V 16 Om mangel på arbejdskraft og høj velstand.

Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
19-11-2009
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at antallet af personer på over 65 år vil stige i forhold til i dag. Derudover konstateres også, at gruppen i den erhvervsaktive alder er faldende. Der er altså tale om en markant ændring i forholdet mellem antallet af personer, der skal forsørges og antallet af erhvervsaktive, hvilket vil medføre et pres på de offentlige finanser. Folketinget anerkender det grundige arbejde, Arbejdsmarkedskommissionen har udført og præsenteret i august i år. Med udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens konkrete forslag imødeser Folketinget, at regeringen påbegynder et ambitiøst reformarbejde, der aktivt bidrager til at sikre flere hænder på arbejdsmarkedet og en høj velstand for fremtidige generationer.
Fremsat under: