fald gives barnets navn,cpr-nr. samt en dækkende beskrivelse af barnets udseende og påklædning til politiet.Oplysningerne om det enkelte barn kan findes i kardex og i journalen. Hvis barnet selvkommer tilbage, informeres forældrene og politiet straks. Ved langvarige eller gentag-ne rømninger informeres sagsbehandler/kommunen.
Nogle af børnene på hjemmet er meget grænseoverskridende, og nogle af børnene erstærkt seksualiserede. Der er derfor meget opmærksomhed på at der ikke sker græn-seoverskridende ting i forhold til andre børn eller de voksne. Nogle af børnene må ikkevære alene med andre børn på værelset uden opsyn. Børnene må ikke være kæresterpå børnecenteret.
Børnecenteret er meget opmærksom på problematikken, f.eks. hvilke børn der får lovtil at overnatte på hinandens værelser. I givet fald sker det ofte med åben dør. Sådansom jeg har forstået det, har der været problemer med en bestemt dreng som over-faldt en pige. Pigen, som alligevel snart skulle udskrives, blev efterfølgende hentet afsine forældre.
Jeg beder børnecenteret oplyse om der er opsat bevægelsesalarmer på gangene somer tændt om natten. Hvis dette ikke er tilfældet, beder jeg børnecenteret om nærmereat redegøre for hvordan centeret er opmærksom på at forhindre grænseoverskridendeadfærd mellem børnene.
Jeg beder også børnecenteret om at oplyse hvorvidt der er udarbejdet en skriftlig in-struks i forhold til seksuelle grænseoverskridelser mellem børn og unge der er anbragtpå centeret.
Der er også meget fokus på forholdet mellem pædagog og barn, herunder hvor græn-sen går i forhold til balancen mellem for lidt og for meget omsorg, samt hvorvidt pæ-
25/45
dagogernes adfærd kan bruges imod dem. Medarbejderne er meget opmærksommepå at de ikke overskrider nogle af børnenes grænser.Jeg anmoder om oplysning om hvorvidt den såkaldte ”børneattest” anvendes i forbin-delse med nyansættelser.
Mange af børnene på børnecenteret har dårlig impulskontrol og kan være udadreage-rende over for både personalet og andre børn. Der er typisk tale om affekthandlingerog ikke egentlige overfald.
Børnecenteret har udarbejdet en krisehåndbog, som står i bogskabet i personalestu-en. Den medarbejder som har haft en magtanvendelse, kan opleve det som en fysiskeller psykisk belastende og grænseoverskridende situation. Derfor er det vigtigt at detilstedeværende kolleger er opmærksomme på krisereaktioner hos den eller de impli-cerede. Der kan være behov for at en krisepsykolog kontaktes. Denne vurdering kantages op igen de næste dage. Kolleger vurderer om den pågældende medarbejderbør sendes hjem, og undersøger om der er pårørende til at tage imod vedkommende.
Jeg beder børnecenteret om at oplyse hvorvidt centeret har udarbejdet en liste mednavne på pårørende som vedkommende ønsker bliver kontaktet, og har lavet aftalermed.
Hvis der er behov for at kontakte en psykolog, kan der umiddelbart tages kontakt meden psykolog med henblik på en akut behandling. Udgiften til denne samtale refunde-res af børnecenteret. Det fremgår af personalehåndbogen hvilke psykologer hen-holdsvis Rebild Kommune og børnecenteret har aftaler med. Det fremgår ligeledes atder endnu ikke er en fast procedure i Rebild Kommune, så derfor henvises personalettil at kontakte enten forstander, sikkerhedsrepræsentant eller stedfortræder i disse si-tuationer. Om nødvendigt kan personalet som nævnt tage direkte kontakt til psykolo-gen for at lave en aftale.
Jeg beder Rebild Kommune om at oplyse hvorvidt kommunen nu har udarbejdet enhandleplan i de tilfælde hvor personalet har været udsat for vold.
26/45
De almene regler for børnenes adfærd på børnecenteret fremgår af de vejvisere somer udarbejdet for de forskellige afdelinger på centeret. Af vejviseren for Bakken frem-går det bl.a. at børnene gerne må lege sammen på værelset med åben dør. Denvoksne kigger ind af og til.
Når barnet leger udenfor, tilstræbes det at der følger en voksen med barnet ud. Ellersholdes der aktivt opsyn med det pågældende barn.
Når børnene vil besøge hinanden på de forskellige afdelinger, skal de voksne på beg-ge afdelinger spørges for at undersøge om det er muligt. Der laves aftaler, og denvoksne følger barnet.
Skal et barn lege med et barn uden for børnecenteret, skal det andet barns forældrekontaktes først.
Magtanvendelse
Regler om magtanvendelse i institutioner uden for hjemmet
Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten indeholder i § 123 og § 123 a regler for hvilke tvangsforanstaltninger der kaniværksættes over for børn og unge i institutioner uden for hjemmet. Servicelovens §123, stk. 3 og 4, lyder sådan:”Stk.3.Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som erformidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkeltetilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 4.Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbud-det til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommu-nalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148a, og regionsrådet for de tilbud, som re-gionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrå-det orienterer opholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om indberetningen. Velfærdsministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetningheraf.”
Efter servicelovens § 123 og § 123 a er der udstedt en bekendtgørelse (på inspekti-onstidspunktet lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. juli 2007) om magtanvendelse over forbørn og unge der er anbragt uden for hjemmet. Bestemmelserne i §§ 1-4 i bekendtgø-relsen indeholder regler om hvornår der kan ske magtanvendelse – og i hvilken form –
27/45
over for børn og unge i ikke sikrede institutioner. Bestemmelserne har følgende ind-hold:”§1.
Magtanvendelse over for børn og unge omfattet af denne bekendtgørelsemå kun anvendes, hvis der er hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatteomsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til detabsolut nødvendige og skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået her-med.Stk. 2.Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fikseringforstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fod-remme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende,hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
§ 2.
Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes, ellerføres til andet opholdssted er tilladt, hvis:1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskaber uforsvarlig, eller2) barnet eller den unge derved forhindres i at gøre skade på sig selv eller andre.Stk. 2.Magtanvendelse efter stk. 1 skal afpasses efter forholdene i den enkeltesituation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.Stk. 3.Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet af straf-felovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13.…§ 3.
I opholdssteder for børn og unge, jf. lovens § 66, nr. 4, vil der alene kunneske fysisk magtanvendelse efter § 2.§ 4.
I døgninstitutioner for børn og unge, jf. lovens § 66, nr. 5, vil der i ikke sikredeafdelinger kunne ske fysisk magtanvendelse efter § 2.Stk. 2.Der vil i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge endvi-dere kunne ske aflåsning af afdelingen om natten og undtagelsesvis i kortere pe-rioder om dagen.…”Efter §§ 26 og 28 skal henholdsvis tilladte og ikke-tilladte magtanvendelser indberet-tes til henholdsvis opholdskommunen og kommunalbestyrelsen eller regionsrådet derfører tilsyn med tilbuddet. Bestemmelserne lyder sådan:
28/45
Ӥ 26.
Ved anbringelse eller overførsel til en sikret afdeling, eller en særligt sikretafdeling, ved aflåsning af værelser om natten i sikret afdeling, ved anvendelse afisolation samt ved fysisk magtanvendelse efter § 2, herunder nødværge, på op-holdssteder og døgninstitutioner med og uden sikrede afdelinger, skal tilbuddetsleder eller dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende oplysnin-ger på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål:1) barnets eller den unges navn og alder,2) tidspunktet for indgrebet,3) indgrebets varighed,4) indgrebets art, og5) begrundelse for indgrebetStk. 2.Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med skematilførslen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk. 3.Indberetningsskemaet skal forefindes i tilbuddet i en dertil særlig beregnetprotokol.Stk. 4.Tilbuddets leder skal straks sende en kopi af indberetningsskemaet til op-holdskommunen.Stk. 5.Tilbuddets leder skal ved månedens udgang sammen med sine kommen-tarer indsende kopi af indberetningsskemaerne til kommunalbestyrelsen, for detilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med eller regionsrådet for de tilbudsom regionsrådet fører tilsyn med, jf. lovens § 123, stk. 4, der gennemgår ske-maerne. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholdskommunenom indberetningen.§ 28.
Overtrædelse af reglerne i kapitel 1-4, skal jf. stk. 2, registreres og indberet-tes til den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører tilsyn med det på-gældende tilbud, jf. lovens § 148 a eller § 5, stk. 7.Stk. 2.Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, se-nest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til tilbuddets leder,der sammen med sine kommentarer samt forklaringer fra personer der har over-været episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:1) de særlige forhold, der har begrundet indgrebet,2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning for indgrebet,3) tidspunktet for indgrebet,4) indgrebets varighed,5) beskrivelse af indgrebets art,29/45
6) beskrivelse af indgrebets formål,7) hvem der foretog indgrebet8) barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet fandt sted, og9) barnets eller den unges navn og alderStk. 3.Barnet eller den unge der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk. 4.Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivetoffentlig påtale, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder straks sende ind-beretningen herom til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der skal tage kon-takt til politiet.Stk. 5.En anden medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagenefter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forkla-ring til tilbuddets leder.Stk. 6.En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, harligeledes pligt til at meddele tilbuddets leder om denne viden.Stk. 7.Tilbuddets leder skal samtidig med sin indberetning til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet, der fører tilsyn med tilbuddet, give kopi af denne til denimplicerede medarbejder og skal orientere forældremyndighedens indehaver ogopholdskommunen om indberetningen.…
Stk. 10.Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal træffe afgørelse om dedriftsmæssige konsekvenser af indberetningssagen inden 6 uger efter at indbe-retningssagen er modtaget.”
Pkt. 453 i vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge ogderes familier lyder sådan:”I bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragtuden for hjemmet, (…) findes en udtømmende opregning af, hvornår det inden fordet sociale område kan være tilladt at anvende magt over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet. Anvendelse af magt over for anbragte børn og ungeskal således have hjemmel i denne bekendtgørelse. Findes der ikke lovhjemmeltil en given foranstaltning, vil der være tale om en ulovlig magtanvendelse.
Magtanvendelse må efter bekendtgørelsen ikke erstatte omsorg og socialpæda-gogisk bistand, og magtanvendelsen skal begrænses til det absolut nødvendige
30/45
samt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Det kan derfor værehensigtsmæssigt løbende at evaluere på det socialpædagogiske arbejde medhenblik på at minimere antallet af magtanvendelser.
Som eksempel på en fysisk magtanvendelse kan nævnes, at barnet eller den un-ge fastholdes eller føres til et andet opholdssted. Hertil kræves imidlertid, at føl-gende betingelser er opfyldt:
Hvis barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fælles-skab er uforsvarligt, eller hvis barnet eller den unge derved forhindres i at skadesig selv eller andre.
Den fysiske magtanvendelse skal være afpasset efter forholdene i den enkelte si-tuation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Der gælder forskellige magtbeføjelser for forskellige anbringelsessteder, idetmagtanvendelsesmulighederne i opholdssteder for børn og unge og i ikke sikredeafdelinger i døgninstitutioner for børn og unge er meget begrænsede, mens derer nogle flere magtmidler til rådighed i sikrede og særligt sikrede afdelinger, hvisbetingelserne herfor er opfyldt, herunder muligheden for isolation af variabel va-righed. (…)”
Lukkede døre og frisk luft
Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet, kan institutioner som Børnecenter Himmerland aflåse afde-linger om natten og undtagelsesvis om dagen i kortere perioder.
Under inspektionen blev det oplyst at yderdørene på institutionen låses om natten.Der er lås på børnenes værelser, og børnene må låse værelserne udefra men ikke in-defra. Værelserne låses f.eks. af om morgenen når børnene er i skole.
Som anført anmodede jeg under inspektionen om udlån af institutionens skriftlige ma-teriale om magtanvendelse på Bakken for perioden fra den 1. januar 2009 til og medden 10. januar 2010, i henhold til afsnit VII, kapitel 24, i serviceloven (nu lovbekendt-gørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 om social service) og bekendtgørelse nr. 893 af 9.juli 2007 om magtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet.
31/45
Hvis antallet af sager oversteg 10, ønskede jeg dog kun at låne de seneste 10. For athave et sammenligningsgrundlag bad jeg samtidig om at låne yderligere 10 sager for-delt på henholdsvis Kilden og Skoven for samme periode.
På inspektionsdagen modtog jeg 10 indberetninger for magtanvendelse på Bakkenforetaget i perioden 18. oktober 2009 til 20. januar 2010. Det forhold at den sidste ind-beretning var fra 20. januar 2010 og tidsmæssigt strækker sig ud over den periodesom jeg bad om, har ingen betydning da magtanvendelsen stadig fandt sted før minvarsling af inspektionen. Jeg modtog ligeledes 5 indberetninger fra Skoven som dæk-kede perioden fra den 19. juni 2009 til den 4. december 2009, og 5 indberetninger fraKilden som dækkede perioden fra den 3. februar 2009 til den 11. maj 2009.
Ved min gennemgang af skemaerne har jeg navnlig haft opmærksomheden henledtpå om proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Gennemgangen gi-ver mig anledning til følgende bemærkninger:
Anvendelse af skemaer mv.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, skal tilbuddets leder eller lede-rens stedfortræder inden 24 timer registrere følgende oplysninger på et indberetnings-skema der er udarbejdet til dette formål: barnets navn og alder, tidspunktet for indgre-bet, indgrebets varighed, indgrebets art og begrundelsen for indgrebet.
Det fremgår af Rebild Kommunes skema for indberetning om magtanvendelse at insti-tutionens leder skal have den skriftlige indberetning senest dagen efter episoden. In-stitutionens leder skal for lovlige magtanvendelser inden 14 dage videresende indbe-retningen til Rebild Kommune. Under inspektionen oplyste lederen af Rebild Kommu-nes godkendelses- og tilsynsafdeling at tidsfristen på 14 dage var ved at blive rettet,således at fristen bliver 1 måned og dermed følger bekendtgørelsens regler.
Jeg forstod under inspektionen at kommunen holder et møde ved månedens udgangom de indkomne indberetninger om magtanvendelse. Hvis der mangler nogle faktuelleoplysninger om hændelsen til at afgøre om magtanvendelsen var tilladt eller ikke vartilladt, beder kommunen om en uddybende forklaring fra børnecenteret. Kommunenoplyste at den medarbejder som modtager indberetningerne, løbende holder øje medudviklingen på området for magtanvendelser, ligesom magtanvendelserne drøftes påde tilsynsmøder som kommunen 6-8 gange årligt har med forstander og personale påbørnecenteret.
32/45
Forud for inspektionen sendte børnecenteret mig personalehåndbogen. Det fremgår afafsnittet om magtanvendelse, som er revideret den 12. juni 2009, at nye medarbejderevejledes om magtanvendelse og magtanvendelsesbekendtgørelsen, herunder ogsåkonkret om udfyldelse af indberetning på fællesdrevet på børnecenterets computer.Vejledningen gives af sikkerhedsrepræsentanten eller leder/afdelingsleder. Jeg er ikkei besiddelse af noget skriftligt materiale om Rebild Kommunes procedure i forbindelsemed modtagelsen af børnecenterets indberetninger. Af afsnittet om magtanvendelse ipersonalehåndbogen fremgår bl.a. følgende huskeliste ved en magtanvendelse:”Huskeliste for den implicerede og tilstedeværende kolleger ved en magt-
anvendelse:
------
Skrive indberetningen om magtanvendelsen (findes på fællesdrevet på PCen).Indberetningen gemmes på fællesdrevet med barnets fornavn og dato.Beskrive magtanvendelsen i kardex (evt. kopi af indberetningen).Drøfte magtanvendelsen med kolleger og få respons på din indgriben.Informere forældre (forældremyndighedsindehaver) om magtanvendelsen.Informere ledelsen næste arbejdsdag (ved krise el. ulovlig magtanvendelse –straks).
-
Barnet skal kende til og have mulighed for at få sine kommentarer med påindberetningen.
-
Vurder om barnet har behov for krisebearbejdning evt. af en ikke impliceretkollega?
----
Evt. anmeldelse af arbejdsulykke.Kollegial vurdering af om medarbejderen har behov for krisehjælp.Magtanvendelsen kan bearbejdes i afdelingsmødet (kollegial respons).Forstander læser og drøfter indberetningen med implicerede medarbejdere,og giver sin vurdering af magtanvendelsen inden den underskrives og sendestil Rebild Kommune og til anbringende kommune.”
Jeg er ikke i besiddelse af noget skriftlig materiale om børnecenterets tidsmæssigeprocedure i forbindelse med indberetninger om magtanvendelse til Rebild Kommunemen går ud fra at det er 1 måned, jf. det ovenfor oplyste.
I det indberetningsskema fra Rebild Kommune som børnecenteret anvender i forbin-delse med magtanvendelse, er der rubrikker til udfyldelse af institutionens navn, bar-nets navn, cpr-nr., navnet på den anbringende kommune og navn(e) på den eller demedarbejdere der har udøvet magtanvendelsen. Der er rubrikker til oplysning om da-toen og tidspunktet for magtanvendelsen og magtanvendelsens varighed. Der er end-
33/45
videre en rubrik om indgrebets art og en rubrik til beskrivelse af den situation der ud-løste magtanvendelsen, hvor det skete og hvorfor det var nødvendigt at gribe ind. Derer derudover rubrikker til beskrivelse af barnets tilstand under magtanvendelsen,hvordan barnet blev påvirket under indgrebet og efter indgrebet og hvordan de andrebørn blev påvirket af indgrebet. Der er også en rubrik til at beskrive om man kunnehave handlet anderledes og hvorledes indgrebet blev afsluttet. Dernæst er der rubrik-ker til at skrive hvorledes der skete opfølgning med barnet, hvorledes hændelsen erevalueret i personalegruppen og hvorvidt der er hændelser i barnets liv i den senestetid som kan have sammenhæng med hændelsesforløbet. Der er endvidere en rubrik tilat skrive barnets redegørelse for episoden. Der er en rubrik til medarbejderens ogeventuelle tilstedeværende kollegers dato og underskrift, en rubrik til hvorvidt kommu-nen og indehavere af forældremyndigheden er underrettet samt en rubrik til forstande-rens vurdering og til dato og underskrift af forstanderen. Endelig er der en rubrik tilkonsulentens vurderinger og kommentarer.
De krav som magtanvendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, stiller til hvilke oplysnin-ger der skal registreres på skemaet, er opfyldt i forhold til de skemaer fra RebildKommune som børnecenteret benytter. Rubrikkerne i skemaet er meget fyldestgøren-de i forhold til at beskrive episoden, herunder barnets reaktion og følelser. Jeg be-mærker dog at skemaet henviser til en tidligere bekendtgørelse om magtanvendelseog ikke den nugældende.
Som skemaerne foreligger for mig i kopi indeholder skemaet ikke nogen rubrik til atangive at skemaet straks er sendt til opholdskommunen (bekendtgørelsens § 26, stk.4), og i rubrikken til at angive at kommunen er underrettet er der ikke angivet nogendato (bekendtgørelsens § 26, stk. 5).
På de 20 indberetninger om magtanvendelse som jeg modtog, var der ikke på et ene-ste skema angivet en dato for hvornår skemaet var sendt til henholdsvis opholds- ogtilsynskommunen. Jeg har derfor ikke haft mulighed for at kontrollere hvornår skemaeter sendt til myndighederne. Jeg anmoder om nærmere oplysning om hvordan børne-centeret kontrollerer at alle indberetninger bliver videresendt til opholdskommunenstraks efter at skemaet er udfyldt, og til tilsynskommunen ved hver måneds udgang.
I statusrapport for 2008 udarbejdet af Rebild Kommunes konsulent den 24. marts2009 er det anført at der i 2008 havde været 32 anmeldte magtanvendelser, hvoraf 16af magtanvendelserne havde været på Bakken. Det fremgår af rapporten at konsulen-
34/45
ten derfor havde været på afdelingen og talt om indholdet af magtanvendelsescirkulæ-ret, og hvad der kan have indflydelse på at der udvikles en magtanvendelsessituation,herunder bl.a. vigtigheden af anerkendelse og rummelighed over for børnenes følel-ser. På Bakken påpegede konsulenten en ustruktureret mødestruktur som hun mentekunne smitte af på afdelingen da mødet var ledet af afdelingslederen. Det fremgår afrapporten at afdelingen havde været præget af at deres forholdsvis nye afdelingslederhavde haft barselsorlov i 1 år og vendte tilbage i ½ år for derefter at sige op. Dereftervalgte børnecenteret at opkvalificere en af medarbejderne fra en anden afdeling til nyafdelingsleder.
Det fremgår videre af statusrapporten at psykologen på børnecenteret siden efteråret2008 har hjulpet afdelingen med at følge op på arbejdspunkter. Det fremgår endvidereat konsulenten har drøftet alle magtanvendelserne med forstanderen og problematise-ret nogle af magtanvendelserne. Konsulenten bad desuden om at børnenes holdningtil det skete blev anført i indberetningerne.
I tilsynsrapporten af 18. juni 2009 fra det generelle tilsynsbesøg på børnecenteret den4. juni 2009 fremgår det bl.a. at tilsynet med afsæt i en metode som hedder ”Monito-ring og audit” valgte at tage udgangspunkt i bl.a. magtanvendelser.
Tilsynsbesøget gav anledning til følgende konklusioner:”1. Børnecenter Himmerland skal ved magtanvendelse efterfølgende gøre bar-net/den unge bekendt med skematilførelsen/indberetningen og give barnet/den unge mulighed for at ledsage denne med sin egen redegørelse.
2. Børnecenter Himmerland skal sikre sig, at ansatte medarbejdere har læst Be-kendtgørelsen om magtanvendelse, evt. ved en grundig gennemgang hvorvedden enkelte medarbejder får et solidt kendskab til indholdet og dets betydningi praksis.
3. Børnecenter Himmerland skal overholde Rebild Kommunes tidsfrister for ind-beretning jf. Rebild Kommunes indberetningsskemaer.
4. Børnecenter Himmerland anbefales, at der udarbejdes retningslinjer for pro-cedure efter udført magtanvendelse, således denne er alle medarbejdere be-kendt.
35/45
5. Endelig anbefales, at barnet/den unges hjemkommune orienteres hurtigst mu-ligt efter en magtanvendelse, dog senest efter 14 dage.”
Det fremgik endvidere af tilsynsrapporten at punkterne 1, 2 og 4 skulle iværksættessenest med udgangen af 2009, og at punkterne 3 og 5 skulle iværksættes straks.
Af statusrapport for 2009 udarbejdet af Rebild Kommunes konsulent den 19. februar2010 fremgår det at der på børnecenteret var i alt 65 anmeldte magtanvendelser –heraf 52 på Bakken. For så vidt angår anbefalingerne fra det generelle tilsyn fremgårdet af statusrapporten at fra efteråret 2009 er punkt 2 iværksat, hvorimod punkt 3 og 5ikke har været efterkommet. Det anføres i rapporten at for februar 2010 er der ind-sendt magtindberetninger til rette tid, kommunen er underrettet og der er talt med bar-net om magtanvendelsen. Der er udarbejdet interne retningslinjer for procedurer efterudført magtanvendelse. Tilsynet skriver også at ”[d]a magtanvendelserne generelt sy-nes at have givet problemer, er der aftalt med Børnecenteret, at tilsynet forestår un-dervisning på afdelingerne i magtbekendtgørelsens indhold, startende i afdeling Bak-ken den 9. marts 2010.”
Det fremgår videre af statusrapporten at Rebild Kommunes tilsyn påpeger at det sam-lede antal magtanvendelser på Bakken har været for højt, og at tilsynet vil have fokuspå dette i år 2010. Det vil også være fokus på hvordan børnecenteret vil arbejde medat nedbringe antallet.
Under inspektionen drøftede jeg det høje antal indberetninger fra Bakken. Børnecen-teret anførte at der havde været nogle specielle forhold på Bakken idet stillingen somafdelingsleder i ca. ½ år ikke havde været besat. Der havde været personaleudskift-ning, og der havde været anvendt flere vikarer hvilket medførte at børnene skulle prø-ve nogle grænser af. Endvidere var der på afdelingen opstået forvirring i personale-gruppen om hvad børnene måtte og ikke måtte, hvorefter børnene delte de voksne opi ”de gode og de onde”, og gentagne gange prøvede grænser af når det var ”de onde”som satte grænserne. Personalet på afdelingen var, efter at den nye afdelingsledervar tiltrådt i august 2009, blevet enige om nogle fælles værdier og grænser, således atbørnene ikke mere kunne spille personalet ud mod hinanden. Børnecenteret oplysteat der siden årsskiftet kun havde været én indberetning om magtanvendelse mod etbarn på Bakken.
Jeg har noteret mig det store antal magtanvendelser på Bakken i 2009 og de tiltagsom er og vil blive gjort for at nedbringe antallet af magtanvendelser. Jeg har også no-teret mig at kommunen fortsat vil have stor fokus på at magtanvendelserne nedbrin-
36/45
ges, og at de aftalte procedurer overholdes. Jeg beder kommunen om at oplyse hvormange magtanvendelser der i perioden fra 1. januar til den 1. september 2010 harværet på afdelingen Bakken.
Som før nævnt modtog jeg 10 indberetninger fra Bakken. Rapporterne vedrørte 2 for-skellige børn. Begge børn havde været involveret i 5 episoder hver.
Episoderne fandt sted henholdsvis 18. oktober 2009, 23. oktober 2009, 9. november2009, 14. november 2009, 16. november 2009, 24. november 2009, 25. november2009, 12. december 2009, 19. december 2009 og 20. januar 2010.
Alle indberetningerne om magtanvendelse vedrører fastholdelse i forbindelse medvoldsom/truende adfærd fra barnets side. 9 af indberetningerne vedrører en kombina-tion af fastholdelse i forbindelse med at barnet blev ført et andet sted hen og fasthol-delse på stedet og den sidste vedrører fastholdelse på stedet.
Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet (bestemmelsen er citeret ovenfor), er fysisk magtanvendel-se i form af at barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet sted, tilladt hvisbarnet eller den unge udviser en sådan adfærd at fortsat ophold i fællesskabet eruforsvarligt, eller hvis barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv ellerandre. Magtanvendelsen skal efter stk. 2 afpasses efter forholdene i den enkelte situa-tion og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Afgørelsen om fastholdelse eller føren et andet sted hen træffes i den akutte situationaf personalet på hjemmet efter en konkret vurdering af hvornår der er behov for ind-greb i form af magtanvendelse, og i hvilken form.
Jeg har ikke mulighed for at tage stilling til om en given magtanvendelse er korrekt.Gennemgangen af skemaerne fra Bakken giver mig dog anledning til at bemærke atnogle af børnenes adfærd – sammenlignet med den adfærd som fremgår af indberet-ningerne om magtanvendelser fra børnecenterets andre afdelinger – virker mere vold-som. Jeg har bemærket mig at personalet på Bakken generelt er meget opmærk-somme på efterfølgende at bearbejde den foretagne magtanvendelse med barnet.
37/45
Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 1, at tilbuddets leder ellerlederens stedfortræder inden for 24 timer skal registrere nærmere angivne oplysningeri et indberetningsskema udarbejdet til dette formål.
Jeg kan til orientering for centeret oplyse at jeg i forbindelse med min inspektion afden sikrede institution Stevnsfortet i opfølgningsrapport nr. 3 af 25. juli 2005 beskæfti-gede mig med spørgsmålet om forståelsen af begrebet ”stedfortræder”. Jeg anførte atdet syntes at være Socialministeriets opfattelse at det var tilstrækkeligt at den medar-bejder der havde foretaget magtanvendelsen, førte sine oplysninger ind inden for 24timer. Jeg gik ud fra at institutionens leder – eller den som lederen måtte have delege-ret sin kompetence til – fortsat havde pligt til at gennemse skemaerne og påføre sinekommentarer, og at det (også) skulle ske inden for 24 timer. Socialministeriet udtalte iforbindelse med min inspektion af den sikrede institution Grenen at ministeriet havdeværet opmærksom på spørgsmålet om delegation i forbindelse med revisionen af be-kendtgørelsen om magtanvendelse.
I samtlige 10 tilfælde er skemaet ikke blevet underskrevet af lederen eller lederensstedfortræder inden for den nævnte frist. Dette er heller ikke tilfældet for så vidt angår4 af indberetningerne fra Kilden, og for alle 5 indberetninger fra Skoven.
Dette er meget beklageligt
Det fremgår ikke af tilsynsrapporterne hvordan børnecenterets nærmere procedure erfor hvornår indberetningerne om magtanvendelse gives videre til lederen eller lede-rens stedfortræder.
Jeg beder børnecenteret om at oplyse hvordan proceduren er i forbindelse med un-derskrivelse (og godkendelse) af indberetningen om magtanvendelse.
Rebild Kommunes tilsyn med hjemmets anvendelse af
magtanvendelsesbekendtgørelsen
Rebild Kommune fører efter servicelovens § 148 a og magtanvendelsesbekendtgørel-sens § 29 tilsyn med institutionerne, herunder institutionernes anvendelse af bekendt-gørelsens regler.
38/45
Rebild Kommune oplyste under inspektionen at den medarbejder som modtager ind-beretningerne om magtanvendelse, løbende holder øje med udviklingen på områdetfor magtanvendelser. Såfremt en magtanvendelse findes ulovlig eller giver anledningtil betænkeligheder, vil der straks blive taget kontakt til børnecenteret.
Det fremgår af statusrapporten for 2008 at der har været 6 tilsynsbesøg på Børnecen-ter Himmerland, heraf ét uanmeldt tilsynsbesøg. I statusrapporten for 2009 er det op-lyst at der har været 8 anmeldte tilsynsbesøg, og et uanmeldt tilsynsbesøg. Under in-spektionen oplyste konsulenten at der i forbindelse med tilsynsmødet bliver udarbejdetet internt referat. Konklusionerne fra mødet bliver efterfølgende fulgt op.
Jeg går ud fra at kommunen fortsat har fokus på magtanvendelser og løbende drøftermed børnecenteret om der er behov for ændringer i forhold for børn eller personale.
Der var på tidspunktet for inspektionen 36 fastansatte på hjemmet. Personalet bestodaf en forstander, en stedfortræder, en afdelingsleder, 14 assistenter, en assistent somogså er på kontoret, 4 omsorgs- og pædagogmedhjælpere, en psykolog, en social-formidler, en praktisk medhjælper, en husmoder, en musikterapeut, en medhjælper/pedel, 5 der har nattevagt og 3 studerende.
Det fremgår af statusrapporten fra 2009 at personalet på alle 3 afdelinger er uddannetmed undtagelse af 2 faste medarbejdere, hvoraf en på Bakken og en på Skoven, 3faste vikarer samt nattevagterne. Personalet er stabilt. Fra januar 2009 til januar 2010har en afdelingsleder, 4 pædagoger og 1 vågen nattevagt forladt deres stilling.
Det fremgår også af statusrapporten for 2009 at kommunerne er blevet mere tilbage-holdende med at anvise børn til Børnecenter Himmerland. I 2008 blev der afvist 22børn på grund af pladsmangel, hvilket slet ikke har været tilfældet i 2009. Tværtimodhar der i flere perioder været ledige pladser. Derfor har børnecenteret måttet tilpassesin kapacitet ved at undlade at genansætte personale. Under inspektionen oplyste le-delsen at man havde måttet forvarsle 3 afskedigelser af medarbejdere i maj og juni2009, hvilket har skabt utryghed blandt personalet.
Jeg beder børnecenteret oplyse hvordan belægningen aktuelt ser ud, og hvorvidt bør-necenteret har måttet afskedige personale.
39/45
Det fremgår af statusrapporten fra 2009 at børnecenteret i de 3 sidste år har haft etefteruddannelsesforløb med en ekstern konsulent fra Kempler Instituttet. Målet harværet at skabe en mere ligelig vægtning af struktur og relationer i pædagogikken. Dethar betydet at børnecenteret har arbejdet med implementering af en mere anerken-dende pædagogik. Konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse som Rebild Kom-mune i 2007 udarbejdede, var at pædagogerne synes at man var blevet mere lyttendetil børnene, var blevet bedre til positivt at anerkende børnene, til at håndtere konflikter,til at have en åben dialog og var blevet mere bevidst om sin omgangstone og adfærdover for børnene. Tilsynet undersøgte i 2009 om dette fortsat var gældende; det vargældende for Kilden og Skoven men ikke for Bakken. Her fremgår det ikke at efterud-dannelsen har skabt en mere ligelig vægtning af struktur og relationer i pædagogik-ken. Tilsynet fra Rebild Kommune har påpeget dette over for forstanderen, afdelings-lederen og personalet. Baggrunden for det negative resultat for Bakken har været demanglende faste rammer og struktur på afdelingen begrundet i udskiftning af persona-le og deraf megen brug af vikarer. Rebild Kommune oplyser i statusrapporten for 2009at tilsynet fortsat vil have fokus på at der også på Bakken skabes en mere ligeligvægtning af struktur og relationer. Endvidere vil Rebild Kommune have meget fokuspå børnenes trivsel på Bakken i 2010.
Jeg beder børnecenteret om at oplyse om der er udarbejdet en arbejdspladsvurderingpå centeret. I givet fald beder jeg om en kopi af denne.
Under mine møder med ledelsen og personalet på børnecenteret fik jeg indtryk af atbørnecenteret er opmærksom på at skabe gode personalemæssige forhold, og at dergenerelt var tale om en god og velfungerende arbejdsplads.
Efter ikrafttræden af kommunalreformen den 1. januar 2007 er det samlede myndig-heds-, forsynings- og finansieringsansvar nu placeret i kommunerne.
I kapitel 2 i serviceloven er kommunernes og regionernes opgaver efter loven regule-ret. Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter ser-viceloven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brugaf egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud,jf. lovens § 4, stk. 2. Det fremgår af lovens § 67, stk. 4, at døgninstitutioner kan opret-tes og drives af en kommune, jf. § 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende institu-tioner som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
40/45
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Det fremgår af den sociale retssikkerhedslovs §§ 15 og 16. Formålet med tilsyneter at påse at barnet/den unge får den hjælp som de har ret til efter loven og efter debeslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen til barnet/den unge ertilrettelagt og udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved atgribe korrigerende ind.
Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven. Af servicelovens § 148 fremgår det atden visiterende kommune i alle tilfælde har den personrelaterede tilsynsforpligtelsemed den enkelte borger. Det gælder således uanset om kommunen benytter egne el-ler andre tilbud.
Af servicelovens § 148 a, stk. 1, fremgår det endvidere at det er den stedlige kommu-nalbestyrelse der fører det generelle driftsorienterede (institutionelle) tilsyn med til-buddets personale, bygninger og økonomi.
Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område der trådte i kraft den 1. januar 2007, indeholdernærmere retningslinjer for hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres (pkt. 360-372). Det fremgår af pkt. 361 at vejledningens opregning af forskellige facetter ved til-synsvirksomheden ikke er udtømmende.
Ifølge pkt. 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indholdet og fremgangsmåden i tilbuddene og at forholde sig tildenne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynsopgaven hartre aspekter: kontrolaspektet, kvalitetssikringsaspektet og udviklingsaspektet.
Pkt. 363 i vejledningen lyder sådan:”Aktivt tilsyn
363.
Det er en del af pligten med at føre tilsyn, at kommunalbestyrelsen skal rea-gere, hvis medlemmerne af kommunalbestyrelsen får informationer om, at der ereller kan være grundlag for kritik af hjælpen.…41/45
Løsningen af tilsynsopgaven forudsætter, at kommunalbestyrelsen – typisk gen-nem forvaltningerne – er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kan skeved, at der fastsættes procedurer og rutiner for kommunernes tilsynsvirksomhed,fx beslutninger om, hvilke områder der løbende skal vurderes, hvilke der skalvurderes periodisk og principper for tilbagemeldinger til kommunalbestyrelsen.”
Kommunen skal således aktivt påse at borgerne og brugerne får den hjælp de harkrav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen som myndighederne har besluttetat den skal have.Det er op til den enkelte kommune at beslutte hvordan tilsynsforpligtelsen konkret skaludføres og planlægges.
Rebild Kommune, som var repræsenteret under inspektionen, oplyste at børne- ogungeudvalget i Rebild Kommune i august 2008 havde besluttet at målsætningen er atder skal føres tilsyn med Børnecenter Himmerland ved minimum 6 besøg om året;heraf skal de 4 besøg udføres af det løbende/pædagogiske tilsyn. Et besøg aflæggesuanmeldt, og et besøg er et generelt tilsyn med drøftelser med ledergruppen og op-følgning i forhold til de punkter som det løbende tilsyn har haft bemærkninger om. Derudarbejdes referat efter hvert tilsyn der sendes i kopi til lederen af centeret. Målet medtilsynene er at der undgås fejlanbringelser af børn og unge som ikke hører hjemme icenterets målgruppe. Målet er også at der hurtigt kan gribes ind hvis den socialpæda-gogiske praksis ikke er i overensstemmelse med kontrakten.
Som tidligere nævnt udføres det løbende tilsyn og det uanmeldte tilsyn af kommunenskonsulent som har den løbende kontakt med børnecenteret. Konsulenten deltager og-så i nogle af opfølgningsmøderne, som foregår i børnecenteret, og i nogle af indskriv-ningsmøderne på børnecenteret som visitator. For at adskille det løbende/pædago-giske tilsyn fra det generelle tilsyn føres det generelle tilsyn af andre medarbejdere iRebild Kommunes godkendelses- og tilsynsafdeling.
Rebild Kommune har udarbejdet et notat om krav og forventninger til arbejdsgange iforbindelse med tilsyn på Børnecenter Himmerland. Af standard for tilsyn fremgår bl.a.følgende om ”Fokuspunkter i tilsynet”:
42/45
”Institutionensoplysningspligt.
Oplysningspligten gælder pædagogisk metode og målsætning, fysiske rammer,personaleforhold (se under pædagogisk omsættelighed) samt væsentlige øko-nomiske forudsætninger.
Pædagogisk arbejde skal til enhver tid være til gavn for brugerne.
Tilsynet har til opgave at vurdere, om der er kvalitet og relevans i institutionenspædagogiske metode i.f.t. målgruppen og kontrakten. Tilsynet skal endviderevurdere, om institutionens menneskesyn og værdier, hvorpå det pædagogiskekoncept og metode er bygget, er etisk forsvarligt og opfylder lovningens intentio-ner samt at det anvendes i praksis.Tilsynet skal anbefale stedet at offentliggøre stedets pædagogiske målsætningmv. f.eks. på en hjemmeside, og som supplement til Tilbudsportalen.
Målgruppebeskrivelse.
Afdelingerne Bakken og Skoven med 12 pladser til normalbegavede børn medtilknytningsforstyrrelser i alderen 4 til 16 år. Det tilstræbes at børnene ved ind-skrivning er under 10 år. Børnene er indskrevet i et flerårigt behandlings/opvækstforløb.Afdelingen Kilden med 6 pladser til akut/observation af børn i alderen 4-14 år.Målgruppen er normalt begavede børn der har været udsat for omsorgssvigt.Børnene er i et observationsophold indskrevet i ca. ½ år, herefter tages stilling tilvidere foranstaltning.
Visitation og indskrivning.
Der henvises til retningslinier herfor.Pædagogisk omsættelighed.
Der skal fokuseres på, hvordan personalegruppens sammensætning er i forholdtil uddannelse, erfaring, personlige kvalifikationer og engagement, og det skalvurderes, om sammensætningen er hensigtsmæssig i forhold til det pædagogiskekoncept og målgruppen. Det skal desuden indgå i tilsynet, om medarbejderne ideres daglige arbejde indfrier forventningerne til de etiske værdier og pædagogi-ske målsætninger, som kontrakten forudsætter.43/45
Institutionens observationer.
Observationerne skal indeholde en pædagogisk og psykologisk beskrivelse afbarnet, samt give forslag til hvad barnet fremover har brug for af udviklingsmål.Institutionens behandlingsplaner.
Behandlingsplanerne bør indeholde beskrivelse af udviklingsmål for det enkeltebarn samt indikatorer for indfrielse af disse mål. Der tages ved udarbejdelsen afdisse udgangspunkt i kommunens handleplan.Tilsynet skal endvidere tilse, at det enkelte barn har relevant og tilstrækkelig ind-flydelse på sin egen behandlingsplan og hverdag.
Såfremt den pædagogiske og omsorgsmæssige tilgang til børnene/de unge ikkelever op til kontraktens forudsætninger, er det tilsynets opgave at påpege de util-fredsstillende forhold overfor ledelsen, der pålægges at sørge for at rette op pådet kritiserede.
Faglig kvalitet i institutionens arbejde skal være i orden og til stadighed ud-
vikles.
Tilsynet skal vurdere arbejdsklimaet i personalegruppen og forholdet mellem le-delse og medarbejdere. Dette for at sikre, at eventuelle personalemæssige pro-blemer ikke får indflydelse på børnenes hverdag.Endvidere skal tilsynet tilse, at personalet er indstillet på at modtage supervision,og at personalet via generelle og individuelle kurser, selvevaluering m.v. får mu-lighed for at udvikle sig og vurdere sig selv i forhold til børnegruppen.”
Jeg mener at statusrapporterne fra 2008 og 2009 samt rapporten fra det generelle til-syn i 2009 lever op til den standard for tilsyn som Rebild Kommune har udarbejdet.
Jeg beder kommunen om at oplyse hvordan det sikres at børn og pårørende får mu-lighed for at gøre sig bekendt med den endelige rapport når den foreligger efter even-tuelle høringssvar. Jeg nævnte under inspektionen at en ide kunne være at give et re-sume af rapporten på cafemøderne med forældrene.
44/45
Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 1-3, at anbringelseskommunen løbende skalfølge med i hvordan det går det barn/den unge som kommunen har anbragt. § 148 erformuleret sådan:”§ 148.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. §§ 9-9b i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, somkommunalbestyrelsen i opholdskommunen i forhold til den enkelte person hartruffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorien-terede tilsyn, jf. § 148 a.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. §§ 9-9b i lov om retssikker-hed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sagerfor at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skalherunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former forhjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt mu-ligt i samarbejde med denne.Stk. 3.Under en anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung skal kom-munalbestyrelsen i barnets eller den unges opholdskommune, jf. § 9 a i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, sikre, at kommunenmindst én gang om året taler med barnet eller den unge under tilsynsbesøget påanbringelsesstedet.”
Som anført under pkt. 4.4 holdes der årlige statusmøder med forældrene hvor kom-munens sagsbehandler også deltager. I forbindelse med min inspektion af andredøgninstitutioner for børn og unge er det blevet oplyst at andre institutioner har pro-blemer med at få holdt de planlagte opfølgningsmøder/statusmøder bl.a. fordi de bli-ver aflyst på grund af manglende personaleressourcer i kommunerne.
Børnecenteret oplyste at der ikke er væsentlige problemer med at få afholdt mødernemed børnene. Nogle kommuner afholder samtalen med barnet i tilslutning til status-mødet, andre kommuner vælger at afholde samtalen på et andet tidspunkt.
Opfølgning
Jeg har i de enkelte afsnit ovenfor bedt Børnecenter Himmerland og Rebild Kommuneom oplysninger mv. vedrørende forskellige forhold. Jeg beder om at børnecenteretsender institutionens oplysninger mv. gennem Rebild Kommune med henblik på atkommunen får lejlighed til at kommentere det som børnecenteret anfører.45/45
Underretning
Denne rapport sendes til Børnecenter Himmerland, Rebild Kommune, FolketingetsRetsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, og til børnene på børnecen-teret og deres forældre.Lennart FrandsenInspektionschef
