Spm. nr. S 872

18) Til justitsministeren af:

Søren Krarup (DF):

Vil ministeren i forlængelse af sit løfte fra den 20. maj 2009 om adgang til akterne vedrørende PET-rapporten sikre, at der bliver givet forskning og offentlighed adgang til alle akter, også PET-kommissionens retsbog?

Spm. nr. S 872

18) Til justitsministeren af:

Søren Krarup (DF):

Vil ministeren i forlængelse af sit løfte fra den 20. maj 2009 om adgang til akterne vedrørende PET-rapporten sikre, at der bliver givet forskning og offentlighed adgang til alle akter, også PET-kommissionens retsbog?

Hr. Søren Krarup bedes oplæse spørgsmålet.

Vil justitsministeren i forlængelse af sit løfte fra den 20. maj 2009 om adgang til akterne vedrørende PET-rapporten sikre, at der bliver givet forskning og offentlighed adgang til alle akter og til PET-kommissionens retsbog?

Justitsministeren.

Jeg vil gerne starte med at fremhæve, at denne regering og ikke mindst mig selv grundlæggende er tilhængere af mest mulig åbenhed i forhold til statens arkivmaterialer om den kolde krig. Det er regeringens opfattelse, at forskere i den forbindelse skal behandles på fuldstændig lige fod. Der er tale om en meget vigtig del af Danmarks nyere historie. Jeg lægger også stor vægt på, at både nutidens og fremtidens generationer får et retvisende billede af denne væsentlige periode.

Derfor vil jeg selvfølgelig også gøre det klart, at jeg naturligvis står ved det, jeg sagde her i Folketinget i maj sidste år. Men samtidig må jeg understrege, at jeg ikke på noget tidspunkt har stillet forskere eller andre i udsigt, at der skal være adgang til PET-kommissionens interne materiale, hvilket retsbogen jo er.

Selv om regeringen er tilhænger af størst mulig åbenhed i forhold til arkivmateriale om den kolde krig, kan man naturligvis ikke se bort fra, at der kan være tilfælde, hvor tungtvejende grunde fører til, at der må gives afslag på et ønske om arkivindsigt. Og der gælder netop sådanne tungtvejende grunde i forhold til PET-kommissionens retsbog, og det er baggrunden for, at Justitsministeriet i en konkret sag ikke har givet samtykke til, at man har kunnet få arkivadgang til retsbogen.

Hr. Søren Krarup.

Jeg har fuldstændig tillid til justitsministerens gode vilje i denne sag. Den går langt tilbage. Den går tilbage til 2003, da der blev påbegyndt koldkrigsarbejde, og jeg husker den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen forsikre hernede, at der overhovedet ikke ville blive opstillet forhindringer for, at forskerne kunne komme til materialet.

Som sagt havde jeg også i maj måned sidste år fornøjelsen af at høre justitsministeren gentage Anders Fogh Rasmussens udsagn.

Derfor er det jo altså også, at det er forbløffende, synes jeg, at forskerne afskæres fra de helt afgørende oplysninger, som ligger i det, der hedder PET-kommissionens retsbog. For retsbogen er jo der, hvor alle afhøringer og alle kilder er samlet. Jeg synes, det er besynderligt, at netop det, der jo er kernen i en forskers arbejde, nemlig at gå til kilderne, at gå derhen, hvor man kan se, hvordan de pågældende er blevet afhørt, og hvordan de har svaret, er lukket land for forskningen.

Jeg vil spørge ministeren: Er han ikke enig med mig i, at det i realiteten er et brud på det løfte, der er givet?

Justitsministeren.

Det er ikke noget brud. Jeg er personligt selv garant for, at der er størst mulig adgang. Alle forskere skal have lige adgang til alt materiale fra den kolde krig. Vi havde at gøre med landsforrædere, som ville bekæmpe vores nation, og som samarbejdede med fjendtlige nationer både i Danmark og i udlandet. Og det skal der være størst mulig åbenhed om.

Derfor synes jeg også, det er vigtigt her at forklare, hvad der kendetegner PET-kommissionens retsbog. Retsbogen indeholder navnlig oplysninger om de afhøringer, som kommissionen har gennemført, af en lang række personer, der har været retligt forpligtet til at møde op og forklare sig under strafansvar for kommissionen.

Til gengæld er afhøringerne så i praksis foregået bag lukkede døre, f.eks. har kommissionens medlemmer haft tavshedspligt om alt, hvad de har fået kendskab til. I forarbejderne til PET-kommissionsloven er det forudsat, at retsbogen i modsætning til beretningen ikke offentliggøres. Det er også forudsat, at retsbogen er PET-kommissionens interne arbejdsdokument, og kommissionen har i sit arbejde efter mine oplysninger baseret sig på den forudsætning.

Når det så gælder retsbogens konkrete indhold, kan jeg sige, at hverken jeg selv eller andre i Justitsministeriet ved, hvad der står i retsbogen. Formanden for PET-kommissionen har også sagt, at det vil være katastrofalt, hvis retsbogen eller dele heraf udleveres, og alle siderne i retsbogen er hemmeligstemplet.

Jeg håber, at jeg hermed har gjort det klart, at der ligger tungtvejende grunde bag Justitsministeriets konkrete beslutning om ikke at give aktindsigt i PET-Kommissionens retsbog.

Hr. Søren Krarup.

Der ligger naturligvis væsentlige grunde bag Justitsministeriets afslag. Det er blot disse grunde, jeg vil anfægte. For det lader sig jo ikke gøre at bedrive samvittighedsfuld, hæderlig forskning, hvis de afgørende afhøringer, de afgørende kilder, er tillukkede.

Jeg ved tilfældigvis, at den retsbog, der er tale om, blev sendt fra Justitsministeriet til Rigsarkivet og ankom uåbnet. Det vil sige, at Justitsministeriet jo altså siger nej til noget, som man faktisk ikke kender til. Jeg synes, det er en uacceptabel tilstand for forskningen i dette land, at man ikke for alvor kan sætte sig ind i at vide, hvad de pågældende, der er blevet afhørt, har svaret.

Nu ved vi jo også – det ved justitsministeren naturligvis også – at der jo forestår en retssag vedrørende Jørgen Dragsdahl, hvor det jo er helt afgørende for retssagens korrekte gennemførelse, at det virkelig er muligt at gå til kilderne.

Vil justitsministeren ikke give mig ret i, at der dermed er sat et meget, meget stort spørgsmålstegn ved, om der er fri adgang for forskningen?

Ministeren.

Jeg kan selvfølgelig ikke kommentere en konkret sag om Jørgen Dragsdahl, men jeg kan godt kommentere, at jeg synes, at den forskning, som Bent Jensen bedriver, er exceptionel. Han har udøvet et fantastisk stykke arbejde for vores land, for afdækningen af, hvad der er sket under den kolde krig, og han har kæmpet en trofast kamp for vores demokrati. Jeg synes, han er en fremragende historiker.

Bent Jensen og andre historikere har adgang til kildematerialet på lige fod med PET-kommissionen. Men det, der kendetegner retsbogen – og det er derfor, jeg ikke synes, at jeg hæderligt kan gå ind og åbne den retsbog – er, at når man er blevet afhørt af PET-kommissionen, har man fået at vide, at det har været fortroligt. Forudsætningen og baggrunden for loven har været, at det ikke skulle offentliggøres. Alle papirer har været hemmeligstemplet. Det indeholder oplysninger om enkeltpersoners private og personfølsomme forhold og også oplysninger, som det er nødvendigt at beskytte af hensyn til statens sikkerhed og PET’s fremtidige arbejdsmuligheder.

Så derfor kan vi ikke offentliggøre den retsbog. Men alle dokumenter har forskere selvfølgelig lige adgang til som andre. Det er regeringens opfattelse, og det har meget høj prioritet for mig, at vi får afdækket den kolde krigs historie.

Hr. Søren Krarup.

Det er ejendommeligt, at det, når man har afhørt vidner, folk, der altså virkelig skal fortælle sandheden om de ting, er noget fortroligt, som man har lovet tavshed omkring. For det betyder jo selvfølgelig, at forskningen ikke har mulighed for at arbejde. Det betyder jo, at de helt afgørende ting, dette handler om, den kolde krig, kan vi ikke få viden om.

Jeg vil spørge ministeren: Vil han ikke give mig ret i, at det må være en opgave for os alle sammen, også for ministeren, også for os her i Folketinget, at arbejde på, at dette fortrolighedsstempel, som afskærer forskningen, bliver slettet? Vil han ikke samtidig give mig ret i, at hvis det ikke bliver slettet, er man jo prisgivet alle mulige gisninger, også mistanker, som det måske var rarest at være fri for?

Ministeren.

Der er jo adgang til alle dokumenter, som PET-kommissionen har haft adgang til. Det er klart, at der kan være noget, som har betydning for rigets sikkerhed, og så må man vurdere det. Men generelt set er der lige adgang for alle forskere til de samme dokumenter, som PET-kommissionen har adgang til.

Men for selve retsbogen har det altså været forudsætningen – det har også været forudsat i selve processen op til, at vi fik vedtaget loven – at retsbogen i modsætning til beretningen ikke offentliggøres. Det har også hele tiden været sådan forudsat, at retsbogen er PET-kommissionens interne arbejdsdokument.

Det er den måde, som man har baseret sit arbejde på, og det er den forudsætning, man har haft. Der synes jeg, at det ville være uhæderligt af mig at gå ind og bryde den forudsætning. Når det hele har været fortroligt, og PET-kommissionens medlemmer har haft tavshedspligt, kan vi ikke bagefter offentliggøre en retsbog, hvor forudsætningerne har været, at det ikke skulle offentliggøres.

Men ja til åbenhed og adgang til alle dokumenter. Regeringens forudsætning for, at man kan vide noget om den kolde krig, er, at der er fuldstændig lige adgang til dokumenter fra den kolde krig.

Dermed er spørgsmålet afsluttet. Tak til spørgeren.