Spørgsmål nr. S 1819 fra medlem af Folketinget Marlene

Harpsøe (DF):

”Vil ministeren medvirke til at fjerne forældelses·fristen for sager om seksuelt misbrug af børn, så·dan som et flertal i Folketinget ønsker det?”

Svar:

Straffelovens kapitel 11 om ophør af den strafbare handlingsretsfølger indeholder bestemmelser om forældelse af stra·fansvar, herunder bl.a. visse særlige regler om forældelse isager om seksuelt misbrug af børn.Efter straffelovens § 93 afhænger forældelsesfristens længdesom udgangspunkt af strafferammen for den pågældende for·brydelse. Forældelsesfristen er således 2 år, når strafferam·men ikke overstiger fængsel i 1 år, 5 år ved en strafferammepå fængsel indtil 4 år, 10 år ved en strafferamme på fængselindtil 10 år, og 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf endfængsel på bestemt tid.Baggrunden for denne sammenhæng mellem forældelsesfri·sten og lovovertrædelsens grovhed er, at jo grovere en lo·vovertrædelse er, desto større behov vil der typisk være for atforfølge den, selv om der er gået længere tid, efter at den erbegået, og desto svagere vil de hensyn, der kan tale imod ensådan forfølgning, typisk være.Herudover følger det af straffelovens § 94, at forældelsesfri·sten som udgangspunkt regnes fra den dag, da den strafbarevirksomhed eller undladelse er ophørt.

Efter § 94, stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. en rækkesædelighedsforbrydelser (f.eks. straffelovens §§ 210 om in·cest, § 222 om samleje med en person under 15 år og § 223om samleje bl.a. med adoptivbarn, plejebarn mv. under 18 år)dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder 18 år. Bag·grunden herfor er et ønske om at sikre, at personer, der sombørn bliver udsat for seksuelt misbrug, har mulighed for somvoksne – hvor de bedre vil være i stand til at varetage egneinteresser – at reagere over for dette misbrug, uden at foræl·delsesreglerne udelukker muligheden for strafferetlig forfølg·ning. Bestemmelsen omfatter tilfælde vedrørende seksueltmisbrug, som bl.a. er karakteriseret ved, at et barn som offerpå grund af forholdets karakter og et nært forhold eller et påanden måde særligt forhold til misbrugeren kan føle sig pres·set til at hemmeligholde misbruget.Ved overvejelser om, hvilke regler om forældelse der børgælde, er det efter Justitsministeriets opfattelse vigtigt atvære opmærksom på, at en ændret forældelsesfrist ikke inde·bærer en ændring af kravene til bevisernes styrke. Der kanderfor være betydelige bevismæssige vanskeligheder forbun·det med at retsforfølge forbrydelser, der er begået mange årforinden. Det gælder ikke mindst i tilfælde, hvor der ikke fo·religger tekniske beviser, men hvor beviserne i det væsentligeeller udelukkende består af offerets vidneudsagn.De nuværende forældelsesregler i sager om seksuelt misbrugaf børn er udtryk for en samlet afvejning af på den ene side atvise hensyn til offeret og samfundets interesse i, at disse for·brydelser bliver anmeldt, og på den anden side hensynet til atundgå omfattende efterforskning af sager, der ikke vil kunnegennemføres på grund af utilstrækkelige beviser, og hvor denforurettede formentlig vil opleve en frifindelse som en yderli·gere krænkelse.Den aktuelle debat om seksuelt misbrug af børn kan imidler·tid give anledning til at overveje, om de gældende regler fort·sat er tidssvarende.Justitsministeriet vil derfor anmode Straffelovrådet om i for·3