Svar:

Landbruget eller jordbruget og den tilhørende forarbejdnings-, forsynings- og service-sektor bidrager med en bruttofaktorindkomst på knap 60 mia. kr., en beskæftigelse påover 150.000 personer og en eksport på mere end 100 mia. kr., hvoraf eksporten afegentlige landbrugsprodukter udgør ca. 65 mia. kr., væsentligt til det danske samfund.Men landbruget og de afledte sektorer udgør herudover også en vital del af det samledefødevareressourceområde eller den brede fødevareklynge, som efter en netop opgjortanalyse fra FORA er den 2. største fødevareklynge i Europa. Det er i dette aktive, gen-sidigt afhængige samspil i fødevareklyngen, at landbrugets betydning for samfundetskal ses.Fødevareklyngen eller fødevareressourceområdet bidrager til samfundsøkonomien meden beskæftigelseseffekt på mere end 300.000 fuldtidsbeskæftigede, ligesom fødevare-klyngens andel af eksporten udgør ca. 125 mia. kr. ud af en vareeksport på knap 600mia. kr.Hertil kommer, at landbrugets aktiviteter i sagens natur især udøves i landdistrikterne,og dermed udgør et væsentligt grundlag for de samfundsøkonomiske aktiviteter i disseområder. Dermed ydes et væsentligt bidrag til at sikre den regionale balance i Danmark.Landbruget og de øvrige fødevareerhverv fylder således meget i den danske økonomi.Det er derfor vigtigt, at vi nøje følger udviklingen.Situationen i landbruget er vanskelig. Der er dog lyspunkter. Decemberterminen eroverstået, og meldingerne fra realkreditsystemet tyder på, at terminen er afviklet udenalvorlige tegn på stigninger i restancerne. Endvidere tyder nye tal fra Fødevareøkono-

misk Institut på, at situationen i 2010 vender, efter at indtjeningen i landbruget i de sid-ste 3 år har været utilfredsstillende. En medvirkende faktor er, at refinansieringen her idecember af en væsentlig del af landbrugets gæld nød godt af den lave rente. FØI skøn-ner, at rentelettelsen i 2010 i forhold til 2009 vil udgøre godt 3,5 mia. kr. Det er endvi-dere Fødevareøkonomisk Instituts vurdering, at produktionspriserne – om end langsomt– nu er på vej opad, og at ikke mindst forventninger til lavere foderpriser vil betyde, atisær resultatet af den animalske produktion vil forbedres.Dog er situationen fortsat skrøbelig. En række tiltag har eller vil være med til at stabili-sere udviklingen. Regeringens bank- og kreditpakker har stabiliseret det finansielle sy-stem og dermed også pengeinstitutternes muligheder for at udvise fornøden tålmodig-hed.Lad mig også pege på ændringen af landbrugsloven, som forhåbentlig bliver vedtagether i foråret. Jeg har bl.a. fremhævet betydningen af en udvidet adgang for selskaber tilat eje landbrugsejendomme som en mulighed for at tilføre landbruget mere tålmodigkapital. Men også de øvrige ændringer til lempelser af ejerskab, antal ejendomme ogarealomfang kan bidrage til at stabilisere prisen på landbrugsejendomme. Dels udvidespersonkredsen, som kan være interesseret i at eje en landbrugsejendom, dels er der fort-sat mange velkonsoliderede landmænd, som nu får bedre muligheder for at konsolidereproduktionsgrundlaget på deres bedrift.Endvidere vil de lettelser i kontrolomkostninger mv., som er besluttet, bidrage positivttil erhvervets økonomi. Lettelserne i kødkontrollen og vedrørende husdyrregistreringenløber op i ca. 200 mio. kr. Jeg er meget opsat på at fortsætte ad vejen med at finde byr-de- og omkostningslettelser og på den måde forbedre rammevilkårene. Jo hurtigere detkan ske, des mere værdifuld vil lettelserne være i den konkrete økonomiske situation.Der er således generelt og konkret taget en række skridt, der trækker i den rigtige ret-ning, men man må også se i øjnene, at liberaliseringen af landbrugspolitikken mv. giverstørre prisfluktuationer, end vi har set tidligere. Det er en situation, som landbruget ogdets samarbejdspartere, herunder den finansielle sektor, må indrette sig efter, og somogså stiller nye krav til sikring af erhvervenes rammevilkår.

Spørgsmål S 854:

Svar: