V 36 Om klimatopmødet.

Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
26-01-2010
Forslag til vedtagelse:
Folketinget opfordrer regeringen til medio februar at fremlægge en grundig evaluering af formandskabets strategi, strategiskift samt dialog med parterne op til og under COP15. Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en strategi for, hvordan det danske formandskab offensivt vil bidrage til, at der på COP16 indgås en juridisk forpligtende aftale baseret på 2-graders-målet og seneste videnskabelige anbefalinger - og som led heri arbejde for, at EU: - hurtigt udmelder et reduktionsmål på min. 30 pct. i 2020, - sikrer, at midlerne til indsatsen i 2010-12 reelt er nye og additionelle, - arbejder for ny og additionel klimafinansiering på 100 mia. euro i 2020 ud over finansiering fra carbonmarkedet og private investeringer. Folketinget opfordrer regeringen til hurtigt at fremlægge handlingsplaner for, hvordan Danmark - i »ikke-kvotesektoren« yder sin fair andel af et EU reduktionsmål på 30 pct. i 2020, - udfaser anvendelsen af fossile brændsler i dansk energiforsyning inden 2050.
Fremsat under: