Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2010-11 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 11
Offentligt
UDKAST
Bekendtgørelse nr. x af x 2010 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatri-ske afdelingerI medfør af § 12, stk. 6, § 13, stk. 3, § 13 e, § 19 og § 21, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang ipsykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. x af x 2010, fastsættes:Kapitel 1TvangsbehandlingAlmindelige betingelser§ 1.Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der er indlagt og opfylder betingel-serne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.Stk. 2.Afgørelse om tvangsbehandling træffes af overlægen. I overlægens fravær kan beslutningtræffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling tilbeslutningen.Stk. 3.Afgørelsen om behandlingsform og indhold skal træffes i overensstemmelse med regler-ne i lovens § 4 om det mindste middels princip.Tvangsmedicinering m.v.§ 2.Tvangsmedicinering må kun anvendes, når andre behandlingsmuligheder må anses for uan-vendelige.§ 3.Tvangsmedicinering forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten be-handlingens nødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er tilfare for patientens liv eller helbred.Stk. 2.Forud for overlægens afgørelse efter, § 1, stk. 2, skal patienten have en passende betænk-ningstid, dog højst tre dage, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykketil behandlingen.Stk. 3.Overlægen skal i sin vurdering af, hvor lang betænkningstiden skal være, bl.a. læggevægt på sygdommens alvorlighed og varighed, samt om den manglende medicinering vil kunnemedføre anvendelse af andre former for tvang.Stk. 4.Forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling skal patienten så vidt muligt havehaft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver.Stk. 5.I betænkningstiden skal patienten dagligt tilbydes medicin til frivillig indtagelse, og denforsøgte motivation skal journalføres.Stk6.Tvangsmedicinering forudsætter, bortset fra de i stk. 1 nævnte akutte farlige situationer, atpatienten og patientrådgiveren er fuldt informeret om behandlingens formål, virkninger og mu-lige bivirkninger.§ 4.Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering ogmed færrest mulige bivirkninger.Stk. 2.Ved afprøvede lægemidler forstås præparater, som er godkendt ved en markedsføringstil-ladelse efter lægemiddellovens § 7 og som markedsføres her i landet.Stk. 3.Ordinationen skal følge de retningslinjer, der er fastsat i forbindelse med udstedelse afmarkedsføringstilladelsen.
2Stk. 4.Forekomst af bivirkninger skal observeres nøje og skal, så snart de konstateres, søgesmodvirket bedst muligt. Det skal i den forbindelse nøje overvejes, om tvangsmedicineringen børopretholdes i det hidtidige omfang.Stk. 5.Brug af ekstraordinært store doser må ikke finde sted.§ 5.Depotpræparater bør i videst muligt omfang undgås og må ikke være begyndelsesbehand-ling ved tvangsmedicinering af patienter, hvis reaktion på behandlingen, man ikke kender.§ 6.Ved tvangsmedicinering skal der altid være en læge til stede.§ 7.Tvangsernæring må kun gennemføres, hvis patienten opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, ogtvangsernæringen er nødvendig for at redde patientens liv, eller hvor undladelse vil medføre enalvorlig risiko for patientens liv eller helbred.§ 8.Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksættes, hvis patienten opfylderbetingelserne i § 1, stk. 1, og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.Tvangsbehandling af en legemlig lidelse§ 9.En person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse, jf. lovens § 5, og som ikkegiver sit informerede samtykke til behandling af en legemlig lidelse, kan undergives tvangsbe-handling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentligfare.Stk. 2.Er patienten ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling, er det endvidere en betingelse fortvangsbehandling, at der forinden er udarbejdet erklæring om tvangsindlæggelse, og at overlæ-gen på vedkommende psykiatriske afdeling har truffet afgørelse om, at betingelserne for tvangs-indlæggelse er opfyldt.Stk. 3.Beslutning om tvangsbehandling som nævnt i stk. 1 træffes af vedkommende psykiatri-ske overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab.§ 10.Når der ved ophold på somatisk afdeling er behov for at anvende tvang, kan dette aleneske efter den psykiatriske overlæges og overlægen på den somatiske afdelings bestemmelseefter reglerne i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.Stk. 2.Iværksættelse af tvangsforanstaltninger efter stk. 1 foretages af plejepersonalet fra psyki-atrisk afdeling i samarbejde med personalet fra den somatiske afdeling.§ 11.Så snart patientens tilstand og den somatiske behandling tillader det, skal patienten, efteraftale mellem den psykiatriske overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling,flyttes til psykiatrisk afdeling.Klage§ 12.Klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning, medmindre omgå-ende gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller hel-bred for væsentlig fare, eller for at afværge at patienten udsætter andre for nærliggende fare forat lide skade på legeme eller helbred.Kapitel 2Tvungen opfølgning efter udskrivning§ 13.Tvungen opfølgning efter udskrivning må alene anvendes over for personer, der opfylderbetingelserne herfor, jf. lovens § 13 d.
3Stk. 2.Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan alene indeholde etpålæg til patienten om at møde op til medicinsk behandling i det psykiatriske sygehusvæsen,herunder distriktspsykiatrien.Stk. 3.Det skal anføres i patientjournalen, hvilke forhold, der forud for og i forbindelse med denaktuelle indlæggelse ligger til grund for, at det må antages at patienten efter udskrivning vilophøre med at følge den nødvendige behandling, samt hvilke konsekvenser et ophør af behand-lingen vil have for patientens helbred.Stk.4.Overlægen har ansvaret for, at der i forbindelse med udskrivning til tvungen opfølgningudarbejdes en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, jf. lovens § 13 a eller § 13 b.Stk. 5.Det skal fremgå af behandlingsplanen, i hvilket omfang, der om fornødent kan anvendesmagt til tvangsbehandlingens gennemførelse i det tilfælde, patienten bringes ind til tvangsmedi-cinering på psykiatrisk afdeling.§ 14.Et udgående psykiatriteam efter lovens § 13 d kan være en opsøgende funktion, der ud-springer fra sygehuspsykiatrien eller har tilknytning til distriktspsykiatrien.§ 15.Medicinering i forbindelse med tvungen opfølgning efter udskrivning skal ske efter reg-lerne i lovens § 4.Stk. 2.Den anvendte medicinske behandling, herunder eventuelt i depotform, skal have en kendtgavnlig effekt på patienten.Stk. 3.Overlægen har ansvaret for at sikre, at behandlingen under den tvungne opfølgning efterudskrivning har god effekt på patientens tilstand og ikke er forbundet med uforholdsmæssigestore bivirkninger.§ 16.Møder patienten ikke op til den aftalte medicinske behandling, kan overlægen beslutte, atpatienten skal afhentes af politiet og bringes til tvangsmedicinering på psykiatrisk afdeling.Stk. 2.Forud for kontakten til politiet skal det sikres, at der har været gjort rimelige forsøg på atkomme i kontakt med patienten.Stk. 3.Afhentningen og transporten skal gennemføres så skånsomt og diskret som muligt, såle-des at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe, jf. lovens § 4, stk. 3. De medvirkendepolititjenestemænd skal så vidt muligt være civilklædt. Befordres patienten i et af politiets køre-tøjer, skal dette så vidt muligt ske i et civilt tjenestekøretøj.Stk. 4.Den sundhedsperson, der jf. lovens § 13 d, stk. 3 skal være til stede ved politiets afhent-ning, skal så vidt muligt være kendt af patienten og have kendskab til patienten og dennes be-handlingsforløb.Stk. 5.Modstand fra patientens side under afhentning og tvangsmedicinering bør ikke få konse-kvenser for patientens behandlingsforløb og -muligheder. Der bør over for patienten, som nårder i øvrigt anvendes tvang i psykiatrien, udvises særlig forståelse for dennes reaktion underafhentning og tvangsmedicinering.§ 17.Såfremt overlægen beslutter at forlænge den tvungne opfølgning efter udskrivning i indtiltre måneder, jf. lovens § 13 d, stk. 6, skal patienten underrettes herom i rimelig tid og senest énuge inden udløbet af den aktuelle tvungne opfølgning.Stk. 2.Overlægen skal give patienten mundtlig og skriftlig underretning om forlængelsen senestnår patienten møder op til den sidst aftalte medicinering i den aktuelle opfølgningsperiode.§ 18.Klage over beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning har opsættende virkning.Stk. 2.Klage over overlægens beslutning om afhentning af politiet samt overlægens beslutningom forlængelse af tvungen opfølgning efter udskrivning, jf. lovens § 13 d, stk. 3. og stk. 6, harikke opsættende virkning.
4Kapitel 3Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magtTvangsfiksering§ 19.Tvangsfiksering må kun anvendes i det i lovens § 14, stk. 2, nævnte omfang.Stk. 2.Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes bælte, hånd- og fodremme samt hand-sker.Stk. 3.Forud for den konkrete anvendelse af tvangsfiksering skal der foreligge en lægelig ordi-nation, efter at lægen har tilset patienten.Stk. 4.Det er en forudsætning for den lægelige ordination, at lægen på grundlag af patientensaktuelle tilstand har vurderet nødvendigheden af tvangsfiksering, og at anvendelse af andre mid-ler, for eksempel øget tilsyn, har vist sig utilstrækkelig eller uigennemførlig som følge af patien-tens tilstand.Stk. 5.Beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme, træffes af over-lægen. I overlægens fravær kan beslutning træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skaloverlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.§ 20.I ganske særlige akut opståede situationer, hvor det af hensyn til patientens eller andressikkerhed ville være uforsvarligt at udsætte beslutningen, kan sygeplejepersonalet på egen håndgøre brug af tvangsfiksering med bælte.Stk. 2.Afgørelse efter stk. 1 træffes af ansvarshavende sygeplejerske eller dennes stedfortræder,eller undtagelsesvist af den sygeplejerske eller plejer, der er til stede.Stk. 3.Den ansvarlige læge skal tilkaldes straks efter, at tvangsfiksering med bælte er taget ianvendelse, og træffe afgørelse om, hvorvidt det fortsat er påkrævet at anvende tvangsmidlet.§ 21.En patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt.Stk. 2.En fast vagt er en hertil udpeget sygeplejerske, plejer eller andet kvalificeret personale,som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den eller de bæltefikserede pati-enter.Stk. 3.Tilsynet skal udføres under hensyntagen til patientens ønsker og med respekt for dennesværdighed og selvfølelse.Stk. 4.Patienten skal have ret til et vist privatliv, når dette ikke er uforeneligt med hensynet tilpatientens sikkerhed.§ 22.Så længe en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurdering afspørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som forholdene tilsiger det, dogmindst 4 gange i døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering ertruffet. Lægens vurdering skal tilføres journalen.Stk. 2.Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal en læge, der ikke eransat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, som ikke har ansvaretfor patientens behandling, og som ikke står i et underordnelsesforhold til den behandlende læge,foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering. Vurderingen måikke foretages af en læge, der i øvrigt er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde somnævnt i forvaltningslovens § 3.Stk. 3.Vurderingen, der skal foretages efter stk. 1, skal efterfølgende gentages én gang om ugen,så længe tvangsfikseringen pågår.Stk. 4.Hvis der ved tvangsfikseringen foruden bælte anvendes handsker, hånd- eller fodremme,skal der ved vurderingerne, jf. stk. 1 og 2, tages særskilt stilling til den fortsatte anvendelse afdisse tvangsmidler.Stk. 5.Vurderingen, jf. stk. 2 og 3, skal foretages af en læge, der er speciallæge i psykiatri eller ibørne- og ungdomspsykiatri. Vurderingen skal foretages på baggrund af lægens egen undersø-gelse af patienten. Lægens vurdering skal tilføres patientens journal.
5Stk. 6.Den læge, der foretager vurderingen, jf. stk. 2 og 3, kan udtale sig om forhold, som liggerud over den snævre sundhedsfaglige vurdering af patienten, herunder om forhold i afdelingen,som patienten oplever som uhensigtsmæssige, arbejdstilrettelæggelsen m.v.Stk. 7.Ved uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen er den behandlende lægesvurdering afgørende. Uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen skal dog mundtligtog skriftligt oplyses over for patienten og patientrådgiveren.Stk. 8.Den behandlende læge skal umiddelbart efter udløbet af de 48 timer, jf. stk. 2, samt udlø-bet af de efterfølgende 7-dages perioder, jf. stk. 3, sikre sig, at der tilkaldes en læge, der kanforetage den nævnte vurdering.Stk. 9.Det tilkommer dog til enhver tid plejepersonalet at bringe en tvangsfiksering til ophør,når der ikke længere er behov for at opretholde denne.§ 23.Iværksættelse af fiksering af patienter, der af tryghedsgrunde selv anmoder herom, må kunske med samtykke fra en læge.Stk. 2.Patienter, der fikseres i henhold til stk. 1, skal have tilbud om fast vagt.Stk. 3.Anmodningen samt den eventuelle fiksering skal noteres i patientjournalen og tvangspro-tokollen, jf. § 35.Anvendelse af fysisk magt§ 24.Når betingelserne for anvendelse af tvangsfiksering er opfyldt, kan en person, der er ind-lagt, i stedet fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset.Stk. 2.Afgørelsen af, hvilket middel, der skal anvendes i det enkelte tilfælde, træffes under iagt-tagelse af det mindste middels princip, jf. lovens § 4, ligesom betingelserne for anvendelse affysisk magt skærpes, jo mere indgribende en foranstaltning, der er tale om.§ 25.Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt, jf. § 18, stk. 1, ikke er til stede, kander over for personer, der er frihedsberøvede, jf. lovens kap. 3, anvendes den magt, der er nød-vendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.§ 26.Når det er af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kanlægen som en mindre indgribende foranstaltning beslutte, at patienten om fornødent med magtskal have et beroligende middel.Stk. 2.Lægen skal være til stede, mens det beroligende middel gives.Kapitel 4Beskyttelsesfiksering og personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåseBeskyttelsesfiksering§ 27.Ved beskyttelsesfiksering forstås ethvert middel, som det er nødvendigt at bringe i anven-delse for at beskytte en person imod utilsigtet at udsætte sig selv for væsentlig fare.§ 28.Forud for anvendelse af beskyttelsesfiksering skal foreligge en lægelig ordination, efter atlægen har tilset patienten.Stk. 2.Den lægelige ordination af beskyttelsesfiksering skal angive, i hvilket omfang og i hvilkebestemte situationer et vist middel til beskyttelsesfiksering må anvendes.Stk. 3.Administrationen af den ordinerede beskyttelsesfiksering kan overlades til plejepersona-let i det enkelte tilfælde.§ 29.Midler til beskyttelsesfiksering omfatter stofbælter og lignende, der på hensynsfuld mådebruges for at forhindre patienten i at komme til skade ved at falde ned fra seng eller stol ellerved at vandre omkring i forvirret tilstand.Stk. 2.Valg af middel træffes efter et skøn over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformåletog ud fra en vurdering af, hvad den pågældende patient befinder sig bedst med.
6Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse§ 30.Personlige alarm- og pejlesystemer kan anvendes over for en patient, der lider af demenseller demenslignende tilstande, for at hindre, at vedkommende ved at forlade en psykiatriskafdeling udsætter sig selv eller andre for en betydelig risiko for at lide personskade.Stk. 2.Forud for anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer skal foreligge en lægeligordination, efter at lægen har tilset patienten.Stk. 3.Den lægelige ordination af alarm- og pejlesystemer skal angive, i hvilket omfang og ihvilke bestemte situationer et vist middel må anvendes.Stk. 4.Administrationen af det ordinerede tiltag kan overlades til plejepersonalet i det enkeltetilfælde.Stk. 5.Midler til personlige alarm- og pejlesystemer omfatter alene udstyr, der er egnet til atopdage, at en person forlader afdelingen, eller til at opspore en person, der har forladt afdelin-gen, herunder f.eks. sladremåtter, chip i sko, tøj eller armbånd m.m.Stk. 6.Valg af middel træffes efter et skøn over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformåletog ud fra en vurdering af, hvad den pågældende patient befinder sig bedst med.§ 31.Særlige dørlåse kan anvendes over for en patient, der lider af demens eller demenslignen-de tilstande, for at hindre, at vedkommende ved at forlade en psykiatrisk afdeling udsætter sigselv eller andre for en betydelig risiko for at lide personskade.Stk. 2.Forud for anvendelse af særlige dørlåse skal foreligge en lægelig ordination, efter at læ-gen har tilset patienten.Stk. 3.Den lægelige ordination af særlige dørlåse skal angive, i hvilket omfang og i hvilke be-stemte situationer et vist middel må anvendes.Stk. 4.Administrationen af det ordinerede tiltag kan overlades til plejepersonalet i det enkeltetilfælde.Stk. 5.De særlige dørlåse omfatter f.eks. dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning, forsinketdøråbningsmekanisme, kodelåse og lign.Stk. 6.Valg af middel træffes efter et skøn over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformåletog ud fra en vurdering af, hvad den pågældende patient befinder sig bedst med.Stk. 7.Afgørelse om anvendelse af særlige dørlåse skal snarest muligt godkendes af overlægen,og alle patienter på afdelingen skal straks efter, at afgørelse om anvendelse af særlige dørlåse ertruffet, underrettes herom.Obligatorisk efterprøvelse§ 32.En lægelig vurdering af berettigelsen af opretholdelse af brugen af beskyttelsesfikseringog af anvendelsen af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse over for den enkeltepatient skal finde sted så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst 3, 10, 20 og 30 dage efter,at beslutning om anvendelse af disse foranstaltninger blev truffet, og herefter mindst hver 4.uge, så længe ordinationen opretholdes.§ 33.Det påhviler såvel læger som sygeplejepersonalet at påse, at beskyttelsesfiksering og an-vendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse ikke benyttes i videre om-fang, end hensynet til patientens sikkerhed kræver, og at spørgsmålet om ændring af ordinatio-nen rejses så snart, der er anledning dertil.Kapitel 5Særlige tvangsforanstaltninger på Sikringsafdelingenunder Retspsykiatrisk afdeling, Region
Sjælland
7Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen§ 34.På Sikringsafdelingen kan aflåsning af patientstue anvendes i behandlingsmæssigt øjemed,når det sker for at etablere nødvendige faste rammer i behandlingen af en patient eller for atskærme patienten mod for mange stimuli.Stk. 2.På Sikringsafdelingen kan aflåsning af patientstue tillige anvendes af sikkerhedsmæssigeårsager i det omfang, det er nødvendigt at afværge, at en patient udsætter andre for nærliggendefare for at lide skade på legeme eller helbred, at en patient forfølger eller på anden lignendemåde groft forulemper medpatienter, eller at en patient udøver hærværk af ikke ubetydeligt om-fang.Stk. 3.Beslutning om aflåsning af patientstue, jf. stk. 1 og 2, træffes af en læge.§ 35.På Sikringsafdelingen kan aflåsning af patientstuer af sikkerhedsmæssige grunde foretagesom natten i tidsrummet mellem kl. 22.30 til kl. 07.30.Stk. 2.På Sikringsafdelingen kan aflåsning af patientstuer af sikkerhedsmæssige grunde foreta-ges i op til en halv time under den daglige behandlingskonference og i op til halvanden timeunder den ugentlige konference, når personalet har behov for at samles for at drøfte behand-lingsmæssige forhold.Stk. 3.Beslutning om aflåsning af patientstue, jf. stk. 1 og 2, træffes af en læge.§ 36.Der skal føres regelmæssigt tilsyn med patienter, der er indelåst på egen stue, jf. §§ 30 og31.Stk. 2.Tilsynet skal udføres under hensyntagen til patientens ønsker. Som udgangspunkt skalpatienter, der er indelåst på egen stue i dagtimerne, tilses en gang i timen med ca. 10 minuttersbesøg på stuen. Patienter, der er indelåst på egen stue om natten, skal som udgangspunkt tilsesen gang i timen gennem en dørspion.Stk. 3.Patienter, der er indelåst på egen stue, skal have adgang til et tilkaldesystem, der altidgiver mulighed for at tilkalde personale.§ 37.Det er en forudsætning for anvendelse af aflåsning af patientstuer, jf. § 31, at patienternepå Sikringsafdelingen individuelt er informeret om den faste praksis med aflåsning af patient-stuer i de nævnte tidsrum. Denne information forudsættes givet til patienten ved indskrivning ogskal i øvrigt indgå i afdelingens regulativer, informationspjecer, o.l.Oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen§ 38.Ved oppegående tvangsfiksering forstås tvangsfiksering, hvor patienten ikke er fastspændttil en seng.stk. 2.Som midler til oppegående tvangsfiksering må alene anvendes mavebælte, fikserings-remme, håndremme og fodremme.§ 39.Oppegående tvangsfiksering må kun anvendes på Sikringsafdelingen og i det i lovens § 18c, stk. 1, nævnte omfang.Stk. 2.Forud for den konkrete anvendelse af oppegående tvangsfiksering skal der foreligge entilladelse fra Sundhedsstyrelsen efter ansøgning fra den ledende overlæge på Sikringsafdelin-gen, jf. lovens § 18 c, stk. 4-5.Stk. 3.Det er en forudsætning for den ledende overlæges ansøgning til Sundhedsstyrelsen, atden ledende overlæge på grundlag af patientens aktuelle tilstand har vurderet nødvendigheden afden oppegående tvangsfiksering, samt at en uvildig speciallæge i psykiatri har vurderet, at op-pegående tvangsfiksering kan anvendes, jf. lovens § 18 c, stk. 1.Stk. 4.I den ledende overlæges fravær kan beslutning træffes og ansøgning indgives af dennesstedfortræder§ 40.Sundhedsstyrelsen træffer afgørelse i sagen efter indstilling fra et særlig sagkyndigt rådnedsat af Sundhedsstyrelsen.
8Stk. 2.Rådets opgave er at vurdere nødvendigheden af at anvende oppegående tvangsfikseringtil den pågældende patient.Stk. 3.Herefter kan rådet indstille til Sundhedsstyrelsen, at Sundhedsstyrelsen giver tilladelse tilat anvende oppegående tvangsfiksering til patienten i en periode på op til 6 måneder ad gangen.§ 41.Den ledende overlæges ansøgning til Sundhedsstyrelsen skal bl.a. indeholde oplysningerom:1) hvorledes kriterierne i lovens § 18 c, stk. 1 er opfyldt,2) Hvilke midler, efter § 38, stk. 2, der specifikt ønskes anvendt, herunder i hvilket materiale.Stk. 2.Ansøgningen skal være bilagt en erklæring fra en uvildig speciallæge i psykiatri, somvurderer at oppegående tvangsfiksering kan anvendes, jf. lovens § 18 c, stk. 1.Stk. 3.Erklæringen fra den uvildige speciallæge i psykiatri skal hvile på såvel speciallægensegen undersøgelse af patienten, som de modtagne oplysninger.Stk. 4.Det er forudsat, at den uvildige speciallæge i psykiatri i sin undersøgelse tager stilling tilden medicinske behandling og den øvrige samlede behandlingsmæssige indsats.Stk. 5.Der foreligger uvildighed, hvis speciallægen i psykiatri ikke tidligere har haft ansvaretfor patientens behandling og ikke er ansat på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,Region Sjælland.§ 42.Så længe en oppegående tvangsfiksering, jf. lovens § 18 c, opretholdes, skal den
behandlingsansvarlige overlæge én gang i døgnet foretage fornyet vurdering af spørgs-målet om fortsat anvendelse af oppegående tvangsfiksering.Stk. 2.Træffer den behandlingsansvarlige overlæge beslutning om fortsat anvendelse afoppegående tvangsfiksering, skal denne fastlægge en observationsplan for de følgende24 timer. I den behandlingsansvarlige overlæges fravær træffer den stedfortrædendeoverlæge beslutning og fastlægger observationsplan.Stk. 3.Observationsplanen skal bl.a. indeholde en risikovurdering af patienten og envurdering af, om der er belæg for at anvende mindre indgribende tvangsmidler eller heltat ophæve den oppegående tvangsfiksering.§ 43.Hvis en oppegående tvangsfiksering, jf. lovens § 18 c, udstrækkes i længere tidend 1 uge, skal en speciallæge i psykiatri, som ikke har haft ansvaret for patientens be-handling, og som ikke er ansat på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,Region Sjælland, foretage fornyet vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse afoppegående tvangsfiksering. Denne vurdering gentages herefter én gang om ugen, sålænge foranstaltningen pågår.Stk. 2.Den behandlingsansvarlige overlæge skal umiddelbart efter udløbet af de 7 dage, jf.stk. 1, sikre sig, at der tilkaldes en læge, der kan foretage den nævnte vurdering.Stk. 3.Vurderingen efter stk. 1, skal foretages på baggrund af lægens egen undersøgelse af pati-enten. Lægen kan udtale sig om forhold, som ligger ud over den snævre sundhedsfaglige vurde-ring af patienten, herunder om forhold i afdelingen, som patienten oplever som uhensigtsmæssi-ge, arbejdstilrettelæggelsen m.v. Lægens vurdering skal tilføres patientens journal.Stk. 4.Ved uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen er den behandlingsansvarligeoverlæges vurdering afgørende. Uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen skal dogmundtligt og skriftligt oplyses over for patienten og bistandsværgen eller patientrådgiveren.§ 44.Beslutning om ophævelse af den oppegående tvangsfiksering træffes af den behandlings-ansvarlige overlæge eller dennes stedfortræder.Stk. 2.En oppegående tvangsfiksering betragtes ikke som ophørt, hvis remme og mavebæltef.eks. fjernes om natten eller i andre situationer, hvor det skønnes, at der ikke er behov for dem.§ 45.En patient, der er oppegående tvangsfikseret, skal have mindst én fast vagt.
9Stk. 2.En fast vagt til en patient, der er oppegående tvangsfikseret, er en hertil udpeget sygeple-jerske, plejer eller andet kvalificeret personale, som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver endat tage sig af den fikserede patient.Stk. 3.Tilsynet skal udføres under hensyntagen til patientens ønsker og med respekt for dennesværdighed og selvfølelse.Stk. 4.Når patienten opholder sig på sin egen stue, skal den pågældende have ret til at vist pri-vatliv, når dette ikke er uforeneligt med hensynet til patientens sikkerhed.Stk. 5.En fast vagt må alene have ansvar for én patient, det er oppegående tvangsfikseret.Kapitel 6Personlig skærmning og aflåsning af døre i afdelingenPersonlig skærmning§ 46.Personlig skærmning, som patienten ikke har givet samtykke til, må kun benyttes for atafværge, at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andres helbred forbetydelig skade eller for at afværge, at en patient forfølger eller på anden lignende måde groftforulemper medpatienter eller andre.Stk. 2.Ved personlig skærmning forstås foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlem-mer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Umiddelbar nærhed skal forståssåledes, at patienten til stadighed er under opsyn, herunder ved badning og toiletbesøg, og at derdermed er mulighed for hurtig indgriben fra personalets side.Stk. 3.Beslutningen om personlig skærmning træffes af en læge, efter at denne har tilset patien-ten. Beslutningen skal noteres i patientens journal, jf. § 21 i lov om autorisation af sundhedsper-soner og om sundhedsfaglig virksomhed.Stk. 4.I de tilfælde, hvor den personlige skærmning uafbrudt varer mere end 24 timer, kan derklages over beslutningen om skærmning til det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvalt-ningen, jf. lovens § 35.Aflåsning af døre i afdelingen§ 47.Der kan foretages aflåsning af døre i afdelingen, dog ikke af døre til patientstuer, over forpatienter, der er frihedsberøvede efter lovens kapitel 3 og over for patienter, for hvem der errisiko for, at de utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare, jf. § 21.Stk. 2.Der kan endvidere træffes beslutning om, at der skal aflåses døre, dog ikke af døre tilpatientstuer over for en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, hvis patienten selv anmoder her-om. På patientens anmodning skal aflåsningen straks ophæves.Stk. 3.Beslutning om aflåsning af døre i afdelingen træffes af en læge.Stk. 4.De enheder, hvortil der kan aflåses døre, skal som minimum indeholde spise-, bade- ogopholdsfaciliteter m.v. Der skal endvidere være mulighed for, at patienter, der befinder sig idisse enheder, kan have socialt samvær med medpatienter, der opholder sig i samme enhed.Stk. 5.Patienter, der ikke er omfattet af en beslutning om aflåsning af døre i afdelingen, jf.stk. 1, skal ved henvendelse til afdelingens personale straks tilbydes mulighed for at kunne for-lade afdelingen, hvis de anmoder herom.Stk. 6.Alle patienter på afdelingen skal straks efter, at en beslutning om aflåsning er truffet,underrettes herom, herunder om muligheden for at kunne forlade afdelingen, jf. stk. 5.Stk. 7.Patienten skal i forbindelse med indlæggelsen på afdelingen orienteres om afdelingensindretning, herunder om forekomsten af mindre enheder på afdelingen, hvortil døren kan aflå-ses, hvis sådanne mindre enheder findes på afdelingen.
10Kapitel 7Personlig hygiejne under anvendelse af tvang§ 48.Der kan foretages personlig hygiejne under anvendelse af tvang overfor en patient, der pågrund af sin sindslidelse ikke selv er i stand til at varetage den nødvendige personlige hygiejne,hvis dette er nødvendigt af hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter eller perso-nale.Stk. 2.Beslutningen om, at en patient skal have foretaget personlig hygiejne under anvendelse aftvang, træffes af overlægen på baggrund af en aktuel undersøgelse og vurdering af patientenshygiejniske tilstand. Overlægens beslutning og begrundelsen herfor skal tilføres journalen, jf.§ 21 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.Stk. 3.Personlig hygiejne under anvendelse af tvang kan f.eks. omfatte badning, hårvask, tand-børstning, skiftning af bleer og bind hos f.eks. demente patienter, tøjskift m.v.Stk. 4.Personlig hygiejne, der foretages under anvendelse af tvang, skal i overensstemmelsemed det mindste middels princip i lovens § 4 udføres så skånsomt som muligt og med størstmulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.Stk. 5.Eventuelle klager over personlig hygiejne under anvendelse af tvang rettes til sygehus-myndigheden.Kapitel 9Ikrafttræden§ 49.Bekendtgørelsen træder i kraft den x. oktober 2010.Stk. 2.Samtidig ophæves kapitel 1-5 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 omtvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger.
