Talepapir til brug for samråd i Finansudvalget 7. september 2011 og

besvarelse af spørgsmål A-B alm. del stillet 1. september 2011 om

konsolideringsinitiativer for banksektoren

I forbindelse med forelæggelse af aktstykke til gennemførelse af den poli-tiske aftale om en række konsolideringsinitiativer for banksektoren harMF Frank Aaen indkaldt ministeren i samråd i Finansudvalget samt stilleten række skriftlige spørgsmål.Svar på de skriftlige spørgsmål er oversendt til Finansudvalget forud forsamrådet.Der er endvidere stillet to konkrete samrådsspørgsmål:Hvad kan ministeren oplyse om den statsfinansielle risiko i forbindel-se med Bankpakke 4 sammenlignet med gældende lovgivning?Kan indskydere i danske banker fortsat miste deres indskud ud overdet, der dækkes af indskydergarantifonden?

Med aftalen styrker vi incitamenterne til at sunde pengein-stitutter vil overtage nødlidende pengeinstitutter og få kon-solideret sektoren. Såvel den styrkede medgiftsordning,statslig garantistillelse ved fusioner og ændringerne vedr.Indskydergarantifonden vil bidrage hertil.Et bredt flertal i Folketinget indgik som bekendt den 25.august en politisk aftale om en række konsolideringsinitia-tiver. Denne aftale bygger videre på de principper, der gæl-der for de tidligere bankpakker, herunder at ejerkapital oganden ansvarlig kapital står først til at tage tab.

Vi har også i Danmark systemisk vigtige penge- og realkre-ditinstitutter - de såkaldte SIFI´er. Der nedsættes med afta-len et ekspertudvalg under Økonomi- og Erhvervsministeri-et, der med afsæt i kommende EU-regulering blandt andetskal se på, hvilke kriterier og vilkår der skal gælde forSIFI’er.Lad mig nu besvare de to spørgsmål, som er stillet af Hr.Frank Aaen. Jeg henviser i øvrigt til de besvarelser af Hr.Frank Aaens skriftlige spørgsmål, som er oversendt til Fi-nansudvalget forud for samrådet.

De påtænkte ændringer i finansieringen af Indskydergaran-tifonden vil ikke ændre på, at Fonden fortsat fuldt ud skalvære finansieret af sektoren, hvorfor staten ikke får øgederisici i den forbindelse.Der vil heller ikke være en statsfinansiel risiko forbundetmed etablering af udvalget om SIFI’er.I forhold til denstatslige garantiordning ved fusionerskalinstitutterne betale en garantiprovision til staten for garanti-en. Garantiprovisionerne, som vil være højere end de provi-sioner, der i dag betales på de individuelle statsgarantier,forventes at kunne dække statens eventuelle tab på garanti-erne.

Blandt andet skal Finansiel Stabilitet A/S vurdere, at fusio-nen mellem de to pengeinstitutter reducerer statens samlederisiko på det fortsættende instituts forpligtelser i forhold tilden risiko, staten ville have, hvis institutterne ikke fusione-rede. Der er således et eksplicit krav om, at der kun kan stil-les en garanti, hvis fusionen reducerer statens risiko.Kravene indebærer også, at der skal foreligge en forret-ningsplan for det fusionerede pengeinstitut, der er godkendtaf Finanstilsynet.Endelig er det en forudsætning, at mindst et af de fusione-rende institutter ikke er under skærpet tilsyn af Finanstilsy-net forud for fusionen, ligesom Finanstilsynet skal vurdere,at det fusionerede pengeinstitut ikke umiddelbart vil skullevære under skærpet tilsyn.Medgiftsordningenudvides på to måder, der begge indebæ-rer, at staten kan bidrage med det tab på en individuel stats-garanti, der måtte forventes, hvis instituttet skulle afviklesefter Bankpakke III.

Jeg skal understrege, at Finansiel Stabilitet A/S i begge mo-deller skal vurdere, at en medgiftsløsning ikke stiller statenøkonomisk dårligere, end tilfældet ville være, hvis FinansielStabilitet A/S skulle håndtere det nødlidende pengeinstitutved afvikling under Bankpakke III.I begge modeller er der efterfølgende en potentiel statsligupside, hvis håndteringen af banken medfører et bedre re-sultat end forudsat ved overtagelsen. Der er derimod ingenpotentiel downside for staten.I model I, hvor et sundt pengeinstitut overtager hele detnødlidende institut (ekskl. ejerkapital og anden ansvarligkapital), er det et krav, at Finansiel Stabilitet A/S i model Iskal betinge sin medgift af, at der efterfølgende finder enefterregulering af medgiften sted (en ”earn out”), såfremtdet tre år efter overtagelsen viser sig, at overtagelsen af detnødlidende institut giver mere end forventede gevinster tildet overtagende institut.Skulle det overtagende institut få et tab på overtagelsen,bæres det af det overtagende institut.I model II er der krav om, at Indskydergarantifondens af-viklingsafdeling stiller en tabskaution, der dækker i det om-fang, at Finansiel Stabilitet A/S’ tab efter endelig afviklingaf det nødlidende pengeinstitut måtte vise sig at blive størreend forventet ved overtagelsen af det nødlidende institut.

Skulle afviklingen i model II til gengæld give et bedre re-sultat end forventet, har Indskydergarantifonden, FinansielStabilitet A/S, aktionærer og anden ansvarlig kapital i dennødlidende bank mulighed for et udbytte (en ”earn out”) ef-ter sædvanlig konkursrækkefølge.Samlet set er det således ikke min opfattelse, at de fire kon-solideringsinitiativer påfører staten en finansiel risiko, derligger ud over, hvad den gældende lovgivning gør.

Det andet spørgsmål vedrører dækning af indskydere.Formålet med konsolideringsinitiativerne er at styrke inci-tamentet til, at sunde pengeinstitutter vil overtage hele ellerdele af nødlidende institutter, således at Bankpakke III ikkefinder anvendelse. Hvis det lykkes, undgås det, at udække-de, simple kreditorer lider tab.Hvis der ikke kan findes en løsning, hvor et nødlidende in-stitut helt eller delvist overtages efter den udvidede med-giftsordning, vil instituttet fortsat skulle afvikles efterBankpakke III eller ved almindelig konkurs. Det vil kunneindebære tab for de kreditorer i det nødlidende institut, derikke er dækket af Indskydergarantifonden eller individuelstatsgaranti.