§71, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 102: Årsberetning 2010 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden

Det psykiatriske patientklagenævns sammensætning ultimo 2010 ...............3Det psykiatriske patientklagenævns kompetenceområder og opgaver...........3Antal sager og sagsfordeling ...................................................................4Sagsbehandlingstiden.............................................................................6Antallet af møder, mødested m.v. ............................................................7Deltagelse i det psykiatriske patientklagenævns møder af læger, patien-Læger ..................................................................................................9Patienter............................................................................................. 10Patientrådgivere/bistandsværger ........................................................... 10Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocent............................................. 12Klager over det psykiatriske patientklagenævns afgørelser........................ 14Indbringelse for domstolene .................................................................. 15Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn........................................ 15Det psykiatriske patientklagenævns aktiviteter i øvrigt ............................. 16Vedr. patienternes tilbagekaldelse af klager indgivet til det psykiatriskeVedr. patientrådgiverens/bistandsværgens ret og pligt til at aflægge besøg 18Vedr. patientrådgiverens mødepligt........................................................ 20Vedr. betaling for gentagne beskikkelser .............................................. 21Vedr. overflytning af en patient mellem to afdelinger på et psykiatriskVedr. injektionsbehandling med Zyprexa/Zeldox...................................... 24

Vedr. møde mellem indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder,landsformand Ole Kølle og statsforvaltningsdirektør Bente Flindt Sørensen............... 25Vedr. patientens betænkningstid forud for beslutning om tvangs-Vedr. høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om bekendt-Vedr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat om samtykke til behand-Vedr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat om fortolkning afVedr. notat om en konkret sag om tvangsfiksering................................... 35Tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelse ............................................... 38Tvangsfiksering ................................................................................... 46Tvungen opfølgning efter udskrivning ..................................................... 52Tvangsbehandling ................................................................................ 54Fysisk magtanvendelse......................................................................... 69Beroligende medicin med tvang. ............................................................ 72behandling .................................................................................................. 27gørelser med hjemmel i psykiatriloven............................................................ 28ling af mindreårige, psykiatriske patienter ....................................................... 32psykiatriloven – blodprøvetagning ved anvendelse af tvang ............................... 34Afsnit III: Principielle afgørelser .................................................................... 38

ForordDet Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden afgiver hermedsin fjerde årsberetning.Hovedstadsforvaltningen har 33 % af landets indbyggere og har 35,5 % af de indlagtepsykiatriske patienter på landsplan, mens de tvangsberørte udgør ca. 42,3 % af de berør-te på landsplan.Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden har i 2010 afholdtmøder på følgende psykiatriske centre: Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Bal-lerup, Psykiatrisk Center Bornholm, Psykiatrisk Center Frederiksberg, Psykiatrisk CenterGentofte, Psykiatrisk Center Glostrup, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup,Retspsykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Hvidovre, Psykiatrisk Center Køben-havn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Nordsjællandog Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Nordsjælland.Ud over den generelle diskussion om praksis vedrørende tvang i psykiatrien samt de sta-tistiske oplysninger på landsplan, tjener beretningen til formidling af viden om det psykia-triske patientklagenævns arbejde både til en bredere offentlighed og mere specifikt til deimplicerede psykiatriske centre. Det er Statsforvaltningen Hovedstadens indtryk, at årsbe-retningerne hidtil er indgået i arbejdet på de psykiatriske centre og bliver anvendt i be-stræbelserne på at leve op til lovens krav.Af hensyn til sammenligneligheden af de psykiatriske patientklagenævns virksomhed pålandsplan er beretningen udarbejdet i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsmi-nisteriets retningslinier af 7. januar 2004. Det er derfor muligt direkte at sammenholdetallene fra de fem patientklagenævn og ikke mindst – via almindelig sammentælling – atfå et helhedsindtryk af alle fem patientklagenævns samlede virksomhed.Statsforvaltningen Hovedstaden har varetaget sekretariatsopgaverne for Det PsykiatriskePatientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden.Når der i årsberetningen henvises til det psykiatriske patientklagenævn er det underfor-stået, at det drejer sig om Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Ho-vedstaden.Årsberetningen er opdelt i tre hovedafsnit:Afsnit I:Afsnit II:Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden.Principielle problemstillinger.

Afsnit I: Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsfor-valtningen HovedstadenDenne beretning vedrører Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Ho-vedstaden. Efter § 34 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven) er derved hver statsforvaltning oprettet et patientklagenævn bestående af direktøren som for-mand samt to medlemmer. De to medlemmer bliver beskikket af indenrigs- og sund-hedsministeren efter indhentet udtalelse fra henholdsvis Lægeforeningen og Danske Han-dicaporganisationer. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker et antal medlemmersamt et antal ligestillede stedfortrædere for medlemmerne.1a.Det psykiatriske patientklagenævns sammensætning ultimo 2010

Patientklagenævnets formand var indtil 31. maj 2010 direktør Bente Flindt Sørensen. Fra1. juni 2010 er formanden direktør Niels Preisler.Stedfortrædere for formanden er kommitteret Henning Lund-Sørensen, specialkonsulentCharlotte Galbo, Kontorchef Jette Røgild, kontorchef Karen Rydahl, kontorchef Jakob Næ-sager, specialkonsulent Kristine Drisdal Hansen samt fuldmægtig Maria Juhl Hansen.De lægelige medlemmer er speciallæge Torben Nikolaisen og overlæge Grethe Auken. Formøder på Psykiatrisk Center Bornholm er det læge Herwig Jensen. Stedfortrædere er læ-ge Preben Bredesgaard, læge Nils Engelbrecht, læge Annette Elna Frölich, læge SteffenJarlov, læge Helge Ralov, læge Peder Christian Reistad og læge Marianne Schrøder.De af Sind indstillede medlemmer er Kirsten Hanne Falster, lægesekretær Liselotte Lassenog cand. psyk. Arnfinn Thorsteinsson. For møder på Psykiatrisk Center Bornholm er detSimon Abrahamsen. Stedfortrædere er Zinaida N. Baban, Vibeke Boolsen, Ditte Dams-gaard, Lisbeth Dilling, Bjørn Helstrup, Johannes Nymark, Kim Sund Rosted-Løvgreen samtAnne Rebecca Zenner. For møder på Psykiatrisk Center Bornholm er det Stephen Morten-sen.Sagsbehandlere for det psykiatriske patientklagenævn er specialkonsulent Charlotte Gal-bo, fuldmægtig Regitze Vogel, fuldmægtig Louise Cadovius Jørgensen, fuldmægtig MariaJuhl Hansen, fuldmægtig Marianne Hansen, fuldmægtig Christelle Zafiryadis, fuldmægtigSandra Louise Ahrens, socialrådgiver Bodil Kryger og fuldmægtig Pernille Erikstrup.Journalfunktionerne varetages af Charlotte Jensen, Isabel Fardrup, Aylin Danismaz og PiaNielsen.Årsberetningen er udarbejdet af Henning Lund-Sørensen, Charlotte Galbo og Pia Nielsen.1b.Det psykiatriske patientklagenævns kompetenceområder og opgaver

Glostrup, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, Retspsykiatrisk Center Glo-strup, Psykiatrisk Center Hvidovre, Psykiatrisk Center København, Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Nordsjælland og Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Center Nordsjælland.Det psykiatriske patientklagenævns sager er klager fra patienter, der under indlæggelsepå psykiatriske afdelinger har været udsat for en af de ovenfor anførte former for tvang.Klagerne sendes til det psykiatriske patientklagenævn enten ved patientrådgivers mel-lemkomst eller ved mundtligt fremsatte klager over for det psykiatriske centers persona-le, der så formidler klagen videre. I enkelte tilfælde er det patienten selv, som retter hen-vendelse til det psykiatriske patientklagenævn.Det psykiatriske patientklagenævns møder afholdes på det psykiatriske center, som kla-gen relaterer sig til. I mødet deltager endvidere sædvanligvis overlægen/den behandlendelæge på afdelingen, patienten og patientrådgiveren samt andre relevante medarbejderepå den pågældende psykiatriske afdeling. Efter mødet træffer det psykiatriske patientkla-genævn sin afgørelse, der tilstræbes udsendt samme dag.2.Antal sager og sagsfordeling

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte den 7. januar 2004 ”Retningslinier for udar-bejdelse af årsberetninger for det psykiatriske patientklagenævn”. Retningslinierne inde-holder en fastlæggelse af ”sagsbegrebet” og ”afgørelsesbegrebet”.En ”sag” er defineret, som en patients klage, som er optaget som et punkt på det psykia-triske patientklagenævns dagsorden på et bestemt møde. Det gælder, uanset om klagenindeholder flere klagepunkter. Hvis en patient klager flere gange i løbet af året, vil dervære tale om flere sager.En ”afgørelse” er defineret som en godkendelse eller en tilsidesættelse af et tvangsind-greb. Det psykiatriske patientklagenævns vurdering af ét tvangsindgreb kan dog i nogletilfælde føre til, at der træffes to afgørelser vedrørende dette ene tvangsindgreb – jf. af-snit I, 6.Det typiske er, at en klage over ét indgreb medfører én afgørelse, men der kan være til-fælde, hvor det psykiatriske patientklagenævn eksempelvis vurderer, at iværksættelse aftvangsindgrebet kan godkendes, men ikke tvangsindgrebets opretholdelse, og i så fald vilklagen over ét indgreb statistisk føre til to afgørelser. Herved undgås registrering af del-afgørelser i form af delvis godkendelse og delvis tilsidesættelse.Med hensyn til ”tilbagekaldte sager” skal det bemærkes, at der her ofte er tale om sager,som først trækkes tilbage umiddelbart inden nævnsmødet, og hvor det psykiatriske pati-entklagenævn således allerede har brugt tid på at udsende sagen og på at forberede sa-gen. Det har gennemsnitligt drejet sig om ti % af samtlige indkomne sager.

Det psykiatriske patientklagenævn skal efter psykiatrilovens § 36, stk. 3 træffe afgørelsesnarest muligt. Er der ikke truffet afgørelse inden 14 dage efter klagens modtagelse, skalklageren underrettes om grunden hertil. Ved klager over tvangsbehandling, hvor klagener tillagt opsættende virkning og klager over iværksættelse af tvungen opfølgning efterudskrivning, skal det psykiatriske patientklagenævn træffe afgørelse inden syv hverdageefter klagens modtagelse.Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstadens gennemsnitligesagsbehandlingstid har i 2010 været otte dage.Det bemærkes, at sagsbehandlingstiden udregnes automatisk af sagsstyringsprogram-met, således at sagsbehandlingstiden beregnes fra det tidspunkt, hvor sekretariatet mod-tager klagen, og indtil sekretariatet afsender afgørelsen til patienten. I sagsbehandlingsti-den indgår således også lørdage samt søn- og helligdage.Skema 4Det psykiatriske patientklagenævns gennemsnitlige sagsbehandlingstid de seneste tre år

Der gives én afgørelseskode pr. indgreb. Det betyder, at en sag med mange koder (sagersom typisk tager længere tid at behandle) kommer til at påvirke sagsbehandlingstiden inegativ retning. Eksempelvis har det psykiatriske patientklagenævn i 2009 haft én sagmed 321 bæltefikseringer. Det er oplagt, at en sådan sag har en forholdsvis lang sagsbe-handlingstid. I den konkrete sag var sagsbehandlingstiden 26 dage. Resultatet er, at den-ne ene sag tæller 321 gange sagsbehandlingstid på 26 dage. Det psykiatriske patientkla-genævns anser denne opgørelsesmetode for skæv, idet den pågældende patient ikke op-levede, at denne sag havde en ekstraordinær lang sagsbehandlingstid – men det er sådansagen tæller i den anvendte opgørelsesmetode. Tværtimod var meldingen fra patienten,at det psykiatriske patientklagenævn havde været hurtig til at træffe 321 afgørelser medkonkrete begrundelser.Sagsbehandlingstiden i 2009 inklusive nævnte sag var 12 dage – anført i parentes. Sags-behandlingstiden uden medregning af den ekstraordinære sag var syv dage, hvilket sva-rer til det psykiatriske patientklagenævns sædvanlige sagsbehandlingstid. I 2010 varsagsbehandlingstiden således otte dage.Dertil kommer, at Statsforvaltningen Hovedstaden fra Indenrigs- og Sundhedsministeriethar fået delegeret klagesagsbehandling af klager over tvangsindlæggelser og tvangstilba-geholdelser i sager i Grønland og på Færøerne, hvor sagsbehandlingstiden i sagens naturer væsentlig længere end 14 dage – allerede fordi patienten altid får 14 dage til at afgivehøringssvar. På grund af den elektroniske beregning af sagsbehandlingstiderne er sags-behandlingstiden for disse sager ikke udskilt og tæller derfor negativt med i sagsbehand-lingstiden for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden afholder møde fi-re gange hver uge:om mandagen på:Psykiatrisk Center Nordsjælland (Frederikssund, Hillerød ogHelsingør) samt Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Nord-sjælland:om tirsdagen påom onsdagen påom torsdagen på:::Psykiatrisk Center Bornholm (efter behov)Psykiatrisk Center Hvidovre og AmagerPsykiatrisk Center Glostrup (voksne, unge og retspsyk.), Balle-rup, Gentofte og FrederiksbergPsykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykia-trisk Center KøbenhavnDe psykiatriske centre har følgende faste tidsfrister for fremsendelse af mødemateriale tilsekretariatet:til mandagsmøderne :til tirsdagsmødernetil onsdagsmøderne::senest kl. 11.00 tirsdagen førsenest kl. 11.00 onsdagen førsenest kl. 11.00 torsdagen førsenest kl. 11.00 fredagen før

Når mødematerialet bliver sendt fra de psykiatriske centre til sekretariatet på de anførtedage, udsendes klage med bilag og mødeindkaldelse samme dag til nævnsmedlemmerne,patientrådgiverne samt de relevante psykiatriske centre med henblik på, at centret sørgerfor videregivelse til patienten og lægerne. Samtidig orienteres nævnsmedlemmerne ogpatientrådgiverne pr. mail om mødetidspunktet.Hvis Post Danmark opfylder sin forpligtelse til brevudbringelse dagen efter afsendelse, be-tyder det, at der altid er fem dage fra modtagelse af mødematerialet til mødet i det psy-kiatriske patientklagenævn finder sted. Dette skulle give både nævnsmedlemmer og pati-entrådgivere tid til at sætte sig grundigt ind i sagen samtidig med, at der også tidsmæs-sigt er mulighed for, at patientrådgiveren kan aflægge besøg hos patienten inden mødet idet psykiatriske patientklagenævn.Alle møder i 2010 er blevet afholdt på de psykiatriske centre. Møderne finder sædvanlig-vis sted i et mødelokale på det pågældende psykiatriske center. Det hænder dog ofte, atpatienter, især fra de intensive afdelinger, ikke kan/vil give møde i mødelokalet. I så faldflyttes mødet til selve afdelingen. Der er afsat 30 minutter til hver sag. Møderne kan doghave en længere varighed, især som følge af, at patienterne kan have behov for mereindgående at redegøre for deres situation. Herved kan der, da der ofte er flere møder påflere hospitaler, undtagelsesvis opstå forsinkelser i mødeafviklingen.Det psykiatriske patientklagenævn har i 2010 afholdt 182 møder. Nedenfor er vist antalletaf møder i de seneste fem år.Skema 5Samlet antal møder i de seneste fem år

I det psykiatriske patientklagenævns afgørelser er anført, hvorvidt der har deltaget læge,patient og patientrådgiver/bistandsværge i behandlingen af en sag på nævnsmødet. Hvisen patientrådgiver/bistandsværge ikke har deltaget i mødet, er det i afgørelsen anført,hvorvidt der er meddelt afbud, eller om der er tale om en udeblivelse uden afbud.Det bemærkes, at fremmødeprocenten er udregnet som antallet af sager, hvori den på-gældende gruppe har deltaget i forhold til det samlede antal sager med realitets-afgørelser. Eksempelvis har patienterne i 2010 deltaget i 363 sager ud af de i alt 453 sa-ger, der har været realitetsbehandlet i det psykiatriske patientklagenævn, hvilket giver enfremmødeprocent på 80%. På samme måde er fremmødeprocenten for patientrådgiverneudregnet til i alt 94%.

Det bemærkes, at fire patientrådgivere er patientrådgivere på mere end ét psykiatriskcenter.Der er ikke i lovgivningen regler om, hvor mange patientrådgivere der skal være tilknyttetet psykiatrisk center. Efter sekretariatets opfattelse må fem patientrådgivere, som ud-gangspunkt, betragtes som det mindst acceptable pr. psykiatrisk center, medmindre pati-entrådgiverne mener at kunne løfte opgaven med færre patientrådgivere, og det psykia-triske center ikke fremkommer med bemærkninger herimod.I efterfølgende tabel er anført antallet af sager på hvert psykiatrisk center, som patient-rådgiverne har deltaget/ikke har deltaget i.Som tidligere anført er Psykiatrisk Center København en fusion af Psykiatrisk Center Bi-spebjerg og Psykiatrisk Center Rigshospitalet. Fusionen fandt sted den 1. januar 2010.For sammenlignelighedens skyld er tallene for Psykiatrisk Center Bispebjerg og PsykiatriskCenter Rigshospitalet for 2008 og 2009 summeret under Psykiatrisk Center København.For de specifikke tal for disse årgange henvises til årsberetningerne for 2008 og 2009.Skema 9Mødedeltagelse for patientrådgivere / bistandsværger

Resultatet skal ses i lyset af, at det samlede sagsantal ikke er faldet, hvilket understregerdet flotte resultat. Dog skal det nævnes, at hvis Psykiatrisk Center Nordsjælland havdeværet på linie med de øvrige centre, ville mødeprocenten have været på 95%.Men alt i alt er en fremmødeprocent på 94% absolut et flot resultat, som der er god grundtil at glæde sig over.Sekretariatet har søgt at fremme og fastholde mødeprocenten blandt andet ved:1. Årligt at synliggøre problemstillingen ved i det psykiatriske patientklagenævns årsbe-retning at oplyse mødeprocenten for hvert af de omtalte psykiatriske centre.2. Halvårligt at synliggøre problemstillingen ved at udsende statistikker til patientrådgi-verne over fremmødeprocenterne.3. Løbende at synliggøre problemstillingen ved i hver enkelt nævnsafgørelse at omtale,hvorvidt patientrådgiveren har været tilstede.4. Hurtig udmelding til patientrådgiverne pr. mail om antal sager til det kommendenævnsmøde. Patientrådgiverne får således seks dage før nævnsmødets afholdelse oplystdet præcise mødetidspunkt, hvilket skulle være med til at lette patientrådgivernes mulig-hed for at tilrettelægge deres arbejde.6.Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocent

Ifølge § 14, stk. 1 i bekendtgørelse om forretningsorden for det psykiatriske patientklage-nævn kan det psykiatriske patientklagenævns afgørelser gå ud på, at tvangsindgrebetgodkendes, eller at indgrebet findes foretaget med urette. En klage over et tvangsindgrebafgøres normalt ved enten en godkendelse eller en tilsidesættelse af den besluttedetvangsforanstaltning (én afgørelse), men kan også indebære både en godkendelse og entilsidesættelse, f.eks. godkendelse af iværksættelsen af en tvangsindlæggelse, men til-sidesættelse af den fortsatte tvangsindlæggelse. I sidstnævnte tilfælde tælles statistisk toafgørelser. Ligeledes kan der i en sag være klaget over gentagne tvangsfikseringer. Hverenkelt tvangsfiksering er statistisk beregnet som én afgørelse, også selvom de indgår isamme sag. Der tælles således mindst én afgørelse for hvert påklaget tvangsindgreb.Nedenstående tabel viser antallet af afgørelser, antallet af tilsidesættelser og omgørelses-procenten fordelt på de tvangsforanstaltninger, der i perioden 2008 til 2010 har væretpåklaget til det psykiatriske patientklagenævn. Omgørelsesprocenten er beregnet som an-tallet af tilsidesættelser i forhold til antallet af afgørelser med realitetsbehandling.Med hensyn til tvangsfikseringer bemærkes særligt, at opgørelsen er foretaget samlet.Afgørelserne indeholder derfor såvel tvangsfikseringer, hvor der alene er anvendt bælte,såvel som de tilfælde, hvor der både er anvendt bælte og en eller flere hånd- og/ellerfodremme.

Lovændringen den 1. januar 2007 betød, at klager over det psykiatriske patientklage-nævns afgørelser vedrørende tvangsfiksering og beskyttelsesfiksering ikke som tidligereskulle påklages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, men til byretten.Det psykiatriske patientklagenævns afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstil-bageholdelse, tvangstilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, tvungen opfølg-ning efter udskrivning og aflåsning af døre i afdelingen kan indbringes for byretten, jf.psykiatrilovens § 37, stk. 1 sammenholdt med retsplejelovens kapitel 43 a.Det psykiatriske patientklagenævns afgørelser vedrørende tvangsmedicinering, anvendel-se af fysisk magt, personlig alarm, pejlesystemer, særlige dørlåse samt personlig skærm-ning, der varer mere end 24 timer, kan påklages til Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn, jf. psykiatrilovens § 38 sammenholdt med reglerne i kapitel 3 i lov om sundheds-væsenets centralstyrelse.I 2010 blev 84 af det psykiatriske patientklagenævns afgørelser indbragt for domstoleneog 55 for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ankeprocenten i 2010 var 17% sammen-lignet med 2009, hvor den var 32% og 22% i 2008. Afgørelser, der er påklaget til ankein-stansen, fremgår af nedenstående tabel.Skema 12Klager over det psykiatriske patientklagenævns afgørelser2008Antal afg.TvangsindlæggelseTvangstilbageholdelseTvangsfikseringTvangsbehandlingFysisk magtanvendelseBeroligende medicinPersonlig skærmningAndetI alt972381001375510744742Antal anker1738262945620163Ankepct.1816312182650022Antal afg.112247395145221260810552009Antal anker30601972322502339Ankepct.2724381692002532

De 197 tilsidesatte afgørelser i 2009 kan alle - bortset fra en enkelt afgørelse - henførestil den tidligere omtalte særlige sag med 321 bæltefikseringer. Det psykiatriske patient-klagenævn godkendte i denne sag 141 bæltefikseringer, delvist godkendte 91 bæltefikse-ringer og tilsidesatte 89 bæltefikseringer. De 141 plus 91 afgørelser i alt 232 afgørelserblev indbragt for Retten på Frederiksberg, hvor sagen blev begrænset til 196 afgørelser,der alle blev tilsidesat, idet Retten på Frederiksberg anlagde en endnu strengere vurde-ring end den skærpede praksis, det psykiatriske patientklagenævn havde anvendt. Derhenvises i det hele til afsnit II, underpunkt 12, som er et notat om sagen.Med hensyn til den ene afgørelse, der blev ændret henvises til Afsnit III, punkt 1.7b.Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelser vedrørende tvangsbehandling, anvendelseaf fysisk magt, herunder beroligende medicin samt personlig alarm, pejlesystem, særligedørlåse og personlig skærmning, der varer mere end 24 timer, kan af patienten eller depsykiatriske centre påklages til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.I 2010 har Sundhedsvæsenets Patientklagenævn stadfæstet 24 af det psykiatriske detpsykiatriske patientklagenævns afgørelser. Fem afgørelser er blevet tilsidesat. Endvidereer 20 afgørelser påklaget, men endnu ikke afgjort af Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn. Det bemærkes endelig, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har hjemvist fireafgørelser.

I årets løb har Henning Lund-Sørensen og Charlotte Galbo deltaget i patientrådgivermø-der på alle de psykiatriske centre, bortset fra Psykiatrisk Center Amager, der ikke har af-holdt patientrådgivermøde. Patientrådgiverne har her haft lejlighed til at drøfte spørgsmålmed både centret og sekretariatet, ligesom der har været en almindelig informationsud-veksling. Sekretariatet skal opfordre Psykiatrisk Center Amager til at indkalde til patient-rådgivermøde.Henning Lund-Sørensen har holdt oplæg ved Retspsykiatrisk Interessegruppes årsmøde iEbeltoft den 14. – 15. januar 2010, ved Psykiatrisk Forenings årsmøde den 11. marts2010 og ved Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmarks jubilæ-umskonference den 30. april til 2. maj 2010 på Christiansborg.Henning Lund-Sørensen og Charlotte Galbo har to gange i årets løb indkaldt de øvrigestatsforvaltninger til fagportalmøde, hvor man vidensdeler og tilstræber at sikre en ensar-tet nævnspraksis i hele landet. Ved det ene fagportalmøde deltog endvidere repræsentan-ter fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der præsenterede en ny praksissammenfat-ning.Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden er ved delegationbeføjet til på skriftligt grundlag at træffe afgørelser i klagesager vedrørende tvangsind-læggelse og tvangstilbageholdelse i Grønland og på Færøerne. I 2010 har det psykiatriskepatientklagenævn truffet afgørelser i én sag fra Grønland, hvor en tvangsindlæggelse ogen tvangstilbageholdelse blev godkendt.

På årsmødet den 19. april 2010 spurgte formanden for Landsforeningen for Patientrådgi-vere og Bistandsværger Ole Kølle om grunden til, at omkring ti% af samtlige klager til DetPsykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden trækkes tilbage indennævnsmødet.I årsberetningen for 2009 (på side 3) var anført ”at et betydeligt antal tilbagekaldte kla-ger kan være udtryk for patientens ambivalens”.Region Hovedstadens Psykiatri anførte i sit høringssvar ”at det er Region HovedstadensPsykiatris holdning, at denne udtalelse er for snæver, når der alene er nævnt patientenseventuelle ambivalens som forklaring”.Ole Kølle anførte uddybende, at ”20 års erfaring i ”branchen” og med mange meldingerfra patientrådgivere kunne noget tyde på, at det ikke kan udelukkes, at der ofte er taleom ”købmandshandler” (se her den udmærkede pjece om den skjult tvang), hvor patien-ten bliver lovet et eller andet, hvis klagen tilbagekaldes. Dette er selvfølgelig svært at be-vise, idet en sådan tese altid benægtes af personalet. Jeg tvivler ligeledes på, at så man-ge patienter, der selvfølgelig er blevet grundigt vejledt af deres patientrådgiver, skulleudvise ambivalente tendenser”.Sekretariatet lovede, at det psykiatriske patientklagenævn i denne årsberetning ville gøreproblemstillingen til genstand for en nærmere undersøgelse og anmodede i brev af 23.april 2010 patientrådgiverne om, at spørge patienterne om, hvorfor patienterne ønskedeat tilbagekalde deres klage.De tilbagemeldinger, som sekretariatet i januar 2011 har modtaget fra patientrådgiverneangiver tre forhold, der har betydning, når patienten vælger at trække en indgivet klagetilbage:1. Patienten var hjemsendt før sagen skulle behandles i det psykiatriske patient-klagenævn.2 . Patienten trak sin klage tilbage, da patienten blev overført til åben afdeling.3 . Patienten mente alligevel ikke, at der ville komme noget ud af klagen.Patientrådgiverne tilføjede, at de ikke havde kunnet konstatere, at årsagen til at klagenblev trukket tilbage var en eller anden form for ”studehandel”, eller at nogen fra persona-let havde prøvet at få patienten til at kalde sin klage tilbage.

På årsmødet den 19. april 2010 rejste en bistandsværge, foranlediget af en konkret sag,spørgsmål om forståelsen af patientrådgiverens/bistandværgens lovhjemlede ret til fri oguhindret personlig forbindelse med sin patient/klient, der var indlagt på et psykiatriskcenter.Region Hovedstadens Psykiatri afgav følgende svar til bistandsværgen:”Vedr. henvendelse omhandlende straffelovens § 71, stk. 3Beskikkelsen af bistandsværger er hjemlet i straffelovens § 71, og der er i henhold til stk.3 udstedt en bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 om bi-standsværger), hvori selve beskikkelsen af bistandsværgen samt dennes arbejdsopgaverbeskrives nærmere. Ifølge denne fremgår det, som du i din henvendelse nævner, af § 9,stk. 2, at bistandsværgen har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbin-delse med vedkommende, denne måtte være beskikket for. Den samme formulering gæl-der ifølge psykiatrilovens § 26, stk. 2 for så vidt angår patientrådgivere. Ifølge forarbej-derne hertil har patientrådgiveren således ret til at komme på afdelingen og kan når somhelst aflægge besøg alene med de begrænsninger, som igangværende behandling nød-vendigvis må sætte. Videre anføres det, at retten til kontakt ikke udelukker, at der afpraktiske og ordensmæssige hensyn kan være faktiske begrænsninger f.eks. med hensyntil, hvornår en patient kan forlange af få adgang til at ringe til sin patientrådgiver mv.Jeg kan forsikre dig om, at Region Hovedstadens Psykiatri, herunder personalet på detpsykiatriske center, sætter patienternes rettigheder og ve og vel i højsæde i forbindelsemed behandling. Det er i den forbindelse vigtigt, at der så vidt muligt bliver opretholdt envis ro og orden på afdelingen, og hverdagen søges tilstræbt at ligne en normal dagligdagmed tider for måltider og aktiviteter, samt hvornår patienter skal være i ro på afdelingen.Hertil bemærkes, at geninstituering af nattesøvn er en del af selve behandlingen for pati-enter med psykotiske urotilstande.Det bør tilføjes, at personalets opfattelse af den konkrete episode på nogle punkter afvi-ger fra din beskrivelse deraf, men der er enighed om det overordnede forløb. I den for-bindelse er det vigtigt at understrege, at det på ingen måde har været personalets inten-tion at nægte den pågældende patient besøg fra sin bistandsværge, og det har omvendtheller ikke været deres hensigt at nægte dig som bistandsværge at besøge den patient,du er blevet beskikket for. For at opretholde den ro og orden, som ovenfor er beskrevetpåkrævet på en psykiatrisk afdeling, tilstræbes det som udgangspunkt, at patientrådgive-re og bistandsværger aflægger patienterne besøg på tidspunkter, hvor det ikke skaberunødig uro på afdelingen.Patienten blev i den konkrete situation oplyst om dette, hvortil hun anførte, at det varvigtigt at få skrevet en klage samme nat. Dertil spurgte personalet, om ikke dit besøgkunne vente til dagen efter, hvilket hun afviste, hvorefter hun fik lov til at ringe til dig,som fungerer som hendes bistandsværge. Du talte i den forbindelse med personalet, derforsøgte at forklare dig det uhensigtsmæssige i et nattebesøg på en psykiatrisk afdeling,

eftersom samme klage ville kunne blive skrevet næste morgen, over for hvilket du stillededig meget uforstående. Du begyndte her at tale om straffelovens bestemmelser og din retsom bistandsværge, hvortil personalet svarede, at de ikke ville nægte dig besøget, menat de henstillede til, at du respekterede vurderingen af behov for ro på afdelingen om nat-ten, med mindre der var tale om en akut situation, hvilket ikke vurderedes at være tilfæl-det. Kort efter mødte du op på afdelingen med bekendtgørelsen i hånden og krævede attale med patienten. Personalet ville ikke nægte dig samvær, men du blev forelagt denlægefaglige vurdering, at det af hensyn til patienten, der i forlængelse af telefonsamtalenvar blevet meget opkørt, samt hensynet til afdelingens andre patienter, ville være en dår-lig idé med et besøg på daværende tidspunkt, og du blev adspurgt, om ikke besøget kun-ne vente til om morgenen i stedet og kontakten således kunne foregå telefonisk. Du for-lod i den forbindelse afdelingen.Det er som nævnt korrekt, at bistandsværger i henhold til bekendtgørelsen har ret til friog uhindret adgang til de patienter, de måtte være beskikket for, dog med de begræns-ninger, som igangværende behandling må sætte. Region Hovedstadens Psykiatri skal idenne forbindelse henvise til det ovenfor anførte i psykiatrilovens forarbejder og skalsamtidig venligst henstille til så vidt muligt både af hensyn til behandlingen af den kon-krete patient samt afdelingens andre patienter at respektere ønsket om ro på afdelingenom natten, med mindre der er tale om en akut situation.”

Sekretariatet har udsendt nedenstående brev til samtlige patientrådgivere i Region Ho-vedstaden.”I tilknytning til de patientrådgiver møder der afholdes på de psykiatriske centre, har se-kretariatet hørt, at det kan hænde, at en patientrådgiver ikke opfylder sin forpligtelse tilat besøge sin patient, mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov jvf psykiatrilovens§ 26, stk. 1.Det Psykiatriske Patientklagenævn ser meget alvorligt på dette forhold.På den baggrund ser sekretariatet sig desværre nødsaget til at præcisere følgende:Da patientrådgivernes løbende møder med deres patienter er et centralt element i patien-tens retssikkerhed, vil manglende efterlevelse af det ugentlige besøg medføre påtale medoplysning om, at gentagelse kan medføre afskedigelse.Det kan i den forbindelse oplyses, at telefonisk kontakt til patienten ikke kan erstatte etegentligt møde med patienten.Det forhold, at patienten direkte eller indirekte tilkendegiver, at patientrådgiverens besøgikke er ønsket, kan ikke fritage patientrådgiveren fra at aflægge det ugentlige besøg hosden pågældende patient – for at sikre sig, at patienten ikke i den konkrete situation harskiftet holdning og ikke mindst føre det lovpligtige tilsyn med ”at det tvangsindgreb, derhar givet anledning til beskikkelsen, ikke udstrækkes længere end nødvendigt” jvf bek.om patientrådgivere § 10, stk. 1.Ovennævnte må ikke opfattes som en mistænkeliggørelse af alle patientrådgivere. Det erabsolut ikke hensigten. Som I ved bliver jeres store indsats meget værdsat. Men det ertilsvarende vigtigt, at der ikke kan rejses berettiget kritik af jeres lovfæstede indsats.”

”En patientrådgiver har henvendt sig med et problem om gentagne tvangsforanstaltningerpå en patient, der er frivilligt indlagt.Hvis en frivilligt indlagt patient eksempelvis får beroligende medicin med tvang, skal derbeskikkes en patientrådgiver. Hvis patienten nogle dage senere igen får beroligende me-dicin med tvang, skal patientrådgiveren beskikkes igen.Patientrådgiveren oplyser, at man fra centrets side er afvisende over for at betale forgentagne beskikkelser.Forholdet er imidlertid reguleret i bekendtgørelse om patientrådgivere nr. 1495 af 14. de-cember 2006.Når en frivilligt indlagt patient eksempelvis får beroligende medicin med tvang, skal derbeskikkes en patientrådgiver. Når tvangen ophører, skal patientrådgiverens beskikkelsebringes til ophør. Dog ophører beskikkelsen ikke, før patientrådgiveren har aflagt besøghos patienten efter tvangsindgrebet. Dette indebærer, at hvis patienten har været gen-stand for endnu en tvangsmæssig indgivelse af beroligende medicin, inden patientrådgi-veren har aflagt besøg efter den første tvangsindgivelse, vil der alene være tale om énbeskikkelsesperiode – selvom der altså er to enkeltstående tvangsindgreb.Den anden situation, der kan opstå er, at den anden dosis af den tvangsmæssige beroli-gende medicin først indgives, efter at patientrådgiveren har aflagt det besøg, der relate-rer sig til den første indgivelse af beroligende medicin. I dette tilfælde vil der være taleom to beskikkelser til den samme patientrådgiver.Hvis der opstår flere på hinanden følgende tilsvarende situationer kan det psykiatriskecenter imidlertid benytte sig af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 17, stk. 2, hvoreftervederlaget til patientrådgiveren for de beskikkelser, der følger efter den første beskikkelsei særlige tilfælde kan nedsættes til 377 kr. pr. beskikkelse.Hvis det psykiatriske center benytter sig af reglen i § 17, stk. 2 bør patientrådgiveren na-turligvis særskilt gøres opmærksom herpå.”

Sekretariatet har sendt neden stående brev til Sundhedsstyrelsen.”Psykiatrisk Center København er som bekendt en fusion mellem det tidligere PsykiatriskeCenter Rigshospitalet og Psykiatrisk Center Bispebjerg.Imidlertid er fusionen ikke gennemført fuldt ud, for så vidt angår bestemmelserne i psyki-atriloven om tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser samt revurderinger.Således har Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden netophaft en sag, hvor en patient blev tvangsindlagt på Bispebjergdelen og senere overført tilRigshospitalsdelen.Psykiatrisk Center København ophævede tvangsindlæggelsen på Bispebjerg og foretogherefter en tvangstilbageholdelse på Rigshospitalsdelen. Efter psykiatriloven kan der ale-ne foretages tvangstilbageholdelse, når patienten anmoder om at blive udskrevet. Derblev fra Psykiatrisk Center København henvist til, at denne procedure fulgte Sundheds-styrelsens udstukne retningslinier for indberetninger.Da der er tale om ét psykiatrisk center giver denne praksis imidlertid anledning til juridi-ske problemer, idet revurderingerne efter psykiatrilovens § 21, stk. 2. tager udgangs-punkt i tvangsindlæggelsestidspunktet. Efter den praksis, som Psykiatrisk Center Køben-havn bruger, vil Rigshospitalsdelen i ovennævnte sag, når der skal foretages revurderin-ger efter psykiatriloven, tage udgangspunkt i tvangstilbageholdelsestidspunktet. De toforskellige udgangspunkter for bestemmelse af revurderingsdagene efter psykiatrilovens §21, stk. 2, betyder, at det psykiatriske patientklagenævn i sin afgørelse må anføre, at re-vurderingerne på Rigshospitalsdelen er foretaget på de forkerte tidspunkter, og at fri-hedsberøvelsen derfor i visse perioder har været ulovlig.Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden skal derfor anmo-de om, at Sundhedsstyrelsen oplyser Psykiatrisk Center København om, at en igangvæ-rende tvangsindlæggelse kan fortsætte uændret, selvom patienten overføres fra Bispe-bjergdelen til Rigshospitalsdelen, idet der er tale om ét center. At centret fysisk er place-ret på to matrikler, er i sagens natur uden betydning.Herved opnås også, at der bliver tale om en ensartet praksis i hele regionen. PsykiatriskCenter Nordsjælland, der har afdelinger i Hillerød, Frederikssund og Helsingør arbejdersåledes ud fra princippet om, at en overflytning mellem disse afdelinger ikke afføder nyetvangsprotokoller – men blot er en fortsættelse af den igangværende frihedsberøvelse.”

Sekretariatet har i marts 2010 udsendt følgende meddelelse til de psykiatriske centre iRegion Hovedstaden.”Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden har arbejdet udfra en fast praksis om kun at godkende injektionsbehandling med Zyprexa/Zeldox i mak-simalt tre dage.Det psykiatriske patientklagenævn har henholdt sig til Sundhedsvæsenets Patientklage-nævns udtalelser om, at producenterne har gjort opmærksom på, at injektionsbehandlin-gen kun er beregnet til kortvarig behandling, idet der er mistanke om, at en længereva-rende injektionsbehandling vil kunne medføre dødsfald. Af lægemiddelkataloget fremgårdet, at der efter tre injektionsbehandlinger bør skiftes til oral behandling.Da den hidtidige henvisning til mistanke om dødsfald ikke er fuldt valid, vil denne henvis-ning udgå af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns fremtidige afgørelser.Dette indebærer, at det psykiatriske patientklagenævn herefter kan godkende injektions-behandling med Zyprexa/Zeldox uden tidsbegrænsning.I det psykiatriske patientklagenævns begrundelse for afgørelsen vil det psykiatriske pati-entklagenævn dog anføre ”at det af medicinhåndbogen fremgår, at man ved injektionsbe-handling senest efter tre dage bør skifte til oral behandling”.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har sendt neden stående brev til Folketingets §71 tilsyn.”Indenrigs- og sundhedsministeren 18. maj 2010Follketingets § 71 tilsynKære alleSom bekendt havde jeg et møde 21. april 2010 med formanden for LPD og statsforvaltninger-ne (v/ direktør Bente Flindt Sørensen, Statsforvaltningen Hovedstaden), med henblik pånærmere at afdække problemstillingen omkring rekruttering og uddannelse af patientråd-givere.Mødet forløb meget konstruktivt, og det blev hurtigt konkluderet, at der ikke er noget pro-blem med at rekruttere patientrådgivere. Patientrådgivere med anden etnisk baggrund erimidlertid underrepræsenteret set i forhold til andelen af patienter med anden etnisk bag-grund.Ligeledes blev det konkluderet, at der ikke var noget aktuelt problem med alders-fordelingen blandt patientrådgiverne. Direktør Bente Flindt Sørensen, Statsforvalt-ningen Hovedstaden, udleverede i denne forbindelse en oversigt over patientrådgi-verne i statsforvaltningerne, hvoraf aldersfordelingen fremgik for tre af statsforvalt-ningerne. Jeg vedlægger oversigten til § 71-tilsynets orientering.Det blev desuden konkluderet, at der ikke er noget behov for at indføre krav om, at patient-rådgiverne skal gennemgå en særlig uddannelse, før de kan fungere som patientrådgivere.Dog var der bred enighed om, at nye patientrådgivere bør blive tilbudt kurser, som rusterdem bedre i deres virke som patientrådgivere. Hertilkanjeg oplyse, at LPD allerede tilbydermodulkurser til sine medlemmer, hvor bl.a. lovgivningen, samt hvilke rettigheder og pligter,man har som patientrådgiver, bliver gennemgået.Det er således min opfattelse, at selvom LPD's modulkurser er baseretpåmedlemmernes fri-villige deltagelse, er der ikke behov for at lovregulere området.Mødet har således ikke givet mig anledning til at foretage mig yderligere.Kopi af dette brev vil blive sendt tilLPDog statsforvaltningerne (v/ direktøren for Statsfor-valtningen Hovedstaden) til orientering.Med venlig hilsenBertel Haarder”

”1.Statsforvaltningen Syddanmark:ingen stillingsopslag efter 1. januar 2007lang anciennitet – 5 år og opingen ventelisteringen oplysninger om alderikke anden etnisk baggrund24 kvinder og 25 mænd2. Statsforvaltningen Nordjylland:ingen nyansættelser inden for de sidste 7-8 årfor 8 år siden var der 70-80 ansøgninger til stilling som bistandsværgeingen rekrutteringsproblemeringen ventelister – henviser til stillingsopslagingen oplysninger om alder – men midaldrende og opikke anden etnisk baggrund8 kvinder og 6 mænd3. Statsforvaltningen Midtjylland:ikke nyansættelser siden ultimo 2006- ingen rekrutteringsproblemeringen egentlige ventelister – lægges blot på sagen pt. Ca. 5 stk.aldersoplysninger er fremsendt til ministeriet: yngst 40 og ældst 78 --- 3 i 40erne, 23 i50erne, 17 i 60erne og 7 i 70erne – 29 kvinder og 27 mænd4. Statsforvaltningen Sjælland:- ingen nyansættelser efter 1. januar 2007- ingen rekrutteringsproblemer- ingen ventelister : henviser til opslag i dagspressenalder : hovedparten er 45-50+ - enkelte er yngre – lige dele M og K – ingen med andenetnisk baggrundforslag om åremålsansættelser5. Statsforvaltningen Hovedstaden:tre nyansættelser siden 1. januar 2007 med mange ansøgereingen rekrutteringsproblemeringen egentlige ventelister: uopfordrede ansøgninger lægges på sagen og vedkommendegøres pr. mail opmærksom på evt. stillingsopslagaldersoplysninger er fremsendt til ministeriet : yngste 36 og ældste 78 – 3 i 30erne, 2 i40erne, 20 i 50erne, 19 i 60erne og 10 i 70erne22 kvinder og 32 mænd – 1 med anden etnisk baggrund”

Sekretariatet for det psykiatriske patientklagenævn udsendte inden den 1. oktober 2010et brev til de psykiatriske centre om den praksis, som det psykiatriske patientklagenævnville anlægge efter 1. oktober 2010, som følge af de nye lovregler om patienternes be-tænkningstid forud for en beslutning om tvangsbehandling.”Som bekendt har Folketinget vedtaget, at patienten fra den 1. oktober 2010 forud fortvangsbehandling, skal have en passende betænkningstid – dog højst tre dage, jf. psykia-trilovens § 12, stk. 5.Da der således er tale om en væsentlig kortere betænkningstid, vil Det Psykiatriske Pati-entklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden stille klare krav til dokumentationenfor motiveringen.For hver dag der motiveres, skal det i journalen fremgå :hvilket præparat det drejer sig om oghvilken dosis der motiveres for ogoplysning om at patienten er blevet tilbudt ovennævnte og har nægtet indtagelse ogoplysning om at patienten er fuldt orienteret om behandlingens formål, virkninger og mu-lige bivirkningerForudsætningen for at Det psykiatriske patientklagenævn godkender en tvangsbehand-ling, er at disse fire elementer er dokumenteret i journalen hver dag motiveringen fore-går”Hensigten var at de psykiatriske centre fra 1. oktober 2010 var klar over den linie, somdet psykiatriske patientklagenævn havde tænkt sig at administrere efter.For at sikre retsenhed i riget, blev brevet også sendt til de øvrige statsforvaltninger.

”Vedr. udkast til bekendtgørelse om patientrådgivere.Ad § 1, stk. 2: Det kunne overvejes at ændre formuleringen til: ”…indkaldes ved opslag iJob i Staten. Opslag kan endvidere ske i den lokale presse, i fagtidsskrifter eller på andenmåde, som…”.Ad § 2, stk. 2: Ordene ”i almindelighed” bør enten præciseres eller udgå.Ad § 3: Bestemmelsen angår den obligatoriske beskikkelse af patientrådgivere. Det erimidlertid det psykiatriske patientklagenævns erfaring, at der kan opstå situationer, hvordet ikke er muligt for bistandsværgen at opfylde sin besøgsforpligtelse. I denne situationkunne det være hensigtsmæssigt, at der var en mulighed for en fakultativ beskikkelse afen patientrådgiver – uanset at patienten allerede har en bistandsværge.Ad § 3: Henvisningen i bestemmelsen til lovens § 18 e, stk. 1, nr. 2, forekommer bådeoverflødig og inkonsistent i forhold til de øvrige nævnte tvangsindgreb, hvor der ikke erangivet en specifik § henvisning. Se også § 2 i bekendtgørelse om forretningsorden for depsykiatriske patientklagenævn.

Vedr. udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for det psykiatriske patientklage-nævn.Ad § 2, stk. 1: Henvisningen til lovens § 13 d bør af hensyn til kongruens i bekendtgørel-serne udgå jf. det ovenfor nævnte.Ad § 2, stk. 1: henvisningen til, at ”aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen underRetspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland” angår efter sit indhold alene Region Sjællandog bør derfor flyttes, eventuelt til § 2, stk. 2.Ad § 3: Det bør anføres, at det psykiatriske patientklagenævn kun er beslutningsdygtigt,når alle tre medlemmer er tilstede i mødet.Ad § 4: Det forekommer hensigtsmæssigt udtrykkeligt at fastslå sygehusmyndighedensforpligtelse til at fremsende alle oplysninger af betydning for det psykiatriske patientkla-genævns sagsbehandling f.eks. i et nyt stk. 3, med følgende ordlyd: ”Sygehusmyndighe-den har pligt til at fremsende alt relevant materiale til det psykiatriske patientklage-nævn.”

Ad § 5: Det er ikke altid givet, hvem der er ”rette myndighed”, og det ville derfor væreformålstjenligt, at bestemmelsen indeholder en subsidiær mulighed for, at formanden kansende sagen til sygehusmyndigheden.Ad § 6, stk. 2: Ordet ”fornødne” bør, jf. § 4 ovenfor, erstattes med ordet ”relevante”.Ad § 8, stk. 2: Det er formanden, der fastsætter stedet for nævnsmødets afholdelse. Forat undgå den misforståelse, at andre end formanden, f.eks. sygehuset, skulle have kom-petence til at afgøre, om møde på den psykiatriske afdeling er hensigtsmæssig, foreslås,at der efter ”medmindre” indføjes: ”nævnets formand ikke anser”. Ordene: ”ikke kan an-ses” udgår.Ad § 11, stk. 1: Der savnes en henvisning til de nye regler om iværksættelse af tvungenopfølgning efter udskrivning og en tilhørende henvisning til lovens § 36, stk. 3.Ad § 11, stk. 1: Uanset at det af lovbemærkningerne fremgår, at der med udtrykket”hverdag” i lovens § 36, stk. 3, 1. pkt., ”forstås mandag til fredag bortset fra helligdage”ville det være formålstjenligt, at dette blev præciseret i bekendtgørelsen, idet lørdage erhverdage. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er også hverdage.Ad § 12, stk. 2, 2. pkt.: Bør omformuleres til: ”Et medlem, der har deltaget i nævnsmø-det, kan kræve at få sin afvigende mening tilført protokollen med en kort begrundelse.”Ad § 14, stk. 3: For at undgå forvirrende parenteser foreslås bestemmelsen affattet såle-des: ”Er klagen tillige rettet mod en sundhedsperson, der har deltaget i den påklagedetvangsudøvelse, tager det psykiatriske patientklagenævn stilling til, om der i den anled-ning er grundlag for at udtale kritik af den pågældende.”Ad § 15: Der er ingen tvivl om, at den årsberetning, der udarbejdes efter lovens § 39,stk. 1, er det psykiatriske patientklagenævns årsberetning. Ordet ”samarbejde” giverimidlertid indtryk af, at sygehusmyndigheden også har et medansvar. Ordene ”i samar-bejde” bør derfor erstattes af ”efter drøftelse”.Ad § 16, stk. 1: Henvisningen til lovens § 13 d bør, jf. ovenfor udgå.Ad § 16, stk. 2: Ordet ”fysik” bør erstattes med ”fysisk”Ad § 16, stk. 2: Det fremgår ikke, hvem der er klageberettiget. Det foreslås, at parternejf. § 2, stk. 3 er klageberettigede.Ad § 17, stk. 2: Det bør tilføjes, at det psykiatriske patientklagenævn skal vejlede om dennye klagefrist på senest tre måneder efter at klageren har fået meddelelse om det psykia-triske patientklagenævns afgørelse for indbringelse af sager til Det Psykiatriske Anke-nævn.Ad § 18: Det bør præciseres, hvilke oplysninger tavshedspligten angår.

Vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på depsykiatriske afdelinger.Ad § 3, stk. 2: Komma før § tegnet kan udelades.Ad § 3, stk. 3: Bestemmelsen bør udbygges med de øvrige kriterier, der er anført i lov-bemærkningerne. Det drejer sig om: ”samt patientens ambivalens (modsatte/skiftendefølelser i forhold til behandlingstilbuddet), forpinthed mv.”, hvor patientens ambivalensnetop kunne trække i retning af længere betænkningstid.Ad § 3, stk. 3: ”Sygdommens alvorlighed” hedder rettelig ”sygdommens alvor”.Ad § 3, stk. 5: Mange patienter er særdeles velorienterede om det enkelte præparat ogdosisvirkning. Oplysning om det tilbudte præparat og dosis, kan derfor være afgørendefor patientens stillingtagen til frivillighed.Stk. 5 kunne på denne baggrund formuleres: ”I betænkningstiden skal patienten dagligttilbydes medicin med angivelse af præparat og dosis til frivillig indtagelse, og den forsøgtemotivering skal journalføres.”Det tilføjes, at ifølge Sundhedsvæsenets Patientklagenævns praksis er en betingelse forgodkendelse af en tvangsbehandling, at patienten daglig tilbydes et bestemt angivet præ-parat og en bestemt angivet dosis af dette præparat.Ad § 3, stk. 6: Hvis betænkningstiden skal opfylde sit formål, er det afgørende, at patien-ten ligeledes dagligt i motivationsperioden informeres om behandlingens formål, virknin-ger og mulige bivirkninger, og at dette journalføres. Herved vil man også kunne imødegånoget af den kritik, der har været fremsat imod en fast betænkningstid på maksimalt tredage.Det bør endvidere præciseres, at det er tilstrækkeligt, at patienten er tilbudt at blive in-formeret om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger. Det forekommer, atpatienten afslår at høre om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger. Ensådan nægtelse skal ikke kunne afskære gennemførelse af en nødvendig tvangsbehand-ling.

Det bemærkes, at kravet om, at også patientrådgiveren skal være fuldt informeret ombehandlingens formål m.v., ikke har støtte i loven. Derimod er det et krav, at patientråd-giveren så vidt muligt skal have haft mulighed for at drøfte spørgsmålet med patientråd-giveren.Stk. 6. kunne på den baggrund formuleres således: ”Tvangsmedicinering forudsætter,bortset fra de i stk. 1 nævnte akutte farlige situationer, at patienten dagligt er tilbudt in-formation om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger, og at dette er ind-ført i journalen. Patienten skal så vidt muligt have haft mulighed for at drøfte spørgsmåletmed sin patientrådgiver.”Ad § 4, stk. 5: Det forekommer ikke hensigtsmæssigt så kategorisk og generelt at afviseenhver form for anvendelse af ekstraordinært store doser. Det kan således ikke udeluk-kes, at det i helt særlige tilfælde kan være lægeligt velbegrundet at anvende sådanne do-ser. Det tager bestemmelsen ikke højde for.Ad § 22, stk. 6: I lovbemærkningerne lægges der op til, at lovens § 21, stk. 6 ”vil sikreen løbende dialog mellem en uvildig speciallæge i psykiatri og den psykiatriske afdeling,herunder kontinuerlige drøftelser med henblik på overvejelser om afprøvning af alternati-ve behandlingsstrategier i de konkrete tilfælde af meget langvarige bæltefikseringer.”Det er imidlertid statsforvaltningernes erfaring, at der sjældent gives disse oplysningerom andre behandlingsstrategier, og på den baggrund foreslås det, at det bliver obligato-risk for den eksterne læge, at udtale sig om dette spørgsmål, dog med mulighed for atden eksterne læge direkte anfører, at forholdene ikke giver anledning til bemærkningerherom.

Notat om samtykke til behandling af mindreårige, psykiatriskepatienterI dette notat beskrives lovgrundlaget vedrørende samtykke til behandling af min-dreårige, psykiatriske patienter.Psykiatrilovens baggrundEt af formålene med psykiatriloven er at sikre den nødvendige retsbeskyttelse til patienter,der ikke kan varetage deres egne interesser på grund af psykisk sygdom. For mindreårigegælder, at forældrene har pligt til at varetage deres interesser.ForældreansvarDet er fastsat i forældreansvarsloven, at børn og unge under 18 år er under foræl-dremyndighed, samt at forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet ogkan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Dette in-debærer, at børn og unge under 18 år i udgangspunktet ikke selv kan træffe beslutning ombl.a. personlige forhold, herunder i forhold til opdragelse, undervisning, bolig, beklædning,ernæring og behandling.I forhold til sygdomsbehandling er der imidlertid en undtagelse hertil i sundhedsloven, hvor15-17-årige patienter har selvstændige rettigheder.Sundhedslovens regler om informeret samtykke til behandling af mindreårigeUnge,der er fyldt 15 årDisse patienter kan som hovedregel selv give informeret samtykke til behandling.Da 15-17-årige stadig er under forældremyndighed, skal indehaveren af forældre-myndigheden som hovedregel have den samme information som den unge. For-ældremyndighedens indehaver skal endvidere inddrages i den mindreåriges stillingtagen.Sundhedspersonen skal derfor også forhøre sig om forældrenes opfattelse af behandlingsbe-hov og ønsker. Reglen indebærer, at behandlingssituationen skal drøftes mellem alle tre par-ter, typisk med det formål at få en fælles enighed om behandlingsønsker med videre. I detomfang der er uenighed mellem den unge og forældrene, er kompetencen til at bestemmelagt endeligt hos den unge.Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, atpatienten, der er fyldt 15år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen,kan forældremyndig-hedens indehaver give informeret samtykke.Børn og unge under 15 år og umodne 15-17-årige

For disse patienter gælder de almindelige regler i forældreansvarsloven, således at det erforældremyndighedens indehaver, der giver informeret samtykke på barnets vegne, jf. § 2,stk. 1.Forældremyndighedens indehaver skal varetage barnets interesser og behov. Dette indebærerf.eks., at forældremyndighedens indehaver aldrig på barnets vegne kan give afkald på livs-nødvendig behandling.Børn og unge skal inddrages mest muligt i beslutningsprocessen vedrørende deres behand-ling. I tilfælde af uenighed mellem forældre og barn har forældremyndighedens indehaverden endelige kompetence, dog forudsat at børn og unge-udvalget ikke inddrages efter soci-alservicelovens §§ 51 og 63.Psykiatriloven — tvangsdefinition, tvang over for mindreårige og retssikkerhedDer foreligger tvang i psykiatrilovens forstand, når der anvendes foranstaltninger, der ikkeforeligger et informeret samtykke til, jf. reglerne herom i sundhedsloven. Et legalt, informe-ret samtykke kan i tilfælde af patientens inhabilitet (mindreårighed) hvile på et samtykke fraforældremyndighedens indehaver, jf. reglerne herom i sundhedsloven.Det fremgår af psykiatriloven, at der for patienter, der er under 15 år, ikke skal forsøges ind-hentet informeret samtykke fra forældrene, hvis omgående gennemførelse af en foranstalt-ning i henhold til psykiatriloven er nødvendig for at afværge, at en patient udsætter sig selveller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred eller øver hærværkaf ikke ubetydeligt omfang.Denne undtagelse finder således alene anvendelse i de meget akutte situationer, hvor omgå-ende intervention er påkrævet, og hvor det således ikke er muligt at forsøge at indhente et in-formeret samtykke fra forældrene inden iværksættelsen af den pågældende foranstaltning.Heraf følger modsætningsvis, at der skal forsøges indhentet samtykke fra forældrene, når derikke er tale om meget akutte foranstaltninger.Det følger af ovenstående, at der ikke er tale om tvang i psykiatrilovens forstand, når derforeligger et informeret samtykke til behandlingen/foranstaltningen.I de tilfælde, hvor der foreligger et informeret samtykke, kan de retssikkerhedsgarantier, derer fastsat i psykiatriloven, ikke bringes i anvendelse, idet disse er direkte knyttet op på, atder foreligger tvang i psykiatrilovens forstand. Der skal — og kan — således ikke beskikkespatientrådgiver, ligesom der ikke er klageadgang i henhold til psykiatriloven.KonklusionPsykiatriloven kan ikke anvendes i forhold til patienter, der er under 15 år eller i forholdtil 15-17-årige patienter, der er for umodne til at varetage deres egne interesser, når der fo-religger et informeret samtykke til behandlingen/foranstaltningen fra forældremyndighe-dens indehaver.Dermed kan psykiatrilovens retssikkerhedsgarantier heller ikke finde anvendelse i forholdtil mindreårige patienter i disse situationer.Børnenes retssikkerhed er varetaget ved, at deres forældre har pligt til at varetage deres inte-resser og behov og dermed også til at vurdere, om der skal gives samtykke til behandling (el-ler om psykiatriloven skal finde anvendelse), og om der skal klages m.v.

. Fortolkning af psykiatriloven — blodprøvetagning ved anvendelse af tvangMed henvisning til e-brev af 21. april 2006 og brev af 25. september 2006, hvorSundhedsvæsenets Patientklagenævn har anmodet ministeriet om en fortolkning afpsykiatriloven i en sag, hvor læger på en psykiatrisk afdeling har gennemført en blod-prøvetagning ved tvang, kan ministeriet vejledende udtale:Ministeriet opfatter den beskrevne situation som et spørgsmål om, hvorvidt der, indender er truffet en egentlig beslutning om tvangsbehandling, kan anvendes tvang i for-bindelse med diagnosticering. Dette spørgsmål er imidlertid ikke reguleret i psykiatri-loven.Psykiatriloven hjemler en række tvangsindgreb, herunder tvangsbehandling, jf. psyki-atrilovens kapitel 4 og kapitel 1 i tvangsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1404 af14. december 2004 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykia-triske afdelinger).Der er ikke specifikt i loven taget stilling til, hvilke tiltag tvangsbehandling omfatter,men i praksis drejer det sig om tvangsmedicinering, el-stimulation ved anvendelse aftvang, tvangsernæring og tvangsbehandling af en legemlig lidelse.Som anført af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er blodprøvetagning ved tvangikke nævnt specifikt i psykiatriloven eller dennes forarbejder.Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at såfremt der er truffet beslutning om tvangs-behandling, kan der gennemføres blodprøvetagning ved tvang, hvis blodprøvetagninger en nødvendig forudsætning for og dermed kan betragtes som et nødvendigt ele-ment i gennemførelse at tvangsbehandlingen.Ministeriet skal beklage den meget sene besvarelse

Spørgsmålet om, hvorvidt sygehusets organisatoriske og fysiske rammers egnethed til atforebygge tvang skal indgå i vurderingen af lovligheden af en tvangsfiksering.Lovligheden af at anvende armremme til fiksering.Forståelsen af kravet om tilsyn med den tvangsfikserede mindst fire gange i døgnet.Spørgsmålet om, hvorvidt genoptagelse af tvangsfiksering efter mindre end en time altidkan betragtes som en fortsættelse af den oprindelige fiksering, eller om der kan være taleom en ny beslutning.V. VurderingAd 1Det Psykiatriske Patientklagenævn lagde med sin afgørelse af 19. maj 2009 op til enpraksisændring i forhold til en skærpelse af dokumentationskravet i § 14, stk. 2, i psykia-triloven. Nævnet anså det ikke længere for tilstrækkeligt, at det psykiatriske center ijournalen havde anført, at patienten var ”ophidset” eller ”truende”. Det var således detpsykiatriske patientklagenævns vurdering, at der i journalen skulle have være redegjortfor, på hvilken måde patienten var ”ophidset” eller ”truende”. I de tilfælde, hvor det psy-kiatriske center alene havde anført, at patienten var ”ophidset” eller ”truende”, var dertale om en vurdering, som det psykiatriske patientklagenævn reelt ikke kunne tage stil-ling til, idet præmisserne for vurderingen ikke var anført. Hvis det psykiatriske center ikkeløftede denne bevisbyrde under det psykiatriske patientklagenævns behandling af sagen,godkendte det psykiatriske patientklagenævn derfor ikke tvangsindgrebet.Retten på Frederiksberg har fulgt den af det Psykiatriske Patientklagenævn anlagte skær-pede fortolkning.

Ad 2Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstaden har hidtil ansetbedømmelsen af de organisatoriske og fysiske forhold for at ligge uden for det psykiatri-ske patientklagenævns kompetenceområde. Nævnet har derfor ikke foretaget en vurde-ring af, om disse forhold er egnede til at mindske behovet for tvangsanvendelse.Ifølge rettens afgørelse skal det ved bedømmelsen af, om mindste middels princippet i lo-vens § 4 er overholdt, også tages i betragtning, om de organisatoriske og fysiske rammergiver tilstrækkelig mulighed for at forebygge anvendelsen af tvang.Ad 3Det Psykiatriske Patientklagenævn havde ikke i sin afgørelse af 19. maj 2009 forholdt sigtil spørgsmålet om lovligheden af anvendelse af armremme.Flertallet af rettens dommere anså angivelsen i § 14, stk. 1, af de midler, der må anven-des til fiksering, for udtømmende, og det psykiatriske centers anvendelse af armremmevar derfor efter rettens vurdering uhjemlet. Rettens flertal mente endvidere ikke, at dengentagne brug af armremme i den konkrete sag, kunne begrundes i nødretlige principper,sådan som den dissentierende dommer havde udtalt.Ad 4Det Psykiatriske Patientklagenævn har gennem lang tid anlagt den praksis, at der ikkekan indlæses noget krav i § 21, stk. 4, om at patienten skal vækkes, for at overholde reg-

len om mindst fire daglige revurderinger, jævnt fordelt. Denne praksis er nu tiltrådt afretten.Ad 5I Sundhedsstyrelsens vejledning af 20 december 2006 er det anført, at det ikke konsti-tuerer en ny bæltefiksering, at en patient efter mindre end en times løsning af bæltet påny fikseres. Det Psykiatriske Patientklagenævn havde i sin afgørelse fulgt ordlyden afSundhedsstyrelsens vejledning og derfor ikke stillet krav om, at der i nogle tilfælde skullevære foretaget en ny selvstændig vurdering af, om betingelserne for tvangsfiksering varopfyldt, når patienten igen blev lagt i bælte, mindre end én time efter at bæltet blev løs-net.Denne meget bogstavelige forståelse blev underkendt af rettens flertal, der udtalte, at deri de tilfælde, hvor løsningen fra bæltet var sket for at pigen kunne gennemføre forskelligeaktiviteter, herunder cykling, burde være foretaget en ny vurdering af, om betingelsernefor fiksering var opfyldt, uanset at løsningen havde varet mindre end en time.VI. Konsekvenser for den fremtidige praksisDen af Retten på Frederiksberg afsagte dom er som nævnt påanket til Østre Landsret. Enendelig vurdering af sagens betydning for fremtidige afgørelser må afvente landsrettensafgørelse.

Patienten ankede patientklagenævnets afgørelse af 1. december 2009 om tvangsindlæg-gelse og tvangstilbageholdelse. Københavns Byret traf den 15. februar 2010 afgørelse isagen.En patient blev af den indlæggende læge beskrevet på følgende måde:”Formoder kronisk psykose med forværring, muligvis aktuelt tillige cannabispsykose. Pa-tienten er overdrevet mistænksom og vred. Har været tiltagende råbende ud af vinduerneog har banket i væggene og i gulvet de sidste par uger. Virker forpint og latent aggressiv,råbende og udskældende. Mener han bliver forfulgt og udspioneret af folk, der vil trængeind i hans lejlighed. Patienten er ude af stand til at samle eller modtage information. Hanskælder mig ud ved sygebesøget, hvor jeg stod på trappen i tre – fire minutter og fikskæld ud. Måtte ikke komme ind. Det var ikke muligt at indføre et ord, herefter blev dø-ren smækket i. Da patienten på denne måde ikke har været mulig at tale med, har detheller ikke været muligt at uddybe indlæggelsen. Patienten har kontaktet kommunen,fordi han kræver overvågningskameraer op. Der vælter hashrøg ud af døren, da han åb-nede.Er mig bekendt ikke kendt i det psykiatriske system (jeg har været patientens læge i over1 år). Jeg ved, at patienten for en tid siden er fyret fra sit arbejde som rengøringsmed-hjælper. Patienten er ikke umiddelbart til fare for sig selv eller andre, men tilstanden sy-nes i jævn forværring og jeg frygter, at han hurtigt kan blive til fare for øvrige beboere oganmoder derfor om en fremskyndet gul indlæggelse. Tilstanden forventes hurtigt forvær-ret, hvis behandling udelades eller udsættes.”I lægejournalen er anført følgende:”Ved indlæggelsen på det psykiatriske center angiver patienten, at han igennem en læn-gere periode har følt sig chikaneret af naboer, som banker på hans gulve og vægge, råbtetil ham og forsøgte at komme i kontakt med ham. Desuden har han oplevet, at nogen harforsøgt at brække hans dør op og fortæller, at man stadigvæk kan se mærker efter det pådøren. Patienten ved ikke, hvorfor chikanen foregår, beskriver at han for fem år siden op-levede noget lignende. Naboerne taler til ham igennem væggene, men det er uvist, hvadde vil ham.”

Det psykiatriske patientklagenævn godkendte tvangsindlæggelsen og tvangstilbagehol-delsen med henvisning til ”at patienten blev vurderet psykotisk og behandlingskrævende.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at patienten blev vurderet paranoidtolkende med læderet realitetstestning. Patienten tog således ikke afstand fra hidtidigeudsagn om chikane fra naboer i form af banken, råbende trusler gennem døren eller om-tale gennem væggen samt forsøg på at brække patientens dør op. Det psykiatriske pati-entklagenævn lagde endvidere vægt på patientens udsagn om, at måtte være spærret in-de for livstid og patientens talrige henvendelser til offentlige myndigheder.”Under vidneforklaringerne i retten kom det frem, at en anden patient bekræftede, at derkom bankelyde fra underboens lejlighed.Retten kendte herefter de påklagede tvangsforanstaltninger for ulovlige.”Retten lægger ved afgørelsen til grund, at det psykiatriske center i forbindelse medtvangstilbageholdelsen tog patientens oplysninger om, at han hørte stemmer samt støj iform af råben og banken m.v. fra underboer i betragtning ved vurdering af patientens til-stand og fandt, at han var psykotisk og husede paranoide forestillinger. Uagtet der ogsåvar indgået yderligere momenter i vurderingen, herunder udtalelser om hændelser påChristiania, kunne det ikke udelukkes, at patientens oplysninger om forholdene på hansbopæl havde haft en betydning i forbindelse med diagnosen.Efter den for retten foretagne bevisførelse, hvorefter underboen havde fået en påtale pågrund af støjgener, kunne der ikke bortses fra, at patienten havde været udsat for sådan-ne gener, og at generne således ikke var et resultat af paranoide forestillinger. Herefterkunne det ikke med den fornødne sikkerhed lægges til grund, at patienten var psykotiskpå indlæggelsestidspunktet.Den skete tvangsindlæggelse og efterfølgende tvangstilbageholdelse havde derfor væretulovlige.”

En patient havde klaget over tvangsindlæggelse. Nævnet traf afgørelse den 27. juli 2010.Under nævnsmødet anførte patienten, at han ikke var blevet undersøgt af en læge, indenhan blev indlagt på det psykiatriske center.Den indlæggende læge oplyste, at hun ikke havde gennemført en egentlig undersøgelseaf patienten. Lægen havde den 14. juli, på afstand udendørs observeret patienten veddennes bopæl. Patienten forekom lægen elendig og miseriespræget med aparte adfærd.Lægen havde ikke henvendt sig til patienten eller på anden måde givet sig til kende overfor patienten. Lægen og patienten havde således ikke ved den lejlighed talt med hinan-den.Den indlæggende læge var patientens egen læge, som han telefonisk havde været i kon-takt med den 17. juni, den 2. juli, den 6. juli og senest den 13. juli 2010, hvor patienten isine udsagn havde virket ejendommelig og urealistisk.

Endvidere fremgik det af lægeerklæringen, at den indlæggende læges undersøgelse blevafsluttet den 13. juli 2010, mens det telefonisk af den indlæggende læge over for nævns-formanden blev oplyst, at hendes observationer fandt sted den 14. juli 2010.Det var på baggrund af dette hændelsesforløb, at den indlæggende læge afgav sin læge-erklæring om indlæggelse på gule papirer.Ifølge psykiatrilovens § 7, stk. 2 må tvangsindlæggelse kun gennemføres på grundlag afen lægeerklæring, der hviler på den indlæggende læges egen undersøgelse foretaget medhenblik på indlæggelse.Det psykiatriske patientklagenævn bemærkede, at den indlæggende læge havde under-skrevet en erklæring, om at have foretaget en undersøgelse af patienten med henblik påindlæggelse. Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at der reelt ikke var gen-nemført nogen undersøgelse af patienten med henblik på indlæggelse.Dertil kom, at den indlæggende læge i sin erklæring henviste til, at patienten havde”vrangforestillinger”, som ikke kunne dokumenteres under indlæggelsesforløbet. Tværti-mod blev det i det psykiatriske centers lægejournal anført, at patienten under indlæggel-sen ikke havde givet udtryk for vrangforestillinger.Det var herefter det psykiatriske patientklagenævns vurdering, at de formelle regler fortvangsindlæggelse ikke havde været iagttaget, da den indlæggende læge ikke havdegennemført en egentlig undersøgelse af patienten med henblik på indlæggelse. Psykiatri-lovens § 7, stk. 2 var derfor ikke overholdt.Det psykiatriske patientklagenævn godkendte den 27. juli 2010 tvangsindlæggelsen,men fandt at tvangsindlæggelsen var ulovlig, da den indlæggende læge ikke havde fore-taget nogen egentlig undersøgelse af patienten med henblik på indlæggelse

En patient havde klaget over frihedsberøvelse. Nævnet traf afgørelse den 29. april 2010.Patienten tog frivilligt med politiet tilbage til afdelingen, idet patienten havde en opfattel-se af, at han havde indgået en aftale med afdelingen om, at han kunne blive udskrevet,når han accepterede at komme med tilbage til afdelingen. Patienten gav ved ankomstentil det psykiatriske center udtryk for, at han ikke ønskede indlæggelse.Det var det psykiatriske patientklagenævns opfattelse, at patienten ikke var indlagt frivil-ligt. Ved indlæggelsessamtalen gjorde patienten således opmærksom på, at han ville ”ud-skrives”, og at han ”ikke ville indlægges”. Det psykiatriske patientklagenævn kunne der-næst konstatere, at reglerne for tvangsindlæggelse ikke var efterlevet. Der var herefterikke grundlag for at tvangstilbageholde patienten. Det psykiatriske patientklagenævnkunne derfor ikke godkende tvangstilbageholdelsen.Det psykiatriske patientklagenævn fandt, at en patient var blevet tvangstilbageholdt medurette, idet indlæggelsen hverken var sket som en tvangsindlæggelse eller på frivilligtgrundlag.

En patient havde klaget over tvangsindlæggelse. Nævnet traf afgørelse 8. marts 2010.En patienten var ankommet til det psykiatriske center på gule papirer og var blevet ind-bragt med politiets hjælp.I journalen var det anført, at patienten ”på ingen måde tidligere i forløbet var blevet ad-spurgt, om hun var interesseret i en indlæggelse i psykiatrisk regi” og ”at der tilsynela-dende ikke har været bagvagt indblandet i denne beslutning, som på lægen og overlæ-gen ikke fremstår som hensigtsmæssig.” Patienten var ”fuldstændig uforstående over fordet skete”.Det psykiatriske patientklagenævn oplyste, at et samtykke godt kunne gives stiltiende,men et stiltiende samtykke kun opfyldte lovens krav, hvis det var utvivlsomt, at patientengennem sin adfærd havde tilkendegivet enighed i indlæggelsen. Var sundhedspersonendet mindste i tvivl om patientens tilslutning til indlæggelsen, skulle der indhentes etegentligt informeret samtykke.Patienten var, som nævnt i journalen, ”fuldstændig uforstående over for det skete”, hvil-ket burde have skærpet det psykiatriske centers opmærksomhed på at indhente et egent-ligt informeret samtykke fra patienten.En frivillig indlæggelse forudsætter, jf. psykiatrilovens § 1, stk. 2, at patienten har givetet informeret samtykke til indlæggelse.Ud fra en samlet vurdering, hvor patientens frivillige accept ikke var nærmere beskrevet,selv om der var grund til det, når patienten var blevet indbragt med politiets hjælp, ogpatienten i øvrigt var fuldstændig uforstående over for situationen, var det det psykiatri-ske patientklagenævn vurdering, at patienten ikke havde samtykket i indlæggelsen.Herefter kunne patienten alene indlægges ved en egentlig tvangsindlæggelse, hvilket ef-ter det oplyste ikke var sket. Patientens ophold på det psykiatriske center fra indlæggel-sen den 16. februar og frem til den 17. februar, hvor patienten udtrykkeligt, gav sit sam-tykke til frivillig indlæggelse, var derfor ulovlig.

En patient klagede over tvangsindlæggelse. Nævnet traf afgørelse den 9. juni 2010.Ifølge journalen udviste patienten hverken ved indlæggelse eller senere psykotiske træk.Patienten var heller ikke hallucineret, ligesom patienten ikke blev vurderet at være selv-mordstruet. Der var tale om, at patienten var påvirket af et vist alkoholindtag, der van-skeliggjorde kommunikationen med patienten.Det var endvidere oplyst, at patienten nogle timer senere samme dag relevant kunne re-degøre for sin opfattelse af forløbet op til indlæggelsen, samt at overlægen ikke fandt, atpatienten havde en akut behandlingskrævende psykiatrisk sygdom.På nævnsmødet oplyste patienten, at tvangsindlæggelse efter hans opfattelse beroede påforskellige misforståelser samt på den omstændighed, at hans tidligere indlæggelser”stemplede” ham og var med til at udløse en slags kædereaktion, hvor de forskellige au-toriteter ikke fik taget en grundig selvstændig stilling til fakta, men tog diverse forelig-gende udsagn for gode varer.Formanden anmodede forgæves det psykiatriske center om at uddybe bemærkningerne ilægeerklæringen og journalen om ”tidligere indlæggelser under tilsvarende forhold”.Det forhold, at patienten tidligere havde været indlagt under tilsvarende forhold kunneherefter efter det psykiatriske patientklagenævns opfattelse, ikke føre til nogen andenvurdering.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede på den baggrund, at betingelserne for attvangsindlægge patienten ikke var opfyldt jf. psykiatrilovens §§ 5-9.

En patient klagede over tvangsindlæggelse. Nævnet traf afgørelse den 21. december2010.Inden indlæggelsen havde patienten drukket vin og spiritus. Patienten var oprevet pågrund af sin venindes blodprop, og patienten havde truet med at tage sit eget liv.I lægeerklæringen blev det anført at ”patientens depressive tilstand måtte sidestilles meden psykose”.Det psykiatriske patientklagenævn oplyste, at betegnelsen ”tilstand, der ganske må lige-stilles med sindssygdom” var undergivet en restriktiv fortolkning. Der skulle foreligge en”fuldstændig tilstands analogi”, ofte kendetegnet ved at den foreliggende tilstand ikke lodsig skelne fra sindssygdom.

I praksis accepteres det således ikke, at der skete en glidning af psykosebegrebet. Kunhvor der i særlige tilfælde forelå en særlig velbegrundet og veldokumenteret tilstand, derikke lod sig skelne fra sindssygdom, kunne det komme på tale at anvende ligestillingsbe-stemmelsen.I den foreliggende sag var patientens depressive tilstand ikke beskrevet så grundigt ogudførligt, at det psykiatriske patientklagenævn anså det for godtgjort, at der forelå en til-stand, der ganske kunne ligestilles med sindssyge.Det psykiatriske patientklagenævn bemærkede, at tvangsindlæggelsen først blev god-kendt af en overlæge den 19. december 2010, dvs. efter at patienten var blevet udskre-vet den 18. december 2010. Indlæggelsen var således ikke foretaget af en overlæge.Ud fra en samlet vurdering anså det psykiatriske patientklagenævn det ikke for godtgjort,at betingelserne for tvangsindlæggelse havde været opfyldt.

En patient klagede over tvangstilbageholdelse. Nævnet traf afgørelse den 10. marts 2010.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på at patienten på det tidspunkt, hvor hunblev tvangstilbageholdt, ikke var psykotisk, og at frihedsberøvelsen beroede på mangesproglige misforståelser.Det psykiatriske patientklagenævn lagde endvidere vægt på, at patienten henvendte sigtil det psykiatriske center med henblik på at få en lægeerklæring til sit boligselskab, såle-des at patienten kunne skifte lejlighed.Det psykiatriske patientklagenævn lagde derefter vægt på at de hændelser, der var om-talt i journalen og lægeerklæringen vedrørende patientens eksmand, var hændelser, dervar foregået for to-tre år siden.Det psykiatriske patientklagenævn lagde endvidere vægt på, at patienten ikke på tids-punktet for tvangstilbageholdelsen havde tanker om selvmord, og at patienten ikke havdeforstået, hvad lægen spurgte hende om.Det psykiatriske patientklagenævn lagde dertil vægt på, at patienten gentagne gangehavde bedt om en tolk, idet patienten blev misforstået og ikke forstod, hvad lægernesagde til hende.Patientrådgiveren sagde, at patienten havde bedt om en tolk flere gange, og at det varhelt grotesk, at man valgte at tvangstilbageholde patienten uden at oplyse sagen bedreog være sikker på, at der ikke skete misforståelser.Patientrådgiveren sagde, at det var fremstillet helt forkert i sagen, og at en tolk kunnehave afhjulpet alt.

En patient klagede over tvangsindlæggelse. Nævnet traf afgørelse den 22. december2010.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at det ikke var tilstrækkelig beskrevet,at patienten ved indlæggelsen var psykotisk eller i en tilstand der ganske kunne ligestilleshermed.Det psykiatriske patientklagenævn lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af læ-geerklæringen, at patienten var psykotisk og paranoid, fordi patienten mente, at der varmænd, der kravlede ind og ud af vinduet hos patienten.Det psykiatriske patientklagenævn fandt, at der var flere uafhængige vidner til, at enmand var kravlet ind og ud af vinduet hos patienten ved nogle lejligheder, hvor patientenikke var hjemme.Det psykiatriske patientklagenævn fandt på den baggrund ikke, at der var tale om envrangforestilling hos patienten.Det psykiatriske patientklagenævn lagde i øvrigt vægt på, at der ikke var beskrevet andrepsykotiske symptomer i forbindelse med indlæggelsen.Det psykiatriske patientklagenævn fandt ikke, at det var tilstrækkelig til at anse patientenfor psykotisk eller i en tilstand, der ganske kunne ligestilles hermed, men at patienten varaggressiv og opkørt.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne for at tvangsindlægge ikkevar opfyldt jf. psykiatrilovens § 5 - § 9.Frihedsberøvelsen skulle på den baggrund ophæves.

Det psykiatriske patientklagenævn fandt, at tvangsindlæggelsen havde været ulovlig fraden 15. september 2010 kl. 15.30 og frem til ophævelsen den 16. september 2010, idetpatienten den 14. september 2010 kl. 10.30 begærede sig udskrevet. Ifølge psykiatrilo-vens § 10, stk. 3 skulle der som følge heraf tages stilling til, hvorvidt tvangsindlæggelsenskulle opretholdes senest 24 timer efter udskrivningsønsket var fremsat. Såfremt ud-skrivningsønsket, som i dette tilfælde blev fremsat inden for tvangsindlæggelsens førstedøgn, var fristen for stillingtagen senest 48 timer fra tvangsindlæggelsestidspunktet. Pati-enten blev indlagt den 13. september 2010 kl. 15.30. Der sås ikke i sagen at være fore-taget en revurdering og stillingtagen som beskrevet ovenfor.

En patient klagede over tvangsfiksering. Nævnet traf afgørelse den 14. september 2010.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne for tvangsfiksering medbælte og remme havde været opfyldt.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede dog, at fikseringen havde varet i længeretid end nødvendigt, og fandt således at bæltefikseringen burde have være ophævet påtredje dagen om eftermiddagen.Det psykiatriske patientklagenævn foretog i den forbindelse en helhedsvurdering af situa-tionen omkring tredje dagen. På anden dagen om morgenen sad patienten stille og roligt isengen og var rolig i kontakten. Patienten gav udtryk for, ”at han ikke fremover ville slåpå nogen”. Om aftenen samme dag blev patienten beskrevet som vågen, rolig og venlig.Ved 48-timers revurderingen, på tredje dagen om morgenen, oplyste patienten, ”at hanpå ingen måde ville være aggressiv, specielt ikke overfor mennesker”. Samme dag kl.14.30 blev patienten beskrevet som rolig og venlig og fortalte, ”at han ikke ville slå no-gen” og kl. 18.30 som ”rolig og afdæmpet, venlig og imødekommende, ikke affektlabil el-ler truende”.Det psykiatriske patientklagenævn bemærkede i den forbindelse, at der på tredje og fjer-de dagen kun var gennemført to revurderinger dagligt, hvilket var en tilsidesættelse afreglen i psykiatrilovens § 21, stk. 4, hvorefter der skulle gennemføres mindst fire tilsyndagligt. Det blev påpeget, at det eksterne 48-timers tilsyn ikke kunne erstatte et af delovpligtige fire daglige tilsyn.Det forhold, at det også ved tilsynene blev vurderet, at patienten fortsat var svært psyko-tisk, impulsdrevet og uberegnelig kunne efter det psykiatriske patientklagenævns opfat-telse ikke føre til nogen anden vurdering.På den ene side forelå der en række objektivt konstaterbare forhold om, at patienten varstille, rolig og afdæmpet. Tillige med en række udsagn fra patienten om, at han ikke villeslå nogen.På den anden side var der anført en række enslydende vurderinger af patienten somsvært psykotisk, impulsdrevet og uberegnelig.For at opfylde betingelserne i psykiatrilovens § 14, stk. 2, nr. 1 om at patienten udsættersig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred kræves,at det er dokumenteret, at faren er aktuel, konkret og påviselig. En vurdering der går på,

at patienten var svært psykotisk, impulsdrevet og uberegnelig opfyldte ikke betingelserneom at være aktuel og konkret. Dertil kom, at der samtidig var objektive forhold, der talteimod.Det psykiatriske patientklagenævns vurdering skulle også ses i lyset af regeringens klaretilkendegivelse om at begrænse de langvarige tvangsfikseringer.Endelig betonede det psykiatriske patientklagenævn, som et nyt element i denne sam-menhæng, mindste middels princippet. Principielt burde hvert tilsyn indeholde overvejel-ser omkring mindste middels princippet. Men som en begyndelse på en skærpet praksisfor dette område, krævede det psykiatriske patientklagenævn, at i hvert fald den ekster-ne 48-timers revurdering indeholdt fyldestgørende overvejelser omkring mindste middelsprincippet.I den foreliggende sag burde 48-timers vurderingen således have indeholdt en vurderingaf, om tvangsfikseringen kunne afløses af eksempelvis en personlig skærmning i psykia-trilovens forstand.Ud fra en samlet vurdering fandt det psykiatriske patientklagenævn herefter, at bæltefik-seringen burde have været ophævet senest på tredje dagen om eftermiddagen.Det psykiatriske patientklagenævn kontrollerede, at der var foretaget en vurdering af enlæge fra en anden afdeling på tredje dagen om morgenen. Det psykiatriske patientklage-nævn kritiserede dog, at denne revurdering først var foretaget ca. 70 timer efter bælte-fikseringens iværksættelse, idet den skulle være foretaget umiddelbart efter udløbet af de48 timer jf. psykiatrilovens § 21, stk. 4 og stk. 5.Det blev under det psykiatriske patientklagenævns møde oplyst, at det psykiatriske cen-ters ledelse havde udstukket retningslinier for fortolkning af psykiatrilovens § 21, stk. 5,således at den eksterne vurdering kunne ske plus/minus fire timer i forhold til 48-timerstidspunktet.Det psykiatriske patientklagenævn kritiserede disse retningslinier, der ikke var belæg for.I vejledning nr. 122 af 14. december 2006 pkt. 5 står der, at ”den behandlende læge skalumiddelbart efter udløbet af de 48 timer, jf. lovens § 21, stk. 5, sikre sig at der tilkaldesen læge, der kan foretage den nævnte vurdering. Hvis de 48 timer udløber sent om afte-nen eller om natten, kan tilkaldelsen af den eksterne læge foretages den følgende mor-gen. Yderligere udsættelse kan ikke ske på grund af helligdage og i weekender.”

Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at det i journalen stod beskrevet, atpatienten var ”særdeles truende i attituden” og bad om at få lov til at være i fred og ”badpersonalet om at gå ad helvede til”. Patienten havde været ”svært anspændt” og afvisen-de og havde forsøgt at smække døren i for næsen af personalet. Patienten virkede”stærkt truende i attituden og var derudover direkte verbalt truende”.Det psykiatriske patientklagenævn fandt på baggrund af ovenstående ikke, at det var do-kumenteret, at der var en aktuel, konkret og påviselig fare for, at patienten eller andreville være i fare for at lide skade på legeme eller helbred, hvis patienten ikke blev bælte-fikseret.Det psykiatriske patientklagenævn fandt således ikke, at en beskrivelse der gik på, at pa-tienten var ”særdeles truende”, at patienten var ”svært anspændt” og at patienten virke-de ”stærkt truende i attitude og derudover var verbalt truende”, opfyldte betingelsen omat være konkret. Det psykiatriske patientklagenævn ville vide på hvilken måde, patientenvar ”truende i attituden”, ”svært anspændt” og ”direkte verbalt truende”.Det forhold, at patienten bad ”personalet gå ad helvede til” og det forhold, at patientenforsøgte at smække en dør i for næsen af personalet, var efter det psykiatriske patient-klagenævns vurdering ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om, at patienten der-ved udsatte andre for at lide skade på legeme eller helbred.Det forhold, at det i lægeerklæringen var oplyst, at patienten pludselig slog ud efter poli-tiet og sparkede dem i skridtet, kunne ikke lægges til grund som argumentation fortvangsfikseringen, idet denne episode efter patientens udsagn udspillede sig på et tids-punkt, hvor patienten endnu ikke var ankommet til det psykiatriske center – hvilket ogsåindirekte blev bekræftet af, at dette forhold ikke var anført i den tilstedeværende lægeserklæring.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede herefter, at betingelserne for tvangsfikse-ring med bælte og remme ikke havde været opfyldt.

En patient klagede over tvangsfiksering. Nævnet traf afgørelse den 24. marts 2010.Det psykiatriske patientklagenævn lagde herved vægt på, at det fremgik af journalnotataf 11. marts 2010 kl. 00.30 at: ”Patienten i bælte. Patienten var sovende, vækkes ikke”,samt den 11. marts 2010 kl. 01.48: ”Patienten var sovende ved tilsyn og grundet patien-tens voldsomme episode op til bæltefikseringen, fandtes det kontraindiceret at vække pa-tienten på nuværende tidspunkt.”Det psykiatriske patientklagenævn lagde endvidere vægt på, at patienten den 11. marts2010 kl. 17.30 i journalen var beskrevet som vågen, spisende, rolig, afdæmpet og sede-ret. Ligeledes blev patienten den 12. marts 2010 kl. 07.55 beskrevet som liggende rolig isengen, hvor patienten fortalte, at han gerne ville ud af afdelingen og pakke sine ting frasin lejlighed, hvorfra han skulle flytte.

Det psykiatriske patientklagenævn fandt, at så længe en tvangsfiksering opretholdes,skulle der foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse aftvangsfikseringen, så ofte som forholdene tilsagde det, dog mindst fire gange i døgnet,jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering var truffet, jf. be-kendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangspro-tokoller m.v. på psykiatriske afdelinger § 16.Det psykiatriske patientklagenævn bemærkede hertil, at tilsynet med patienten som ud-gangspunkt skulle foretages, når patienten var vågen, og såfremt patienten sov ved tilsy-net, skulle der foretages et nyt tilsyn hurtigst muligt efter at patienten var vågnet.Det psykiatriske patientklagenævn kunne konstatere, at patienten havde sovet ved tre udaf fire tilsyn den 11. marts 2010.Det psykiatriske patientklagenævn fandt på baggrund af manglende objektiv beskrivelseaf patientens tilstand den 11. marts 2010, samt de manglende tilsyn, sammenholdt medat patienten efterfølgende blev beskrevet i journalen som rolig, at den tidsmæssige ud-strækning af tvangsfikseringen ikke opfyldte kravet om mindst mulig indgribende foran-staltning.Det psykiatriske patientklagenævn fandt således ikke, at kravet om mindst indgribendeforanstaltning var opfyldt med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af tvangsfikse-ringen.Det psykiatriske patientklagenævn fandt dertil ikke, at overlægen på forhånd kunne træf-fe beslutning om, at patienten minimum skulle være fikseret i nogle uger, idet tvangsfik-serings udstrækning som udgangspunkt altid må bero på en konkret og individuel vurde-ring af situationen.

En patient klagede over tvangsfiksering. Nævnet traf afgørelse den 14.september 2010.Det psykiatriske patientklagenævn foretog en helhedsvurdering af situationen omkringfjerde dagen.På tredje dagen lå patienten stille og rolig i sengen og virkede afdæmpet og fremtrådteikke latent aggressiv. Samme dag kl. 21.30 var patienten fortsat stille og rolig.Ved revurderingen på fjerde dagen var patienten betydeligt mere afdæmpet og rolig ogtog afstand fra sin selvskadende adfærd. Samme dag kl. 23.05 forholdt patienten sig sta-dig rolig – havde samarbejdet to gange til løsning i forbindelse med toiletbesøg – patien-ten tog afstand fra selvmordsplaner og var stadig i godt humør.Det forhold, at patienten også ved tilsynene fortsat blev vurderet at være affektlabil, atpatientens tilstand var svingende, at patienten havde været svært udadreagerende og at

patienten 1½ døgn forinden havde forsøgt at strangulere sig selv, kunne efter det psykia-triske patientklagenævns opfattelse ikke føre til nogen anden vurdering.På den ene side forelå en række objektivt konstaterbare forhold om, at patienten var stil-le, rolig og afdæmpet. Tillige med en række udsagn fra patienten om, at han tog afstandfra sin selvskadende adfærd.På den anden side var anført en række enslydende vurderinger af patienten som affektla-bil og svingende.For at opfylde betingelserne i psykiatrilovens § 14, stk. 2, nr. 1 om, at patienten skulleudsætte sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbredkrævedes, at det var dokumenteret, at faren var aktuel, konkret og påviselig. En vurde-ring, der gik på, at patienten var affektlabil og svingende, opfyldte ikke betingelserne omat være aktuel og konkret. Det samme galdt oplysningen, om at patienten havde væretsvært udadreagerende og for 1½ døgn siden havde forsøgt at strangulere sig. Dertil kom,at der samtidig var objektive forhold, der talte imod.Det psykiatriske patientklagenævns vurdering skulle også ses i lyset af regeringens klaretilkendegivelse om at begrænse de langvarige tvangsfikseringer.Ud fra en samlet vurdering fandt det psykiatriske patientklagenævn herefter, at bæltefik-seringen burde have været ophævet senest på fjerde dagen.Det psykiatriske patientklagenævn kontrollerede, at patienten var blevet tilset mindst firegange i døgnet.Det psykiatriske patientklagenævn kunne konstatere, at der var foretaget en revurderingaf en ekstern læge efter ca. 44 timer. Det psykiatriske patientklagenævn måtte hertil på-pege, at 48 timers revurdering ikke måtte foretages før, der var gået 48 timer jf. psykia-trilovens § 21, stk. 4 og stk. 5.Det fremgik endvidere af vejledning nr. 122 af 14. december 2006 pkt. 5, at revurderin-gen skulle ske umiddelbart efter 48 timers fiksering. Dog var der den undtagelse, at hvisde 48 timer udløber sent om aftenen eller om natten, kunne tilkaldelsen af den eksternelæge foretages den følgende morgen. Yderligere udsættelse kunne ikke ske på grund afhelligdage og i weekender.

Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at patienten på nævnsmødet oplyste,at betingelsen for, at patienten frivilligt ville bæltefikseres var, at patienten skulle løsnestil toiletbesøg, idet patienten ikke brød sig om at anvende kolbe i sengen. Efter kl. ca.01.00 ønskede patienten ikke længere at være frivilligt fikseret, da han ikke kunne få lovtil at gå på toilettet og til at ryge en cigaret.Det fremgik af kardeks, at patienten havde et toiletbesøg kl. 0.15, og at det forløb pro-blemfrit. Den næste indførelse i kardeks angav, at patienten kl. 01. fik smertestillendemedicin og kl. 02.15 fik Imovane.Der var ingen optegnelser i journalen efter den 6. marts 2010 kl. 23.52 og indtil den 7.marts 2010 kl. 11.00.I lægeerklæringen af 15. marts 2010 var det bl.a. om forløbet noteret: ”Personalet oply-ser, at patienten var rodende, havde mange gøremål, og det var væsentligt, at han fiksovet, idet han havde sovet meget sparsomt i den sidste tid. Dette kunne forlænge hanslivsfarlige delirøse tilstand. Personalet forklarede vigtigheden af at være i sengen og faldei søvn. Patienten accepterede det, men var ikke i stand til at samarbejde omkring dette. Iløbet af natten var tilstanden uændret og personalet valgte, at opretholde bæltefikserin-gen. Lægelig vurdering blev udskudt til om morgenen, hvor han allerede var blevet løsnetaf bæltet”.Det var det psykiatriske patientklagenævns opfattelse, at den indgåede aftale mellem pa-tienten og personalet om frivillig fiksering med bælte burde have været præciseret vedindgåelsen, og at personalet løbende og ved kontakt med patienten burde have søgt af-klaret, om patienten fortsat ønskede frivilligt at være i bælte.Efter en vurdering af sagens samlede oplysninger fandt det psykiatriske patientklagenævnpå denne baggrund, at patienten efter ca. kl. 01.00 ikke længere var indforstået med fri-villigt at være fikseret med bælte. Den frivillige bæltefiksering burde derfor have væretophørt på dette tidspunkt, og der burde herefter have været taget stilling til, hvorvidt be-tingelserne i psykiatrilovens § 14 om tvangsfiksering med bælte var til stede.Ud fra oplysningerne om at patienten var i livsfare på det tidspunkt, han blev indlagt somfølge af for stort indtag af væske, og at der af samme grund fortsat forelå en livstruendefare for patientens helbred, var det det psykiatriske patientklagenævns opfattelse, at be-tingelserne for at tvangsfiksere patienten var opfyldte efter kl. ca. 01.00 den 7. marts2010 og til patienten blev løsnet af bæltet samme dag kl. 07.40 jf. psykiatrilovens § 14,stk. 2, nr. 1.

En patient klagede over overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning.Nævnet traf afgørelse den 9. december 2010.På baggrund af patientens aktuelle indlæggelse vurderede det psykiatriske patientklage-nævn, at der var en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at patienten ef-ter udskrivning ville ophøre med at følge den behandling, der var nødvendig for patien-tens helbred jf. psykiatrilovens § 13 d.Det psykiatriske patientklagenævn lagde til grund, at der var en begrundet formodning ognærliggende risiko for at patienten efter udskrivning ville ophøre med at følge den nød-vendige behandling, idet der efter de seneste seks indlæggelser tegnede sig et mønstermed gentagne medicinsvigt, at patienten i de seneste tre år forud for den aktuelle ind-læggelse var blevet tvangsindlagt mindst tre gange, idet patienten havde været tvangs-indlagt seks gange siden 8. juli 2009, at patienten i de seneste tre år forud for den aktu-elle indlæggelse i mindst ét tilfælde havde undladt at følge den behandling, der var anførti en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, idet patienten senest ikke havde efterlevetudskrivningsaftalen af 29. juli 2010, at patienten i forbindelse med den aktuelle indlæg-gelse var blevet tvangstilbageholdt den 27. november 2010, at patienten inden for detsidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse havde været ordineret opsøgende be-handling ved et udgående psykiatriteam, men havde undladt at følge den ordinerede me-dicinske behandling.Det psykiatriske patientklagenævn noterede sig, at patienten var kendt med skizofrenigennem adskillige år.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at patienten gennem adskillige år hav-de været indlagt flere gange som oftest med tvang. Det psykiatriske patientklagenævnlagde dertil vægt på, at patienten siden 2009 havde været indlagt seks gange. Disse ind-læggelser var oftest begrundet i medicinsvigt.Det psykiatriske patientklagenævn lagde endvidere vægt på, at patienten under den ak-tuelle indlæggelse var blevet tvangstilbageholdt, idet patienten var svært psykotisk, rå-bende og skrigende, talte med imaginære personer og ikke kunne skærmes på stuen.Det psykiatriske patientklagenævn lagde desuden vægt på, at patienten blev svært psy-kotisk uden medicinsk behandling, og ofte i sin psykose vandrede omkring i området let-tere påklædt, hvorfor det fandtes indiceret at søge at fastholde patienten i den medika-mentelle behandling, der erfaringsmæssigt havde god effekt.

Det psykiatriske patientklagenævn lagde derefter vægt på, at patienten gennem længeretid havde været i behandling med Serenase tablet og i depotform og var bekendt medvirkning og bivirkninger af dette præparat.Det psykiatriske patientklagenævn lagde ligeledes vægt på, at overlægen på mødet oply-ste, at patienten var stabil i den nuværende behandling.Det psykiatriske patientklagenævn fandt ligeledes, at beslutningen om tvungen opfølgningopfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning jf. psykiatrilovens § 4.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at der var en stor risiko for, at patien-ten ville ophøre med den medicinske behandling, og at patientens psykotiske tilstanddermed ville forværres, hvis patienten ikke fik et pålæg om at møde op til medicinering idet psykiatriske sygehusvæsen, efter at patienten var blevet udskrevet.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at den medicin, som patienten skulle be-handles med, var et afprøvet lægemiddel i sædvanlig dosering og med færrest mulige bi-virkninger.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at overlægen kendte patientens reakti-on på det besluttede lægemiddel i form af injektion Serenase dekanoat 150 mg i.m. hver14. dag. Præparatet havde en god effekt på patientens tilstand.Det psykiatriske patientklagenævn konstaterede, at den tvungne opfølgning af den medi-cinske behandling af patienten efter udskrivning ikke var begyndt, og at den ikke begynd-te, før det psykiatriske patientklagenævn havde truffet afgørelse.Det psykiatriske patientklagenævn kontrollerede, at det var overlægen, der inden patien-tens udskrivning, havde truffet beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne for tvungen opfølgning ef-ter udskrivning var opfyldte.Det bemærkes, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hovedstadeni 2010 kun har haft denne ene sag om tvungen opfølgning efter udskrivning forelagt tilafgørelse.

Det psykiatriske patientklagenævn har i en række sager tilsidesat overlægens beslutningom tvangsbehandling, når der ikke i journalen forelå den nødvendige dokumentation for,at personalet havde forklaret patienten, at denne havde behov for medicin. Før den 1. ok-tober 2010 fandtes en passende motivationstid at være en - to uger. På grund af den væ-sentligt kortere betænkningstid, der blev vedtaget ved lovændringen den 1. oktober 2010- psykiatrilovens § 12, stk. 5 sidste punktum - ”betænkningstiden skal have en passendevarighed, dog højst tre dage”, har det psykiatriske patientklagenævn efter den 1. oktober2010 stillet krav om, at det for hver dag, der motiveres, skal noteres i journalen, hvilketpræparat, patienten er motiveret for, og i hvilken dosis, samt oplysning om, at patientenhar afvist behandlingen, og at patienten er fuldt orienteret om behandlingens formål,virkning og mulige bivirkninger. Det har således efter den 1. oktober 2010 været en for-udsætning for, at det psykiatriske patientklagenævn har godkendt en tvangsbehandling,at disse fire elementer er dokumenteret i journalen, hver dag motiveringen er foregået.

En patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 11. marts2010.Patienten oplyste under mødet, at han ikke ville tage den tilbudte medicin (tablet Risper-dal 1 mg.), da han ikke havde fået forklaret, hvorfor han skulle have medicinen, og hvil-ken virkning og bivirkninger der var forbundet med indtagelse af medicinen.Der forelå ikke i journalen notat om, at patienten var orienteret om formålet med be-handlingen og om virkning og bivirkninger ved behandling med det ordinerede antipsyko-tiske præparat.Det følger af § 3, stk. 2 i dagældende bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 omtvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, attvangsmedicinering forudsætter – bortset fra akutte farlige situationer – at patienten ogpatientrådgiveren er fuldt orienteret om behandlingens formål, virkning og mulige bivirk-ninger.

Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne i psykiatrilovens § 12, jf. §5 for tvangsbehandling var opfyldt, da patienten var psykotisk og havde systematiseredepersekutoriske forestillinger.Det psykiatriske patientklagenævn tilsidesatte beslutningen om tvangsmedicinering, dadet ikke var dokumenteret i journalen, at patienten var orienteret om formålet med be-handlingen og om virkningen og bivirkningerne af den tilbudte medicin (tablet Risperdal 1mg) sammenholdt med, at patienten på mødet oplyste, at han ikke havde fået den anfør-te information. Det psykiatriske patientklagenævn fandt derfor ikke, at det kunne udeluk-kes, at patienten ville have taget den ordinerede medicin frivilligt, hvis patienten var ble-vet forklaret og havde opfattet formålet med behandlingen og medicinens virkning og bi-virkninger.

Det psykiatriske patientklagenævn har i en række sager tilsidesat en beslutning omtvangsbehandling, hvor beslutningen vedrørte en lavere dosis end den tilbudte dosis i mo-tivationsperioden. Begrundelsen for tilsidesættelsen var, at det ikke i sagerne var doku-menteret, at patienten ikke ville have taget imod behandlingen frivilligt, hvis patientenvar blevet motiveret for den lavere dosis.Som eksempel kan nævnes en konkret sag, hvor en patient havde klaget over tvangsbe-handling. Nævnet traf afgørelse den 30. marts 2010.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne i psykiatrilovens § 12, jf. §5 for tvangsbehandling var opfyldt, da patienten under indlæggelsen havde været usam-let, affektpræget, urolig, højttalende og paranoid.Det psykiatriske patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at beslutningen om tvangsbe-handling opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at patienten var blevet motiveret forbehandling med Zyprexa 20 mg. smelttablet, men at der var truffet beslutning omtvangsbehandling med Zyprexa 10 mg. Det psykiatriske patientklagenævn fandt ikke, atdet var dokumenteret, at patienten ikke ville have taget imod behandlingen frivilligt, hvishun var blevet motiveret for 10 mg. frem for 20 mg.

Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne i psykiatrilovens § 12, jf. §5 for tvangsbehandling var opfyldt, da patienten under indlæggelsen havde været usam-let, affektpræget, urolig, højttalende og paranoid.Det psykiatriske patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at beslutningen om tvangsbe-handling opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at den tilbudte dosis Seroquel Prolong imotivationsperioden ikke var konstant. Der var således ifølge tvangsprotokollen, lægeer-klæringen og som anført under mødet truffet beslutning om behandling med Seroquel 100mg. Af journalen fremgik det, at beslutningen vedrørte 50 mg., ligesom det af EPM frem-gik, at patienten var blevet motiveret for Seroquel 50 mg. Det psykiatriske patientklage-nævn kunne ikke godkende beslutningen om tvangsbehandling på grund af uoverens-stemmelserne mellem oplysningerne i tvangsprotokol og journal om den besluttede dosis.

En patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 5. august2010.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne i psykiatrilovens § 12, jf. §5 for tvangsbehandling var opfyldt, da patienten var svært psykotisk og havde manifesteog rigide vrangforestillinger af megaloman og af persekutorisk art, samt da patienten ikkevar i stand til at klare sig selv i sin nuværende tilstand.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede også, at betingelserne for behandling meddepotmedicin var opfyldt. Patienten havde talrige gange været indlagt på grund af medi-cinsvigt, og der havde tidligere været god effekt ved behandling med det ordinerede præ-parat (Cisordinol) i depotform.Det psykiatriske patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at beslutningen om tvangsbe-handling opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning og tilsidesatte beslutnin-gen om tvangsbehandling med depot. Det fremgik, at patienten i motivationsperiodenskiftevis var motiveret for henholdsvis tablet Cisordinol 10 mg. henholdsvis Cisordinol De-pot 200 mg. Det psykiatriske patientklagenævn understregede i afgørelsen, at der medhensyn til en så indgribende behandling som depotbehandling skulle foreligge dokumen-tation, der påviste, at kontinuerlig motivering for den ordinerede behandling havde fundetsted i en passende periode af passende længde forud for, at der blev truffet beslutningom en tvangsmæssig behandling.

Det psykiatriske patientklagenævn har i flere sager ikke kunnet godkende en beslutningom tvangsbehandling, idet der var blevet motiveret for ét præparat og truffet beslutningom et andet præparat. Det psykiatriske patientklagenævn har i afgørelserne redegjort for,at betænkningstiden efter det psykiatriske patientklagenævns opfattelse regnes fra dettidspunkt, hvor en patient var blevet gjort bekendt med, at lægerne anbefalede et kon-kret behandlingstilbud. Det var således en forudsætning for det psykiatriske patientklage-nævns godkendelse, at patienten i betænkningstiden var søgt motiveret for behandlingmed et konkret præparat og en konkret dosis, og at beslutningen om tvangsbehandlingvedrørte samme præparat og dosis.

Det psykiatriske patientklagenævn har i flere sager tilsidesat overlægens beslutning omtvangsbehandling, hvor beslutningens slutdosis var højere end den anbefalede sædvanli-ge maksimale vedligeholdelsesdosis i medicinhåndbogen. Konkret har der været tale ombehandling med smeltetablet Zyprexa op til en slutdosis på 40 mg., men hvor vedligehol-delsesdosis sædvanligvis for tablet Zyprexa er 5-20 mg. dagligt.Det psykiatriske patientklagenævn begrundede afgørelserne med, at det følger af me-dicinhåndbogen (www.medicin.dk), at vedligeholdelsesdosis sædvanligvis for tablet Zy-prexa er 5-20 mg dagligt. I medicinhåndbogen tilføjes det, at ”det kan dog være nødven-digt og forsvarligt at øge døgndosis op til højest 40 mg i døgnet.”Det er det psykiatriske patientklagenævns opfattelse, at mindste middels princippet afgø-rende taler for, at der i første omgang kun træffes beslutning, der ligger inden for sæd-vanlig vedligeholdelsesdosis. Hvis dosis skal øges herudover, skal det ifølge medicinhånd-bogen være ”nødvendigt”. Det psykiatriske patientklagenævn opfatter dette som en til-kendegivelse af, at der skal foreligge en aktuel, påviselig og konkret grund til dosisøgnin-gen ud over den sædvanlige vedligeholdelsesdosis.Det psykiatriske patientklagenævn fandt i de konkrete sager, at det ud fra et rets-sikkerhedsmæssigt synspunkt var vigtigt, at afdelingen ved dosisøgning ud over sædvan-ligt doseringsområde motiverede patienten for denne dosisøgning og særskilt forklaredepatienten virkningen og bivirkningerne af dosisøgningen.Det psykiatriske patientklagenævn har også haft eksempler på tvangsbehandling med in-jektion Serenase, hvor beslutningens maksimale dosis var på 40 mg, men hvor det afmedicinhåndbogen fremgår, at normal dosis ved injektion er mellem 3 mg og 15 mg. Be-slutningen om tvangsbehandling blev også her tilsidesat ud fra oplysningerne i medicin-håndbogen, hvorefter dosis i beslutningen oversteg sædvanligt doseringsområde.Ud fra samme principper og retssikkerhedshensynet har det psykiatriske patient-klagenævn tilsidesat en beslutning om tvangsbehandling med tablet Seroquel 100 mg

En patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 28. april 2010.Patienten oplyste flere gange under mødet, at han gerne ville tage den medicin, som hanvar blevet tilbudt, da han ville videre med sit liv, herunder havde han planer om at flytte ibofællesskab.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne i psykiatrilovens § 12, jf. §5 for tvangsbehandling var opfyldt, da patientens psykotiske symptomer var blusset oppå grund af medicinsvigt, således at patienten nu var både syns- og hørerhallucineret,talte med imaginære stemmer og var ophidset og råbende.Nævnet fandt ikke, at beslutningen om tvangsbehandling opfyldte kravet om mindst ind-gribende foranstaltning.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at patienten tidligere havde modtagetforskellig medicinsk behandling frivilligt samt, at patienten på det psykiatriske patientkla-genævns møde gentagne gange oplyste, at patienten ikke ønskede behandling med tvangog præcist angav gerne at ville tage den ordinerede medicinske behandling frivilligt. Pati-enten var endvidere efter motivationsperioden blevet tilbudt medicinen og havde tagetdenne frivilligt.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at det kunne være muligt at behandle pati-enten uden, at medicinen blev givet med tvang, og tilsidesatte derfor beslutningen omtvangsbehandling.

Det psykiatriske patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at beslutningen om tvangsbe-handling opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at patienten var motiveret for tabletZyprexa 2,5 mg., men der var truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zypre-xa 5 mg. Beslutningen blev tilsidesat, da patienten ikke tidligere havde fået antipsykotiskmedicin, og da patienten ikke havde haft mulighed for at forholde sig til behandling medtablet Zyprexa i en dosis på 5 mg.I fortsættelse af drøftelse på mødet af spørgsmålet om informeret samtykke til behand-ling fra en umyndig henviste det psykiatriske patientklagenævn i afgørelsen til sundheds-lovens § 17, stk. 1, hvoraf følger, ”at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informe-ret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have informati-on, jf. lovens § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Efter samme bestem-melses stk. 2 kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke, såfremtsundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år,ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen.”Med hensyn til information om behandling (psykiatrilovens § 3, stk. 2) vejledte det psyki-atriske patientklagenævn om, at lægen ved behandling af mindreårige havde en dobbeltinformationspligt, idet såvel forældremyndighedsindehaveren som den mindreårige selvnormalt bør informeres og inddrages i tilrettelæggelsen af behandlingen af den mindreåri-ge.For så vidt angik underretning og klagevejledning oplyste det psykiatriske patientklage-nævn, at patienten, der var 17 år i klagemæssig henseende var habil og derfor kunneprotestere mod tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling. Patienten var omfattet afpsykiatrilovens tvangskriterier, og kunne selvstændigt indbringe en klage over trufnetvangsforanstaltninger for det psykiatriske patientklagenævn. Det psykiatriske patientkla-genævn omtalte, at patienten også af afdelingen skulle underrettes om den påtænktetvang og vejledes om adgangen til at påklage indgrebet. Dette fulgte af psykiatrilovens §§31 og 32. Samme underretning og klagevejledning skulle sundhedspersonalet give foræl-dremyndighedsindehaveren, der også var klageberettiget. Det psykiatriske patientklage-nævn oplyste videre, at nævnet efter modtagelsen af en klage fra en mindreårig informe-rede forældremyndighedens indehaver om klagen og informerede om afholdelsen af detmøde, hvor klagen ville blive behandlet.Det psykiatriske patientklagenævn bemærkede, at forældremyndighedsindehaveren i denkonkrete sag ikke havde fået klagevejledning, og at dette var en fejl. Patientklagenævnetkunne imidlertid ikke behandle en klage herover, men henviste til, at en sådan klage kun-ne indgives til centerledelsen.

Der var truffet beslutning om tvangsbehandling med Zyprexa velotablet 20 mg. dgl., oghvis dette ikke var muligt subsidiært injektion Zyprexa i.m. 10 mg. dagligt, subsidiærtdepot Zyphadera 300 mg. hver 14. dag - sidstnævnte i tilfælde af, at der måtte injiceresZyprexa i.m. 10 mg. gennem mere end nogle dage i træk.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at betingelserne i psykiatrilovens § 12, jf. §5 for tvangsbehandling var opfyldt, da patienten var svært psykotisk med udtalte symp-tomer på paranoid skizofreni. Patienten var tidvist hørehallucineret og til stadighed sværtformelt tankeforstyrret. Han var præget af en fuldstændig privat logik og havde vrangfo-restillinger.Det psykiatriske patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at beslutningen om tvangsbe-handling opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning og kunne derfor ikke god-kende beslutningen.Det psykiatriske patientklagenævn gav følgende begrundelse for afgørelsen:”Ifølge bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006, § 5 bør depotpræparater i videstmuligt omfang undgås og må ikke være begyndelsesbehandling ved tvangsmedicineringaf en patient, hvis reaktion på behandlingen man ikke kender.Ud fra tankegangen i ovennævnte bekendtgørelse samt ud fra ønsket om at sikre patien-tens retssikkerhed har Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Hoved-staden en fast praksis, hvor man som udgangspunkt kun godkender depotbehandling,hvis depotbehandling er den primære behandling.Det psykiatriske patientklagenævn godkender således ikke depotbehandling, som detsubsidiære præparat. Synspunktet er, at patienten først skal behandles dagligt med ententabletter eller injektioner. På baggrund af erfaringer fra dette daglige tablet- eller injekti-onsforløb kan der motiveres for og træffes beslutning om depotbehandling med det sam-me præparat.Hermed begrænses depotbehandlinger til tilfælde, hvor det psykiatriske center har en ak-tuel erfaring med virkninger og bivirkninger af det præparat, som der træffes depotbe-slutning om.I den forbindelse bemærkes, at det forhold, at patienten tidligere har modtaget depotbe-handling ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Hvis tidligere depotbehandling skal tillæggesvægt i vurderingen, skal den besluttede depotbehandling og den tidligere depotbehand-ling dreje sig om identiske præparater.”

i 12 timer om dagen. Patienten blev fundet tiltagende dårlig og til fare for sig selv, menkunne overtales til i begrænsede mængder at indtage føde og væske.Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at patienten på det tidspunkt, hvor over-lægen besluttede at tvangsbehandle hende var sindssyg eller i en tilstand, der ganskemåtte ligestilles med sindssyge.Det psykiatriske patientklagenævn fandt det endvidere godtgjort, at udsigten til, at pati-enten blev helbredt eller fik det betydeligt og afgørende bedre, ville blive væsentligt for-ringet, såfremt hun ikke fik behandling.Det psykiatriske patientklagenævn fandt det derimod ikke tilstrækkeligt godtgjort, at pa-tienten på tidspunktet for iværksættelsen af behandlingen befandt sig i en aktuel eller po-tentiel livstruende tilstand, jf. psykiatrilovens § 12, stk. 3.Det psykiatriske patientklagenævn tilsidesatte tvangsbehandling med ECT ud fra mang-lende opfyldelse af de meget restriktive kriterier, der kan indicere anvendelse af ECT.Det psykiatriske patientklagenævn henviste i afgørelsen til lovbemærkningerne til psykia-triloven, hvori det anføres, at ”der som eksempel på en situation, hvor ECT givet undertvang kan overvejes, kan nævnes tilstanden akut delir. Det akutte delir kan være prægetaf hallucinationer, søvnløshed og bevægelsesuro. I løbet af kort tid kan der komme højfeber, væskemangel og afmatning og patienten kan dø meget hurtigt, hvis behandling ik-ke iværksættes. Hvis en akut delir udvikler sig i livstruende retning, kan der være indika-tion for ECT-behandling.”Endvidere nævnes, at ”en svær depression i enkelte tilfælde kan udvikle sig og blive livs-truende. Patienten kan være meget stærkt eller akut selvmordstruet eller i en så apatisktilstand, at der er risiko for livsvigtige funktioner, f.eks. på grund af manglende indtagelseaf føde og væske. I sådanne situationer kan ECT givet under tvang overvejes”.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at det selv ikke i de ovennævnte til-fælde var givet, at der skulle iværksættes ECT-behandling, men at det fremgik, at mulig-heden kunne overvejes. Det psykiatriske patientklagenævn fandt det herefter ikke til-strækkelig godtgjort, at patienten befandt sig i en så alvorlig tilstand, at den kunne side-stilles med de ovennævnte eksempler.

Sagen blev efterfølgende hjemvist af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn under henvis-ning til, at det psykiatriske patientklagenævn ikke specifikt havde taget stilling til, om be-tingelserne i psykiatrilovens § 12 eller § 13 for tvangsmæssig blodprøvetagning var op-fyldt, ligesom det psykiatriske patientklagenævn ikke i afgørelsen havde henvist tilhjemmelsgrundlagt for beslutningen. Endvidere forelå der ikke en tvangsprotokol vedrø-rende beslutningen om tvangsmæssig blodprøvetagning. Det var herudover Sundhedsvæ-senets Patientklagenævns opfattelse, at den tvangsmæssige blodprøvetagning også kun-ne have været et led i behandlingen af patientens psykiske sygdom.Afgørelsen blev på ny den 11. august 2010 behandlet af det psykiatriske patientklage-nævn, der vurderede, at den tvangsmæssige blodprøvetagning blev foretaget som led ibehandlingen af patientens psykiske sygdom og var en nødvendig forudsætning for gen-nemførelsen af den besluttede psykiatriske tvangsbehandling. Der var mistanke om, atpatientens somatiske lidelse igen var aktiv, således at denne hindrede den psykiatriskebehandling i at være virksom. Såfremt der skulle ske en bedring af patientens psykisketilstand, var det afgørende, at der blev taget en blodprøve for at undersøge status af densomatiske lidelse. Det psykiatriske patientklagenævn bemærkede i den forbindelse, atblodprøvetagning ikke var nævnt specifikt i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien ellerdennes forarbejder, men ville normalt kunne gennemføres i medfør af psykiatrilovens §12 eller § 13, såfremt blodprøvetagningen var en nødvendig forudsætning for, og dermedkunne betragtes som et nødvendigt element i gennemførelsen af tvangsbehandlingen.Med hensyn til den fastholdelse, der blev foretaget i forbindelse med blodprøvetagningen,var det det psykiatriske patientklagenævns vurdering, at denne alene knyttede sig til be-slutningen om at tage blod med tvang og var foretaget med henblik på at gennemføredenne beslutning. Det psykiatriske patientklagenævn anså fastholdelsen for nødvendig iden givne situation, hvor patienten var opkørt og bange.Der henvises til afsnit II, punkt 11 side 34, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriets udta-lelse af 18. december 2006 om blodprøvetagning ved anvendelse af tvang er gengivet.

En patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 16. september2009.Det fremgik af journalen, at beslutningen om tvangsbehandling var dråber eller tablet Ci-sordinol 10 mg. dagligt, subsidiært injektion Cisordinol Acutard 50 mg. hver tredje dag,men at tvangsbehandlingen indledningsvist skulle påbegyndes med injektion Serenase 5mg. dagligt.Ifølge tvangsprotokollen var der truffet beslutning om tvangsbehandling med dråber ellertablet Cisordinol 10 mg. dagligt, subsidiært injektion Cisordinol Acutard 50 mg. hver tred-je dag.Det psykiatriske patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsbehandling, somdenne var noteret i tvangsprotokollen.

Patienten klagede over afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der den 8.marts 2010 hjemviste sagen til fornyet behandling til det psykiatriske patientklagenævn.Det var Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at den samlede beslutning ved-rørte tvangsbehandling med dråber eller tablet Cisordinol 10 mg. dagligt, subsidiært in-jektion Serenase 5 mg. dagligt og mere subsidiært injektion Cisordinol Acutard 50 mg.hver tredje dag.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt ikke, at det psykiatriske patientklagenævnhavde taget stilling til den samlede beslutning og hjemviste sagen til fornyet behandlingmed henblik på en prøvelse af den samlede beslutning.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt herefter, at det psykiatriske patientklage-nævn ikke havde taget stilling til hele den beslutning, der blev truffet den 7. september2009.Det psykiatriske patientklagenævn traf en ny afgørelse den 6. april 2010.Det psykiatriske patientklagenævn godkendte overlægens beslutning om, at patientenskulle tvangsbehandles med tablet eller dråber Cisordinol 10 mg. dagligt, subsidiært in-jektion Serenase i.m. 5 mg. dagligt og mere subsidiært injektion Cisordinol Acutard 50mg. hver 3. dag.Det psykiatriske patientklagenævn gav følgende begrundelse for afgørelsen:”Patientklagenævnet har gennemgået sagen og det, der blev sagt på mødet. Patientkla-genævnet har vurderet, at betingelserne for tvangsbehandling er opfyldt.Nævnet har bemærket, at der var uoverensstemmelse mellem den beslutning om tvangs-behandlingen, der fremgik af tvangsprotokollen, og den beslutning, der er anført i journa-len.I den forbindelse har nævnet endvidere været i et svært dilemma: Hvorfor skal tvangsbe-slutningen i journalen have forrang frem for tvangsbeslutningen i tvangsprotokollen?Tværtimod kan der fremføres praktiske argumenter for, at tvangsprotokollen nok er detbeslutningsgrundlag, som man i dagligdagen ville søge tilbage til under tvangsbehandlin-gen.Ligeledes er journalnotatet om tvangsbehandlingen uklart, idet tilføjelsen (i kontinuation8, 07.09.09, 6. afsnit) efter sin ordlyd må forstås således, at beslutningen om tvangsbe-handling primært indebar behandling med inj. Serenase i.m. 5 mg. dagligt, subsidiærttablet/dråber Cisordinol 10 mg. dagligt, og mere subsidiært Cisordinol Acutard 50 mg.i.m. hvert 3. døgn.Nævnet finder, at de tre ovennævnte usikkerhedsmomenter gør det betænkeligt at træffebeslutning på det foreliggende grundlag, og har overvejet, om beslutningen om tvangs-behandling derfor skulle tilsidesættes.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har imidlertid i sin hjemvisning anført, at tvangs-behandlingsbeslutningen skal forstås på en bestemt måde, som Det Psykiatriske Patient-

En patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 29. august2008.Det psykiatriske patientklagenævn tilsidesatte beslutningen om tvangsbehandling.Det psykiatriske patientklagenævn fandt ikke, at betingelserne for tvangsbehandling efterpsykiatrilovens § 12, jf. § 5, var opfyldt.Det psykiatriske patientklagenævn skønnede, at patienten var sindssyg eller i en tilstand,der ganske måtte ligestilles hermed, idet nævnet lagde vægt på, at det af lægeerklærin-gen fremgik, at patienten var psykotisk og uden sygdomsindsigt.Det psykiatriske patientklagenævn fandt dog ikke for tiden, at undladelse af behandlingville være uforsvarlig, fordi udsigten til, at patienten blev helbredt eller fik en betydelig ogafgørende bedring af tilstanden, ellers ville blive væsentligt forringet. Det psykiatriskepatientklagenævn fandt herefter ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for tvangsbehandling.Det psykiatriske patientklagenævn lagde vægt på, at patienten på nuværende tidspunktifølge lægeerklæringens oplysninger fremstod fåmælt, mistroisk og garderet, hvilketnævnet tillige fandt bekræftet på nævnsmødet, hvor patienten fremtrådte fåmælt og gar-deret.Det psykiatriske patientklagenævn lagde endvidere vægt på, at patienten ikke, som vedtidligere indlæggelser havde produktivt psykotiske symptomer eller virkede forpint af til-standen i en grad, der kunne medføre, at det måtte anses for uforsvarligt at undlade be-handling, fordi udsigten til, at patienten blev helbredt eller fik en betydelig og afgørendebedring af tilstanden, ellers ville blive væsentligt forringet.Overlægen klagede til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn over afgørelsen. Sundheds-væsenets Patientklagenævn ændrede ved afgørelse af 25. marts 2010 det psykiatriskepatientklagenævns afgørelse.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at patienten var psykotisk med usamlet tan-kegang, private opfattelser af indlæggelsen og uden sygdomsindsigt. Det ville såledesvære uforsvarligt ikke at tvangsbehandle patienten, fordi udsigten til helbredelse eller enbetydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville være væsentligt forringet.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn lagde endvidere vægt på, at patienten tidligerehavde modtaget antipsykotisk medicin med god effekt på tilstanden

En patient havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 31. marts2010.Patienten var i motivationsperioden tilbudt behandling både med præparatet SerenaseDepot 50 mg. hver 21. dag og med Serenase 10 mg. én gang dagligt.Det psykiatriske patientklagenævn godkendte overlægens beslutning om tvangs-behandling med mikstur Serenase 10 mg., og subsidiært injektion Serenase 5 mg.Patienten klagede over afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der den 29.november 2010 ændrede det psykiatriske patientklagenævns afgørelse.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn begrundede afgørelsen med, at patienten gennemsyv dage havde været søgt motiveret for behandling både med præparatet Serenase De-pot 50 mg. hver 21. dag og med mikstur Serenase 10 mg. én gang dagligt, inden der blevtruffet beslutning om tvangsbehandling med præparatet mikstur Serenase 10 mg., ogsubsidiært injektion Serenase 5 mg.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn henviste til, at det ikke fremgik af sagen, at Sere-nase Depot 50 mg. blev seponeret, alternativt hvorfor der ikke blev ordineret tvangsbe-handling med Serenase Depot 50 mg., når der var motiveret for det.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at patienten burde have haft en passendekort betænkningstid i forhold til, om han ønskede at modtage behandlingen frivilligt, nårder alene var tale om behandling med mikstur Serenase 10 mg. i stedet for behandlingmed både depot og mikstur.Det var således Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at der ikke var gjort,hvad der var muligt for at opnå patientens frivillige medvirken, idet det ikke kunne af-vises, at patienten ville have modtaget behandlingen frivilligt, såfremt der var forsøgt mo-tiveret for mikstur alene.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn begrundede hjemvisningen med, at det den 17.august 2010 fremgik af journalen, at det den 18. august 2010 skulle besluttes at tvangs-behandle patienten, og at overlægen godkendte tvangsbehandlingen. Det fremgik desu-den af journalen, at der blev udfyldt tvangsprotokol.Under henvisning til bestemmelserne om journalføring, fandt Sundhedsvæsenets Patient-klagenævn, at journalføring af beslutning om tvangsbehandling var sket den 17. august2010, og det var Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at beslutningen omtvangsbehandling reelt også blev truffet den dag.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt på denne baggrund, at det psykiatriske pa-tientklagenævn burde tage stilling til, om betingelserne for tvangsbehandling var opfyldtden 17. august 2010, hvor beslutningen reelt blev truffet.Det psykiatriske patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 17. november 2010 be-slutningen af 17. august 2010 om tvangsbehandling.

Patienten havde klaget over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 4. maj 2010.På mødet oplyste patienten, at hun ikke kunne tåle den medicin, som hun var blevet til-budt. Hun nævnede som eksempel, at hun blev meget syg af Abilify, og at det eneste hunkunne tåle var vitaminpiller. Hun forklarede, at hun tidligere havde fået Ability i 4 ½ årsom et forsøg på distriktspsykiatrisk center. Det blev hun meget syg af og måtte indlæg-ges på en neurologisk afdeling for at få renset sit blod.Overlægen forklarede på mødet, at patienten havde fortalt, at hun fik bivirkninger af me-dicinen, men at bivirkningerne ikke fremstod tydeligt. Overlægen forklarede endvidere, atpatienten ikke ville have nogen form for antipsykotisk medicin, og at hun kun ville tagevitaminpiller.Det psykiatriske patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsbehandling medtablet Seroquel Prolong 300 mg. dagligt, subsidiært injektion Abilify 10 mg. dagligt, beg-ge stigende i henhold til effekt og bivirkninger til henholdsvis 1200 mg. og 30 mg. dagligt.Patienten klagede over afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der ved afgø-relse af 8. november 2010 ændrede det psykiatriske patientklagenævns beslutning.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at det ville være uforsvarligt ikke at tvangs-behandle patienten, og at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribendeforanstaltning.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at tvangsbehandlingen opfyld-te kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrestmulige bivirkninger.

En patient havde klaget over fortsat tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 6. juli2010.Patienten havde været tvangsbehandlet i fem måneder, og der var sket en bedring i pati-entens tilstand, men patienten var fortsat uden egentlig sygdomsindsigt.Det psykiatriske patientklagenævn tilsidesatte beslutningen om fortsat tvangsbehandling.Afgørelsen blev truffet af et flertal af patientklagenævnets medlemmer, der gav følgendebegrundelse for afgørelsen:” Flertallet har lagt vægt på, at forsættelsen af tvangsbehandling skal ske under hensyn-tagen til mindste middels princippet jf. § 4 i psykiatriloven. Tvangsforanstaltninger skalsåledes altid begrænses til det absolut nødvendige.Flertallet har i den forbindelse lagt vægt på, at en tvangsbehandling ifølge Sundhedsvæ-senets Patientklagenævn kun bør udstrækkes i det omfang, at en patient opnår helbre-delse af sin tilstand, en bedring i sin tilstand eller at patienten ikke længere er til fare forsig selv eller andre, herefter kan en tvangsbehandling som udgangspunkt ikke udstræk-kes over længere tid.Ifølge de vejledende regler fra Dansk Psykiatrisk Selskab gælder det, at ”selvom langvarigbehandling ville være formålstjenstlig, bør man dog ikke, når der er tale om tvang, ud-strække denne periode ud over et par måneder efter remission af positive psykotiskesymptomer”.Flertallet har lagt vægt på, at du har været tvangsbehandlet siden 12. januar 2010, og atder er sket en bedring i din tilstand, men at du forsat er uden egentlig sygdomsindsigt.Idet du har været i behandling i knap 7 måneder uden optimal effekt, men dog siden den5. maj 2010 har opnået en betydelig bedring i din tilstand, finder flertallet, at en forsattvangsbehandling ikke opfylder kravet om mindst indgribende foranstaltning for så vidtangår behandlingens udstrækning.Flertallet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ifølge Sundhedsvæsenets Patientkla-genævn normalt må forventes, at behandling med antipsykotisk medicin viser optimal ef-fekt i løbet af 1½-3 måneder. Flertallet er dog opmærksom på, at den optimale effekt –henset til dit hidtidige behandlingsforløb – nok først måtte forventes at indtræde på et lidtsenere tidspunkt.Flertallet er opmærksom på, at der foreligger en betydelig risiko for, at du ikke vil forsæt-te den medicinske behandling efter udskrivelsen, og at dette kan forværre din tilstand.Idet flertallet dog bemærker, at du ikke er til fare for dig selv eller andre, og henset tilden betydelige bedring i din tilstand siden den 5. maj 2010, finder flertallet, at der ikke er

grundlag for at forsætte tvangsbehandlingen jf. mindste middels princippet. Flertallet fin-der herefter ikke, at betingelserne for forsat tvangstilbageholdelse er opfyldt.”Et mindretal fandt, at betingelserne for forsat tvangstilbageholdelse og tvangsbehandlingvar opfyldt, idet patienten stadig vurderedes psykotisk og behandlingskrævende.Mindretallet lagde vægt på, at der var sket en bedring i patientens tilstand under indlæg-gelsen, og at patienten på mødet havde tilkendegivet, at han ikke ønskede at forsættebehandlingen, såfremt han blev udskrevet. Mindretallet fandt derfor, at patienten fortsatburde tvangsbehandles, idet der forsat kunne ske bedring af situationen.Overlægen klagede over afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der ved af-gørelse af 15. december 2010 ændrede det psykiatriske patientklagenævns afgørelse.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at den fortsatte tvangsbehandling opfyldtekravet om mindst indgribende foranstaltning, for så vidt angik behandlingens udstræk-ning.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn redegjorde i afgørelsen bl.a. for, at der skulle skeen begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af en tvangsforanstaltning til det absolutnødvendige, og at det var overlægen, der til stadighed havde ansvaret for, at tvangsbe-handling ikke blev anvendt i videre omfang end nødvendigt. I den forbindelse nævnteSundhedsvæsenets Patientklagenævn, at man normalt forventede, at behandling med an-tipsykotisk medicin viste optimal effekt i løbet af 1½ til ca. 3 måneder.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn begrundede afgørelsen med, at der i vurderingen afudstrækningens lovlighed blandt andet blev taget hensyn til, at der gik et tidsrum, i hvil-ken dosis af præparatet blev justeret op til et niveau, hvor en behandlingseffekt måtteantages at indfinde sig.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn lagde vægt på, at patienten havde en dokumente-ret god effekt af behandling med det valgte præparat, samt at han havde haft flere til-fælde af personfarlig kriminalitet, og at han blev mentalundersøgt under indlæggelsen.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn lagde videre vægt på, at patienten ikke kunne be-handles med samtaleterapi, og at hans sygdomsforløb havde været således, at fortsattvangsbehandling var påkrævet og således opfyldte kravet om mindste middels princip-pet.

En patient havde klaget over anvendelse af fysisk magt. Nævnet traf afgørelse den 5. fe-bruar 2010.Patienten var i journal og kardeks beskrevet som vred og ville ikke forlade døren til kon-toret, idet patienten ville diskutere med personalet. Der var ingen oplysninger, der indike-rede, at patienten skulle være til fare for sig selv eller andre, ligesom patienten heller ikkeforfulgte eller groft forulempede medpatienter eller udøvede hærværk.Det psykiatriske patientklagenævn fandt herefter ikke, at betingelserne for anvendelse affysisk magt efter psykiatrilovens § 17, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, havde været opfyldt, ogkunne derfor ikke godkende anvendelsen af fysisk magt.

En patient havde klaget over anvendelse af fysisk magt. Nævnet traf afgørelse den 5. maj2010.Patienten havde længe stået ude i gården og været højtråbende midt om natten. Lægenprøvede forgæves at berolige patienten, der fortsatte med at råbe og skrige.Det psykiatriske patientklagenævn fandt, at det var nødvendigt at fastholde patienten ogføre denne ind på stuen for derefter at give patienten et beroligende middel, da episodenfandt sted midt om natten, og patienten generede medpatienterne ved sin adfærd. Afgø-relsen blev truffet af et flertal af patientklagenævnets medlemmer.Et mindretal kunne ikke godkende anvendelsen af fysisk magt. Mindretallet fandt det ikkedokumenteret, at der havde været tale om forulempelse og fandt, at der kunne væregrebet ind med mindre indgribende foranstaltninger.

Patienten klagede over afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der i afgørel-se modtaget den 28. maj 2010 i det psykiatriske patientklagenævn tiltrådte syv af beslut-ningerne om anvendelse af fysisk magt og underkendte syv.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn begrundede i fem tilfælde underkendelsen med, atbetingelserne for at fastholde patienten ikke var opfyldt. Patienten havde været usamar-bejds-villig, urolig og ukorrigerbar, men det fremgik ikke af journalen, at patienten skullehave forfulgt eller på anden måde lignende måde groft forulempet sine medpatienter.I to tilfælde fandt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at betingelserne for at fastholdepatienten var opfyldt, idet hun forfulgte eller på anden lignende måde groft forulempedesine medpatienter ved at forstyrre og genere medpatienterne.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at fastholdelsen opfyldte be-tingelserne for mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævnlagde i begge tilfælde vægt på, at det ikke fremgik af journalen, at patienten forindenfastholdelsen var forsøgt korrigeret i sin adfærd og underkendte derfor beslutningerne.

En umyndig patient og dennes forældre havde klaget over anvendelse af fysisk magt i 32tilfælde i perioden fra medio august 2007 til medio oktober 2007. Nævnet traf afgørelseden 6. november 2007.Det psykiatriske patientklagenævn godkendte anvendelsen af fysisk magt i hele periodenundtagen i et enkelt tilfælde, hvor det psykiatriske patientklagenævn ikke fandt, at betin-gelserne for anvendelse af fysisk magt var opfyldt.I det tilfælde, hvor det psykiatriske patientklagenævn ikke fandt, at betingelserne for an-vendelse af fysisk magt var opfyldt, fremgik det, at afdelingen havde lagt vægt på, at detvar aftalt, at patienten skulle skærmes og hvile på værelset. Ud fra dagens massive suici-dale tanker og handlinger blev patienten ført på værelset for at hvile og blev fastholdt i tominutter i den forbindelse.Det psykiatriske patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at det var godtgjort, at patien-tens tilstand var af en sådan karakter, at fastholdelsen var nødvendig for at afværge, atpatienten udsatte dig selv eller andre for at lide skade på legeme eller helbred.Det psykiatriske patientklagenævn fandt endvidere ikke, at anvendelsen af fysisk magtopfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet der intet var anført om at an-dre mindre indgribende foranstaltninger forgæves er søgt anvendt.Nævnet kunne på denne baggrund ikke godkende den pågældende fastholdelse.

Patientens forældre klagede over afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,der i 16 tilfælde underkendte det psykiatriske patient-klagenævns afgørelser og tiltrådteresten. Underkendelserne vedrørte alle forhold, hvor det psykiatriske patientklagenævnhavde godkendt tvangsanvendelsen.Sundhedsvæsenets Patientklagenævns begrundelse for underkendelse var i ni af tilfælde-ne, at uanset, at betingelserne for anvendelse af fysisk magt havde været opfyldt – i defleste tilfælde forsøgte patienten at strangulere sig selv – så havde kravet om mindst ind-gribende foranstaltning ikke været opfyldt, idet det hverken af journal eller sygeple-jejournal fremgik, at patienten forinden tvangsindgrebet havde været forsøgt korrigeret isin adfærd.I syv af tilfældene havde Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ikke fundet, at betingel-serne for anvendelse af fysisk magt havde været opfyldt.Begrundelserne herfor var i fem af situationerne, at tvangsindgrebet alene fremgik aftvangsprotokollen, og at det hverken var noteret i journal eller tvangsprotokol, hvorfordet blev vurderet, at patienten på dette tidspunkt var til fare for sig selv eller andre, ogderfor måtte fastholdes.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn understregede i den forbindelse, at det var af storbetydning for vurderingen i en efterfølgende prøvelse af tvangsanvendelsens berettigelse,at tvangsindgrebets indhold og begrundelsen herfor var dokumenteret i forbindelse medbeslutningen herom.I ét tilfælde begrundede Sundhedsvæsenets Patientklagenævn underkendelsen af detpsykiatriske patientklagenævns afgørelse med, at patienten ifølge journalen blev fast-holdt, idet patienten ikke ville holde aftalt hviletid på værelset. Sundhedsvæsenets Pati-entklagenævn fandt herefter ikke, at det var nødvendigt at fastholde patienten, idet derikke var nærliggende fare for, at patienten selv eller andre ville lide skade på legeme ellerhelbred, såfremt der ikke blev anvendt fysisk magt.I ét tilfælde begrundede Sundhedsvæsenets Patientklagenævn underkendelsen af detpsykiatriske patientklagenævns afgørelse med, at betingelserne for fastholdelse ikke varopfyldt, da patienten ifølge journalen holdt fast i dørhåndtaget og en stol på vej tilbage tilden skærmede enhed. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt det ikke tilstrækkeligtgodtgjort, at der var fare for, at patienten eller andre ville lide skade på legeme eller hel-bred, såfremt der ikke blev anvendt fysisk magt.

En patient havde klaget over indgivelse af beroligende medicin med magt. Nævnet trafafgørelse den 6. maj 2010.Det psykiatriske patientklagenævn fandt, at betingelserne for indgivelse af beroligendemiddel med magt var opfyldt og godkendte beslutningen. Patienten var forpint og havdeen truende attitude over for sin kontaktperson, og havde afvist at indtage beroligendemedicin frivilligt. Det psykiatriske patientklagenævn vurderede, at patienten ikke kunneblive beroliget tilstrækkeligt, uden at få medicin med tvang, idet personalet forinden hav-de tilbudt patienten frivilligt at tage beroligende medicin, før han fik medicin med tvang.Patienten klagede over afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, der ved afgø-relse modtaget i det psykiatriske patientklagenævn den 8. november 2010 ændrede detpsykiatriske patientklagenævns afgørelse.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn vurderede ikke, at betingelserne for indgivelse afberoligende medicin var opfyldt og lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik afjournalen, at patienten tidligere på dagen var truende over for det plejepersonale, somtilbød patienten dennes daglige medicin. En læge tog efterfølgende en samtale med pati-enten og forklarede patienten, at han fandtes så forpint og psykotisk, at han skulle haveakut beroligende medicin. Patienten indtog herefter selv beroligende medicin efter at væ-re blevet informeret om, at han ellers ville få medicinen som injektion.