1. Folketingets Ombudsmand som National Forebyggende Mekanisme (NFM) .......... 22. Baggrund, retligt grundlag og organisering ............................................................... 23. Bedømmelsesgrundlag .............................................................................................. 43.1 Det internationale retsgrundlag ................................................................... 43.2 Borgere der er frihedsberøvede .................................................................. 53.3 Torturbegrebet ............................................................................................. 53.4 Grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling .............................. 64. Opmærksomhedsområder......................................................................................... 84.1 Forholdet mellem personale og de frihedsberøvede ................................... 84.2 Lægefaglige forhold ..................................................................................... 84.3 Isolation ....................................................................................................... 94.4 Magtanvendelse .......................................................................................... 94.5 De fysiske forhold ........................................................................................ 95. Arbejdsmetode .......................................................................................................... 96. Årets aktiviteter ........................................................................................................ 106.1 OPCAT inspektioner .................................................................................. 106.2 Inspektioner efter ombudsmandslovens § 18 ............................................ 12

1. Folketingets Ombudsmand som National Forebyggende Mekanisme (NFM)

Dette er den første rapport om Folketingets Ombudsmands arbejde som National Fo-rebyggelsesmekanisme med behandling af frihedsberøvede. Opgaven blev tildelt om-budsmanden i forbindelse med Danmarks ratifikation af tillægsprotokollen til FN’s tor-turkonvention OPCAT (Optional Protocol to the Convention against Torture and otherCruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment). Regeringen anmeldte i 2007til FN at Folketingets Ombudsmand var den myndighed som i Danmark skulle føresærligt tilsyn med de forhold frihedsberøvede borgere tilbydes. I 2009 ændredes om-budsmandsloven, og dermed blev det retlige grundlag for ombudsmandens arbejdesom NFM endeligt afklaret. Arbejdet med at tilrettelægge og forberede inspektionernei overensstemmelse med de forudsætninger der stilles i tillægsprotokollen, og samti-digt samordne indsatsen med den kontrolvirksomhed som i forvejen findes på områ-det, var i alt væsentligt afsluttet i løbet af første halvdel af 2009. I forbindelse medændringen af ombudsmandsloven var det forudsat at ombudsmanden skulle inddragesagkyndig bistand fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) ogDansk Institut for Menneskerettigheder (IMR). I løbet af året er den nærmere tilrette-læggelse af dette samarbejde kommet på plads. Det praktiske arbejde med at gen-nemføre inspektioner blev påbegyndt i efteråret, og der er blevet gennemført 9 inspek-tioner som et led i den nye tilsynsvirksomhed.I det følgende beskrives det nærmere indhold af det arbejde der er blevet udført i 2009som et led i det særlige OPCAT mandat. Rapporten omhandler følgende temaer:------Det retlige grundlag for og organiseringen af ombudsmandens virksomhed somNFMDet bedømmelsesgrundlag NFM anvenderAfgrænsning af områder som i særlig grad er relevante for inspektionerneDe virkemidler og den metode der indtil videre vil blive anvendt i forbindelse medarbejdetResultaterne af de gennemførte undersøgelserRedegørelse for ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed.

eller flere nationale myndigheder til forebyggelse af tortur mv.: den nationale forebyg-gende mekanisme – NFM.I efteråret 2007 blev Folketingets Ombudsmand af den danske regering udpeget tildansk NFM.NFM’s opgaver er nærmere beskrevet i artikel 19 i protokollen. Hovedopgaven forNFM består i regelmæssigt at gennemføre besøg på steder hvor personer er friheds-berøvet, for at styrke beskyttelsen mod og forebyggelsen af tortur og anden nedvær-digende og umenneskelig behandling. Derudover skal NFM fremsætte anbefalinger tilde relevante myndigheder med henblik på at forbedre behandlingen af og forholdenefor frihedsberøvede personer. Endelig skal NFM indgive forslag og bemærkningervedrørende eksisterende eller foreslået lovgivning.Både inspektionsvirksomheden og den øvrige del af NFM’s arbejde forudsættes athave et særligt forbyggende sigte. Heri ligger en særlig pligt til at være opmærksompå generelle forhold som har betydning for at der på sigt er risiko for tortur eller andennedværdigende og umenneskelig behandling.OPCAT protokollen angiver i artikel 4.1 at inspektionerne skal rette sig mod behand-lingen af personer der befinder sig på steder hvor de er eller kan blive frihedsberøvet.OPCAT protokollens artikel 4.2 definerer frihedsberøvelse som: ”enhver form for tilba-geholdelse eller fængsling eller anbringelse af en person i et offentligt eller privat for-varingssted, som den pågældende ikke har tilladelse til frit at forlade, ved en retsken-delse eller afgørelse fra en administrativ eller anden myndighed.”For bl.a. at sikre at Folketingets Ombudsmand har den fornødne hjemmel til at gen-nemføre inspektioner på private institutioner efter OPCAT protokollens mandat, blevombudsmandsloven ændret i juni 2009 (lov nr. 502 af 12. juni 2009). Lovændringenpå dette område indebærer at ombudsmandens virksomhed efter lovens § 7, stk. 1,nu også omfatter frihedsberøvedes forhold på private institutioner, og at disse instituti-oner har pligt til at meddele oplysninger, udlevere dokumenter og udarbejde skriftligeudtalelser til ombudsmanden, jf. lovens § 19, stk. 1 og stk. 2. Endvidere bestemmerlovens § 19, stk. 5, følgende: ”Folketingets Ombudsmand har, hvis det skønnes nød-vendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at inspice-re private institutioner mv., hvor personer er eller kan blive berøvet deres frihed, jf. § 7,stk.1, 2. pkt. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen.”Samtidig med at Folketinget meddelte ombudsmanden bevilling til at varetage opga-ven som NFM, forudsatte Folketinget at RCT og IMR har mulighed for at stille perso-ner med særlig lægelig og menneskeretlig sagkundskab til rådighed for ombudsman-dens arbejde som NFM. Folketinget forøgede ombudsmandens budget for 2009 ogfrem med godt 2 mio. kr., svarende til 2,5 årsværk, med henblik på at ombudsmandenkunne varetage den nye opgave som NFM. RCT og IMR har ikke i 2009 modtagettilskud fra staten til at stille særlig lægelig og menneskeretlig sagkundskab til rådighedfor OPCAT inspektionerne.RCT og IMR har en rådgivende funktion i OPCAT samarbejdet. Ombudsmanden harimidlertid tilkendegivet at han vil lægge afgørende vægt på de sagkyndige bidrag hanmodtager fra de to organisationer, og at han i tilfælde af divergerende opfattelser villade det reflektere i rapporterne såfremt organisationerne fremsætter ønske herom.

Ledelsen fra de tre institutioner mødes nogle gange om året for at drøfte og tilrette-lægge de overordnede retningslinjer for OPCAT arbejdet, årsrapporten fra NFM ogfælles pressemeddelelser. Dette samarbejde kaldesOPCAT rådet.Hver af de tre institutioner har udpeget faste medarbejdere der deltager i det løbendearbejde med selve inspektionsvirksomheden, udfærdigelsen af rapporter og udtalelserom ny lovgivning. Folketingets Ombudsmands ansatte fungerer som sekretariat forarbejdsgruppens opgaver og har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af ar-bejdet. Denne del af samarbejdet kaldesOPCAT arbejdsgruppen.Ombudsmanden gennemfører i forvejen inspektioner i henhold til § 18 i ombuds-mandsloven. Disse inspektioner – almindelige inspektioner – gennemføres ikke kunpå steder hvor der er frihedsberøvede, og de omfatter en bred vifte af forhold hvorafnogle falder inden for, men en betragtelig del falder uden for de særlige fokusområdersom NFM skal kontrollere ifølge OPCAT protokollen. Disse inspektioner administreresaf en anden afdeling hos Folketingets Ombudsmand og er ikke en direkte del af dentilsynsvirksomhed som foregår på grundlag af OPCAT. I forbindelse med de alminde-lige inspektioner er opmærksomheden rettet mod de særlige spørgsmål med hensyntil behandling af frihedsberøvede som er omfattet af ombudsmandens arbejde somNFM. De to afdelinger underretter løbende hinanden om deres virksomhed og resulta-terne heraf.

3. Bedømmelsesgrundlag

3.1 Det internationale retsgrundlag

Ifølge artikel 19 i protokollen kan NFM fremsætte anbefalinger til de relevante myndig-heder med henblik på at forbedre behandlingen af og forholdene for frihedsberøvedepersoner og for at forebygge tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf under hensyntagen til De Forenede Nationers relevante normer(”… taking into consideration the relevant norms of the United Nations”). Det vil bl.a.kunne dreje sig om:-Relevante FN-konventioner (”hard law”) der berører tortur og umenneskelig be-handling, herunder navnlig FN’s Torturkonvention, FN’s Konvention om Borgerligeog Politiske Rettigheder og FN’s Børnekonvention samt Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stolRelevante FN-deklarationer, resolutioner og principper (“soft law”), herunder navn-lig “The Standard Minimum Rules for the Treatment of Prisoners”, 1997, “The Bodyof Principles for the Protection of All Persons under Any Form of Detention or Im-prisonment”, 1988, “United Nations Rules for the Protection of Juveniles deprivedof their Liberty”, 1990, “Code of Conduct for Law Enforcement Officials”, 1979, og“Principles of Medical Ethics relevant to the Role of Health Personnel, particularlyPhysicians, in the Protection of Prisoners and Detainees against Torture and in-human and degrading Treatment or Punishment”Relevant praksis fra de menneskeretlige monitoreringsorganer, herunder særligtFN’s Menneskerettighedsråd, FN’s Torturkomité og FN’s Underkomité til Forebyg-gelse af Tortur mv.(SPT).

Derudover inddrages nationale regler (fx den danske straffelov) og dansk domspraksisherom, ligesom Europarådets fængselsregler fra 2006 og praksis fra CPT (den euro-pæiske torturkommission) inddrages.Dertil kommer at en række internationale menneskerettighedsorganisationer har udar-bejdet retningslinjer og manualer for fængselsbesøg. Blandt andet har Association forthe Prevention of Torture (APT) udarbejdet en udførlig manual for inspektionsvirksom-heden, ”Monitoring places of Detention”, på baggrund af OPCAT protokollen.I sagens natur spiller konventionerne og praksis fra de internationale domstole, isærEMD (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol), om fortolkning og udfyldning afkonventionerne en særlig rolle for bedømmelsen af de forhold der undersøges af om-budsmanden som NFM.

3.2 Borgere der er frihedsberøvede

Tilsynet retter sig mod behandlingen af personer der er frihedsberøvede på foranled-ning af en offentlig myndighed. Som nævnt definerer OPCAT protokollens artikel 4.2begrebet ”frihedsberøvelse” som ”enhver form for tilbageholdelse eller fængsling elleranbringelse af en person i et offentligt eller private forvaringssted, som den pågæl-dende ikke har tilladelse til frit at forlade, ved en retskendelse eller afgørelse fra enadministrativ eller anden myndighed.” I forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdeter det blevet lagt til grund at der herved ikke alene sigtes til personer som er friheds-berøvede i den forstand udtrykket anvendes i EMRK (Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention) artikel 5, men også til personer som rent faktisk er begrænset ideres bevægelsesfrihed. Dette indebærer at institutioner som fængsler, arresthuse,politistationer, psykiatriske hospitalsafdelinger og bosteder for dømte udviklingshæm-mede vil være omfattet af denne tilsynsvirksomhed. Men også andre institutioner, her-under private botilbud for børn og psykisk funktionshæmmede personer er omfattet aftilsynsvirksomheden.

3.3 Torturbegrebet

Ifølge præamblen til tillægsprotokollen kræver forebyggelse af tortur mv. ”uddannelseog en kombination af forskellige lovgivningsmæssige, administrative og andre foran-staltninger”, og det fremhæves at beskyttelsen mod tortur ”kan styrkes ved ikke-juridiske midler af forebyggende karakter på grundlag af regelmæssige besøg på ste-der hvor personer tilbageholdes.” I selve protokolteksten står der at forebyggelse aftortur skal ske ved regelmæssige besøg på steder hvor personer er berøvet deresfrihed, og besøgene skal foretages om nødvendigt for at styrke beskyttelsen af dissepersoner mod tortur mv. (artikel 1 og 4). Ifølge FN’s særlige rapporteur om tortur skalkonventionen forstås således at de forebyggende besøg kræver en flerfaglig tilgangsom indebærer at der i hvert besøgsteam skal deltage både juridisk uddannet perso-nale og personale med sundhedsmæssig uddannelse.Inspektionerne er rettet mod forebyggelse af tortur, grusom, umenneskelig og ned-værdigende behandling. Opmærksomheden under besøgene retter sig mod handlin-ger og forhold som kan falde ind under disse betegnelser.I artikel 1 i FN’s torturkonvention defineres tortur på følgende måde:”I denne konvention betyder udtrykket ’tortur’ enhver handling, ved hvilken stærksmerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det

formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en tredjemand,at straffe ham for en handling, som han selv eller en tredjemand har begået ellermistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham elleren tredjemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehand-ling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentligansat eller en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan per-sons samtykke eller indvilligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig el-ler tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet.2. Denne artikel er uden virkning for ethvert folkeretligt instrument eller nationallovgivning, som indeholder eller kan indeholde videregående bestemmelser.”Den danske straffelov indeholder i § 157 a, stk. 2, følgende definition på tortur:”Ved tortur forstås tilføjelse af en anden person skade på legeme eller helbred el-ler stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse for at skaffe oplysninger eller til-ståelser fra nogen, for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle el-ler undlade noget eller på grund af den pågældendes politiske overbevisning,køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle oriente-ring.”Det følger af denne afgrænsning at der skal være særlig opmærksomhed mod oplys-ninger om de frihedsberøvedes helbredsforhold, den lægelige behandling, organise-ringen af lægehjælp, magtanvendelse samt om vold eller anden fysisk skade. Da dis-krimination indgår som et led i torturdefinitionen, skal man være særlig opmærksompå om grupper der er særligt sårbare for forskelsbehandling, bliver eller risikerer atblive behandlet i strid med forbuddet mod tortur mv.

3.4 Grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling

OPCAT protokollen omfatter også forebyggelse af grusom, umenneskelig og nedvær-digende behandling. Det må forventes at i et land som Danmark, vil det i særlig gradvære denne del af bedømmelsesgrundlag som kommer til at spille en praktisk rolle.I praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om fortolkningen af dentilsvarende bestemmelse i artikel 3 i EMRK dækker disse udtryk over et bredt spek-trum af forhold. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har defineret ”umenne-skelig” behandling som ”intens fysisk eller psykisk lidelse.” Domstolen har i særliggrad forsøgt at definere og præcisere nedværdigende behandling. Ved bedømmelsenaf om en behandling er nedværdigende, har Domstolen lagt vægt på om behandlingengav eller kunne give anledning til en følelse af frygt, angst eller mindreværd som varegnet til at ydmyge eller nedbryde offeret.Den offentlige karakter af behandlingen er relevant ved vurderingen af om behandlin-gen er nedværdigende, men manglende offentlighed betyder ikke nødvendigvis atbehandlingen ikke kan være nedværdigende. Det kan være nok at en person efter sinegen opfattelse er blevet ydmyget.Der foreligger ganske mange domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol om spørgsmålet. Afgørelserne er i høj grad præget af sagernes konkrete om-stændigheder, men nogle generelle tendenser kan dog udledes af praksis.

Domstolen tager udgangspunkt i at dårlig behandling af borgerne skal have en visalvorlig karakter for at udgøre en krænkelse af artikel 3. Den skal gå ud over det ele-ment af lidelse og ydmygelse der ofte kan være en uundgåelig følge af lovlig behand-ling, tvang og straf.I forbindelse med den konkrete vurdering af om en belastning er uproportional, tillæg-ges intentionen med behandlingen og dens fysiske og psykiske virkning på den på-gældende særlig vægt. Handlinger der efter almindelig opfattelse kan fremkalde frygt,angst eller mindreværd hos de frihedsberøvede, er som udgangspunkt utilladelige,ligesom indgreb som ikke har andet formål end at påføre smerte, lidelse eller forned-relse, er uacceptable.Lovlig magtanvendelse er ikke i strid med artikel 3, men der må kun bruges magt hvisdet er absolut nødvendigt, og magtanvendelsen må ikke være overdreven.Accepten af hårdhændet behandling hænger nøje sammen med at de pågældendeborgere er blevet frihedsberøvet som et led i lovlig magtudøvelse. Må en frihedsberø-velse konkret bedømt antages ikke at være lovlig, påvirker det næppe vurderingen afden måde de bliver behandlet på. Derimod må det antages at bedømmelsen skifterkarakter såfremt frihedsberøvelsen er åbenbart eller groft ulovlig, f.eks. hvis der erforetaget frihedsberøvelse på en institution hvor frihedsberøvelse slet ikke er tilladt,eller en frihedsberøvelse er iværksat helt vilkårligt eller som en privat hævnakt.Endvidere tillægges frihedsberøvelsens varighed stor betydning; jo længere des bedrebehandling kræves, og omvendt accepteres det ved meget kortvarige frihedsberøvel-ser at de frihedsberøvede bliver udsat for endog meget ubehagelige forhold. Der ermeget få sager hvor der statueres krænkelse i forbindelse med kortvarige frihedsbe-røvelser. De pladsmæssige forhold der tilbydes de frihedsberøvede, kan godt væremeget trange selv i tilfælde hvor frihedsberøvelsen strækker sig over lange perioder.Uanset frihedsberøvelsens længde skal der altid tages hensyn til om den frihedsberø-vede er særlig sårbar fordi den pågældende lider af en alvorlig somatisk sygdom, erpsykisk syg, helbredsmæssigt svækket eller er meget ung eller ældre. En vis hensyn-tagen til om den frihedsberøvede er mand eller kvinde, spiller også en rolle.

3.5 Frihedsberøvedes rettigheder

Frihedsberøvede personer har som udgangspunkt de samme rettigheder som andreborgere i samfundet, dog med undtagelse af at deres personlige frihed er begrænset.Denne persongruppe bevarer således alle rettigheder der ikke lovligt er frataget demved den afgørelse hvorved de blev frihedsberøvet.Det bærende menneskeretlige princip om at enhver skal behandles med respekt forsin integritet og værdighed, gælder også frihedsberøvede. Omsat til praksis betyderdet at den frihedsberøvede skal have adgang til rimelig indkvartering, søvn, mad ogdrikke, personlig hygiejne og toiletbesøg. Den frihedsberøvede har desuden ret til såvidt muligt at opretholde kontakt med omverdenen, herunder at have jævnlig kontaktmed familie og andre personer pr. brev, telefon og besøg. Frihedsberøvede har end-videre ret til ekstern juridisk bistand samt lægelig og anden sundhedsmæssig bistandfor at behandle sygdomme og skader.

I forbindelse med magtanvendelse skal der gennemføres lægetilsyn hvis der er mis-tanke om sygdom eller tilskadekomst, eller hvis den frihedsberøvede selv anmoderom lægehjælp. Mærker og sår der er opstået efter frihedsberøvelsen, påfører myndig-hederne en bevisbyrde for at der ikke foreligger mishandling. Personalet der står foranholdelsen og bevogtningen, har pligt til at vise de indsatte respekt både i sprog oghandling. Den frihedsberøvede skal tiltales og omtales uden at der er tale om overfus-ning, men må samtidig affinde sig med at tonen beroende på situationen kan værekontant, bydende og grovere end almindelig høflighed tilsiger.Ved frihedsberøvelse af sårbare grupper, herunder kvinder, børn og udlændinge, skalmyndighederne være opmærksomme på de særlige fysiske, psykiske, sociale og an-dre behov som disse grupper måtte have.

4. Opmærksomhedsområder

I sit arbejde som NFM har ombudsmanden valgt at arbejde med en række områdersom anses for særligt relevante for varetagelsen af den særlige tilsynsopgave. Valgetaf fokusområder for inspektionerne er bl.a. baseret på de erfaringer som fremgår afrapporter fra The European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman orDegrading Treatment or Punishment (CPT) og The Committee Against Torture (CAT)om Danmark samt på den viden Folketingets Ombudsmand, RCT og IMR i forvejen eri besiddelse af om frihedsberøvedes forhold i Danmark.

4.1 Forholdet mellem personale og de frihedsberøvede

Disse erfaringer viser at forholdet mellem det personale som behandler og bevogterfrihedsberøvede borgere, og de frihedsberøvede har en helt central betydning. Dettegælder hvad enten der er tale om indsatte i fængsler, patienter på psykiatriske centre,børn og unge på sikrede institutioner og frihedsberøvede på sociale bosteder. Et vig-tigt fokusområde for inspektionerne er derfor denne særlige relation. I den forbindelsevil opmærksomheden være rettet mod oplysninger om den måde kommunikationenmellem personale og de frihedsberøvede foregår på, personalenormeringer, persona-lets uddannelsesmæssige baggrund, ledelsens vejledning af og kontrol med at perso-nalet arbejder i den rette ånd osv.

4.2 Lægefaglige forhold

Et særligt aspekt af sikringen af at frihedsberøvede behandles værdigt, menneskeligtog uden tortur, er at der sikres dem en ordentlig og effektiv lægefaglig betjening. Somudgangspunkt bør frihedsberøvede have samme adgang til lægelig behandling sompersoner der ikke er frihedsberøvet. Dertil kommer at selve frihedsberøvelsen efteromstændigheder kan fremkalde særlige helbredsproblemer som kun kan løses vedsærlig lægelig fagkundskab. Et tilbagevendende problem er desuden at frihedsberø-velse ofte anvendes over for personer som i forvejen er syge, og for hvem den (fort-satte) behandling er helt afgørende.Lægefaglige forhold er derfor et andet vigtigt opmærksomhedsfelt. Hvilke konkreteforhold der i den forbindelse har relevans, beror på hvilke typer af institutioner og bo-tilbud der bliver inspiceret. Det er åbenbart at de lægefaglige forhold der inddragesunder inspektionerne, må være forskellige i et fængsel og på et psykiatrisk center.Som et led i arbejdet med dette fokusområde er der udarbejdet nogle tjeklister somkan bruges på de forskellige typer af institutioner.

4.3 Isolation

Mange undersøgelser viser at personer der ikke alene begrænses i deres bevægel-sesfrihed, men derudover afsondres fra kontakt med andre mennesker, er særligt ud-satte. Erfaringerne viser også at der er store forskelle på hvor påvirkelig en person erover for følger af isolation. Det almindelige billede er imidlertid at de fleste bliver påvir-ket meget hårdt psykisk af at blive udsat for isolation selv i kortere perioder. Dette for-hold sammenholdt med at de internationale organer gentagne gange har peget på atder navnlig i danske fængsler benyttes isolation mere end i andre lande, har betydetat isolation også er udpeget som særligt fokusområde. Under inspektionerne vil op-mærksomheden være rettet mod antallet af personer der isoleres, omfanget af og vil-kårene for afsondringen af den enkelte fra andre samt eventuelle skadevirkninger affor langvarig eller stramt gennemført isolation.

4.4 Magtanvendelse

Det er ofte en uundgåelig følge af at det har været nødvendigt at frihedsberøve enperson, at den pågældende bliver udsat for magtanvendelse. Magtanvendelsen kanvære nødvendig for at gennemføre selve frihedsberøvelsen, men kan også være van-skelig helt at undgå som et led i opretholdelsen af frihedsberøvelsen eller i forbindelsemed behandling af den pågældende. Også her er der store forskelle på hvornår og påhvilken måde magtanvendelse kommer på tale i de forskellige typer af institutioner.Forenklet sagt bruges magtanvendelse i fængsler mv. til at gennemføre og fastholdefrihedsberøvelsen, mens magtanvendelse på sygehuse og i behandlingstilbud benyt-tes som beskyttelse af den pågældende mod sig selv eller andre. Uanset årsagen erder altid en risiko for at magtanvendelsen udvikler sig til en overskridelse af forbuddetmod tortur mv. Derfor er magtanvendelse udpeget til et særligt område inspektionerneskal være opmærksom på.

4.5 De fysiske forhold

De fysiske omstændigheder (celle/værelsesstørrelse, indretning heraf, bygningsmæs-sige forhold, vedligeholdelse, ernæring, udendørsarealer, aktivitetstilbud) som indsat-te/anbragte tilbydes, har sjældent givet anledning til bemærkninger i Danmark. Disseforhold påses i øvrigt ved ombudsmandens almindelige inspektioner efter § 18 i om-budsmandsloven og ikke særskilt i forbindelse med OPCAT inspektioner. Forhold afdenne art undersøger ombudsmanden som NFM kun hvis der er konkrete indikationerfor mangler (fx klager fra indsatte/anbragte) og på stikprøvebasis. Denne prioriteringer ikke foretaget fordi disse forhold ikke anses for relevante for OPCAT arbejdet, menberor som det ses på at området i forvejen kontrolleres i et vist omfang, og på at erfa-ringerne har vist at der gennemgående er en god standard med hensyn til denne delaf de frihedsberøvedes vilkår.

5. Arbejdsmetode

I tillægsprotokollen tales om inspektioner som det centrale virkemiddel i forbindelsemed arbejdet som NFM. I overensstemmelse hermed er tilsynets arbejde bygget opom besøg på de steder hvor der befinder sig frihedsberøvede personer. I forbindelsemed tilrettelæggelsen af arbejdet er det blevet lagt til grund at der også kan gøresbrug af andre måder at undersøge og forebygge tortur mv. Således forventes det atombudsmandens beføjelse til af egen drift at indlede undersøgelse af sager hos of-fentlige myndigheder der har ansvaret for personer der er frihedsberøvede, vil blivebenyttet. I forbindelse med inspektionerne indsamles oplysninger gennem samtalermed ansatte og frihedsberøvede, ved anmodning om at modtage statistiske oplysnin-

6. Årets aktiviteter

6.1 OPCAT inspektioner

Folketingets Ombudsmand har som National Forebyggende Mekanisme (i periodenoktober-december 2009) gennemført 9 inspektioner. Inspektionerne har omfattet 2detentioner, 2 arresthuse, 4 psykiatriske afdelinger og det såkaldte ”klimafængsel” påRetortvej i Valby, København. I den forbindelse har ombudsmanden som NFM gen-nemført en undersøgelse af forløbene vedrørende det store antal tilbageholdelser sompolitiet foretog i forbindelse med demonstrationer som blev gennemført i anledning afklimatopmødet i København, COP15.Alle inspektioner er udført med lægefaglig bistand fra RCT, mens IMR har deltaget i 7af de 9 inspektioner.Inspektionerne af de 2 detentioner, 2 arresthuse og 4 psykiatriske afdelinger gav ikkeanledning til skriftligt at fremkomme med anbefalinger til ledelserne af de besøgte in-stitutioner. En række forhold som ikke faldt ind under OPCAT protokollens mandat,

blev forelagt mundtligt for institutionernes ledelser ved det møde der afslutter den en-kelte inspektion.Ved inspektionerne fremkom der også oplysninger som vil blive anvendt i det viderearbejde både med inspektioner og med henblik på andre initiativer til forebyggelse aftortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. Oplysningerne vedrørte bl.a.forhold såsom om klager bliver undertrykt eller mødt med repressalier, om administra-tionen af udelukkelse fra fællesskabet i arresthuse og fængsler er velbegrundet, omder er et strukturelt problem med at få overført fængslede og dømte der er/bliver ueg-nede til at sidde i fængsel (psykisk syge/udviklingshæmmede), til passende opholds-steder, om de indsattes ønsker om f.eks. ekstra familiebesøg eller andre ønsker bliverbehandlet med fornøden respekt og tempo, om der bliver afholdt eftersamtale med deindlagte på de psykiatriske institutioner efter anvendelse af magt, og om langvarigbæltefiksering er lægefagligt velbegrundet.De 8 inspektioner er afsluttet med breve til de involverede myndigheder uden anbefa-linger.Det forhold at disse 8 inspektioner ikke gav anledning til skriftligt at fremkomme medbemærkninger inden for de særlige opmærksomhedsområder, er alene udtryk for atder på de besøgte institutioner ikke blev fundet forhold som havde en så tilstrækkeligalvorlig og bestyrket karakter at forholdet skulle tages op skriftligt med myndighedernepå nuværende tidspunkt. For eksempel var der på de besøgte institutioner ingen derpå tidspunktet for inspektionen sad i isolation, og der var derfor ikke grundlag for atvurdere institutionens håndtering af sådanne personer nærmere. Fraværet af skriftligebemærkninger kan således ikke tages som udtryk for at forholdene inden for opmærk-somhedsområderne ikke er de mest relevante, og Folketingets Ombudsmand, RCT ogIMR vil som National Forebyggende Mekanisme fortsat have problemstillingerne indenfor disse opmærksomhedsområder for øje ved inspektionerne.Det såkaldte Klimafængsel blev inspiceret den 15. december 2009, dvs. under COP15konferencens afholdelse i København. I forlængelse heraf indledte Folketingets Om-budsmand en undersøgelse af forløbene i forbindelse med politiets anholdel-se/tilbageholdelse af personer der deltog i demonstrationerne under COP15. Ved de-monstrationen den 12. december 2009 tilbageholdt politiet ca. 900 personer.De 900 tilbageholdte blev med hænderne bagbundet sat i ”tog” på Amagerbrogade.Temperaturen var på frysepunktet, og de tilbageholdte sad på jorden i op til 4½ timefordi politiets transportvogne ikke kom. Kun ganske få af de tilbageholdte fik mulighedfor at komme på toilettet i løbet af de 4½ time, og der var ikke siddeunderlag og ingenvand eller mad. Politiet havde heller ikke sørget for lægetilsyn. Politiet løslod i denneperiode kun ganske få.Efter Folketingets Ombudsmands gennemgang af forholdene omkring masseanhol-delserne den 12. december 2009 var det ombudsmandens opfattelse at politiet børtage de generelle procedurer ved masseanholdelser op til overvejelse. For at forebyg-ge krænkelser af reglerne om forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behand-ling var det Folketingets Ombudsmands opfattelse at politiet bør tilrettelægge proce-durerne så det fremover i hvert fald

Justitsministeriet tilsluttede sig på baggrund af udtalelserne fra Rigspolitiet og Køben-havns Politi Folketingets Ombudsmands anbefalinger for planlægning og gennemfø-relse af politiaktioner af den nævnte karakter, herunder at det sikres at politiet ved så-danne aktioner foretager de fornødne afhøringer hurtigst muligt så varigheden af tilba-geholdelsen bliver kortest mulig.Den endelige redegørelse kan ses påhttp://www.ombudsmanden.dk/nyt_og_presse/alle/ny_politipraksis/endelig_redegoerelse/

6.2 Inspektioner efter ombudsmandslovens § 18

Folketingets Ombudsmand har i 2009 gennemført 23 almindelige inspektioner efterbestemmelsen i ombudsmandslovens § 18. 16 af disse inspektioner har været rettetmod institutioner hvor borgerne er frihedsberøvede eller på anden måde er anbragtemod deres vilje.Resultatet af Folketingets Ombudsmands inspektioner fremgår af de inspektionsrap-porter som efterfølgende bliver udarbejdet. Der foreligger endnu ikke endelige rappor-ter om de inspektioner som blev foretaget i 2009 på institutioner hvor der sker friheds-berøvelse.I 2009 er der afgivet 13 rapporter om inspektioner som tidligere er foretaget (typisk i2008) på institutioner hvor der sker frihedsberøvelse. Disse rapporter er offentliggjortpå Folketingets Ombudsmands hjemmeside (www.ombudsmanden.dk) under ”Sagerog inspektioner”. På hjemmesiden er grundlaget for Folketingets Ombudsmands al-mindelige inspektionsvirksomhed også beskrevet.Hovedparten af de ca. 350 inspektioner som Folketingets Ombudsmand har foretagetsiden den 1. januar 1997, har været rettet mod steder hvor der sker frihedsberøvelse.Inspektionerne beskæftiger sig med de bygningsmæssige forhold i institutionerne,vedligeholdelsesstandarden mv. Derudover beskæftiger inspektionerne sig med enrække af de forhold som bydes de frihedsberøvede. Der kan være tale om beskæfti-gelsen, fritiden og undervisningen. Der kan også være tale om f.eks. forplejningen,besøgsforhold, lægeordningen, telefonordning, stoffer, talsmandsordningen og vold. Iforbindelse med inspektionen anmodes den pågældende institution om at udlevererapporter for en nærmere angivet periode om et eller flere udpegede emner, f.eks.anvendelse af magt, anvendelse af håndjern, anvendelse af sikringscelle og observa-tionscelle. Disse rapporter bliver udleveret under inspektionen og bliver senere gen-nemgået af Folketingets Ombudsmand og indgår i inspektionsrapporten.

Inspektionerne giver anledning til at Folketingets Ombudsmand kritiserer en rækkeforhold og henstiller at nogle forhold bliver ændret. Folketingets Ombudsmand følgersystematisk med i at der bliver rettet op i overensstemmelse med kritikkerne og hen-stillingerne. Bedømmelsesgrundlaget er ombudsmandslovens regler, herunder en ny-ligt kodificeret regel i ombudsmandslovens § 18 hvorved der også kan lægges vægtpå almenmenneskelige og humanitære synspunkter.Iingenaf de sager hvor der blev foretaget inspektion af institutioner for frihedsberøve-de i 2009, er der en forventning om at der vil blive udtalt kritik eller afgivet henstillingpå grundlag af det særlige OPCAT bedømmelsesgrundlag om tortur, umenneskeligeller nedværdigende behandling.Iingenaf de 9 inspektionsrapporter vedrørende inspektion af institutioner med fri-hedsberøvede der er afgivet i 2009, er der udtalt kritik eller afgivet henstilling pågrundlag af OPCAT bedømmelsesgrundlaget.I en sag som er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretninger for 2003, side 963,for 2005, side 925 og for 2008, side 719, kunne bedømmelsesgrundlaget ”tortur,umenneskelig eller nedværdigende behandling” have været overvejet.Der er tale om en generel sag om forholdene for berusere, tilbageholdte og domfældtei arrester/detentioner i Grønland. I forbindelse med behandlingen af denne generellesag og en inspektion af en anstalt for domfældte i Grønland konstaterede FolketingetsOmbudsmand at en tilbageholdt havde opholdt sig 74 døgn i træk i en detention i engrønlandsk by. Detentionen var alene ”møbleret” med en madras på gulvet. Den på-gældende havde under opholdet kun i meget begrænset omfang haft adgang til friskluft, og i hele den tid den pågældende opholdt sig i detentionen, havde lyset værettændt i cellen, og der havde været konstant tv-overvågning.Uden specielt at henvise til det særlige OPCAT bedømmelsesgrundlag udtalte om-budsmanden at denne anbringelse med hensyn til varighed og forhold i øvrigt var”overordentligt kritisabel”.Ombudsmanden sikrede sig på forskellig måde at noget lignende ikke kan finde stedigen.