Jeg bliver nødt til at sige, at det virker ret grotesk på mig at høre om den her hensyntagen til de økonomiske problemer i samfundet, når man ved, at den her regering har brugt milliarder og milliarder af kroner på skattelettelser til rige og højtlønnede. Jamen du godeste, hvis man havde undladt det, ville der have været masser af penge til stede, også til at fastholde efteruddannelse og udbygge den, sådan som der er behov for.

I stedet har regeringen og Dansk Folkeparti nu besluttet sig for at slå hårdt ned på arbejdsløse. Dagpengeperioden skal forkortes fra 4 til 2 år. Det vil efterlade mange i den situation, at de må gå fra hus og hjem, fordi de efter de 2 år ikke engang kan få kontanthjælp, men må leve af 0,0 kr. – 0,0 kr. pr. måned. Det er ikke svært at sætte sig ind i, hvor hårdt det er.

En af de få muligheder, man som arbejdsløs så kunne have i f.eks. den situation, ville være, at man kunne søge ind på nogle af de uddannelser eksempelvis som SOSU-assistent, merituddannelse eller pædagogisk grunduddannelse og dermed få en faglært uddannelse og dermed større chance for et job.

Der ligger det så sådan, at med de her nedskæringer på uddannelsesområdet, vil den sats, som man vil få i den situation nu efter regeringens forslag, blive skåret ned med 20 pct. i godtgørelse. Satsen er i dag dagpengeniveau, så fremover er det altså kun 80 pct. af dagpengeniveau. Det vil altså sige, at arbejdsløse mennesker, som man i forvejen har slået i gulvet i form af den 2 års dagpengeperiode, træder man oven i købet også på, mens de ligger ned, ved at sige, at deres økonomiske forhold bliver forringet under en sådan uddannelse.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om hun mener, at det har sin rimelighed.

Ministeren.

Jeg ville i sådan en situation helt klart anbefale, at man ikke ventede 2 år på at gå i gang med en uddannelse. Jeg deler sådan set spørgerens opfattelse af, at uddannelse er vigtigt, så hvis man bliver ledig, fordi ens job vedvarende må antages at være blevet flyttet til udlandet, fordi danske arbejdspladser er under pres, skal man ikke vente, til dagpengeperioden udløber, med at starte på en uddannelse. Så skal man jo starte på den med det samme.

Vi har gode eksempler på, at det var det, man gjorde, f.eks. da Danish Crown lukkede i Hjørring. Der lavede man simpelt hen en straksuddannelse, og det vil jeg da klart anbefale at man benytter i stedet for at vente i 2 år og så først derefter gå i gang. Jeg kunne også argumentere med dette: Hvad gør man så i dag, når man går 4 år på dagpenge og så først derefter beslutter sig for at tage en uddannelse? Det er vigtigt, hvis man er blevet afskediget som følge af, at der er job, der er blevet flyttet vedvarende, at man så går videre og kommer i uddannelse.

Så vil jeg gerne med hensyn til vores skattepolitik sige, at noget af det, der virkelig har irriteret mig, er, at hver gang det drøftes her i salen, lyder det, som om S og SF slet ikke kunne finde på noget som helst, der bare mindede om det. Men da Skattekommissionen kom med sine anbefalinger, som var klart mere vidtgående end det, regeringen på nogen måde har gennemført, sagde hr. Villy Søvndal: Den er lige inden for skiven.

Det var først, da regeringen så tog ansvar og rent faktisk gennemførte nogle nødvendige skattereformer, som fuldt ud er finansierede – ja, mere end finansierede, mere end finansierede særlig nu, hvor vi udsætter de skattelettelser, der skulle komme – at kritikken kom. Reformen er mere end finansieret, der er ikke en krone at hente på det, heller ikke i tilfælde af at S og SF skulle komme i regering. Tværtimod vil S og SF i regering jo skulle stå over for en regning, der er mangefold det, vi opererer med her, fordi man lader hånt om, at dansk økonomi er under pres som følge af en international krise.

Jeg kan konstatere, at den samlede genopretningsplan tager hånd om dansk økonomi, uden at den ødelægger mulighederne for, at voksne medarbejdere kan få sig en god efteruddannelse, også i tilfælde af at de bliver ledige, og det vil de fortsat kunne gøre på højt niveau, hvis de går i gang straks.

Hr. Eigil Andersen.

Der er bare den beklagelige kendsgerning, at de refusionssystemer – jeg vil sige sindrige refusionssystemer – som regeringen har sat i gang over for kommunerne i forhold til arbejdsløse, betyder, at det, som ministeren her peger på, uddannelse straks, er en dårlig forretning for kommunerne, hvis økonomi er meget dårlig i forvejen på grund af den selv samme regering. Det vil sige, at man desværre kommer alt for sent i gang med den form for uddannelse.

Med hensyn til skattelettelser må man sige, at der er gennemført skattelettelser i flere omgange – også ufinansierede skattelettelser – og det, som er det groteske her, er, at regeringen finder, at det har været vigtigere at give højtlønnede og rige skattelettelser end at sikre, at efteruddannelsen kan fortsætte og blive videreført på et højere niveau. Jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren finder det rimeligt af hensyn til arbejdsgiverne og erhvervslivet, at man har satset mere på skattelettelser til rige og højtlønnede end på, at det skal være billigt for arbejdsgiverne at efteruddanne.

Så er det ministeren.

Jeg kan så endnu en gang slå fast, at der ikke på noget tidspunkt er blevet gennemført ufinansierede skattelettelser i denne regerings periode. Faktisk er det jo sådan – og det er der også blevet rejst kritik af – at ved at vi fastfryser skattesatserne nu som en del af genopretningsplanen, er det faktisk sådan, at man kunne argumentere for det modsatte, nemlig at skattesystemet faktisk er med til at bidrage til genopretningen af dansk økonomi i situationen.

Så vil jeg blot konstatere, at det er faktuelt forkert, at vi har klattet noget som helst væk på ufinansierede skattelettelser i øvrigt – eller i det hele taget klattet noget som helst væk i dansk økonomi – for situationen er den, at det var sådan, at inden den økonomiske krise kom og smadrede alt i Europa og i Asien og andre steder, ikke mindst i USA, var vores nettogæld blevet nedbragt af denne regering. Men havde vi lyttet til S og SF, havde vi stået i en helt anden situation, hvor vi nu ville have skullet finde langt, langt flere penge, end vi gør med genopretningsplanen. Og jeg er stolt af at sige, at det, som V og K og O og regeringen er blevet enige om, er socialt afbalanceret, og det gælder også i forhold til lediges adgang til uddannelse.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg må holde fast i, at de mange milliarder kroner, der er gået til skattelettelser, havde det været langt mere hensigtsmæssigt at have i dag, så de kunne anvendes f.eks. til at fastholde efteruddannelsen. Det er Danmarks fremtid, det handler om i en situation, hvor vi får brug for mere faglært arbejdskraft og der forsvinder 130.000 ufaglærte job. Det er komplet uforståeligt, at man så graver sin egen grav ved at skære ned på det her område.

Mit afsluttende spørgsmål drejer sig om kommunerne, hvis økonomi er meget smal på grund af regeringens mange nedskæringer. Kommunerne vil få mindre refusion, hvis de vil uddanne deres arbejdskraft, for at den bliver mere effektiv, så produktiviteten kan stige. Jeg vil gerne spørge ministeren: Vil kommunerne i de kommende forhandlinger, der skal finde sted, blive tilbudt kompensation for, at deres udgift til efteruddannelse vil stige?

Ministeren.

Tak. Altså, det helt konkrete spørgsmål hører under en anden ministers område, så derfor er jeg nødt til at forholde mig til uddannelsesdelen, som jeg er ansvarlig for. Jeg vil ikke i detaljer bevæge mig ind på de regler, der gælder for fru Inger Støjbergs ministerområde. Men det, jeg kan konstatere, er, at hvis man er i en situation, som hr. Eigil Andersen var inde på tidligere, hvor man gerne vil have en uddannelse, er der jo fortsat rig mulighed for det i det danske uddannelsessystem. Vi har netop med de omlægninger, der har været inden for Undervisningsministeriets sektor, sørget for, at vi skærmer de kortuddannede af i forhold til kernefag som dansk og matematik, hvis man har brug for det under almen voksenuddannelse.

Godtgørelsesnedsættelsen betyder, at virksomhederne skal gå ind og betale noget mere for deres medarbejdere, javel, men prøv at se på, hvad der sker i andre lande, hvor man prøver at imødegå krisens negative effekter – vi prøver at skærme danskernes privatøkonomi af. Men samtidig prøver vi at sikre, at vi overhovedet har nogle medarbejdere i virksomhederne at sende på voksen- og efteruddannelse, for hvis vi ikke overordnet redder den danske økonomi efter den internationale krise, er der jo ikke nogen arbejdspladser tilbage i Danmark. Så kan man sige, at problemet med voksen- og efteruddannelse er løst, for hvem skal vi dog sende i uddannelse, hvis ikke vi skaber et klima i det danske samfund, hvor man også har lyst til at producere?

Tak. Jeg kan oplyse, at fru Inger Støjberg omtales som beskæftigelsesministeren her i Folketingssalen, når vi omtaler hende.

Tak til hr. Eigil Andersen, og tak til undervisningsministeren.

Der er ikke flere spørgere, og vi har dermed udfyldt det dagsordenspunkt inden for den tid, der var afsat.