Spm. nr. S 342

2) Til beskæftigelsesministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at imødegå den stigende langtidsledighed, som den beskrives af AE på AE's hjemmeside i artiklen »Længerevarende ledighed skævt fordelt - Nordjylland hårdest ramt«, specielt i forhold til Nordjylland og Lolland?

Værsgo.

Tak.

Spørgsmålet skal læses op.

Jo, men jeg afventer bare, at ministeren er klar.

Jamen jeg tror, at ministeren lytter meget intenst.

O.k., det er godt. Så spørger jeg: Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at imødegå den stigende langtidsledighed, som den beskrives af AE på AE's hjemmeside i artiklen »Længerevarende ledighed skævt fordelt – Nordjylland hårdest ramt«, specielt i forhold til Nordjylland og Lolland?

Så er det beskæftigelsesministeren.

Danmark befinder sig i en international finanskrise. Det betyder desværre, at ledigheden stiger, og at mange oplever at miste deres arbejde i øjeblikket. Det er selvfølgelig hårdt for hver eneste, som mister sit arbejde, og det er også hårdt for deres familier. Krisen har betydet, at det er blevet sværere at finde et nyt job, men der er trods alt fortsat job at få. Undersøgelser fra Beskæftigelsesministeriet viser, at fire ud af ti af dem, som blev ledige i starten af 2009, enten var i job eller i gang med en uddannelse efter 3 måneder. I Nordjylland var det sågar lidt over fire ud af ti, som enten var i job eller i gang med en uddannelse efter 3 måneder.

Jeg synes, at AE med deres hjemmelavede begreb længerevarende ledighed er med til at skabe forvirring. Man kunne næsten tro, at AE havde opfundet begrebet for at understøtte deres eventyrteori om, at det er muligt at få krisen til at forsvinde, hvis blot regeringen udskriver en tilstrækkelig stor check.

Det, jeg forholder mig til, er, at vi, hvis vi ser på langtidsledigheden, kan konstatere, at der, før VK-regeringen kom til, var omkring 80.000 langtidsledige, mens vi i første halvår af 2009 var nede på knap 20.000 langtidsledige. Det er klart, at der nu med krisen er risiko for, at langtidsledigheden vil stige, men den markante reduktion i langtidsledigheden, som vi har oplevet siden 2001, var ikke kun et resultat af de gode tider, men i lige så høj grad et resultat af regimeskiftet i beskæftigelsespolitikken. Det var et regimeskifte, som vi indførte ved for det første at slå fast, at ledige skal i job og ikke opbevares på offentlig forsørgelse, som de blev det under SR-regeringen, og for det andet at sikre, at alle nu får en chance for et liv med arbejde og ikke bare parkeres på en passiv offentlig forsørgelse år ud og år ind.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Nu tror jeg helt bestemt, at de, som nu bliver ramt af langtidsledighed, ikke ønsker det og heller ikke ønsker at lande på det, som ministeren kalder passiv ydelse, i lang tid. Det, der undrer mig, er sådan set, at ministeren overhovedet ikke anerkender, at vi har en længerevarende ledighed. Den måde, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer det på, er ved at sige, at hvis man er ledig i mere end 8 måneder inden for et år, så er man længerevarende ledig, og det er i hvert fald min opfattelse, at man så er længerevarende ledig i forhold til, hvis man havde været ledig i 3 måneder og var kommet videre, som ministeren også beskrev.

Hvad angår den artikel, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har skrevet, er der også i arbejdsmarkedsmagasinet A4 en artikel, der handler om det samme. Der er ministeren blevet spurgt om sin indstilling til spørgsmålet, og hun svarer så, at hun håber, at regeringen sammen med kommuner osv. kan udmønte konkrete tiltag, så man i fællesskab kan bremse den stigende ledighed. Så kunne jeg da godt tænke mig at spørge: Hvad er det for nogle initiativer og tiltag, som regeringen så har tænkt sig at tage?

Ministeren.

Jamen regeringen har jo taget en lang række initiativer netop for at sætte gang i økonomien igen, og det tror jeg egentlig også at hr. Lennart Damsbo-Andersen er fuldstændig klar over. Men jeg kan da godt ridse nogle af de mange initiativer, som allerede er blevet taget, op – det drejer sig bl.a. om udbetalingen af SP-pengene, skattelettelserne, som nu kommer, og øgede investeringer i kommunerne til ældreplejen, bygning af nye plejehjem, skoler og sygehuse.

Så der er taget en lang række initiativer for netop at få sat gang i økonomien igen, og det er jo forhåbentlig noget af det, som vil betyde, at vi kommer til at se færre ledige. Men jeg skal være den første til at erkende, at vi selvfølgelig har set, at der er blevet flere ledige, og det kommer vi også til at se i en tid endnu, og der er selvfølgelig også risiko for langtidsledighed i den forbindelse.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er netop de langtidsledige, som i hvert fald bekymrer mig, for når man kigger på personer i Nordjylland, på Lolland og i andre områder i Danmark, der bliver ramt af det her, drejer det sig typisk om personer, som er ufaglærte, som ikke har ret meget uddannelse, og som derfor har meget langt, når de skal tilbage på arbejdsmarkedet igen. De kan faktisk se frem til, at de job, de havde tidligere, fuldstændig forsvinder ud af arbejdsmarkedet.

Så vil jeg godt spørge ministeren: Har ministeren en plan for, at ufaglærte får mulighed for at få uddannelse, så de kan komme ud af den her trummerum med ikke at have arbejde?

Ministeren.

Ja, det har vi netop. Det er også derfor, hr. Lennart Damsbo-Andersen måske taler lidt mod bedre vidende for ligesom at prøve at fremstille en anden virkelighed end den, der er den virkelige virkelighed. For det er netop sådan, at regeringen har indgået en bred politisk aftale, som jo har gjort, at det er muligt for ufaglærte at få en længerevarende uddannelse på dagpenge fra dag et. Det troede jeg egentlig at hr. Lennart Damsbo-Andersen var klar over, i og med at det er en bred aftale.

Jeg vil da bare sige, at lige nøjagtig ledighed og selvfølgelig langtidsledighed er noget, der ligger regeringen utrolig meget på sinde. Jeg tror heller ikke, at hr. Lennart Damsbo-Andersen er i tvivl om, at sådan forholder det sig – hvis man sådan virkelig føler hr. Lennart Damsbo-Andersen på tænderne.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg er selvfølgelig fuldstændig klar over, at vi har lavet aftaler om uddannelse, men jeg synes, at det er meget rart at høre ministeren sige det her, så alle mennesker kan høre, at der er mulighed for at få en uddannelse, når man er ledig.

Men selv om der er lavet aftaler, står i hvert fald ét spørgsmål tilbage for mig, og det er i forhold til de voksne, som er ufaglærte, eller som har en uddannelse, og som ønsker sig en uddannelse. Kan jeg få bekræftet, om man kan få en uddannelse, selv om man er over 30 år, og om man også kan få en uddannelse, selv om den uddannelse, man vil have, er SU-berettiget?

Ministeren.

Jamen der er jo flere muligheder for netop at få en uddannelse. Jeg synes også, at det er alle tiders, hvis vi kan bruge onsdagsspørgetiden til netop at fremlægge nogle af de gode resultater, der er på uddannelsesområdet nu, som f.eks. muligheden for ufaglærte, der kan få dagpenge fra dag et.

Men generelt set er der jo sådan set ret gode muligheder, også hvis det er, at man er i den situation, at man har en forældet uddannelse. Og i det hele taget er der jo de korte opkvalificeringskurser, som vi ved også er noget af det, der rykker en tættere på arbejdsmarkedet. For vi har et fælles mål, og det er selvfølgelig at få de ledige i job igen, gerne så hurtigt som muligt. Men vi må også i fællesskab erkende, at vi altså befinder os et eller andet sted i den internationale finanskrise; hvor vi befinder os i perioden, kan jeg ikke sige, det kan jeg ganske enkelt ikke, men det betyder selvfølgelig, at vi får flere ledige, og det vil vi få en rum tid endnu.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen, og tak til beskæftigelsesministeren. Hermed sluttede spørgsmål nr. 2.

Den næste spørger er hr. Rasmus Prehn. Det er et spørgsmål til indenrigs- og socialministeren.