Spm. nr. S 821

23) Til indenrigs- og socialministeren af:

Line Barfod (EL):

Mener ministeren, at det, at der bliver flere og flere handicappede, skal føre til, at der bruges flere penge på handicappede i kommunerne, så man opretholder den nuværende service set fra den enkelte handicappede, eller at der skal skæres i niveauet set fra den enkelte handicappede, så der samlet set bruges samme beløb på handicapområdet?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 821

23) Til indenrigs- og socialministeren af:

Line Barfod (EL):

Mener ministeren, at det, at der bliver flere og flere handicappede, skal føre til, at der bruges flere penge på handicappede i kommunerne, så man opretholder den nuværende service set fra den enkelte handicappede, eller at der skal skæres i niveauet set fra den enkelte handicappede, så der samlet set bruges samme beløb på handicapområdet?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 821

23) Til indenrigs- og socialministeren af:

Line Barfod (EL):

Mener ministeren, at det, at der bliver flere og flere handicappede, skal føre til, at der bruges flere penge på handicappede i kommunerne, så man opretholder den nuværende service set fra den enkelte handicappede, eller at der skal skæres i niveauet set fra den enkelte handicappede, så der samlet set bruges samme beløb på handicapområdet?

Spm. nr. S 821

23) Til indenrigs- og socialministeren af:

Line Barfod (EL):

Mener ministeren, at det, at der bliver flere og flere handicappede, skal føre til, at der bruges flere penge på handicappede i kommunerne, så man opretholder den nuværende service set fra den enkelte handicappede, eller at der skal skæres i niveauet set fra den enkelte handicappede, så der samlet set bruges samme beløb på handicapområdet?

Fru Line Barfod.

Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det, at der bliver flere og flere handicappede, skal føre til, at der bruges flere penge på handicappede i kommunerne, så man opretholder den nuværende service set fra den enkelte handicappedes side, eller at der skal skæres i niveauet set fra den enkelte handicappedes side, så der samlet set bruges samme beløb på handicapområdet?

Tak. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Selv med udgangspunkt i at det skulle være korrekt, at der bliver flere og flere handicappede, er jeg helt grundlæggende uenig i det her enten-eller, som bliver ridset op i spørgsmålet. For når en handicappet har behov for en bestemt type støtte, skal kommunalbestyrelsen ud fra rammerne i forbindelse med den konkrete borgers behov vælge den hjælp og støtte, der er det bedste valg både fagligt og økonomisk.

Derfor synes jeg ikke, det giver mening at sige, at servicen pr. handicappet automatisk skal være eksempelvis status quo, eller at der samlet skal bruges samme beløb på handicapområdet uanset antal modtagere eller deres behov. Serviceloven er jo samtidig en rammelov, som giver fleksibilitet for den enkelte kommunalbestyrelse i forhold til sammensætning af løsninger for den enkelte borger.

Dernæst vil jeg gerne slå fast, at der ikke er noget, der tyder på, at området ikke prioriteres højt i kommunerne. Der bliver brugt stadig flere penge på de handicappede og på de udsatte voksne, og udgifterne er steget årligt siden år 2000, så der i år 2008 blev brugt knap 27 mia. kr. på området. Og der er ikke lagt op til et fald i udgifterne i de kommunale budgetter for 2009 og 2010.

Kommunerne har da også fået flere penge til at løse deres opgaver for. I aftalen for 2010 løftes kommunernes udgiftsniveau med 800 mio. kr. fra 2009 og frem med henvisning til udviklingen på området.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Der bliver flere mennesker, der har brug for hjælp. Hvis man så ikke øger størrelsen af den pose penge, der samlet er til fordeling, bliver der enten nogle, der slet ikke får hjælp, eller også får alle mindre hjælp. Det er det, jeg gerne vil have ministeren til at forholde sig til. Det nytter altså ikke, at ministeren siger, at det ikke er et enten-eller.

Når regeringen siger, at der skal være nulvækst, og at kommunerne ikke får flere penge, bliver man jo nødt til at forholde sig til, hvor pengene så skal komme fra. Og når der bliver flere handicappede, bliver der flere udgifter.

Jeg ved ikke, hvordan ministeren har det. Jeg har indtryk af, at der kommer flere og flere henvendelser fra handicappede - og det er mit indtryk, at mange at dem også kommer til ministeren - som har problemer med at få den hjælp, som de hidtil har kunnet få.

Man hører f.eks. om Benny, som har behov for at få hjælp 24 timer i døgnet, og hvis gasfyr gik i stykker lige inden jul, men som får afslag fra kommunen på at få hjælp til at få repareret sit gasfyr. Eller man hører fra Michelle, som har nogle svære fysiske og psykiske handicap, og som har brug for hjælp til f.eks. transport til den ungdomsuddannelse, hun gerne vil tage, så hun kan få mulighed for at være i et fleksjob eller skånejob, men kommunen giver afslag. De har ikke råd til at give så mange penge til handicappede.

Spørgsmålet er: Mener ministeren, at det er de handicappede, der skal bære det, at der bliver flere handicappede, eller er ministeren parat til at sikre, at der kommer flere penge i den kommende kommuneaftale?

Tak. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Nu blev der stillet rigtig mange spørgsmål i den her omgang, og hele diskussionen om stigningen i antallet af handicappede synes jeg sådan set er vigtig at tage udgangspunkt i. For der findes jo ikke noget præcist tal på antallet af handicappede i Danmark, fordi vi i Danmark ikke har noget register over handicappede. Noget tyder dog på, at der sker en stigning i antallet af borgere, som får stillet en diagnose, men det er dog uklart, om der så generelt bliver flere handicappede, eller om der blot er flere, der får stillet en diagnose. For en diagnose betyder jo altså ikke nødvendigvis, at man modtager ydelser efter serviceloven. Så en stigning i antallet af personer med en diagnose medfører jo altså ikke nødvendigvis en tilsvarende stigning i udgifterne. Det synes jeg er vigtigt at få slået fast, når vi ser på det her billede og diskuterer en stigning i antallet af handicappede. Vi skal diskutere stigning i antallet af diagnoser og se på, hvad det så medfører.

Men stadig væk må jeg sige, at det jo er tydeligt, at området prioriteres højt i kommunerne, og at udgifterne til handicappede og udsatte voksne er steget årligt, sådan at der i f.eks. 2008 blev brugt knap 27 mia. kr. på området.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Ministeren svarer stadig ikke på det grundlæggende spørgsmål. Hvad mener ministeren der skal ske, når der bliver flere, der skal have hjælp, fordi de er handicappede? Skal den enkelte så have mindre hjælp, eller skal der bruges flere penge på området? Hvis der skal bruges flere penge på området, vil ministeren så sikre, at der kommer flere penge, eller mener ministeren, at de penge skal tages fra børneområdet, ældreområdet eller fra folkeskoleområdet?

Det koster penge, hvis man skal give folk en ordentlig hjælp, så de kan være en ordentlig del af samfundet. Det jo utrolig glædeligt, at der er flere børn, der klarer sig, selv om de bliver født for tidligt eller får nogle fødselsskader, det er utrolig glædeligt, at mange mennesker med et handicap lever meget længere i dag, end de gjorde tidligere, det er utrolig glædeligt, at mange ikke dør af sygdomme, som man døde af tidligere, men kan leve længere, men det koster også nogle penge. Hvem mener ministeren skal bære den byrde?

Tak. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Jeg synes igen, at det er vigtigt at få slået det fast, som jeg også startede med at sige i min besvarelse, nemlig at jeg simpelt hen er uenig i det her enten-eller, der igen bliver ridset op i et spørgsmål, fordi når en handicappet har behov for en bestemt type støtte, skal man ud fra rammerne i forbindelse med den konkrete borgers behov jo give den hjælp og støtte, der er det bedste valg både fagligt og økonomisk.

Er økonomien så til stede til at gøre det? Ja, det mener jeg i høj grad den er. Kommunerne har nemlig fået flere penge til at løse deres opgaver. I aftalen bare for 2010 – for nu ikke at se tilbage – løftes kommunernes udgiftsniveau med 800 mio. kr. fra 2009 og frem, netop med henvisning, som jeg fik nævnt tidligere, til udviklingen på området.

Så synes jeg også stadig væk i den her diskussion at det er vigtigt at få den generelle økonomiske situation, som vi står i i Danmark nu, frem på banen, som finansministeren har gjort det, og som statsministeren også har gjort det. For der er da ikke nogen tvivl om, at den skaber udfordringer for samfundet, også for den sociale sektor. Derfor er der ikke bare råd til, at væksten i kommunernes serviceudgifter kan fortsætte i samme takt. Det stiller uundgåeligt krav til kommunernes styring af det her område.

Tak. Så er det fru Line Barfod.

Så nærmer vi os måske. Regeringen har ladet pengene fosse ud til skattelettelser til de rigeste. Regeringen har delt milliarder ud i bankpakker til de banker, der i høj grad er skyld i krisen.

Hvad er det så, vi hører nu fra ministeren? Det er, at når økonomien så ikke holder, når der er hul i statskassen, fordi man lader pengene fosse ud til skattelettelser, så skal der udgiftsstyring til, så kan man ikke bare blive ved med at bruge lige så mange penge bl.a. på de handicappede.

Så jeg må altså forstå ministerens svar sådan: At kommunerne skal styre udgifterne, betyder, at den enkelte handicappede kommer til at få mindre hjælp, dårligere hjælp end den, vedkommende har fået hidtil, fordi regeringen holder fast i, at der skal være penge til skattelettelser til de rigeste.

Så er det indenrigs- og socialministeren.

Det, jeg svarede på før, og som jeg synes er vigtigt at holde fast i, er, at den økonomiske situation, som Danmark står i lige nu og her, altså skaber udfordringer for samfundet generelt. At begynde at trække netop skattelettelser ind i det er for mig at se at blande pærer og bananer sammen.

Når jeg siger, at det stiller krav til den kommunale styring af området, indebærer det jo ikke, at der ikke kan ske forbedringer i servicen f.eks. ved fokus på reduktion af sygefravær og afbureaukratisering, som vi har givet masser af gode muligheder for nu, og ved en række andre initiativer.

Så vil jeg altså også igen, lige for at understrege, som jeg også gjorde i det forrige spørgsmål, sige, at det jo selvfølgelig er op til den enkelte kommune at prioritere indsats og ressourcer og netop sikre, at borgerne får hjælp og støtte, uden at den økonomiske styring tilsidesættes. Og blot for at sikre, at det generelle billede er helt klart, vil jeg igen sige, at kommunerne jo netop med kommunalreformen har fået det fulde ansvar for udviklingen på området, også på det her område. Derfor har jeg også en forventning om og en tilkendegivelse fra kommunerne om, at det altså er et område, man både kan og vil styre udviklingen på.

Tak til fru Line Barfod. Dermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er til indenrigs- og socialministeren af hr. Peter Skaarup.