Spm. nr. S 488

1) Til justitsministeren af:

Kamal Qureshi (SF):

Hvad vil ministeren fremadrettet gøre ved, at der i løbet af 2007, jf. »Redegørelse om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.«, Rigsadvokaten, april 2008, kun er registeret ti sager, hvor straffelovens § 81, nr. 6 er anvendt?

Skriftlig begrundelse

Hadforbrydelser er særligt grove forbrydelser, idet de ikke kun angriber ofret for forbrydelsen, men hele den gruppe som vedkommende tilhører. Det er derfor vigtigt, at hadforbrydelser efterforskes og føres til doms under hensyn til den skærpende omstændighed, det er, når »gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende«.

Værsgo til hr. Kamal Qureshi.

Javel hr. formand. Spørgsmålet er:

Hvad vil ministeren fremadrettet gøre ved, at der i løbet af 2007, jævnfør »Redegørelse om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og nr. 7, samt sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.«, Rigsadvokaten, april 2008, kun er registreret ti sager, hvor straffelovens § 81, nr. 6, er anvendt?

Jeg vil godt bare lige forklare, at det jo er den paragraf, som man kalder en særlig paragraf for hadkriminalitet, hvor gerningsmandens indstilling er en skærpende omstændighed.

Justitsministeren.

Jeg vil godt starte med at slå fast, at det jo er en glædelig omstændighed, at der kun er registreret 10 sager. Skulle vi ønske os, at der var registreret 100 sager, 200 sager? Det er jo glædeligt, at der kun er 10 sager, for det er fundamentalt vigtigt i et demokratisk samfund, at ingen udsættes for forskelsbehandling på grund af etnisk tilhørsforhold, tro, politisk overbevisning eller seksuel orientering, og at det er fuldstændig uacceptabelt, hvis folk bliver udsat for chikane og det, der er værre, på grund af f.eks. deres seksualitet eller deres religion.

Derfor har politiet også taget fat på problematikken. Man holdt i december i fjor et møde med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og Det Kriminalpræventive Råd, hvor man drøftede den videre procedure og arbejdsformer på området, og det blev på den baggrund aftalt, at landsforeningen vil fortsætte arbejdet med henblik på at medvirke til at sikre, at flere tilfælde af personfarlig kriminalitet rettet mod homoseksuelle anmeldes til politiet, og at forurettede gør politiet bekendt med de mulige motiver for overgrebet. Københavns Politi udsendte også i januar 2009 en intern informationsfolder samt en vejledning i indledende sagsbehandling og efterforskning af hadforbrydelsessager til samtlige medarbejdere.

Herudover kan jeg oplyse, at politiets kommende nye sagsbehandlingssystem vil blive forsynet med et særligt skærmbillede med felter til registrering til brug for forskellige vigtige indberetningsordninger m.v., herunder et særligt felt til registrering af mulige hadforbrydelser. Endelig har PET med virkning fra begyndelsen af dette år udvidet den hidtidige indberetningsordning vedrørende racisme til at omfatte alle kriminelle forhold med en mulig ekstremistisk baggrund, det vil sige alle former for hadforbrydelser.

Der er således meget stor opmærksomhed over for denne type forbrydelser hos politiet, og jeg har fuld tillid til, at politiet prioriterer disse sager så højt, som de fortjener.

Hr. Kamal Qureshi.

Jeg vil lige citere fra en artikel, der var i Fyens Stiftstidende den 21.10.2009, hvor en person, der er blevet overfaldet, fortæller om det med overskriften: »Jeg blev kaldt klam bøsse«. Heri skriver han, og jeg citerer:

»Jeg har selv oplevet at blive slået i hovedet med en flaske adskillige gange efterfulgt af knytnæveslag nogle timer efter jeg havde haft et venskabeligt kys med en person af eget køn og blive kaldt for en klam bøsse. Jeg var dog en af de få personer der valgte at gå til politiet og anmelde overfaldet, dog var kommentaren fra Fyns Politi, at jeg nok skulle tænke mig om når jeg sådan offentligt kysser med en fra eget køn.«

Københavns Politi iværksatte en stor kampagne, hvor man klart og tydeligt i kampagnematerialet understreger, at man synes, det er et problem, at der ikke er flere registrerede sager, og her står justitsministeren og siger, at det er glædeligt, at der kun er registreret ti sager. Justitsministeriets egen offerundersøgelse fra 2009, som jeg står med her i hånden, beskriver, at den seneste rapport, som udkom i april 2009, viste, at omkring hvert tiende offer mente, at den vold, de havde været udsat for, kunne være motiveret af racisme, og der er 4 pct., der mener, at det kan være på grund af seksuel orientering. Deraf udregner Justitsministeriets egen offerundersøgelse, at ca. 12.000 personer mener, at de har været udsat for hadforbrydelser med baggrund i racisme eller homofobi i 2008 – 12.000 – og justitsministeren mener, at det er glædeligt, at der kun er rejst ti sager. Mener ministeren, at det er glædeligt, at der er 12.000 personer, der eventuelt har været udsat for en kriminel handling, hvor ingen er blevet retsforfulgt, og som ingen er blevet dømt for. Mener ministeren, at det er glædeligt, oven i købet når Københavns Politi sætter en kampagne i gang med det formål at få flere til at anmelde det, og fordi de mener, at det er et problem, at der ikke er flere anmeldelser?

Ministeren.

Der er jo ret stor forskel på at anmelde sager og rejse sager, så derfor er jeg glad for, at der er så få sager som overhovedet muligt. Det er vigtigt at understrege, at i et demokratisk samfund som vores vil vi ikke acceptere hadforbrydelser, uanset om det er på grund af seksualitet eller religiøsitet. Derfor er det en opgave for politiet; derfor er politiet også i den situation, at man nu er ved at udpege kontaktpersoner i politikredsene, som kan være kontaktperson f.eks. til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske; derfor har man udsendt informationsfoldere både fra politiets side og også andre myndigheders side; og derfor har man lavet det skærmbillede, som gør, at man kan få registreret, hvis det er en hadforbrydelse. Så langt, så godt.

I de konkrete sager har det jo også vist sig, at politiet opererer inden for det her felt. I forbindelse med World Outgames for nogle måneder siden i København var politiet meget proaktive og havde et fantastisk godt samarbejde, sådan som jeg forstod det, med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske samt arrangørerne af World Outgames, og der gik det jo stille og roligt og meget fornuftigt i forbindelse med den store begivenhed, som København var vært for i sommer.

Hr. Kamal Qureshi.

Ja, stille og roligt, må man sige. Hele outgamet startede jo med, at der var nogle homoseksuelle, der blev overfaldet i København. Jeg ved ikke, hvor stille og roligt de personer, der blev overfaldet, synes det gik.

Lad mig tage et andet eksempel, som også handler om hadkriminalitet, nærmere bestemt om racistisk motiveret hadkriminalitet. Det drejer sig om en sag, som var i juni i år, med et 16-årigt avisbud, der hed Dennis, som umotiveret, uprovokeret blev slået ned af nogle personer. Han døde af sine kvæstelser. Selv om gerningsmændene ifølge et vidne – og jeg citerer også fra artiklen her – råbte »perkersvin« før angrebet på den 16-årige, fandt byretten ikke, at der var racistiske bevæggrunde bag forbrydelsen, og anklageren havde valgt heller ikke at rejse det som en sag.

Så jeg spørger sådan set igen, om ministeren synes, det er glædeligt, at der kun er ti sager, der er betonet hadkriminalitet, når man formoder, at der er 12.000 personer i Danmark, der bliver udsat for hadkriminalitet?

Justitsministeren.

Jeg kan ikke og jeg vil ikke kommentere konkrete sager som den, spørgeren var inde på her. Det siger sig selv, at der kan være mange omstændigheder i en sådan sag, som gør, at jeg ikke vil kommentere det.

Det, jeg kan kommentere, er, at politiet har det som et prioriteret område, og at der er sket en stor bevægelse på området bare inden for det sidste års tid. Alene det, at man på skærmbilledet nu har en rubrik, hvor man kan registrere det, alene det, at man får kontaktpersoner i alle politikredsene, og alene det, at der er en god dialog med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske om problematikken, viser, at vi er på rette vej.

Men det helt rigtige svar, som vi alle sammen kunne stå og være glade for, ville jo være, at der ikke foregår nogen hadforbrydelser. Det ville sådan set være den bedste af alle verdener, for det er efter min mening et ubehageligt angreb på demokratiet, at der er hadforbrydelser. Så derfor er det en vigtig prioriteret indsats, og det ved jeg også at politiet selv opfatter det som, og derfor synes jeg ikke, der er grundlag for at lave yderligere tiltag på det her område lige nu.

Hr. Kamal Qureshi.

Altså, nu kan man sige, at det 16-årige avisbud, Dennis, hverken var bøsse eller lesbisk; han var sådan set en person med tyrkisk baggrund. Men ministeren fremhæver samtalerne med Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske som et eksempel på, at man også tager sig af hans sag. Det forstår jeg ikke helt. Hvor er det, man vil hen med det? Har der været kontakt med nogle af de minoritetsforeninger, som arbejder med diskrimination? Har der været kontakt med Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination? Det er jeg lidt i tvivl om.

Her er der en anden sag fra Thisted, også fra for ganske nylig, september 2009, hvor en 23-årig fodboldspiller, på holdet kaldet Mojo, bliver slået brutalt ned af nogle personer, der står og venter på ham. Situationen i Thisted, sådan som folk i Thisted beskriver den for mig, når jeg kontakter dem, er, at ingen person af fremmed herkomst, anden etnisk baggrund, der ser lidt anderledes mørk ud, er transvestit eller noget andet, tør gå i byen en fredag eller lørdag aften i Thisted. Men ministeren mener ikke, at der er brug for yderligere tiltag. Jeg vil gerne sige: SF fremsætter et forslag, som vil rette sig mod de her hadforbrydelser, og som kommer til behandling i det nye år.

Så er det justitsministeren, der svarer på spørgsmålet. Værsgo.

Blot et generelt godt råd: Jeg tror, man skal passe på med som folketingsmedlem at gå ind i konkrete sager, som politiet og retten behandler. Så vidt jeg ved, er folketingsmedlemmer altså ikke dommere, heller ikke anklagemyndighed eller forsvar, og i så godt som alle sager er der jo altid også en anden virkelighed end den, der bliver beskrevet i pressen. Det er derfor, vi i det danske system har domstole til at se på, hvad der er for og hvad der er imod den tiltalte, og så må domstolene jo træffe de afgørelser på baggrund af det bevismateriale, der er.

I Danmark er hadforbrydelser ulovlige, og det er en skærpende omstændighed, hvis der ligger motiver af religiøs, seksuel eller anden form for politisk diskriminerende karakter bag. Det er en skærpende omstændighed. Det skal det selvfølgelig også være. Så derfor gør politiet en indsats på området, og alt, hvad vi kan gøre oplysningsmæssigt for at komme hadforbrydelser til livs, skal vi gøre, for det er beskæmmende at se, at der stadig væk er hadforbrydelser.

Tak til hr. Kamal Qureshi og tak til justitsministeren. Hermed sluttede spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 er til videnskabsministeren, og det er stillet af hr. Per Clausen.