Folketinget har i skrivelse af 10. september 2010 (spørgsmål S 2736) anmodet om minbesvarelse af følgende af Per Clausen (EL) stillede spørgsmål:

Spørgsmål S 2736:

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at det kan karakteriseres som godlandmandspraksis, at man bruger dobbelt så meget antibiotika som gennemsnittet aflandmændmandspraksis?”

Svar:

Med indførelsen af obligatorisk sundhedsrådgivning for større kvæg- ogsvinebesætninger d. 1. juli 2010 blev udpegningen til kontrol af disse besætninger ihøjere grad risikobaseret. Dette skete ved opdelingen af besætninger i trekontrolkategorier, God Landmandspraksis, Tilfredsstillende Landmandspraksis ogMindre God Landmandspraksis. Navnene er valgt for at illustrere denincitamentstruktur, der samtidig indføres, og som bl.a. medfører, at besætningsejere, derfår en bøde eller en dom for overtrædelse af reglerne om dyrevelfærd, sundhed ellermedicinforbrug placeres i kategorien ”Mindre god landmandspraksis”.Det nye risikobaserede kontrolkoncept betyder samtidig, at der er fastsat en grænse forresultater for dødelighed og medicinforbrug i forhold til at kunne blive placeret ikategorien ”God Landmandspraksis”. Målet med denne grænseværdi har været atkoncentrere kontrollen mod de 5-10 % dårligste besætninger i de forskellige kategorier.Med den valgte model målrettes kontrollen altså de besætninger, der har denallerdårligste dyrevelfærd eller manglende styr på medicinforbruget. Jeg synes, at detteer et godt princip og et vigtigt redskab til generelt at løfte dyrevelfærden i danskebesætninger. Det kan oplyses, at modellen vil blive evalueret ved udgangen af 2011.For at undgå forvirring om den nye ordning har jeg imidlertid bedt Fødevarestyrelsenom at fremkomme med forslag til andre betegnelser for de tre kontrolkategorier.